SkatteMail 2021, uge 49

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail som er årets næstsidste.

Hvis du synes, det er et stykke tid siden, SkatteMail har indeholdt afgørelser fra Afgørelsesdatabasen, så har du ret - jeg har måttet "bygge systemet om" på grund af ændringer hos Skatteforvaltningens samarbejdspartner. De manglende afgørelser bringes i næste uge.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586


 

Indhold

Artikler og interessante links
Depechen-artikel: Advarsel til virksomheder, der bruger udenlandsk arbejdskraft
Depechen-artikel: Gavegæld – lyder smart, men virker ikke
Depechen-artikel: Kviklån: Overset skattefradrag for låneomkostninger
Depechen-artikel: Advarsel til virksomheder, der bruger udenlandsk arbejdskraft
Kalender: BDO Finanskalender 2022
Skattefradrag for håndværkere synger på sidste vers
Transfer pricing-dokumentation kræver øget fokus
Government support cushions tax revenues in OECD countries from the worst impacts of the COVID-19 crisis
Værdiansættelse ved generationsskifte
Finanslovsaftale for 2022 er på plads
Skatteyder havde ikke handlet groft uagtsomt
Landsskatteretten har ændret gennemført beskatning efter kontrol af bl.a. handel med kryptovaluta

Bindende svar
Beskatning af amerikansk pensionsopsparing

Afgørelser
Afslag på genoptagelse af ejendomsværdiskat beregnet på baggrund af en ejendomsvurdering med et forkert antal m2 - Genoptagelse og forhøjelse af ejendomsværdiskat
Beskatning af udbytte hos personer - Aktionærlån - Fri bil
Værdi af vederlagsfri benyttelse af andelslejlighed
Genoptagelse af vurdering - Reglerne om partsrepræsentation
Aktieindkomst - Aktieavance - Aktier udtaget ved skilsmisse
Konsekvensrettelse af grundværdiansættelsen
Fritagelse for betaling af skattetillæg ikke imødekommet
Fortjeneste ved handel med kryptovaluta - Bitcoins
Handel med kryptovaluta og indbetalinger på bankkonto - Skattepligtig indkomst
Refusion af udbytteskat - Forældelsesfrist

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

BDO

Depechen-artikel: Advarsel til virksomheder, der bruger udenlandsk arbejdskraft

En spritny dom fra Højesteret vil med stor sandsynlighed medføre, at Skattestyrelsen vil intensivere kontrollen af virksomheder, der bruger udenlandske underleverandører, med henblik på at statuere arbejdsudleje

BDO

Depechen-artikel: Gavegæld – lyder smart, men virker ikke

Har du en pæn formue, men kun begrænsede likvide midler, så hjælper det ikke at udstede et gavegældsbrev, hvis du gerne vil give dine børn og børnebørn et stort pengebeløb i julegave

BDO

Depechen-artikel: Kviklån: Overset skattefradrag for låneomkostninger

Det er ukendt for de fleste, at stiftelsesgebyrer, der betales for lån og kreditter med en løbetid på under to år, kan fratrækkes på årsopgørelsen, og at man selv skal sørge for, at beløbet kommer med

BDO

Depechen-artikel: Advarsel til virksomheder, der bruger udenlandsk arbejdskraft

En spritny dom fra Højesteret vil med stor sandsynlighed medføre, at Skattestyrelsen vil intensivere kontrollen af virksomheder, der bruger udenlandske underleverandører, med henblik på at statuere arbejdsudleje

BDO

Kalender: BDO Finanskalender 2022

Med BDO's finanskalender 2022 er du altid sikret et godt overblik over, hvornår du skal indberette skat og moms samt klare anden vigtig bogføring.

Deloitte

Skattefradrag for håndværkere synger på sidste vers

Som en del af finansieringen af finansloven for 2022 er aftaleparterne enige om at afskaffe håndværksdelen i BoligJobordningen permanent med virkning fra 1. april 2022.

EY

Transfer pricing-dokumentation kræver øget fokus

Transfer pricing-dokumentation skal indsendes som en del af den årlige selvangivelsesproces.

OECD

Government support cushions tax revenues in OECD countries from the worst impacts of the COVID-19 crisis

The impact of the COVID-19 pandemic on tax revenues was less pronounced than during previous crises, in part due to government support measures introduced to support households and businesses, according to new OECD research published today.

PwC

Værdiansættelse ved generationsskifte

I forbindelse med finanslovsaftalen for 2020 nedsatte Folketinget en ekspertgruppe, der skulle se på værdiansættelser ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder. Dette var foranlediget af, at finanslovsaftalen rummede en forhøjelse af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte fra 5 % til 15 %.

PwC

Finanslovsaftale for 2022 er på plads

Fradraget for håndværksydelser i BoligJobordningen afskaffes fra 1. april 2022. Det er den eneste virkelige skattemæssige nyhed i den finanslovsaftale for 2022,...

TVC Advokatfirma

Skatteyder havde ikke handlet groft uagtsomt

I en netop afsluttet klagesag fik skatteyder medhold i, at han ikke havde handlet mindst groft uagtsomt, hvorfor der ikke var grundlag for at gennemføre en beskatning, der ellers var enighed om var korrekt.

TVC Advokatfirma

Landsskatteretten har ændret gennemført beskatning efter kontrol af bl.a. handel med kryptovaluta

En gennemført beskatning som følge af oplysninger om handel med kryptovalutaer er blevet ændret af flere grunde, herunder Skattestyrelsens manglende iagttagelse af fristregler samt skatteyderens mulighed for at fremlægge dokumentation.

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Beskatning af amerikansk pensionsopsparing

SKM2021.668.SR

Spørger havde en amerikansk pensionsordning, som bestod af en Traditional 401(k), hvor der havde været bortseelse i amerikansk indkomst for arbejdsgivers indbetalinger og fradrag for spørgers egne indbetalinger, og en Roth 401(k), der udelukkende bestod af spørgers egne indbetalinger, og hvor der ikke havde været fradrag for indbetalingerne. Roth 401(k) var i juli 2021 omlagt til en Roth IRA.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgers ordning i sin helhed kunne omfattes af pensionsbeskatningslovens § 53 B, da samtlige indbetalinger til ordningen ikke var sket med fradrag eller bortseelse i positiv amerikansk indkomst, jf. § 53 B, stk. 3.

Skatterådet bekræftede, at spørgers ordning ved den skattemæssige kvalifikation i Danmark, kunne anses for to separate ordninger, bestående af en Traditional 401(k) og en Roth IRA (tidl. Roth 401(k)). Traditional 401(k)-ordningen var omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 B. Derfor blev spørger beskattet af udbetalinger fra ordningen, jf. § 53 B, stk. 6, men ikke af det løbende afkast, jf. § 53 B, stk. 5. Da Skatterådet anså en Traditional 401(k) for omfattet af artikel 18 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, havde USA dog beskatningsretten til udbetalingerne. Danmark skulle derfor lempe i den danske skat efter metoden exemption med progression, jf. overenskomstens art. 23, stk. 3, litra c. Det betød, pensionsudbetalingerne alene påvirkede den danske skat ved progressionsvirkningen af udbetalingerne.

Roth IRA (tidligere Roth 401(k)) var omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, og blev derfor beskattet af det løbende afkast på ordningen, jf. § 53 A, stk. 3. Der skete ikke beskatning af udbetalinger fra ordningen, idet der ikke havde været fradrags- eller bortseelsesret i USA eller i Danmark, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5.

Skatterådet kunne dog ikke bekræfte, at spørger skulle have lempelse i dansk skat for den skat, der blev betalt til USA i forbindelse med omlægningen af Roth 401(k) til en Roth IRA, idet den udløste amerikanske skat var en skat af afkastet. Efter SKM 2019.113.SR var afkast af pensionsordninger omfattet af artikel 21 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, hvorefter det kun var det land, hvor modtageren af indkomsten var hjemmehørende, der kunne beskatte indkomsten. Efter art. 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten var spørger hjemmehørende i Danmark.

 

Afgørelse: Afslag på genoptagelse af ejendomsværdiskat beregnet på baggrund af en ejendomsvurdering med et forkert antal m2 - Genoptagelse og forhøjelse af ejendomsværdiskat

SKM2021.667.LSR

Sagen angik, hvorvidt klageren var berettiget til at få genoptaget skatteansættelsen for indkomstårene 2006 - 2014 med henblik på at få nedsat ejendomsværdiskatten.

Klageren foretog en tilbygning på 40 m2 på sin ejendom, således at ejendommens bebyggede areal herefter udgjorde 158 m2. Klageren indberettede tilbygningen til kommunen, som ved en fejl registrerede i BBR, at ejendommens bebyggede areal - efter tilbygningen - udgjorde 276 m2, idet kommunen fejlagtigt antog, at tilbygningen udgjorde 158 m2 og ikke 40 m2. Den fejlagtige registrering blev ajourført pr. 1. oktober 2005. Klageren gjorde i september 2008 kommunen opmærksom på fejlen i BBR, og kommunen rettede herefter fejlen i BBR. Rettelsen blev ajourført pr. 30. september 2008.

Klagerens ejendomsværdiskat for indkomstårene 2005 - 2014 blev beregnet på grundlag af en ejendomsværdi, der var fastsat ud fra et bebygget areal på 276 m2. SKAT havde ved en fejl således ikke fået registreret, at kommunen i september 2008 havde rettet den fejlagtige registrering af det bebyggede areal. Beregningen og opkrævningen af ejendomsværdiskatten indgik i klagerens årsopgørelser for de pågældende indkomstår, der blev lagt i klagerens skattemappe i marts måned i året efter det pågældende indkomstår.

Klageren anmodede i november 2017 SKAT om at få ændret vurderingen af ejendommen for 2001 og at få tilbagebetalt den for meget opkrævede ejendomsværdiskat. SKAT imødekom anmodningen om at ændre ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2005 og 2007, men ændringen blev alene tillagt virkning fremadrettet.

Klageren anmodede herefter Skattestyrelsen om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2006 - 2014 med henblik på at få nedsat ejendomsværdiskatten. Skattestyrelsen afslog denne anmodning.

Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen, idet skatteforvaltningslovens § 33, stk. 7, udelukkede, at de ændrede ejendomsvurderinger og dermed beregningsgrundlaget for den lavere ejendomsværdiskat kunne have tilbagevirkende skattemæssig virkning, hvormed der hverken var grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1, eller efter de øvrige bestemmelser i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

 

Afgørelse: Beskatning af udbytte hos personer - Aktionærlån - Fri bil

SKM2021.666.LSR

Sagen angik blandt andet, hvorvidt klageren skulle beskattes af aktionærlån efter ligningslovens § 16 E. Landsskatteretten fandt, at klageren ikke kunne beskattes af hævninger på en mellemregningskonto forud for det tidspunkt, hvor selskabet blev stiftet, uanset at selskabet i forbindelse med virksomhedsomdannelsen skattemæssigt blev etableret med tilbagevirkende kraft.

 

Afgørelse: Værdi af vederlagsfri benyttelse af andelslejlighed

SKM2021.662.LSR

Klageren havde benyttet sin brors andelslejlighed i indkomstårene 2017, 2018 og 2019. Klagerens bror, udlejeren, ejede ikke andelslejligheden, men havde alene brugsretten til andelslejligheden. Landsskatteretten fandt, at lejeværdien skulle opgøres efter, hvad udlejeren lovligt kunne opnå ved udlejning til tredjemand. Efter en konkret vurdering fandt Landsskatteretten, at lejeværdien skulle opgøres efter andelsboligforeningens vedtægter, hvoraf det fremgik, at lejens størrelse forudsætningsvist ikke måtte overstige boligafgiften.

 

Afgørelse: Genoptagelse af vurdering - Reglerne om partsrepræsentation

SKM2021.661.LSR

Sagen angik, om klageren var berettiget til at få genoptaget ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2015. Vurderingsstyrelsen afslog anmodningen om genoptagelse under henvisning til, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke var opfyldt. Vurderingsstyrelsen fandt, at der var tale om ekstraordinær genoptagelse, idet anmodningen om genoptagelse som følge af manglende dokumentation for et fuldmagtsforhold først blev anset for indgivet efter, at fristen for at anmode om ordinær genoptagelse var udløbet. Landsskatteretten fandt, at anmodningen om genoptagelse skulle behandles efter reglerne om ordinær genoptagelse og hjemviste derfor sagen til fornyet behandling ved Vurderingsstyrelsen. Landsskatteretten lagde herved til grund, at klageren på tidspunktet for indgivelsen af anmodningen om genoptagelse var repræsenteret af den repræsentant, som indsendte anmodningen på vegne af klageren.

 

Afgørelse: Aktieindkomst - Aktieavance - Aktier udtaget ved skilsmisse

SKM2021.660.LSR

Sagen angik, om Skattestyrelsen havde været berettiget til at foretage ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014 med henblik på at beskatte klageren af en aktieavance. Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen ikke havde været berettiget til at foretage en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014, idet klageren ikke havde handlet groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet aktieavancen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Landsskatteretten henså herved til klagerens oplysning om, at hun ikke havde kendskab til, at hendes tidligere ægtefælle havde en yderligere beholdning af aktier, og at klageren som følge heraf var af den overbevisning, at hun ved skilsmissen fik overdraget halvdelen af den beholdning af aktier, som klageren og hendes tidligere ægtefælle tilsammen ejede før den 1. januar 2006.

 

Afgørelse: Konsekvensrettelse af grundværdiansættelsen

SKM2021.657.LSR

Sagen angik, hvorvidt klageren var berettiget til at få genoptaget og ændret ansættelsen af en erhvervsejendoms grundværdi pr. 1. oktober 2016 som følge af, at vurderingsankenævnet havde truffet afgørelse om ændring af erhvervsejendommens ejendomsværdi pr. 1. oktober 2012. Landsskatteretten fandt, at vurderingsankenævnets afgørelse ikke gav anledning til ændring af erhvervsejendommens grundværdi, og at klageren derfor ikke var berettiget til at få genoptaget og ændret grundværdien pr. 1. oktober 2016.

 

Afgørelse: Fritagelse for betaling af skattetillæg ikke imødekommet

SKM2021.654.LSR

Sagen angik, hvorvidt klageren var berettiget til fritagelse for betaling af skattetillæg i henhold til skattekontrollovens § 73, stk. 4. Landsskatteretten fandt, at klageren, der fyldte 9 år i det omhandlede indkomstår, havde pligt til at indberette sin skattepligtige indkomst, uanset at den beregnede skat på grund af indkomstens størrelse kunne modregnes i klagerens personfradrag. Landsskatteretten lagde herefter til grund, at klageren ikke havde indberettet rettidigt, og at det derfor var med rette, at Skattestyrelsen havde pålagt klageren et skattetillæg på 2.500 kr. Landsskatteretten fandt endvidere, at det var med rette, at Skattestyrelsen ikke havde imødekommet klagerens anmodning om fritagelse for betaling af skattetillægget. Der blev herved henset til, at klageren ikke havde godtgjort, at den for sene indberetning var sket på grund af særlige omstændigheder, som klageren ikke havde haft indflydelse på og ikke havde kunnet forudse. Det blev ved denne vurdering ikke tillagt betydning eller anset for at have udgjort en hindring for rettidig indberetning, at klageren var mindreårig, og at der var tale om et mindre skattepligtigt beløb, som kunne modregnes i personfradraget.

 

Afgørelse: Fortjeneste ved handel med kryptovaluta - Bitcoins

SKM2021.653.LSR

I 2017 og 2018 var der indsat henholdsvis 116.348 kr. og 50.345 kr. på klagerens konto. Indsætningerne angik salg af kryptovaluta. Over for Skattestyrelsen havde klageren oplyst, at han i 2010 eller 2011 købe en Playstation, som uden hans vidende indeholdt 3 bitcoins, og at indsætningerne i 2017 og 2018 udgjorde salgssummen for disse. Da klageren ikke havde dokumenteret rigtigheden af denne oplysning, havde Skattestyrelsen lagt til grund, at klageren havde erhvervet de 3 bitcoins i spekulationshensigt og beskattet ham af indsætningerne.

Landsskatteretten henviste til statsskattelovens § 4 og til klagerens oplysning om, at han i 2010 eller 2011 købte en Playstation, hvorpå der lå 3 bitcoins. Videre henviste Landsskatteretten til klagerens oplysning om, at han ved købet ikke var opmærksom på, at de 3 bitcoins fulgte med, hvorfor han umuligt kunne have haft spekulationshensigt ved anskaffelsen. Klageren oplyste også, at der ikke fandtes en kvittering for købet. Der forelå heller ingen oplysninger om sælgeren af den omhandlede Playstation, herunder om sælgeren ved salget var opmærksom på, at der lå 3 bitcoins på denne. I 2017 og 2018 solgte klageren de 3 bitcoins for i alt 166.693 kr. Da klageren herved havde oppebåret fortjenester i de to indkomstår på i alt 166.693 kr., og da det ikke udelukkede beskatning af fortjenesterne, at klageren angiveligt ikke var opmærksom på de 3 bitcoins ved købet af den omhandlede Playstation, var klageren skattepligtig af fortjenesterne. Med denne begrundelse stadfæstede Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse.

 

Afgørelse: Handel med kryptovaluta og indbetalinger på bankkonto - Skattepligtig indkomst

SKM2021.652.LSR

Landsskatteretten fandt ud fra en ordlydsfortolkning af bekendtgørelsen om kort ligningsfrist § 1, stk. 2, nr. 4, at klager ikke var omfattet af den ordinære ansættelsesfrist i § 26, men af den forkortede frist. Landsskatteretten lagde vægt på, at klageren i det pågældende indkomstår ikke havde haft en indkomst som følge af salg af bitcoins. Det forhold, at klager ejede bitcoins kunne ikke føre til et andet resultat, henset til, at han endnu ikke havde solgt dem og dermed ikke opnået en gevinst eller indkomst. Skattestyrelsen havde heller ikke godtgjort, at betingelsen for fristgennembruddet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, var opfyldt, samt at den lille fristregel i stk. 2 var iagttaget. Landsskatteretten fandt derfor ikke, at Skattestyrelsen havde overholdt fristen for at ændre klagerens skatteansættelse for indkomståret 2017.

 

Afgørelse: Refusion af udbytteskat - Forældelsesfrist

SKM2021.650.LSR

Klagen drejede sig om, hvorvidt en anmodning om refusion af udbytteskat var fremsat inden for forældelsesfristen.

Indtil praksisændringen ved SKM2016.263.SKAT fremgik det af Den Juridiske Vejledning, at der gjaldt en 5-årig forældelsesfrist for krav på refusion af for meget betalt udbytteskat. Landsskatteretten bemærkede, at forældelsesfristen på 5 år i kildeskattelovens § 67 A i kraft af henvisningen til kildeskattelovens § 65 måtte anses at vedrøre både krav på indeholdelse af udbytteskat og krav på refusion af for meget indeholdt udbytteskat. Retten henså til, at krav på refusion af for meget indeholdt udbytteskat måtte anses for et krav omfattet af kildeskattelovens § 65, idet kravet udsprang af indeholdelsen. At den endelige udbytteskat ikke fremgår af kildeskattelovens § 65, og at der ved vurderingen af, om der skal ske refusion, tillige skal henses til andre bestemmelser, ansås ikke for afgørende. Retten henså også til, at det af lovforarbejderne til kildeskattelovens § 67 A fremgår, at krav om tilbagesøgning af for meget indeholdt kildeskat vil kunne ske inden for den foreslåede 5 års-frist. I den forbindelse anses det at være udbyttemodtageren, der er den berettigede i forhold til tilbagesøgning af for meget indeholdt udbytteskat. Endvidere bemærkede retten, at bestemmelsen i kildeskattelovens § 69 B, der er indsat senere end § 67 A, ikke indeholder hjemmel til refusion af for meget indeholdt udbytteskat, men alene vedrører bestemmelser om frist for udbetaling, renter og sikkerhedsstillelse. Retten bemærkede endvidere, at en lovmæssig frist ikke kan ændres ved styresignal. Retten fandt herefter, at forældelsesfristen var 5 år, jf. kildeskattelovens § 67 A. Anmodning om refusion ansås derfor for fremsat inden for forældelsesfristen. Da SKAT ikke havde taget stilling til betingelserne for refusion, blev sagen hjemvist til Skattestyrelsen til fornyet behandling.

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 13-12-2021 - 11-01-2022

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 16-12-2021 dom i C-478/19 Frie kapitalbevægelser UBS Real Estate
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - lukkede kollektive investeringsfonde - åbne kollektive investeringsfonde - investeringer i fast ejendom - realkredit- og tinglysningsafgifter - skatte- og afgiftsmæssig fordel udelukkende forbeholdt lukkede ejendomsfonde - forskelsbehandling - sammenlignelige situationer - objektive differentieringskriterier

Tidligere dokument: C-478/19 Frie kapitalbevægelser UBS Real Estate - Dom

Den 21-12-2021 dom i C-394/20 Frie kapitalbevægelser Finanzamt V (Successions - Abattement partiel og déduction des parts réservataires)
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - artikel 63 TEUF og 65 TEUF - national lovgivning om arveafgift - fast ejendom beliggende på det nationale område - begrænset arveafgiftspligt - forskellig behandling af hjemmehørende og ikke-hjemmehørende - ret til bundfradrag i afgiftsgrundlaget - forholdsmæssig nedsættelse i tilfælde af begrænset arveafgiftspligt - forpligtelser vedrørende tvangsarv - intet fradrag i tilfælde af begrænset arveafgiftspligt

Tidligere dokument: C-394/20 Frie kapitalbevægelser Finanzamt V (Successions - Abattement partiel og déduction des parts réservataires) - Dom
Tidligere dokument: C-394/20 Frie kapitalbevægelser Finanzamt V (Successions - Abattement partiel og déduction des parts réservataires) - Indstilling

 

Lovtidende

Bekendtgørelse om forretningsorden for vurderingsankenævn, BEK nr 2289 af 03/12/2021. Udstedt af Skatteministeriet

Høringsportalen

Forslag til lov om ændring af lov om Danske Spil A/S, lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri, folkeoplysningsloven, lov om afgifter af spil og lov om spil (Sammenlægning af Danske Spil A/S og Det Danske Klasselotteri A/S)
Oprettelsesdato: 09-12-2021
Høringsfrist: 06-01-2022

 

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 74 A Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven og ligningsloven. (Tilpasning af sømandsfradragsordningen m.v. til EU-retten og ændring af listen over lande omfattet af defensive foranstaltninger).

Bilag

Bilag 7

Ændringsforslag, fra skatteministeren

Bilag 8

1. udkast til betænkning

L 74 B Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven. (Bedre vilkår ved anvendelse af refusionsordningen for sandsugere).

Bilag

Bilag 7

Ændringsforslag, fra skatteministeren

Bilag 8

1. udkast til betænkning

L 8 Forslag til lov om ændring af ligningsloven og selskabsskatteloven. (Beskatningstidspunktet for visse beløb modtaget i henhold til en covid-19-hjælpepakke og for visse erstatninger og kompensationer som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink og særregel om beskatning af andelsforeninger med minkavlere m.v. som medlemmer).

Bilag

Bilag 8

Henvendelse af 6/12-21 fra KPMG Acor Tax om det nye begreb "skattefri indkomst" (til erstatning af den "ikke-erhvervsmæssige indkomst") ikke omfatter urealiserede værdireguleringer på foreningens formueaktiver

Bilag 9

Meddelelse om udskudt betænkningsafgivelse

Bilag 10

2. udkast til betænkning

Spørgsmål og svar

Spm. 14

Spm. om at stille ændringsforslag, så der indføres hjemmel til valgfri indtægtsførsel til indkomståret 2020 af alle erstatningsbeløb m.v., der vedrører minkforbuddet i 2020, til skatteministeren

Spm. 15

Spm. om / MFU spm. om kommentar til henvendelsen af 6/12-21 fra KPMG Acor Tax om det nye begreb "skattefri indkomst" (til erstatning af den "ikke-erhvervsmæssige indkomst") ikke omfatter urealiserede værdireguleringer på foreningens formueaktiver, til skatteministeren

Spm. 16

Spm. om minkavlere med indkomstår som ikke følger kalenderåret, også er omfattet af det ændringsforslag, som ministeren har ydet teknisk bistand til, til skatteministeren

Spm. 17

Spm. om at præcisere i bemærkningerne til ændringsforslagene, at ”mistet indtægter” også omfatter værdien af varelager, til skatteministeren

L 88 Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven. (Fastsættelse af dækningsafgiftspromiller, stigningsbegrænsning for foreløbig opkrævning af dækningsafgift, tilpasninger vedrørende de nye ejendomsvurderinger m.v.

Bilag

Bilag 8

Ændringsforslag, fra skatteministeren

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om kommentar til henvendelsen af 5/12-21 fra DAHL Advokatpartnerselskab om bemærkninger til lovforslaget, til skatteministeren

Spm. 2

Spm. om det er korrekt forstået, at f.eks. en boligejer som oplyser, at boligarealet ikke udgør 133 m2 som anført i deklarationsmeddelelsen, men derimod udgør 130 m2, ikke vil kunne få ændret dette, hvis det ikke sker indenfor deklarationsperioden, til skatteministeren

Spm. 3

Spm. om at stille ændringsforslag om deling af lovforslaget, hvorved at den del af lovforslaget, som harmonisering af betingelserne for ordinær og ekstraordinær genoptagelse, udskilles i et selvstændigt lovforslag, til skatteministeren

Almindelig del

Bilag

Bilag 74

Henvendelse af 7/12-21 fra KPMG Acor Tax om fortolkningsspørgsmålet i selskabsskattelovens § 3, stk. 2 med lov nr. 1179 af 8. juni 2021 og skatteministerens svar på L 8 - spm. 15

Bilag 75

Notat fra de økonomiske konsulenter til brug for møde med Det Miljøøkonomiske Råd den 8. december

Bilag 77

Analyse fra Gældsstyrelsen om danskernes gæld, december 2021.

Bilag 78

Henvendelse af 9/12-21 fra Danske Soloselvstændige om nye nedlukninger, styrtdykket aktivitetsniveau og brug for, at regeringen handler hurtigt

Bilag 79

Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Danske Spil A/S, lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri, folkeoplysningsloven, lov om afgifter af spil og lov om spil (Sammenlægning af Danske Spil A/S og Det Danske Klasselotteri A/S), fra skatteministeren

Bilag 80

Orientering om aftale om en styrket skattekontrol - etape 3

Bilag 81

Henvendelse af 9/12-21 fra Danske Soloselvstændige om aftalen om genåbning af kompensationspakker til erhvervslivet ikke er god nok

Bilag 83

Regeringens lovprogram for folketingsåret 2021-22 (statsministerens december-redegørelse)

Spørgsmål og svar

Spm. 27

Vil ministeren – eventuelt med bidrag fra erhvervsministeren og ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri – kommentere den generelle problemstilling, der rejses om samarbejdet mellem myndigheder i henvendelsen af 6. september 2021 fra Astrid Kristiansen, jf. SAU alm. del – bilag 21, og herunder redegøre for, hvorfor virksomheder først bliver klart oplyst om, at deres produktionslokaler skal godkendes af Skatteforvaltningen, når virksomheden ansøger om at blive registreret hos Skatteforvaltningen?  Svar  

Spm. 28

Vil ministeren – eventuelt med bidrag fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri – redegøre for rationalet bag, at både Skatteforvaltningen og Fødevarestyrelse skal godkende virksomheders lokaler til brug for produktion af chokoladevarer, og herunder redegøre for, hvorfor disse myndigheders afgørelser kan være forskellige? Der henvises til henvendelsen af 6. september 2021 fra Astrid Kristiansen, jf. SAU alm. del – bilag 21.  Svar  

Spm. 29

Hvordan vil regeringen sikre, at selvstændige, når de ønsker at oprette en virksomhed, får den nødvendige information og vejledning og ikke mødes af silotænkende myndigheder, der kun vejleder inden for deres eget ansvarsområde uden at nævne eventuelle overlap og opmærksomhedspunkter, der hører under andre myndigheders ansvarsområder, herunder hvordan regeringen vil sikre, at administrative byrder for både virksomheder og myndigheder mindskes mest muligt?  Svar  

Spm. 78

Vil ministeren fremlægge en oversigt over de bonusser, engangsvederlag m.v., der er udbetalt til chefer i det offentlige gennem de seneste fem år, herunder hvor og hvornår det er sket i tre på hinanden følgende år?  Svar  

Spm. 92

Ministeren bedes oplyse, hvad den provenumæssige effekt vil være af indførsel af pristalsregulering af det årlige mulige indskud på 6.000 kr. til børneopsparing og det mulige maksimale samlede indskud på 72.000 kr.  Svar  

Spm. 93

Ministeren bedes oplyse, hvad den provenumæssige effekt være af at hæve det årlige mulige indskud til børneopsparing på 6.000 kr. med intervaller af 1.000 kr. op til en fordobling og at hæve det maksimale samlede indskud på 72.000 kr. med intervaller af 1.000 kr. op til en fordobling. Derudover hvad den provenumæssige effekt vil være, hvis man gjorde begge dele.  Svar  

Spm. 95

Ministeren bedes oplyse, hvad den provenumæssige effekt vil være af at fjerne det mulige årlige indskud til børneopsparing på 6.000 kr.  Svar  

Spm. 96

Ministeren bedes oplyse, hvad den provenumæssige effekt vil være af at fjerne det samlede mulige indskud til børneopsparing på 72.000 kr.  Svar  

Spm. 97

Ministeren bedes oplyse, hvad den provenumæssige effekt vil være af at fjerne bindingsperioden for børneopsparing på 7 år.  Svar  

Spm. 103

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 662 (folketingsåret 2020-21) oplyse, hvordan de øvrige coronalån er fordelt på virksomhedsstørrelser efter nedenstående?- A-skat for januar måned 2021 (små og mellemstore)- A-skat for februar måned 201 (store)- A-skat for september måned 2020 og for februar måned 2021 (små og mellemstore)- A-skat for september måned 2020 og for marts måned 2021 (store)- Moms for 1. kvartal af 2021 (mellemstore)- A-skat for august og december måned 2020 (små og mellemstore)- A-skat for marts måned 2021 (små og mellemstore)- A-skat og april måned 2021 (store)- A-skat for oktober måned 2020 (små og mellemstore)- A-skat for oktober måned 2020 (store)  Svar  

Spm. 105

Ministeren bedes vurdere, om et retskrav på skematisk model i forbindelse med værdiansættelse ved generationsskifte vil være i overensstemmelse med EU-retten.  Svar  

Spm. 117

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 24. november 2021 fra Wolt Danmark om præsentation til foretræde om systemer og samarbejde med skattemyndighederne, jf. SAU alm. del - bilag 56.  Svar  

Spm. 118

Vil ministeren oversende ministerredegørelse til beretning nr. 5/2021 om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem, samtidig med at denne oversendes til Statsrevisorerne?  Svar  

Spm. 121

Vil ministeren tage initiativ til at ændre bekendtgørelsen om almennyttige lotterier, så bankoforeninger fortsat kan fungere som almennyttige foreninger med sociale formål, også selvom de efter de nuværende regler måtte findes fortrinsvist at drive spil?  Svar  

Spm. 122

Regeringen har i udspillet ”Danmark kan mere I - Flere i arbejde. Danmark skal være rigere, grønnere og dygtigere” fra september 2021 foreslået, et der nedsættes en ekspertgruppe, der ”(…) skal se med friske øjne på de 42 mia. kr., som vi i dag bruger på erhvervsstøtte”. Vil ministeren redegøre for, om tonnageskatteordningen og DIS-ordningen for de danske rederier vil være omfattet af denne gennemgang og skulle bidrage til de 3 mia. kr., som regeringen vil frigøre til andre formål? Spørgsmålet skal ses i sammenhæng med SAU alm. del – samrådsspørgsmål C.  Svar  

Spm. 123

Vil ministeren redegøre for den ”udflagning”, som en del danske rederier (eks. Norden og Maersk Tankers) har foretaget af nogle af deres landbaserede aktiviteter, såsom teknisk management. Der henvises til artikel ”Synergy Group overtager Maerks Tankers’ tekniske ship management-forretning” bragt af ShippingWatch, den 23. september 2021. Spørgsmålet skal ses i sammenhæng med SAU alm. del – samrådsspørgsmål D.  Svar  

Spm. 124

Vil ministeren kommentere forslaget fra Ole Philipsen, formand for CO-Søfart, om at gennemføre et eftersyn af DIS-loven som beskrevet i artiklen ”Statsstøtte til danske søfolk ender ofte hos kokke og tjenere” bragt af ShippingWatch, den 8.september 2021? I fald ministeren finder forslaget positivt, vil ministeren så i forbindelse med eftersynet af DIS-loven overveje at ophæve § 10, der i strid med de internationale ILO-konventionerne 87 og 98, forhindrer de faglige danske organisationer i at repræsentere de udenlandske søfolk ombord på danske skibe under DIS-flag. Spørgsmålet skal ses i sammenhæng med SAU alm. del – samrådsspørgsmål D.  Svar  

Spm. 125

Henset til at ministeren erkender ”betydelig usikkerhed” i opgørelsen af statsstøtte til shippingbranchen, jf. artiklen ”Ministerium erkender ”betydelig usikkerhed” i opgørelse af statsstøtte til shipping” bragt af ShippingWatch den 14. september 2021, vil ministeren da tilvejebringe mere præcise opgørelser og statistikker over forholdene i den danske skibsfartsbranche – herunder oplysninger om antal beskæftigede på danske DIS-skibe og deres nationalitet og fordeling på jobtyper, skatteudgiften (statsstøtten) forbundet med tonnageskatten, skatteudgiften (statsstøtten) forbundet med DIS-ordningen, opgørelse af statsstøtten (tonnageskat og DIS-ordning) fordelt på det enkelte rederi, valutaindtjeningen fordelt på det enkelte rederi m.m.? Spørgsmålet skal ses i sammenhæng med SAU alm. del – samrådsspørgsmål E.  Svar  

Spm. 126

Vil ministeren udvirke, at De økonomiske Vismænd, som i 2006 analyserede støtteordningerne til den danske rederibranche og i den forbindelse stillede alvorlig tvivl ved samfundsnytten af støtten, igen foretager en sådan analyse, og at Nationalbanken – som i 2010 – genberegner valutaindtjeningen fra den danske rederibranche?  Svar  

Spm. 127

Vil ministeren redegøre for, hvad der ligger nærmere til grund for vurderingen nævnt i svar på SAU alm. del – spørgsmål 698 (folketingsåret 2020-21) vedrørende OECD-aftalen om en global effektiv minimumsbeskatning på mindst 15 pct. i betragtning af, at OECD selv vurderer, at shippingbranchens effektive beskatning i årene 2005-2019 har været 7 pct. årligt i gennemsnit, og en global effektiv minimumsbeskatning på 15 pct. så ville vel være et fremskridt? Der henvises til artiklen ”Ministerium erkender ”betydelig usikkerhed” i opgørelse af statsstøtte til shipping” bragt af ShippingWatch den 14. september 2021. Ministeren bedes redegøre uddybende for, hvilken rolle Danmark har haft i forhandlingerne om OECD-aftalen og den undtagelse fra minimumsbeskatningen, som rederierne er blevet tildelt, og redegøre for det danske standpunkt. Spørgsmålet skal ses i sammenhæng med SAU alm. del – samrådsspørgsmål D.  Svar  

Spm. 138

Kan ministeren oplyse, om det er lovligt at gennemføre lønindeholdelse af en førtidspension – udover bagatelbeløb – da den jo netop ikke er løn?  Svar  

Spm. 139

Vil ministeren oplyse, hvad den fulde indfasning af regeringens skatte- og afgiftsinitiativer (som opgjort i svaret på lovforslag nr. L 239 – spørgsmål 94 ekskl. initiativer aftalt under den tidligere regering) betyder for den personlige indkomst for nedenstående udvalgte familietyper? Derudover ønskes virkningen af de enkelte skatte- og afgiftstiltag belyst efter samme opgørelsesmetode som i Tabel 1 i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 446 (folketingsåret 2017-18). Udvalgte familietyper:1) Enlig dagpengemodtager i lejebolig uden børn,2) Enlig dagpengemodtager i lejebolig med 2 børn,3) Par på SHO-ydelse i lejebolig med 2 børn (ægteparret tilsammen),4) LO-ægtepar i ejerbolig med 2 børn (ægteparret tilsammen),5) Privatansatte funktionærer i ejerbolig med 2 børn (ægteparret tilsammen),6) Direktørfamilie i ejerbolig med 2 børn (ægteparret tilsammen),7) Enlig pensionist med ATP i lejebolig,8) Pensionistægtepar med ATP i lejebolig (ægteparret tilsammen),9) Enlig udeboende studerende i lejebolig.

Spm. 140

Er det korrekt, at ligningslovens § 8 B og § 8 X har til hensigt, at virksomheder, som udvikler ny eller væsentligt forbedret software, kan benytte sig af enten F&U-fradraget eller skattekreditordningen, uden at der skal være tale om decideret forskning, patenteret software eller banebrydende software?  Svar  

Spm. 141

Er det korrekt forstået, at på trods af en tabt afgørelse fra Landsskatteretten i maj 2021 omkring § 8 X om skattekreditordningen, så fortsætter Skattestyrelsen i flere enslydende sager med at kræve tilbagebetaling af flere års udbetalt skattekredit med den nok utilsigtede konsekvens, at mange af unge vækstvirksomheder måske unødvendigt går konkurs, da de ikke har likviditet til tilbagebetalingen og ikke har mulighed for at rejse ny investorkapital på grund af tilbagebetalingskravet fra Skattestyrelsen og som vækstvirksomhed heller ikke kan overleve i flere år uden mulighed for ny kapital?  Svar  

Spm. 142

Vil ministeren oplyse, hvorfor satsen for grænsen for modregning i pensionstillægget fra aktieindkomst ikke blev reguleret i satsreguleringen? Hvornår er satsen sidst reguleret? Hvordan udregnes satsreguleringen fra år til år af befordringsfradrag og skattefri kørselsgodtgørelse?  Svar  

Spm. 143

Vil ministeren redegøre for, hvordan sagsbehandlingstiden for udstedelse af skattekort til udenlandske statsborgere, herunder både EU-borgere og tredjelandsborgere, men uden bopæl i Danmark, har udviklet sig det seneste år? Såfremt sagsbehandlingstiden er steget, vil ministeren så redegøre for, hvilke initiativer ministeren vil tage for at sikre en rimelig sagsbehandlingstid for udstedelsen af skattekort?  Svar  

Spm. 144

Vil ministeren redegøre for de provenumæssige konsekvenser (efter tilbageløb og adfærd) og arbejdsudbudsvirkningen af at pålægge optagelse af nye realkreditlån uden afdrag en afgift på henholdsvis 0,33 pct., 0,66 pct. og 1 pct.?  Svar  

Spm. 145

Vil ministeren opdatere svar på SAU alm. del – spørgsmål 137 (folketingsåret 2020-2021) ud fra regeringens planlagte eller gennemførte skattestigninger frem til 2025 og ud fra de nye skatteøkonomiske regneprincipper for BNP-effekter af ændringer i afgifter, som er præsenteret i Skatteøkonomisk redegørelse 2021?

Spm. 146

Vil ministeren oplyse det samlede fradrag, der er blevet indberettet via Boligjobordningen vedrørende tilslutning til bredbånd i hele ordningens levetid og også opgjort pr. år?  Svar  

Spm. 147

Vil ministeren redegøre for om personer, der har tilbagebetalt deres gæld til det offentlige, vil forblive registreret i offentlige gældsregistre også efter gælden er tilbagebetalt? Hvis ja, kan det herudover have en indvirkning – positiv eller negativ – for den enkelte, at vedkommendes tidligere gæld vedbliver registreret, og hvor længe vil der gå før en person bliver slettet i registret?  Svar  

Spm. 149

Vil ministeren redegøre for beskæftigelseseffekten for regeringens forringelse af boligjobordningen som følge af finanslovsaftalen for 2022?  Svar  

Spm. 153

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 7. december 2021 fra KPMG Acor Tax om fortolkningsspørgsmålet i selskabsskattelovens § 3, stk. 2 med lov nr. 1179 af 8. juni 2021, jf. SAU alm. del - bilag 74.  Svar  

Spm. 639

Vil ministeren beregne, hvad effekten på arbejdsudbuddet og de offentlige finanser vil være af en lempelse af ejendomsværdiskatten, umiddelbart efter at boligskattereformen er fuldt indfaset? Der bedes regnes på 6 scenarier, hvor det direkte provenutab fra ejendomsværdiskatten er henholdsvis 1, 2, 3, 4, 5 og 6 mia. kr. (2021-niveau). I alle 6 scenarier skal de to satser i ejendomsværdiskatten (0,55 pct. og 1.4) sænkes parallelt (f.eks. begge halveres).  Svar  

Spm. 640

Vil ministeren beregne, hvad effekten på arbejdsudbuddet og de offentlige finanser vil være af en fjernelse af den høje sats (1,4 pct.) i ejendomsværdiskatten i det kommende boligskattesystem?  Svar  

Spm. 641

Vil ministeren oplyse, hvad provenueffekten er af at fastfryse grundskylden nominelt i kroner og øre fra 2022-2030?  Svar  

Spm. 642

Vil ministeren beregne, hvad effekten på arbejdsudbuddet og de offentlige finanser vil være af at fjerne dækningsafgiften?  Svar