|
SkatteMails
Andre services
Jobportal
Support og hjælp
SkatteMail 2025, uge 15
Kære læser !
Hermed den sidste uges nyheder fra SkatteMail.
SkatteMail holder nu påskeferie og er tilbage den 28. april.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Indhold
Artikler og interessante links
Nye regler om generationsskifte – hvad betyder det i praksis?
Spændende udvikling for generationsskifte af Ejendomsvirksomheder
Renteudgifter, du selv skal skrive på årsopgørelsen
Virksomhed fik skatteregning for brug af udenlandsk arbejdskraft
Skattefradrag for privates tab på pengeudlån
Næste generation af ejerledere: Udfordringer ved generationsskifte
Nye regler om generationsskifte er vedtaget
De forbedrede vilkår for generationsskifte er nu en realitet
Skatteforhold ved ‘global workforce’ og ‘remote working’
Se, om du kan få håndværker- og servicefradrag
Ændringslovforslag fremsat vedrørende ligningslovens § 16 E – Lovforslag nr. L 171 af den 19. marts 2025
Udkast til styresignal
Tilbagesøgning af PAL-skat - dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst - praksisændring - genoptagelse - styresignal
Bindende svar
Skal amerikanske fractional shares beskattes som aktier?
Engangsudbetaling af ratepension og anvendelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Ungarn
Overdragelse af aktier med succession - udlejningsaktiver - pengetankreglen
Investeringsenhed anset som selvstændigt skattesubjekt efter danske skatteregler - ledelsens sæde - fast driftssted - investeringsselskab
Udenlandsk selskab - ledelsens sæde - fast driftssted
Investeringsenhed anset som selvstændigt skattesubjekt efter danske skatteregler - ledelsens sæde - fast driftssted - investeringsselskab
Domme
Centrum for livsinteresser - befordringsfradrag - sædvanlig bopæl - tilsvarende forhold
Vurderingsankenævnets grundværdiansættelse tilsidesættes ikke - grundværdiansættelsen var ikke åbenbart urimeligt
Underleverandører - fradrag for købsmoms - A-skat og AM-bidrag - ugyldighed
Ekstraordinær genoptagelse - skønsmæssig ansættelse
Ekstraordinær ændring af skatteansættelser - særlige omstændigheder - reaktionsfristen - skønsmæssig ansættelse
Særlige omstændigheder - forældrekøb
Udbytte - indsætninger - fri bil - rejsegodtgørelse - gaveafgift
Ændring af passivpost fastsat efter boafgiftslovens § 28 var ikke omfattet af fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2
Nyt fra domstol.dk
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
Artikler og interessante links
Bachmann/PartnersNye regler om generationsskifte – hvad betyder det i praksis? Bachmann/Partners har i et tidligere nyhedsbrev omtalt lovforslaget af den 22. januar 2025 om ændring af generationsskiftereglerne. Folketinget har den 8. april vedtaget lovforslaget og dermed de nye regler om [...] |
BDOSpændende udvikling for generationsskifte af Ejendomsvirksomheder Lovforslaget om Regeringens udspil fra sidste år er vedtaget – det inkluderer en særlig mulighed for generationsskifte af virksomheder med aktiv ejendomsudlejning. |
BDORenteudgifter, du selv skal skrive på årsopgørelsen Vi er så vant til, at det med rentefradrag på årsopgørelsen går automatisk, men faktisk findes der en række renteudgifter, som man selv skal skrive på. Det overses desværre nok af en del. |
BDOVirksomhed fik skatteregning for brug af udenlandsk arbejdskraft En nylig afgørelse fra Landsskatteretten viser, at der ikke er noget nyt under solen. Danske virksomheder, der bruger udenlandske underleverandører til levering af arbejdskraft, løber fortsat en betydelig risiko for at få en skatteregning på halsen. |
BDOSkattefradrag for privates tab på pengeudlån Har du lånt penge til et lokalt mikrobryggeri, til en iværksætter med en god idé eller til en købmandsbutik i dit sommerhusområde, så er du faktisk berettiget til fradrag for dit tab, hvis du ender med ikke at få pengene tilbage. |
BDONæste generation af ejerledere: Udfordringer ved generationsskifte Når du står over for at skulle overtage familievirksomheden som næste generation af ejerledere, vil I som familie stå over for en række komplekse udfordringer, som både omfatter skattemæssige og følelsesmæssige aspekter. Generationsskiftet i familieejede virksomheder er ikke blot en praktisk proces, men også en dyb personlig rejse, der kan have stor indvirkning for virksomhedens fremtid. |
BeierholmNye regler om generationsskifte er vedtaget Folketinget har 8. april 2025 vedtaget de nye regler om værdiansættelse ved generationsskifte. Det betyder, at man kan gennemføre et generationsskifte til en anden værdi – som typisk er lavere - end handelsværdien. |
PwCDe forbedrede vilkår for generationsskifte er nu en realitet Folketinget har i dag, den 8. april 2025, vedtaget en række lovændringer – til stor glæde for de familieejede virksomheder, der er så væsentlig en del af det danske samfund og økonomi. |
PwCSkatteforhold ved ‘global workforce’ og ‘remote working’ Hybride arbejdsformer og hjemmearbejde i udlandet kan medføre et fast driftssted og kan resultere i utilsigtede skattemæssige konsekvenser for virksomheder og medarbejdere. |
Revisorgruppen DanmarkSe, om du kan få håndværker- og servicefradrag I årene 2025-2027 har du mulighed for et grønt håndværker- og servicefradrag. Bliv klogere på betingelser og krav. |
TVC AdvokatfirmaVed den såkaldte ”Iværksætterpakke” af den 21. juni 2024 blev en lempelse af ligningslovens § 16 E om aktionærlånsbeskatning meldt ud som et af mange initiativer i aftalen. Nu er der fremsat et lovforslag til ændring af ligningslovens § 16 E. |
Nye afgørelser mv. offentliggjort af SkatteforvaltningenUdkast til styresignal: Tilbagesøgning af PAL-skat - dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst - praksisændring - genoptagelse - styresignal
SKM2025.198.HR
På baggrund af Landsskatterettens hjemvisning af 14. november 2024 af Skattestyrelsens afgørelse (Journalnr. 20-0044776), ændrer Skattestyrelsen af egen drift sin hidtidige praksis for, hvilken tidsfrist der gælder for anmodninger om tilbagebetaling af pensionsafkastskat (PAL-skat), for personer, der har været skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland i den periode, som ønskes genoptaget.
Praksisændringen består i, at tidsfristen for anmodninger om tilbagebetaling af PAL-skat ændres fra "senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb", jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, til "senest fire år efter udløbet af det kalenderår, i hvilket pensionsafkastet er indtjent og tilskrevet pensionsordningen", jf. artikel 46, stk. 3, i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Ændringen gælder for personer, som har pensionsordninger i et eller flere danske penge- eller pensionsinstitutter, og som, i henhold til den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst, har været skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland i den periode, som ønskes genoptaget. Dette gælder, uanset om personens fulde skattepligt til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, er bevaret eller ophørt i denne periode.
Bindende svar: Skal amerikanske fractional shares beskattes som aktier?
SKM2025.207.SRSpørgerne ønskede at få bekræftet, at amerikanske fractional shares, såsom "G1, Inc.", der gennem Spørger H1 var købt af Spørger A, skulle beskattes som aktier eller lignende værdipapirer efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Spørger H1 var en dansk investeringsplatform til aktiehandel og Spørger A var ansat hos Spørger H1. Spørger A havde som privat investor handlet aktier via Spørger H1. Spørger H1 havde et ønske om at gøre det muligt for alle danskere at investere i de finansielle markeder, uanset deres finansielle udgangspunkt. Dette blev gjort ved at udbyde en brugervenlig app, hvor brugere bl.a. kunne få adgang til at handle fraktioner af amerikanske aktier ("amerikanske fractional shares").
Skatterådet bekræftede, at amerikanske fractional shares, der købes via Spørger H1, skal beskattes som aktier efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, idet ejerne af fractional shares havde alle de væsentligste aktionærrettigheder tilknyttet de pågældende amerikanske aktier i forhold til investorernes ejerandel af de pågældende aktier.
Bindende svar: Engangsudbetaling af ratepension og anvendelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Ungarn
SKM2025.205.SRSpørger havde siden januar 2011 været bosat i Ungarn og var begrænset skattepligtig til Danmark.
Spørger påtænkte at få sin ratepension udbetalt som et engangsbeløb, når spørger opnåede sin pensionsudbetalingsalder, i stedet for at få den udbetalt ratevis i overensstemmelse med ordningens vilkår.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at afgift efter pensionsbeskatningsloven ved udbetaling af spørgers ratepension i utide som et engangsbeløb faldt under anvendelsesområdet for dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Ungarn. Skatterådet kunne derfor heller ikke bekræfte, at artikel 17 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten førte til, at Danmark ikke kunne fastholde krav på afgift efter pensionsbeskatningsloven, hvis spørger valgte at få sin ratepension udbetalt på denne måde.
Bindende svar: Overdragelse af aktier med succession - udlejningsaktiver - pengetankreglen
SKM2025.196.SRSpørgerne påtænkte at gennemføre et generationsskifte. Spørgerne ønskede i den forbindelse bekræftet, at aktiver, der var udlejet på lejekontrakter med en løbetid på henholdsvis over og under 23 måneder, ikke skulle anses for passiv kapitalanbringelse i forhold til pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34. Herudover ønskede Spørgerne afklaret om aktiver, der var afstået til et leasingselskab med en tilbagekøbsforpligtelse, men som regnskabsmæssigt indgik som et aktiv, skulle anses for passiv kapitalanbringelse i forhold til pengetankreglen.
Efter en konkret vurdering bekræftede Skatterådet, at såvel koncernens aktiver, der var korttidsudlejet, som koncernens aktiver, der var langtidsudlejet, ikke skulle anses for passiv kapitalanbringelse i forhold til pengetankreglen.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at aktiver, der er afstået til et leasingselskab, men som på grund af en tilbagekøbsaftale, indgik som et regnskabsmæssigt aktiv, ikke skulle anses for passiv kapitalanbringelse. Skatterådet fandt, at alene aktiver, der var ejet af selskaberne, skulle i bedømmelsen af pengetankbrøken.
Bindende svar: Investeringsenhed anset som selvstændigt skattesubjekt efter danske skatteregler - ledelsens sæde - fast driftssted - investeringsselskab
SKM2025.194.SRSkatterådet bekræftede, at en investeringsenhed (Selskab D) baseret i X-land, skulle anses for at være et selvstændigt skattesubjekt efter de danske skatteregler.
Skatterådet bekræftede desuden, at Selskab D ikke kunne anses for at have ledelsens sæde i Danmark efter selskabsskattelovens § 1, stk. 6, alene som følge af at Selskab D's investment manager var hjemmehørende i Danmark. Skatterådet bekræftede endvidere, at Selskab D ikke fik skattemæssigt fast driftssted i Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, da Selskab D ikke kunne anses for næringsdrivende med køb og salg af aktier, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 6.
Til sidst bekræftede Skatterådet, at Selskab D skulle opfattes som et investeringsselskab efter ABL § 19, stk. 1, nr. 2, 1. pkt.
Bindende svar: Udenlandsk selskab - ledelsens sæde - fast driftssted
SKM2025.195.SRSkatterådet bekræftede, at et selskab (Selskab C) baseret i X-land, som var komplementar i en transparant investeringsenhed (Selskab B) baseret i X-land, ikke kunne anses for at have ledelsens sæde i Danmark efter selskabsskattelovens § 1, stk. 6, alene som følge af, at selskab C og Selskab B's investment manager var hjemmehørende i Danmark.
Skatterådet bekræftede desuden, at Selskab C ikke fik skattemæssigt fast driftssted i Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, da Selskab C ikke kunne anses for næringsdrivende med køb og salg af aktier, jf. selskabsskatteloven § 2, stk. 6.
Bindende svar: Investeringsenhed anset som selvstændigt skattesubjekt efter danske skatteregler - ledelsens sæde - fast driftssted - investeringsselskab
SKM2025.193.SRSkatterådet bekræftede, at en investeringsenhed (Selskab A) baseret i X-land, skulle anses for at være et selvstændigt skattesubjekt efter de danske skatteregler.
Skatterådet bekræftede desuden, at Selskab A ikke kunne anses for at have ledelsens sæde i Danmark efter SEL § 1, stk. 6, alene som følge af at Selskab As investment manager var hjemmehørende i Danmark. Skatterådet bekræftede endvidere, at Selskab A ikke fik skattemæssigt fast driftssted i Danmark efter SEL § 2, stk. 1, litra a, da Selskab A ikke kunne anses for næringsdrivende med køb og salg af aktier, jf. SEL § 2, stk. 6.
Til sidst bekræftede Skatterådet, at Feeder Fonden skulle opfattes som et investeringsselskab efter ABL § 19, stk. 1, nr. 2, 1. pkt.
Dom: Centrum for livsinteresser - befordringsfradrag - sædvanlig bopæl - tilsvarende forhold
SKM2025.209.BRSagen angik, dels hvor sagsøgeren, som i de relevante indkomstår (2016-2018) var dobbeltdomicileret med bopæl i Danmark og i Tyskland, var skattemæssigt hjemmehørende, dels om sagsøgeren var berettiget til befordringskrav efter ligningslovens § 9 C for rejser mellem sin bopæl i Tyskland og sin arbejdsplads i Danmark i de omhandlede indkomstår.
Retten fandt, at der var interesser, der pegede i retning af Tyskland, og interesser, der pegede i retning af Danmark. Ud fra en samlet vurdering af forholdene nåede retten frem til, at spørgsmålet om skattemæssigt hjemsted skulle afgøres efter artikel 4, stk. 2, litra b, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland. Afgørende for det skattemæssige hjemsted var herefter, hvor han sædvanligvis havde sit ophold, hvilket parterne var enige om var Danmark.
Videre fandt retten ud fra en samlet vurdering, at sagsøgerens sædvanlige bopæl i relation til ligningslovens § 9 C i de omhandlede indkomstår var hans bopæl i Danmark.
Retten fandt desuden, sagsøgerens skatteansættelser for 2016 og 2017 var genoptaget rettidigt, da ændringerne var begrundet i ganske tilsvarende forhold som dem, der begrundede genoptagelse af skatteansættelsen for 2018, jf. bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, § 1, stk. 1, nr. 4, nemlig spørgsmålet om sagsøgerens skattepligt til Danmark og bedømmelsen af sædvanlig bopæl efter ligningslovens § 9 c. Den ordinære genoptagelsesfrist efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, fandt derfor anvendelse.
Endvidere fandt retten, at det var med rette, at Landsskatteretten ikke havde behandlet et spørgsmål om rejsefradrag.
Dom: Vurderingsankenævnets grundværdiansættelse tilsidesættes ikke - grundværdiansættelsen var ikke åbenbart urimeligt
SKM2025.204.BRSagen angik, hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte grundværdiansættelserne for en ejendom pr. 1. oktober 2019 og 2020, som skulle behandles efter prisforholdene i henholdsvis 2019 og 2012.
Under sagen gjorde sagsøgeren gældende, at grundværdiansættelserne hvilede på et forkert grundlag, fordi der ved skønnet var inddraget en række ejendomme, som efter sagsøgerens opfattelse ikke var sammenlignelige med sagsøgerens ejendom. Herom bemærkede retten, at der ved vurderingen var taget højde for de forskelle, der var mellem de sammenlignelige ejendomme og sagsøgerens ejendom.
Sagsøgeren gjorde videre gældende, at skønnet over grundværdien var åbenbart urimeligt, fordi grundværdiansættelsen for 2019 på ca. 14,3 mio. kr. og for 2020 på ca. 13,7 mio. kr. var væsentligt højere end ejendommens handelspris på 10 mio. kr. i 2021. Retten fandt, at handelsprisen for ejendommen i 2021 ikke var udtryk for prisforholdene i 2019 og 2012. Retten fandt det derudover ikke bevist, at der havde været en væsentlig stigning i ejendomspriserne i den kommune, som sagsøgerens ejendom var beliggende i. På den baggrund og idet sagsøgeren ikke i øvrigt havde godtgjort, at grundværdiansættelserne var åbenbart urimelige, at vurderingsankenævnet havde undladt at foretage et skøn, eller at skønnet hvilede på et forkert eller mangelfuldt grundlag, som var egnet til at påvirke værdiansættelserne, blev Skatteministeriet frifundet.
Dom: Underleverandører - fradrag for købsmoms - A-skat og AM-bidrag - ugyldighed
SKM2025.203.BRSagens tvistepunkt var, om sagsøgeren havde anvendt underleverandører eller egne ansatte til at levere arbejdsydelser til sine kunder. Retten gav Skatteministeriet medhold i, at sagsøgeren ikke havde løftet den skærpede bevisbyrde for, at selskabet havde anvendt underleverandører. Retten lagde til grund, at arbejdet i stedet var udført af sagsøgerens egne ansatte, og at selskabet havde haft lønudbetalinger, som der ikke var indeholdt A-skatter og AM-bidrag af. Retten fandt, at skattemyndighederne med rette havde nægtet sagsøgeren et momsmæssigt fradrag for indkøb af underleverandørydelser, og sagsøgeren var ansvarlig for betaling af de ikke-indeholdte A-skatter og AM-bidrag, som skattemyndighederne skønsmæssigt havde opgjort.
Endvidere fandt retten, at der ikke var grundlag for sagsøgerens indsigelser om, at afgørelserne var ugyldige som følge af manglende vejledning om forbuddet mod selvinkriminering og utilstrækkelig oplysning af sagen.
Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.
Dom: Ekstraordinær genoptagelse - skønsmæssig ansættelse
SKM2025.202.BRSagen angik spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt.
Skatteyderen havde ikke selvangivet resultatet af sin enkeltmandsvirksomhed. Skattemyndighederne havde derfor været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse. Skønnet kunne kun tilsidesættes, hvis det var åbenbart urimeligt eller hvilede på et forkert grundlag.
Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, var ikke opfyldt. En genoptagelse ville ikke føre til en ændret ansættelse. Skattemyndighedernes skøn var således ikke hverken åbenbart urimeligt eller hvilede på et forkert grundlag. Der forelå desuden ikke særlige omstændigheder. Skatteyderen havde således ikke været forhindret i at anmode om genoptagelse i hele den relevant periode. Skattemyndighederne havde heller ikke begået ansvarspådragende fejl, eller anden fejl, som havde medført en materiel urigtig ansættelse, som det måtte anses for urimeligt at opretholde.
Der var heller ikke grundlag for at dispensere fra skatteyderens fristoverskridelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Skatteyderen havde således ikke af helbredsmæssige grunde været forhindret i at anmode om genoptagelse inden for den ordinære frist og i tiden herefter, indtil anmodningen blev fremsat. Der var heller ikke andre særlige omstændigheder, der gav grundlag for at dispensere for fristoverskridelsen.
Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.
Dom: Ekstraordinær ændring af skatteansættelser - særlige omstændigheder - reaktionsfristen - skønsmæssig ansættelse
SKM2025.201.BRSagen angik, om skatteyderen havde godtgjort, at der forelå særlige omstændigheder, der gav grundlag for at foretage en ekstraordinær ændring af skatteyderens skatteansættelser for indkomstårene 2014 til 2016, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Sagen angik endvidere, om der forelå særlige omstændigheder, der gav grundlag for at bortse fra skatteyderens overskridelse af reaktionsfristen ved skatteyderens anmodning af 25. oktober 2020, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt.
Retten fandt, at betingelserne for ekstraordinær ændring af skatteyderens skatteansættelser ikke var opfyldt, og Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Sagen er anket.
Dom: Særlige omstændigheder - forældrekøb
SKM2025.200.BRSagen angik, om der forelå særlige omstændigheder, som indebærer, at skattemyndighederne ikke skal acceptere, at en ejerlejlighed blev overdraget fra mor til datter efter 15 %-reglen. Moren havde erhvervet ejendommen i marts 2019 for 4.200.000 kr., og hun overdrog den i november 2020 til datteren for 1.782.500 kr., svarende til den seneste offentlige ejendomsvurdering fratrukket ca. 13 %.
Retten fandt (3 dommere), at der på baggrund af den betydelige difference mellem den offentlige ejendomsvurdering og handelsværdien på overdragelsestidspunktet, sammenholdt med det tidsmæssige forløb, foreligger sådanne særlige, konkrete omstændigheder, at skattemyndighederne er berettiget til at ændre værdiansættelsen af ejerlejligheden.
Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.
Dom: Udbytte - indsætninger - fri bil - rejsegodtgørelse - gaveafgift
SKM2025.199.BREn skattepligtig var registreret som ejer og direktør i et selskab. Det pågældende selskab overførte penge til den skattepligtiges private bankkonto, der blev hævet penge fra selskabets bankkonti, som blev ført på selskabets mellemregning med den skattepligtige, og selskabet betalte fakturaer udstedt til bl.a. den skattepligtige selv. Den skattepligtige gjorde i første række gældende, at han ikke var udbytteskattepligtig af de anførte dispositioner, fordi det reelt var den skattepligtiges far, der ejede og kontrollerede selskabet. Retten anførte, at den skattepligtiges forklaring ikke var understøttet af nogen objektive kendsgerninger, og at den skattepligtige derfor ikke havde løftet bevisbyrden for, at han ikke var reel ejer og direktør i selskabet. For så vidt angår de konkrete dispositioner anførte retten, at den skattepligtige ikke alene ved sin forklaring, der ikke var understøttet af objektive kendsgerninger, havde løftet sin bevisbyrde for, at dispositionerne skulle være udlæg eller erhvervsmæssige dispositioner for selskabet.
Den skattepligtige havde desuden modtaget en række øvrige indsætninger på sin konto. Retten udtalte, at der påhvilede den skattepligtige en streng bevisbyrde for, at de indsatte beløb ikke var skattepligtig indkomst hos ham, og at den skattepligtige ikke ved sin egen forklaring om, at det var den skattepligtiges far, der styrede selskaberne og den skattepligtiges bankkonti, havde løftet sin bevisbyrde, idet forklaringen ikke var understøttet af objektive kendsgerninger.
Den skattepligtige gjorde desuden gældende, at han ikke var skattepligtig af værdien af en bil, som den skattepligtiges far havde fået stillet til rådighed af et selskab, hvor den skattepligtige var registeret som ejer og direktør. Retten anførte, at den skattepligtige ikke havde løftet bevisbyrden for, at det var den skattepligtiges far, der reelt ejede og kontrollerede selskaberne.
Retten fandt videre, at den skattepligtige ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at han opfyldte betingelserne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse.
Endelig gjorde den skattepligtige gældende, at han ikke var afgiftspligtig af indsætning på kr. 165.000, som han havde modtaget fra sin far, fordi der var tale om købesummen for den bil, som skatteyderes far havde fået stillet til rådighed. Retten udtalte, at den skattepligtiges forklaring ikke var understøttet af objektive kendsgerninger i sagen, og på baggrund af familierelationen var der ikke grundlag for at tilsidesætte, at skattemyndighederne havde anset indsætningen som en afgiftspligtig gave.
Dom: Ændring af passivpost fastsat efter boafgiftslovens § 28 var ikke omfattet af fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2
SKM2025.198.HRSom led i et generationsskifte overdrog A halvdelen af sin landbrugsejendom til sin søn, B. Som en del af overdragelsen overtog B bl.a. en latent skattebyrde, der hvilede på landbrugsejendommen, idet overdragelsen skete med skattemæssig succession. Overdragelsen indebar en gave fra A til B, som blev anmeldt til Skattestyrelsen. I anmeldelsen var der bl.a. anført en passivpost fastsat efter kildeskattelovens § 33 D vedrørende den latente skattebyrde, som skulle fratrækkes inden gaveafgiftsberegningen efter boafgiftslovens § 28. Passivposten var opgjort forkert. Mere end 6 måneder efter anmeldelsens modtagelse traf Skattestyrelsen afgørelse om ændring af passivposten og opkrævning af yderligere gaveafgift. A & B gjorde gældende, at afgørelsen var i strid med boafgiftslovens § 27, stk. 2, da afgørelsen var truffet efter udløbet af 6-månedersfristen. Højesteret fandt, at bestemmelsens § 27, stk. 2, angår ændringen af handelsværdien af en gave, og at der ved fastsættelsen kan indgå passivposter, hvis de har betydning for gavens handelsværdi. Højesteret fandt herefter, at den latente skattebyrde, som efter boafgiftslovens § 28 kan fratrækkes inden beregningen af gaveafgiften, ikke har betydning for gavens handelsværdi. Højesteret henviste til, at denne forståelse støttes af lovens systematisk og sammenhæng mellem flere øvrige bestemmelser i boafgiftsloven, samt af forarbejderne til bestemmelsen. Fristen på 6 måneder i boafgiftslovens § 27, stk. 2, var dermed ikke var til hinder for, at Skattestyrelsen traf afgørelse om at opkræve yderligere gaveafgift. Landsretten var nået til samme resultat.
Nyt fra Domsdatabasen
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Journalnr: 16/0885487
AM-bidrag
Klagen vedrører hæftelse for AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-03-2025
Journalnr: 23/0032426
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag. LSr forhøjer beløbene yderligere.
Afsagt: 11-03-2025
Journalnr: 22/0096104
Dobbeltbeskatning
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt halv lempelse i skatten af lønindkomst efter ligningslovens § 33 A, stk. 3, jf. stk. 1. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse og godkender lempelse.
Afsagt: 11-03-2025
Journalnr: 23/0088172
Fradrag for udgifter til købsmoms, underleverandører og løn.
Klagen vedrører nægtet skattemæssigt fradrag for udgifter til købsmoms og underleverandører og i stedet fradrag for udgifter til løn. Landsskatteretten stadfæster fsv. angår udgifter til købsmoms og underleverandører og forhøjer det godkendte fradrag for udgifter til løn.
Afsagt: 11-03-2025
Journalnr: 24/0059084
Fradrag for udgifter til underleverandører
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til underleverandører. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-03-2025
Journalnr: 22/0045378
Genoptagelse af skatteansættelserne
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne med henblik på at ændre klagerens skattepligtsstatus. Skattestyrelsen har desuden givet afslag på at ændre skatteansættelserne for senere indkomstår med henblik på at ændre klagerens skattepligtsstatus. Landsskatteretten ændrer afgørelsen for så vidt angår de indkomstår, hvor der kan ske ordinær genoptagelse.
Afsagt: 11-03-2025
Journalnr: 24/0030490
Hæftelse for selskabsskat
Klagen vedrører hæftelse for selskabets manglende indbetaling af selskabsskat. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-03-2025
Journalnr: 23/0049848
Nedsættelse af overskudskud
Klagen vedrører kun delvist imødekommelse af nedsættelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten imødekommer nedsættelsen i overvejende grad.
Afsagt: 13-03-2025
Journalnr: 21/0032720
Omgørelse
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet klagerens anmodning om omgørelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-03-2025
Journalnr: 23/0041539
Salg af varelager, inventer og indretning samt ikke godkendt fradrag for tab på debitorer
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst vedrørende indtægt fra salg af varelager og indtægt fra salg af inventar og indretning og ikke godkendt fradrag for tab på debitorer. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-03-2025
Journalnr: 23/0036167
Vederlag som tilskud
Klagen skyldes, at vederlag er anset for skattepligt tilskud. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-03-2025
Nyt fra EU-domstolen
Retsliste 14-04-2025 - 13-05-2025
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 30-04-2025 dom i C-602/23 Frie kapitalbevægelser Finanzamt für Großbetriebe
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - restriktioner - skat af kapitalindkomst - institut for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitut) - juridisk person - national lovgivning, der foreskriver, at investeringsinstitutter ikke er juridiske personer - investeringsinstitutters skattemæssige transparens - skattemæssig behandling af udenlandske institutter, der er sammenlignelige med investeringsinstitutter, men som er juridiske personer - sammenligneligheden af en grænseoverskridende situation med en national situation
Lovtidende
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet, BEK nr 366 af 07/04/2025. Udstedt af Skatteministeriet
Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
L 195 Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og pensionsafkastbeskatningsloven. (Midlertidig forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for nye driftsmidler).
Fremsat den 9. april 2025
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
L 123 Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love. (Nedsættelse af bo- og gaveafgiften og indførelse af et retskrav på en skematisk værdiansættelse ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til et nært familiemedlem, bedre mulighed for succession ved overdragelse af ejendomsvirksomheder og lempelse af pengetankregler m.v.).
Spørgsmål og svar
Spm. 20 | L 123 - svar på spm. 20 om kommentar til henvendelsen af 4/4-25 fra DAHL AdvokatpartnerselskabUdvalgsspørgsmål (pdf-version) |
L 151 Forslag til lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, lov om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger samt administrativt samarbejde på beskatningsområdet og toldloven. (Gennemførelse af direktiv om ændring af direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet om indberetning og udveksling af oplysninger om transaktioner i kryptoaktiver m.v.).
Bilag
Bilag 6 |
L 171 Forslag til lov om ændring af ligningsloven, afskrivningsloven, opkrævningsloven og skatteindberetningsloven. (Lempelse af beskatningen af aktionærlån og ændring af reglerne om beskatning af løbende ydelser).
Bilag
Bilag 6 | Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministerenL 171 - Supplerende høringsskema (pdf-version) |
L 177 Forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love. (Alternativer til anvendelse af ejendomsværdier til beskatningsformål for landbrugs- og skovejendomme samt erhvervsejendomme, grundskyld og dækningsafgift i visse udstykningstilfælde m.v.).
Bilag
Bilag 2 |
Spørgsmål og svar
Spm. 1 | Spm. om at kommentere på høringssvaret fra Skatterevisorforeningen |
Spm. 2 |
L 178 Forslag til lov om ændring af ligningsloven, boafgiftsloven og forskellige andre love (Udmøntning af skatteinitiativerne i regeringens landdistriktsudspil og regeringens udspil om familier i alle regnbuens farver m.v.).
Bilag
Bilag 3 |
Spørgsmål og svar
Spm. 1 |
L 178 A Forslag til lov om ændring af ligningsloven, boafgiftsloven og forskellige andre love. (Udmøntning af skatteinitiativerne i regeringens landdistriktsudspil og regeringens udspil om familier i alle regnbuens farver m.v.).
Bilag
Bilag 3 |
L 178 B Forslag til lov om ændring af ligningsloven og lov om aktiv socialpolitik. (Skattefritagelse af kulturpas og bortseelse fra kulturpas i formueopgørelsen ved kontanthjælpsberegning).
Bilag
Bilag 3 |
L 194 Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, selskabsskatteloven, skattekontrolloven og forskellige andre love. (Tilpasning til administrative retningslinjer om minimumsbeskatningsreglerne, lempelse af reglerne om transfer pricing dokumentation, aflønning af kvalificerede distributører i visse lande, og justering af reglerne om omkvalifikation af transparente enheder, begrænset skattepligt af renter og indeholdelse af renteskat og royaltyskat, international sambeskatning og oplysningspligt m.v.).
Bilag
Bilag 1 | Høringsskema og høringssvar, fra skatteministerenHøringsskema (pdf-version) |
Bilag 2 | Høringssvar og kommenteret høringsnotat, fra kulturministerenBrev til Skatteudvalget (pdf-version) |
L 194 A Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, selskabsskatteloven, skattekontrolloven og forskellige andre love. (Tilpasning til OECD’s administrative retnings-linjer om minimumsbeskatningsreglerne, lempelse af reglerne om transfer pricing-dokumentation, aflønning af kvalificerede distributører i visse lande og justering af reglerne om omkvalifikation af transparente enheder, begrænset skattepligt af renter, indeholdelse af renteskat og royaltyskat, international sambeskatning og oplysningspligt m.v.)
Bilag
Bilag 1 |
Bilag 2 | Høringssvar og kommenteret høringsnotat, fra kulturministeren |
L 194 B Forslag til lov om ændring af lov om kollektiv forvaltning af ophavsret. (Delegation af tilskudsforvaltning til Copydan Verdens TV).
Bilag
Bilag 1 |
Bilag 2 | Høringssvar og kommenteret høringsnotat, fra kulturministeren |
L 195 Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og pensionsafkastbeskatningsloven. (Midlertidig forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for nye driftsmidler).
Bilag
Bilag 1 | Høringsskema og høringssvar, fra skatteministerenHøringsskema (pdf-version) |
Almindelig del
Bilag
Bilag 190 | Årlig redegørelse om Skatteforvaltningens brug af kunstig intelligens |
Spørgsmål og svar
Spm. 278 |
Spm. 307 |
Spm. 310 |
Spm. 311 | Vil ministeren tilsende udvalget en aktuel status for arbejdet med dobbeltbeskatningsoverenskomster? Svar |
Spm. 312 |
Spm. 313 |