|
SkatteMails
Andre services
Jobportal
Support og hjælp
SkatteMail 2025, uge 23
Kære læser !
Hermed den sidste uges nyheder fra SkatteMail.
Der er en lille nyhed i dataindsamlingen i Skatteforlagets nyhedsbreve. Foranlediget af et spørgsmål til Folketingets Skatteudvalg for nyligt, gik det op for mig, at der i ny og næ kan findes bilag, der vedrører skatte-, moms- og afgiftsområdet, under andre af Folketingets udvalg end Skatteudvalget. Fremover vil disse i videst mulige omfang også blive indsamlet og bragt i SkatteMail, MomsMail og EnergiNyt. De vil være at finde som det sidste punkt under "Nyt fra Folketinget". Det skal for god ordens skyld siges, at det sagtens kan være, at det samme bilag bringes to steder - både under bilagene fra Skatteudvalget og under "Bilag fra andre udvalg end Folketingets Skatteudvalg".
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Indhold
Artikler og interessante links
Den danske havelågeskat – og modstykket hertil
Gavekarruseller virker ikke
Ingen skatteudfordringer ved salg af boligandele til GoodLife
Opskriften på familiesalg af ejendomme uden skattebøvl
Højesteretsdom om fradragsretten for spekulationstab på kryptovaluta
Major Update in Danish Transfer Pricing Compliance
Ændrede regler for skattepligtige aktionærlån er vedtaget
Påtænker du at udleje dit sommerhus eller din campingvogn?
Almennyttige uddelinger for fonde i særtilfælde
Husk fristen for skattefri virksomhedsomdannelse den 30. juni
Kryptovaluta: Højesteret har afsagt dom om tabsfradrag
Bindende svar
Ansættelse i Italien - Ophold i Italien 50 % af tiden - Skattemæssigt hjemmehørende i Danmark - Fordeling af beskatningsretten til løn
Ikke-egenproducerede kryptokunstværker anset som omsætningsaktiver
Periodiske ophold i Danmark - Indtræden af fuld skattepligt - Skattemæssigt hjemsted i Estland
Fjernvarmeselskab fortsat skattefritaget i forbindelse med indgåelse af balanceaftale
Nedlukningserstatning til minkavler - virksomhedsordningen
Afgørelser
Forhøjelse af gaveafgift ved overdragelse af B- og C-anparter - Anparternes værdi - Forlods udbytteret - Latent skat - Fordeling af succesionsfordel
Ekstraordinær genoptagelse - Skønnede lejeindtægter - Objektiv udlejningsværdi
Overførsel fra selskab til kapitalejers mors udenlandske konto - Ligningslovens § 16 E
Brug af udenlandske elinstallationsarbejdere - Arbejdsudleje eller entreprise - Indeholdelse af arbejdsudlejeskat og AM-bidrag - Hæftelse
Afslag på anmodning om refusion af udbytteskat - Amerikansk investeringsinstitut
Anmodning om tilbagesøgning af udbytteskat ikke imødekommet - Ikke hjemmehørende investeringsinstitut - Storbritannien
Erhvervsmæssig udlejningsvirksomhed - Fradrag for renholdelse og vedligeholdelse - Ejendomsværdiskat - Virksomhedsordningen
Afslag på boets anmodning om afsluttende ansættelse
Exemptionslempelse - Afbrydelse af udlandsophold - Arbejde udført i Danmark - Generalforsamling i eget selskab - Elektronisk underskrift - Ugyldighed
Kendelser
Forslagsstiller og fremlæggelse af bilagsmateriale
Domme
Skønsmæssig forhøjelse - Tilskud - Panama Papers
Nye straffesager
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
1 dom
Nyt fra EU
Nyt fra Folketinget
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
Artikler og interessante links
BDODen danske havelågeskat – og modstykket hertil Danmark er langt fra ene om at beskatte fraflyttere af urealiserede aktiegevinster, og faktisk er der en vis logik i reglerne. Tilflyttere beskattes nemlig modsætningsvis kun af den værditilvækst på deres aktier, der kan henføres til deres tid her i landet. |
BDOEn gave er kun en gave, hvis den er givet som et udslag af gavmildhed. Hvis pengene blot kører i ring, er det ikke en gave. Det er essensen af en sag, der for nylig er afgjort ved Østre Landsret. |
BDOIngen skatteudfordringer ved salg af boligandele til GoodLife Et nyt koncept er dukket op på markedet for ejerboliger. Det er rettet mod ældre boligejere, som ikke kan belåne deres ejendom. De kan nu skaffe sig likviditet ved sælge deres hus eller lejlighed i små bidder til firmaet GoodLife. |
BDOOpskriften på familiesalg af ejendomme uden skattebøvl Skattestyrelsen har udsendt et styresignal om, hvornår man ved en familiehandel med fast ejendom kan bruge den offentlige ejendomsvurdering som afsæt for prisfastsættelsen, og hvornår man ikke kan. |
KammeradvokatenHøjesteretsdom om fradragsretten for spekulationstab på kryptovaluta Højesteret fastslår, at spekulationstab lidt ved handel med kryptovaluta ikke kan fradrages i den personlige indkomst, men alene har karakter af et ligningsmæssigt fradrag. |
KPMG Acor TaxMajor Update in Danish Transfer Pricing Compliance 2 min read |
PwCÆndrede regler for skattepligtige aktionærlån er vedtaget Folketinget har den 3. juni 2025 vedtaget ændrede regler for de såkaldt skattepligtige aktionærlån efter ligningslovens § 16 E. Også efter lovændringen skal man beskattes, hvis man som hovedaktionær låner penge af sit eget selskab. |
RedmarkPåtænker du at udleje dit sommerhus eller din campingvogn? Sommeren er lige om hjørnet, og hvis du går med tanker om at udleje dit private sommerhus, campingvogn, lystbåd eller andet, så er der nogle skatte- og momsmæssige forhold, som du skal være opmærksom på. Fortjenesten ved udlejning er skattepligtig Det skattemæssige udgangspunkt for al udlejning er, at fortjenesten er skattepligtig. Dette gælder derfor også […] |
RevisionsinstituttetAlmennyttige uddelinger for fonde i særtilfælde Almennyttige uddelinger for fonde i særtilfælde som krig, nødsituationer og katastrofer... |
TVC AdvokatfirmaHusk fristen for skattefri virksomhedsomdannelse den 30. juni Overvejer du at ændre din personligt drevne virksomhed til et aktieselskab eller et anpartsselskab (selskab)?I så fald er det ved at være sidste chance for at nå at gennemføre en skattefri virksomhedsomdannelse i år, hvis din virksomhed har kalenderårsregnskab. Ellers skal du vente til januar næste år. |
TVC AdvokatfirmaKryptovaluta: Højesteret har afsagt dom om tabsfradrag Højesteret har i dag den 4. juni 2025 afsagt dom om fradragsværdien af tab på kryptovaluta. |
Nye afgørelser mv. offentliggjort af SkatteforvaltningenBindende svar: Ansættelse i Italien - Ophold i Italien 50 % af tiden - Skattemæssigt hjemmehørende i Danmark - Fordeling af beskatningsretten til løn
SKM2025.315.SR
Spørger havde fået tilbudt en fastansættelse i Italien og forventede at skulle bo i Italien i minimum 4 år, hvis han accepterede ansættelsestilbuddet. Spørger påtænkte at være i Italien 50 % af tiden og i Danmark den resterende tid.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger blev skattemæssigt hjemmehørende i Italien efter artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Italien. Spørger skulle anses for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, jf. artikel 4, stk. 2, litra c, idet spørger var dansk statsborger.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at det kun var Italien, som kunne beskatte lønindkomsten fra spørgers italienske arbejdsgiver efter artikel 15 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Italien. Bestemmelsen indebærer, at både Danmark som domicilland og Italien som kildeland kan beskatte lønindkomsten. Danmark skal herefter give lempelse for den skat, der er betalt i Italien af indkomst, som Italien kan beskatte, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 24, stk. 3, litra a og b. Artikel 15 indebærer således ikke, at Italien er tillagt en eksklusiv beskatningsret til løn fra spørgers italienske arbejdsgiver.
Skatterådet kunne bekræfte, at svaret på spørgsmål 2 om fordelingen af beskatningsretten til løn fra spørgers italienske arbejdsgiver ikke ændrede sig, hvis spørger i slutningen/starten af en arbejdsdag i Italien rejste til/fra Danmark i forbindelse med weekend eller ferie i Danmark.
Bindende svar: Ikke-egenproducerede kryptokunstværker anset som omsætningsaktiver
SKM2025.314.SRSpørger drev næring med produktion og salg af egne kryptokunstværker. Med henblik på at styrke sin position i kunstnermiljøet, havde han foretaget opkøb af kryptokunstværker skabt af andre kunstnere. De opkøbte værker forventedes ikke solgt de næste mange år.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at de ikke-egenproducerede kryptokunstværker kunne anses for afskrivningsberettigede immaterielle anlægsaktiver, idet det var Skatterådets opfattelse, at kunstværkerne var omfattet af Spørgers næringsvirksomhed med køb og salg af kryptokunst. Det var derimod Skatterådets opfattelse, at ikke-egenproducerede kryptokunstværker skulle anses for omsætningsaktiver i Spørgers virksomhed, og at der ikke var tale om private aktiver. Skattestyrelsen bemærkede i den forbindelse, at fortjenesten skulle være realiseret, før den beskattes. Det betød, at udgiften til anskaffelse ikke kunne trækkes fra, førend den sammen med salgssummen påvirkede fortjenesten. Endvidere bemærkede Skatterådet, at varelagerloven ikke finder anvendelse for ikke-fysiske aktiver som kryptokunst.
Bindende svar: Periodiske ophold i Danmark - Indtræden af fuld skattepligt - Skattemæssigt hjemsted i Estland
SKM2025.313.SRSpørger havde fået en dansk kæreste og tog i 2024 derfor ophold i Danmark i perioder, før han i 2025 flyttede permanent til Danmark.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger ikke indtrådte i fuld dansk skattepligt i 2024, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1. Spørgers fulde skattepligt til Danmark indtrådte den 1. juni 2024, allerede fordi spørger pr. denne dato erhvervede bopæl og samtidig tog ophold her i landet, der ikke var kortvarigt, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og § 7, stk. 1, henset til at spørger siden 1. juni 2024 havde opholdt sig i Danmark i mere end 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder. Spørgers ophold i Danmark kunne desuden ikke karakteriseres som ferie eller lignende.
Skatterådet kunne derimod bekræfte, at spørger var skattemæssigt hjemmehørende i Estland i 2024 efter den dansk-estiske dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 4, idet spørger i 2024 ud fra en samlet konkret vurdering fortsat havde de stærkeste økonomiske og personlige interesser til Estland, som var den stat, hvor spørger var født og opvokset, og hvor spørger altid havde boet, før han i 2025 flyttede permanent til Danmark.
Bindende svar: Fjernvarmeselskab fortsat skattefritaget i forbindelse med indgåelse af balanceaftale
SKM2025.309.SRSkatterådet bekræftede, at Spørger efter en samlet konkret vurdering fortsat ville være omfattet af skattefritagelsen i selskabsskatteloven, når der skulle etableres en elkedel til varmeproduktion, og der som led i driften af elkedlen og billigst mulig produktion af varme ville blive indgået en balanceaftale med en udbyder af en sådan aftale.
En balanceaftale om forsyning af el til varmeproduktion ville indebære en bedre udnyttelse af fjernvarmeværkets kapacitet på en sådan måde, at der kunne opnås en billigere elpris for fjernvarmeværket, og dermed kunne sikre kunderne en mindre fjernvarmeudgift end ellers.
Fjernvarmeværket kunne indgå en sådan aftale uden at miste sin skattemæssige status, idet aftalen måtte anses som en sædvanlig og naturlig driftsopgave for et fjernvarmeværk, og den ville derfor falde inden for de aktiviteter et fjernvarmeværk almindeligvis ville have.
Bindende svar: Nedlukningserstatning til minkavler - virksomhedsordningen
SKM2025.299.SRSpørger havde søgt om erstatning for permanent nedlukning af minkvirksomhed (nedlukningserstatning). Han forventede at modtage en afgørelse om erstatningen i 2025.
Efter nedlukningen af minkvirksomheden i 2020 havde Spørger drevet virksomhed med bortforpagtning af ca. 20 ha. landbrugsjord.
Spørger havde anvendt virksomhedsordningen i årene 2020-2023, men påtænkte at anvende kapitalafkastordningen i 2024. I 2025 forventede han at anvende virksomhedsordningen igen.
Skatterådet bekræftede, at de skattepligtige avancer ved modtagelse af erstatningen skulle medregnes i virksomhedens skattepligtige indkomst i virksomhedsordningen i 2025. Det gjaldt uanset om kapitalafkastordningen var anvendt i 2024 eller ej.
Det var Skatterådets opfattelse, at den i 2022 og 2024 modtagne forskudsbetaling på nedlukningserstatning udgjorde en gældsforpligtelse, der skulle fragå ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget og indskudskontoen primo 2025. Kapitalafkastgrundlaget blev derfor ikke påvirket af den modtagne forskudsbetalingen, idet både aktiver (bankkontoen) og gæld blev forøget med forskudsbeløbet.
Skatterådet bekræftede, at Spørger ved indtræden i virksomhedsordningen i 2025 kunne vælge at placere den pengeinstitutkonto, hvorpå forskudsbeløbene var placeret, i privatøkonomien.
Minkvirksomhedens bygninger og driftsmidler havde efter nedlukning ikke været anvendt, hverken erhvervsmæssigt eller privat. Skatterådet bekræftede, at disse aktiver skulle indgå i virksomhedsordningen og på indskudskontoen, ved genindtræden i virksomhedsordningen i 2025.
Når Spørger havde modtaget afgørelsen om erstatning, overtog staten driftsmidlerne og bygningerne. Bygningernes anskaffelsessum skulle herefter ikke indgå ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget. Når de sidste driftsmidler blev solgt/overtaget af staten, skulle der opgøres fortjeneste/tab, og der skulle herefter ikke længere føres en driftsmiddelsaldo.
De modtagne forskudsbeløb ville blive fradraget/modregnet i den endelige nedlukningserstatning. Gældsforpligtelsen ville således blive afregnet i forbindelse med opgørelsen af erstatningen. Skatterådet bekræftede, at dette alene ville berøre virksomhedsøkonomien og ikke privatøkonomien, og derfor ikke ville medføre en overførsel i hæverækkefølgen.
Endelig bekræftede Skatterådet, at Spørger havde mulighed for at anvende delsalgsreglen i virksomhedsskattelovens § 15 a, herunder at opspare en forholdsmæssig andel af årets overskud, inkl. skattepligtige avancer vedrørende nedlukningserstatningen. Erstatningssummen skulle i den sammenhæng anses for "nettovederlaget".
Afgørelse: Forhøjelse af gaveafgift ved overdragelse af B- og C-anparter - Anparternes værdi - Forlods udbytteret - Latent skat - Fordeling af succesionsfordel
SKM2025.317.LSRSagen angik værdiansættelsen af en gave i form af B- og C-anparter i et selskab som led i et generationsskifte. Skattestyrelsen havde ændret værdiansættelsen af B- og C-anparterne under henvisning til værdien af en forlods udbytteret, som tilkom klageren som ejer af samtlige A-anparter i selskabet, ligesom Skattestyrelsen havde ændret kursværdien af den latente skatteforpligtigelse under henvisning til, at der ikke var grundlag for en fordeling af successionsfordelen. Landsskatteretten fandt, at der var hjemmel i boafgiftslovens § 27, stk. 1 og 2, til, at Skattestyrelsen kunne fastsætte værdien af en gave til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen, og at denne hjemmel også omfattede fastsættelse af værdien af en gave, som bestod af delelementer i den samlede fastsættelse af værdien af en gave. Der var således hjemmel til, at Skattestyrelsen havde fastsat værdien af gaven i form af B- og C-anparter i selskabet, herunder ved anvendelse af CAPM-modellen og fastsættelse af værdien af den forlods udbytteret ved anvendelse af denne model. Landsskatteretten foretog en konkret vurdering af værdien af den forlods udbytteret og ændrede værdien af denne, da den markedsbestemte opskrivningsprocent blev anset for at være fastsat for højt særligt under hensyntagen til størrelsen af den forlods udbytteret i forhold til selskabets samlede værdi. Landsskatteretten bemærkede, at selve nutidsværdien af den latente skatteforpligtigelse blandt andet afhang af forventet ejertid og diskonteringsrente, mens en eventuel fordeling af successionsfordelen afhang af parternes forhandlingsstyrke. Under de konkrete omstændigheder fandt Landsskatteretten det ikke godtgjort, at fordelingen af successionsfordelen havde været genstand for reel forhandling i forbindelse med fastsættelsen af kursværdien for den latente skatteforpligtigelse, herunder da generationsskiftet var iværksat og kontrolleret af klageren. Landsskatteretten stadfæstede således Skattestyrelsens afgørelse vedrørende spørgsmålet om fordelingen af succesionsfordelen og ændrede afgørelsen vedrørende værdiansættelsen af B- og C-anparterne og overlod den fornyede beløbsmæssige opgørelse af gaveafgiften til Skattestyrelsen.
Afgørelse: Ekstraordinær genoptagelse - Skønnede lejeindtægter - Objektiv udlejningsværdi
SKM2025.308.LSRVurderingsstyrelsen havde beskattet klageren af et skønsmæssigt fastsat overskud på 72.000 kr. årligt ved udlejning af ejendommen beliggende Y2, By Y1 til klagerens moder i indkomstårene 2019-2021, jf. statsskattelovens § 4, litra b. Moderen boede i ejendommen uden at betale leje, men mod at betale ejendommens udgifter. Klageren gjorde gældende, at moderens rådighed over ejendommen var omfattet af ligningslovens § 12 A, og at han derfor alene skulle betale ejendomsværdiskat. Landsskatteretten fandt, at tilknytningskravet i ligningslovens § 12 A ikke var opfyldt for indkomståret 2019. Landsskatteretten lagde vægt på, at ejendommen lå i en mindre by med en afstand af 650 meter fra klagerens bolig og med adskillige parcelhuse og sideveje imellem. Landsskatteretten lagde også vægt på, at der ikke forelå oplysninger om, at moderen havde et særligt plejebehov i indkomståret 2019. Landsskatteretten stadfæstede herefter det skønsmæssigt fastsatte overskud af udlejning på 72.000 kr. For indkomstårene 2020 og 2021 fandt Landsskatteretten, at moderens rådighed over ejendommen opfyldte betingelserne i ligningslovens § 12 A. Landsskatteretten lagde vægt på, at moderen havde fået et plejebehov i 2020 som følge af en blodprop, og at tilknytningskravet i ligningslovens § 12 A på denne baggrund skulle vurderes mindre restriktivt.
Afgørelse: Overførsel fra selskab til kapitalejers mors udenlandske konto - Ligningslovens § 16 E
SKM2025.306.SRSpørger var en person, der ejede hele kapitalen i et dansk selskab. Selskabet ønskede et bedre afkast af sit bankindestående og udlånte derfor i 2024 et beløb til spørgers mor. Beløbet blev indsat på spørgers mors udenlandske bankkonto. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at overførsel af midler fra selskabet til bankkonto tilhørende kapitalejers mor foretaget august 2024 ikke skulle anses for et kapitalejerlån og/eller udlodning omfattet af ligningslovens § 16 E / ligningslovens § 16 A for selskabets kapitalejer. Skatterådet kunne bekræfte, at selskabet skattefrit kunne udlodde kapitalejerlånet til kapitalejer. Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at hvis selskabets fordring på kapitalejerens mor udloddes til kapitalejeren, vil kapitalejerens mor herefter kunne tilbagebetale lånet til den nye fordringshaver, dvs. kapitalejeren, uden skattemæssige konsekvenser.
Afgørelse: Brug af udenlandske elinstallationsarbejdere - Arbejdsudleje eller entreprise - Indeholdelse af arbejdsudlejeskat og AM-bidrag - Hæftelse
SKM2025.311.LSRSagen angik, om et selskabs brug af elinstallationsarbejdere fra et polsk selskab var arbejdsudleje eller entreprise og dermed, om selskabet i overensstemmelse med Skattestyrelsens afgørelse skulle have indeholdt arbejdsudlejeskat og AM-bidrag i vederlag til det polske selskab for det udførte elinstallationsarbejde.
Selskabet drev virksomhed med elinstallation, og Landsskatteretten fandt, at de arbejdsopgaver, som de polske medarbejdere udførte for selskabet, var en integreret del af selskabets virksomhedsområde. Efter en samlet vurdering, herunder at en teamleder hos det polske selskab var ansvarlig for og instruerede de polske medarbejdere, at det polske selskab for egen regning udførte reklamationsarbejder, og at vederlagene til det polske selskab betydeligt oversteg lønudgifterne, fandt Landsskatteretten imidlertid, at arbejdsopgaverne var tilstrækkeligt udskilt fra selskabet. De polske medarbejdere var dermed ikke arbejdsudlejet til selskabet, hvorfor selskabet ikke skulle indeholde arbejdsudlejeskat og AM-bidrag.
Landsskatteretten ændrede derfor Skattestyrelsens afgørelse.
Afgørelse: Afslag på anmodning om refusion af udbytteskat - Amerikansk investeringsinstitut
SKM2025.303.LSRSagen angik, om det var med rette, at SKAT (nu Skattestyrelsen) havde givet afslag på klagerens anmodning om refusion af udbytteskat for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 med i alt 2.755.448,32 kr. SKAT havde for indkomstårene 2010-2012 refunderet 12 %/13 % af den indeholdte kildeskat til klageren, hvorfor det således ved SKATs behandling måtte være lagt til grund, at trusten og/eller underafdelinger kunne anses for selvstændige skattesubjekter. Klageren havde gjort gældende, at investeringsinstituttet i henhold til TEUF art. 63 var udsat for forskelsbehandling i forhold til danske investeringsinstitutter. Under henvisning til Højesterets dom offentliggjort som SKM2021.353.HR bemærkede Landsskatteretten, at det kunne stilles som en betingelse for udenlandske investeringsinstitutters kildeskattefritagelse af udbytte fra danske selskaber, at de udenlandske investeringsinstitutter opfyldte kravet i ligningslovens § 16 C om at opgøre en minimumsudlodning/-indkomst. For indkomstårene 2010-2012 havde klageren ikke valgt at blive kvalificeret som udloddende investeringsforeninger/investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, og klageren havde ikke opgjort en minimumsudlodning/-indkomst. Landsskatteretten kunne således tiltræde Skattestyrelsens afgørelse om, at klageren ikke var berettiget til refusion af udbytteskat på 15 % af bruttoudbyttet, hvorfor Skattestyrelsens afgørelse blev stadfæstet.
Afgørelse: Anmodning om tilbagesøgning af udbytteskat ikke imødekommet - Ikke hjemmehørende investeringsinstitut - Storbritannien
SKM2025.302.LSRSagen angik, om det var med rette, at SKAT (nu Skattestyrelsen) ikke havde imødekommet klagerens anmodning om refusion af udbytteskat på 15 % af bruttoudbyttet, svarende til 1.339.588,88 kr. for indkomstårene 2009 til 2012. SKAT havde for indkomstårene 2009-2012 refunderet 12 %/13 % af den indeholdte kildeskat til klageren, hvorfor det ved SKATs behandling måtte være lagt til grund, at klageren kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt. Landsskatteretten fandt under henvisning til Højesterets dom gengivet i SKM2021.353.HR., at det kunne stilles som en betingelse for udenlandske investeringsinstitutters kildeskattefritagelse af udbytte fra danske selskaber, at de udenlandske investeringsinstitutter opfyldte kravet i ligningslovens § 16 C om at opgøre en minimumsudlodning. For indkomstårene 2009-2012 havde klageren ikke valgt at blive kvalificeret som udloddende investeringsforening, og klageren havde ikke opgjort en minimumsudlodning. Det ansås derfor for berettiget, at Skattestyrelsen havde givet afslag på klagerens anmodning om refusion af udbytteskat på 15 % af bruttoudbyttet, svarende til 1.339.588,88 kr. Repræsentantens anbringende vedrørende klage ved EU-Kommissionen om ulovlig statsstøtte kunne ikke føre til et andet resultat. Landsskatteretten bemærkede herved, at en eventuel konsekvens af ulovlig statsstøtte som udgangspunkt ville være, at den ulovlige statsstøtte skulle tilbagebetales med henblik på at genskabe den situation, der forelå, før støtten blev ydet, eller at konkurrenterne blev indrømmet erstatning. Landsskatteretten fandt, at en eventuel ulovlig statsstøtte ikke ville have betydning for klagerens krav på refusion af udbytteskat. Landsskatteretten stadfæstede således SKATs afgørelse om, at klageren ikke var berettiget til refusion af udbytteskat på 15 % af bruttoudbyttet.
Afgørelse: Erhvervsmæssig udlejningsvirksomhed - Fradrag for renholdelse og vedligeholdelse - Ejendomsværdiskat - Virksomhedsordningen
SKM2025.301.LSRSkatteyderen havde i indkomståret 2019 udlejet sin ejendom eller dele heraf i korte perioder blandt andet via Airbnb. Klageren havde selvangivet et underskud af virksomhed. Landsskatteretten fandt, at udlejningsvirksomheden ikke kunne anses som erhvervsmæssig. Landsskatteretten lagde ved vurderingen vægt på, at ejendommen i indkomståret var til salg, at ejendommen alene var udbudt til korttidsudlejning, og at intensiteten heraf afhang af sæsonen, at klageren havde rådighed over ejendommen, og at klageren ikke kunne dokumentere rentabilitet for øvrige år ved udlejningen. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.
Afgørelse: Afslag på boets anmodning om afsluttende ansættelse
SKM2025.300.LSRKlagen skyldtes, at Skattestyrelsen i den påklagede afgørelse af 11. januar 2024 havde givet afslag på et dødsbos anmodning om afsluttende ansættelse. Landsskatteretten fandt efter en konkret vurdering, at det ikke påvirkede afgørelsens gyldighed, at boet var afsluttet på tidspunktet for afgørelsen. Landsskatteretten henså til, at boet var blevet partshørt ved forslag til afgørelse, at boet efterfølgende var blevet genoptaget af skifteretten, og at afgørelsen blev truffet på baggrund af en anmodning fra boet om afsluttende ansættelse. Boets behandlingsmåde var afgjort før end 4 måneder efter dødsfaldet, hvorfor det var 6-måneders fristen i dødsboskattelovens § 13, stk. 2, 1. pkt., der gjaldt ved vurderingen af, om boets krav om afsluttende skatteansættelse var fremsat rettidigt. Fristen udløb den 30. maj 2023, og Skattestyrelsen modtog boets krav om afsluttende skatteansættelsen den 21. november 2023. Kravet var således fremsat efter fristens udløb, og dødsboskatteloven indeholdt ikke hjemmel til at fravige fristen. Landsskatteretten fandt derfor, at der ikke kunne foretages en opgørelse af boets skattepligtige indkomst for mellemperioden. Boet havde ikke påklaget Skattestyrelsens afgørelse af 29. november 2023 vedrørende ændring af boets skattemæssige status, og Landsskatteretten kunne derfor ikke tage stilling til boets skattepligt eller gyldigheden af denne afgørelse. Landsskatteretten stadfæstede herefter Skattestyrelsens afgørelse.
Afgørelse: Exemptionslempelse - Afbrydelse af udlandsophold - Arbejde udført i Danmark - Generalforsamling i eget selskab - Elektronisk underskrift - Ugyldighed
SKM2025.298.LSRLandsskatteretten fandt, at betingelserne for opnå udlandslempelse i henhold til ligningslovens § 33 A af lønindkomst optjent i Holland var opfyldt i et tilfælde, hvor klager var på ferie i Danmark, og under ferieopholdet havde foretaget en elektronisk underskrift på et generalforsamlingsreferat. Denne elektroniske underskrift kunne være foretaget i hvilket som helst land og behøvede således ikke at være foretaget i Danmark. Landsskatteretten ændrede derfor Skattestyrelsens afgørelse.
Kendelse: Forslagsstiller og fremlæggelse af bilagsmateriale
SKM2025.305.BRRekvirenten anmodede om syn og skøn med det formål, at belyse rekvirentens udviklingsaktiviteter i forbindelse med en klagesag ved Skatteankestyrelsen, omhandlende rekvirentens ret til at foretage skattemæssige fradrag og afskrivninger for forsøgs- og forskningsudgifter jf. reglerne i ligningsloven.
I forbindelse med sagens forberedelse var parterne uenige om indholdet af skønstemaets rubrik 8, hvilken organisation der skulle bringe en egnet skønsmand i forslag, samt om bilagsmateriale skulle fremlægges på sagsportalen.
Rekvirentens udkast til rubrik 8 indeholdt gengivelser fra rekvirentens klageskrift til Skatteankestyrelsen, og var efter Skattestyrelsens opfattelse ikke kort og neutral, samt var af procederende og argumenterende karakter.
Skattestyrelsen gjorde gældende, at rubrik 8 i rekvirentens udkast til skønstema ikke var i overensstemmelse med Domstolsstyrelsens vejledning til "Blanket for brug for syn og skøn" og foreslog en alternativ formulering af rubrik 8.
Videre kunne Skattestyrelsen ikke tilslutte sig rekvirentens forslag til forslagsstiller, idet at Skattestyrelsen var af den opfattelse, at den vurdering der skulle foretages af rekvirentens udviklingsarbejder indeholdt en videnskabelig vurdering i henhold til bestemmelserne i ligningsloven som klagesagen vedrørte, og derfor skulle en egnet skønsmand besidde kompetencer indenfor det videnskabelige område for softwareudvikling, for at kunne besvare parternes stillede spørgsmål i skønstemaet.
Rekvirenten ville i sagen fremlægge omfattende bilagsmateriale, b.la. i form af videomateriale som ikke kan fremlægges i videoformat på Domstolsstyrelsens sagsportal. Rekvirenten ville ikke fremlægge bilagsmaterialet på sagsportalen, men ville fremlægge bilagsmaterialet på anden vis for Skattestyrelsen, byretten og for skønsmanden. Det fremgik endvidere ikke af af rekvirentens udkast til skønstema rubrik 19, hvilket bilagsmateriale rekvirenten ønskede der skulle indgå i sagen.
Skattestyrelsen protesterede mod fremlæggelse af bilagsmateriale udenom sagsportalen, og gjorde gældende, at i henhold til retsplejelovens bestemmelser og Domstolsstyrelsens vejledninger, skal parternes bilagsmateriale fremlægges på sagsportalen, og i henhold til Domstolsstyrelsens vejledning til sagsportalen, "Vejledning til minretssag.dk", fremgår det klart og tydeligt hvilke bilagsformater der kan indlæses på sagsportalen og hvorledes dette forhold behandles, samt hvordan bilagsmateriale der ønskes fremlagt og som ikke understøttes af sagsportalens formater, som f.eks. videomateriale, skal behandles for at blive fremlagt.
Retten besluttede, at rekvirentens foreslåede formulering af rubrik 8 ikke var neutral og at rubrik 8 skulle formuleres som foreslået af Skattestyrelsen.
Retten besluttede videre, at der i forbindelse med det tiltænkte syn og skøn ville være behov for en videnskabelig tilgang til sagsgenstanden, hvorfor Datalogisk Institut ved Københavns Universitet skulle anmodes om at skulle bringe en egnet skønsmand i forslag.
Vedrørende det materiale som skal danne grundlag for skønsforretningen, bestemte retten, at materialet skal indleveres på Domstolsstyrelsens sagsportal i overensstemmelse med "Vejledning til minretssag.dk", og at bilagene skal specificeres i rubrik 19 i skønstemaet.
Samt, at det materiale som på grund af dets karakter ikke kan indleveres på sagsportalen, skal dette specificeres i skønstemaets rubrik 20, og medmindre der er tale om en fremmed rørlig genstand, redegøres for baggrunden for, hvorfor materialet ikke kan indleveres på sagsportalen.
Dom: Skønsmæssig forhøjelse - Tilskud - Panama Papers
SKM2025.316.BRRetten fandt, at selskabet ikke havde godtgjort, at der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af selskabets skattepligtige indkomst.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Nye straffesager
Straf - told - grænse - nikotinvæske - indførsel uden at angive - accept af risiko T var tiltalt for overtrædelse af toldloven, ved den 19. november 2022 ved indrejse til Danmark via grænseovergang mellem Danmark og Y1-land, med forsæt til at undgå betaling af told og afgifter, at have indført nikotinvæske af et bestemt mærke med 2.000 stk. 10 ml flasker med 12 mg/ml nikotin og 3.000 stk. 10 ml flasker med 6 mg/ml nikotin fra udlandet og undladt at angive dette til told- og skatteforvaltningen. T havde derved unddraget statskassen for 108.987 kr. i told- og afgifter. T erkendte de faktiske omstændigheder. Han havde på intet tidspunkt tænkt over, at der kunne være afgiftsmæssige konsekvenser ved at købe og indføre nikotinvæsken. Retten lagde vægt på de faktiske forhold, hvorefter der var bestilt en stor mængde nikotinvæske, der var et produkt, hvor det hos den almindelige borger måtte stå klart, at disse var afgiftsbelagte og T's egen forklaring om, at væsken var betydeligt billigere end priserne i Danmark. De øvrige omstændigheder, hvorefter bestillingen ikke kunne ske til Danmark, at T selv ved kørsel i personbil til udlandet havde afhentet produkterne, og at han ved indkørsel i Danmark valgte en ubevogtet grænseovergang, til trods for at han skulle videre til Y2-by ad motorvejen, talte for forsæt. Byretten fandt herefter, ud fra en samlet vurdering af sagens oplysninger og T's forklaring, at T måtte have indset risikoen for, at der ved indførslen ville ske unddragelse af told- og afgiftsbeløb, og at han ved at gennemføre dette havde forholdt sig accepterende til risikoen. T idømtes 30 dages betinget fængsel. Ved strafudmålingen henså retten til den forgangne tid, herunder at forholdet var begået i 2022, hans gode personlige forhold, og at han var ustraffet. |
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Journalnr: 24/0088616
Diverse forhold
Klagen vedrører fristgennembrud og nægtet fradrag for udgifter til lomme- og tøjpenge, udgifter afholdt før selskabets stiftelse, ikke dokumenterede udgifter, hotel samt småanskaffelser. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-04-2025
Journalnr: 22/0013226
Diverse forhold i virksomhedsordningen
Klagen vedrører salg af driftsmidler ved opgørelse skattemæssige driftsmiddel-saldo, negativ saldo på driftsmidler, forhøjelse af indkomst, forhøjelse af hensættelse til senere hævning, kapitalindkomst vedrørende tilbagebetalt leasingudgift, ikke godkendt brug af virksomhedsordningen og beskatning af opsparet overskud. Landsskatteretten godkender brug af virksomhedsordningen og hjemviser de dele af afgørelsen, der vedrører dette. Herudover stadfæstes afgørelsen med små eller ingen ændringer.
Afsagt: 28-04-2025
Journalnr: 24/0054457
Fradrag for tinglysningsafgift i gaveafgift
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for tinglysningsafgift i gaveafgift. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-04-2025
Journalnr: 24/0054454
Fradrag for tinglysningsafgift i gaveafgift
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for tinglysningsafgift i gaveafgift. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-04-2025
Journalnr: 22/0064523
Gevinst og tab på aktier
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har ændret et selvangivet tab på noterede aktier (aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked), forhøjet indkomsten med ikke selvangivet gevinst på noterede aktier, nedsat selvangivet fremført tab på noterede aktier samt ikke godkendt fremført tab på aktiebaserede finansielle kontrakter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-04-2025
Journalnr: 24/0009296
Ligningslovens § 33 A, stk. 1 og 3
Klagen skyldes, at at Skattestyrelsen har ansat udenlandsk indkomst omfattet af ligningslovens § 33 A, stk. 1 og 3 til nul. Landsskatteretten ændrer afgørelsen delvist.
Afsagt: 29-04-2025
Journalnr: 23/0097840
Markedsleje
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet lejeindtægter på ejendom til markedslejen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-04-2025
Journalnr: 22/0104914
Nettotab på aktier til fremførsel
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har nedsat tidligere fremført nettotab på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-04-2025
Journalnr: 24/0079143
Skønsmæssig ansættelse af resultat af virksomhed
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen skønsmæssigt har opgjort virksomhedens omsætning og virksomhedens resultat før renter og har truffet afgørelse om, at virksomheden hæfter for AM-bidrag og A-skat vedrørende løn til ikke registrerede ansatte. Landsskatteretten nedsætter skønnet over virksomhedens omsætning og resultat og stadfæster fsv. hæftelse for AM-bidrag og A-skat.
Afsagt: 01-05-2025
Journalnr: 22/0104911
Tab på aktiebaserede finansielle kontrakter
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har nedsat tab på aktiebaserede finansielle kontrakter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-04-2025
Journalnr: 23/0072902
Værdiansættelse af anparter
Klagen vedrører værdiansættelse af anparter på klagerens fraflytningstidspunkt. Landsskatteretten godkender den af klager påståede værdi.
Afsagt: 29-04-2025
Nyt fra EU-domstolen
Domme
C-685/23 Corner and BorderSagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2008/7/EF - artikel 5, stk. 2, litra b) - artikel 6, stk. 1, litra d) - kapitaltilførselsafgifter - begrebet »andre rettigheder i fast ejendom« - stempelafgift på de garantier, der stilles med henblik på indfrielsen af et obligationslån
Domstolens dom:
Artikel 5, stk. 2, litra b), og artikel 6, stk. 1, litra d), i Rådets direktiv 2008/7/EF af 12. februar 2008 om kapitaltilførselsafgifter
skal fortolkes således, at
disse bestemmelser ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorefter der pålægges stempelafgift på garantier, der ydes i form af håndpant i aktier, i indeståender på bankkonti eller i fordringer, som følger af aktionærlån, samt i form af overdragelser af fordringer med henblik på at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af et obligationslån udstedt af et kapitalselskab, forudsat at disse garantier, selv om de udgør en integreret del af et sådant obligationslån, udgør andre rettigheder som omhandlet i nævnte artikel 6, stk. 1, litra d), for så vidt som de gør det muligt for indehaveren af en fordring at opnå fortrinsstilling eller betaling heraf forud for andre, såfremt debitor ikke opfylder sine forpligtelser.
Nyt fra EU
Nyt fra Parlamentet
Nyt fra Folketinget
Vedtagne lovforslag
L 171 Forslag til lov om ændring af ligningsloven, afskrivningsloven, opkrævningsloven og skatteindberetningsloven. (Lempelse af beskatningen af aktionærlån og ændring af reglerne om beskatning af løbende ydelser).
Vedtaget den 3. juni 2025
L 195 Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og pensionsafkastbeskatningsloven. (Midlertidig forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for nye driftsmidler).
Vedtaget den 3. juni 2025
L 194 B Forslag til lov om ændring af lov om kollektiv forvaltning af ophavsret. (Delegation af tilskudsforvaltning til Copydan Verdens TV).
Vedtaget den 3. juni 2025
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
L 171 Forslag til lov om ændring af ligningsloven, afskrivningsloven, opkrævningsloven og skatteindberetningsloven. (Lempelse af beskatningen af aktionærlån og ændring af reglerne om beskatning af løbende ydelser).
Spørgsmål og svar
Spm. 20 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 25/5-25 fra KPMG Acor Tax |
Spm. 21 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 24/5-25 fra KPMG Acor tax |
Almindelig del
Bilag
Bilag 245 |
Bilag 246 |
Spørgsmål og svar
Spm. 346 |
Spm. 348 |
Spm. 349 |
Spm. 350 |
Spm. 351 |
Spm. 352 |
Spm. 353 |
Spm. 354 |
Spm. 355 |
Spm. 356 |
Spm. 357 |
Spm. 358 |
Spm. 359 |
Spm. 360 |
Spm. 361 |
Spm. 362 |
Spm. 363 |
Spm. 365 |
Spm. 368 |
Spm. 369 |
Spm. 370 |
Spm. 371 |
Spm. 372 |
Spm. 373 |
Spm. 375 |
Spm. 399 |
Spm. 403 |
Spm. 405 |
Spm. 406 |
Spm. 407 |
Spm. 408 |
Spm. 409 |
Spm. 410 |
Spm. 411 |
Spm. 413 |
Spm. 414 |
Bilag fra andre udvalg end Folketingets Skatteudvalg
Europaudvalget
Samlenotat vedr. fælles ramme for selskabsbeskatning (BEFIT)
Europaudvalget
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/6-25
Finansudvalget
Følgebrev, fra skatteministeren