|
SkatteMails
Andre services
Jobportal
Support og hjælp
SkatteMail 2025, uge 20
Kære læser !
Hermed den sidste uges nyheder fra SkatteMail.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Indhold
Artikler og interessante links
Overdragelse af fast ejendom til +/- 15 %-reglen (nu 20 %-reglen)
Skatteforslag annonceret i USA kan få konsekvenser for udenlandske koncerner
Undgå at miste retten til fradrag for tab på aktiesalg: Indberet udenlandske værdipapirer senest d. 1. juli
Tid til sommerfester og sommergaver
Permanent Establishments Continue to Pose Challenges
Skattesvig og –unddragelse i ny sag om Bitcoins
Lempelse af generationsskiftereglerne ved overdragelse af aktive erhvervsvirksomheder
Udkast til styresignal
Udkast til Styresignal - Ulovligt udbytte - Præcisering
Styresignaler
Styresignal - det modtagende selskabs underskudsanvendelse ved skattefri fusion - trinrækkefølgen - præcisering af praksis.
Bindende svar
Fast driftssted - arbejde i Danmarks eksklusive økonomiske zone
Kryptoaktiver som sikkerhed for lån ikke anset for afståelse #2
Ophørsspaltning efter Brexit
Kryptoaktiver som sikkerhed for lån ikke anset for afståelse
Uddelinger fra fond til forskellige formål i Ukraine
Tinglysningsafgift ved omdannelse af personlig virksomhed til partnerselskab
Tinglysningsafgift - afgiftsfritagelse - tilbageskødning
Ægtefællesuccession - delafståelse - overtagelse af andel af opsparet overskud
Danske enheder var ikke skattemæssigt koncernforbundne og skulle derfor ikke sambeskattes
Gave til indsamlingsfond i udlandet
Afgørelser
Nedsættelse af fradrag for latent skat - Gaveafgift - Gaveoverdragelse af anparter til børn - Succession - Forlods udbytteret
Forhøjelse af gaveafgift - Værdiansættelse af anparter ved gaveoverdragelse til barn - Fordeling af successionsfordel - Nedslag for latent skat
Udlodning af fordring i forbindelse med likvidation af selskab omfattet af LL § 3
Forskerskatteordningen - Anmodning om ekstraordinær genoptagelse - Skattepligtsstatus
Forsøgs- og forskningsudgifter - Udgifter til udvikling af et strikkekoncept anses som driftsomkostninger
Genoptagelse af skatteansættelse - Forhøjelse af den skattepligtige indkomst - Pension fra udlandet
Domme
Tilsidesættelse af skønserklæring - vurdering af udlejningsejendom - ejendomsværdi
Ekstraordinær genoptagelse - særlige omstændigheder - reaktionsfrist
Nye straffesager
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
Artikler og interessante links
PwCOverdragelse af fast ejendom til +/- 15 %-reglen (nu 20 %-reglen) Skatteforvaltningen har langt om længe offentliggjort deres styresignal, der beskriver, hvornår Skatteforvaltningen ikke er bundet af en værdiansættelse af fast ejendom efter +/- 15 %-reglen. |
PwCSkatteforslag annonceret i USA kan få konsekvenser for udenlandske koncerner House Ways & Means Committee i USA har offentliggjort det første udkast til et lovforslag, der kan føre til en amerikansk skattereform i 2025. |
RedmarkHvis du er flyttet til Danmark i 2024 og har værdipapirer i udlandet, eller hvis du blot har foretaget nye køb i et udenlandsk depot i 2024, skal du indsende oplysninger herom til SKAT. |
RedmarkTid til sommerfester og sommergaver Deltagelse i en sommerfest, der er betalt af arbejdsgiveren, vil som udgangspunkt være skattefri for medarbejderne, men dette skal du huske. |
RedmarkPermanent Establishments Continue to Pose Challenges If your activities are considered as a permanent establishment it remains an important control point for the Danish Tax Agency. |
RedmarkSkattesvig og –unddragelse i ny sag om Bitcoins I de seneste år har Skattestyrelsen haft et øget fokus på kontrol og korrekt indberetning af oplysninger om gevinster mv., som er opstået fra kryptovaluta. |
Revisorgruppen DanmarkLempelse af generationsskiftereglerne ved overdragelse af aktive erhvervsvirksomheder Sådan påvirker de nye regler din virksomhed. |
Nye afgørelser mv. offentliggjort af SkatteforvaltningenUdkast til styresignal: Udkast til Styresignal - Ulovligt udbytte - Præcisering
24-1329266
Styresignalet præciserer den skattemæssige behandling af ulovligt udbytte.
Styresignal: Styresignal - det modtagende selskabs underskudsanvendelse ved skattefri fusion - trinrækkefølgen - præcisering af praksis.
SKM2025.259.SKTSTDer kan være tvivl om, hvorvidt det modtagende selskab efter en koncernintern skattefri fusion skal modregne det indskydende selskabs sambeskatningsunderskud som et "eget underskud" (dvs. et trin 2 underskud) eller som et "andre selskabers underskud" (dvs. et trin 4 underskud). Der er ikke taget stilling til spørgsmålet i Den juridiske vejledning.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at situationen har stor lighed med den situation, som vedrører det modtagende selskabs anvendelse af det indskydende selskabs sambeskatningsunderskud efter en skattefri ophørsspaltning til eksisterende selskaber. Hos de modtagende selskaber betragtes det ophørsspaltede selskabs underskud som "eget underskud" og modregnes derfor i trin 2.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de to situationer bør behandles ens.
Denne fortolkning medfører, at underskud i det indskydende selskab, som er opstået under sambeskatningen mellem det indskydende og det modtagende selskab efter fusionen udgør det modtagende selskabs "eget underskud" (dvs. et trin 2 underskud) og dermed ikke udgør et "svævende underskud".
Bindende svar: Fast driftssted - arbejde i Danmarks eksklusive økonomiske zone
SKM2025.276.SRSpørger var et udenlandsk selskab, der skulle udføre konstruktionsarbejder på et projekt. Arbejdet skulle udføres udenfor det danske søterritorium, men indenfor den danske eksklusive økonomiske zone.
Skatterådet kunne bekræfte, at der ville være tale om et fast driftssted efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, men bekræftede også, at Spørger ikke ville få fast driftssted efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten, idet aktiviteterne ville vare under 12 måneder. Skatterådet afviste at svare på et spørgsmål vedrørende indeholdelsespligt for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for medarbejdere, som skulle arbejde på projektet.
Bindende svar: Kryptoaktiver som sikkerhed for lån ikke anset for afståelse #2
SKM2025.275.SRSpørger havde optaget 8 lån i US-dollars hos tjenesten G2. Spørger havde stillet kryptoaktiver af en værdi, som svarede til det dobbelte af lånet, til sikkerhed for lånet. Sikkerheden var placeret hos långiver. Spørger ønskede bekræftet, at lånoptagelsen med sikkerhed i Spørgers bitcoins ikke var en afståelse af Spørgers kryptoaktiver.
Skatterådet kunne bekræfte, at sikkerhedsstillelse i form af kryptoaktiver ikke var en skattepligtig realisation af kryptoaktiverne. Det var Skatterådets vurdering, at Spørger bar risikoen for evt. fald i værdien og beholdt muligheden for gevinst og tab ved stigning og fald af værdien, da det blev lagt til grund, at Spørger fik samme bitcoins - antal - tilbage, som Spørger havde stillet til sikkerhed for lånet.
Tilsvarende kunne Skatterådet bekræfte, at der ikke var tale om køb af kryptoaktiver, når sikkerheden blev leveret tilbage til Spørger ved lånenes indfrielse.
Skatterådet kunne bekræfte, at renteudgifterne fra de optagne lån var fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, da det var Skatterådets vurdering, at der var tale om reelle lån, der var indgået mellem uafhængige parter og med en forud aftalt forrentning.
Bindende svar: Ophørsspaltning efter Brexit
SKM2025.273.SRDet bindende svar angik en påtænkt omstrukturering af en koncern, hvor det ultimative moderselskab, UK-H1, var hjemmehørende i Storbritannien. Anmodningen anik de skattemæssige konsekvenser for den ene af to aktionærer (selskabsdeltagere) i UK-H1, Spørgeren A.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at fusionsskattelovens regler fandt anvendelse for de selskaber, der skulle deltage i en påtænkt ophørsspaltning, idet de var hjemmehørende Storbritannien (uden for EU/EØS). Fusionsskattelovens regler fandt dog anvendelse for selskabsdeltageren (spørgsmål 1).
Skatterådet bekræftede, at koncernforbindelsen mellem to danske selskaber i koncernen ophørte som følge af den påtænkte ophørsspaltning, hvorved sambeskatningen mellem de to danske selskaber ophørte (spørgsmål 3).
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spaltningsdatoen 1. juli 2020 vedrørende en planlagt men ikke selskabsretligt gennemført spaltning kunne anses for spaltningsdatoen. Derimod ville spaltningsdatoen være datoen, hvor den påtænkte ophørsspaltning vedtages selskabsretligt (spørgsmål 4 og 5).
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en fusion mellem et britisk selskab (ophørende) og et dansk selskab kunne ske skattefrit, idet fusionen ikke var var mulig selskabsretligt, hvilket er en forudsætning for skattefri fusion (spørgsmål 6-8).
Bindende svar: Kryptoaktiver som sikkerhed for lån ikke anset for afståelse
SKM2025.258.SRSpørger havde optaget et lån i euro hos G1. Spørger havde stillet kryptoaktiver af en værdi, som svarede til det dobbelte af lånet, til sikkerhed for lånet. Sikkerheden var placeret hos långiver. Spørger ønskede bekræftet, at lånoptagelsen med sikkerhed i Spørgers bitcoins ikke var en afståelse af Spørgers kryptoaktiver.
Skatterådet kunne bekræfte, at sikkerhedsstillelse i form af kryptoaktiver ikke var en skattepligtig realisation af kryptoaktiverne. Det var Skatterådets vurdering, at Spørger bar risikoen for evt. fald i værdien og beholdt muligheden for gevinst og tab ved stigning og fald af værdien, da det blev lagt til grund, at Spørger fik samme bitcoins - antal - tilbage, som Spørger havde stillet til sikkerhed for lånet.
Tilsvarende kunne Skatterådet bekræfte, at der ikke var tale om køb af kryptoaktiver, når sikkerheden blev leveret tilbage til Spørger ved lånets indfrielse.
Skatterådet kunne bekræfte, at renteudgifterne fra det optagne lån var fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, da det var Skatterådets vurdering, at der var tale om et reelt lån, der var indgået mellem uafhængige parter og med en forud aftalt forrentning.
Bindende svar: Uddelinger fra fond til forskellige formål i Ukraine
SKM2025.264.SRI spørgsmål 1 ønskedes det bekræftet, at uddelinger til nødhjælpsudstyr og værnemidler ville støtte et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål, hvormed uddelingerne ville være fradragsberettigede efter fondsbeskatningslovens § 4. Da særligt begrebet 'værnemidler' ikke var entydigt og omfattede genstande, som ikke alle kunne anses for almennyttige, var det Skatterådets opfattelse, at spørgsmålet ikke kunne besvares fuldstændigt bekræftende. Henset til at uddelinger af nødhjælpsudstyr og værnemidler af den omhandlede art, som skulle forhindre og mindske menneskelig lidelse og redde liv i en situation, hvor modtagerne af hjælpen ville opholde sig i et land, som var part i en krig eller en væbnet konflikt, måtte anses for uddelinger til almenvelgørende eller almennyttige formål, blev spørgsmålet besvaret med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".
I spørgsmål 2 ønskedes det bekræftet, at uddelinger til opførelse af beboelsesejendomme i Ukraine ville støtte et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål, hvormed uddelingerne ville være fradragsberettigede efter fondsbeskatningslovens § 4. Udlejning af fast ejendom til beboelse blev efter praksis ikke anset for et almennyttigt formål, men et erhvervsmæssigt formål. Da der i nærværende sag var tale om, at så længe der var krig i Ukraine, så var det Skatterådets opfattelse, at opførsel af boligerne i nærværende sag undtagelsesvist kunne anses for at støtte almennyttige/almenvelgørende formål. Spørgsmålet kunne derfor bekræftes.
I spørgsmål 3 ønskedes det bekræftet, at uddelinger til opførelse af en daginstitution støttede et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål, hvormed uddelingen ville være fradragsberettiget efter fondsbeskatningslovens § 4. Drift af daginstitution kunne som udgangspunkt ikke anses for et almenvelgørende eller almennyttigt formål, uanset at det var en kommune, som skulle stå for driften. Da donationen i den konkrete sag skulle bruges til at opføre en bygning i Ukraine og dermed hjælpe en kommune i et krigshærget land med at genopføre basale offentlige institutioner, som ville være en nødvendig del af et velfungerende land, kunne donation til opførsel af en bygning, der skulle rumme en daginstitution i den konkrete situation blive anset for almennyttig. Spørgsmålet kunne derfor bekræftes.
Bindende svar: Tinglysningsafgift ved omdannelse af personlig virksomhed til partnerselskab
SKM2025.256.SRSkatterådet kunne bekræfte, at afgiften ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom vedrører adkomstændringer fra den personligt ejede virksomhed til et partnerselskab ville være omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 6 a med den virkning, at tinglysningsafgiften udgør 1.850 kr.
I forbindelse med et kommende generationsskifte vil spørger omdanne sin personlige virksomhed, hvor spørger har diverse ejendomme, til et partnerselskab, som herefter vil blive adkomsthaver til ejendommene. Omdannelsen ses at være i overensstemmelse med praksis for anvendelse af tinglysningsafgiftslovens § 6 a som senest beskrevet i SKM2024.49.LSR, herunder i overensstemmelse med SKM2021.110.HR om fortolkning af begrebet "selskaber m.v.".
Bindende svar: Tinglysningsafgift - afgiftsfritagelse - tilbageskødning
SKM2025.255.SRSkatterådet kunne ikke bekræfte, at der alene skulle betales fast afgift med 1.850 kr. ved tilbageskødning (tilbageføring) af en del af en ejendom til den tidligere ejer, når købesummen var 0 kr. og overtagelsesdagen var den 1. januar 2009.
Der var sket overdragelse af en erhvervsejendom, som ikke var sket i almindelig fri handel, hvorefter afgiften skulle beregnes efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 4.
Skatterådet fandt, at der skulle betales procentafgift på 0,6 pct. af den skønnet værdi, udover den faste afgift på 1.850 kr.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der kunne ske godtgørelse af den betalte procentafgift på grund af fejlagtig identifikation af ejendommen efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 5.
Der var sket overdragelse af en hel ejendom, i stedet for en del af ejendommen.
Ejendommen var efterfølgende blevet opdelt.
Spørger påtænkte at tilbageskøde en del af den opdelte ejendom, som ikke skulle have været overdraget, til den oprindelige ejer.
Skatterådet fandt, at der ikke kunne ske godtgørelse på baggrund af fejlagtig identifikation.
Det var på tidspunktet for tinglysningen alene muligt at overdrage hele ejendommen, da opdeling af ejendommen først skete efterfølgende.
Bindende svar: Ægtefællesuccession - delafståelse - overtagelse af andel af opsparet overskud
SKM2025.254.SRSpørger 1 havde den 1. januar 2025 overdraget sin udlejningsvirksomhed med fast ejendom til sin ægtefælle (Spørger 2). Overdragelsen var sket som en gaveoverdragelse og omfattede 100% ejerandele i A K/S og 50% ejerandele i B P/S.
Spørger 2 varetog fra den 1. januar 2025 alle væsentlige driftsmæssige opgaver vedrørende udlejningsejendommene. Spørger 1 drev fortsat en anden erhvervsmæssig virksomhed.
Skatterådet bekræftede, at overdragelsen af udlejningsvirksomhedens aktiver og passiver til ægtefællen ikke medførte beskatning af fortjenester og tab.
Ægtefællerne havde aftalt, at Spørger 2 overtog en andel af Spørger 1's opsparede overskud og indskudskonto.
Skatterådet bekræftede, at Spørger 2 kunne overtage en andel af Spørger 1's opsparede overskud, og at Spørger 1 dermed ikke skulle beskattes af opsparet overskud som følge af overdragelsen.
Den andel af opsparet overskud, som en ægtefælle kan overtage ved en deloverdragelse, opgøres efter forholdet mellem kapitalafkastgrundlaget i den overdragne virksomhed og det samlede kapitalafkastgrundlag. Det overtagne opsparede overskud kan dog ikke overstige kapitalafkastgrundlaget i den overdragne virksomhed. Hvis ægtefællen har ydet vederlag for den overdragne virksomhed, skal dette fragå ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget for den overdragne virksomhed.
Skatterådet bekræftede, at ægtefællerne havde opgjort andelen af opsparet overskud efter disse principper. Det blev lagt til grund for svaret, at den latente skatteforpligtelse - som indgik i berigtigelsen af overdragelsessummen - ikke ville indgå i Spørger 2's virksomhedsordning pr. 1. januar 2025. Det blev endvidere lagt til grund, at alle aktiver og passiver i den overdragne udlejningsvirksomhed ville indgå i Spørger 2's virksomhedsordning, og at der ikke herudover vil indgå gæld i Spørger 2's virksomhedsordning pr. 1. januar 2025.
Endelig bekræftede Skatterådet, at Spørger 2 skulle beskattes af udlejningsvirksomhedens indkomst fra og med indkomståret 2025, idet Spørger 2 drev virksomheden.
Bindende svar: Danske enheder var ikke skattemæssigt koncernforbundne og skulle derfor ikke sambeskattes
SKM2025.251.SRSagen drejede sig om, hvorvidt spørger (dansk ApS) skulle sambeskattes med øvrige danske enheder i koncernen efter selskabsskattelovens §§ 31 og 31 C.
Koncernen bestod bl.a. af Investering Holding, der var et investeringsselskab, som defineret i IFRS 10. Investering Holding var det øverste selskab i koncernstrukturen.
Investering Holding ejede 100 pct. af Managementselskabet A, der var registreret som forvalter af alternative investeringsfonde og bl.a. ejede mere end 50 pct. af stemmerne og kapitalen i de alternative investeringsfonde AIF I og AIF II. Managementselskabet A ejede derover en dansk filial. AIF I ejede bl.a. mere end 50 pct. af et dansk ApS, der ejede mere end 50 pct. af et andet dansk ApS. AIF II ejede bl.a. mere end 50 pct. af spørger. Det var oplyst, at Managementselskabet A's økonomiske ejerskab af de to AIF'er udgjorde en meget begrænset andel.
Managementselskabet A ejede dermed direkte eller indirekte mere end 50 pct. af stemmerne og kapitalen i fire danske enheder, men havde trods det formelle ejerskab alene en meget begrænset adgang til at påvirke og oppebære variabiliteten i selskabets økonomiske afkast af investeringen i de to AIF'er.
Det var oplyst, at hverken Investering Holding eller Managementselskabet A skulle udarbejde koncernregnskab efter IFRS 10, idet der var tale om investeringsselskaber. Der skete således ikke nogen regnskabsmæssig konsolidering mellem spørger og de øvrige danske enheder i koncernen.
Det fremgik af praksis og Den juridiske vejledning, at der ved vurderingen af spørgsmålet om koncernforbindelse skulle lægges vægt på koncerndefinitionen i de internationale regnskabsstandarder, således at kontrolbegrebet i selskabsskattelovens § 31 C, skulle fortolkes i overensstemmelse med formålet med den justerede koncerndefinition ved seneste lovændring, hvor formålet med justeringen dels var, at koncerner skulle kunne anvende den samme koncerndefinition både ved skatteberegningen efter sambeskatningsreglerne og når der blev aflagt koncernregnskab, og dels, at det havde afgørende betydning, hvem der reelt havde bestemmende indflydelse i et selskab.
Skatterådet fandt, på baggrund af en konkret helhedsvurdering af samtlige omstændigheder i sagen, herunder koncerndefinitionen i selskabsskattelovens § 31 C, koncerndefinitionens formål, jf. forarbejderne, de konkrete omstændigheder i sagen og foreliggende praksis, at spørger ikke skulle sambeskattes med de øvrige danske enheder i koncernen efter selskabsskattelovens § 31 med henvisning til selskabsskattelovens § 31 C, idet Skatterådet lagde til grund, at Managementselskabet A og de fire danske enheder ikke var regnskabsmæssigt konsoliderede efter IAS 27 eller efter danske regler.
Bindende svar: Gave til indsamlingsfond i udlandet
SKM2025.250.SRSpørger påtænkte at give en kontant gave til en indsamlingsfond, hjemhørende i X-land. Da Fonden alene skulle videreformidle donationerne fra Spørger til gavemodtagerne, var det ikke relevant at vurdere, om Indsamlingsfonden havde et almenvelgørende eller almennyttigt formål. For at vurdere, om Spørgers påtænkte kontante donation skulle beskattes hos hovedaktionærerne, var det derimod de endelige gavemodtagers forhold, som skulle vurderes. Det kunne derfor ikke bekræftes, at en gave fra Spørger til Fonden ikke ville blive anset for maskeret udlodning til de ultimative ejere.
Afgørelse: Nedsættelse af fradrag for latent skat - Gaveafgift - Gaveoverdragelse af anparter til børn - Succession - Forlods udbytteret
SKM2025.279.LSRKlagen skyldtes, at Skattestyrelsen havde ændret nedslaget for den latente skatteforpligtelse for de i sagen omhandlede gaver fra et kursnedslag for kursværdien af den latente skatteforpligtelse til et nedslag efter kildeskattelovens § 33 D. Landsskatteretten lagde til grund, at spørgsmålet om kursværdiansættelse af den latente skatteforpligtigelse var delt i to, og at det både indeholdt et element i form af selve nutidsværdien af forpligtigelsen og et element i form af en eventuel fordeling af succesionsfordelen mellem parterne. Landsskatteretten bemærkede, at selve nutidsværdien af forpligtigelsen blandt andet afhang af forventet ejertid og diskonteringsrente, mens en eventuel fordeling af successionsfordelen afhang af parternes forhandlingsstyrke. Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsens skøn over en ejertid på mindst 50 år under de forliggende omstændigheder måtte anses for et realistisk skøn. For så vidt angik tilbagediskonteringsrenten ansås Skattestyrelsens skøn på en efter-skat rente på 4,32 % for at være et forsigtigt skøn, som Landsskatteretten ikke fandt grundlag for at tilsidesætte. Under de konkrete omstændigheder fandtes det endvidere ikke godtgjort, at fordelingen af successionsfordelen havde været genstand for reel forhandling i forbindelse med fastsættelsen af kursværdien for den latente skatteforpligtigelse. Skattestyrelsen ansås ikke for at havde ændret selve værdiansættelsen af gaven, hvorfor Landsskatteretten fandt, at fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2, ikke fandt anvendelse. Et nedslag i værdiansættelsen af det gaveoverdragne aktiv under hensyntagen til den udskudte skatteforpligtelse skulle derfor fragå i afgiftsgrundlaget på samme måde som et nedslag efter kildeskattelovens § 33 D. Endelig bemærkede Landsskatteretten, at klageren havde krav på det størst mulige nedslag, hvorefter Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om godkendelse af nedslag i gaveafgiftsgrundlaget efter kildeskattelovens § 33 D.
Afgørelse: Forhøjelse af gaveafgift - Værdiansættelse af anparter ved gaveoverdragelse til barn - Fordeling af successionsfordel - Nedslag for latent skat
SKM2025.278.LSRLandsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens opgørelse af afgiftsgrundlaget i en gaveoverdragelse med skattemæssig succession, jf. kildeskattelovens § 33 C af kapitalandele i et selskab mellem fader og søn. I Skattestyrelsens afgørelse tilfaldt succesionsfordelen fuldt ud faderen, mens klager havde gjort gældende, at succesionsfordelen skulle fordeles med 50 % til faderen og sønnen. Det var faderen, der havde fastsat vilkårene for gaven, ligesom det var faderen, der havde bestemt, at der skulle ske overdragelse med succession og havde fastsat kursen på den latente skat. Vilkårene og fordelingen af succesionsfordelen havde således ikke været genstand for en forhandling. Under disse omstændigheder tiltrådte Landsskatteretten, at der ikke var grundlagt for en fordeling af succesionsfordelen. Landsskatteretten fandt endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens skøn over diskonteringsrenten.
Afgørelse: Udlodning af fordring i forbindelse med likvidation af selskab omfattet af LL § 3
SKM2025.277.LSRKlagen vedrørte et bindende svar fra Skatterådet, og for Landsskatteretten var spørgsmålet, om ligningslovens § 3 fandt anvendelse ved et dansk koncernselskabs (H1 ApS) udlodning af en fordring til et schweizisk koncernselskab (H2 GmbH). Udlodningen ville ske i forbindelse med likvidation af H1 ApS, og forud herfor var der foretaget en række omstruktureringer i koncernen, som bl.a. indebar, at H2 GmbH var debitor for fordringen, hvorfor den ved udlodningen ville ophøre ved konfusion. Ved vurderingen af, om der forelå en skattefordel, fandt Landsskatteretten, at den påtænkte udlodning måtte ses i sammenhæng med den disposition, der oprindeligt lå til grund for udstedelsen af fordringen og de dispositioner, der var foretaget i sammenhæng hermed, og som var sket inden omstruktureringerne. Det drejede sig om H1 ApS' kapitalindskud i et nederlandsk søsterselskab, H7 B.V., mod udstedelse af aktier efterfulgt af salg af disse aktier til et nederlandsk mellemliggende moderselskab, H9 B.V., mod udstedelse af en fordring. Herefter blev der udloddet beløb fra H7 B.V. til et koncernselskab hjemmehørende i Gibraltar, H12, via mellemliggende koncernselskaber, H9 B.V. og H11 C.V. Arrangementet skulle derfor sammenlignes med en udlodning fra H1 ApS til H12 via mellemliggende koncernselskaber før de gennemførte omstruktureringer, hvorfor der kunne opnås en skattefordel. Landsskatteretten fandt desuden, at denne skattefordel virkede mod formålet og hensigten med bestemmelserne om fritagelse for kildeskat, idet beløbet reelt var tilgået et selskab, der ikke nød beskyttelse af moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det var ikke godtgjort, at arrangementet var tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejlede den økonomiske virkelighed, og arrangementet måtte i stedet i det væsentligste anses for båret af hensynet til at undgå beskatning ved overførsel af beløb fra H1 ApS til H12, hjemmehørende i Gibraltar. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skatterådets bindende svar.
Afgørelse: Forskerskatteordningen - Anmodning om ekstraordinær genoptagelse - Skattepligtsstatus
SKM2025.271.LSRSagen angik, om klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2011 og 2012 kunne ansættes ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27 med henblik på ændring af klagerens skattepligtsstatus, således at klageren opfyldte betingelserne for at blive beskattet under forskerskatteordningen. Landsskatteretten fandt, at SKAT havde begået en myndighedsfejl ved ikke ved modtagelsen af klagerens selvangivelse for indkomståret 2010 at have behandlet spørgsmålet om, hvorvidt klagerens skattepligtsstatus skulle ændres fra fuldt til begrænset skattepligtig. Henset til karakteren af myndighedsfejlen fandt Landsskatteretten, at betingelsen om "særlige omstændigheder" i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, var opfyldt. Herefter fandt Landsskatteretten, at klageren ikke havde overholdt 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., idet klageren burde have henvendt sig til SKAT vedrørende registreringen som fuldt skattepligtig allerede i juli 2012, hvor klagerens årsopgørelse nr. 2 for indkomståret 2010 var tilgængelig i klagerens skattemappe. Endelig fandt Landsskatteretten, at sagens karakter og klagerens personlige forhold ikke kunne begrunde en dispensation fra fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., jf. § 27, stk. 2, sidste pkt. Landsskatteretten henså herved til, at klageren i forbindelse med sin udrejse til USA i 2007 meddelte SKAT, at han fortsat var fuldt skattepligtig til Danmark, og at han først den 16. april 2012 ved indgivelsen af sin selvangivelse for indkomståret 2010 angav, at han nu var begrænset skattepligtig til Danmark. Klageren havde dermed selv foranlediget, at SKAT ansatte ham som fuldt skattepligtig indtil april 2012. Sagens karakter talte således ikke for at give klageren dispensation fra fristen, uanset at SKAT begik en fejl i forbindelse med klagerens indgivelse af selvangivelsen for indkomståret 2010. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse (dissens).
Afgørelse: Forsøgs- og forskningsudgifter - Udgifter til udvikling af et strikkekoncept anses som driftsomkostninger
SKM2025.270.LSRSagen angik, om de udgifter, som selskabet havde afholdt til udvikling af et strikkekoncept i indkomståret 2022, kunne anses for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, og om selskabet som følge deraf var berettiget til forhøjet fradrag efter ligningslovens § 8 B, stk. 4. Selskabet havde afholdt udgifter på i alt 526.000 kr. til udvikling af et strikkekoncept. Selskabet havde bl.a. oplyst, at der ved udviklingen af strikkekonceptet var skabt en ny og bæredygtig tilgang til tøjproduktion, som ikke var set tidligere. Landsskatteretten fandt ud fra samlet vurdering, at det ikke var dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at selskabet havde udviklet en ny eller væsentligt forbedret proces i forhold til allerede kendt teknik på udviklingstidspunktet. Retten lagde vægt på, at selskabets produkter produceredes på købte og færdigudviklede strikkemaskiner med dertilhørende standard softwareprogram, og at de øvrige elementer i strikkekonceptet havde karakter af produktionsplanlægning og udarbejdelse af forretningsstrategier, som ikke var omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1. Retten lagde endvidere vægt på, at der ved produktionen af strikkeprodukterne ikke var sket en forbedring af produkternes tekniske egenskaber, men derimod nyt design i form af en ændring af produkternes ydre fremtræden. Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke havde godtgjort, at der med teknisk viden var udviklet et nyt eller væsentligt forbedret produkt eller en ny eller væsentligt forbedret proces, og at de afholdte omkostninger som følge heraf ikke var omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.
Afgørelse: Genoptagelse af skatteansættelse - Forhøjelse af den skattepligtige indkomst - Pension fra udlandet
SKM2025.268.LSRKlageren fik i indkomståret 2019 udbetalt et beløb på 465.630 kr. fra en pensionsordning i Schweiz, og spørgsmålet var, om Skattestyrelsen ved en ekstraordinær skatteansættelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kunne forhøje klagerens indkomst hermed.
Klageren havde bopæl i og var fuldt skattepligtig til Schweiz i perioden 2004 til 2018. Fra 2006, hvor klageren stiftede H1 GmbH, indbetalte hun igennem selskabet til en pensionsordning i G1 AG. Klageren vendte tilbage til Danmark i 2018 og blev herefter fuldt skattepligtig til Danmark. Den 10. april 2019 fik klageren udbetalt pensionsopsparingen på i alt 465.630 kr. til sin bankkonto i Danmark, efter at der var fratrukket skat med i alt 30.910 kr. i Schweiz. Det udbetalte beløb var skattepligtigt efter reglerne i pensionsbeskatningsloven og var skattepligtigt til Danmark, jf. det almindelige globalindkomstprincip i statsskattelovens § 4 sammenholdt med dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 18, stk. 1. Danmark skulle - i overensstemmelse med Skattestyrelsens afgørelse - lempe for dobbeltbeskatning med den skat, som klagen havde betalt i Schweiz, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 23, stk. 1, litra a. For indkomståret 2019 var klageren fuldt skattepligtig til Danmark. Landsskatteretten anførte, at klageren i klar strid med det anførte retsgrundlag undlod at oplyse skattemyndighederne om det udbetalte, ganske betydelige, beløb i forbindelse med hendes årsopgørelse for indkomståret 2019. Landsskatteretten fandt, at klageren ved denne undladelse i hvert fald groft uagtsomt bevirkede, at skattemyndighederne foretog klagerens skatteansættelse for indkomståret 2019 på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Heroverfor kunne det, som klageren havde anført, herunder at hun, inden hun igen blev fuldt skattepligt til Danmark, iværksatte foranstaltninger med henblik på udbetaling af pensionsmidlerne, at der i forbindelse med udbetalingen af pensionsmidlerne blev indeholdt skat i Schweiz, og at hun herefter antog, at der var gjort endeligt op med skatten, ikke føre til et andet resultat. Herefter, og da Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen havde overholdt varslings- og ansættelsesfristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, stadfæstede Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse. Dissens vedrørende skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5.
Dom: Tilsidesættelse af skønserklæring - vurdering af udlejningsejendom - ejendomsværdi
SKM2025.266.BRTilsidesættelse af skønserklæring - vurdering af udlejningsejendom - ejendomsværdiSagen vedrørte, hvorvidt Vurderingsankenævnets skøn over en ejendoms ejendomsværdi for vurderings-årene 2014-2019 efter den dagældende vurderingslov kunne tilsidesættes.Ejendommen var en udlejningsejendom, og Vurderingsankenævnet havde ansat ejendomsværdien skønsmæssigt ud fra bruttolejemodellen, hvorefter ejendomsværdien var beregnet ved, at en anslået bruttolejeindtægt var ganget med en anslået lejefaktor, jf. dagældende vurderingslov § 10, stk. 3. Lejekontrakterne for boligdelen blev først fremlagt under retssagen.Retten tilsidesatte den i sagen aflagte skønserklæring, idet retten udtalte, at den var behæftet med usikkerhed og derfor ikke kunne tillægges bevismæssig betydning med henvisning til, at skønsmanden havde baseret sin vurdering på et skøn, som ikke blev understøttet af referenceejendomme.Retten gav dog sagsøgeren medhold i, at lejevilkårene for boligdelen af ejendommen ikke var usædvanlige, men henset til vurderingsmyndighedernes ikke ubetydelige skønsmargin, fandt retten, at det ikke var egnet til at påvirke værdiansættelsen nævneværdigt.Retten lagde desuden vægt på, at ejendommen i 2012 var erhvervet af sagsøgeren på tvangsauktion til 2,4 mio. kr., hvorved retten fandt, at ejendommen ikke var handlet i fri handel, og at prisen i 2012 derfor var under markedsprisen.Sagsøgeren havde derfor ikke godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse af ejendomsværdien hvilede på et forkert eller mangelfuldt grundlag, og at dette var egnet til at påvirke værdiansættelsen.
Dom: Ekstraordinær genoptagelse - særlige omstændigheder - reaktionsfrist
SKM2025.252.VLREn skatteyder havde ikke indberettet sin indkomst for indkomståret 2015 korrekt. SKAT foretog derfor en skønsmæssig forhøjelse på grundlag af indsætninger på skatteyderens bankkonto. Først efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist anmodede skatteyderen om ekstraordinær genoptagelse. Spørgsmålet var herefter, om der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2015 i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og om betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, var overholdt.
Landsretten fandt, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at der forelå en materielt urigtig ansættelse eller en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse, som kunne begrunde en tilladelse til ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.
Landsretten udtalte, at bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, har et snævert anvendelsesområde og eksempelvis vil kunne finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller i andre særlige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.
Landsretten udtalte videre, at resultatet af Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse navnlig beroede på skatteyderens egne forhold, idet skatteyderen ikke havde selvangivet fyldestgørende og ikke reagerede på SKAT's forslag til afgørelse, ligesom skatteyderen havde valgt at sammenblande sine private og erhvervsmæssige forhold ved anvendelse af samme konti til både privat og erhvervsmæssig brug. Skatteyderen havde desuden ikke påvist et grundlag for, at Skattestyrelsen ved ansættelsen skulle have foretaget et skøn over eventuelle fradragsberettigede udgifter.
Heller ikke en lægeerklæring eller skatteyderens egen forklaring om sin sygdom godtgjorde, at skatteyderen havde været ude af stand til at anmode om ordinær genoptagelse inden for fristen herfor.
På denne baggrund tiltrådte landsretten, at der ikke forelå særlige omstændigheder, som kunne begrunde, at skatteansættelsen for 2015 skulle genoptages efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.
Landsretten fandt videre, at det ikke ved de lægelige oplysninger og de afgivne forklaringer var godtgjort, at skatteyderen først i efteråret 2019 blev bekendt med Skattestyrelsens forhøjelse af hans indkomst. Der var ikke i øvrigt påvist særlige omstændigheder, som kunne begrunde en dispensation fra 6 måneders fristen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt.
Landsretten stadfæstede dermed byrettens dom (SKM2024.142.BR).
Nye straffesager
Straf - told - ur - lufthavn - momsrefusion - udvisning T var tiltalt for ved den 1. februar 2020 i en lufthavn, for at undgå betaling af told og afgifter, forsætligt at have tilbageholdt et ur, med en afgiftsværdi på 45.280 kr., fra udførsel af EU, uden at angive dette til Toldstyrelsen, uagtet at uret samme dag var angivet til afstempling for momsrefusion ved udførsel fra EU, hvorved statskassen blev unddraget 45.280 kr., svarende til den tilbagesøgte moms. T forklarede, at han købte uret uden at betale moms. I lufthavnen henvendte han sig til toldmyndighederne med henblik på momsrefusion, og toldmyndighederne stemplede hans kvittering, som det var meningen, at forretningen, hvor han havde købt uret, skulle have. Han fortrød efterfølgende købet og besluttede sig til at lade uret opbevare i den forretning, hvor uret var købt, men i afdelingen beliggende i lufthavnen. Han skulle tilbage til Danmark 14 dage senere, og han ville i den mellemliggende periode overveje, om han skulle forsøge at annullere købet eller tilbagelevere uret og anmode om et tilgodebevis i forretningen. T påstod, at toldlovens § 23, stk. 2 alene fandt anvendelse ved indrejse. Byretten lagde til grund, at det var T's hensigt på købstidspunktet at udføre uret afgiftsfrit af Danmark. Dette understøttedes af, at T i lufthavnen henvendte sig til toldmyndighederne med henblik på at angive uret - til udførsel af Danmark, ligesom købsfakturaen blev behørigt stemplet til brug for forretningen, hvori uret var købt. Ved som sket at have tilbageholdt varen, der over for toldmyndighederne var angivet til udførsel af Danmark mod fritagelse for moms, uden på ny at rette henvendelse til toldmyndighederne for at angive, at varen forblev i Danmark og derfor skulle momsberigtiges, fandt retten, at der var sket overtrædelse af toldlovens § 73, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 6, jf. § 23, stk. 2. Byretten lagde til grund, at T ved falske angivelser forsøgte at foregive, at uret var udført af Danmark, muligt for at dække over, hvor uret retteligt befandt sig. T fandtes herefter at have haft forsæt til afgiftsunddragelsen. T idømtes 20 dages betinget fængsel samt udvisning med indrejseforbud i 2 år. Indrejseforbuddet blev nedsat fra 4 år til 2 år henset til, at T havde ventet på en afgørelse i mere end 3 år, og at T anvendte den danske lufthavn som transitlufthavn, hvorfor 4 år måtte anses for uproportional. T ankede dommen med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse således, at han straffedes med bøde, samt frifindelse for påstanden om udvisning. Anklagemyndigheden påstod skærpelse således, at indrejseforbuddet fastsattes for et tidsrum af seks år. Landsretten stadfæstede byretsdommen med hensyn til strafudmålingen men frifandt T for udvisningspåstanden. Efter en samlet vurdering af forholdets karakter, der havde været enkeltstående, sammenholdt med oplysningerne om T's personlige forhold, fandt landsretten, at T's adfærd ikke udgjorde en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berørte en grundlæggende samfundsinteresse, jf. opholdsdirektivet. Betingelserne for udvisning af T efter udlændingeloven var herefter ikke opfyldt. |
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Journalnr: 24/0004824
Aktieindkomst og kapitalindkomst
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst og nedsat hans kapitalindkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-04-2025
Journalnr: 24/0047022
Dobbeltbeskatning
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens udenlandske lønindkomst med dansk beskatning og ikke har godkendt klagerens udenlandske løn med exemptionlempelse, jf. artikel 22, stk. 2, litra f, jf. artikel 15, stk. 4, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, således at klageren ved skatteberegningen er berettiget til exemptionslempelse i henhold til artikel 22, stk. 2, litra f, jf. artikel 15, stk. 4, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien for udenlandsk lønindkomst.
Afsagt: 08-04-2025
Journalnr: 23/0089597
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på ekstraordinær ændring af skatteansættelserne for indkomstårene 2013-2018. Skattestyrelsen har desuden givet afslag på ordinært at genoptage og ændre skatteansættelserne for indkomstårene 2019-2022 med henblik på at ændre klagerens skattepligtsstatus. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for indkomstårene 2013-2018 og pålægger Skattestyrelsen at genoptage indkomstårene 2019-2022 efter reglerne om ordinær genoptagelse.
Afsagt: 08-04-2025
Journalnr: 22/0081416
Forskerskatteordningen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om beskatning efter forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens §§ 48 E-F. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-04-2025
Journalnr: 23/0052859
Fradragsret for tab
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har fastslået, at selskabet ikke kan fratrække tabet på en fordring for indkomståret 2018, da tabet rettelig er konstateret i indkomståret 2017. Landsskatteretten finder, at fordringen er solgt, og tabet dermed konstateret, i indkomståret 2017, hvorfor tabet på fordringen ikke kan fradrages for indkomståret 2018.
Afsagt: 11-04-2025
Journalnr: 19/0108956
Gaveafgift
Klagen vedrører forhøjelse af gaveafgift.
Afsagt: 08-04-2025
Journalnr: 19/0108958
Gaveafgift
Klagen vedrører forhøjelse af gaveafgift. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-04-2025
Journalnr: 23/0052873
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på klagerens anmodning om ændring af skatteansættelsen for indkomstårene 2008-2010 med henblik på ændring af klagerens skattepligtsstatus. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-04-2025
Journalnr: 22/0005648
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på afslag på klagerens anmodning om ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2011 med henblik på ændring af klagerens skattepligtsstatus. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-04-2025
Journalnr: 23/0012361
Indsætninger på bankkonto
Klagen vedrører indsætninger på selskabets bankkonti, der er anset for skattepligtige tilskud. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen i overvejende grad.
Afsagt: 11-04-2025
Journalnr: 23/0012357
Indsætninger på bankkonto mm
Klagen vedrører indsætninger på selskabets bankkonti, der anset for skattepligtigt tilskud, forhøjelse vedrørende fradrag for tab på fordring samt forhøjelse af sambeskatningsindkomsten. Landsskatteretten nedsætter forhøjelserne i overvejende grad.
Afsagt: 11-04-2025
Journalnr: 23/0012354
Indsætninger på bankkonto og sambeskatningsindkomst
Klagen vedrører indsætninger på selskabets bankkonti, der er anset for skattepligtige tilskud og forhøjelse af sambeskatningsindkomsten. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-04-2025
Journalnr: 23/0012355
Indsætninger på bankkonto og sambeskatningsindkomst
Klagen vedrører indsætninger på selskabets bankkonti, der er anset for skattepligtige tilskud og forhøjelse af sambeskatningsindkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-04-2025
Journalnr: 23/0012363
Maskeret udlodning
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har fastslået, at et ApS's pengeudlån til to personer ikke har været forretningsmæssigt begrundet og dermed reelle låneforhold. Pengeudlånene anses for maskeret udlodning til eneanpartshaveren. Skattestyrelsens afgørelse har ikke beløbsmæssige konsekvenser for selskabet. Landsskatteretten finder, at det ene udlån er forretningsmæssig begrundet, og dermed at låneforholdet er reelt samt at hævninger på selskabets konto anses for at have passeret eneanpartshaverens økonomi, uanset at beløbene ikke er tilgået ham. Landsskatterettens afgørelse har ikke beløbsmæssige konsekvenser for selskabet.
Afsagt: 11-04-2025
Journalnr: 23/0052853
Rentefiksering
Klagen vedrører rentefiksering af mellemregningskonto. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-04-2025
Journalnr: 23/0012360
Rentefiksering
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har fastslået, at et ApS har haft en mellemregning med eneanpartshaver, hvor der ikke er beregnet renter på mellemværendet. Skattestyrelsen har rentefikseret mellemregningen mellem eneanpartshaveren og ApS'et med 4 % og opgjort renterne. Da renterne ikke er betalt, anses renterne for at være et skattepligtig tilskud for selskabet, som selskabet modsat har skattemæssigt fradrag for. Skattestyrelsens afgørelse har således ikke beløbsmæssige konsekvenser for selskabet. Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens opgørelse af mellemregningen, og at der desuden ikke er grundlag for at ændre rentefikseringen på 4 %. Landsskatterettens afgørelse har ikke beløbsmæssige konsekvenser for selskabet.
Afsagt: 11-04-2025
Journalnr: 23/0087206
Renteindtægter og lempelse af skat
Klagen vedrører beskatning af renteindtægter fra Tyrkiet og nægtet lempelse af skat grundet manglende dokumentation. Landsskatteretten stadfæster fsv angår beskatning af renteindtægter og ændrer afgørelsen vedr. lempelse.
Afsagt: 09-04-2025
Journalnr: 22/0084949
Resultat af finansiel udlånsvirksomhed
Klagen vedrører opgørelse af resultat af finansiel udlånsvirksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-04-2025
Journalnr: 23/0052855
Sambeskatningsindkomst og fradrag for tab
Klagen vedrører forhøjelse af sambeskatningsindkomsten og nægtet fradrag for tab bogført på konto "Udbytte". Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-04-2025
Journalnr: 21/0103266
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomst baseret på konkrete indsætninger. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul i det ene af de omhandlede indkomstår.
Afsagt: 09-04-2025
Nyt fra EU-domstolen
Retsliste 19-05-2025 - 17-06-2025
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 05-06-2025 dom i C-685/23 Corner and Border
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2008/7/EF - artikel 5, stk. 2, litra b) - artikel 6, stk. 1, litra d) - kapitaltilførselsafgifter - begrebet »andre rettigheder i fast ejendom« - stempelafgift på de garantier, der stilles med henblik på indfrielsen af et obligationslån
Lovtidende
Bekendtgørelse af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven), LBK nr 477 af 07/05/2025. Udstedt af Skatteministeriet
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
L 171 Forslag til lov om ændring af ligningsloven, afskrivningsloven, opkrævningsloven og skatteindberetningsloven. (Lempelse af beskatningen af aktionærlån og ændring af reglerne om beskatning af løbende ydelser).
Bilag
Bilag 12 | Henvendelse af 13/5-25 fra Dansk Biotek om materiale til foretræde den 14/5-25 |
Spørgsmål og svar
Spm. 1 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 24/3-25 fra KPMG Acor Tax |
Spm. 2 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 25/3-25 fra KPMG Acor Tax |
Spm. 3 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 30/3-25 fra BUUR advokatfirma |
Spm. 4 |
Spm. 5 |
Spm. 6 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 29/4-25 fra FSR - danske revisorer |
Spm. 7 |
Spm. 8 |
Spm. 10 |
Spm. 11 |
Spm. 13 |
Spm. 14 |
Spm. 15 |
Spm. 16 |
Spm. 17 | Spm. om kommentar til materiale fra Dansk Biotek vedrørende foretræde den 14/5-25 |
Spm. 18 |
L 177 Forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love. (Alternativer til anvendelse af ejendomsværdier til beskatningsformål for landbrugs- og skovejendomme samt erhvervsejendomme, grundskyld og dækningsafgift i visse udstykningstilfælde m.v.).
Bilag
Bilag 4 |
Bilag 5 |
L 178 Forslag til lov om ændring af ligningsloven, boafgiftsloven og forskellige andre love (Udmøntning af skatteinitiativerne i regeringens landdistriktsudspil og regeringens udspil om familier i alle regnbuens farver m.v.).
Bilag
Bilag 6 |
L 178 A Forslag til lov om ændring af ligningsloven, boafgiftsloven og forskellige andre love. (Udmøntning af skatteinitiativerne i regeringens landdistriktsudspil og regeringens udspil om familier i alle regnbuens farver m.v.).
Bilag
Bilag 6 |
L 178 B Forslag til lov om ændring af ligningsloven og lov om aktiv socialpolitik. (Skattefritagelse af kulturpas og bortseelse fra kulturpas i formueopgørelsen ved kontanthjælpsberegning).
Bilag
Bilag 6 |
L 194 Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, selskabsskatteloven, skattekontrolloven og forskellige andre love. (Tilpasning til administrative retningslinjer om minimumsbeskatningsreglerne, lempelse af reglerne om transfer pricing dokumentation, aflønning af kvalificerede distributører i visse lande, og justering af reglerne om omkvalifikation af transparente enheder, begrænset skattepligt af renter og indeholdelse af renteskat og royaltyskat, international sambeskatning og oplysningspligt m.v.).
Bilag
Bilag 8 |
Bilag 10 |
Bilag 11 |
Bilag 12 |
Spørgsmål og svar
Spm. 1 |
Spm. 2 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/4-25 fra Kromann Reumert |
Spm. 3 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 24/4-25 fra KPMG Acor tax |
Spm. 4 |
Spm. 5 |
Spm. 6 |
Spm. 7 |
Spm. 8 |
Spm. 9 |
Spm. 10 |
Spm. 11 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 16/5-25 fra KPMG Acor Tax |
L 194 A Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, selskabsskatteloven, skattekontrolloven og forskellige andre love. (Tilpasning til OECD’s administrative retnings-linjer om minimumsbeskatningsreglerne, lempelse af reglerne om transfer pricing-dokumentation, aflønning af kvalificerede distributører i visse lande og justering af reglerne om omkvalifikation af transparente enheder, begrænset skattepligt af renter, indeholdelse af renteskat og royaltyskat, international sambeskatning og oplysningspligt m.v.)
Bilag
Bilag 8 |
Bilag 10 |
Bilag 11 |
Bilag 12 |
Spørgsmål og svar
Spm. 1 | L 194 - svar på spm. 1 om kommentar til henvendelsen af 14/4-25 fra EY |
Spm. 2 | L 194 - svar på spm. 2 om kommentar til henvendelsen af 22/4-25 fra Kromann Reumert |
Spm. 3 | L 194 - svar på spm. 3 om kommentar til henvendelsen af 24/4-25 fra KPMG Acor tax |
Spm. 4 |
Spm. 5 |
Spm. 6 |
Spm. 7 |
Spm. 8 |
L 194 B Forslag til lov om ændring af lov om kollektiv forvaltning af ophavsret. (Delegation af tilskudsforvaltning til Copydan Verdens TV).
Bilag
Bilag 8 |
Bilag 10 |
Bilag 11 |
Bilag 12 |
Spørgsmål og svar
Spm. 1 | L 194 - svar på spm. 1 om kommentar til henvendelsen af 14/4-25 fra EY |
Spm. 2 | L 194 - svar på spm. 2 om kommentar til henvendelsen af 22/4-25 fra Kromann Reumert |
Spm. 3 | L 194 - svar på spm. 3 om kommentar til henvendelsen af 24/4-25 fra KPMG Acor tax |
Spm. 4 |
Spm. 5 |
Spm. 6 |
Spm. 7 |
Spm. 8 |
L 195 Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og pensionsafkastbeskatningsloven. (Midlertidig forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for nye driftsmidler).
Bilag
Bilag 4 |
Spørgsmål og svar
Spm. 1 |
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Spm. 4 |
Almindelig del
Bilag
Bilag 221 |
Bilag 222 |
Spørgsmål og svar
Spm. 307 |
Spm. 310 |
Spm. 311 | Vil ministeren tilsende udvalget en aktuel status for arbejdet med dobbeltbeskatningsoverenskomster? Svar |
Spm. 312 |
Spm. 313 |
Spm. 315 |
Spm. 318 |
Spm. 322 |
Spm. 323 |
Spm. 324 |
Spm. 375 |
Spm. 377 |