SkatteMail 2025, uge 19

Kære læser !

Hermed den sidste uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

 

Indhold

Artikler og interessante links
Kontrolindsats vedr. salg af biler og motorcykler til personale mv.
Skatteplanlægning for selvstændige med høj indkomst
Skattefrie gaver mellem ægtefæller
Etableringskonto: Skattestyrelsen er hård ved visse nyetablerede
Ejendomsværdiskat på udenlandske ejendomme
Skatteyder kunne støtte ret på +/÷ 15 %-reglen ved overdragelse af lejlighed til datter
Nyt styresignal om fravigelse af 15 %-reglen i værdiansættelsescirkulæret i tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder

Styresignaler
Tilbagesøgning af PAL-skat - dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst - praksisændring - genoptagelse - styresignal
Styresignal - fravigelse af 15 pct.-reglen i værdiansættelsescirkulæret i tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder.

Bindende svar
Aktielønsordninger ved overdragelse af virksomhed
Skattemæssigt hjemsted - ukrainsk flygtning
Skattemæssigt hjemsted - flytning til Polen
Tonnagebeskatning ved koncernforbindelse
Skattemæssigt hjemsted - DBO med Frankrig
Overdragelse af aktier med succession - pengetankreglen - likvide beholdninger - værdipapirer - tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder - nødvendigt kapitalberedskab - Rejsegarantifonden - konkret vurdering

Domme
Kontrollerede transaktioner-mangelfuld TP-dokumentation-armslængdevilkår skønsmæssig forhøjelse
Misbrug - ligningslovens § 3 - dobbeltbeskatningsoverenskomst

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

Bachmann/Partners

Kontrolindsats vedr. salg af biler og motorcykler til personale mv.

Skattestyrelsen og Motorstyrelsen har iværksat en landsdækkende kontrolkampagne rettet mod bil- og motorcykelforhandleres egne køb af køretøjer med henblik på videresalg til nærtstående, herunder ejere, ansatte og familiemedlemmer. Motorstyrelsen har [...]

BDO

Skatteplanlægning for selvstændige med høj indkomst

Indførelsen af top-topskatten fra næste år gør det nødvendigt for selvstændige med store opsparende overskud at overveje, hvorledes de skal forholde sig, hvis de vil undgå, at fordelen ved at have brugt virksomhedsordningen ændres til en ulempe.

BDO

Skattefrie gaver mellem ægtefæller

Der skal ikke betales gaveafgift af gaver, der gives til en ægtefælle. Det gælder uanset, hvor stor gaven er. Reglen kan især være interessant i ægteskaber, hvor formuefordelingen mellem ægtefællerne er meget forskellig.

BDO

Etableringskonto: Skattestyrelsen er hård ved visse nyetablerede

I forlængelse af en ændret formulering i sin juridiske vejledning har Skattestyrelsen rejst sager mod en gruppe nyetablerede med påstand om, at de har brugt reglerne med urette, uagtet at de ikke kendte Styrelsens holdning på fradragstidspunktet.

Beierholm

Ejendomsværdiskat på udenlandske ejendomme

Man skal betale ejendomsværdiskat til Danmark af ejendomme beliggende i udlandet – f.eks. hvis man ejer en ferielejlighed i Spanien eller en skihytte i Norge. Det er ejeren selv, der har ansvaret for hvert år at beregne og oplyse Skattestyrelsen om grundlaget, som ejendomsværdiskatten beregnes af.

TVC Advokatfirma

Skatteyder kunne støtte ret på +/÷ 15 %-reglen ved overdragelse af lejlighed til datter

I en nyere domstolssag (BS-61529/2024-ARH) har Skatteministeriet valgt at tage bekræftende til genmæle i en sag, der omhandlede adgangen til at støtte ret på værdiansættelsescirkulærets +/÷ 15 %-regel.

TVC Advokatfirma

Nyt styresignal om fravigelse af 15 %-reglen i værdiansættelsescirkulæret i tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder

Skattestyrelsen har netop offentliggjort et nyt styresignal, der indeholder Skattestyrelsens fortolkning af, hvornår der foreligger særlige omstændigheder, dvs. hvornår skattemyndighederne, som følge af særlige omstændigheder, ikke er bundet af en værdiansættelse foretaget efter 15 %-reglen i værdiansættelsescirkulæret.

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Styresignal: Tilbagesøgning af PAL-skat - dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst - praksisændring - genoptagelse - styresignal

SKM2025.248.SKAT

På baggrund af Landsskatterettens hjemvisning af 14. november 2024 af Skattestyrelsens afgørelse (Journalnr. 20-0044776), ændrer Skattestyrelsen af egen drift sin hidtidige praksis for, hvilken tidsfrist der gælder for anmodninger om tilbagebetaling af pensionsafkastskat (PAL-skat), for personer, der har været skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland i den periode, som ønskes genoptaget.

Praksisændringen består i, at tidsfristen for anmodninger om tilbagebetaling af PAL-skat ændres fra "senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb", jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, til "senest fire år efter udløbet af det kalenderår, i hvilket pensionsafkastet er indtjent og tilskrevet pensionsordningen", jf. artikel 46, stk. 3, i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Ændringen gælder for personer, som har pensionsordninger i et eller flere danske penge- eller pensionsinstitutter, og som, i henhold til den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst, har været skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland i den periode, som ønskes genoptaget. Dette gælder, uanset om personens fulde skattepligt til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, er bevaret eller ophørt i denne periode.

 

Styresignal: Styresignal - fravigelse af 15 pct.-reglen i værdiansættelsescirkulæret i tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder.

SKM2025.243.SKTST

Styresignalet vedrører den såkaldte 15 pct.-regel i pkt. 6 i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, "værdiansættelsescirkulæret", som er en hjælperegel til værdiansættelse af ejendomme i dødsboer og ved gaveafgiftsberegning.

I styresignalet beskriver Skattestyrelsen, hvornår der foreligger såkaldt særlige omstændigheder, dvs. hvornår skattemyndighederne som følge af særlige omstændigheder ikke er bundet af en værdiansættelse foretaget efter 15 pct.-reglen.

Styresignalet vedrører ligeledes 20 pct.-reglen fsva. offentlige ejendomsvurderinger med vurderingstermin 1. januar 2020, som er meddelt ejendommens ejer.

 

Bindende svar: Aktielønsordninger ved overdragelse af virksomhed

SKM2025.247.SR

A (Spørger) indgik som led i sit tidligere ansættelsesforhold hos G1 A/S aftaler om tildeling af betingede aktier og aktieoptioner til aktier i moderselskabet i G-koncernen, G4 Holding Inc. For de betingede aktier og aktieoptionerne er retserhvervelsestidspunktet udskudt til henholdsvis modnings- og udnyttelsestidspunkterne.

Spørgers holdingselskab købte i løbet af modningsperioderne aktierne i G1 A/S, og selskabet blev omdøbt til H2 ApS (Spørger ApS). Samtidigt med aktieoverdragelsen indgik Spørger ApS aftale med et svensk selskab i G-koncernen, G7 AB, om levering af forsikringsformidlingsydelser til dette selskab. Ved aktieoverdragelsen blev det aftalt, at aftalerne om tildeling af betingede aktier og aktieoptioner skal fortsætte så længe, at Spørger, via sin ansættelse i Spørger ApS, personligt leverer ydelserne omfattet af forsikringsformidlingsaftalen.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at Spørger skal beskattes af værdien af aktier og aktieoptioner som en indtægt fra tidligere ansættelse på henholdsvis retserhvervelsestidspunkt for betingede aktier efter ligningslovens § 16, og på udnyttelsestidspunktet for aktieoptionerne efter ligningsloven § 28, efter at aktierne i G1 A/S er overdraget til Spørgers holdingselskab.

Skatterådet bekræfter, at værdien af de betingede aktier og aktieoptioner ikke skal medregnes til lønsumsafgiftsgrundlaget for Spørger ApS, når det gælder aktierne retserhvervet og aktieoptioner udnyttet efter aktieoverdragelsen. Der er herved henset til, at det ikke er Spørger ApS, der er forpligtet til at yde de betingede aktier og aktieoptionerne. Værdien heraf anses derfor ikke for at være en lønudgift for Spørger ApS.

 

Bindende svar: Skattemæssigt hjemsted - ukrainsk flygtning

SKM2025.246.SR

A flygtede til Danmark med sin familie på baggrund af krigen i Ukraine. Siden april 2022 har A været fuldt skattepligtig til begge stater, og havde fast bolig til rådighed i begge stater. Under hensyn til de usædvanlige omstændigheder udløst af krigen i Ukraine, og på baggrund af en samlet vurdering af hans personlige og økonomiske interesser fandt Skatterådet, at han havde de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser til Ukraine indtil oktober 2024.

Skatterådet fandt, at han i stigende grad måtte anses at have etableret et nyt liv i Danmark, som indebar, at de stærkeste økonomiske interesser og de personlige interesser har ændret sig fra at være i Ukraine til at være i Danmark.

Fra oktober 2024 overgik A til at arbejde for en dansk arbejdsgiver. Dertil kom, at A havde boet i med sin familie i Danmark i snart 3 år, og forsøgte at erhverve sig dansk statsborgerskab. Derfor fandt Skatterådet ud fra en samlet vurdering, at han siden oktober 2024 havde de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser i Danmark og derfor fik skattemæssigt hjemsted her i landet.

 

Bindende svar: Skattemæssigt hjemsted - flytning til Polen

SKM2025.244.SR

Spørger flyttede i oktober 2024 til Polen, hvor han påbegyndte arbejde, og således skabte sin indkomst. Spørgers hensigt var at etablere sig varigt i Polen. Endvidere havde han sine fritidsinteresser i Polen. Samværet med ægtefællen foregik primært i Polen, men Spørger agtede også at besøge Danmark. Grundet spørgers relative korte ophold i Polen kunne det ikke med fornøden sikkerhed fastslås, om han havde haft midtpunkt for sine livsinteresser i Polen eller i Danmark. Han skulle derfor anses for at være hjemmehørende i det land, hvor han havde sædvanligt ophold. Da han forventedes at opholde sig væsentligt mere i Polen end i Danmark, havde han skattemæssigt hjemsted i Polen.

 

Bindende svar: Tonnagebeskatning ved koncernforbindelse

SKM2025.241.SR

Spørger ønskede bekræftet, at selskabet og hermed sambeskattede selskaber ville blive undergivet tonnagebeskatning fra og med indkomståret 20xx ved erhvervelse af alle anparter og dermed stemmerettigheder i selskabet G1.

Skatterådet kunne bekræfte dette, da selskabet som følge af koncernforbindelsen med G1, ville blive omfattet af tonnageskatteordningen. Desuden kunne Skatterådet bekræfte, at selskaberne bliver omfattet af tonnageskatteordningen fra begyndelsen af det indkomstår, hvor der opstår koncernforbindelse med det opkøbte selskab, sådan som det fremgår af Skatterådets praksis på området.

 

Bindende svar: Skattemæssigt hjemsted - DBO med Frankrig

SKM2025.240.SR

Spørger boede i Frankrig, hvor han ejede et kulturhus / musikbar, som blev drevet som en enkeltmandsvirksomhed uden nogen ansatte.

Spørgers ægtefælle og deres to børn boede i Danmark.

Spørger ville gerne tilbringe noget mere tid med hans ægtefælle og deres to børn, hvorfor spørger ville opholde sig i Danmark ca. 10 dage hver måned, hvor han ville arbejde som afløser for en dansk arbejdsgiver i 4 - 6 dage pr. måned. Spørger ville ikke udføre arbejde i Danmark for hans virksomhed i Frankrig.

Skatterådet kunne i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Frankrig artikel 4, stk. 2, litra b, bekræfte, at spørger skulle anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Frankrig.

 

Bindende svar: Overdragelse af aktier med succession - pengetankreglen - likvide beholdninger - værdipapirer - tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder - nødvendigt kapitalberedskab - Rejsegarantifonden - konkret vurdering

SKM2025.239.SR

Sagen drejede sig om overdragelse af anparter med succession fra spørger til spørgers børn efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34. I den forbindelse blev der spurgt til indregning og klassifikation af de til A A/S hørende omsætningsaktiver i forhold til pengetankbrøken i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6. Spørgsmål 1 omhandlede likvide beholdninger, spørgsmål 2 omhandlede værdipapirer og spørgsmål 3 omhandlede tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at selskabets samlede beholdning af likvide midler og værdipapirer kunne henføres til selskabets driftsaktiver i en pengetankberegning efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6. Skatterådet kunne dog efter en konkret vurdering bekræfte, at den andel af selskabets likvide beholdninger, der stammede fra forudbetalinger fra kunder, der var bestemt til viderebetaling til virksomhedens underleverandører, der var direkte knyttet til kundeleverancen, kunne anses som driftsaktiver og dermed ikke skulle anses for pengetankaktiver.

Endvidere kunne Skatterådet efter en konkret vurdering bekræfte, at når det af Rejsegarantifondens vejledning fremgik, at selskabet skulle have et vist kapitalberedskab, hvis selskabet skulle undgå, at Rejsegarantifonden stillede krav om forhøjet garantistillelse, så kunne den del af selskabets likvide beholdninger og værdipapirer, som selskabet indestod med af hensyn til at sikre dette tilstrækkelige kapitalberedskab, blive anset som driftsaktiver. Denne del af de likvide midler og værdipapirerne skulle dermed ikke betragtes som passiv kapitalanbringelse. Såfremt den samlede beholdning af likvide midler og værdipapirer oversteg det nødvendige kapitalberedskab, der indestod i selskabet med henblik på at undgå forhøjet garantistillelse, skulle denne del anses for pengetankaktiver.

Når selskabets sædvanlige virksomhed ikke bestod af udlånsvirksomhed, kunne Skatterådet ikke bekræfte, at omsætningsaktiver i form af tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder kunne anses som driftsaktiver. Dette uanset om tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder efter Rejsegarantifondens anvisninger evt. kunne indgå ved beregning af kapitalberedskabet. Dermed udgjorde tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder passiv kapitalanbringelse ved opgørelse af pengetankbrøken, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34.

Skatterådet havde ikke taget stilling til øvrige betingelser, der i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34 skulle være opfyldt for, at der kunne ske overdragelse af spørgers anparter til spørgers børn med succession.

 

Dom: Kontrollerede transaktioner-mangelfuld TP-dokumentation-armslængdevilkår skønsmæssig forhøjelse

SKM2025.242.VLR

Sagen drejede sig om, hvorvidt der i indkomstårene 2006-2009 var handlet på armslængdevilkår for så vidt angår transaktioner mellem et dansk moderselskab og et antal datterselskaber, som forestod videresalg af varer og service heraf.

Landsretten fandt, i modsætning til byretten, at skattemyndighederne var berettiget til skønsmæssigt at korrigere den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2006-2009, både med henvisning til den dagældende skattekontrollov § 3 B, stk. 8, jf. § 5, stk. 3, samt ligningslovens § 2, stk. 1.

Landsretten fandt i første række, at TP-dokumentationen for 2006-2009 var mangelfuld, jf. den dagældende skattekontrollovs § 3 B, stk. 5. Landsretten lagde i den forbindelse særligt vægt på, at det ikke af TP-dokumentationen fremgik entydigt, hvilken TP-metode, som var anvendt, og at sammenlignelighedsanalysen var behæftet med væsentlige fejl og mangler.

Særligt for indkomstårene 2008 og 2009 var det omtvistet, om TP-dokumentationen var begæret fremsendt af skattemyndighederne under revisionen. Landsretten fandt, under henvisning til nogle konkrete omstændigheder, ikke grundlag for at afskære SKAT's mulighed for skønsmæssigt at ansætte indkomsten for 2008-2009 med den begrundelse, at SKAT ikke havde begæret TP-dokumentation fremlagt.

Landsretten fandt det videre godtgjort, at der mellem det danske moderselskab og datterselskaberne i indkomstårene 2006-2009 ikke var ageret på armslængdevilkår, jf. ligningslovens § 2, stk. 1.

Landsretten lagde særligt vægt på, at moderselskabet i vid udstrækning havde solgt sine produkter billigere til sine datterselskaber end til eksterne aftagere, og at denne prisforskel navnlig var begrundet i udsigten til, at koncernen kunne tjene på den efterfølgende service af produkterne, samt at det danske moderselskab ikke ville have accepteret en fordeling af overskuddet, hvis alle transaktionerne havde været foretaget med eksterne aftagere, hvor moderselskabet i indkomstårene 2006-2009 alene modtog samlet 14 % af overskuddet i koncernen.

Spørgsmålet var herefter, om der var grundlag for at tilsidesætte SKAT's skønsmæssige ansættelse for indkomstårene 2006-2009.

Landsretten fandt, at SKAT havde anvendt en TP-metode (TNM) retningslinjer, og at SKAT i sit arbejde med benchmarkanalysen havde foretaget en sædvanlig udsøgning af sammenlignelige selskaber baseret på sagligt funderede beslutninger.

Videre fandt landsretten, at anvendelsen af det interkvartile interval måtte anses som en fremgangsmåde, som er sædvanlig, velegnet og båret af saglige hensyn.

Landsretten fandt herefter ikke, at skattemyndighedernes skøn skulle tilsidesættes.

På den baggrund blev Skatteministeriet frifundet (bortset fra nogle anerkendte korrektioner som følge af regnefejl).

 

Dom: Misbrug - ligningslovens § 3 - dobbeltbeskatningsoverenskomst

SKM2025.238.ØLR

Sagen angik en anmodning om et bindende svar vedrørende et dansk selskabs påtænkte udlodning af et likvidationsudbytte til det danske selskabs britiske moderselskab.

Spørgsmålet i sagen var, om det udgjorde misbrug omfattet af ligningslovens § 3, stk. 5, at ejerskabet til det danske selskab var skiftet fra et malaysisk selskab til et koncernforbundet britisk selskab, hvorved der som følge af en forskel i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne mellem Danmark og henholdsvis Malaysia og Storbritannien, var opnået en skattefordel.

Landsretten fandt, at provenuet ved likvidation af det danske selskab ville være kildeskattepligtigt under malaysisk ejerskab, hvorimod dette ikke ville være tilfældet under britisk ejerskab. Arrangementet, der bl.a. indebar et skifte i ejerskabet til det danske selskab, indebar derfor en fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Det danske selskab havde ikke godtgjort, at den påtænkte fremgangsmåde for omstruktureringen var tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager. Det ville derfor ikke være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien at indrømme en sådan skattefordel. Betingelserne i ligningslovens § 3, stk. 5, var på den baggrund opfyldt.

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 22/0010910
Beskatning af pensionsudbetalinger
Klagen vedrører beskatning af pensionsudbetalinger fra Norge og beregning af creditlempelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 31-03-2025

Journalnr: 24/0074209
Børnebidrag og maskeret udbytte
Klagen vedrører ikke godkendte fradrag for børnebidrag og beskatning som maskeret udbytte af rejseudgifter og reparation-/vedligeholdelsesudgifter betalt af ApS. Landsskatteretten forhøjer det maskerede udbytte yderligere og stadfæster herudover.
Afsagt: 04-04-2025

Journalnr: 24/0074205
Diverse forhold
Klagen vedrører ikke godkendte fradrag for urealiseret kurstab, for rejseudgifter og for reparation/vedligeholdelse af bil samt forhøjelse af sambeskatningsindkomst og endeligt, at renteindtægter fra udlån ikke er anset som skattepligtig indkomst. Landsskatteretten godkender fradrag for urealiseret kurstab, følger påstand om, at renteindtægter fra udlån skal anses som skattepligtig indkomst og nedsætter sambeskatningsindkomsten i overvejende grad. Øvrige punkter stadfæstes.
Afsagt: 04-04-2025

Journalnr: 24/0031843
Exemptionslempelse
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har anset klageren for berettiget til halv exemptionslempelse i henhold til ligningslovens § 33 A, stk. 3, jf. stk. 1, for så vidt angår lønindkomst optjent som flymekaniker for et luftfartsselskab. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, således at klageren er berettiget til halv exemptionslempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 3, i dele af de omhandlede indkomstår.
Afsagt: 02-04-2025

Journalnr: 23/0022966
Forskerskatteordningen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om beskatning efter forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens §§ 48 E-F. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-04-2025

Journalnr: 24/0109440
Genoptagelse af rettens afgørelse
Klageren har den 6. december 2024 anmodet Landsskatteretten om at genoptage afgørelsen med sagsnummer [anonymiseret]. Sagen blev afgjort den 12. december 2024. Landsskatteretten nægter at genoptage sagen.
Afsagt: 07-04-2025

Journalnr: 24/0074117
Handel med kryptovaluta
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst og ligningsmæssige fradrag som følge af fortjenester og tab ved handel med kryptovaluta med spekulationshensigt. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-04-2025

Journalnr: 23/0065954
Handel med kryptovaluta
Klagen vedrører forhøjelse af klagerens personlige indkomst med indtægt fra handel med bitcoins. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med et mindre beløb.
Afsagt: 03-04-2025

Journalnr: 24/0060109
Indberetning af værdi af fri bil
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har pålagt selskabet at foretage yderligere indberetning af værdi af fri bil til eIndkomst for hovedanpartshaveren. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 01-04-2025

Journalnr: 24/0023443
Maskeret udbytte og hæftelse for moms
Klagen skyldes, at udeholdt omsætning i ApS anset som maskeret udbytte til klageren og at klager er anset for at hæfte for ApS' manglende indbetalte moms. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-04-2025

Journalnr: 23/0043848
Skattepligt til Danmark
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset klageren for skattepligtig til Danmark af pensionsudbetalinger fra Storbritannien og at Skattestyrelsen ikke har godkendt credit-lempelse for betalt skat af pensionen i Storbritannien. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse om, at klagerens pension fra Storbritannien skal medregnes i indkomstopgørelsen, men ændrer Skattestyrelsens afgørelse om credit-lempelse.
Afsagt: 04-04-2025

Journalnr: 24/0102571
Skønsmæssig ansættelse af resultat af virksomhed
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af resultat af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-04-2025

Journalnr: 24/0014433
Tab på unoterede aktier
Klagen vedrører opgørelse af tab på unoterede aktier. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 01-04-2025

Journalnr: 22/0074794
Tinglysning - påtegning af sælgerpanteprev
Klagen vedrører Skattestyrelsens afgørelse om tinglysningsafgift, ved tinglysningen af en påtegning af et sælgerpantebrev, hvorved der blev tinglyst en udvidelse af pantet. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-04-2025

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 12-05-2025 - 10-06-2025

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 05-06-2025 dom i C-685/23 Corner and Border
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2008/7/EF - artikel 5, stk. 2, litra b) - artikel 6, stk. 1, litra d) - kapitaltilførselsafgifter - begrebet »andre rettigheder i fast ejendom« - stempelafgift på de garantier, der stilles med henblik på indfrielsen af et obligationslån

 

Nyt fra EU

Nyt fra Parlamentet

DRAFT REPORT on the role of simple tax rules and tax fragmentation in European competitiveness

 

Nyt fra Den Europæiske Unions Tidende

Rådets direktiv (EU) 2025/872 af 14. april 2025 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet

 

Nyt fra EUR_LEX

CELEX:32025L0872: Rådets direktiv (EU) 2025/872 af 14. april 2025 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet

 

Lovtidende

Bekendtgørelse af lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), LBK nr 447 af 07/05/2025. Udstedt af Skatteministeriet

Bekendtgørelse af lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding, LBK nr 446 af 07/05/2025. Udstedt af Skatteministeriet

 

Høringsportalen

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kildeskat
Oprettelsesdato: 06-05-2025
Høringsfrist: 04-06-2025

 

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 171 Forslag til lov om ændring af ligningsloven, afskrivningsloven, opkrævningsloven og skatteindberetningsloven. (Lempelse af beskatningen af aktionærlån og ændring af reglerne om beskatning af løbende ydelser).

Bilag

Bilag 10

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 11

Henvendelse af 8/5-25 fra Dansk Biotek vedrørende foretræde

Spørgsmål og svar

Spm. 10

Spm. om at bekræfte, at almindeligt ansatte laboranter, der modtager warrants, ikke bliver reddet med lovændringen, og at de stadigvæk kan risikere et stort skattesmæk

Spm. 11

Spm. om at sikre – evt. ifm. de nye regler om medarbejderaktier til efteråret - at også almindelige medarbejdere, der får warrants, vil få en undtagelse a la den, der er for ejerne i L 171

Spm. 12

Spm. om kommentar til henvendelsen af 8/5-25 fra Dansk Biotek vedrørende foretræde

L 177 Forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love. (Alternativer til anvendelse af ejendomsværdier til beskatningsformål for landbrugs- og skovejendomme samt erhvervsejendomme, grundskyld og dækningsafgift i visse udstykningstilfælde m.v.).

Bilag

Bilag 3

Ændringsforslag, fra skatteministeren

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om at kommentere på høringssvaret fra Skatterevisorforeningen

Spm. 2

Spm. om, hvorvidt der er tale om en ”ikke uvæsentlig lempelse af ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1” jf. høringssvaret fra Skatterevisorforeningen

L 178 Forslag til lov om ændring af ligningsloven, boafgiftsloven og forskellige andre love (Udmøntning af skatteinitiativerne i regeringens landdistriktsudspil og regeringens udspil om familier i alle regnbuens farver m.v.).

Bilag

Bilag 4

Ændringsforslag, fra skatteministeren

Bilag 5

1. udkast til betænkning

L 178 A Forslag til lov om ændring af ligningsloven, boafgiftsloven og forskellige andre love. (Udmøntning af skatteinitiativerne i regeringens landdistriktsudspil og regeringens udspil om familier i alle regnbuens farver m.v.).

Bilag

Bilag 4

Ændringsforslag, fra skatteministeren

Bilag 5

1. udkast til betænkning

L 178 B Forslag til lov om ændring af ligningsloven og lov om aktiv socialpolitik. (Skattefritagelse af kulturpas og bortseelse fra kulturpas i formueopgørelsen ved kontanthjælpsberegning).

Bilag

Bilag 4

Ændringsforslag, fra skatteministeren

Bilag 5

1. udkast til betænkning

L 194 Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, selskabsskatteloven, skattekontrolloven og forskellige andre love. (Tilpasning til administrative retningslinjer om minimumsbeskatningsreglerne, lempelse af reglerne om transfer pricing dokumentation, aflønning af kvalificerede distributører i visse lande, og justering af reglerne om omkvalifikation af transparente enheder, begrænset skattepligt af renter og indeholdelse af renteskat og royaltyskat, international sambeskatning og oplysningspligt m.v.).

Bilag

Bilag 7

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 9

Kopi af KUU alm. del - svar på spm. 190 om der i dag er generel tilfredshed med Copydans udbetaling af tilskud til rettighedshavere og mener ministeren, at den rette løsning er at lade Copydan administrere udbetalingen af endnu et tilskud?

Spørgsmål og svar

Spm. 6

Spm. om at bekræfte, at ministeren stiller ændringsforslag om deling af L 194, således at delen vedrørende hjemmel til kulturministeren om bemyndigelse af Copydan Verdens TV til at varetage udbetaling af statsligt tilskud udskilles i et særskilt forslag

L 194 A Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, selskabsskatteloven, skattekontrolloven og forskellige andre love. (Tilpasning til OECD’s administrative retnings-linjer om minimumsbeskatningsreglerne, lempelse af reglerne om transfer pricing-dokumentation, aflønning af kvalificerede distributører i visse lande og justering af reglerne om omkvalifikation af transparente enheder, begrænset skattepligt af renter, indeholdelse af renteskat og royaltyskat, international sambeskatning og oplysningspligt m.v.)

Bilag

Bilag 7

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 9

Kopi af KUU alm. del - svar på spm. 190 om der i dag er generel tilfredshed med Copydans udbetaling af tilskud til rettighedshavere og mener ministeren, at den rette løsning er at lade Copydan administrere udbetalingen af endnu et tilskud?

L 194 B Forslag til lov om ændring af lov om kollektiv forvaltning af ophavsret. (Delegation af tilskudsforvaltning til Copydan Verdens TV).

Bilag

Bilag 7

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 9

Kopi af KUU alm. del - svar på spm. 190 om der i dag er generel tilfredshed med Copydans udbetaling af tilskud til rettighedshavere og mener ministeren, at den rette løsning er at lade Copydan administrere udbetalingen af endnu et tilskud?

L 195 Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og pensionsafkastbeskatningsloven. (Midlertidig forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for nye driftsmidler).

Bilag

Bilag 3

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om ministeren er enig i, at 8 pct. ekstra afskrivning med en skatteværdi på 22 pct. over en årrække giver en meget marginal nutidsværdi for virksomhederne i størrelsesorden 1 pct. af en given investering

Spm. 2

Spm. om ministeren er bekymret for, at vi ender i samme situation som F&U-fradrag, hvor senere fortolkninger kraftigt har indsnævret brugen af ordningen og skabt usikkerhed om virksomhedernes skattemæssige stilling

Spm. 3

Spm. om ministeren er bekymret for, at virksomheder helt vil undlade at bruge ordningen, fordi det kan være dyrt og besværligt at skaffe den fornødne dokumentation

Spm. 4

Spm. om ministeren mener, at man med ordningen risikerer at bruge ressourcerne på en måde, som ikke effektivt fremmer grøn omstilling, fordi for meget bliver spist op af unødvendigt bureaukrati

Almindelig del

Bilag

Bilag 211

Orientering nr. 33 fra Undersøgelseskommissionen om SKAT

Bilag 212

Henvendelse af 5/5-25 fra Jan Brøndum Johansson om problemer med SKAT's opkrævning når man er bosat i udlandet

Bilag 215

Statusorientering på ejendomsområdet for januar, februar og marts 2025

Bilag 218

Henvendelse af 7/5-24 fra FBV - Foreningen af Børsnoterede Virksomheder om præsentation og yderligere bilag anvendt under foretræde om uheldige skattekonsekvenser for medarbejderaktionærer

Spørgsmål og svar

Spm. 166

Vil ministeren redegøre for provenuvirkningen af at indføre en skat på boliggevinster med inspiration i den model, der eksisterer i Sverige vedr. beskatning af boliggevinster? Provenuet bedes opgjort for hvert af årene 2026-2030 og i varig virkning. Der bedes anvendt 2025-priser. Ministeren bedes redegøre for hvor mange, der vil blive berørt af denne skat på boliggevinster årligt og over en længere periode samt redegøre for skattebetalingen blandt de berørte i kroner og ører fordelt på deciler.  Svar  

Spm. 295

Vil ministeren oplyse de økonomiske effekter for staten (hhv. før og efter tilbageløb og adfærd) ved at fritage museer og lignende kulturelle institutioner nævnt i § 8 i lov om kommunal ejendomsskat helt fra grundskyld efter en sådan model, at staten kompenserer kommunerne for det provenutab, de måtte opleve i forbindelse med, at museerne m.v. bliver fritaget for at betale grundskyld med de nyeste tal?  Svar  

Spm. 296

Vil ministeren oplyse, hvilke kommuner der i dag benytter sig af muligheden for at fritage museer og andre kulturelle institutioner for at betale grundskyld, jf. § 8 i lov om kommunal ejendomsskat?  Svar  

Spm. 297

Vil ministeren oplyse status på den dialog Skatteministeriet har haft med Social- og Boligministeriet om muligheden for at sætte en lov om Haagerkonventionen af 2007 i kraft, så det bliver muligt for Gældsstyrelsen at indhente adresseoplysninger fra udenlandske myndigheder i de af konventionen omfattede lande? Der henvises til Skatteudvalgets samråd om gældsinddrivelse hos skyldnere, der ikke længere er bosat i Danmark, den 2. april 2025.  Svar  

Spm. 298

Vil ministeren i forlængelse af samrådet om gældsinddrivelse afholdt den 2. april 2025 besvare følgende spørgsmål:- I hvor mange år henstår gæld hos Gældsstyrelsen vedrørende personer, der er udrejst af Danmark, og som ikke umiddelbart kan findes? Forsvinder gælden på noget tidspunkt, eller kan gældsinddrivelsen genaktiveres efter 5, 10 eller 25 år, hvis skyldneren igen indrejser i Danmark?- Opgøre tabel 1 og 2 i svaret på SAU alm. del - spørgsmål nr. 255 på de fem største nationaliteter inden for hver kategori?- Vil ministeren arbejde for en model, hvor Danmark kan fratrække gæld til europæiske borgere i vores bidrag til EU, aktuelt 21,3 mia. kr., hvorefter EU kan tilbageholde beløbet i de tilskud, som de respektive lande modtager fra EU?  Svar  

Spm. 299

Vil ministeren kommentere Dansk Erhvervs udspil ”Mindre bøvl – mere vækst” fra marts 2025, med fokus på de forslag, der vedrører skatter og afgifter (udspillets side 43 til 55), og som kan lette den administrative byrde, der pålægges virksomhederne som følge af det stadig mere komplekse skattesystem? Dertil bedes ministeren oplyse, om og hvilke af de konkrete forslag, som ministeren vil arbejde for, kan blive til virkelighed?  Svar  

Spm. 300

Vil ministeren redegøre for, hvor mange hhv. nuværende folkepensionister, nuværende boligejere og nuværende lønmodtagere, der vil skulle betale formueskat, hvis man indfører en formueskat på 0,5 pct. på den del af danskernes nettoformue, der overstiger hhv. 1, 2, 5, og 7 mio. kr.? Skattegrundlaget for formueskatten opgøres så bredt som muligt, dvs. inklusive evt. friværdi fra ejerboliger, pensionsformue, frie midler (aktier, obligationer og indestående i bank) fratrukket alle lån (dvs. også banklån, SU-lån m.v.)? Værdien af unoterede aktier og værdien af andelsboliger medregnes også i grundlaget. Pensionsformuen korrigeres for udskudte skatter.  Svar  

Spm. 301

Vil ministeren redegøre for påvirkningen af en formueskat på 0,5 pct. på den del af danskernes nettoformue, der overstiger 5 mio. kr. af folkepensionisters, boligejeres og lønmodtageres disponible indkomst, virkning på deres formue og virkningen på deres pensionsopsparinger? Skattegrundlaget for formueskatten opgøres så bredt som muligt, dvs. inklusive evt. friværdi fra ejerboliger, pensionsformue, frie midler (aktier, obligationer og indestående i bank) fratrukket alle lån (dvs. også banklån, SU-lån m.v.). Værdien af unoterede aktier og værdien af andelsboliger medregnes også i grundlaget. Pensionsformuen korrigeres for udskudte skatter.  Svar  

Spm. 302

Vil ministeren redegøre for virkningen af en skat på finansielle transaktioner for en typisk funktionærfamilie, arbejderfamilie og pensionister? Det skal antages, at de tre familietyper ejer deres egen bolig. Svaret bedes opgjort i disponibel indkomst og samlet nettoformue for hver af de tre familietyper.  Svar  

Spm. 303

Vil ministeren redegøre for provenu-, BNP- og formueeffekter ved en skat på finansielle transaktioner på hhv. 0,1 pct., 0.2 pct. og 0.3 pct.?  Svar  

Spm. 304

Vil ministeren redegøre for virkningen af en skat på finansielle transaktioner for en typisk arbejderfamilie med to børn i vuggestue og børnehave, der ejer sin egen bolig og sparer op til sin pension gennem sin arbejdsmarkedspension og ATP opgjort for familietypens disponible indkomst og samlede nettoformue?  Svar  

Spm. 305

Vil ministeren redegøre for det samlede antal familieejede og ejerledet virksomheder i Danmark fordelt på kommuner? Ministeren bedes herunder oplyse, hvor mange private arbejdspladser, der er i disse virksomheder i de enkelte kommuner, samt hvor meget de bidrager med i skatter og afgifter til hhv. stat og kommuner.  Svar  

Spm. 345

Vil ministeren tilsende udvalget sit talepapir fra det lukkede samråd den 2. maj 2025 om sagerne vedrørende Panama Papers, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål I (fortroligt)? De ikke-fortrolige dele af talepapiret bedes oversendt særskilt i offentligt tilgængelig form.  Svar  

Spm. 346

For følgende forslag: En nulregulering i fem år af progressionsgrænserne, hvorover der betales mellemskat, den nye topskat og den nye toptopskat, der blev indført med Aftale om reform af personskat. Henholdsvis en nulregulering i et år af alle beløbsgrænser i skattelovgivningen, der reguleres efter personskattelovens § 20.Ønskes der oplyst følgende effekter:- Provenuvirkningen efter tilbageløb og adfærd, herunder i 2026, 2030 og den varige provenuvirkning.- Effekten på arbejdsudbud.- Den gennemsnitlige effekt på disponibel indkomst (i kroner og øre) fordelt på indkomstdeciler.- Den gennemsnitlige effekt på disponibel indkomst (i kroner og øre) fordelt på nettoformuedeciler.- Den gennemsnitlige effekt på disponibel indkomst (i kroner og øre) fordelt på A-kasse-medlemskab.  Svar  

Spm. 347

For følgende forslag: En formueskat på 0,5 pct. på den del af en persons nettoformue, der overstiger 5 mio. kr., idet også unoterede aktier indgår i opgørelsen af formuen baseret på eksempelvis en skematisk værdiansættelse heraf. Henholdsvis en tilsvarende formueskat, hvor tærsklen er 10 mio. kr.Ønskes der oplyst følgende effekter:- Provenuvirkningen efter tilbageløb og adfærd, herunder i 2026, 2030 og den varige provenuvirkning.- Effekten på arbejdsudbud.- Den gennemsnitlige effekt på disponibel indkomst (i kroner og øre) fordelt på indkomstdeciler.- Den gennemsnitlige effekt på disponibel indkomst (i kroner og øre) fordelt på nettoformuedeciler.- Den gennemsnitlige effekt på disponibel indkomst (i kroner og øre) fordelt på A-kasse-medlemskab.  Svar  

Spm. 348

For følgende forslag: En halvering af rentefradraget for renteudgifter over 75.000 kr.Ønskes der oplyst følgende effekter:- Provenuvirkningen efter tilbageløb og adfærd, herunder i 2026, 2030 og den varige provenuvirkning.- Effekten på arbejdsudbud.- Den gennemsnitlige effekt på disponibel indkomst (i kroner og øre) fordelt på indkomstdeciler.- Den gennemsnitlige effekt på disponibel indkomst (i kroner og øre) fordelt på nettoformuedeciler.- Den gennemsnitlige effekt på disponibel indkomst (i kroner og øre) fordelt på A-kasse-medlemskab.  Svar  

Spm. 349

For følgende forslag: En skat på 5 pct. på overnormal profit, således at der indføres et tillæg til selskabsskatten på 5 pct.point for en egenkapitalforrentning over 15 pct. Ønskes der oplyst følgende effekter:- Provenuvirkningen efter tilbageløb og adfærd, herunder i 2026, 2030 og den varige provenuvirkning.- Effekten på arbejdsudbud.- Den gennemsnitlige effekt på disponibel indkomst (i kroner og øre) fordelt på indkomstdeciler.- Den gennemsnitlige effekt på disponibel indkomst (i kroner og øre) fordelt på nettoformuedeciler.- Den gennemsnitlige effekt på disponibel indkomst (i kroner og øre) fordelt på A-kasse-medlemskab.Det Økonomiske Råd vurderer i relation til selskabsskatten, ”at det bør lægges til grund, at skattebyrden deles omtrent ligeligt mellem virksomhedsejere og ansatte, dvs. at omtrent 50 pct. af den umiddelbare skattelettelse tilfalder virksomhedsejerne.” (Dansk Økonomi, forår 2023, side 223). Denne antagelse ønskes lagt til grund i besvarelsen.  Svar  

Spm. 350

For følgende forslag: Afskaffelse af forlængede momskredittider for små og mellemstore virksomheder (dvs. den udvidede frist for afregning af moms, men ikke den længere momsperiode).Ønskes der oplyst følgende effekter:- Provenuvirkningen efter tilbageløb og adfærd, herunder i 2026, 2030 og den varige provenuvirkning.- Effekten på arbejdsudbud.- Den gennemsnitlige effekt på disponibel indkomst (i kroner og øre) fordelt på indkomstdeciler.- Den gennemsnitlige effekt på disponibel indkomst (i kroner og øre) fordelt på nettoformuedeciler.- Den gennemsnitlige effekt på disponibel indkomst (i kroner og øre) fordelt på A-kasse-medlemskab.  Svar  

Spm. 351

For følgende forslag: Afskaffelse af de to skatteordninger for selskabers afkast fra unoterede porteføljeaktier, som er beskrevet i rapporten "Fremtidens Erhvervsstøtte".Ønskes der oplyst følgende effekter:- Provenuvirkningen efter tilbageløb og adfærd, herunder i 2026, 2030 og den varige provenuvirkning.- Effekten på arbejdsudbud.- Den gennemsnitlige effekt på disponibel indkomst (i kroner og øre) fordelt på indkomstdeciler.- Den gennemsnitlige effekt på disponibel indkomst (i kroner og øre) fordelt på nettoformuedeciler.- Den gennemsnitlige effekt på disponibel indkomst (i kroner og øre) fordelt på A-kasse-medlemskab.  Svar  

Spm. 352

For følgende forslag: Afskaffelse af den lavere ansættelse af grundværdien på produktionsjord (bondegårdsreglen).Ønskes der oplyst følgende effekter:- Provenuvirkningen efter tilbageløb og adfærd, herunder i 2026, 2030 og den varige provenuvirkning.- Effekten på arbejdsudbud.- Den gennemsnitlige effekt på disponibel indkomst (i kroner og øre) fordelt på indkomstdeciler.- Den gennemsnitlige effekt på disponibel indkomst (i kroner og øre) fordelt på nettoformuedeciler.- Den gennemsnitlige effekt på disponibel indkomst (i kroner og øre) fordelt på A-kasse-medlemskab.  Svar  

Spm. 353

For følgende forslag: En forøgelse af pensionsafkastskatten med 1 pct.-point.Ønskes der oplyst følgende effekter:- Provenuvirkningen efter tilbageløb og adfærd, herunder i 2026, 2030 og den varige provenuvirkning.- Effekten på arbejdsudbud.- Den gennemsnitlige effekt på disponibel indkomst (i kroner og øre) fordelt på indkomstdeciler.- Den gennemsnitlige effekt på disponibel indkomst (i kroner og øre) fordelt på nettoformuedeciler.- Den gennemsnitlige effekt på disponibel indkomst (i kroner og øre) fordelt på A-kasse-medlemskab.  Svar  

Spm. 354

For følgende forslag: Indførelse af lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer, jf. lovforslaget fremsat i 2022.Ønskes der oplyst følgende effekter:- Provenuvirkningen efter tilbageløb og adfærd, herunder i 2026, 2030 og den varige provenuvirkning.- Effekten på arbejdsudbud.- Den gennemsnitlige effekt på disponibel indkomst (i kroner og øre) fordelt på indkomstdeciler.- Den gennemsnitlige effekt på disponibel indkomst (i kroner og øre) fordelt på nettoformuedeciler.- Den gennemsnitlige effekt på disponibel indkomst (i kroner og øre) fordelt på A-kasse-medlemskab.  Svar  

Spm. 355

For følgende forslag: Tilbagerulning af lempelserne ved generationsskifte af virksomheder aftalt i 2024, herunder den skematiske værdiansættelse og den nedsatte bo- og gaveafgift for overdragelse af erhvervsvirksomheder.Ønskes der oplyst følgende effekter:- Provenuvirkningen efter tilbageløb og adfærd, herunder i 2026, 2030 og den varige provenuvirkning.- Effekten på arbejdsudbud- Den gennemsnitlige effekt på disponibel indkomst (i kroner og øre) fordelt på indkomstdeciler.- Den gennemsnitlige effekt på disponibel indkomst (i kroner og øre) fordelt på nettoformuedeciler.- Den gennemsnitlige effekt på disponibel indkomst (i kroner og øre) fordelt på A-kasse-medlemskab.  Svar  

Spm. 356

For følgende forslag: Medtagelse af positiv kapitalindkomst og aktieindkomst i skattegrundlaget for den nye top-topskat.Ønskes der oplyst følgende effekter:- Provenuvirkningen efter tilbageløb og adfærd, herunder i 2026, 2030 og den varige provenuvirkning.- Effekten på arbejdsudbud- Den gennemsnitlige effekt på disponibel indkomst (i kroner og øre) fordelt på indkomstdeciler.- Den gennemsnitlige effekt på disponibel indkomst (i kroner og øre) fordelt på nettoformuedeciler.- Den gennemsnitlige effekt på disponibel indkomst (i kroner og øre) fordelt på A-kasse-medlemskab.  Svar  

Spm. 357

For følgende forslag: En reduktion af progressionsgrænsen for ejendomsværdiskatten, således at den del af ejendomsværdien, der overstiger 10 mio. kr., beskattes med 1,4 pct. (i modsætning til den reelle grænse på 11,5 mio. kr. i dag)Ønskes der oplyst følgende effekter:- Provenuvirkningen efter tilbageløb og adfærd, herunder i 2026, 2030 og den varige provenuvirkning.- Effekten på arbejdsudbud.- Den gennemsnitlige effekt på disponibel indkomst (i kroner og øre) fordelt på indkomstdeciler.- Den gennemsnitlige effekt på disponibel indkomst (i kroner og øre) fordelt på nettoformuedeciler.- Den gennemsnitlige effekt på disponibel indkomst (i kroner og øre) fordelt på A-kasse-medlemskab.  Svar  

Spm. 358

Mener ministeren, at det er rimeligt, at almindelige lønmodtagere som dansk skattelovgivning er i dag tvinges til at bruge tusindvis af kroner til revisor for blot at kunne betale den korrekte skat?  Svar  

Spm. 359

Hvordan forklarer ministeren, at skattesystemet er blevet så kompliceret, at det for mange danskere er nødvendigt med professionel assistance?  Svar  

Spm. 360

Hvad agter ministeren at gøre for at sikre, at almindelige skatteydere ikke skal bruge tusindvis af kroner på rådgivning for blot at kunne efterleve skattereglerne?  Svar  

Spm. 361

Vil ministeren støtte et forslag om at gøre revisorudgifter fradragsberettigede for almindelige lønmodtagere, som har behov for hjælp til selvangivelsen?  Svar  

Spm. 362

Har ministeriet regnet på de samfundsøkonomiske konsekvenser af at forenkle skattesystemet i en grad, hvor lønmodtagere ikke længere behøver revisor?  Svar  

Spm. 363

Er det efter ministerens vurdering i overensstemmelse med skattevæsenets opgave, at det nu er blevet så uoverskueligt, at kun professionelle kan gennemskue reglerne?  Svar  

Spm. 365

Vil ministeren - evt. med bidrag fra erhvervsministeren og beskæftigelsesministeren - oplyse, i hvilket omfang arbejdsgivervirksomheder, der tildeler medarbejderaktier til deres medarbejdere, er forpligtet til at informere medarbejderne om de skattemæssige konsekvenser heraf?  Svar  

Spm. 366

Vil ministeren i fortrolig form kommentere hver enkelt sag, der omtales i artiklerne: ”Virksomheden gik på børsen – så fik iværksætter og hans ansatte skattesmæk”, Berlingske Business, den 25. oktober 2023, ”Statens inkasso tager over i dag: Hun fik håbløs gæld af medarbejderaktier”, Berlingske Business, den 20. oktober 2023, ”Nico skulle betale halv million af om måneden for penge, han aldrig har haft”, Berlingske Business, den 30. oktober 2023 og ”Han troede, det var en fejl: Aktiedrøm er endt i et skattemareridt”, Berlingske Business, den 20. oktober 2023?  Svar  

Spm. 367

Vil ministeren oplyse, hvor mange sager, der er omfattet af eksempler som omtalt i SAU alm. del - bilag 218, og vil ministeren oplyse, hvad det vil koste at gennemføre det skitserede løsningsforslag som omtalt i SAU alm. del - bilag 218?  Svar  

Spm. 368

Vil ministeren gøre rede for den kommunale fordeling af de 78.000 ejendomme, der ikke er omfattet af automatisk tilbagebetaling jf. artiklen ”Afsløring: Ejere af 78.000 private boliger har mistet retten til at få skat tilbage automatisk”, DR.dk, den 2. maj 2025?  Svar  

Spm. 369

Vil ministeren gøre rede for den branchemæssige fordeling af de erhverv, der er registreret erhverv på adressen hos de ejendomme, der ikke er omfattet af automatisk tilbagebetaling jf. artiklen ”Afsløring: Ejere af 78.000 private boliger har mistet retten til at få skat tilbage automatisk”, DR.dk, den 2. maj 2025?  Svar  

Spm. 370

Vil ministeren gøre rede for i hvor mange af tilfældene, der er tale om hhv. kontor, arbejdsværelse eller lignende og i hvor mange af tilfældene, der er tale om tekniske anlæg til eksempelvis el-, vand- og teleforsyning ift. de ejendomme, der ikke er omfattet af automatisk tilbagebetaling jf. artiklen ”Afsløring: Ejere af 78.000 private boliger har mistet retten til at få skat tilbage automatisk”, DR.dk, den 2. maj 2025?  Svar  

Spm. 371

Hvor mange sager er Skatteministeriet bekendt med, hvor danskere har fået opkrævet ejendomsskat for ejendomme, de ikke ejer? Der henvises til artiklen ”Skatterod: Betalte andres boligskat”, udgivet på TV2east.dk den 5. maj 2025.  Svar  

Spm. 372

Allerede til samrådet om tilbagebetaling af for meget betalt boligskat afholdt den 14. januar 2025 spurgte spørgeren, om ministeren ville igangsætte et aktivt arbejde for at opspore eventuelle hidtil ukendte fejl i boligskattesystemet. Siden samrådet er der løbende dukket flere sager op, senest den omtalt i ”Skatterod: Betalte andres boligskat” udgivet på TV2east.dk den 5. maj 2025. Vil ministeren nu, set i lyset af de seneste sager, igangsætte en proaktiv undersøgelse og på baggrund heraf oversende en redegørelse til udvalget?  Svar  

Spm. 373

Vil ministeren gøre rede for mindreprovenuet henholdsvis før og efter tilbageløb og adfærd ved at sænke selskabsskatten for den første million kroners overskud pr. virksomhed pr. år fra 22 til 15 pct.?  Svar  

Bilag fra andre udvalg end Folketingets Skatteudvalg

Indenrigsudvalget
Spm. om ministeren kan oplyse bevæggrunden for, at en del af dødsboskatten tilfalder afdødes bopælskommune, frem for at hele skatteindtægten tilfalder statskassen

Indenrigsudvalget
Spm. om ministeren kan oplyse kommunernes indtægter fra dødsboskat i perioden 2020-2025

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 
Spm. om, hvorvidt håndværkerfradraget kan anvendes til installation af batterier på husstandsniveau