![]() |
Kære læser !
Hermed den sidste uges nyheder fra SkatteMail.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Kontrolindsats vedr. salg af biler og motorcykler til personale mv.
Skatteplanlægning for selvstændige med høj indkomst
Skattefrie gaver mellem ægtefæller
Etableringskonto: Skattestyrelsen er hård ved visse nyetablerede
Ejendomsværdiskat på udenlandske ejendomme
Skatteyder kunne støtte ret på +/÷ 15 %-reglen ved overdragelse af lejlighed til datter
Nyt styresignal om fravigelse af 15 %-reglen i værdiansættelsescirkulæret i tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder
Styresignaler
Tilbagesøgning af PAL-skat - dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst - praksisændring - genoptagelse - styresignal
Styresignal - fravigelse af 15 pct.-reglen i værdiansættelsescirkulæret i tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder.
Bindende svar
Aktielønsordninger ved overdragelse af virksomhed
Skattemæssigt hjemsted - ukrainsk flygtning
Skattemæssigt hjemsted - flytning til Polen
Tonnagebeskatning ved koncernforbindelse
Skattemæssigt hjemsted - DBO med Frankrig
Overdragelse af aktier med succession - pengetankreglen - likvide beholdninger - værdipapirer - tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder - nødvendigt kapitalberedskab - Rejsegarantifonden - konkret vurdering
Domme
Kontrollerede transaktioner-mangelfuld TP-dokumentation-armslængdevilkår skønsmæssig forhøjelse
Misbrug - ligningslovens § 3 - dobbeltbeskatningsoverenskomst
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
Bachmann/PartnersKontrolindsats vedr. salg af biler og motorcykler til personale mv. Skattestyrelsen og Motorstyrelsen har iværksat en landsdækkende kontrolkampagne rettet mod bil- og motorcykelforhandleres egne køb af køretøjer med henblik på videresalg til nærtstående, herunder ejere, ansatte og familiemedlemmer. Motorstyrelsen har [...] |
BDOSkatteplanlægning for selvstændige med høj indkomst Indførelsen af top-topskatten fra næste år gør det nødvendigt for selvstændige med store opsparende overskud at overveje, hvorledes de skal forholde sig, hvis de vil undgå, at fordelen ved at have brugt virksomhedsordningen ændres til en ulempe. |
BDOSkattefrie gaver mellem ægtefæller Der skal ikke betales gaveafgift af gaver, der gives til en ægtefælle. Det gælder uanset, hvor stor gaven er. Reglen kan især være interessant i ægteskaber, hvor formuefordelingen mellem ægtefællerne er meget forskellig. |
BDOEtableringskonto: Skattestyrelsen er hård ved visse nyetablerede I forlængelse af en ændret formulering i sin juridiske vejledning har Skattestyrelsen rejst sager mod en gruppe nyetablerede med påstand om, at de har brugt reglerne med urette, uagtet at de ikke kendte Styrelsens holdning på fradragstidspunktet. |
BeierholmEjendomsværdiskat på udenlandske ejendomme Man skal betale ejendomsværdiskat til Danmark af ejendomme beliggende i udlandet – f.eks. hvis man ejer en ferielejlighed i Spanien eller en skihytte i Norge. Det er ejeren selv, der har ansvaret for hvert år at beregne og oplyse Skattestyrelsen om grundlaget, som ejendomsværdiskatten beregnes af. |
TVC AdvokatfirmaSkatteyder kunne støtte ret på +/÷ 15 %-reglen ved overdragelse af lejlighed til datter I en nyere domstolssag (BS-61529/2024-ARH) har Skatteministeriet valgt at tage bekræftende til genmæle i en sag, der omhandlede adgangen til at støtte ret på værdiansættelsescirkulærets +/÷ 15 %-regel. |
TVC AdvokatfirmaSkattestyrelsen har netop offentliggjort et nyt styresignal, der indeholder Skattestyrelsens fortolkning af, hvornår der foreligger særlige omstændigheder, dvs. hvornår skattemyndighederne, som følge af særlige omstændigheder, ikke er bundet af en værdiansættelse foretaget efter 15 %-reglen i værdiansættelsescirkulæret. |
På baggrund af Landsskatterettens hjemvisning af 14. november 2024 af Skattestyrelsens afgørelse (Journalnr. 20-0044776), ændrer Skattestyrelsen af egen drift sin hidtidige praksis for, hvilken tidsfrist der gælder for anmodninger om tilbagebetaling af pensionsafkastskat (PAL-skat), for personer, der har været skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland i den periode, som ønskes genoptaget.
Praksisændringen består i, at tidsfristen for anmodninger om tilbagebetaling af PAL-skat ændres fra "senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb", jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, til "senest fire år efter udløbet af det kalenderår, i hvilket pensionsafkastet er indtjent og tilskrevet pensionsordningen", jf. artikel 46, stk. 3, i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Ændringen gælder for personer, som har pensionsordninger i et eller flere danske penge- eller pensionsinstitutter, og som, i henhold til den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst, har været skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland i den periode, som ønskes genoptaget. Dette gælder, uanset om personens fulde skattepligt til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, er bevaret eller ophørt i denne periode.
Styresignalet vedrører den såkaldte 15 pct.-regel i pkt. 6 i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, "værdiansættelsescirkulæret", som er en hjælperegel til værdiansættelse af ejendomme i dødsboer og ved gaveafgiftsberegning.
I styresignalet beskriver Skattestyrelsen, hvornår der foreligger såkaldt særlige omstændigheder, dvs. hvornår skattemyndighederne som følge af særlige omstændigheder ikke er bundet af en værdiansættelse foretaget efter 15 pct.-reglen.
Styresignalet vedrører ligeledes 20 pct.-reglen fsva. offentlige ejendomsvurderinger med vurderingstermin 1. januar 2020, som er meddelt ejendommens ejer.
A (Spørger) indgik som led i sit tidligere ansættelsesforhold hos G1 A/S aftaler om tildeling af betingede aktier og aktieoptioner til aktier i moderselskabet i G-koncernen, G4 Holding Inc. For de betingede aktier og aktieoptionerne er retserhvervelsestidspunktet udskudt til henholdsvis modnings- og udnyttelsestidspunkterne.
Spørgers holdingselskab købte i løbet af modningsperioderne aktierne i G1 A/S, og selskabet blev omdøbt til H2 ApS (Spørger ApS). Samtidigt med aktieoverdragelsen indgik Spørger ApS aftale med et svensk selskab i G-koncernen, G7 AB, om levering af forsikringsformidlingsydelser til dette selskab. Ved aktieoverdragelsen blev det aftalt, at aftalerne om tildeling af betingede aktier og aktieoptioner skal fortsætte så længe, at Spørger, via sin ansættelse i Spørger ApS, personligt leverer ydelserne omfattet af forsikringsformidlingsaftalen.
Skatterådet kan ikke bekræfte, at Spørger skal beskattes af værdien af aktier og aktieoptioner som en indtægt fra tidligere ansættelse på henholdsvis retserhvervelsestidspunkt for betingede aktier efter ligningslovens § 16, og på udnyttelsestidspunktet for aktieoptionerne efter ligningsloven § 28, efter at aktierne i G1 A/S er overdraget til Spørgers holdingselskab.
Skatterådet bekræfter, at værdien af de betingede aktier og aktieoptioner ikke skal medregnes til lønsumsafgiftsgrundlaget for Spørger ApS, når det gælder aktierne retserhvervet og aktieoptioner udnyttet efter aktieoverdragelsen. Der er herved henset til, at det ikke er Spørger ApS, der er forpligtet til at yde de betingede aktier og aktieoptionerne. Værdien heraf anses derfor ikke for at være en lønudgift for Spørger ApS.
A flygtede til Danmark med sin familie på baggrund af krigen i Ukraine. Siden april 2022 har A været fuldt skattepligtig til begge stater, og havde fast bolig til rådighed i begge stater. Under hensyn til de usædvanlige omstændigheder udløst af krigen i Ukraine, og på baggrund af en samlet vurdering af hans personlige og økonomiske interesser fandt Skatterådet, at han havde de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser til Ukraine indtil oktober 2024.
Skatterådet fandt, at han i stigende grad måtte anses at have etableret et nyt liv i Danmark, som indebar, at de stærkeste økonomiske interesser og de personlige interesser har ændret sig fra at være i Ukraine til at være i Danmark.
Fra oktober 2024 overgik A til at arbejde for en dansk arbejdsgiver. Dertil kom, at A havde boet i med sin familie i Danmark i snart 3 år, og forsøgte at erhverve sig dansk statsborgerskab. Derfor fandt Skatterådet ud fra en samlet vurdering, at han siden oktober 2024 havde de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser i Danmark og derfor fik skattemæssigt hjemsted her i landet.
Spørger flyttede i oktober 2024 til Polen, hvor han påbegyndte arbejde, og således skabte sin indkomst. Spørgers hensigt var at etablere sig varigt i Polen. Endvidere havde han sine fritidsinteresser i Polen. Samværet med ægtefællen foregik primært i Polen, men Spørger agtede også at besøge Danmark. Grundet spørgers relative korte ophold i Polen kunne det ikke med fornøden sikkerhed fastslås, om han havde haft midtpunkt for sine livsinteresser i Polen eller i Danmark. Han skulle derfor anses for at være hjemmehørende i det land, hvor han havde sædvanligt ophold. Da han forventedes at opholde sig væsentligt mere i Polen end i Danmark, havde han skattemæssigt hjemsted i Polen.
Spørger ønskede bekræftet, at selskabet og hermed sambeskattede selskaber ville blive undergivet tonnagebeskatning fra og med indkomståret 20xx ved erhvervelse af alle anparter og dermed stemmerettigheder i selskabet G1.
Skatterådet kunne bekræfte dette, da selskabet som følge af koncernforbindelsen med G1, ville blive omfattet af tonnageskatteordningen. Desuden kunne Skatterådet bekræfte, at selskaberne bliver omfattet af tonnageskatteordningen fra begyndelsen af det indkomstår, hvor der opstår koncernforbindelse med det opkøbte selskab, sådan som det fremgår af Skatterådets praksis på området.
Spørger boede i Frankrig, hvor han ejede et kulturhus / musikbar, som blev drevet som en enkeltmandsvirksomhed uden nogen ansatte.
Spørgers ægtefælle og deres to børn boede i Danmark.
Spørger ville gerne tilbringe noget mere tid med hans ægtefælle og deres to børn, hvorfor spørger ville opholde sig i Danmark ca. 10 dage hver måned, hvor han ville arbejde som afløser for en dansk arbejdsgiver i 4 - 6 dage pr. måned. Spørger ville ikke udføre arbejde i Danmark for hans virksomhed i Frankrig.
Skatterådet kunne i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Frankrig artikel 4, stk. 2, litra b, bekræfte, at spørger skulle anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Frankrig.
Sagen drejede sig om overdragelse af anparter med succession fra spørger til spørgers børn efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34. I den forbindelse blev der spurgt til indregning og klassifikation af de til A A/S hørende omsætningsaktiver i forhold til pengetankbrøken i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6. Spørgsmål 1 omhandlede likvide beholdninger, spørgsmål 2 omhandlede værdipapirer og spørgsmål 3 omhandlede tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at selskabets samlede beholdning af likvide midler og værdipapirer kunne henføres til selskabets driftsaktiver i en pengetankberegning efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6. Skatterådet kunne dog efter en konkret vurdering bekræfte, at den andel af selskabets likvide beholdninger, der stammede fra forudbetalinger fra kunder, der var bestemt til viderebetaling til virksomhedens underleverandører, der var direkte knyttet til kundeleverancen, kunne anses som driftsaktiver og dermed ikke skulle anses for pengetankaktiver.
Endvidere kunne Skatterådet efter en konkret vurdering bekræfte, at når det af Rejsegarantifondens vejledning fremgik, at selskabet skulle have et vist kapitalberedskab, hvis selskabet skulle undgå, at Rejsegarantifonden stillede krav om forhøjet garantistillelse, så kunne den del af selskabets likvide beholdninger og værdipapirer, som selskabet indestod med af hensyn til at sikre dette tilstrækkelige kapitalberedskab, blive anset som driftsaktiver. Denne del af de likvide midler og værdipapirerne skulle dermed ikke betragtes som passiv kapitalanbringelse. Såfremt den samlede beholdning af likvide midler og værdipapirer oversteg det nødvendige kapitalberedskab, der indestod i selskabet med henblik på at undgå forhøjet garantistillelse, skulle denne del anses for pengetankaktiver.
Når selskabets sædvanlige virksomhed ikke bestod af udlånsvirksomhed, kunne Skatterådet ikke bekræfte, at omsætningsaktiver i form af tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder kunne anses som driftsaktiver. Dette uanset om tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder efter Rejsegarantifondens anvisninger evt. kunne indgå ved beregning af kapitalberedskabet. Dermed udgjorde tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder passiv kapitalanbringelse ved opgørelse af pengetankbrøken, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34.
Skatterådet havde ikke taget stilling til øvrige betingelser, der i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34 skulle være opfyldt for, at der kunne ske overdragelse af spørgers anparter til spørgers børn med succession.
Sagen drejede sig om, hvorvidt der i indkomstårene 2006-2009 var handlet på armslængdevilkår for så vidt angår transaktioner mellem et dansk moderselskab og et antal datterselskaber, som forestod videresalg af varer og service heraf.
Landsretten fandt, i modsætning til byretten, at skattemyndighederne var berettiget til skønsmæssigt at korrigere den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2006-2009, både med henvisning til den dagældende skattekontrollov § 3 B, stk. 8, jf. § 5, stk. 3, samt ligningslovens § 2, stk. 1.
Landsretten fandt i første række, at TP-dokumentationen for 2006-2009 var mangelfuld, jf. den dagældende skattekontrollovs § 3 B, stk. 5. Landsretten lagde i den forbindelse særligt vægt på, at det ikke af TP-dokumentationen fremgik entydigt, hvilken TP-metode, som var anvendt, og at sammenlignelighedsanalysen var behæftet med væsentlige fejl og mangler.
Særligt for indkomstårene 2008 og 2009 var det omtvistet, om TP-dokumentationen var begæret fremsendt af skattemyndighederne under revisionen. Landsretten fandt, under henvisning til nogle konkrete omstændigheder, ikke grundlag for at afskære SKAT's mulighed for skønsmæssigt at ansætte indkomsten for 2008-2009 med den begrundelse, at SKAT ikke havde begæret TP-dokumentation fremlagt.
Landsretten fandt det videre godtgjort, at der mellem det danske moderselskab og datterselskaberne i indkomstårene 2006-2009 ikke var ageret på armslængdevilkår, jf. ligningslovens § 2, stk. 1.
Landsretten lagde særligt vægt på, at moderselskabet i vid udstrækning havde solgt sine produkter billigere til sine datterselskaber end til eksterne aftagere, og at denne prisforskel navnlig var begrundet i udsigten til, at koncernen kunne tjene på den efterfølgende service af produkterne, samt at det danske moderselskab ikke ville have accepteret en fordeling af overskuddet, hvis alle transaktionerne havde været foretaget med eksterne aftagere, hvor moderselskabet i indkomstårene 2006-2009 alene modtog samlet 14 % af overskuddet i koncernen.
Spørgsmålet var herefter, om der var grundlag for at tilsidesætte SKAT's skønsmæssige ansættelse for indkomstårene 2006-2009.
Landsretten fandt, at SKAT havde anvendt en TP-metode (TNM) retningslinjer, og at SKAT i sit arbejde med benchmarkanalysen havde foretaget en sædvanlig udsøgning af sammenlignelige selskaber baseret på sagligt funderede beslutninger.
Videre fandt landsretten, at anvendelsen af det interkvartile interval måtte anses som en fremgangsmåde, som er sædvanlig, velegnet og båret af saglige hensyn.
Landsretten fandt herefter ikke, at skattemyndighedernes skøn skulle tilsidesættes.
På den baggrund blev Skatteministeriet frifundet (bortset fra nogle anerkendte korrektioner som følge af regnefejl).
Sagen angik en anmodning om et bindende svar vedrørende et dansk selskabs påtænkte udlodning af et likvidationsudbytte til det danske selskabs britiske moderselskab.
Spørgsmålet i sagen var, om det udgjorde misbrug omfattet af ligningslovens § 3, stk. 5, at ejerskabet til det danske selskab var skiftet fra et malaysisk selskab til et koncernforbundet britisk selskab, hvorved der som følge af en forskel i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne mellem Danmark og henholdsvis Malaysia og Storbritannien, var opnået en skattefordel.
Landsretten fandt, at provenuet ved likvidation af det danske selskab ville være kildeskattepligtigt under malaysisk ejerskab, hvorimod dette ikke ville være tilfældet under britisk ejerskab. Arrangementet, der bl.a. indebar et skifte i ejerskabet til det danske selskab, indebar derfor en fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Det danske selskab havde ikke godtgjort, at den påtænkte fremgangsmåde for omstruktureringen var tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager. Det ville derfor ikke være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien at indrømme en sådan skattefordel. Betingelserne i ligningslovens § 3, stk. 5, var på den baggrund opfyldt.
Journalnr: 22/0010910
Beskatning af pensionsudbetalinger
Klagen vedrører beskatning af pensionsudbetalinger fra Norge og beregning af creditlempelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 31-03-2025
Journalnr: 24/0074209
Børnebidrag og maskeret udbytte
Klagen vedrører ikke godkendte fradrag for børnebidrag og beskatning som maskeret udbytte af rejseudgifter og reparation-/vedligeholdelsesudgifter betalt af ApS. Landsskatteretten forhøjer det maskerede udbytte yderligere og stadfæster herudover.
Afsagt: 04-04-2025
Journalnr: 24/0074205
Diverse forhold
Klagen vedrører ikke godkendte fradrag for urealiseret kurstab, for rejseudgifter og for reparation/vedligeholdelse af bil samt forhøjelse af sambeskatningsindkomst og endeligt, at renteindtægter fra udlån ikke er anset som skattepligtig indkomst. Landsskatteretten godkender fradrag for urealiseret kurstab, følger påstand om, at renteindtægter fra udlån skal anses som skattepligtig indkomst og nedsætter sambeskatningsindkomsten i overvejende grad. Øvrige punkter stadfæstes.
Afsagt: 04-04-2025
Journalnr: 24/0031843
Exemptionslempelse
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har anset klageren for berettiget til halv exemptionslempelse i henhold til ligningslovens § 33 A, stk. 3, jf. stk. 1, for så vidt angår lønindkomst optjent som flymekaniker for et luftfartsselskab. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, således at klageren er berettiget til halv exemptionslempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 3, i dele af de omhandlede indkomstår.
Afsagt: 02-04-2025
Journalnr: 23/0022966
Forskerskatteordningen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om beskatning efter forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens §§ 48 E-F. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-04-2025
Journalnr: 24/0109440
Genoptagelse af rettens afgørelse
Klageren har den 6. december 2024 anmodet Landsskatteretten om at genoptage afgørelsen med sagsnummer [anonymiseret]. Sagen blev afgjort den 12. december 2024. Landsskatteretten nægter at genoptage sagen.
Afsagt: 07-04-2025
Journalnr: 24/0074117
Handel med kryptovaluta
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst og ligningsmæssige fradrag som følge af fortjenester og tab ved handel med kryptovaluta med spekulationshensigt. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-04-2025
Journalnr: 23/0065954
Handel med kryptovaluta
Klagen vedrører forhøjelse af klagerens personlige indkomst med indtægt fra handel med bitcoins. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med et mindre beløb.
Afsagt: 03-04-2025
Journalnr: 24/0060109
Indberetning af værdi af fri bil
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har pålagt selskabet at foretage yderligere indberetning af værdi af fri bil til eIndkomst for hovedanpartshaveren. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 01-04-2025
Journalnr: 24/0023443
Maskeret udbytte og hæftelse for moms
Klagen skyldes, at udeholdt omsætning i ApS anset som maskeret udbytte til klageren og at klager er anset for at hæfte for ApS' manglende indbetalte moms. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-04-2025
Journalnr: 23/0043848
Skattepligt til Danmark
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset klageren for skattepligtig til Danmark af pensionsudbetalinger fra Storbritannien og at Skattestyrelsen ikke har godkendt credit-lempelse for betalt skat af pensionen i Storbritannien. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse om, at klagerens pension fra Storbritannien skal medregnes i indkomstopgørelsen, men ændrer Skattestyrelsens afgørelse om credit-lempelse.
Afsagt: 04-04-2025
Journalnr: 24/0102571
Skønsmæssig ansættelse af resultat af virksomhed
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af resultat af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-04-2025
Journalnr: 24/0014433
Tab på unoterede aktier
Klagen vedrører opgørelse af tab på unoterede aktier. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 01-04-2025
Journalnr: 22/0074794
Tinglysning - påtegning af sælgerpanteprev
Klagen vedrører Skattestyrelsens afgørelse om tinglysningsafgift, ved tinglysningen af en påtegning af et sælgerpantebrev, hvorved der blev tinglyst en udvidelse af pantet. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-04-2025
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 05-06-2025 dom i C-685/23 Corner and Border
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2008/7/EF - artikel 5, stk. 2, litra b) - artikel 6, stk. 1, litra d) - kapitaltilførselsafgifter - begrebet »andre rettigheder i fast ejendom« - stempelafgift på de garantier, der stilles med henblik på indfrielsen af et obligationslån
DRAFT REPORT on the role of simple tax rules and tax fragmentation in European competitiveness
Bekendtgørelse af lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), LBK nr 447 af 07/05/2025. Udstedt af Skatteministeriet
Bekendtgørelse af lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding, LBK nr 446 af 07/05/2025. Udstedt af Skatteministeriet
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kildeskat
Oprettelsesdato: 06-05-2025
Høringsfrist: 04-06-2025
Bilag 10 |
Bilag 11 |
Spm. 10 |
Spm. 11 |
Spm. 12 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 8/5-25 fra Dansk Biotek vedrørende foretræde |
Bilag 3 |
Spm. 1 | Spm. om at kommentere på høringssvaret fra Skatterevisorforeningen |
Spm. 2 |
Bilag 4 |
Bilag 5 |
Bilag 4 |
Bilag 5 |
Bilag 4 |
Bilag 5 |
Bilag 7 |
Bilag 9 |
Spm. 6 |
Bilag 7 |
Bilag 9 |
Bilag 7 |
Bilag 9 |
Bilag 3 |
Spm. 1 |
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Spm. 4 |
Bilag 211 |
Bilag 212 |
Bilag 215 | Statusorientering på ejendomsområdet for januar, februar og marts 2025 |
Bilag 218 |
Spm. 166 |
Spm. 295 |
Spm. 296 |
Spm. 297 |
Spm. 298 |
Spm. 299 |
Spm. 300 |
Spm. 301 |
Spm. 302 |
Spm. 303 |
Spm. 304 |
Spm. 305 |
Spm. 345 |
Spm. 346 |
Spm. 347 |
Spm. 348 |
Spm. 349 |
Spm. 350 |
Spm. 351 |
Spm. 352 |
Spm. 353 |
Spm. 354 |
Spm. 355 |
Spm. 356 |
Spm. 357 |
Spm. 358 |
Spm. 359 |
Spm. 360 |
Spm. 361 |
Spm. 362 |
Spm. 363 |
Spm. 365 |
Spm. 366 |
Spm. 367 |
Spm. 368 |
Spm. 369 |
Spm. 370 |
Spm. 371 |
Spm. 372 |
Spm. 373 |
Indenrigsudvalget
Spm. om ministeren kan oplyse kommunernes indtægter fra dødsboskat i perioden 2020-2025
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Spm. om, hvorvidt håndværkerfradraget kan anvendes til installation af batterier på husstandsniveau