SkatteMails

Andre services

Jobportal

SkatteJob

Support og hjælp

Udebliver mailen

SkatteMail 2025, uge 08

Kære læser !

Hermed den sidste uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

Indhold

Artikler og interessante links
Ny dom fra Vestre Landsret i sag om Transfer Pricing
Frist i boafgiftslovens § 27, stk. 2, gjaldt kun gavens handelsværdi
Håndværkerfradraget genindføres og servicefradraget forhøjes markant i 2025

Bindende svar
Fusion mellem dansk selskab og udenlandsk moderselskab

Afgørelser
Anvendelse af udenlandsk arbejdskraft til lokomotivførerydelser - Arbejdsudleje - Forpligtelse til at indeholde arbejdsudlejeskat og AM-bidrag - Hæftelse
Forhøjelse af den skattepligtige indkomst med efterbeskatning af etableringskontofradrag - Forlods afskrivning med etableringskontomidler, inklusive hævning til dækning af lønudgifter mv.
Afslag på ansøgning om tilladelse efter ligningslovens § 16, stk. 4, nr. 4
Gaveafgift af fast ejendom - Gave fra mor til datter - 15 % reglen i værdiansættelsescirkulæret - Intet fradrag for udgifter vedr. efterfølgende handel
Forskerskatteordningen

Domme
Underleverandører - ansvar for manglende indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag
Transfer pricing - Transfer pricing-dokumentation var ikke mangelfuld - ikke godtgjort at transaktioner ikke var foretaget på armslængdevilkår - ikke grundlag for en skønsmæssig ansættelse

Nyt fra domstol.dk

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

Artikler og interessante links

Kammeradvokaten

Ny dom fra Vestre Landsret i sag om Transfer Pricing

Skattemyndighederne var berettiget til at udøve et skøn over prisfastsættelsen ved kontrollerede transaktioner mellem et dansk selskab og dets datterselskaber. Transfer Pricing-dokumentationen var mangelfuld, ligesom de kontrollerede transaktioner ikke var fastsat i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Skattemyndighedernes skøn kunne ikke tilsidesættes.

Kammeradvokaten

Frist i boafgiftslovens § 27, stk. 2, gjaldt kun gavens handelsværdi

Skattestyrelsen havde efter udløbet af fristen for ændring af værdiansættelser foretaget en ændring af en passivpost for overtagen latent skat og opkrævet yderligere gaveafgift. Ændringen var foretaget rettidigt.

PwC

Håndværkerfradraget genindføres og servicefradraget forhøjes markant i 2025

Nu kan danskerne igen få fradrag for håndværksarbejde udført i deres hjem og sommerhuse. Derudover forhøjes servicefradraget til 17.500 kr. pr. person.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Fusion mellem dansk selskab og udenlandsk moderselskab

SKM2025.86.SR

Sagen angik spørgsmålet, hvorvidt der kunne ske en grænseoverskridende skattefri fusion mellem et dansk selskab og et selskab i Luxembourg som det modtagende selskab, uden at det modtagende selskab blev begrænset skattepligtigt af udbytte modtaget som vederlag i forbindelse med annullering af aktierne i det danske selskab i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, jf. fusionsskattelovens § 15, stk. 4.

Skatterådet fandt, at det modtagende selskab i Luxembourg ikke ville blive begrænset skattepligtigt af udbytte i forbindelse med den pågældende grænseoverskridende skattefri fusion i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, jf. fusionsskattelovens § 15, stk. 4. Der hensås i denne forbindelse særligt til, at de aktiver, der ved fusionen blev overført til selskabet i Luxembourg, skulle forblive i dette selskab, at udlodninger fra det Luxembourgske selskab på baggrund af aktiver modtaget i forbindelse med fusionen alene relaterede sig til fremtidig indtjening i det underliggende driftsselskab, og at udlodninger fra driftsselskabet ville blive geninvesteret i koncernens driftsaktiviteter.

Afgørelse: Anvendelse af udenlandsk arbejdskraft til lokomotivførerydelser - Arbejdsudleje - Forpligtelse til at indeholde arbejdsudlejeskat og AM-bidrag - Hæftelse

SKM2025.85.LSR

Sagen angik, om selskabets anvendelse af udenlandsk arbejdskraft til lokomotivførerydelser udgjorde arbejdsudleje med deraf følgende forpligtelse til at indeholde arbejdsudlejeskat og AM-bidrag af de vederlag, som de udenlandske kontraktparter G1 AG og G4 AB modtog for udført arbejde i perioden 1. marts 2017 til 31. august 2019. Østre Landsret havde i dom af 13. december 2021, offentliggjort som SKM2022.1.ØLR, fastslået, at selskabet skulle pålægges at indeholde arbejdsudlejeskat og AM-bidrag i vederlag til G1 AG for køb af lokomotivførerydelser med virkning fra den 1. april 2013 og frem. Landsskatteretten lagde ved sagens afgørelse til grund, at der ikke var sket ændringer i de faktiske forhold i forhold til Østre Landsrets dom af 13. december 2021, bortset fra at selskabet havde benyttet tyske statstjenestemænd og svenske lokomotivførere. Landsskatteretten fandt herefter, at selskabets benyttelse af indlejede lokomotivførere forsat var omfattet af reglerne om arbejdsudleje, og at selskabet hæftede for den manglende indeholdelse af arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag. Spørgsmålet om fordeling af beskatningsretten mellem Danmark og henholdsvis Tyskland og Sverige til de indlejede lokomotivføreres løn optjent i Danmark var ikke en del af sagen, der alene drejede sig om selskabets indeholdelsespligt og hæftelse, og selskabets anbringender om Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster med Tyskland og Norden kunne således ikke føre til et andet resultat. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.

Afgørelse: Forhøjelse af den skattepligtige indkomst med efterbeskatning af etableringskontofradrag - Forlods afskrivning med etableringskontomidler, inklusive hævning til dækning af lønudgifter mv.

SKM2025.84.LSR

Sagen angik, om klageren var berettiget til for indkomståret 2018, året efter etableringsåret, at foretage fradrag uden indskud efter etableringskontolovens § 4, stk. 2, på baggrund af anskaffelser, som ikke var foretaget i indskudsåret 2018. Indskudsåret 2018 dækkede perioden fra den 16. maj 2018 til den 15. maj 2019. Landsskatteretten fandt, at når etablering af virksomhed efter lovens § 5 var sket den 1. oktober 2017, var det ikke en betingelse for fradrag uden indskud for indkomståret 2018 efter etableringskontolovens § 4, stk. 2, at klageren havde erhvervet formuegodet i det indskudsår, som omfattede perioden fra den 16. maj 2018 til den 15. maj 2019. Landsskatteretten fandt endvidere, at klageren i henhold til etableringskontolovens § 7, stk. 1, litra c, efter etablering ville kunne hæve beløb af samme størrelse som anskaffelsessummen for bygninger mv., som blev anvendt til afskrivningsberettigede formål i den etablerede selvstændige erhvervsvirksomhed, og som var erhvervet op til 3 år før begyndelsen af etableringsåret for den pågældende virksomhed. Dette fandt også anvendelse på fradrag uden indskud efter etableringskontolovens § 4, stk. 2. Landsskatteretten ændrede herefter Skattestyrelsens afgørelse og hjemviste den talmæssige opgørelse til Skattestyrelsen.

Afgørelse: Afslag på ansøgning om tilladelse efter ligningslovens § 16, stk. 4, nr. 4

SKM2025.83.SR

Sagen omhandlede, om der i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4, kunne gives tilladelse til et holdingselskabs vederlagsfrie overdragelse af kapitalandele i et datterselskab til en eksisterende fond, som var ved at få ændret formålsbestemmelsen, uden at ansøgeren blev udbyttebeskattet. Skatterådet fandt, at anmodningen ikke kunne imødekommes, da det ikke fremgik af fondens kommende vedtægt, at donationer til fx forskning, uddannelse, kunst, musik og sport skulle være donationer, som kunne anses for almennyttige.

Det var således Skatterådets opfattelse, at fondens formål ikke var formuleret tilstrækkeligt entydigt til, at formålene entydigt kunne anses for støtte til almenvelgørende eller almennyttige formål.

Afgørelse: Gaveafgift af fast ejendom - Gave fra mor til datter - 15 % reglen i værdiansættelsescirkulæret - Intet fradrag for udgifter vedr. efterfølgende handel

SKM2025.82.LSR

Sagen angik, om klageren kunne overdrage en ejendom til sin datter for 1.740.000 kr. efter den såkaldte 15 %'s regel i værdiansættelsescirkulæret, cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, pkt. 6, 2. afsnit, eller om der forelå sådanne særlige omstændigheder, at skattemyndighederne ikke skulle acceptere en værdiansættelse efter denne regel. Henset til, at klagerens datter 8 måneder efter familieoverdragelsen indgik en formidlingsaftale og udbød ejendommen til salg, og at ejendommen 10½ måneder efter overdragelsen blev solgt for 4.595.000 kr. i almindelig fri handel, fandt Landsskatteretten, at der forelå særlige omstændigheder, der skyldtes særlige, konkrete forhold vedrørende ejendommen, hvorfor værdiansættelsen på +/- 15 % af den offentlige ejendomsvurdering kunne tilsidesættes. Det forhold, at klagerens datter ifølge det oplyste valgte at sælge lejligheden, idet hun ville flytte sammen med sin kæreste og hans sønner, og at der således ikke var plads i lejligheden til den sammenbragte familie, kunne ikke føre til et andet resultat.

Sagen angik endvidere, om der ved gaveafgiftsberegningen var hjemmel til fradrag for klagerens udgifter til maling og datterens udgifter til ejendomsmægler i forbindelse med den efterfølgende handel. Landsskatteretten fandt, at der ved gaveafgiftsberegningen ikke var hjemmel til fradrag for klagerens udgifter til maling. Retten henså herved til, at der efter boafgiftslovens § 29, stk. 2, 1. pkt., alene kunne fratrækkes udgifter til den variable del af tinglysningsafgiften, og at denne allerede var medtaget i gaveafgiftsberegningen. Landsskatteretten fandt endvidere, at der ved gaveafgiftsberegningen ikke var fradrag for udgifter til ejendomsmægler i forbindelse med den efterfølgende handel, da datterens salg til tredjemand ikke var en gaveoverdragelse omfattet af boafgiftsloven. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.

Afgørelse: Forskerskatteordningen

SKM2025.78.LSR

Sagen angik, om klageren opfyldte kravet i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, om ikke at have været skattepligtig inden for de seneste 10 år efter de bestemmelser, der er nævnt i § 48 E, stk. 3, nr. 1, og derfor kunne beskattes efter forskerskatteordningen i kildeskattelovens §§ 48 E og F. Landsskatteretten udtalte, at det ikke var et krav, at den fulde skattepligt til Danmark skulle indtræde præcis på tidspunktet for ansættelsesforholdets påbegyndelse. Det var således muligt at tage ophold i Danmark i en kortere periode forud for ansættelsesforholdets påbegyndelse i forbindelse med flytning, indretning af bolig osv., og efter praksis accepteredes ophold af en varighed på indtil en måned forud for ansættelsesforholdets påbegyndelse. Retten fandt, at klageren ikke opfyldte betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, om ikke at have været skattepligtig inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen den 2. januar 2023. Retten lagde vægt på, at klageren flyttede til Danmark den 25. november 2022, på hvilket tidspunkt hun samtidig blev fuldt skattepligtig til Danmark. Klageren var således fuldt skattepligtig til Danmark i mere end en måned før ansættelsen den 2. januar 2023. Det forhold, at der kun gik en måned og otte dage, fra klageren flyttede til Danmark, til hun påbegyndte arbejde, kunne ikke føre til et andet resultat. Det oplyste om årsagen til den tidlige flytning til Danmark, herunder hensynet til, at klagerens børn kunne begynde i skole og til, at hun selv på trods af juleferien kunne nå at blive oprettet med bl.a. CPR-nr. og MitID før sin ansættelse, kunne således ikke begrunde en periode på mere end en måned. Retten henså herved også til, at klagerens ægtefælle ifølge det oplyste flyttede til Danmark allerede den 5. september 2022. Der var endvidere ikke oplyst om udefra kommende begivenheder, som skulle have udsat klagerens påbegyndelse af arbejdet under forskerskatteordningen. Klageren kunne derfor ikke beskattes efter kildeskattelovens §§ 48 E og F ved ansættelsen den 2. januar 2023. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.

Dom: Underleverandører - ansvar for manglende indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

SKM2025.77.BR

Sagen angik, om sagsøgeren var ansvarlig for betaling af manglende indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag vedrørende betalinger til to hævdede underleverandører.

Efter en samlet vurdering fandt retten, at der forelå en række usædvanlige omstændigheder i forholdet mellem sagsøgeren og to påståede underleverandører, hvorfor kravet til styrken af sagsøgerens bevis for, at de to virksomheder reelt havde leveret ydelser som underleverandører, var skærpet. Retten lagde vægt på en række forskellige forhold og fandt efter en samlet vurdering, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at det omtvistede arbejde var udført af de to hævdede underleverandører.

Retten lagde herefter til grund, at sagsøgerens ansatte havde udført arbejdet og modtaget løn herfor, som sagsøgeren var forpligtet til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af, men som sagsøgeren havde undladt at angive til skattemyndighederne. Retten fandt, at sagsøgeren var ansvarlig over for det offentlige for betaling af ikke indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, og at skattemyndighederne havde været berettiget til at opgøre den manglende indeholdte A-skat og arbejdsmarkedsbidrag bidrag skønsmæssigt. Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte skønnet, som var foretaget på baggrund af bruttobeløbene (inkl. moms) på fakturaerne fra de hævdede underleverandører.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Dom: Transfer pricing - Transfer pricing-dokumentation var ikke mangelfuld - ikke godtgjort at transaktioner ikke var foretaget på armslængdevilkår - ikke grundlag for en skønsmæssig ansættelse

SKM2025.76.HR

Sagerne handlede om, hvorvidt skattemyndighederne havde været berettiget til at udøve et skøn over to typer af koncerninterne transaktioner foretaget mellem H1 og en række koncernforbundne selskaber. Sagerne handlede også om, hvorvidt skattemyndighedernes skøn i bekræftende fald kunne tilsidesættes.

De to typer kontrollerede transaktioner var henholdsvis medarbejderudlån (IAA) mellem (red.koncern.nr.1.fjernet) driftsselskaber og royaltybetalinger til et Y1-lands selskab for adgang til- og brug af immaterielle aktiver. I royalty-sagen bestod også et spørgsmål om, hvorvidt den oprindelige overdragelse af immaterielle aktiver til det Y1-lands selskab skulle tillægges værdi i skattemæssig henseende.

Højesteret fandt ikke, at H1's transfer pricing-dokumentation - hverken for medarbejderudlånene (IAA) eller royaltybetalingerne - var mangelfuld i så væsentligt omfang, at det kunne sidestilles med manglende dokumentation, jf. dagældende skattekontrollovens § 3 B, stk. 8, jf. § 5, stk. 3. Højesteret bemærkede, at transfer pricing-dokumentationen var baseret på OECD's retningslinjer for transfer pricing, og at den bl.a. indeholdt et begrundet valg af metode, en funktions- og risikoanalyse og en sammenlignelighedsanalyse foretaget på et oplyst datagrundlag.

For medarbejderudlånene fandt Højesteret desuden ikke, at Skatteministeriet havde godtgjort, at H1's prisfastsættelse var i strid med ligningslovens § 2. Dermed var der ikke grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse af H1's skattepligtige indkomst med grundlag i en regulering af medarbejdereudlånene.

Vedrørende det Y1-landske selskabs ejerskab udtalte Højesteret, at det efter bevisførelsen måtte lægges til grund, at det Y1-landske selskab siden 2001 havde haft ansvaret for- og truffet beslutninger om udviklingen af koncernens immaterielle aktiver, havde varetaget beskyttelsen af disse og afholdt udgifterne hertil. Højesteret fandt ikke grundlag for at fastslå, at selskabet ikke var ejer af de immaterielle aktiver, som licensaftalen mellem H1 og det Y1-landske selskab angik.

Endelig fandt Højesteret det ikke bevist, at en royaltysats som den, der var aftalt mellem det Y1-landske selskab og H1, ikke lå inden for rammerne af, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, jf. ligningslovens § 2, stk. 1. Dermed var der ikke grundlag for at skattemyndighederne kunne foretage en skønsmæssig ansættelse.

Nyt fra Domsdatabasen

Højesteret
Landsrettens dom stadfæstes i sag om prøvelse af Landsskatterettens afgørelser vedrørende gaveafgift og om Skattestyrelsens ændring af passivposten er omfattet af fristreglen i boafgiftslovens § 27, stk. 2

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 23/0017403
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-01-2025

Journalnr: 23/0090268
Diverse forhold
Klagen vedrører udenlandsk lønindkomst, resultat af erhvervsmæssig virksomhed samt kvalifikation af indkomst fra udlejning. Landsskatteretten nedsætter resultat af erhvervsmæssig virksomhed og stadfæster i øvrigt.
Afsagt: 21-01-2025

Journalnr: 24/0101416
Genoptagelse af landsskatterettens
Denne sag er i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 g en genoptagelse af Landsskatterettens afgørelse af 13. august 2024 i en sag, hvor Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om, at virksomhedens foreløbige fastsættelser af A-skat og AM-bidrag ikke kunne genoptages. Landsskatteretten pålægger Skattestyrelsen at genoptage de foreløbige fastsættelser.
Afsagt: 21-01-2025

Journalnr: 20/0022687
Omgørelse
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet anmodning om tilladelse til omgørelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-01-2025

Journalnr: 24/0039903
Overskud af virksomhed og anden personlig indkomst
Klagen vedrører ansættelse af overskud af virksomhed og forhøjelse af anden personlig indkomst. Landsskatteretten nedsætter overskud af virksomhed og forhøjer anden personlig indkomst. Samlet set nedsættes forhøjelsen.
Afsagt: 21-01-2025

Journalnr: 24/0069302
Skat af fri bolig
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har beskattet klageren af værdi af delvis fri bolig. Landsskatteretten nedsætter den skattepligtige værdi.
Afsagt: 27-01-2025

Journalnr: 24/0073872
Skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-01-2025

Journalnr: 23/0113520
Sædvanlig bopæl
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren i indkomstårene har sædvanlig bopæl i Danmark, og at han derfor ikke er berettiget til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C. Landsskatteretten finder, at klageren har sædvanlig bopæl i Polen og at klageren derfor er berettiget til fradrag for befordring mellem sin arbejdsplads i Danmark og bopæl i Polen. Den beløbsmæssige opgørelse af befordringsfradraget hjemviser Landsskatteretten til Skattestyrelsen.
Afsagt: 20-01-2025

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 24-02-2025 - 25-03-2025

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 13-03-2025 dom i C-135/24 Tilnærmelse af lovgivningerne John Cockerill
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber i forskellige medlemsstater - direktiv 2011/96/EU - artikel 1, stk. 4 - forebyggelse af svig og misbrug - artikel 4, stk. 1 - forbud mod beskatning af modtaget overskud - direkte virkning - udbytte udloddet af et datterselskab indgår i moderselskabets beskatningsgrundlag - fradrag for udbytte udloddet til moderselskabet i dets beskatningsgrundlag - begrænsning af fradraget - ordning for koncernintern overførsel, der tillader overførsel af overskud fra visse selskaber til andre

Den 13-03-2025 indstilling i C-142/24 Frie kapitalbevægelser Familienstiftung
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - artikel 40 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde - EUF-traktatens artikel 63 - de frie kapitalbevægelser - arve- og gaveafgift - beskatning af en vederlagsfri formueoverførsel inter vivos med henblik på oprettelsen af en familiefond - familiefond med hjemsted i Liechtenstein - beskatning med gaveafgiften i Tyskland - skattemæssig forskelsbehandling til skade for den udenlandske familiefond - begrundelse - almene hensyn - sammenhængen i skattesystemet - erstatningsarveafgift - proportionalitet

Den 20-03-2025 indstilling i C-524/23 Kommissionen mod Belgique (Directive 2016/1164 – Double imposition)
Fiskale bestemmelser

Om Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i medfør af Rådets direktiv (EU) 2016/1164 af 12. juli 2016 om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte indvirker på det indre markeds funktion, idet det ikke har foretaget en korrekt gennemførelse af direktivets artikel 8, stk. 7.