Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail som er årets næstsidste.
Hvis du synes, det er et stykke tid siden, SkatteMail har indeholdt afgørelser fra Afgørelsesdatabasen, så har du ret - jeg har måttet "bygge systemet om" på grund af ændringer hos Skatteforvaltningens samarbejdspartner. De manglende afgørelser bringes i næste uge.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Depechen-artikel: Advarsel til virksomheder, der bruger udenlandsk arbejdskraft
Depechen-artikel: Gavegæld – lyder smart, men virker ikke
Depechen-artikel: Kviklån: Overset skattefradrag for låneomkostninger
Depechen-artikel: Advarsel til virksomheder, der bruger udenlandsk arbejdskraft
Kalender: BDO Finanskalender 2022
Skattefradrag for håndværkere synger på sidste vers
Transfer pricing-dokumentation kræver øget fokus
Government support cushions tax revenues in OECD countries from the worst impacts of the COVID-19 crisis
Værdiansættelse ved generationsskifte
Finanslovsaftale for 2022 er på plads
Skatteyder havde ikke handlet groft uagtsomt
Landsskatteretten har ændret gennemført beskatning efter kontrol af bl.a. handel med kryptovaluta
Bindende svar
Beskatning af amerikansk pensionsopsparing
Afgørelser
Afslag på genoptagelse af ejendomsværdiskat beregnet på baggrund af en ejendomsvurdering med et forkert antal m2 - Genoptagelse og forhøjelse af ejendomsværdiskat
Beskatning af udbytte hos personer - Aktionærlån - Fri bil
Værdi af vederlagsfri benyttelse af andelslejlighed
Genoptagelse af vurdering - Reglerne om partsrepræsentation
Aktieindkomst - Aktieavance - Aktier udtaget ved skilsmisse
Konsekvensrettelse af grundværdiansættelsen
Fritagelse for betaling af skattetillæg ikke imødekommet
Fortjeneste ved handel med kryptovaluta - Bitcoins
Handel med kryptovaluta og indbetalinger på bankkonto - Skattepligtig indkomst
Refusion af udbytteskat - Forældelsesfrist
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDODepechen-artikel: Advarsel til virksomheder, der bruger udenlandsk arbejdskraft En spritny dom fra Højesteret vil med stor sandsynlighed medføre, at Skattestyrelsen vil intensivere kontrollen af virksomheder, der bruger udenlandske underleverandører, med henblik på at statuere arbejdsudleje |
BDODepechen-artikel: Gavegæld – lyder smart, men virker ikke Har du en pæn formue, men kun begrænsede likvide midler, så hjælper det ikke at udstede et gavegældsbrev, hvis du gerne vil give dine børn og børnebørn et stort pengebeløb i julegave |
BDODepechen-artikel: Kviklån: Overset skattefradrag for låneomkostninger Det er ukendt for de fleste, at stiftelsesgebyrer, der betales for lån og kreditter med en løbetid på under to år, kan fratrækkes på årsopgørelsen, og at man selv skal sørge for, at beløbet kommer med |
BDODepechen-artikel: Advarsel til virksomheder, der bruger udenlandsk arbejdskraft En spritny dom fra Højesteret vil med stor sandsynlighed medføre, at Skattestyrelsen vil intensivere kontrollen af virksomheder, der bruger udenlandske underleverandører, med henblik på at statuere arbejdsudleje |
BDOKalender: BDO Finanskalender 2022 Med BDO's finanskalender 2022 er du altid sikret et godt overblik over, hvornår du skal indberette skat og moms samt klare anden vigtig bogføring. |
DeloitteSkattefradrag for håndværkere synger på sidste vers Som en del af finansieringen af finansloven for 2022 er aftaleparterne enige om at afskaffe håndværksdelen i BoligJobordningen permanent med virkning fra 1. april 2022. |
EYTransfer pricing-dokumentation kræver øget fokus Transfer pricing-dokumentation skal indsendes som en del af den årlige selvangivelsesproces. |
OECDThe impact of the COVID-19 pandemic on tax revenues was less pronounced than during previous crises, in part due to government support measures introduced to support households and businesses, according to new OECD research published today. |
PwCVærdiansættelse ved generationsskifte I forbindelse med finanslovsaftalen for 2020 nedsatte Folketinget en ekspertgruppe, der skulle se på værdiansættelser ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder. Dette var foranlediget af, at finanslovsaftalen rummede en forhøjelse af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte fra 5 % til 15 %. |
PwCFinanslovsaftale for 2022 er på plads Fradraget for håndværksydelser i BoligJobordningen afskaffes fra 1. april 2022. Det er den eneste virkelige skattemæssige nyhed i den finanslovsaftale for 2022,... |
TVC AdvokatfirmaSkatteyder havde ikke handlet groft uagtsomt I en netop afsluttet klagesag fik skatteyder medhold i, at han ikke havde handlet mindst groft uagtsomt, hvorfor der ikke var grundlag for at gennemføre en beskatning, der ellers var enighed om var korrekt. |
TVC AdvokatfirmaLandsskatteretten har ændret gennemført beskatning efter kontrol af bl.a. handel med kryptovaluta En gennemført beskatning som følge af oplysninger om handel med kryptovalutaer er blevet ændret af flere grunde, herunder Skattestyrelsens manglende iagttagelse af fristregler samt skatteyderens mulighed for at fremlægge dokumentation. |
Spørger havde en amerikansk pensionsordning, som bestod af en Traditional 401(k), hvor der havde været bortseelse i amerikansk indkomst for arbejdsgivers indbetalinger og fradrag for spørgers egne indbetalinger, og en Roth 401(k), der udelukkende bestod af spørgers egne indbetalinger, og hvor der ikke havde været fradrag for indbetalingerne. Roth 401(k) var i juli 2021 omlagt til en Roth IRA.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgers ordning i sin helhed kunne omfattes af pensionsbeskatningslovens § 53 B, da samtlige indbetalinger til ordningen ikke var sket med fradrag eller bortseelse i positiv amerikansk indkomst, jf. § 53 B, stk. 3.
Skatterådet bekræftede, at spørgers ordning ved den skattemæssige kvalifikation i Danmark, kunne anses for to separate ordninger, bestående af en Traditional 401(k) og en Roth IRA (tidl. Roth 401(k)). Traditional 401(k)-ordningen var omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 B. Derfor blev spørger beskattet af udbetalinger fra ordningen, jf. § 53 B, stk. 6, men ikke af det løbende afkast, jf. § 53 B, stk. 5. Da Skatterådet anså en Traditional 401(k) for omfattet af artikel 18 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, havde USA dog beskatningsretten til udbetalingerne. Danmark skulle derfor lempe i den danske skat efter metoden exemption med progression, jf. overenskomstens art. 23, stk. 3, litra c. Det betød, pensionsudbetalingerne alene påvirkede den danske skat ved progressionsvirkningen af udbetalingerne.
Roth IRA (tidligere Roth 401(k)) var omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, og blev derfor beskattet af det løbende afkast på ordningen, jf. § 53 A, stk. 3. Der skete ikke beskatning af udbetalinger fra ordningen, idet der ikke havde været fradrags- eller bortseelsesret i USA eller i Danmark, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5.
Skatterådet kunne dog ikke bekræfte, at spørger skulle have lempelse i dansk skat for den skat, der blev betalt til USA i forbindelse med omlægningen af Roth 401(k) til en Roth IRA, idet den udløste amerikanske skat var en skat af afkastet. Efter SKM 2019.113.SR var afkast af pensionsordninger omfattet af artikel 21 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, hvorefter det kun var det land, hvor modtageren af indkomsten var hjemmehørende, der kunne beskatte indkomsten. Efter art. 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten var spørger hjemmehørende i Danmark.
Sagen angik, hvorvidt klageren var berettiget til at få genoptaget skatteansættelsen for indkomstårene 2006 - 2014 med henblik på at få nedsat ejendomsværdiskatten.
Klageren foretog en tilbygning på 40 m2 på sin ejendom, således at ejendommens bebyggede areal herefter udgjorde 158 m2. Klageren indberettede tilbygningen til kommunen, som ved en fejl registrerede i BBR, at ejendommens bebyggede areal - efter tilbygningen - udgjorde 276 m2, idet kommunen fejlagtigt antog, at tilbygningen udgjorde 158 m2 og ikke 40 m2. Den fejlagtige registrering blev ajourført pr. 1. oktober 2005. Klageren gjorde i september 2008 kommunen opmærksom på fejlen i BBR, og kommunen rettede herefter fejlen i BBR. Rettelsen blev ajourført pr. 30. september 2008.
Klagerens ejendomsværdiskat for indkomstårene 2005 - 2014 blev beregnet på grundlag af en ejendomsværdi, der var fastsat ud fra et bebygget areal på 276 m2. SKAT havde ved en fejl således ikke fået registreret, at kommunen i september 2008 havde rettet den fejlagtige registrering af det bebyggede areal. Beregningen og opkrævningen af ejendomsværdiskatten indgik i klagerens årsopgørelser for de pågældende indkomstår, der blev lagt i klagerens skattemappe i marts måned i året efter det pågældende indkomstår.
Klageren anmodede i november 2017 SKAT om at få ændret vurderingen af ejendommen for 2001 og at få tilbagebetalt den for meget opkrævede ejendomsværdiskat. SKAT imødekom anmodningen om at ændre ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2005 og 2007, men ændringen blev alene tillagt virkning fremadrettet.
Klageren anmodede herefter Skattestyrelsen om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2006 - 2014 med henblik på at få nedsat ejendomsværdiskatten. Skattestyrelsen afslog denne anmodning.
Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen, idet skatteforvaltningslovens § 33, stk. 7, udelukkede, at de ændrede ejendomsvurderinger og dermed beregningsgrundlaget for den lavere ejendomsværdiskat kunne have tilbagevirkende skattemæssig virkning, hvormed der hverken var grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1, eller efter de øvrige bestemmelser i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.
Sagen angik blandt andet, hvorvidt klageren skulle beskattes af aktionærlån efter ligningslovens § 16 E. Landsskatteretten fandt, at klageren ikke kunne beskattes af hævninger på en mellemregningskonto forud for det tidspunkt, hvor selskabet blev stiftet, uanset at selskabet i forbindelse med virksomhedsomdannelsen skattemæssigt blev etableret med tilbagevirkende kraft.
Klageren havde benyttet sin brors andelslejlighed i indkomstårene 2017, 2018 og 2019. Klagerens bror, udlejeren, ejede ikke andelslejligheden, men havde alene brugsretten til andelslejligheden. Landsskatteretten fandt, at lejeværdien skulle opgøres efter, hvad udlejeren lovligt kunne opnå ved udlejning til tredjemand. Efter en konkret vurdering fandt Landsskatteretten, at lejeværdien skulle opgøres efter andelsboligforeningens vedtægter, hvoraf det fremgik, at lejens størrelse forudsætningsvist ikke måtte overstige boligafgiften.
Sagen angik, om klageren var berettiget til at få genoptaget ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2015. Vurderingsstyrelsen afslog anmodningen om genoptagelse under henvisning til, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke var opfyldt. Vurderingsstyrelsen fandt, at der var tale om ekstraordinær genoptagelse, idet anmodningen om genoptagelse som følge af manglende dokumentation for et fuldmagtsforhold først blev anset for indgivet efter, at fristen for at anmode om ordinær genoptagelse var udløbet. Landsskatteretten fandt, at anmodningen om genoptagelse skulle behandles efter reglerne om ordinær genoptagelse og hjemviste derfor sagen til fornyet behandling ved Vurderingsstyrelsen. Landsskatteretten lagde herved til grund, at klageren på tidspunktet for indgivelsen af anmodningen om genoptagelse var repræsenteret af den repræsentant, som indsendte anmodningen på vegne af klageren.
Sagen angik, om Skattestyrelsen havde været berettiget til at foretage ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014 med henblik på at beskatte klageren af en aktieavance. Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen ikke havde været berettiget til at foretage en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014, idet klageren ikke havde handlet groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet aktieavancen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Landsskatteretten henså herved til klagerens oplysning om, at hun ikke havde kendskab til, at hendes tidligere ægtefælle havde en yderligere beholdning af aktier, og at klageren som følge heraf var af den overbevisning, at hun ved skilsmissen fik overdraget halvdelen af den beholdning af aktier, som klageren og hendes tidligere ægtefælle tilsammen ejede før den 1. januar 2006.
Sagen angik, hvorvidt klageren var berettiget til at få genoptaget og ændret ansættelsen af en erhvervsejendoms grundværdi pr. 1. oktober 2016 som følge af, at vurderingsankenævnet havde truffet afgørelse om ændring af erhvervsejendommens ejendomsværdi pr. 1. oktober 2012. Landsskatteretten fandt, at vurderingsankenævnets afgørelse ikke gav anledning til ændring af erhvervsejendommens grundværdi, og at klageren derfor ikke var berettiget til at få genoptaget og ændret grundværdien pr. 1. oktober 2016.
Sagen angik, hvorvidt klageren var berettiget til fritagelse for betaling af skattetillæg i henhold til skattekontrollovens § 73, stk. 4. Landsskatteretten fandt, at klageren, der fyldte 9 år i det omhandlede indkomstår, havde pligt til at indberette sin skattepligtige indkomst, uanset at den beregnede skat på grund af indkomstens størrelse kunne modregnes i klagerens personfradrag. Landsskatteretten lagde herefter til grund, at klageren ikke havde indberettet rettidigt, og at det derfor var med rette, at Skattestyrelsen havde pålagt klageren et skattetillæg på 2.500 kr. Landsskatteretten fandt endvidere, at det var med rette, at Skattestyrelsen ikke havde imødekommet klagerens anmodning om fritagelse for betaling af skattetillægget. Der blev herved henset til, at klageren ikke havde godtgjort, at den for sene indberetning var sket på grund af særlige omstændigheder, som klageren ikke havde haft indflydelse på og ikke havde kunnet forudse. Det blev ved denne vurdering ikke tillagt betydning eller anset for at have udgjort en hindring for rettidig indberetning, at klageren var mindreårig, og at der var tale om et mindre skattepligtigt beløb, som kunne modregnes i personfradraget.
I 2017 og 2018 var der indsat henholdsvis 116.348 kr. og 50.345 kr. på klagerens konto. Indsætningerne angik salg af kryptovaluta. Over for Skattestyrelsen havde klageren oplyst, at han i 2010 eller 2011 købe en Playstation, som uden hans vidende indeholdt 3 bitcoins, og at indsætningerne i 2017 og 2018 udgjorde salgssummen for disse. Da klageren ikke havde dokumenteret rigtigheden af denne oplysning, havde Skattestyrelsen lagt til grund, at klageren havde erhvervet de 3 bitcoins i spekulationshensigt og beskattet ham af indsætningerne.
Landsskatteretten henviste til statsskattelovens § 4 og til klagerens oplysning om, at han i 2010 eller 2011 købte en Playstation, hvorpå der lå 3 bitcoins. Videre henviste Landsskatteretten til klagerens oplysning om, at han ved købet ikke var opmærksom på, at de 3 bitcoins fulgte med, hvorfor han umuligt kunne have haft spekulationshensigt ved anskaffelsen. Klageren oplyste også, at der ikke fandtes en kvittering for købet. Der forelå heller ingen oplysninger om sælgeren af den omhandlede Playstation, herunder om sælgeren ved salget var opmærksom på, at der lå 3 bitcoins på denne. I 2017 og 2018 solgte klageren de 3 bitcoins for i alt 166.693 kr. Da klageren herved havde oppebåret fortjenester i de to indkomstår på i alt 166.693 kr., og da det ikke udelukkede beskatning af fortjenesterne, at klageren angiveligt ikke var opmærksom på de 3 bitcoins ved købet af den omhandlede Playstation, var klageren skattepligtig af fortjenesterne. Med denne begrundelse stadfæstede Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse.
Landsskatteretten fandt ud fra en ordlydsfortolkning af bekendtgørelsen om kort ligningsfrist § 1, stk. 2, nr. 4, at klager ikke var omfattet af den ordinære ansættelsesfrist i § 26, men af den forkortede frist. Landsskatteretten lagde vægt på, at klageren i det pågældende indkomstår ikke havde haft en indkomst som følge af salg af bitcoins. Det forhold, at klager ejede bitcoins kunne ikke føre til et andet resultat, henset til, at han endnu ikke havde solgt dem og dermed ikke opnået en gevinst eller indkomst. Skattestyrelsen havde heller ikke godtgjort, at betingelsen for fristgennembruddet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, var opfyldt, samt at den lille fristregel i stk. 2 var iagttaget. Landsskatteretten fandt derfor ikke, at Skattestyrelsen havde overholdt fristen for at ændre klagerens skatteansættelse for indkomståret 2017.
Klagen drejede sig om, hvorvidt en anmodning om refusion af udbytteskat var fremsat inden for forældelsesfristen.
Indtil praksisændringen ved SKM2016.263.SKAT fremgik det af Den Juridiske Vejledning, at der gjaldt en 5-årig forældelsesfrist for krav på refusion af for meget betalt udbytteskat. Landsskatteretten bemærkede, at forældelsesfristen på 5 år i kildeskattelovens § 67 A i kraft af henvisningen til kildeskattelovens § 65 måtte anses at vedrøre både krav på indeholdelse af udbytteskat og krav på refusion af for meget indeholdt udbytteskat. Retten henså til, at krav på refusion af for meget indeholdt udbytteskat måtte anses for et krav omfattet af kildeskattelovens § 65, idet kravet udsprang af indeholdelsen. At den endelige udbytteskat ikke fremgår af kildeskattelovens § 65, og at der ved vurderingen af, om der skal ske refusion, tillige skal henses til andre bestemmelser, ansås ikke for afgørende. Retten henså også til, at det af lovforarbejderne til kildeskattelovens § 67 A fremgår, at krav om tilbagesøgning af for meget indeholdt kildeskat vil kunne ske inden for den foreslåede 5 års-frist. I den forbindelse anses det at være udbyttemodtageren, der er den berettigede i forhold til tilbagesøgning af for meget indeholdt udbytteskat. Endvidere bemærkede retten, at bestemmelsen i kildeskattelovens § 69 B, der er indsat senere end § 67 A, ikke indeholder hjemmel til refusion af for meget indeholdt udbytteskat, men alene vedrører bestemmelser om frist for udbetaling, renter og sikkerhedsstillelse. Retten bemærkede endvidere, at en lovmæssig frist ikke kan ændres ved styresignal. Retten fandt herefter, at forældelsesfristen var 5 år, jf. kildeskattelovens § 67 A. Anmodning om refusion ansås derfor for fremsat inden for forældelsesfristen. Da SKAT ikke havde taget stilling til betingelserne for refusion, blev sagen hjemvist til Skattestyrelsen til fornyet behandling.
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 16-12-2021 dom i C-478/19 Frie kapitalbevægelser UBS Real Estate
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - lukkede kollektive investeringsfonde - åbne kollektive investeringsfonde - investeringer i fast ejendom - realkredit- og tinglysningsafgifter - skatte- og afgiftsmæssig fordel udelukkende forbeholdt lukkede ejendomsfonde - forskelsbehandling - sammenlignelige situationer - objektive differentieringskriterier
Tidligere dokument: C-478/19 Frie kapitalbevægelser UBS Real Estate - DomDen 21-12-2021 dom i C-394/20 Frie kapitalbevægelser Finanzamt V (Successions - Abattement partiel og déduction des parts réservataires)
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - artikel 63 TEUF og 65 TEUF - national lovgivning om arveafgift - fast ejendom beliggende på det nationale område - begrænset arveafgiftspligt - forskellig behandling af hjemmehørende og ikke-hjemmehørende - ret til bundfradrag i afgiftsgrundlaget - forholdsmæssig nedsættelse i tilfælde af begrænset arveafgiftspligt - forpligtelser vedrørende tvangsarv - intet fradrag i tilfælde af begrænset arveafgiftspligt
Tidligere dokument: C-394/20 Frie kapitalbevægelser Finanzamt V (Successions - Abattement partiel og déduction des parts réservataires) - Dom
Bekendtgørelse om forretningsorden for vurderingsankenævn, BEK nr 2289 af 03/12/2021. Udstedt af Skatteministeriet
Forslag til lov om ændring af lov om Danske Spil A/S, lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri, folkeoplysningsloven, lov om afgifter af spil og lov om spil (Sammenlægning af Danske Spil A/S og Det Danske Klasselotteri A/S)
Oprettelsesdato: 09-12-2021
Høringsfrist: 06-01-2022
Bilag 7 |
Bilag 8 |
Bilag 7 |
Bilag 8 |
Bilag 8 |
Bilag 9 |
Bilag 10 |
Spm. 14 |
Spm. 15 |
Spm. 16 |
Spm. 17 |
Bilag 8 |
Spm. 1 |
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Bilag 74 |
Bilag 75 | Notat fra de økonomiske konsulenter til brug for møde med Det Miljøøkonomiske Råd den 8. december |
Bilag 77 | Analyse fra Gældsstyrelsen om danskernes gæld, december 2021. |
Bilag 78 |
Bilag 79 |
Bilag 80 |
Bilag 81 |
Bilag 83 | Regeringens lovprogram for folketingsåret 2021-22 (statsministerens december-redegørelse) |
Spm. 27 |
Spm. 28 |
Spm. 29 |
Spm. 78 |
Spm. 92 |
Spm. 93 |
Spm. 95 |
Spm. 96 |
Spm. 97 |
Spm. 103 |
Spm. 105 |
Spm. 117 |
Spm. 118 |
Spm. 121 |
Spm. 122 |
Spm. 123 |
Spm. 124 |
Spm. 125 |
Spm. 126 |
Spm. 127 |
Spm. 138 |
Spm. 139 |
Spm. 140 |
Spm. 141 |
Spm. 142 |
Spm. 143 |
Spm. 144 |
Spm. 145 |
Spm. 146 |
Spm. 147 |
Spm. 149 |
Spm. 153 |
Spm. 639 |
Spm. 640 |
Spm. 641 |
Spm. 642 |