![]() |
Kære læser !
Hermed den sidste uges nyheder fra SkatteMail.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Den svære beslutning om generationsskifte: Hvordan bevarer man familien og sikrer juridiske forhold?
Skattemyndighederne sætter lup på bilhandlere
Vigtig info til ejere af ferieboliger i udlandet
Skærpede dokumentationskrav til danskere med job i udlandet
Ny dom fra Højesteret i sag om transfer pricing
Beskatning af kryptovaluta
Bindende svar
Om POLKA-værdier kan stå alene ved fastsættelsen af indgangsværdierne for affaldsforbrændingsanlæg
Skattefri aktieombytning - ligningslovens § 3
Kendelser
Landrets kendelse om sagsomkostninger
Domme
Værdiansættelse - indgangsværdi af unoterede aktier - bindende svar - skøn
Udlodningsbeskatning - hævninger i selskab
Underleverandører - ansvar for manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag
Ekstraordinær genoptagelse - skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8
Gaveafgift - ændring af værdiansættelse - suspension af frist, jf. boafgiftslovens § 27, stk. 2
System teknisk
Tilbagekaldelse af tilladelse til skattefri omstrukturering - skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5
Nyt fra domstol.dk
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
1 indstilling
Nyt fra EU
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDODen svære beslutning om generationsskifte: Hvordan bevarer man familien og sikrer juridiske forhold? Generationsskifte i familievirksomheder er ofte en kompleks og følelsesladet proces. At overdrage ledelse og ejerskab til næste generation kan vække både glæde og bekymring. Udover de økonomiske overvejelser er der også personlige og familiære udfordringer, som kan påvirke både virksomhedens og familiens fremtid. |
BDOSkattemyndighederne sætter lup på bilhandlere Personalerabat er helt normalt i mange virksomheder, og som udgangspunkt giver det ikke skattemæssige udfordringer, hvis en arbejdsgiver sælger sine varer til medarbejderne til kostpris. Når det gælder nye biler, er sagen dog en anden. |
BDOVigtig info til ejere af ferieboliger i udlandet Det kan i værste fald koste et skattetillæg på op til 10.000 kr., hvis ejere af ferieboliger i udlandet ikke senest den 1. juli 2025 indsender oplysninger til Skattestyrelsen om en beregnet handelsværdi pr. 1. januar 2022 af deres udenlandske ejendom. |
BDOSkærpede dokumentationskrav til danskere med job i udlandet Skattestyrelsen synes at have strammet sin kontrol af lønmodtagere, der søger om nedsættelse af deres danske skat på grund af arbejde i udlandet. Der stilles meget høje krav til dokumentationen af, hvor man opholder sig. |
KammeradvokatenNy dom fra Højesteret i sag om transfer pricing Skattemyndighederne var ikke berettiget til at udøve et skøn over prisfastsættelsen af selskabets indtægter ved varesalg til koncernens salgsselskaber, idet selskabets transfer pricing-dokumentation ikke var mangelfuld, og da Skatteministeriet ikke havde godtgjort, at transaktionerne ikke var foretaget på armslængdevilkår. |
TVC AdvokatfirmaSkattestyrelsens kontroller har i perioden fra 2019 til 2023 resulteret i samlede skatteopkrævninger for ca. 195 mio. kr. samt resulteret i mange problemstillinger, som fortsat er aktuelle og relevante at kende til. |
Spørger I/S ønskede det bekræftet, at POLKA-værdier kunne anvendes til fastsættelse af indgangsværdierne for affaldsforbrændingsanlæg i forbindelse med denne sektors overgang til skattepligt pr. 1/1 2025.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at POLKA-værdier kunne stå alene ved fastsættelsen af indgangsværdierne for affaldsforbrændingsanlæg, men Skatterådet bekræftede, at der kunne henses til POLKA-værdier, hvis de kunne anses for et retvisende udtryk for handelsværdier.
Spørger påtænkte at gennemføre en skattefri aktieombytning uden tilladelse, hvorved alle Spørgers aktier i H1 (Gibraltar) ville blive indskudt i et nystiftet selskab, H3. I forbindelse med den påtænkte aktieombytning var der gennemført, igangsat og planlagt en række dispositioner. Dispositionerne havde til formål at bevare den eksisterende holdingstruktur i forbindelse med påtænkt likvidation af H1 efter udløbet af den treårige holdingperiode samt at muliggøre et generationsskifte.
Skatterådet bekræftede, at den beskrevne aktieombytning opfyldte betingelserne for at kunne gennemføres skattefrit uden tilladelse fra Skattestyrelsen, jf. reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, jf. stk. 1-5. Skatterådet bekræftede desuden, at ligningslovens § 3 ikke ville finde anvendelse på de enkelte trin i omstruktureringen eller i sammenhæng med hinanden, idet der ikke blev set opnået en skattefordel for et selskab, som virkede mod formålet og hensigten med skatteretten.
Syn og skøn blev afholdt med det formål at belyse om rekvirentens stutteriaktiviteter bedømt ud fra en teknisk landbrugsfaglig målestok var drevet sædvanligt og forsvarligt, samt om driften af stutteriaktiviteter kunne anses for erhvervsmæssig.
I forbindelse med afgørelse om sagsomkostninger vurderede Retten i Lyngby, at således som sagen var oplyst for retten, fandt retten at det ikke var muligt at tage stilling til, hvem af sagens parter der måtte anses for at have fået medhold ved skønsmændenes besvarelse af skønstemaet og de supplerende spørgsmål, samt ved skønsmændenes forklaring under afhjemlingen.
Retten bestemte derfor, at sagens parter hver skulle betale halvdelen af omkostningerne til skønsmændenes honorar samt udgifter til transskription af afhjemling af skønsmændene, og ophævede i øvrigt sagens omkostninger.
Skattestyrelsen kærede Retten i Lyngbys kendelse om sagsomkostninger til Østre Landsret med påstand om, at Skattestyrelsen på baggrund af bevisoptagelsen resultat, måtte anses som den part der har fået medhold i forhold til resultatet af bevisførelsen.
Landsretten fandt, at indholdet af skønserklæringerne og afhjemlingen af skønsmændene må anses for at støtte Skatteforvaltningens synspunkt om, stutteriaktiviteten skal anses for ikke-erhvervsmæssig i skattemæssig henseende. Herefter fandt landsretten, at der ikke var grundlag for at pålægge Skatteforvaltningen at betale omkostningerne ved bevisoptagelsen.
Landsretten tager derfor Skatteforvaltningens påstand til følge, og ændrede byrettens kendelse, således at rekvirenten alene skulle betale omkostningerne ved bevisoptagelsen.
Sagsøgeren havde anmodet om genoptagelse af indgangsværdien og ultimoværdien af unoterede aktier på grundlag af et bindende svar fra Skatterådet, hvorefter aktionærer med kalenderårs regnskab kunne benytte en bestemt kurs for indgangsværdien af aktierne pr. 1. januar 2010.
Sagsøgeren havde bagudforskudt indkomstår og havde indberettet aktiernes værdi ved indgangen af indkomståret den 1. september 2009 og ved afståelsen af aktierne 9. februar 2010 til at være den samme. Skattestyrelsen fandt, at der som følge af Skatterådets bindende svar alene var grundlag for at ændre ultimoværdien af aktierne, mens indgangsværdien ikke kunne ændres. Sagsøgerens indkomst for 2010 blev derfor forhøjet med forhøjelsen af ultimoværdien på ca. 90 mio. kr.
Sagsøgeren påklagede afgørelsen med påstand om, at indgangsværdien skulle ændres tilsvarende til ultimoværdien, eftersom der ikke havde været nogen betydelig udvikling i aktiernes værdi mellem indgangsdatoen og ultimodatoen. Skattestyrelsen og Landsskatteretten fandt, at sagsøgeren ikke havde fremlagt oplysninger, der gav grundlag for ændring af den oprindeligt selvindberettede indgangsværdi.
Sagsøgerne indbragte afgørelsen for domstolene.
Retten fandt, at det fremgik af selskabets årsregnskaber, samt af udbudsprospekter og værdiansættelsesrapporter udarbejdet i forbindelse med selskabets forestående børsnotering, at der var en betydelig udvikling i aktiernes værdi mellem indgangsdatoen og ultimodatoen, og derfor ikke var grundlag for at ændre den oprindelige indgangsværdi, som sagsøgeren selv havde indberettet.
Sagen angik, om skattemyndighederne med rette havde forhøjet selskabsejerens skattepligtige indkomst i indkomstårene 2015 og 2016 med i alt 877.659 kr. i anledning af et betydeligt antal hævninger fra selskabets konto, hvor det samtidig kunne konstateres, at langt størstedelen af hævningerne var tilgået selskabsejerens private bankkonto.
Selskabsejeren gjorde under sagen gældende, at hævningerne fra selskabets konto udgjorde midler, som blev overført til selskabsejerens private bankkonto, fordi selskabsejeren havde et mellemregningstilgodehavende med selskabet, som skyldtes løbende kontante indskud fra selskabsejeren til selskabets kontante kassebeholdning.
Retten fandt, at bevisbyrden for, at hævningerne fra selskabets bankkonto var erhvervsmæssigt begrundede, påhvilede selskabsejeren og henviste i den forbindelse til, at selskabsejeren var enekapitalejer i selskabet.
Retten udtalte, at selskabsejeren ikke havde godtgjort, at hævningerne fra selskabets konto i 2015 og 2016 var tilgået selskabets kontantbeholdning, eller at hævningerne i øvrigt havde været erhvervsmæssigt begrundede. Retten henviste bl.a. til, at det - trods selskabsejerens fremlæggelse af selskabets regnskabsmateriale for de pågældende år - ikke var muligt at følge pengestrømmen med en sådan grad af sikkerhed, at det var dokumenteret, at hævningerne fra selskabet, og som i størstedelen af tilfældene tilgik selskabsejerens private bankkonto, samtidig tilgik selskabets kontante kassebeholdning. Retten henviste endvidere til, at regnskaberne i sig selv ikke er dokumentation for, at beløbene løbende var tilgået selskabets kontante kassebeholdning. Retten fandt dermed, at hævningerne fra selskabets konto på i alt 877.659 kr. var tilgået selskabsejeren som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, og gav Skatteministeriet medhold.
Sagen angik, om sagsøgeren var ansvarlig for betaling af manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag for en række betalinger til 12 hævdede underleverandører.
Efter en samlet vurdering fandt retten, at der forelå en række usædvanlige omstændigheder i forholdet mellem sagsøgeren og de 12 underleverandører, hvorfor kravet til styrken af sagsøgerens bevis for, at de 12 virksomheder reelt havde leveret ydelser som underleverandører, var skærpet. Retten lagde vægt på en række forskellige forhold og fandt efter en samlet vurdering, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at det omtvistede arbejde var udført af de 12 hævdede underleverandører.
Retten lagde herefter til grund, at sagsøgerens ansatte havde udført arbejdet og modtaget løn herfor, som sagsøgeren var forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag af, men som sagsøgeren havde undladt at angive til skattemyndighederne. Retten fandt, at sagsøgeren var ansvarlig over for det offentlige for betaling af denne manglende indeholdte A-skat og AM-bidrag, og at skattemyndighederne havde været berettiget til at opgøre den manglende indeholdte A-skat og AM-bidrag skønsmæssigt.
Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Landsretten tiltrådte det af byretten anførte om, at der ikke var grundlag for at genoptage skatteyderens skatteansættelse for 2012 og 2013 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Skatteyderen havde ikke løftet bevisbyrden for, at det var en fejl, at skattemyndighederne havde lagt til grund, at han var blevet frigjort for hæftelse i forbindelse med afhændelse af anparter i et kommanditselskab.
Landsretten lagde herved vægt på skatteyderens forklaring om, at han, da aftalen blev indgået, selv troede, at han var frigjort for hæftelsen, og at han ikke siden var blevet opkrævet noget beløb, og at han ikke havde redegjort nærmere for karakteren og omfanget af den hæftelse, der skulle bestå, herunder om der alene var tale om en kautionsforpligtelse. Landsretten bemærkede desuden, at skatteyderen må anses at have fået kundskab om de forhold, som ændringen af hans skatteansættelse støttes på, senest da han modtog SKAT's afgørelser af 15. december 2015 herom, hvilket var inden for fristen for ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Idet der ikke efterfølgende fremkom nye oplysninger, og da der først blev indgivet genoptagelsesanmodning den 17. maj 2018, fandt landsretten, at der også på denne baggrund ikke var grundlag for at genoptage skatteansættelserne for 2012 og 2013.
Sagen angik, om skattemyndighederne havde overholdt 6 måneders fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2, da Skattestyrelsen traf afgørelse om forhøjelse af gaveafgiften vedrørende en gave, som den ene skatteyder gav til den anden skatteyder, der var hans søn. Spørgsmålet i sagen var nærmere, i hvilken periode 6 måneders fristen var suspenderet.
Gaven bestod i overdragelse af unoterede anparter i farens holdingselskab, og den ændrede værdiansættelse var ikke bestridt under retssagen.
Kort efter gaveoverdragelsen blev holdingselskabets datterselskab solgt til en tredjemand. Skattestyrelsen vurderede derfor, at oplysninger om prisen for overdragelsen af datterselskabet var nødvendige for at vurdere holdingselskabets værdi og dermed gavens værdi.
Landsretten fandt, at fristen var suspenderet fra skattemyndighedernes første materialeindkaldelse den 28. januar 2019, hvor der blev efterspurgt nærmere oplysninger om bl.a. prisen for datterselskabet og indtil den 4. juli 2019, hvor skatteyderne indsendte overdragelsesaftalen for salget af datterselskabet. Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 7. maj 2019 kunne ikke anses for at have afbrudt suspensionen af fristen, da styrelsen på det tidspunkt fortsat ikke havde modtaget det efterspurgte materiale, hvilket skatteyderne var bekendt med.
Fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2, var derfor overholdt og afgørelserne om gaveafgiftsforhøjelsen var dermed gyldige.
Landsretten stadfæstede dermed byrettens frifindende dom (SKM2023.618.BR).
Sagen angik tilbagekaldelse af en tilladelse til skattefri omstrukturering af en familiejet koncern, hvor far og søn, efter omstruktureringen, ejede hver sit holdingselskab. Skattemyndighederne havde givet tilladelse til omstruktureringen efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven § 36, stk. 1 og 2, og fusionsskattelovens §§ 15 a og 15 b.
Skatteministeriet var blevet frifundet i byretten.
Landsretten fandt, at der ved den foretagne omstrukturering var foretaget kontrollerede transaktioner omfattet af skattekontrollovens § 3 B henset til bestemmelsens brede anvendelsesområde, hvorfor den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 finder anvendelse. Det forhold, at SKAT havde påberåbt sig en forkert hjemmel i sin afgørelse og først havde henvist til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 under klagesagen ved Landsskatteretten afskar ikke SKAT fra at påberåbe sig fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 og gjorde ikke SKAT's afgørelse ugyldig.
Umiddelbart efter omstruktureringen var der sket en aktieoverdragelse mellem de to nyoprettede holdingselskaber og foretaget en ekstraordinær udbytteudlodning til de to holdingselskaber. Disse to dispositioner udgjorde, ifølge landsretten, ændringer, som var anmeldelsespligtige iht. et anmeldelsesvilkår i SKAT's tilladelse. Da de to dispositioner ikke blev anmeldt til SKAT, skabte det en formodning for, at tilladelsen skulle tilbagekaldes.
Landsretten fandt herefter, at omstruktureringen måtte anses at have haft skatteundgåelse som et hovedformål, da det væsentligste formål med omstruktureringen reelt havde været at tilgodese kapitalejerne og deres økonomi ifm. et glidende generationsskifte. Retten lagde i den forbindelse vægt på, at den ekstraordinære udbytteudlodning muliggjorde, at aktieoverdragelsen mellem de to holdingselskaber kunne foretages til en markant lavere pris, således at sønnen fik finansieret købet af aktierne fra farens holdingselskab skattefrit, og den nære tidmæssige sammenhæng mellem omstruktureringen, aktieoverdragelsen og udbytteudlodningen.
Landsretten henviste til byrettens begrundelse for, at tilbagekaldelsen ikke kunne anses som uproportional, da ejerne eller deres rådgivere var vidende om de foretagede dispositioner.
Skattemyndighedernes tilbagekaldelse af tilladelsen til skattefri omstrukturering var derfor berettiget.
Landsretten stadfæstede således byrettens dom og frifandt Skatteministeriet.
Journalnr: 22/0035202
Aktieavance
Klagen vedrører opgørelse og beskatning af aktieavance. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-04-2025
Journalnr: 24/0043026
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten forhøjer beløbene yderligere.
Afsagt: 15-04-2025
Journalnr: 25/0001941
Befordringsfradrag
Klagen vedrører nægtet fradrag for befordring. Landsskatteretten godkender fradrag.
Afsagt: 24-04-2025
Journalnr: 23/0087205
Dobbeltbeskatning
Klagen vedrører beskatning af renteindtægter fra Tyrkiet, nægtet lempelse grundet manglende dokumentation og underskud af udlejning i Tyrkiet. Landsskatteretten godkender lempelse og stadfæster herudover.
Afsagt: 09-04-2025
Journalnr: 23/0103310
Ekstraordinær genoptagelse af indkomstansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af indkomstansættelsen for 2014. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-04-2025
Journalnr: 23/0104552
Forskerskatteordningen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har afvist klagerens anmodning om at blive omfattet af kildeskattelovens §§ 48 E-F i indkomståret 2023. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-04-2025
Journalnr: 24/0068814
Forskerskatteordningen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om beskatning efter forskerskatteordningen fra den 30. marts 2024, jf. kildeskattelovens §§ 48 E-F. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-04-2025
Journalnr: 24/0068816
Fradrag - reklame og iPhone
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til reklame og en iPhone. Landsskatteretten godkender fradrag.
Afsagt: 15-04-2025
Journalnr: 24/0012834
Fradrag for udgifter til underleverandør
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til underleverandører og maskeret udbytte. Landsskatteretten stadfæster fsv. nægtelse af fradrag og nedsætter maskeret udbytte delvist.
Afsagt: 08-04-2025
Journalnr: 21/0055879
Genoptagelse af skatteansættelserne
Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2017 og 2018. Landsskatteretten pålægger Skattestyrelsen at genoptage klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2017 og 2018 for så vidt angår talmæssige opgørelser af klagerens personlige indkomst og ligningsmæssige fradrag ved handel med kryptovaluta med spekulationshensigt.
Afsagt: 15-04-2025
Journalnr: 21/0055922
Handel med kryptovaluta
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst med skattepligtig fortjeneste ved handel med kryptovaluta med spekulationshensigt jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a og ansat det ligningsmæssige fradrag i klagerens skattepligtige indkomst med tab ved handel med kryptovaluta med spekulationshensigt, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Landsskatteretten anser klageren for skattepligtig af fortjeneste og tab ved afståelse af kryptovaluta med spekulationshensigt for indkomståret og overlader den talmæssige opgørelse til Skattestyrelsen.
Afsagt: 15-04-2025
Journalnr: 21/0066533
Handel med kryptovaluta
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst og forhøjet det ligningsmæssige fradrag i klagerens skattepligtige indkomst som følge af fortjeneste og tab ved handel med kryptovaluta med spekulationshensigt. Klagerens tab på handel med ikke-aktiebaserede finansielle kontrakter er forhøjet for samme år. Videre har Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren ikke er berettiget til et tabsfradrag i forbindelse med bedrageri. Landsskatteretten hjemviser den talmæssige opgørelse af klagerens fortjenester og tab ved handel med kryptovaluta samt opgørelsen af klagerens nettoindkomst ved handel med ikke-aktiebaserede finansielle kontrakter til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse om, at klageren ikke er berettiget til et tabsfradrag i forbindelse med bedrageri.
Afsagt: 07-04-2025
Journalnr: 21/0090329
Skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed mm
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed, ikke dokumenteret befordringsfradrag, ikke dokumenteret fradrag for rejseudgifter og ikke dokumenteret håndværkerfradrag. Landsskatteretten nedsætter overskud af virksomhed delvist og stadfæster herudover.
Afsagt: 11-04-2025
Journalnr: 21/0094458
Skønsmæssig forhøjelse af resultat
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens resultat. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens skøn og hjemviser opgørelsen af skønnet til Skattestyrelsen.
Afsagt: 25-04-2025
Journalnr: 23/0079131
Skønsmæssig ændring af resultat af virksomhed
Klagen vedrører skønsmæssig ændring af resultat af virksomhed. Landsskatteretten forhøjer resultatet af virksomhed yderligere.
Afsagt: 15-04-2025
Journalnr: 23/0009401
Tinglysningsafgift
Klagen vedrører Skattestyrelsens afgørelse om, at 17 tinglysninger af påtegninger vedrørende pantstiftende vedtægter i 17 ejerlejligheder ikke opfylder betingelserne for afgiftsfrihed i tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1, hvorfor der skal betales yderligere tinglysningsafgift. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-04-2025
Journalnr: 24/0084776
Udbetaling fra udenlandsk forsikringsordning
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klagerens udenlandske forsikringsordning hos en virksomhed i Storbritannien skal behandles efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 53 A og at udbetaling fra ordningen skal medregnes ved opgørelsen af klagerens skattepligtige indkomst. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, således at udbetaling fra ordningen ikke skal medregnes ved opgørelsen af klagerens skattepligtige indkomst.
Afsagt: 24-04-2025
Journalnr: 24/0012726
Udgifter til underleverandører
Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandør. Landsskatteretten nedsætter det ikke godkendte fradrag delvist.
Afsagt: 08-04-2025
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 05-06-2025 dom i C-685/23 Corner and Border
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2008/7/EF - artikel 5, stk. 2, litra b) - artikel 6, stk. 1, litra d) - kapitaltilførselsafgifter - begrebet »andre rettigheder i fast ejendom« - stempelafgift på de garantier, der stilles med henblik på indfrielsen af et obligationslån
Sagen omhandler:
Traktatbrudssøgsmål - gennemførelsen af direktiv (EU) 2016/1164 - regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte indvirker på det indre markeds funktion - Unionens lovgivningskompetence - artikel 115 TEUF - manglende gennemførelse af direktivets artikel 8, stk. 7 - minimumsharmonisering - gennemførelsespligtens omfang
Generaladvokatens indstilling:
1) Kongeriget Belgien frifindes.
2) Europa-Kommissionen betaler sagsomkostningerne.
3) Kongeriget Nederlandene bærer sine egne omkostninger.
Call for proposals – EU Tax Observatory
Committee on Administrative Cooperation for Taxation - 25th meeting (online)
Bekendtgørelse om vejledning af en sigtet under en administrativ straffesag, der bliver behandlet af Skatteforvaltningen, BEK nr 511 af 19/05/2025. Udstedt af Skatteministeriet
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v.
Oprettelsesdato: 20-05-2025
Høringsfrist: 16-06-2025
L 178 B Forslag til lov om ændring af ligningsloven og lov om aktiv socialpolitik. (Skattefritagelse af kulturpas og bortseelse fra kulturpas i formueopgørelsen ved kontanthjælpsberegning).
Vedtaget den 22. maj 2025
Bilag 13 |
Bilag 14 | Kopi af SAU alm. del - svar på spm. 341 om kommentar til henvendelsen af 30/4-25 fra FBV - Foreningen af Børsnoterede Virksomheder vedrørende foretræde om uheldige skattekonsekvenser for medarbejderaktionærerSAU alm. del - svar på spm. 341 (pdf-version) |
Bilag 15 |
Bilag 16 |
Bilag 17 |
Bilag 18 | Henvendelse af 25/5-25 fra KPMG Acor TaxHv L 171 (pdf-version) |
Bilag 19 | Henvendelse af 24/5-25 fra KPMG Acor taxHv L 171 af 24. maj 2025 (pdf-version) |
Spm. 9 |
Spm. 12 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 8/5-25 fra Dansk Biotek vedrørende foretræde |
Spm. 13 |
Spm. 14 |
Spm. 15 |
Spm. 16 |
Spm. 17 | Spm. om kommentar til materiale fra Dansk Biotek vedrørende foretræde den 14/5-25 |
Spm. 18 |
Spm. 19 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 20/5-25 fra KPMG Acor tax |
Bilag 6 |
Spm. 3 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 19/5-25 fra DAHL Advokatpartnerselskab |
Bilag 7 |
Bilag 8 |
Bilag 13 |
Bilag 14 | Henvendelse af 19/5-25 fra KPMG Acor TaxL 194 KPMG (pdf-version) |
Bilag 15 |
Bilag 16 |
Spm. 9 |
Spm. 10 |
Spm. 11 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 16/5-25 fra KPMG Acor Tax |
Spm. 12 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 19/5-25 fra KPMG Acor Tax |
Spm. 13 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 20/5-25 fra KPMG Acor Tax |
Bilag 13 |
Bilag 14 |
Bilag 15 |
Bilag 16 |
Spm. 9 |
Spm. 10 | L 194 - svar på spm. 10 om kommentar til henvendelsen af 15/5-24 fra Deloitte |
Spm. 11 | L 194 - svar på spm. 11 om kommentar til henvendelsen af 16/5-25 fra KPMG Acor Tax |
Spm. 12 | L 194 - svar på spm. 12 om kommentar til henvendelsen af 19/5-25 fra KPMG Acor Tax |
Spm. 13 | L 194 - svar på spm. 13 om kommentar til henvendelsen af 20/5-25 fra KPMG Acor Tax |
Bilag 13 |
Bilag 14 |
Bilag 15 |
Bilag 16 |
Spm. 9 |
Spm. 10 | L 194 - svar på spm. 10 om kommentar til henvendelsen af 15/5-24 fra Deloitte |
Spm. 11 | L 194 - svar på spm. 11 om kommentar til henvendelsen af 16/5-25 fra KPMG Acor Tax |
Spm. 12 | L 194 - svar på spm. 12 om kommentar til henvendelsen af 19/5-25 fra KPMG Acor Tax |
Spm. 13 | L 194 - svar på spm. 13 om kommentar til henvendelsen af 20/5-25 fra KPMG Acor Tax |
Bilag 5 |
Bilag 223 |
Bilag 224 |
Bilag 228 |
Bilag 232 |
Bilag 233 | Henvendelse af 23/5-25 fra Danske Speditører om tonnageskat i Tyskland |
Spm. 292 |
Spm. 314 |
Spm. 317 |
Spm. 319 |
Spm. 320 |
Spm. 321 |
Spm. 327 |
Spm. 341 |
Spm. 366 |
Spm. 379 |