![]() |
Kære læser !
Hermed den sidste uges nyheder fra SkatteMail.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Afgørelse fra Skatterådet: Finansiel kontrakt og lagerbeskatning af PPA
Sambeskatning
Transfer pricing dokumentation
Transfer pricing
Skatteregler mod bæredygtighed: Når god mad ender i skraldespanden
Nye skatteregler fra 2026: Hvad betyder det for virksomhedsordningen?
Nye skatteregler for afskrivning af software
Ny lov om forhøjede afskrivninger på driftsmidler
1. rate af acontoskat indbetales senest den 20. marts 2025
Afgørelse om arbejdsudleje tilsidesat
Styresignaler
Styresignal - Ophævelse af CIR nr 45 af 28/03/2000 (TSS nr 2000-09) og CIR nr 44 af 28/03/2000 (TSS nr 2000-10)
Bindende svar
Overdragelse af kapitalandele til nystiftet ApS uden udbyttebeskatning
Varelager og assistance med indkøb og logistik i forbindelse med distribution af produkter - ikke fast driftssted
DBO med USA - offentlig ansættelse
Play2Earn - spil - gevinster - mining - kryptoaktiver
Kendelser
Begæring om afhjemling af skønsmand afvist
Domme
Indsætninger - forening - overførsler til udlandet
Grund- og ejendomsværdiansættelse ej tilsidesat - nedslag for forurening
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Nyt fra EU
Lovstof
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDOAfgørelse fra Skatterådet: Finansiel kontrakt og lagerbeskatning af PPA I en nylig afgørelse har Skatterådet behandlet en forespørgsel fra en virksomhed (Spørger), der ønskede at sikre en stabil og grøn energiforsyning gennem en PPA-aftale om levering af strøm til en fast pris fra en vindmøllepark. Aftalen indebar, at Spørger skulle købe al den producerede strøm fra vindmølleparken til en fast pris. I tilfælde af overproduktion, hvor Spørger ikke kunne forbruge al strømmen, ville overskudsstrømmen blive solgt direkte til El-markedet. |
BDODanske selskaber, som indgår i en koncernforbindelse med andre danske selskaber, bliver omfattet af de obligatoriske regler om national samskatning. International sambeskatning med koncernforbundne udenlandske selskaber, fast driftssteder og ejendomme kan vælges. |
BDOTransfer pricing dokumentation Gennemgang af de danske dokumentationskrav |
BDOSkattereglerne kræver, at koncernforbundne selskaber handler med hinanden på samme vilkår, som gælder i forhold til uafhængige parter. Det kaldes armslængdeprincippet. Overholdelse af kravet forudsætter derfor, at der fastsættes interne regler for afregning mv. -transfer pricing-mellem selskaberne. |
PwCSkatteregler mod bæredygtighed: Når god mad ender i skraldespanden De nuværende kantineregler er fra 90’erne – er det tid til forandring? Få friere valg og mindre madspild. Læs mere her! |
PwCNye skatteregler fra 2026: Hvad betyder det for virksomhedsordningen? Fra 2026 lempes topskatten, så den nuværende topskat erstattes af en ny mellemskat, en ny topskat og en ny top-topskat. |
PwCNye skatteregler for afskrivning af software Fra 1. januar 2025 er der kommet nye skatteregler for afskrivning af software. Køb af ny software og forbedring af eksisterende software kan ikke længere straksafskrives, men skal afskrives som driftsmidler. |
RedmarkNy lov om forhøjede afskrivninger på driftsmidler Et nyt lovforslag om forhøjede afskrivninger på driftsmidler er sendt i høring. Loven har til formål at fremme grønne investeringer og forventes vedtaget på grund af politisk enighed. Læs mere. |
Redmark1. rate af acontoskat indbetales senest den 20. marts 2025 Den 20. marts 2025 skal 1. rate af acontoskatten for indkomståret 2025 betales. I samme forbindelse har selskaberne mulighed for at indbetale frivillig acontoskat. |
TVC AdvokatfirmaAfgørelse om arbejdsudleje tilsidesat Landsskatteretten fastslog i en nylig afgørelse, at Skattestyrelsen ikke havde grundlag for statuering af arbejdsudleje. Afgørelsen er et eksempel på, at Skattestyrelsen fortsat ses at gå for vidt i forhold til at statuere arbejdsudleje. |
Skattestyrelsen ophæver CIR nr 45 af 28/03/2000 (TSS nr 2000-09) og CIR nr 44 af 28/03/2000 (TSS nr 2000-10) vedr. værdiansættelse af unoterede aktier og goodwil med virkning fra, at den nye værdiansættelsesmodel i L 123 (Folketinget 2024/25) træder i kraft. Den nye værdiansættelsesmodel får virkning for værdiansættelser fra denne dato.
Under spørgsmål et ønskede spørger bekræftet, at han blev fuld skattepligtigt til Danmark 2. januar 2024. Skatterådet afviste at svare, da Skattestyrelsen 12. februar 2024 allerede havde truffet afgørelse om indtræden af spørgers fulde skattepligt til Danmark.
Under spørgsmål to ønskede spørger afklaret, om kapitalandelene i H1 ved tilflytningen kunne opgøres til x kr. Skatterådet afviste at svare, da spørgsmålet ikke var tilstrækkeligt oplyst til at kunne vurdere den af spørger angivne værdiansættelse af andelene i H1.
Under spørgsmål tre ønskede spørger at overdrage 100 % af sine kapitalandele i H1 til et af ham nystiftet dansk anpartsselskab og modtage betaling i form af et gældsbrev, uden at denne betaling skulle beskattes som udbytte. Skatterådet bekræftede, at der ikke skulle ske udbyttebeskatning af betalingen til spørger.
Spørgeren var et schweizisk selskab, der ønskede bekræftet, at de ikke ville få et fast driftssted i Danmark efter artikel 5 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz.
Spørgerens aktiviteter bestod i at forestå centraliseret indkøb og levering af brændstof samt relaterede tilsætningsprodukter til de salgsselskaber, der ejede og drev tankstationer og convenience-butikker i blandt andet Danmark.
Skatterådet fandt, at det schweiziske selskabs aktivitet i Danmark ikke medførte et fast driftssted efter overenskomsten med Schweiz.
Skatterådet havde tidligere i SKM2020.277.SR fundet, at en tilsvarende konstruktion ikke medførte fast driftssted for et irsk søsterselskab. Efterfølgende havde Skatterådet i SKM2022.395.SR fundet, at det irske selskab havde et fast driftssted i Danmark, primært fordi der i overenskomsten med Irland var indført en anti-fragmenteringsregel. I overenskomsten med Schweiz var der ikke en sådan anti-fragmenteringsregel.
Spørger var sammen med hendes børn flyttet til USA i starten af 2024 efter at have boet i Danmark i en årrække. Spørger havde under opholdet i USA udlejet sin bolig i Danmark.
Spørger var under opholdet i USA ansat på en midlertidig kontrakt på et universitet i USA, og samtidig ansat på deltid som professor ved et universitet i København. Arbejdet for det danske universitet foregik remote, dog med undtagelse af cirka 1 uge om året, hvor spørger arbejdede i Danmark.
Skatterådet kunne i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA artikel 4, stk. 2, litra a, bekræfte, at spørger skal anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i USA.
Skatterådet kunne også bekræfte, at USA ifølge artikel 15, stk. 1 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA havde beskatningsretten til den del af spørgers indkomst fra universitet i København, hvor arbejdet var udført i USA. Danmark havde beskatningsretten til den del af indkomsten, hvor arbejdet var udført i Danmark, da indkomsten blev udredt af en arbejdsgiver i Danmark jf. artikel 15, stk. 2 dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA.
Spørger ønskede bekræftet, at Spørgers handel med GALA-tokens ikke skulle anses som spekulation, idet Spørger havde anskaffet de pågældende tokens for at anvende dem som betalingsmiddel. Spørger ønskede desuden bekræftet, at Spørgers vederlag i form af GALA-tokens for at stille serverkraft til rådighed for GALA-universet var skattefrit idet der efter Spørgers opfattelse ikke var tale om spekulation. Endeligt ønskede Spørger bekræftet, at Spørger havde fradrag for sine udgifter til at stille serverkraft til rådighed, samt at Spørger havde fradrag i sin spilgevinster for udgifter til indkøb af NFT'er.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørgers handel med GALA-tokens var skattefrit. Skatterådet kunne derudover ikke bekræfte, at Spørgers tildeling af GALA-tokens for at stille serverkraft til rådighed for universet var skattefrit idet Skatterådet fandt, at der er tale om hobbyvirksomhed. Spørgers indkøb af NFT'er kunne ikke anses som indskud i spillet, hvorfor indkøbet ikke kunne fradrages i spilgevinsten, men udgifter til erhvervelsen og driften af at stille serverkraft til rådighed var fradragsberettiget i hobbyindkomsten.
Efter udmeldelse af syn og skøn i form af isoleret bevisoptagelse, besvarede den udmeldte skønsmand rekvirentens og Skattestyrelsens spørgsmål vedrørende værdien af en fast ejendom. Herudover havde skønsmanden besvaret rekvirentens supplerende spørgsmål til værdiansættelsen.
Rekvirenten indgav efterfølgende begæring om afhjemling af skønsmanden, jf. retsplejelovens § 206.
Skattestyrelsen nedlagde påstand om, at retten skulle afvise begæringen om afhjemling, idet bevisførelsen må anses som uden betydning for sagen, jf. retsplejelovens § 341.
Skattestyrelsens argumenterede for, at skønsmanden,- efter Skattestyrelsen opfattelse, havde besvaret de stillede spørgsmål, og de supplerende spørgsmål, samt at sagen måtte anses som tilstrækkeligt belyst. Skønsmanden havde ved besvarelsen været fuldt oplyst om de faktiske forhold vedrørende ejendommen, og der forelå ingen objektive og væsentlige forhold af betydning, der nødvendiggjorde en afhjemling.,-
Retten fandt, at skønsmanden ved udarbejdelse af den supplerende skønserklæring sammenholdt med den udarbejdede skønserklæring, havde besvaret de stillede spørgsmål. Rekvirentens begæring om gennemførsel af afhjemling blev ikke taget til følge, jf. retsplejelovens § 341.
Sagen angik, om indsætninger på ca. 23,5 mio. kr. var skattepligtige for sagsøgeren. Det var ubestridt, at pengene var indsat på en bankkonto, og at der fra denne bankkonto var foretaget overførsler, som beløbsmæssigt nogenlunde svarede til indsætninger. Sagsøgeren gjorde gældende, at overførslerne i sagen var foretaget på vegne af medlemmer af en forening, og at medlemmerne havde anvendt foreningen til at overføre penge til deres pårørende i udlandet.
Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at aktiviteterne på kontoen blev foretaget på vegne af foreningen. Sagsøgeren havde ikke løftet bevisbyrden for, at indsætningerne ikke skulle medregnes i hans skattepligtige indkomst, idet der ikke forelå objektive beviser for, at pengene ikke var skattepligtige.
Sagen angik, hvorvidt det var godtgjort, at betingelserne for at tilsidesætte grund- og ejendomsværdiansættelsen pr. 1. oktober 2012 for den omhandlede ejendom var opfyldt, jf. dagældende vurderingslovs § 6, jf. § 9, stk. 1, samt § 13, jf. § 6. Spørgsmålet var nærmere, om skatteyderen havde krav på yderligere nedslag i grundværdien som følge af forurening.
Landsskatteretten havde ved ansættelsen af grundværdien taget højde for forurening på ejendommen, og beregnet et skønsmæssigt nedslag herfor, bl.a. ved at anvende en omregningsfaktor. Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skøn over omkostningerne ved oprensning af forurenet jord. I den forbindelse lagde retten vægt på, at anvendelsen af den af skatteyderen påberåbte omregningsfaktor ikke ville give et retvisende billede af de faktiske forhold, samt at forskellen på skønnet og den reelle bortkørte forurenede jord ikke afveg i en sådan grad, at det samlede skøn burde tilsidesættes.
Skatteyderen havde endvidere gjort gældende at være berettiget til et yderligere nedslag i grundværdien som følge af vilkår om særlige afværgeforanstaltninger i kommunens tilladelser i henhold til jordforureningslovens § 8. Retten fandt det ikke for godtgjort, at vilkårene i kommunens tilladelser udelukkende beroede på grundens beskaffenhed og ikke den ønskede bebyggelse på ejendommen.
Retten fandt herefter ikke grundlag for at tilsidesætte skønnet vedrørende ejendommens grundværdi.
Da der var enighed om, at ejendomsværdien skulle ansættes til grundværdien fratrukket 3 mio. kr., fandt retten heller ikke grundlag for at tilsidesætte skønnet vedrørende ejendomsværdien.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 13-03-2025 dom i C-135/24 Tilnærmelse af lovgivningerne John Cockerill
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber i forskellige medlemsstater - direktiv 2011/96/EU - artikel 1, stk. 4 - forebyggelse af svig og misbrug - artikel 4, stk. 1 - forbud mod beskatning af modtaget overskud - direkte virkning - udbytte udloddet af et datterselskab indgår i moderselskabets beskatningsgrundlag - fradrag for udbytte udloddet til moderselskabet i dets beskatningsgrundlag - begrænsning af fradraget - ordning for koncernintern overførsel, der tillader overførsel af overskud fra visse selskaber til andre
Den 13-03-2025 indstilling i C-142/24 Frie kapitalbevægelser Familienstiftung
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - artikel 40 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde - EUF-traktatens artikel 63 - de frie kapitalbevægelser - arve- og gaveafgift - beskatning af en vederlagsfri formueoverførsel inter vivos med henblik på oprettelsen af en familiefond - familiefond med hjemsted i Liechtenstein - beskatning med gaveafgiften i Tyskland - skattemæssig forskelsbehandling til skade for den udenlandske familiefond - begrundelse - almene hensyn - sammenhængen i skattesystemet - erstatningsarveafgift - proportionalitet
Den 27-03-2025 indstilling i C-92/24 Banca Mediolanum Banca Mediolanum - II Banca Mediolanum - III
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - direktivet om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (moder- og datterselskabsdirektivet) - omfanget af den dobbeltbeskatning, der skal undgås - inddragelse af 50% af det udbytte, der er modtaget fra et datterselskab, i beregningsgrundlaget for en regional afgift på indtægtsgivende virksomhed (IRAP) - IRAP’s lighed med en selskabsskat, som beskatter selskabers indkomst
Den 03-04-2025 dom i C-228/24 Nordcurrent group
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - direktiv 2011/96/EU - fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater - selskabsskattefritagelse for udbytte udloddet af et ikke-hjemmehørende datterselskab til et hjemmehørende moderselskab - artikel 1, stk. 2 og 3 - klausul om bekæmpelse af misbrug - kvalificering af datterselskabet som et arrangement, der ikke er reelt - trin i et arrangement - skattefordel
Et kig frem: 3.-16. marts 2025
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet
Oprettelsesdato: 07-03-2025
Høringsfrist: 26-03-2025
Spm. 14 |
Spm. 15 |
Spm. 16 |
Bilag 157 |
Bilag 158 |
Spm. 255 |
Spm. 256 |
Spm. 263 |
Spm. S 784 | Om den nuværende beskatning af olie- og gasudvinding i Nordsøen. |
Spm. H |