|
SkatteMails
Andre services
Jobportal
Support og hjælp
SkatteMail 2025, uge 24
Kære læser !
Hermed den sidste uges nyheder fra SkatteMail.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Indhold
Artikler og interessante links
Ny principiel højesteretsdom om tabsfradrag ved salg af kryptovaluta
Nyt styresignal om konsekvenser af ulovligt udbytte
Lempelser af transfer pricing-dokumentationskravene er vedtaget
EU social sikring: Forslag kan øge fleksibilitet for pendlere
Inddrag din skatterådgiver i samarbejdet med landinspektøren
Fem ofte stillede spørgsmål om transfer pricing og de amerikanske toldsatser
Ligningslovens § 16 E ændres
Styresignaler
Ordinær genoptagelse - skatteforvaltningslovens § 26 - tab på aktier - modregning af negativ skat - kildeartsbegrænsede/ikke-kildeartsbegrænsede tab - underskud - praksisændring.
Ny aftale med USA om fortolkning af definitionen af pensionskasser - styresignal
Bindende svar
Lån fra selskab til eneanpartshavers svigerfar
Indskud i Trust - fondsbeskatningslovens § 3 A, stk. 1.
Overførsel af depot fra selskab til anpartshavers depot - Udbyttebeskatning
Overdragelse af aktier med succession - pengetankreglen - indsendt gaveanmeldelse - afvisning
Donation til forening - ideel interesse
Aktier ikke afstået - rådighed bevaret - aftale sidestilles ikke med trust
Partnere i omstruktureret virksomhed anses for selvstændigt erhvervsdrivende - ligningslovens § 4
Afgørelser
Manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat - Hæftelse for betaling af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat - Filial af lettisk selskab
Omkostningsgodtgørelse - Medholdsgrad - Hjemvisning
Tilladelse - Overdragelse af kapitalandele til erhvervsdrivende fond
Domme
Anpartshaverlån beskattet efter ligningslovens § 16 E var ikke blevet apportudloddet
Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var ikke opfyldt
Beskatning af fri bil - berettigede forventninger
Nyt fra domstol.dk
Nye straffesager
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
Artikler og interessante links
Bachmann/PartnersNy principiel højesteretsdom om tabsfradrag ved salg af kryptovaluta Højesteret har i en ny principiel dom taget stilling til, hvordan tab ved spekulativ handel med kryptovaluta skal behandles skattemæssigt. Afgørelsen får væsentlig betydning for den skattemæssige behandling af kryptoinvesteringer [...] |
BeierholmNyt styresignal om konsekvenser af ulovligt udbytte Skattestyrelsen har offentliggjort et styresignal, der præciserer den skattemæssige behandling af udbytte, som er udloddet i strid med selskabslovens bestemmelser (herefter benævnt ”ulovligt udbytte”). I dette nyhedsbrev fremhæver vi de væsentligste skattemæssige betragtninger i styresignalet. |
EYLempelser af transfer pricing-dokumentationskravene er vedtaget Accept af tilgang til kvalificerede distributionstransaktioner (Beløb B), indførelse af minimumsgrænse, undtagelse af underliggende datterselskaber samt udvidelse af definition af små selskaber. |
EYEU social sikring: Forslag kan øge fleksibilitet for pendlere EU Generaladvokat foreslår øget fleksibilitet for pendlere. EU-domstolen skal afgøre, hvordan mængden af hjemmearbejdet beregnes. |
PwCInddrag din skatterådgiver i samarbejdet med landinspektøren Udstykninger, arealoverførsler, sammenlægninger og ejerlejlighedsopdelinger. Der kan være mange årsager til at give sig i kast med matrikelændringer, men inden du springer ud i det, bør du overveje de skattemæssige konsekvenser. |
PwCFem ofte stillede spørgsmål om transfer pricing og de amerikanske toldsatser Nye toldsatser kan få direkte indflydelse på transfer pricing-modeller. Læs om de fem centrale spørgsmål, multinationale selskaber bør overveje i lyset af de annoncerede ændringer i april 2025. |
TVC AdvokatfirmaDen 19. marts 2025 blev der fremsat et lovforslag til ændring af ligningslovens § 16 E, hvilket nu er vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2025. |
Nye afgørelser mv. offentliggjort af SkatteforvaltningenStyresignal: Ordinær genoptagelse - skatteforvaltningslovens § 26 - tab på aktier - modregning af negativ skat - kildeartsbegrænsede/ikke-kildeartsbegrænsede tab - underskud - praksisændring.
SKM2025.330.SKTST
Højesteret afsagde den 8. december 2020 dom (SKM2020.531.HR) om, hvorvidt en skattepligtig havde adgang til at modregne uudnyttet negativ skat af et tab på anparter i 2010 i slutskatten for indkomstårene 2013 og 2014 i medfør af personskattelovens § 8 a, stk. 5, selv om han ikke havde selvangivet tabet for 2010, og betingelserne for genoptagelse af skatteansættelsen for dette indkomstår ikke var opfyldt.
Højesteret fandt, at den skattepligtige ved skatteansættelsen for indkomstårene 2013 og 2014 var berettiget til en ændret bedømmelse af grundlaget for fremførselsberettiget negativ skat i 2010, selv om fristen for genoptagelse af skatteansættelsen for 2010 var udløbet, da han fremsatte sin anmodning herom, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Han havde derfor krav på, at skatteansættelsen for 2013 og 2014 blev foretaget på det grundlag, der ville have været det rette, hvis grundlaget for fremførselsberettiget skatteværdi af tab fra 2010 var opgjort korrekt.
Højesterets dom i SKM2020.531.HR har indebåret en praksisunderkendelse, og der kan derfor efter omstændighederne gives adgang til ekstraordinær genoptagelse for andre skattepligtige.
Efter den nye praksis kan en skattepligtig, der kan fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der godtgør, at en skatteansættelse for et tidligere indkomstår er sket på et fejlagtigt grundlag, som udgangspunkt få skatteansættelsen for et senere indkomstår foretaget eller ændret på en sådan måde, at skatteansættelsen får det indhold, som den ville have fået, hvis skatteansættelsen for det tidligere indkomstår ikke havde været fejlbehæftet.
Styresignal: Ny aftale med USA om fortolkning af definitionen af pensionskasser - styresignal
SKM2025.327.SKTSTVed aftale af 25. marts 2025 er der mellem de kompetente myndigheder i Danmark og USA indgået aftale om, hvad der skal anses for omfattet af definitionen af en pensionskasse i artikel 10, stk. 3, litra c, og artikel 22, stk. 2, litra e, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten (DBO'en) med den virkning, at kildeskatten på udbytte til pensionskassen skal bortfalde.
Fortolkningen betyder, at danske pensionskasser ikke skal betale kildeskat af aktieudbytte i USA, når de investerer via en dansk kontoførende investeringsforening, der alene eller næsten udelukkende drives med henblik på at foretage investeringer til fordel for pensionskasser. Amerikanske pensionskasser med investeringer via tilsvarende underliggende investeringsenheder skal samtidig ikke betale kildeskat i Danmark.
Aftalen om fortolkningen anses som en præcisering af den eksisterende DBO. Aftalen får derfor virkning for udbytter udbetalt den 1. februar 2008 eller senere.
Aftalen medfører ikke ændringer for pensionskasser, der investerer direkte i danske eller amerikanske aktier.
Styresignalet indeholder vejledning om, hvornår og hvordan man kan tilbagesøge for meget indeholdt kildeskat. Der er både vejledning til pensionskasser eller -ordninger, hjemmehørende i USA, som har investeret i danske aktier via en investeringsenhed omfattet af aftalen og til pensionskasser mv. hjemmehørende i Danmark, som har investeret i amerikanske aktier via en kontoførende investeringsforening omfattet af aftalen.
Bindende svar: Lån fra selskab til eneanpartshavers svigerfar
SKM2025.337.SRSpørger ønskede at få bekræftet, at Spørger kunne yde et afdragsfrit 10-årigt lån på 500.000 kr. til hovedaktionærens svigerfar med sikkerhed i dennes ejerbolig, uden at lånet ville blive betragtet som en hævning uden tilbagebetalingspligt jf. ligningslovens § 16 E. Selskabet G1 ApS ejedes 100% af A, som også var administrerende direktør i selskabet. G1 ApS ejede H1 ApS (Spørger), som investerede i fast ejendom og påtænkte at investere i pantebreve med sikkerhed i fast ejendom. A var administrerende direktør hos Spørger. Spørger ønskede at yde et afdragsfrit 10-årigt lån på normale markedsmæssige vilkår til As svigerfar AB. Lånet skulle have sikkerhed i ABs ejendom. Ejendommen havde status som sommerhus, og AB anvendte ejendommen som helårsbolig, da AB var pensioneret.
Det var Skatterådets opfattelse, at lånet måtte anses for alene at blive ydet i kraft af As personlige relation til sin svigerfar AB og dermed for at blive ydet indirekte til A. A ville derfor være skattepligtig af låneprovenuet. Skatterådet bemærkede endvidere, at hvis det efter en konkret vurdering måtte lægges til grund, at lånet til As svigerfar AB reelt blev ydet uden tilbagebetalingspligt og låneprovenuet derfor var en gave til AB, ville også AB være skattepligtig af låneprovenuet. Skatterådets afgørelse offentliggjort som SKM2020.180.SR, hvor et lån fra et anpartsselskab til eneanpartshaverens bror ikke var omfattet af LL § 16 E, må anses for underkendt med Højesterets dom i SKM2023.273.HR.
Bindende svar: Indskud i Trust - fondsbeskatningslovens § 3 A, stk. 1.
SKM2025.326.SRI spørgsmål 1 ønskedes det bekræftet, at spørgers indskud i "Trusten" var omfattet af fondsbeskatningslovens § 3 A, stk. 1. Det var en betingelse for at være omfattet af fondsbeskatningslovens § 3 A, stk. 1, at trusten efter dansk skattepraksis kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt. Efter trustens vedtægt var der både en uafhængig trustee og en uafhængig protektor. Dette kunne indikere, at trusten var et selvstændigt skattesubjekt. Spørger havde dog også udarbejdet letter of wishes inden trusten blev stiftet, og spørger kunne senere ændre letter of wishes. Trusten måtte, under hensyn til at spørger kunne ændre letter of wishes, anses for transparent efter dansk skattepraksis, uanset at der var en uafhængig trustee og uafhængig protektor. Spørgsmålet kunne derfor ikke bekræftes.
I spørgsmål 2 ønskedes det bekræftet, at ligningsloven § 16 K ikke fandt anvendelse for spørger i forhold til afkast på aktiver indskudt i Trusten. Da trusten, jf. besvarelsen af spørgsmål 1, var transparent i forhold til spørger, fandt ligningslovens § 16 K, ikke anvendelse. Spørgsmålet kunne derfor bekræftes.
Bindende svar: Overførsel af depot fra selskab til anpartshavers depot - Udbyttebeskatning
SKM2025.325.SRSpørger ønskede at få bekræftet, at den kortvarige overførsel af depotet fra Selskabet til Spørger ikke omfattes af ligningslovens § 16 E, da der var tale om en fejlekspedition. Under bobehandlingen af Spørgers mors bo besluttede Spørger at beholde Selskabet, og ønskede derfor at få det udloddet fra boet. Spørger instruerede herefter banken om henholdsvis at flytte to depoter til Spørgers private depot og slette tre konti. Depoterne var inden dispositionen henholdsvis tilhørende dødsboet efter Spørgers mor og Selskabet. De tre konti, der efter Spørgers ønske skulle slettes tilhørte forinden dødsboet efter Spørgers mor.
Skatterådet fandt, at Spørgers instruktion til banken viste en klar vilje og overførslen derfor ikke kunne anses for en fejlekspedition. Skatterådet fandt at overførslen af depotet fra Selskabet til Spørger måtte anses for udbytte til Spørger i medfør af ligningslovens § 16 A.
Bindende svar: Overdragelse af aktier med succession - pengetankreglen - indsendt gaveanmeldelse - afvisning
SKM2025.324.SRSpørger havde i november 2024 gaveoverdraget anparter i et holdingselskab (ApS) til spørgers tre børn med succession. Der var i december 2024 indsendt gaveanmeldelser herom til Skattestyrelsen.
Spørger ønskede med anmodningen om bindende svar at få bekræftet, at holdingselskabet ikke var en pengetank på gaveoverdragelsestidspunktet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, således at den gennemførte overdragelse opfyldte betingelserne for at kunne ske med succession.
Efter en samlet konkret vurdering af alle omstændigheder i anmodningen, afviste Skatterådet, med henvisning til skatteforvaltningslovens §§ 22 og 24, at besvare anmodningen. Dette skyldtes dels, at det var en forudsætning, at såvel gavegiver som gavemodtagerne skulle anmode om svaret, når svaret havde skattemæssige konsekvenser for både gavegiver og gavemodtagerne, samt dels, at der samtidigt med sagsbehandlingen af nærværende anmodning om bindende svar pågik en igangværende sagsbehandling af de indsendte gaveanmeldelser vedrørende samme transaktioner.
Bindende svar: Donation til forening - ideel interesse
SKM2025.323.SRSpørger ønskede bekræftet, at Spørger kunne donere 750.000 kr. til foreningen G1 uden skattemæssige konsekvenser for A, der var eneaktionær i Spørger.
Skattestyrelsen havde på grundlag af de nugældende vedtægter godkendt foreningen G1 efter reglerne for almenvelgørende eller almennyttige foreninger i ligningslovens § 8 A. Hverken A eller hans nærtstående var personligt involveret i foreningen. A eller hans nærtstående var hverken stifter, bestyrelsesmedlem eller havde særlige rettigheder i foreningen.
Skatterådet bekræftede herefter, at donationen fra Spørger blev anset for givet ud fra en ideel interesse i at fremme foreningens formål, der var anset for almennyttigt. Donationen fra Spørger til foreningen G1 ville ikke få skattemæssige konsekvenser for A.
Bindende svar: Aktier ikke afstået - rådighed bevaret - aftale sidestilles ikke med trust
SKM2025.322.SRSpørger ønskede bekræftet, at H1 Ltd. med underliggende formue i H2 Ltd., var en transparent enhed i forhold til afdøde A og dermed skulle anses som en del af afdødes formue. Herudover ønskede Spørger bekræftet, at der skulle betales boafgift af formuen i H1 Ltd. med underliggende formue i H2 Ltd. baseret på værdien på skæringsdatoen i boet samt at værdiudviklingen af H1 Ltd. med underliggende formue i H2 Ltd. i perioden 1. januar i dødsåret til boets skæringsdag skulle beskattes i dødsboet.
Afdøde overførte i 2008 sine kapitalandele i H2 Ltd. til H1 Ltd. Spørger ønskede afklaret om H1 Ltd. efter praksis omkring udenlandske trusts, skulle anses for en transparent enhed.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at H1 Ltd. skal behandles efter praksis omkring udenlandske trust. Skatterådet bekræftede i stedet, at kapitalandelene i H2 Ltd. ikke har forladt As formuesfære ved overdragelsen til H1 Ltd.
Skatterådet afviste spørgsmålene om boafgift og beskatning i boet, da besvarelse krævede skifterettens stillingtagen til om H1 Ltd. med underliggende formue i H2 Ltd. skal inddrages under skiftet.
Bindende svar: Partnere i omstruktureret virksomhed anses for selvstændigt erhvervsdrivende - ligningslovens § 4
SKM2025.320.SRSpørger var et aktieselskab, der drev rådgivningsfirma. Det påtænktes at tilpasse ejerstrukturen således, at virksomheden fremover skulle drives af et partnerselskab. Der ville i partnerselskabet være 90-100 ejere, der alle ville være anpartsselskaber, der ejes af andre anpartsselskaber, således at hver partner i rådgivningsvirksomheden med 100 procent ejede dobbelte holdingselskaber. Partnernes holdingselskaber ville enten eje 2, 3 eller 4 aktier i partnerselskabet. Når bortses fra deltagere i bestyrelse og aktionærråd, ville partnernes indflydelse i selskabet alene afhænge af, om de havde 2, 3 eller 4 aktier. Partnernes hæftelse ville udgøre mindst 100-200 procent af deres forventede årsindkomst.
Skatterådet bekræftede, at alle partnerne kunne anses for selvstændigt erhvervsdrivende efter ligningslovens § 4. Skatterådet lagde herved vægt på, at partnere havde en vis indflydelse i partnerselskabet, at de havde en økonomisk risiko, der størrelsesmæssigt måtte anses for usædvanligt i lønmodtagerforhold, at deres indkomst var afhængig af indtjeningen i partnerselskabet, og at de ikke var underlagt andres instruktionsbeføjelse. Efter Skatterådet opfattelse var der således mest, der talte for at anse partnerne for selvstændigt erhvervsdrivende.
Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at partnerne ansås for rette indkomstmodtagere af eventuel udbetaling af løn direkte fra partnerselskabet, og at dette ikke ændrede besvarelsen af spørgsmål 1.
Afgørelse: Manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat - Hæftelse for betaling af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat - Filial af lettisk selskab
SKM2025.335.LSREn filial af et lettisk selskab var i perioden 1. maj 2019 - 31. december 2019 skattepligtig til Danmark som følge af fast driftssted. Filialen drev virksomhed inden for byggebranchen. Til udførelsen af arbejdet anvendte filialen godt 100 medarbejdere, der alle var fra Letland. Medarbejdernes indkomst herved var vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet, og medarbejderne var derfor begrænset skattepligtige til Danmark af indkomsten i henhold til kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, 1. pkt. Der var ikke udstedt skattekort til medarbejderne, og filialen havde ikke indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i medarbejdernes løn. For Landsskatteretten var spørgsmålet, i hvilket beløb indeholdelse skulle være sket. Filialen oplyste, at der blev aftalt en nettoløn med medarbejderne, da det ikke var muligt for medarbejdere uden kendskab til det danske skattesystem at forholde sig til andet. Den udbetalte nettoløn udgjorde forskellen mellem lønudgifter ifølge filialens regnskaber med fradrag af skat og sociale bidrag til Letland. Filialen gjorde gældende, at indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag skulle ske i den udbetalte nettoløn, idet indeholdelse ifølge kildeskatteloven skulle ske i det "udbetalte beløb". Landsskatteretten fandt, at der ved "den udbetalte A-indkomst" i den dagældende kildeskattelovs § 48, stk. 7, og "vederlaget i penge" i arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, 1), måtte forstås den A-indkomst, der var erhvervet ret til (bruttolønnen) efter lovbestemte fradrag, såsom ATP, arbejdsmarkedsbidrag og fradrag for pensionsordninger og lignende. Filialen skulle derfor heri have indeholdt 55 % i A-skat og 8 % i arbejdsmarkedsbidrag. Filialen var bekendt med det faktiske grundlag i forbindelse med udbetalingerne af A-indkomsten til de lettiske medarbejdere og havde derfor ikke godtgjort, at der ikke var udvist forsømmelighed, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Filialen hæftede derfor for den manglende indeholdelse. Da der for Landsskatteretten ikke forelå tilstrækkelige oplysninger til at fastlægge bruttolønnen, hjemviste Landsskatteretten fastlæggelsen af dette beløb, hvori indeholdelsen skulle være sket, til Skattestyrelsen.
Afgørelse: Omkostningsgodtgørelse - Medholdsgrad - Hjemvisning
SKM2025.331.LSRSagen angik, hvordan medholdsvurderingen skulle foretages i et tilfælde, hvor byretten havde hjemvist den indbragte afgørelse til fornyet behandling i Skattestyrelsen. Landsskatteretten fandt, at medholdsvurderingen skulle foretages med udgangspunkt i byrettens dom og ud fra de forhold, der forelå på domstidspunktet. Landsskatteretten fandt herefter, at byrettens hjemvisning af sagen til fornyet behandling i Skattestyrelsen ikke i sig selv kunne medføre, at klageren havde opnået medhold i overvejende grad, idet bedømmelsen heraf måtte bero på en samlet konkret vurdering af, hvilke forhold, der havde medført hjemvisningen, sammen med de øvrige forhold, der kunne indgå i medholdsvurderingen. Da Skattestyrelsen ikke havde foretaget en sådan samlet konkret vurdering, hjemviste Landsskatteretten sagen til fornyet behandling i Skattestyrelsen med henblik på, at Skattestyrelsen foretog en ny skønsmæssig vurdering af medholdsgraden ud fra de forhold, der forelå på tidspunktet for byrettens dom, herunder de forhold, der havde medført hjemvisningen, såvel som de øvrige forhold, der ifølge forarbejderne kunne indgå i medholdsvurderingen.
Afgørelse: Tilladelse - Overdragelse af kapitalandele til erhvervsdrivende fond
SKM2025.328.SRSkatterådet gav den 19. december 2023 tilladelse til, at Holdingselskabet kan overdrage sine anparter i H1 ApS vederlagsfrit til en påtænkt nystiftet erhvervsdrivende fond, uden at dette udløser udbyttebeskatning af Personanpartshaveren efter ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 6 (nu nr. 5). Tilladelsen er offentliggjort som SKM2024.4.SR. Ved kapitalforhøjelse foretaget den 21. januar 2025 tegnede A ApS og B ApS nominelt DKK 40.000 anparter hver i H1 ApS. A ejer anparterne i A ApS, og B ejer aktierne i B ApS. Formålet med at få de nye ejere ind er et led i at modne projektet, således at det bliver klar til at blive drevet i regi af en erhvervsdrivende fond. Rådgiver anmoder derfor om, at Skatterådets tilladelse af 19. december 2023 udvides, så den også inkluderer A og B. Rådgiver oplyser supplerende, at Fondens formål og vedtægter ikke har ændret sig, og projektgruppens ambition med projektet er fortsat den samme som anført i Skatterådets tilladelse af 19. december 2023. Skatterådet giver tilladelse til, at A ApS´ og B ApS´ indskud af anparter i H1 ApS til den påtænkte nystiftede erhvervsdrivende fond ikke skal anses for en skattepligtig udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1 til A og B, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4. Personanpartshaverens tilladelse af 19. december 2023 består uændret.
Dom: Anpartshaverlån beskattet efter ligningslovens § 16 E var ikke blevet apportudloddet
SKM2025.332.BREn hovedanpartshaver havde i 2013 og 2014 løbende foretaget hævninger over sin mellemregningskonto i anpartsselskabet. Anpartshaveren havde derved optaget ulovlige anpartshaverlån, som ubestridt skulle beskattes efter ligningslovens § 16 E. Selskabet havde efterfølgende i 2014 og 2015 udloddet udbytte til hovedanpartshaveren, som delvist var blevet anvendt til at nedbringe anpartshaverlånene.
Sagen angik, om udbytteudlodningerne i 2014 og 2015 skulle betragtes som apportudlodninger af de to anpartshaverlån, som hovedanpartshaveren havde optaget i 2013 og 2014, med den konsekvens, at udlodningerne ikke skulle beskattes, eller om der var tale om kontantudlodninger med den konsekvens, at anpartshaveren skulle beskattes heraf.
Retten fandt, at hovedanpartshaveren ikke havde bevist, at der var tale om apportudlodninger, og frifandt derfor Skatteministeriet. Retten lagde bl.a. vægt på, at selskabet ved at indberette udlodningerne til skattemyndighederne og betale udbytteskat heraf havde behandlet udlodningerne som kontantudlodninger, og at det ikke fremgik af selskabets bogføring mv., at der var tale om apportudlodninger.
De af hovedanpartshaveren fremlagte vurderingsberetninger og generalforsamlingsreferater kunne ikke føre til en anden vurdering, fordi materialet først var fremsendt til skattemyndighederne i april 2019, og fordi revisorens forklaring om bl.a. dateringerne af vurderingsberetningerne ikke stemte overens med de skriftlige besvarelser i sagen.
Dom: Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var ikke opfyldt
SKM2025.333.ØLRSagen angik, om skatteyderen kunne få genoptaget sin skatteansættelse for indkomståret 2008 ekstraordinært, herunder en genoptagelse af skatteberegningen af skatteyderens restskat og restarbejdsmarkedsbidrag.
Landsretten henviste til retsgrundlaget vedrørende kildeskattelovens § 60, stk. 1, litra b, samt pkt. 95 og 120 i cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven.
Herefter fandt landsretten, at i hvert fald under de foreliggende omstændigheder, hvor hæftelsesansvaret først blev konstateret i 2012, og beløbene hverken var opkrævet eller betalt, var skattemyndighederne berettigede til at opkræve den manglende A-skat og arbejdsmarkedsbidrag som restskat over årsopgørelsen uden at foretage modregning af beløbene. Skattemyndighederne havde dermed ikke begået en fejl, der havde medført en materielt urigtig ansættelse, som det efter en konkret bedømmelse måtte anses for urimeligt at opretholde, hvorfor der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse efter hverken skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, eller almindelige forvaltningsretlige principper.
Videre anførte landsretten, at det ikke kunne føre til en anden vurdering, at skatteyderen havde anført, at skattemyndighedernes fremgangsmåde måtte anses for at have været mere bebyrdende for ham på grund af rentetilskrivning og procenttillæg, end en særskilt straksopkrævning ville have været.
Da der ikke var grundlag for genoptagelse, havde landsretten ikke anledning til at tage stilling til, hvorvidt skatteyderen havde overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.
Med den begrundelse blev byrettens frifindende dom (SKM2023.384.BR) stadfæstet.
Dom: Beskatning af fri bil - berettigede forventninger
SKM2025.319.ØLRFor landsretten angik sagen alene, om skatteyderen skulle beskattes af værdien af fri bil, som var stillet til rådighed for skatteyderen af dennes helejede anpartsselskab. Bilen var i almindelighed parkeret ved et datterselskabs adresse på Y10-område, ca. 7,5 km fra skatteyderens private bopæl, og ikke ved selskabets adresse i Y7-by.
Landsretten fandt under de foreliggende omstændigheder, og navnlig henset til interessefællesskabet mellem skatteyderen og selskabet samt bilens karakter og værdi - en (red.fjernet.bilmærke) til en værdi af 3,4 mio. kr. - måtte påhvile skatteyderen at sandsynliggøre, at bilen ikke var stillet til rådighed for sagsøgerens private benyttelse. Landsretten fandt efter en samlet vurdering, at dette ikke var sandsynliggjort. Landsretten lagde herved navnlig vægt på, at de fremlagte kørselsregnskaber havde karakter af efterfølgende renskrivninger af skatteyderens notater, og at skatteyderen hverken havde fremlagt kørebogen med hans oprindelige tidsnære notater eller den digitale kalender, som efter hans forklaring havde dannet grundlag for hans tilføjelser - flere år senere - af formålene med de enkelte kørsler.
Landsretten fandt endvidere, at skattemyndighedernes sagsbehandling vedrørende indkomstårene 2011 og 2012 ikke havde givet skatteyderen en berettiget forventning om, at de fremlagte kørselsregnskaber for 2013 og 2014 ville være tilstrækkelige til at sandsynliggøre, at (red.fjernet.bilmærke) ikke var stillet til rådighed for skatteyderens private benyttelse. Landsretten henviste herved til, at de fremlagte kørselsregnskaber omfattede perioden fra den 31. januar 2013 til den 28. maj 2014, og at skattemyndighedernes forslag til afgørelse vedrørende indkomstårene 2011 og 2012 var dateret den 2. maj 2014, hvorfor forslaget af denne grund ikke kunne have virket bestemmende for skatteyderens dispositioner i forbindelse med udarbejdelsen af kørselsregnskabet for 2013 og 2014. Landsretten henviste endvidere til de af byretten anførte grunde.
Landsretten stadfæstede derfor byrettens frifindende dom (SKM2023.509.BR) i det omfang, den var anket.
Nyt fra Domsdatabasen
Nye straffesager
Straf - moms - fortsat forbrydelse - forsæt - revisorerklæring om opdragets karakter T var tiltalt for overtrædelse af momsloven, ved som indehaver af en enkeltmandsvirksomhed med forsæt til momsunddragelse for perioden 1. januar 2016 - 31. december 2016, for perioden 1. januar 2017 - 31. december 2017, for perioden 1. januar 2018 - 31. december 2018, for perioden 1. juli 2019 - 31. december 2019 samt for perioden 1. januar 2020 -31. december 2020 via TastSelv Erhverv, at have afgivet urigtige eller vildledende eller fortiet oplysninger, ved at have angivet sin virksomheds momstilsvar for lavt med henholdsvis 63.626 kr. (2016), 42.698 kr. (2017), 40.085 kr. (2018), 4.782 kr. (2. halvår 2019) og 36.713 kr. (2020). T havde derved unddraget 187.904 kr. i moms. T forklarede, at han selv foretog indberetning af moms for hele gerningsperioden. Han foretog også selv bogføring i sit økonomistyringssystem. I forbindelse med indberetning af moms var han imidlertid ikke opmærksom på, at hans økonomistyringssystem kunne udarbejde lister med de eksakte tal for både indgående og udgående moms. Han foretog derfor en manuel udregning af momstallene ved gennemgang af samtlige fakturaer og bilag og ved sammenlægning af tallene på en lommeregner. Han gjorde det på samme måde i alle årene. Han måtte have tastet forkert for første halvår af 2016. Han kunne godt se nu, at der var en voldsom difference. Til de afrundede tal til nærmeste hundrede forklarede T, at han ikke kunne give en nærmere forklaring herpå men afviste, at have skønnet eller afrundet tallene. T gik ud fra, at hans revisor i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabet kontrollerede momstallene og ville have meddelt ham, hvis der var fejl i de tal, som han havde indberettet til told- og skatteforvaltningen. Han havde ikke læst årsregnskaberne, herunder revisorens erklæring om omfanget af revisorens arbejde. Retten fastslog, at efter fast praksis ansås urigtige momsangivelser i fortløbende angivelsesperioder i udgangspunktet som en fortsat forbrydelse, og forældelsesfristen beregnedes fra den dag, forbrydelsen var ophørt, svarende til den seneste angivelsesfrist. Den omstændighed, at T ved en tilfældighed ved indberetningen af moms vedrørende 1. halvår af 2019 indberettede moms til ugunst for sig selv kunne ikke føre til en anden vurdering. Forældelsesfristen blev afbrudt ved sigtelsen af T den 12. juli 2023. Retten fandt herefter ingen af forholdene forældet. Retten lagde vægt på, at T som selvstændig erhvervsdrivende havde påtaget sig forpligtelser, herunder til at foretage korrekt indberetning af moms, og retten lagde til grund, at T igennem hele gerningsperioden ved hver af de halvårlige indberetninger, dog undtaget 1. halvår 2019, havde angivet momstilsvaret for lavt. Henset til, at T's momsindberetninger i hele gerningsperioden var afrundet til hele hundrede, og at differencen mellem det reelle tilsvar opgjort efter T's eget bogføringsmateriale og T's indberetninger for flere perioders vedkommende var betydelig, tilsidesattes T's forklaring om, hvorledes han havde udregnet momstilsvarene. T havde skønnet momstilsvarene, og han havde derved haft det fornødne forsæt til momsunddragelsen. Eventuelle uklarheder vedrørende omfanget af T's revisors opgaver kunne ikke føre til en anden vurdering, navnlig henset til revisorens erklæring om opdragets karakter i alle årsrapporterne i gerningsperioden. T idømtes en bøde på 290.000 kr. som en tillægsstraf med forvandlingsstraf af fængsel i 60 dage. |
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Journalnr: 24/0051191
A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører efterbetaling af manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten forhøjer beløbene yderligere.
Afsagt: 09-05-2025
Journalnr: 23/0088219
Dobbeltbeskatning
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ved skatteberegningen ikke har godkendt halv exemptionslempelse i henhold til ligningslovens § 33 A, stk. 3, vedrørende løn optjent som pilot. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse således, at klageren opfylder betingelserne for lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 3.
Afsagt: 06-05-2025
Journalnr: 24/0051531
Forhøjelse af aktieindkomst
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst i forbindelse med likvidationen af klagerens selskab.. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-05-2025
Journalnr: 20/0072623
Genoptagelse af foreløbig fastsættelse af A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører nægtet genoptagelse af foreløbig fastsættelse af A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten pålægger Skattestyrelsen at genoptage fastsættelserne.
Afsagt: 06-05-2025
Journalnr: 20/0081233
Genoptagelse af foreløbige fastsættelser af A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører nægtet genoptagelse af foreløbige fastsættelser af A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten pålægger Skattestyrelsen at genoptage fastsættelserne.
Afsagt: 07-05-2025
Journalnr: 22/0079074
Korrektion af afgørelse
Klagen vedrører korrektion af afgørelse vedrørende vedrørende underskudsfremførsel, der med denne nye afgørelse forhøjes delvist.
Afsagt: 06-05-2025
Journalnr: 24/0055412
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomst. Landsskatteretten forhøjer indkomsten yderligere.
Afsagt: 09-05-2025
Journalnr: 22/0031920
Tab på udlån
Klagen vedrører nægtet fradrag for tab på udlån dels til en person, dels et ApS. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-05-2025
Journalnr: 24/0044315
Udenlandsk lønindkomst
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har genoptaget klagerens skatteansættelser med fristgennembrud og forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med udenlandsk lønindkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-05-2025
Journalnr: 24/0083240
Udgifter til underleverandører
Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-05-2025
Journalnr: 23/0039031
Udgifter til underleverandører
Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-05-2025
Nyt fra Folketinget
Almindelig del
Bilag
Bilag 249 |
Bilag 250 |
Bilag 251 |
Spørgsmål og svar
Spm. 377 |
Spm. 387 |
Spm. 417 | Hvad vil det koste at afskaffe pensionsafkastbeskatningen? Svar |
Spm. 418 |
§ 20-spørgsmål
Spm. S 1250 |
Spm. S 1251 |
Spm. S 1252 |