SkatteMails

Andre services

Jobportal

SkatteJob

Support og hjælp

Udebliver mailen

SkatteMail 2025, uge 11

Kære læser !

Hermed den sidste uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

Indhold

Artikler og interessante links
Acontoskat for selskaber - 2025
Beskeden rentegodtgørelse til overskydende skat
Årsopgørelsen 2024 er på trapperne – tag den nu alvorligt
Kildeskat af renter til udenlandske moderselskaber m.fl.
Rentegevinst til selskaber ved frivillig indbetaling af acontoskat
Sådan skal du forstå fristregel for ændring af værdi af gaver

Bindende svar
Fast driftssted - hjemmekontor

Afgørelser
Virksomhedsordningen - Indskud af ejendom og gæld i 2018 eller ved etablering i 2017

Domme
Underleverandørydelser - aktindsigt og ugyldighed - fradrag for købsmoms - skønsmæssigt fradrag for købsmoms - ansvar for ikke-indeholdt A-skat og AM-bidrag - ekstraordinær ansættelse - reaktionsfrist
Grundværdiansættelse hjemvises til fornyet behandling
Selvangivelsesomvalg - genoptagelse - samspillet mellem skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, og § 30
Ligningslovens § 16 E - korrigeret bogføring - retsvildfarelse
Afgift af arveforskud - frafald af forældelsesindsigelse
Ejendomsværdiskat af "færdigbygget" sommerhus, ej retsbeskyttet forventning og den korte ligningsfrist

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
1 indstilling
1 dom

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

Artikler og interessante links

BDO

Acontoskat for selskaber - 2025

For 2025 kan selskaber betale acontoskat henholdsvis den 20/3, den 20/11 og senest den 1/2 2026.

BDO

Beskeden rentegodtgørelse til overskydende skat

Det er helt sikkert ikke på grund af størrelsen af rentegodtgørelsen, at danskerne er så vilde med at få overskydende skat. De løbende lidt for høje skatteindbetalinger skyldes nok snarere, at de fleste hader uforudsete udgifter, herunder restskat.

BDO

Årsopgørelsen 2024 er på trapperne – tag den nu alvorligt

Danskernes store interesse for deres årsopgørelse rækker desværre kun til at se, om de skal have penge tilbage eller betale restskat. Årsopgørelsen tjekkes ikke rigtigt. Nogle betaler derfor for meget i skat, mens andre får uventede efterregninger.

BDO

Kildeskat af renter til udenlandske moderselskaber m.fl.

Danske selskaber skal i visse tilfælde indeholde og indbetale kildeskat af renter, der betales til et udenlandsk moderselskab. Reglen gælder også, selvom renterne ikke er betalt og muligvis ikke bliver det, og et stop af rentetilskrivningen hjælper måske ikke.

BDO

Rentegevinst til selskaber ved frivillig indbetaling af acontoskat

Årets første mulighed for frivillig indbetaling af selskabsskat for 2025 nærmer sig. Det er kun interessant for selskaber, der ikke skal låne til indbetalingen. Dem er der en del af, og nogle af dem opnår en rentegevinst ved at indbetale mere end nødvendigt.

Beierholm

Sådan skal du forstå fristregel for ændring af værdi af gaver

Når man giver en gaveafgiftspligtig gave, har Skattestyrelsen en frist på seks måneder til ændring af værdiansættelsen. Højesteret har netop afsagt en dom, der præciserer, hvordan denne fristregel skal forstås. Vi har nedenfor beskrevet reglen og den præcisering, som Højesteret nu har foretaget.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Fast driftssted - hjemmekontor

SKM2025.133.SR

Spørgerne var deltagere i et britisk Limited Liability Partnership (Selskabet). Deltagerne bestod af både fysiske personer og selskaber, der alle var skattemæssigt hjemmehørende i Storbritannien. Det blev lagt uprøvet til grund, at selskabet var skattemæssigt transparent i henhold til skattereglerne i Danmark og Storbritannien.

Det påtænktes, at en medarbejder indtrådte som Group COO, partner (deltager) og medejer i Selskabet og at hun ville arbejde fra sit private hjem i Danmark enkelte dage om ugen. Spørgsmålet var herefter om medarbejderens hjemmekontor vil medføre, at der var begrænset skattepligt til Danmark som følge af reglerne om fast driftssted.

På baggrund af de fremlagte oplysninger og efter en konkret vurdering af de faktiske forhold og omstændigheder, bekræftede Skatterådet, at deltagerne i Selskabet ikke ville få fast driftssted i Danmark efter reglerne i henholdsvis selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a og kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4. Skatterådet lagde bl.a. vægt på, at medarbejderen, på trods af stillingsbetegnelsen som COO, ikke ville have ledelsesfunktioner i Selskabet eller ville blive tildelt autorisation til at kunne binde og tegne selskabet. Desuden blev der lagt vægt på, at medarbejderens ejerandel i selskabet ville være under 1 %.

Afgørelse: Virksomhedsordningen - Indskud af ejendom og gæld i 2018 eller ved etablering i 2017

SKM2025.141.LSR

Med virkning fra indkomståret 2017 indtrådte klageren i virksomhedsskatteordningen med en vognmandsvirksomhed og medtog i overensstemmelse hermed indtægter, udgifter, aktiver og passiver vedrørende vognmandsvirksomheden under virksomhedsskatteordningen for indkomståret 2017. Den 1. oktober 2016 overgik klagerens private ejendom til udlejningsvirksomhed, som derfor også skulle medtages under virksomhedsskatteordningen for indkomståret 2017, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3. Klageren selvangav imidlertid hverken for 2016 eller 2017 indkomst fra udlejningsvirksomheden. De foreliggende skatteansættelser for 2016 og 2017 var i overensstemmelse hermed. Under disse omstændigheder fandt Landsskatteretten, at udlejningsvirksomheden i form af ejendommen med en værdi på 740.000 kr. og tilhørende prioritetsgæld på 529.890 kr. skulle indgå i virksomhedsskatteordningen for indkomståret 2018, hvorefter gælden på 529.890 kr. udgjorde en hævning i hæverækkefølgen i indkomståret 2018, og ejendommen udgjorde et indskud på indskudskontoen. Et ministersvar, hvorefter en forkert saldo på indskudskontoen kunne korrigeres, således at den korrekte saldo kunne lægges til grund for fremtidige skatteansættelser, kunne ikke føre til, at klageren kunne indskyde ejendommen med tilhørende prioritetsgæld i virksomhedsskatteordningen som et nettoindskud for indkomståret 2017. Landsskatteretten fandt herved, at ministersvaret ikke angik en situation som den foreliggende, hvor udlejningsvirksomheden efter den foreliggende skatteansættelse for indkomståret 2017 ikke var medtaget i virksomhedsordningen.

Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.

Dom: Underleverandørydelser - aktindsigt og ugyldighed - fradrag for købsmoms - skønsmæssigt fradrag for købsmoms - ansvar for ikke-indeholdt A-skat og AM-bidrag - ekstraordinær ansættelse - reaktionsfrist

SKM2025.138.BR

Sagen angik bl.a., om sagsøgernes fælles interessentskab havde benyttet to Y1-land virksomheder som underleverandører til at udføre det arbejde, interessentskabet havde leveret til sine kunder.

Indledningsvist fandt retten, at SKAT's afgørelser i sagerne ikke var ugyldige som følge af, at sagsøgerne ikke havde fået fuld aktindsigt under sagernes behandling ved Skatteankestyrelsen.

Retten fandt, at sagsøgerne ikke havde godtgjort, at de fremlagte fakturaer, der fremstod som udstedt af de Y1-land virksomheder, dækkede over reelle leverancer af arbejdsydelser fra virksomhederne, hvorfor interessentskabet ikke havde fradragsret efter momslovens § 37 for købsmomsen anført på fakturaerne.

Retten fandt på samme baggrund, at det måtte lægges til grund, at interessentskabets arbejde for dets kunder ikke var udført af de hævdede underleverandører og derfor måtte være blevet udført af selskabets egne ansatte, hvis lønninger der ikke var indeholdt A-skat og AM-bidrag af. Retten fandt, at interessentskabet var ansvarligt for betaling af den ikke-indeholdt A-skat og AM-bidrag efter kildeskattelovens § 69.

Retten fandt desuden, at interessentskabet ikke havde ret til et skønsmæssigt fastsat fradrag for købsmoms, som SKAT havde indrømmet, men som Landsskatteretten havde nægtet. Retten henviste herved til, at der ikke var fremlagt objektive beviser for, at interessentskabet havde afholdt udgifter til momsbelagte indkøb af varer eller ydelser til brug for virksomhedens drift, ud over de udgifter der allerede var blevet indrømmet fradrag for.

Endelig fandt retten, at betingelserne for ekstraordinær ansættelse af interessentskabets momstilsvar og sagsøgernes skattepligtige indkomster var opfyldt, da der forelå mindst grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5's forstand og § 32, stk. 1, nr. 3's forstand, og da reaktionsfristen § 27, stk. 2, og § 32, stk. 2, var overholdt.

Dom: Grundværdiansættelse hjemvises til fornyet behandling

SKM2025.132.BR

Sagen angik et selskab, som over for Skatteministeriet havde nedlagt påstand om, at grundværdiansættelserne for en ejendom pr. 1. oktober 2014, 1. oktober 2016, 1. oktober 2018 og 1. oktober 2019 skulle hjemvises til fornyet behandling hos Vurderingsstyrelsen.

Retten fandt, at der skulle afsiges dom efter selskabets påstand henset til, at Skatteministeriet havde taget bekræftende til genmæle.

Sagen blev således hjemvist til fornyet behandling hos Vurderingsstyrelsen.

Dom: Selvangivelsesomvalg - genoptagelse - samspillet mellem skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, og § 30

SKM2025.131.BR

Sagen handlede om, hvorvidt et selskab var berettiget til at få sine skatteansættelser for 2015-2017 genoptaget ordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, med henblik på at ændre den valgte opgørelsesmetode ved selvangivelsen. Selskabet havde ved selvangivelsen valgt at opgøre sin indkomst i henhold til produktionskriteriet, men ønskede at ændre opgørelsesmetode til retserhvervelsesprincippet.

Det var ubestridt i sagen, at betingelserne for selvangivelsesomvalg i skatteforvaltningslovens § 30 ikke var opfyldt.

Retten fandt, at reglen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, om, at der kan ske genoptagelse, hvis der fremlægges nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen af skatteansættelsen, i denne sag skal ses i lyset af særreglen om selvangivelsesomvalg i skatteforvaltningslovens § 30. Retten udtalte, at hvor et selvangivelsesomvalg ønskes foretaget via reglerne om genoptagelse, kan der kun ske genoptagelse, hvis valget af opgørelsesmetode hviler på en klar fejl.

Retten fandt herefter, at det ikke beroede på en klar fejl, at selskabet valgte en opgørelsesmetode over en anden metode ved selvangivelsen. Det forhold, at den valgte opgørelsesmetode af likviditetsmæssige grunde viste sig at være uhensigtsmæssig, udgjorde ikke en klar fejl.

Retten fandt på den baggrund, at der ikke var grundlag for ordinær genoptagelse af selskabets skatteansættelser efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Endelig fandt retten, at der ikke var grundlag for at hjemvise sagen til Skattestyrelsen, idet Landsskatteretten havde rettet op på Skattestyrelsens anvendelse af forkert retsgrundlag i sin afgørelse.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Dom: Ligningslovens § 16 E - korrigeret bogføring - retsvildfarelse

SKM2025.130.BR

Sagen angik, om sagsøgeren i medfør af ligningslovens § 16 E var skattepligtig af hævninger foretaget i perioden fra den 14. august 2012 til den 30. juni 2015 i et selskab, som hun var eneejer af, på baggrund af selskabets oprindelige bogføring eller på baggrund af en korrigeret bogføring udarbejdet af sagsøgerens revisor til brug for skattesagen.

Retten fandt, at selskabets oprindelige bogføring udgør selskabets og anpartshaverens oprindelige tilkendegivelse af, hvad en konkret disposition vedrører, og hvornår den har belastet selskabet og de enkelte bogføringskonti. Retten henviste til, at der er en formodning for, at den oprindelige bogføring er retvisende, og såfremt en anpartshaver efterfølgende vil fragå sin egen oprindelige bogføring, påhviler det anpartshaveren at godtgøre, at de hævninger, der er registreret på mellemregningskontoen, ikke er foretaget, og at den tidsmæssige placering af registreringerne ikke er korrekt.

Retten fandt ikke, at det ved revisors forklaring og den korrigerede bogføring, der var udarbejdet til brug for skattesagen, var godtgjort, at selskabets oprindelige bogføring ikke afspejlede de underliggende faktiske forhold.

Den omstændighed, at sagsøgeren muligvis kunne have indrettet sig anderledes og således, at der ikke løbende opstod lån i selskabet, samt en af sagsøgeren påberåbt retsvildfarelse om ligningslovens § 16 E, kunne ikke føre til andet resultat.

Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.

Dom: Afgift af arveforskud - frafald af forældelsesindsigelse

SKM2025.129.VLR

Appellanten blev af Landsskatteretten anset for gaveafgiftspligtig af et arveforskud, der var givet som led i en ejendomsoverdragelsesaftale mellem appellanten og hans (red.fjernet.relation). Appellanten havde i en årrække forinden overdragelsen forpagtet den overdragne ejendom af sin (red.fjernet.relation).

Landsretten konstaterede, at overdragelsesaftalen var betinget af, at den forældede del af forpagtningsafgiften skulle betragtes som et arveforskud, der skulle afgiftsberigtiges af appellanten. Med henvisning hertil fandt landsretten, at appellanten havde frafaldet indsigelsen om forældelse ved at indgå overdragelsesaftalen på de vilkår der fremgik heraf, hvorefter kravet på den forældede del af forpagtningsafgiften blev retskraftigt. Landsretten fandt videre, at appellanten ved overdragelsesaftalen modtog en ydelse af økonomisk værdi, idet appellantens gæld blev indfriet med arveforskuddet. Idet appellanten også efterfølgende havde accepteret boopgørelsen efter sin (red.fjernet.relation), hvori det var forudsat, at den skyldige forpagtningsafgift skulle anses som et arveforskud, fandt landsretten, at appellanten havde modtaget et arveforskud, jf. arvelovens § 43, der i afgiftsmæssig henseende skulle anses som en gave, jf. boafgiftslovens § 23, stk. 3.

Landsretten fandt ikke holdepunkter for at fastsætte gavens handelsværdi til et lavere beløb, end appellanten og dennes (red.fjernet.relation) havde angivet værdien til i overdragelsesaftalen.

På den baggrund stadfæstede landsretten byrettens dom (SKM2024.204.BR), hvorved Skatteministeriet blev frifundet, dog med den ændring, at sagsomkostningerne for byretten blev nedsat i overensstemmelse med både appellantens og Skatteministeriets påstande.

Dom: Ejendomsværdiskat af "færdigbygget" sommerhus, ej retsbeskyttet forventning og den korte ligningsfrist

SKM2025.128.VLR

Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt et sommerhus måtte anses for færdigbygget efter § 33, stk. 1, 3. pkt., i den for indkomstårene 2012-2015 gældende vurderingslov, således at appellanten skulle betale ejendomsværdiskat for ejendommen i disse år.

Landsretten anførte, at det fulgte af de specielle bemærkninger i lovforslag nr. 183 af 15. marts 2001 til vurderingslovens § 33, stk. 1, at en ejendom vurderes som færdigbygget, når den er anvendelig som bolig, og at det ikke er en forudsætning for en ejendoms beboelighed, at en enkelt installation eller tilslutning mangler.

Efter appellantens forklaring og oplysningerne om sommerhuset lagde landsretten til grund, at det eneste væsentlige, der efter 2006-2007 manglede i huset, var at installere vandvarmer og brusebad samt tilslutte installationer i køkken og bad samt toilet til vandforsyning og få dette godkendt af en autoriseret vvs-installatør.

Under disse omstændigheder fandt landsretten, at huset, der skulle benyttes som fritidshus, i hvert fald siden slutningen af 00'erne måtte anses som færdigbygget.

Det forhold, at der over en længere årrække ikke blev opkrævet ejedomsværdiskat kunne ikke føre til, at appellanten kunne anses for at have fået en berettiget og retsbeskyttet forventning om, at han ikke skulle betale ejendomsværdiskat af ejendommen fra det tidspunkt, hvor huset var færdigbygget.

Landsretten fandt endelig, at SKAT's ændringer af indkomstårene 2012 og 2013 var begrundet i et helt tilsvarende forhold som ændringen af indkomståret 2014, jf. bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, § 1, stk. 1, nr. 4, og ændringerne af 2012 og 2013 var derfor varslet rettidigt, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt.

Landsretten stadfæstede dermed byrettens dom (SKM2020.302.BR).

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 17-03-2025 - 15-04-2025

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 27-03-2025 indstilling i C-92/24 Banca Mediolanum Banca Mediolanum - II Banca Mediolanum - III
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - direktivet om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (moder- og datterselskabsdirektivet) - omfanget af den dobbeltbeskatning, der skal undgås - inddragelse af 50% af det udbytte, der er modtaget fra et datterselskab, i beregningsgrundlaget for en regional afgift på indtægtsgivende virksomhed (IRAP) - IRAP’s lighed med en selskabsskat, som beskatter selskabers indkomst

Den 03-04-2025 dom i C-228/24 Nordcurrent group
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - direktiv 2011/96/EU - fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater - selskabsskattefritagelse for udbytte udloddet af et ikke-hjemmehørende datterselskab til et hjemmehørende moderselskab - artikel 1, stk. 2 og 3 - klausul om bekæmpelse af misbrug - kvalificering af datterselskabet som et arrangement, der ikke er reelt - trin i et arrangement - skattefordel

Indstillinger

C-142/24 Frie kapitalbevægelser Familienstiftung

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - artikel 40 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde - EUF-traktatens artikel 63 - de frie kapitalbevægelser - arve- og gaveafgift - beskatning af en vederlagsfri formueoverførsel inter vivos med henblik på oprettelsen af en familiefond - familiefond med hjemsted i Liechtenstein - beskatning med gaveafgiften i Tyskland - skattemæssig forskelsbehandling til skade for den udenlandske familiefond - begrundelse - almene hensyn - sammenhængen i skattesystemet - erstatningsarveafgift - proportionalitet

Generaladvokatens indstilling:

Artikel 40 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af 2. maj 1992
skal fortolkes således, at
denne bestemmelse ikke er til hinder for en lovgivning i en medlemsstat i Den Europæiske Union, der i forbindelse med fastsættelsen af reglerne for den gaveafgift, der finder anvendelse på en i denne medlemsstat hjemmehørende persons oprettelse af en fond med hjemsted i en stat i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og med henblik på opretholdelsen af denne lovgivnings skatte- og afgiftsmæssige sammenhæng fastsætter mere bebyrdende afgiftsmæssige vilkår end dem, der finder anvendelse på oprettelsen af en fond i den nævnte medlemsstat, som symmetrisk udligning af det forhold, at fonden med hjemsted i udlandet ikke er underlagt en erstatningsarveafgift, der derimod påhviler fonde med hjemsted i denne medlemsstat.

Domme

C-135/24 Tilnærmelse af lovgivningerne John Cockerill

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber i forskellige medlemsstater - direktiv 2011/96/EU - artikel 1, stk. 4 - forebyggelse af svig og misbrug - artikel 4, stk. 1 - forbud mod beskatning af modtaget overskud - direkte virkning - udbytte udloddet af et datterselskab indgår i moderselskabets beskatningsgrundlag - fradrag for udbytte udloddet til moderselskabet i dets beskatningsgrundlag - begrænsning af fradraget - ordning for koncernintern overførsel, der tillader overførsel af overskud fra visse selskaber til andre

Domstolens dom:

Artikel 1, stk. 4, og artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 2011/96/EU af 30. november 2011 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, som ændret ved Rådets direktiv (EU) 2015/121 af 27. januar 2015,
skal fortolkes således, at
disse bestemmelser er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter udbytte, som et moderselskab modtager fra sit datterselskab, i første omgang skal indgå i moderselskabets beskatningsgrundlag, inden det derefter i anden omgang kan fradrages, uden at dette fradrag finder anvendelse på en koncernintern overførsel, der indgår i beskatningsgrundlaget.