![]() |
Kære læser !
Hermed den sidste uges nyheder fra SkatteMail.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
larsg@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Forbedring af generationsskiftemulighederne – nu er lovforslaget fremsat
Boligskatter kan føre til restskat for førstegangskøbere
Skiture for personalet – arbejdsgiveres indberetningspligt til Skat
To nye domme om TP-dokumentation
Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - februar 2025
Afskrivningsgrundlag for grønne driftsmidler bliver forhøjet
Få styr på skattefri rejse- og befordrings-godtgørelse 2025
Ej grundlag for at opretholde beskatning af maskeret udlodning
SKM-meddelelse
Pålæg om oplysningspligt efter skattekontrollovens § 62 - Kompensationer
Bindende svar
Nedlukningserstatning til minkavler - delafgørelse - beskatningstidspunkt
Overdragelse af landbrugsjord, succession
Beskatning af tjenestemandspension mv. - DBO mellem Danmark og Frankrig
Skattepligt - DBO USA - hjemsted - bolig
Trust - Skattemæssig transparent
Overdragelsessum omfattet af selskabsskattelovens § 2 D
Afgørelser
Anmodning om ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2012 med henblik på ændring af klagerens skattepligtsstatus - Styresignal - Praksisændring
Samlivsophævelse - Skattepligtigt overskud fra udlejning - Skattepligtigt beløb ifølge købsaftale
Brug af udenlandsk arbejdskraft - Arbejdsudleje - Indeholdelse
Åbenbart ulovlig skatteankenævnsafgørelse - Afskrivningsgrundlag - Skøn
Domme
Underleverandører - fradrag for købsmoms - A-skat og AM-bidrag
Skønsmæssig ansættelse - Fradrag for driftsomkostninger
Virksomhedsordningen - korrektion af indskudskonto - overgangsregel
Skønsmæssig ansættelse - forhøjelse af indkomst på baggrund af negativt privatforbrug
Ophør af skattepligt, løn, indsætninger, skærpet bevisbyrde, interesseforbundne parter
Parcelhusreglen og forældrekøb - reel beboelse i ejerperioden - ekstraordinær genoptagelse
Forskerskatteordningen - begrænset skattepligt inden for de seneste 10 år
Nyt fra domstol.dk
Nye straffesager
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Nyt fra EU
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDOForbedring af generationsskiftemulighederne – nu er lovforslaget fremsat Med ønsket om at lette generationsskiftemulighederne for danske familieejede virksomheder – både drevet i selskabsform, og virksomheder drevet i privat regi - er der sendt et udkast til lov-forslag i høring. |
BDOBoligskatter kan føre til restskat for førstegangskøbere Opkrævningen af grundskyld og ejendomsværdiskat sker via skattekortet. Især for førstegangskøbere kan det nemt ende med restskat, hvis de ikke opdaterer deres forskudsopgørelse. I nogle tilfælde gælder det også for året efter købsåret. |
BDOSkiture for personalet – arbejdsgiveres indberetningspligt til Skat Arbejdsgivere er forpligtede til at indberette enkeltstående personalegoder til en værdi på 1.400 kr. (2025) eller derover til Skattestyrelsen. En arbejdsgiverbetalt skitur vil næsten altid blive anset for et indberetningspligtigt gode. |
BDOTo nye domme om TP-dokumentation Skattestyrelsen har en ganske restriktiv tilgang til virksomheders TP-dokumentation, hvilket jævnligt fører til langvarige og dyre skattesager. Begge de nyligt afgjorte sager havde verseret i mere end 10 år. |
Bech-BruunNyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - februar 2025 Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - januar 2025 |
BeierholmAfskrivningsgrundlag for grønne driftsmidler bliver forhøjet Danmark skal være et grønt foregangsland, der viser, vi kan passe på arbejdspladser og økonomi i omstillingsprocessen. Sådan lyder et politisk ønske. Derfor er der netop lavet en aftale om et nyt grønt investeringsvindue, som betyder, at afskrivningsgrundlaget for grønne driftsmidler bliver forhøjet |
Revisorgruppen DanmarkFå styr på skattefri rejse- og befordrings-godtgørelse 2025 Hvordan sikrer du korrekt udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse samt dækning af udgifter til rejse og ophold i ind- og udland? Denne vejledning giver dig overblikket over reglerne – uanset om du er lønmodtager, bestyrelsesmedlem eller selvstændig. Læs med og få styr på detaljerne, så du undgår dyre fejl! |
TVC AdvokatfirmaEj grundlag for at opretholde beskatning af maskeret udlodning I en nyere klagesag blev Skattestyrelsens beskatning af hovedanpartshaver af maskeret udlodning tilsidesat og hjemvist til fornyet behandling |
Skatterådet har på mødet den 25. februar 2025 fulgt Skattestyrelsens indstilling om, at der efter skattekontrollovens § 62, stk. 1, jf. § 59 gives tilladelse til at indhente oplysninger om et pengeinstituts udbetaling af kompensationer til ikke-identificerede fysiske personer.
Spørger havde søgt om erstatning for permanent nedlukning af minkvirksomhed (nedlukningserstatning). Han havde i 2024 modtaget en delafgørelse (indgået forlig) om erstatningen for de minkspecifikke anlægsaktier (bygninger og driftsmidler), fastsat på grundlag af nedlukningsbekendtgørelsens § 5. Det vil sige, at der var truffet afgørelse om anlægsaktivernes afskrevne restværdi pr. 31. december 2029, tilbagediskonteret til 2021. Afgørelsen om den øvrige del af nedlukningserstatningen ville først blive truffet i et efterfølgende indkomstår.
Efter Skatterådets opfattelse ville Spørger opnå erstatning for minkvirksomhedens anlægsaktiver via 1) erstatningsbeløb for tabt fremtidig indtjening og 2) anlægsaktivernes restværdi ultimo 2029, tilbagediskonteret.
Skatterådet bekræftede, at Spørgers beskatningstidspunkt for erstatningsbeløbene for anlægsaktiverne var det tidspunkt, hvor erstatnings- og taksationskommissionen - som 1. instans - ville træffe afgørelse om den samlede erstatning. Der skulle derfor ikke ske beskatning på tidspunkt for delafgørelsen, hvor der alene var fastsat et delelement i den samlede erstatning for minkvirksomhedens bygninger og driftsmidler. Det kunne i den konkrete sammenhæng ikke føre til et andet resultat, at Spørger havde et retskrav på dette delelement/erstatningsbeløb.
Skatterådet lagde bl.a. vægt på, at den resterende del af erstatningen måtte forventes at udgøre en væsentlig del af den samlede erstatning, og at der derfor var en reel usikkerhed om erstatningens størrelse indtil hovedafgørelsen var truffet. Der blev tillige lagt vægt på, at lovgivningen på erstatningsområdet for mink indebar, at det ikke var muligt at foretage en meningsfuld opgørelse af avancer og tab efter afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven, før den samlede erstatning var fastsat.
Faren drev en landbrugsejendom på 110,1 ha med planteavl, med fokus på kartofler.
Faren havde andele i kartoffelmelsfabrik og leveringsrettigheder til kartoffelmel.
Faren ønskede at generationsskifte en del af landbrugsvirksomheden til sin søn. Det var tanken, at generationsskiftet skulle omfatte overdragelse af 53,6600 ha, mens sønnen skulle leje maskiner og leveringsrettigheder til kartofler hos sin far.
Skatterådet bekræftede, at overdragelse af et landbrugsareal af denne størrelse udgør en del af virksomheden, der i sig selv kan udgøre en selvstændig virksomhed, og at der således kan succederes i ejendomsavancen efter kildeskattelovens § 33 C ved overdragelsen.
Der blev herved lagt vægt på, at da der ikke sker overdragelse af hele farens landbrugsvirksomhed eller en ideel andel heraf, er det en betingelse, at det overdragne udgør en del af virksomheden, der i sig selv kan udgøre en selvstændig virksomhed. Det blev lagt til grund, at driften af landbruget var erhvervsmæssigt. Da det omtalte landbrugsareal ikke var af underordnet størrelse, fandt Skatterådet, at der er tale om overdragelse af en del af en virksomhed, der i sig selv kan udgøre en selvstændig virksomhed. At overdragelsen sker i sammenhæng med indgåelse af aftale om leje af maskiner og leveringsrettigheder til kartofler talte også for, at overdragelsen kunne anses for at udgøre en erhvervsvirksomhed.
Spørgers fulde skattepligt til Danmark ophørte i 2016, og spørger havde siden 2016 alene været bosiddende og fuldt skattepligtig i Frankrig. Spørger havde ingen indtægter fra Frankrig, kun pensioner og renteindtægter fra Danmark.
Der var tale om udbetalinger af en tjenestemandspension, folkepension og ATP Livslang pension, hvor de to sidstnævnte pensioner blev beskattet i Frankrig.
Skatterådet kunne bekræfte, at Danmark ikke kunne beskatte spørgers renteindtægter fra Danmark.
Skatterådet kunne i henhold til den nye dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Frankrig artikel 19, stk. 2, litra a bekræfte, at spørgers tjenestemandspension kunne beskattes i Danmark.
Skatterådet kunne også bekræfte, at spørgers folkepension og ATP Livslang pension kunne beskattes i Danmark efter artikel 17, stk. 2, litra c i den nye dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Frankrig, og at spørger efter artikel 22, stk. 3 kunne få den betalte franske skat modregnet i den danske skat, såfremt denne var mindre end den danske skat.
Spørger boede i USA, hvor hun arbejdede på et universitet. Hun havde fået en opholds- og arbejdstilladelse på 5 år. I USA havde hun en lejlighed sammen med sin amerikanske kæreste. Hun havde beholdt sin andelslejlighed i Danmark, som var lejet ud.
Skatterådet kunne i svaret på spørgsmål 1 bekræfte, at Spørger fortsat var fuldt skattepligtig til Danmark. Skatterådet kunne i svaret på spørgsmål 2 bekræfte, at Spørger ikke havde skattemæssigt hjemsted i Danmark, men i USA.
Skatterådet kunne i svaret på spørgsmål 3 bekræfte, at Spørgers indkomst fra Danmark (bibliotekspenge, legater, personligt tilskud fra Uddannelsesministeriet og forlagskompensation) hørte under dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 21.Skatterådet fandt, at spørgsmål 4 om nedslag i dansk skat for skat pålagt i delstat Y bortfaldt, da Spørger ikke skulle betale skat i Danmark, kun i USA.Bindingsperioden på det bindende svar blev begrænset til den 1. juli 2026, hvor opholds- og arbejdstilladelsen udløb.
Det blev ønsket bekræftet, at fire engelske trusts var skattemæssigt transparente for Spørger ud fra et dansk skattemæssigt synspunkt, med den konsekvens, at Spørger skattemæssigt blev anset for ejer af aktiverne i de fire trusts. Det var Spørger, som stiftede alle fire trusts, samt hans hustru og børn, herunder hans mindreårige hjemmeboende børn, som var de eneste begunstigede i alle de fire trusts. Alle fire trusts skulle derfor anses for transparente i forhold til Spørger. Da alle fire trusts ifølge de oplyste oplysninger ikke blev beskattet som selvstændige skattesubjekter i udlandet, kunne de ikke blive omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, om ledelsens sæde, hvorfor de ikke kunne blive omfattet af fondsbeskatningsloven, men forblev transparente i forhold til Spørger.
Spørger havde solgt en aktiebeholdning i et dansk selskab til et tomt britisk selskab. I forbindelse med salget forpligtede Spørger sig til at købe aktier i det britiske selskab. Vederlaget herfor sammensatte sig af aktier i det britiske selskab og et kontantvederlag. Spørger blev herved minoritetsaktionær i det britiske selskab.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2 ikke kunne finde anvendelse på den gennemførte transaktion. Den kontante del af overdragelsessummen blev derfor anset som udbytte. Hverken bestemmelsens ordlyd eller lovforarbejderne hertil indeholder mulighed for dispensation. Lovforarbejderne anfører derimod, at det blev valgt at udforme reglerne, så det objektivt fremgår, hvornår en overdragelse medfører udbyttebeskatning.
Sagen angik, om klageren kunne få ændret sin skatteansættelse for indkomståret 2012 med henblik på en ændring af klagerens skattepligtsstatus med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7, om praksisændring. Landsskatteretten lagde ved sagens afgørelse til grund, at klageren var omfattet af praksisændringen i SKATs styresignal, offentliggjort som SKM2016.269.SKAT. SKAT havde i styresignalet angivet, at styresignalet havde virkning fra og med indkomståret 2015. Landsskatteretten fandt, at dette var en fejl, og Landsskatteretten henviste herved til, at det bindende svar fra Skatterådet blev givet i 2015, hvorfor der efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7, også kunne ske genoptagelse af indkomståret 2012, som var det indkomstår, som klageren ønskede genoptaget med henblik på en ændring af sin skattepligtsstatus. For så vidt angik reaktionsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, anførte Landsskatteretten, at fristen som udgangspunkt skulle regnes fra det tidspunkt, hvor styresignalet blev offentliggjort. Styresignalet angav imidlertid et forkert virkningstidspunkt, herunder særligt at der ikke kunne ske genoptagelse for indkomstår forud for indkomståret 2015. Retten fandt derfor, at styresignalet som følge af fejlen ikke gav klageren anledning til at reagere, og at kundskabstidspunktet derfor i denne sag ikke skulle anses for offentliggørelsen af styresignalet. Ifølge det oplyste fik klageren først med Skattestyrelsens afgørelse af 1. juli 2021 vedrørende forskerskatteordningen kundskab om praksisændringen omtalt i styresignalet. Klageren reagerede ved at anmode om genoptagelse den 20. juli 2021, hvorfor fristen var overholdt. Landsskatteretten ændrede herefter Skattestyrelsens afgørelse, således at Skattestyrelsen blev pålagt at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2012.
Klageren købte i 1995 en ejendom og boede sammen med B i ejendommen fra den 5. juli 1996 til parternes samliv ophørte ultimo 2013. Ved to betingede købsaftaler i 2013 og 2015 solgte klageren ejendommen til sin tidligere samlever, B. Aftalerne blev ikke gennemført, idet B ikke blev godkendt af kreditforeningen, hvilket begge købsaftaler var betinget af. Dette indebar, at de to betingede ejendomsoverdragelser ikke havde skattemæssige konsekvenser, hvorfor reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven ikke fandt anvendelse, således som klageren ellers gjorde gældende.
Ifølge begge betingede købsaftaler skulle B til klageren betale ejendommens udgifter, herunder til kreditforeningen m.v., indtil handlerne faldt endeligt på plads. Det fremgik af købsaftalerne, at B's betalinger ikke skulle tilbagebetales til klageren, hvis handlerne bortfaldt, idet betalingerne i så fald udgjorde kompensation for, at B havde haft rådighed over ejendommen. Henset hertil og efter en samlet, konkret vurdering fandt Landsskatteretten, at B var forpligtet til at betale klageren husleje, der ifølge fremlagte budgetter og en mundtlige aftale udgjorde i alt henholdsvis 178.552,82 kr., 146.178,39 kr. og 152.713,56 kr. i 2014, 2015 og 2016, som var skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4, litra b. Det fremgik af fremlagte kontoudtog, at klageren i de tre år havde afholdt ejendomsskatter med henholdsvis 64.233,82 kr., 67.697,85 kr. og 67.776,54 kr., som Landsskatteretten fandt var fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten anførte, at klageren ikke herudover havde godtgjort at have afholdt fradragsberettigede driftsudgifter til erhvervelsen af de skattepligtige lejeindtægter. Landsskatteretten bemærkede i den forbindelse, at klagerens betalinger til kreditforeningen bestod af afdrag på gæld, der ikke var fradragsberettigede, og rentebetalinger, som klageren allerede havde fratrukket i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.
Af den første betingede købsaftale fremgik, at klageren skulle modtage et beløb på 344.000 kr. fra B, idet B overtog væsentligt indbo, og at klageren i konsekvens heraf skulle etablere et nyt hjem. I overensstemmelse med indholdet af den betingede købsaftale lagde Landsskatteretten til grund, at beløbet udgjorde klagerens vederlag for salg af privat indbo til B, og at vederlaget derfor var skattefrit i medfør af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Landsskatteretten bemærkede, at uanset, at B først skulle betale hele beløbet efter indkomståret 2013, erhvervede klageren ret til beløbet ved aftalens indgåelse i 2013, således at beskatning heraf under ingen omstændigheder kunne ske i efterfølgende indkomstår, hvilket Skattestyrelsens afgørelse var udtryk for.
Af den anden betingede købsaftale fremgik, at klageren erhvervede ret til henholdsvis 60.000 kr. og 360.000 kr., i alt 420.000 kr., uanset om ejendomsoverdragelsen blev gennemført. Beløbet udgjorde derfor ikke betaling for ejendommen. Henset til det oplyste om klagerens og Bs økonomi fandt Landsskatteretten, at beløbet heller ikke i medfør af retspraksis herom kunne anses som et skattefrit kompensationsbeløb til klageren i anledning af samlivsophævelsen. Klageren var herefter skattepligtig af beløbet i henhold til statsskattelovens § 4 ved aftalens indgåelse i 2015.
Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse.
Sagen angik, om et selskabs brug af udenlandsk arbejdskraft fra et polsk selskab skulle anses for arbejdsudleje, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, om selskabet dermed skulle have indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af de vederlag, som det polske selskab modtog for udført arbejde, og om selskabet hæftede for ikke-indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Efter en samlet vurdering fandt Landsskatteretten, at det arbejde, der af det polske selskabs medarbejdere blev udført for selskabet, udgjorde et naturligt led i selskabets drift, og at arbejdet ikke var tilstrækkeligt udskilt fra selskabet. Landsskatteretten tiltrådte derfor Skattestyrelsens afgørelse, hvorefter der forelå arbejdsudleje omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3. Da der således forelå arbejdsudleje, var de polske medarbejderes arbejde i selskabets lokaler ikke udtryk for, at det polske selskab herved udøvede et erhverv med fast driftssted i Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, 1. pkt., med den virkning, at selskabet ikke havde pligt til at indeholde kildeskat og arbejdsmarkedsbidrag. Tilsvarende udøvede det polske selskab ikke et erhverv med fast driftssted i Danmark på grund af, at aftaler om arbejdet blev tilrettelagt og indgået af danske medarbejdere fra det polske selskabs danske koncernselskab og af det polske selskabs direktør, der var bosat i Danmark.
Selskabet var bekendt med grundlaget for, at der var tale om arbejdsudleje, og havde ikke haft føje til at tro, at der ikke skulle indeholdes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. bl.a. SKM2022.228.HR. Landsskatteretten tiltrådte derfor også Skattestyrelsens afgørelse, hvorefter selskabet hæftede for de indeholdelsespligtige beløb, jf. kildeskattelovens 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.
Landsskatteretten stadfæstede således Skattestyrelsens afgørelse.
Klageren var kommanditist i et kommanditselskab, der erhvervede en fast ejendom i 2004. Skattestyrelsen traf den 14. juni 2019 afgørelse om at forhøje klagerens indkomst for indkomståret 2017 med i alt 781.000 kr. vedrørende genvundne afskrivninger, ikke godkendt tab efter afskrivningsloven og fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningsloven. Forhøjelsen var begrundet i, at en del af kommanditselskabets anskaffelsessum for ejendommen var et udbyderhonorar, der ikke kunne indgå i afskrivningsgrundlaget. Den 25. januar 2023 traf skatteankenævnet afgørelse om, at Skattestyrelsens afgørelse var ugyldig, fordi afgørelsen ikke kunne træffes efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 3, hvorefter en ansættelse, der beroede på en ændret bedømmelse af et afskrivningsgrundlag for et indkomstår, der lå uden for fristerne i § 26, kunne foretages eller ændres efter stk. 1, medmindre ansættelsen beroede på et skøn. Skatteankenævnet anførte, at Skattestyrelsens afgørelse beroede på et skøn. Ved afgørelse af 20. juni 2023 traf Skatterådet i medfør af skatteforvaltningslovens § 2, stk. 3, afgørelse om, at skatteankenævnets afgørelse af 25. januar 2023 var åbenbart ulovlig.
Landsskatteretten tiltrådte afgørelsen om, at udbyderhonoraret ikke kunne indgå i afskrivningsgrundlaget. Med henvisning til bl.a. SKM2013.494.VLR fandt Landsskatteretten, at afgørelsen om, at udbyderhonoraret ikke kunne indgå i afskrivningsgrundlaget beroede på en retlig vurdering og ikke et skøn, hvorfor betingelserne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 3, for Skattestyrelsens ændring af afskrivningsgrundlaget havde været til stede. Landsskatteretten fandt videre, at skatteankenævnets afgørelse var åbenbart ulovlig og stadfæstede derfor Skatterådets afgørelse.
Sagens tvistepunkt var, om sagsøgeren havde anvendt underleverandører eller egne ansatte til at levere arbejdsydelser til sine kunder. Retten gav Skatteministeriet medhold i, at sagsøgeren ikke havde løftet den skærpede bevisbyrde for, at selskabet havde anvendt underleverandører. Retten lagde til grund, at arbejdet i stedet var udført af sagsøgerens egne ansatte, og at selskabet havde haft lønudbetalinger, som der ikke var indeholdt A-skatter og AM-bidrag af. Retten fandt, at skattemyndighederne med rette havde nægtet sagsøgeren et momsmæssigt fradrag for indkøb af underleverandørydelser, og sagsøgeren var ansvarlig for betaling af de ikke-indeholdte A-skatter og AM-bidrag, som skattemyndighederne skønsmæssigt havde opgjort. Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.
Sagen angik, om sagsøgeren, som drev en enkeltmandsvirksomhed, havde løftet bevisbyrden for, at skattemyndighedernes forhøjelse af overskud af virksomhed for indkomstårene 2015 og 2016 skulle tilsidesættes.
Skattemyndighederne havde forhøjet sagsøgerens overskud af virksomhed dels på baggrund af en skønnet yderligere omsætning, dels på baggrund af nægtelse af fradrag for hævdede udgifter til leje af kokke.
Retten fandt, at skattemyndighederne havde været berettiget til at skønne over sagsøgerens overskud af virksomhed i de omhandlede indkomstår. Da sagsøgeren ikke havde godtgjort, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelser var åbenbart urimelige eller hvilede på et forkert grundlag, var der ikke var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn.
Retten fandt herudover, at sagsøgeren ikke havde løftet sin skærpede bevisbyrde for, at de hævdede udgifter til leje af kokke udgjorde driftsomkostninger for virksomheden.
Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.
Sagen angik, om sagsøgeren var berettiget til at lægge en korrigeret saldo for sin indskudskonto i virksomhedsskatteordningen til grund, således at sagsøgeren kunne opspare overskud i ordningen i indkomstårene 2019 og 2020.
Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at indskudskontoen blev opgjort forkert ved opstart af virksomhedsordningen i 2011. Retten lagde vægt på, at sagsøgeren under sagens behandling for skattemyndighederne og domstolene havde angivet forskellige opgørelser heraf, samt at sagsøgeren ved fem skatteregnskaber havde oplyst indskudskontoen til at følge den oprindeligt opgjorte indskudskonto. Endvidere lagde retten vægt på, at sagsøgeren i 2016 uberettiget havde korrigeret sin indskudskonto uden at foretage en anmeldelse til skattemyndighederne.
Retten fandt endvidere, at en overgangsregel om opsparing af en negativ indskudskonto ikke fandt anvendelse, idet indskudskontoens saldo ikke var omfattet af bagatelgrænsen i medfør af overgangsreglen.
Skatteministeriet blev på denne baggrund frifundet.
Ankesagen angik, om appellanten havde løftet bevisbyrden for, at Landsskatterettens skønsmæssige forhøjelse af hans indkomst for indkomståret 2011 i henhold til statsskattelovens § 4 hvilede på et forkert grundlag eller var åbenbart urimelig. Spørgsmålet var i den forbindelse særligt, om appellanten havde bevist, at det var åbenbart urimeligt, at udgiften til opførelsen af hans hus i 2011 var skønnet til samlet 2.200.000 kr., og at han havde brugt 100.000 kr. på genkøb af stjålne materialer. Der var i sagen enighed om, at skattemyndighederne var berettigede til at foretage en skønsmæssig ansættelse.
Der var i sagen for byretten foretaget syn og skøn vedrørende de samlede udgifter til opførelse af ejendommen. Skønsmandens vurdering af den samlede værdi af opførelsen af ejendommen var knapt 1 mio. kr. højere end skattemyndighedernes vurdering. Byretten fandt, at Landsskatterettens skøn over værdien måtte anses for retvisende og rimeligt, og at ikke enhver afvigelse fra skattemyndighedernes skøn vedrørende enkelte elementer indeholdt i skønnet medfører, at sagen bør hjemvises. Byretten frifandt derfor Skatteministeriet (SKM2023.349.BR).
Landsretten stadfæstede dommen af de af byretten anførte grunde og tiltrådte, at appellanten ikke havde godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse var åbenbart urimelig eller hvilede på et forkert grundlag. Landsretten bemærkede herved, at der ikke foreligger oplysninger om, at der forud for indkomståret 2011 skulle være betalt et større beløb kontant, end hvad Landsskatteretten havde lagt til grund, eller at det skulle have en betydning, at skønserklæringen var baseret på 2011- og ikke 2010-priser.
I den ene af to sambehandlede sager fandt retten, at en udgift i selskabets årsrapport til personaleudgifter med 339.026 kr., var lønindtægt for skatteyder, som var direktør i selskabet. Der var ikke ansatte i selskabet, og retten lagde vægt på, at årsrapporten blev godkendt på selskabets generalforsamling, samt at der i den interne specifikation for regnskabet fremgik, at personaleudgifterne udgjorde vederlag til direktionen.
I den anden af de to sambehandlede sager fandt retten desuden, at skatteyderen ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at hendes skattepligt til Danmark ophørte den 18. marts 2012. Retten lagde blandt andet vægt på, at skatteyderen ifølge købsaftaler dateret den 15. marts 2012 solgte to ejendomme i Danmark til et selskab, som skatteyderen stiftede den (red.fjernet.dato5), og var direktør i indtil den 11. marts 2012, og som siden stiftelsen var 100 % ejet af et selskab, hvori skatteyderens ægtefælle var kapitalejer. Desuden at overdragelsen af ejendommene først blev tinglyst i 2021 og 2022, at det af skatteyderens kontoudtog for perioden 2012 og 2013 fremgik, at hun havde haft udgifter til dyrlæge, dagligvarebutikker og byggemarkeder i området omkring de omhandlende ejendomme, ligesom hun ikke havde redegjort for, hvortil hun efter den 18. marts 2012 skulle være skattepligtig.
Endelig fandt retten, at skatteyderen ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at en række indsætninger på hendes konti stammede fra allerede beskattede eller skattefri midler.
Sagen angik, hvorvidt den i sagen omhandlede ejerlejlighed havde tjent til bolig i ejendomsavancebeskatningslovens forstand i skatteyderens ejerperiode, således at betingelserne for skattefrihed af avancen efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, var opfyldt. Derudover var der også et spørgsmål i sagen om, hvorvidt skatteyderens skatteansættelse kunne genoptages ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 5.
Retten fastslog, at det er skatteyderens bevisbyrde, at ejendommen har tjent til bolig i en del af skatteyderens ejertid. Det blev lagt til grund, at skatteyderen boede i ejerlejligheden fra marts 2016 til februar 2018, at han overtog gælden i ejerlejligheden pr. den 1. juli 2017, samt at skatteyderen den 15. september 2017 blev tinglyst som ejer af ejerlejligheden.
I forhold til spørgsmålet om, hvornår skatteyderen havde erhvervet ejerlejligheden fra sin far, fandt retten, at der forelå en endelig og bindende aftale mellem skatteyderen og hans far vedrørende køb af ejerlejligheden efter den 3. september 2017, hvor skødet vedrørende ejerlejligheden blev udarbejdet og tinglyst.
Herefter anførte retten, at ejerlejligheden blev besigtiget af en ejendomsmægler den 30. juli 2017, som foreslog at udbyde ejerlejligheden til 4.495.000 kr. Det fremgik videre i sagen, at skatteyderen og hans ægtefælle den 30. juli 2017 havde budt på en anden ejendom, men at denne ejendom blev solgt til anden side, og at skatteyderen og hans ægtefælles den 21. september 2017 underskrev en købsaftale vedrørende køb af et hus, som de i februar 2018 flyttede ind i.
På den baggrund fandt retten, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at hans ophold i ejerlejligheden i ejerperioden havde karakter af reel beboelse.
I forhold til spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse, fandt retten, at skatteyderen havde handlet i hvert fald groft uagtsomt ved at undlade at selvangive fortjenesten, samt at fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, var overholdt.
Retten fandt derfor, at ejendomsavancen ved salget af ejerlejligheden var skattepligtig, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1. Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Betingelserne for anvendelse af forskerskatteordningen var ikke opfyldt, fordi den pågældende person ifølge de gældende årsopgørelser inden for de seneste 10 år forud for tjenesteforholdets påbegyndelse havde været begrænset skattepligtig af lønindkomst til Danmark, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1.
Straf - skat - Tast Selv - forsæt T var tiltalt for overtrædelse af skattekontrollovens § 82, stk. 1, jf. tidligere § 13, stk. 1, jf. straffelovens § 89, ved for indkomstårene 2015-2017 med forsæt til unddragelse af skat, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for skatteansættelsen, idet T via Tast Selv den 10. september 2018 indberettede fradrag for indskud på iværksætterkonto, gevinst på obligationer, der var optaget til handel på reguleret marked, fradrag for renteudgifter af offentlig gæld, tab på danske aktier, der ikke var optaget til handel på reguleret marked, samt udbytte af danske aktier, der ikke var optaget til handel på reguleret marked, som han ikke var berettiget til. Statskassen blev herved unddraget 106.584 kr. i skat i alt. T forklarede, at han ikke selv var i stand til at foretage ændringerne, men at han tidligere havde fået hjælp til at indberette kørselsfradrag. Han boede på et værelse og opbevarede sine personlige oplysninger, herunder nøglekort og sygesikringskort, i sit ulåste værelse, og der kom andre på adressen. Byretten lagde til grund, at der den 10. september 2018 med T's NemID blev logget på Tast Selv og rettet i årsopgørelserne for 2015-17. T's forklaring fandtes troværdig. Retten fandt ikke, at anklagemyndigheden overfor T's forklaring havde løftet bevisbyrden for, at T havde foretaget eller medvirket til indtastningen og dermed forsætligt til skatteunddragelse. T havde imidlertid opbevaret sine personlige oplysninger så uforsvarligt, at skatteunddragelsen kunne tilregnes ham som groft uagtsom. T idømtes en bøde på 75.000 kr. Anklagemyndigheden ankede dommen med påstand om domfældelse i overensstemmelse med den for byretten rejste tiltale samt skærpelse. T påstod stadfæstelse. Landsretten fandt det bevist, at de af tiltalen omfattede indberetninger var foretaget af T, og han fandtes herved skyldig i overensstemmelse med tiltalen for byretten. Landsretten stadfæstede bødefastsættelsen under henvisning til, at var tale om en ukompliceret straffesag, og sagsbehandlingstiden forud for sagens fremsendelse til byretten så væsentligt overskred det rimelige. |
Journalnr: 22/0107814
Handel med kryptovaluta
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren ikke er berettiget til et ligningsmæssigt fradrag i forbindelse med handel med kryptovaluta. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-01-2025
Journalnr: 14/0191834
Renteskat
Klagen skyldes, at SKAT har anset selskabet for indeholdelsespligtigt af renteskat. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 31-01-2025
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 13-03-2025 dom i C-135/24 Tilnærmelse af lovgivningerne John Cockerill
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber i forskellige medlemsstater - direktiv 2011/96/EU - artikel 1, stk. 4 - forebyggelse af svig og misbrug - artikel 4, stk. 1 - forbud mod beskatning af modtaget overskud - direkte virkning - udbytte udloddet af et datterselskab indgår i moderselskabets beskatningsgrundlag - fradrag for udbytte udloddet til moderselskabet i dets beskatningsgrundlag - begrænsning af fradraget - ordning for koncernintern overførsel, der tillader overførsel af overskud fra visse selskaber til andre
Den 13-03-2025 indstilling i C-142/24 Frie kapitalbevægelser Familienstiftung
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - artikel 40 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde - EUF-traktatens artikel 63 - de frie kapitalbevægelser - arve- og gaveafgift - beskatning af en vederlagsfri formueoverførsel inter vivos med henblik på oprettelsen af en familiefond - familiefond med hjemsted i Liechtenstein - beskatning med gaveafgiften i Tyskland - skattemæssig forskelsbehandling til skade for den udenlandske familiefond - begrundelse - almene hensyn - sammenhængen i skattesystemet - erstatningsarveafgift - proportionalitet
Den 27-03-2025 indstilling i C-92/24 Banca Mediolanum Banca Mediolanum - II Banca Mediolanum - III
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - direktivet om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (moder- og datterselskabsdirektivet) - omfanget af den dobbeltbeskatning, der skal undgås - inddragelse af 50% af det udbytte, der er modtaget fra et datterselskab, i beregningsgrundlaget for en regional afgift på indtægtsgivende virksomhed (IRAP) - IRAP’s lighed med en selskabsskat, som beskatter selskabers indkomst
Answer for question E-001716/24
Taxation measures to support people with disabilities in the EU
Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner
Bekendtgørelse af lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven), LBK nr 207 af 21/02/2025. Udstedt af Skatteministeriet
Bekendtgørelse om anmeldelse af personer og virksomheder i Spillemyndighedens hvidvaskregister, BEK nr 239 af 27/02/2025. Udstedt af Skatteministeriet
Bilag 7 |
Bilag 8 |
Bilag 9 | Henvendelse af 25/2-25 fra FSR - danske revisorerHv FSR L 123 (pdf-version) |
Bilag 10 |
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Spm. 5 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 24/2-24 fra Landbrug & Fødevarer |
Spm. 6 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 25/2-25 fra DAHL Advokatpartnerselskab |
Spm. 7 |
Spm. 8 | Spm. om kommentar til henvendelsen af 25/2-25 fra FSR - danske revisorer |
Spm. 9 | Spm. om, i hvilket omfang lovændringen vil medføre øget koncentration af formue |
Spm. 10 |
Spm. 11 |
Spm. 12 |
Spm. 13 |
Bilag 1 | Høringsskema og høringssvar, fra skatteministerenHøringsskema (pdf-version) |
Bilag 150 |
Bilag 154 | Aftaletekst for betinget eftergivelse af gæld til det offentlige |
Bilag 155 | Statusorientering på ejendomsområdet for oktober, november og december 2024 |
Spm. 185 |
Spm. 188 |
Spm. 189 |
Spm. 190 |
Spm. 193 |
Spm. 194 |
Spm. 195 |
Spm. 196 |
Spm. 197 |
Spm. 198 |
Spm. 199 |
Spm. 200 |
Spm. 201 | Vil ministeren oplyse, hvilken effekt børneopsparinger isoleret set har på GINI-effekten i Danmark? Svar |
Spm. 202 |
Spm. 203 |
Spm. 235 |
Spm. 238 |
Spm. 239 |
Spm. 240 |
Spm. 241 | Vil ministeren oplyse, hvad det vil koste i tabt skatteprovenu at sænke selskabsskatten til 15 pct.? Svar |
Spm. 250 |
Spm. S 726 |
Spm. S 727 | Om at der på området for korttidsudlejning er behov for en regelforenkling. |
Spm. S 759 |