SkatteMail 2019, uge 49

Kære Læser

Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. en række artikler om de kommende generationsskifteregler.

God læselyst.

Flemming L. Bach


 

Indhold

Artikler og interessante links
Finansloven 2020
Højere bo- og gaveafgift på vej
Finansloven 2020 på skatteområdet – hold dig ajour
Generationsskifte – forskelligt nyt vedrørende virksomheder og fast ejendom
Nye skærpede regler for udstationeringer over 12 måneder
Finanslov 2020 - Direkte skat
Nyt om skat, uge 49 - Juleskattetips
Nyt om skat, uge 48 - DAC6 - nye regler for skatteindberetning
Ny finanslovsaftale giver skatte- og afgiftsstigninger
Forskudsopgørelsen 2020
Finanslovsaftale 2020

Udkast til styresignal
Udkast til styresignal vedrørende rådighedsbeskatning af hovedaktionærer, ved stilstandsforsikring

Bindende svar
Gældseftergivelse - ikke skattepligt eller underskudsbegrænsning
Anmodning om bindende svar afvist, da en sag om samme spørgsmål og vedrørende de samme skatteydere verserede ved en højere instans
Trust - båndlagt kapital med kapitalejere

Afgørelser
Befordringsfradrag mellem Danmark og Polen - Sædvanlig bopæl og dobbeltdomicil
SKATs udtalelse om handelsværdien på ejendomme

Nyt på inddrivelsesområdet

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del


 

Artikler og interessante links

Beierholm

Finansloven 2020

Regering, Enhedslisten, SF, Radikale og Alternativet har indgået aftale om finansloven for 2020. Nedenfor gennemgås de foreslåede ændringer for skat, moms og afgifter


Dansk Revision

Højere bo- og gaveafgift på vej

Regeringen har fremsat lovforslag om at tilbagerulle lempelsen af bo- og gaveafgiften ved overdragelse af erhvervsvirksomhed. Det betyder, at bo- og gaveafgiften igen kommer til at være den samme for overdragelse af en erhvervsvirksomhed som arv eller gave til den nære familie, som for overdragelse af andre aktiver, nemlig 15 pct.


Deloitte

Finansloven 2020 på skatteområdet – hold dig ajour

Regeringen og forligspartierne har indgået endelig aftale om finansloven 2020. Velfærden sættes først og dette finansieres bl.a. ved ændringer på skatteområdet. Læs med nedenfor for at få indblik på de lovændringer der kommer. Der er nye stramninger i forhold til Regeringens forslag fra oktober.


Lundgrens

Generationsskifte – forskelligt nyt vedrørende virksomheder og fast ejendom

Generationsskifte af erhvervsvirksomheder – gave- og boafgiftDet fremsatte lovforslag vedrørende gave- og boafgift gik ikke så langt, som der var lagt op til. Det indeholder således ikke en generel stigning af gave- og boafgift fra 15% til 30%. De velkendte afgifter for gave og arv til børn m.fl. er således fortsat 15%.


PwC

Nye skærpede regler for udstationeringer over 12 måneder

Nye EU-regler om udstationering træder i kraft i sommeren 2020 og kan medføre, at særligt lange udstationeringer bliver dyrere for danske arbejdsgivere. Reglerne kan have betydning for udstationeringer, som er blevet igangsat i efteråret 2019. I sommeren 2018 blev EU-direktivet om udstationerede medarbejdere ændret. Ændringerne skal implementeres i hvert enkelt EU-land senest den 30. juli 2020. På grund af regelændringerne sammenholdt med overgangsordningen skal danske virksomheder imidlertid være opmærksomme på ændringerne allerede nu.


PwC

Finanslov 2020 - Direkte skat

Vi ser nærmere på de elementer i finanslovsaftalen, som medfører ændrede skatteregler.


PwC

Nyt om skat, uge 49 - Juleskattetips

Året nærmer sig sin afslutning. Og dermed er det blevet tid til at se på om det er muligt at optimere dine skatteforhold.


PwC

Nyt om skat, uge 48 - DAC6 - nye regler for skatteindberetning

Fremover skal skatterådgivere indberette såkaldte ’potentielt aggressive grænseoverskridende skatteplanlægningsordninger’ til myndighederne.


Redmark

Ny finanslovsaftale giver skatte- og afgiftsstigninger

Regeringen indgik mandag aften finanslovsaftale med sine støttepartier.


Revisionsinstituttet

Forskudsopgørelsen 2020

Skattestyrelsen har åbnet for adgangen til forskudsopgørelsen for 2020, og som altid er der god grund til at sikre sig, at man betaler den korrekte skat. Selvom de fleste indberetninger sker automatisk, er det en god idé at gå forskudsopgørelsen grundigt igennem, så man undgår restskat. Få gode råd her.


Revisionsinstituttet

Finanslovsaftale 2020

2019 går på hæld, og vi skriver snart 2020. Hvert år fremlægger regeringen finansloven, hvis formål er at fordele, hvordan bl.a. vores skattekroner skal bruges det næste års tid.


Indholdsfortegnelse 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Udkast til styresignal: Udkast til styresignal vedrørende rådighedsbeskatning af hovedaktionærer, ved stilstandsforsikring

19-045574

Skattestyrelsen har udarbejdet et styresignal der beskriver ændring af praksis som følge af byrettens afgørelse i SKM2019.337.BR.

Afgørelsen omhandlede beskatning af rådighed over fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, i tilfælde, hvor en fri bil stilstandsforsikres.

Styresignalet beskriver den underkendte praksis, baggrunden for praksisændringen, den nye praksis fremadrettet efter SKM2019.337.BR, og genoptagelsesmulighederne.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Gældseftergivelse - ikke skattepligt eller underskudsbegrænsning

SKM2019.605.SR

A ApS påtænkte at eftergive en gæld på X kr., som det 80 % ejede datterselskab, C ApS, havde til A ApS. Spørger ønskede derfor at vide, om C ApS var skattepligtig af gældseftergivelsen, jf. kursgevinstlovens § 8. Skatterådet kunne bekræfte, at gældseftergivelsen ikke var skattepligtig for C ApS.

Spørger ønskede desuden at vide, om gældseftergivelsen medførte underskudsbegrænsning i C ApS, jf. selskabsskattelovens § 12 A, stk. 2, nr. 2 og 3. Skatterådet kunne bekræfte, at gældseftergivelsen i C ApS ikke medførte underskudsbegrænsning i C ApS.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Anmodning om bindende svar afvist, da en sag om samme spørgsmål og vedrørende de samme skatteydere verserede ved en højere instans

SKM2019.604.SR

Skatterådet afviste at give bindende svar, da der verserede en helt tilsvarende sag vedrørende det samme skatteretlige spørgsmål og vedrørende de samme skatteydere ved en højere instans. Det gjaldt, uanset at der var tale om 2 adskilte dispositioner.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Trust - båndlagt kapital med kapitalejere

SKM2019.595.SR

Spørger, som skulle modtage penge fra en trust i USA, som blev stiftet af hans bror, ønskede bekræftet, at han hverken skulle betale skat eller afgift af de penge, han modtog fra trusten. Stifteren var død, og fordi stifterens søn døde før stifteren og ikke havde børn eller andre livsarvinger, skulle spørger og de andre af stifterens søskende, som overlevede stifteren, dele trustens formue ligeligt. Trusten overgik ved stifterens død til at blive en båndlagt kapital med kapitalejere. Benificienterne skulle derfor beskattes af deres forholdsmæssige andel af trustens indtægter fra det tidspunkt, hvor stifteren døde. Spørgsmålet kunne derfor ikke besvares bekræftende.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Befordringsfradrag mellem Danmark og Polen - Sædvanlig bopæl og dobbeltdomicil

SKM2019.603.LSR

Landsskatteretten fandt, at en skatteyders sædvanlige bopæl var i Danmark og ikke i Polen, hvorfor han ikke var berettiget til kørselsfradrag efter Ligningslovens § 9 C for kørsel mellem Polen og Danmark.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: SKATs udtalelse om handelsværdien på ejendomme

SKM2019.601.LSR

I forbindelse med opførelsen af en ejendom i 1920'erne blev der ydet offentlig støtte. På den baggrund blev der i 1923 tinglyst en tilskudsdeklaration. Den andelsboligforening, der ejede ejendommen, overvejede at frikøbe sig for deklarationen, hvorfor kommunen den 28. august 2017 anmodede SKAT om en særskilt vurdering af ejendommen i henhold til § 2 i bekendtgørelse nr. 314 af 10. august 1965 om visse byggeforeningers frigørelse for tilskudsbestemmelser. I brev af 1. maj 2018 skønnede SKAT, at ejendommens værdi udgjorde 116 mio. kr. Kommunen anmodede herefter Skatteankestyrelsen om at ændre ejendommens handelsværdi. Landsskatteretten bemærkede, at SKAT i brevet af 1. maj 2018 udtalte, at ejendommens handelsværdi pr. denne dato skønsmæssigt vurderedes til 116 mio. kr. SKATs udtalelse ændrede ikke ansættelsen af ejendommens ejendoms- og grundværdi pr. 1. maj 2018. På den baggrund fandt Landsskatteretten, at SKAT ikke havde truffet en afgørelse i forvaltningsretlig forstand i form af en ansættelse af ejendommens grund- og ejendomsværdi med hjemmel i vurderingsloven, eller at SKAT i øvrigt havde fastsat, hvad der var ret i det foreliggende tilfælde. Hverken vurderingsankenævnet eller Landsskatteretten havde således kompetence til at behandle klagen, jf. skatteforvaltningslovens §§ 6 og 11 modsætningsvis. Landsskatteretten afviste derfor klagen.


Indholdsfortegnelse 

Nyt på inddrivelsesområdet

SKM2019.597.GÆLDST

Regulering af Inddrivelsesbekendtgørelsens satser for 2020

Offentliggørelse af regulerede beløbssatser for beregning af betalingsevne for 2020

19-0350105

Ændring af praksis for afbrydelse af forældelse ved underretning om lønindeholdelse og beregning af ny forældelsesfrist - udkast til styresignal

Ændring af praksis for afbrydelse af en fordrings forældelse ved underretning om lønindeholdelse, jf. forældelseslovens § 18, stk. 4 og beregning af ny forældelsesfrist i henhold til forældelseslovens § 19, stk. 6, 2. pkt.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 15/2251366
Genoptagelse af indkomstansættelsen
SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-11-2019

Journalnr: 15/1013101
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen skyldes, at SKAT ikke har godkendt fradrag for underskud af virksomhed idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-11-2019

Journalnr: 19/0070223
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten godkender fradrag.
Afsagt: 11-11-2019

Journalnr: 19/0036071
Overført underskud
Klagen vedrører overført underskud, der er ansat til 0 kr. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-11-2019

Journalnr: 19/0059345
Skat af fri bil
Klagen vedrører yderligere værdi af fri bil. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-11-2019

Journalnr: 19/0059340
Skat af fri bil mv.
Klagen vedrører yderligere værdi af fri bil og hestetrailer til rådighed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-11-2019

Journalnr: 17/0992031
Tab på kaution
Der klages over, at SKAT ikke har godkendt fradrag for tab på kaution i et sambeskattet datterselskab, og at SKAT som konsekvens heraf har forhøjet sambeskatningsindkomsten. Der klages endvidere over konsekvensændringer for fremførsel af underskud. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-11-2019

Journalnr: 15/1956656
Udviklingsomkostninger
V ansættelse af yderligere avance ved salg af udviklingsomkostninger/kildekode og avance ved salg af materielle anlægsaktiver. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 15-11-2019


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 09-12-2019 - 07-01-2020

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Dom C-389/18 Brussels Securities
Dato: 19-12-2019
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater - direktiv 90/435/EØF - undgåelse af dobbeltbeskatning - artikel 4, stk. 1, første led - forbud mod beskatning af modtaget overskud - udbytte udloddet af et datterselskab indgår i moderselskabets beskatningsgrundlag - fradrag af udloddet udbytte i moderselskabets beskatningsgrundlag og fremførsel af det overskydende beløb til efterfølgende skatteår uden tidsmæssig begrænsning - rækkefølge for foretagelsen af skattefradrag i overskud - fortabelse af en skattefordel

Tidligere dokument: C-389/18 Brussels Securities - Dom
Tidligere dokument: C-389/18 Brussels Securities - Indstilling


Indholdsfortegnelse 

Lovtidende

Bekendtgørelse om gebyrbetaling til Spillemyndigheden  


Indholdsfortegnelse 

Høringsportalen

Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, ligningsloven og personskatteloven
Oprettelsesdato: 04-12-2019
Høringsfrist: 14-01-2020

Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven, ligningsloven og personskatteloven
Oprettelsesdato: 05-12-2019
Høringsfrist: 11-12-2019


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 25 Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, ligningsloven, selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven. (Videregivelse af oplysninger om diskvalificerende pensionsudbetalinger, smidiggørelse af regler for flytning af pensionsindbetalinger og justering af reglerne om omdannelse af pensionskasser til livsforsikringsselskaber m.v.).

Bilag

Bilag 14

3. udkast til betænkning

Bilag 15

Skatteministeriets præsentation fra teknisk gennemgang af lovforslaget den 5. december 2019

Spørgsmål og svar

Spm. 12

Spm. om ændringsforslag om ændret ikrafttrædelse for reglerne om PAL-fradrag ved skattefri fusion af en pensionskasse til et livsforsikringsselskab, til skatteministeren

Spm. 13

Spm. om, hvad det tabte provenu vil være, hvis en stor pensionskasse fusionerer med et livsforsikringsselskab i f.eks. 2021, til skatteministeren

L 4 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Hovedaktionærers delsalg af aktier i selskaber med flere aktieklasser, beskatning ved nedsættelse af gæld, beskatning af kapitalfondspartnere og omdannelsesdatoen ved skattefri virksomhedsomdannelse).

Bilag

Bilag 9

Henvendelse af 2/12-19 fra KPMG Acor Tax om den modsvarende lovhjemmel på kreditorsiden i forhold til beskatning af renter

Bilag 10

Fortroligt dokument

Bilag 11

Henvendelse af 3/12-19 fra KPMG Acor Tax om, hvilken beskatning der skal ske af renteindtægter hos en dansk kreditor ved en gældseftergivelse til en udenlandsk debitor

Bilag 12

1. udkast til betænkning

Bilag 13

Henvendelse af 4/12-19 fra DAHL Advokatfirma om lovforslagets indvirkning på anvendelsen af konvertible obligationer

Bilag 14

Henvendelse af 4/12-19 fra KPMG Acor Tax om bemærkninger til, at Skatteministeriet vil se på, om der er behov for at præcisere lovgivningen

Bilag 15

Henvendelse af 5/12-19 fra KPMG Acor Tax om ligningslovens § 5, stk. 9 ikke finder anvendelse ved eftergivelse af hele gælden

Bilag 17

Henvendelse af 7/12-19 fra PwC Denmark om adgang for koncernkreditor til at få tilbagereguleret de indtægtsførte renter

Spørgsmål og svar

Spm. 7

Spm. om kommentar til henvendelsen af 20/11-19 fra KPMG Acor Tax om opfølgning på henvendelsen af 14/11-19 om beskatning i relation til gældseftergivelse inden for sambeskattede danske koncerner, til skatteministeren

Spm. 8

Spm. om kommentar til henvendelsen af 20/11-19 fra DAHL Advokatfirma om bemærkninger til ændring i aktieavancebeskatningsloven m.v., til skatteministeren

Spm. 9

Spm. om at oversende de early warnings fra Skattestyrelsen, som lovforslaget baserer sig på, i fortrolig form, til skatteministeren

Spm. 12

Spm. om kommentar til henvendelsen af 2/12-19 fra KPMG Acor Tax om den modsvarende lovhjemmel på kreditorsiden i forhold til beskatning af renter, til skatteministeren

Spm. 13

Spm. om kommentar til henvendelsen af 3/12-19 fra KPMG Acor Tax om, hvilken beskatning der skal ske af renteindtægter hos en dansk kreditor ved en gældseftergivelse til en udenlandsk debitor, til skatteministerenUdvalgsspørgsmål.pdf
L 4 - svar på spm. 13.docx

Spm. 14

Spm. om at uddybe eksempler på utilsigtet udnyttelse af anvendelse af modeller med opdeling i flere aktieklasser, til skatteministeren

Spm. 15

Spm. om at uddybe den nye metode regeringen ønsker at benytte til fordelingen af anskaffelsessummen i selskaber med flere aktieklasser, til skatteministeren

Spm. 16

Spm. om kommentar til henvendelsen af 4/12-19 fra DAHL Advokatfirma om lovforslagets indvirkning på anvendelsen af konvertible obligationer, til skatteministeren

Spm. 17

Spm. om kommentar til henvendelsen af 5/12-19 fra KPMG Acor Tax om ligningslovens § 5, stk. 9 ikke finder anvendelse ved eftergivelse af hele gælden, til skatteministeren

L 48 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skatteindberetningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love. (Implementering af skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler, justering af definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselskaber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing-forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finansielle konti m.v.).

Bilag

Bilag 9

Meddelelse om udskydelse af betænkningsafgivelse og afholdelse af høring om den foreslåede implementering af skatteundgåelsesdirektivets CFC-regler

Spørgsmål og svar

Spm. 9

Spm. om, hvorledes lovforslaget adskiller sig fra lovforslag nr. L 28 B om implementering af CFC-reglerne i direktivet om skatteundgåelse (folketingsåret 2018-19, 1. samling), til skatteministeren

Spm. 10

Spm. om, hvilke konsekvenser det vil have, hvis ikrafttrædelsen udskydes til f.eks. den 1. juli 2020, til skatteministeren

Spm. 13

Spm. om lovforslaget afspejler de internationale kriterier for, hvornår et land ikke må tilbyde en særlig lav beskatning af indkomster af royalties m.v., til skatteministeren

Spm. 25

Spm. om, at fraværet af en substanstest enten er eller kan være et brud på EU-retten m.v., til skatteministeren

L 49 Forslag til lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven. (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger).

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om, hvor mange indberetninger ministeren forventer, at skattestyrelsen årligt vil modtage, hvis lovforslaget vedtages i sin nuværende form, til skatteministeren

Spm. 2

Spm. om, hvorfor Danmark ikke indfører en anonymiseret indberetningsordning lig den svenske ordning, til skatteministeren

Spm. 5

Spm. om kommentar til henvendelsen af 25/11-19 fra FSR - danske revisorer om spørgsmål til selve lovforslaget og til en række af de høringssvar der er afgivet, til skatteministeren

Spm. 6

Spm. om kommentar til henvendelsen af 28/11-19 fra Finans Danmark om definition på skatteordningen, til skatteministeren

Spm. 7

Spm. om at overveje en negativ afgræsning af, hvornår advokaterne er omfattet af indberetningspligten i stedet for den nuværende i lovforslaget, til skatteministeren

L 64 A Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, skatteindberetningsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. (Kommunalt ejede forsyningsvirksomheders valg af privat inddrivelse, restanceinddrivelsesmyndighedens overvæltning af omkostninger på skyldner ved brug af privat inkassator til inddrivelse i udlandet og forældelse m.v. i genoptagelsessager på inddrivelsesområdet m.v.).

Bilag

Bilag 6

Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

Bilag 7

Skatteministeriets præsentation fra teknisk gennemgang af lovforslaget den 5. december 2019

Bilag 8

Præsentation fra foretræde den 5. december 2019 fra DANVA, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening

Spørgsmål og svar

Spm. 2

L 64 - svar på spm. 2 om kommunalt ejede forsyningsselskabers mulighed for ændring af valg af form for inddrivelse, fra skatteministeren

Spm. 4

L 64 - svar på spm. 5, om ministeren vil bekræfte, at provenuet fra lovforslaget vil indgå i råderummet, fra skatteministeren

Spm. 5

L 64 - svar på spm. 5, om provenuet fra lovforslaget kan kobles direkte til finansieringen af de ca. 400 mio. kr., som regeringen vil tilføre gældsområdet i 2020, fra skatteministeren

Spm. 7

L 64 - svar på spm. 7 om at samle fradraget over en længere årrække, fra skatteministeren

Spm. 10

L 64 - svar på MFU spm. 10 om merprovenuet for kommunerne er medregnet i kommunernes økonomiske rammer, fra skatteministeren

Spm. 11

L 64 - svar på MFU spm. 11 om, hvor meget merprovenuet bidrager med til det økonomiske råderum, fra skatteministeren

Spm. 13

L 64 - svar på spm. 13 om kommentar til henvendelsen af 28/11-19 fra DANVA, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening om foretræde vedrørende privat inddrivelse for kommunale forsyninger, fra skatteministeren

L 64 B Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og skatteindberetningsloven. (Ophævelse af fradragsret for renter af fordringer under inddrivelse).

Bilag

Bilag 6

Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

Bilag 7

Skatteministeriets præsentation fra teknisk gennemgang af lovforslaget den 5. december 2019

Bilag 8

Præsentation fra foretræde den 5. december 2019 fra DANVA, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening

Spørgsmål og svar

Spm. 2

L 64 - svar på spm. 2 om kommunalt ejede forsyningsselskabers mulighed for ændring af valg af form for inddrivelse, fra skatteministeren

Spm. 4

L 64 - svar på spm. 5, om ministeren vil bekræfte, at provenuet fra lovforslaget vil indgå i råderummet, fra skatteministeren

Spm. 5

L 64 - svar på spm. 5, om provenuet fra lovforslaget kan kobles direkte til finansieringen af de ca. 400 mio. kr., som regeringen vil tilføre gældsområdet i 2020, fra skatteministeren

Spm. 7

L 64 - svar på spm. 7 om at samle fradraget over en længere årrække, fra skatteministeren

Spm. 10

L 64 - svar på MFU spm. 10 om merprovenuet for kommunerne er medregnet i kommunernes økonomiske rammer, fra skatteministeren

Spm. 11

L 64 - svar på MFU spm. 11 om, hvor meget merprovenuet bidrager med til det økonomiske råderum, fra skatteministeren

Spm. 13

L 64 - svar på spm. 13 om kommentar til henvendelsen af 28/11-19 fra DANVA, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening om foretræde vedrørende privat inddrivelse for kommunale forsyninger, fra skatteministeren

L 71 Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, ejendomsavancebeskatningsloven, ejendomsværdiskatteloven, lov om kommunal ejendomsskat og skatteforvaltningsloven. (Fastsættelse af grund- og ejendomsværdier, afgrænsning af afledt virkning af klage- og retssager, afledt skattemæssig virkning ved ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderinger, samtidighed for ejendomsværdiskat og grundskyld samt andre tilpasninger på vurderingsområdet m.v.).

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om at der gøres forskel på boligejere, til skatteministeren

Spm. 4

Spm. om, hvordan det sikres, at ejendomme der vil blive berørt af en afgørelse på en klage, underlægges revisionsbestemmelserne, til skatteministeren

Spm. 5

Spm. om at stille ændringsforslag om deling af L 71, til skatteministeren

Spm. 6

Spm. om bagatelgrænse på 5 pct. for, hvornår en vurdering skal ændres som følge af nye oplysninger fra ejeren m.v., til skatteministeren

Spm. 7

Spm. om, hvordan det sikres, at ejendomme, der vil blive berørt af en afgørelse på en klage, underlægges revisionsbestemmelserne, til skatteministeren

L 71 A Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, ejendomsavancebeskatningsloven, ejendomsværdiskatteloven, lov om kommunal ejendomsskat og skatteforvaltningsloven. (Fastsættelse af grund- og ejendomsværdier, afgrænsning af afledt virkning af klage- og retssager, afledt skattemæssig virkning ved ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderinger, samtidighed for ejendomsværdiskat og grundskyld samt andre tilpasninger på vurderingsområdet m.v.).

Spørgsmål og svar

Spm. 1

L 71 - svar på spm. 1 om at der gøres forskel på boligejere, fra skatteministeren

Spm. 4

L 71 - svar på spm. 4 om, hvordan det sikres, at ejendomme der vil blive berørt af en afgørelse på en klage, underlægges revisionsbestemmelserne, fra skatteministeren

Spm. 5

L 71 - svar på spm. 5 om at stille ændringsforslag om deling af L 71, fra skatteministeren

L 71 B Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, ejendomsavancebeskatningsloven, ejendomsværdiskatteloven, lov om kommunal ejendomsskat og skatteforvaltningsloven. (Fastsættelse af grund- og ejendomsværdier, afgrænsning af afledt virkning af klage- og retssager, afledt skattemæssig virkning ved ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderinger, samtidighed for ejendomsværdiskat og grundskyld samt andre tilpasninger på vurderingsområdet m.v.).

Spørgsmål og svar

Spm. 1

L 71 - svar på spm. 1 om at der gøres forskel på boligejere, fra skatteministeren

Spm. 4

L 71 - svar på spm. 4 om, hvordan det sikres, at ejendomme der vil blive berørt af en afgørelse på en klage, underlægges revisionsbestemmelserne, fra skatteministeren

Spm. 5

L 71 - svar på spm. 5 om at stille ændringsforslag om deling af L 71, fra skatteministeren

L 72 Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven, tonnageskatteloven og forskellige andre love. (Tilpasning af DIS-ordningen, refusionsordningen for sandsugere og tonnageskatteordningen til EU-retten m.v. og udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe).

Bilag

Bilag 7

Juridiske notater modtaget fra Danske Maritime den 3/12-19L 72 - Bemærkninger Lovforslag, j.nr. 2019-4014(14087725.2)
L 72 - Baker Tilly Bilag 1

Bilag 8

Henvendelse af 4/12-19 fra Henning Andersen, Morud, om forslag til ændring så søfolk er uafhængig af flagstat

Bilag 9

Præsentation fra foretræde den 5. december 2019 fra Rohde Nielsen A/S og Danske Maritime

Bilag 10

Henvendelse af 6/12-19 fra Danske Maritime om ændringsforslag til sømandsbeskatningsloven og sømandsbekendtgørelsenHv L 72
Hv L 72 - bilag

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/11-19 fra Danske Rederier, Dansk Metal og Maskinmestrenes Forening om at justere DIS-ordingen for at den fortsat har Europa-Kommissionens godkendelse, til skatteministeren

Spm. 2

Spm. om kommentar til henvendelsen af 27/11-19 fra Danske Maritime om ændring af bl.a. refusionsordningen for sandsugere m.v., til skatteministeren

Spm. 3

Spm. om der ved lovforslagets udarbejdelse er taget hensyn til bevarelse af dansk knowhow om klimasikring i forbindelse med sandsugeres arbejde, til skatteministeren

Spm. 4

Spm. om at fremlægge beregningerne for indkomstskatteniveauet, der er grundlaget for, at refusionssatsen foreslås nedsat til 35 pct. i forslagets § 1, nr. 9, til skatteministeren

Spm. 8

Spm. om at bekræfte, at den danske definition af ”begrænset fart” i sømandsbeskatningsloven kun vil gælde for søfarende, der er omfattet af den danske refusionsordning, til skatteministeren

Spm. 10

Spm. om ministeren er enig i, at den danske lovgivning og lovforslaget ved henvisningen til ”begrænset fart” udgør en form for overimplementering af EU-regler, til skatteministeren

Spm. 11

Spm. om, i forbindelse med, at det fremsatte lovforslag træder i kraft som lov, vil ændre sømandsbeskatningsbekendtgørelsens definition af ”søtransportaktiviteter” i § 13, til skatteministeren

Spm. 19

Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag om deling af lovforslaget, til skatteministeren

Spm. 20

Spm. om, hvilke ændringer i lovforslaget der ligger ud over de krav, som EU-Kommissionen har stillet som krav for at forlænge godkendelsen af de forskellige ordninger, til skatteministeren

Spm. 21

Spm., om at påføre rederier omfattet af tonnageskatteloven en ny strafbestemmelse, der ikke er påkrævet af Europa-Kommissionen m.v., til skatteministeren

Spm. 22

Spm., om regeringen og Skatteministeriet har sammenlignet regelsættet i andre landes tonnageskattelovgivning m.v., til skatteministeren

Spm. 23

Spm. om hvordan, de offentligt ejede forsknings- og havundersøgelsesskibe vil agere i et kommercielt marked m.v., til skatteministeren

Spm. 24

Spm. om kommentar til henvendelsen af 4/12-19 fra Henning Andersen, Morud, om forslag til ændring så søfolk er uafhængig af flagstat, til skatteministeren

Spm. 25

Spm., om Skatteministeriet vil rette henvendelse til skattemyndighederne i andre EU/EØS-medlemsstater med henblik på at undersøge, hvordan deres respektive sandsugerordninger er udformet, til skatteministeren

Spm. 26

Spm. om, at Skatteministeriet i undersøgelsen af relevante nabolande både vil fokusere på udførte søtransportaktiviteter anset som søtransport og på virksomhed, der ikke anses som søtransport m.v., til skatteministeren

Spm. 27

Spm. om at gøre op med betragtningen af aktiviteten ”begrænset fart”, så sejlads på indsøer, indre vandveje og fjorde fremover vil anses som søtransport, der derved kan indrømmes refusion, til skatteministeren

Spm. 28

Spm. om kommentar til præsentationen fra foretræde den 5. december 2019 fra Rohde Nielsen A/S og Danske Maritime og kommentar til juridiske notater modtaget fra Danske Maritime den 3. december 2019, til skatteministeren

Spm. 29

Spm. om, hvorfor dansk ret opererer med begrebet ”begrænset fart”, når ingen andre lande gør det, til skatteministeren

Spm. 30

Spm. om at oversende brevet fra EU-Kommissionen, hvoraf det fremgår, at Danmark skal ændre lovgivningen på de punkter, som lovforslaget omhandler, til skatteministeren

Spm. 31

Spm. om, hvilke andre lande der opererer med begrebet ”begrænset fart” i deres nationale lovgivning, til skatteministeren

Spm. 32

Spm. om at yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der skal fjerne de dele af lovforslaget, hvor Danmark overimplementerer, til skatteministeren

Spm. 33

Spm., om der i forhold til statsstøttereglerne er mulighed for, at procentsatsen for refusion kan sættes højere end 35 pct., til skatteministeren

Spm. 34

Spm. om kommentar til henvendelsen af 6/12-19 fra Danske Maritime om ændringsforslag til sømandsbeskatningsloven og sømandsbekendtgørelsen, til skatteministeren

L 72 A Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven, tonnageskatteloven og forskellige andre love. (Tilpasning af DIS-ordningen, refusionsordningen for sandsugere og tonnageskatteordningen til EU-retten m.v. og udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe).

Bilag

Bilag 7

Juridiske notater modtaget fra Danske Maritime den 3/12-19

Bilag 8

Henvendelse af 4/12-19 fra Henning Andersen, Morud, om forslag til ændring så søfolk er uafhængig af flagstat

Bilag 9

Præsentation fra foretræde den 5. december 2019 fra Rohde Nielsen A/S og Danske Maritime

Bilag 10

Henvendelse af 6/12-19 fra Danske Maritime om ændringsforslag til sømandsbeskatningsloven og sømandsbekendtgørelsen

Spørgsmål og svar

Spm. 1

L 72 - svar på spm. 1 om kommentar til henvendelsen af 21/11-19 fra Danske Rederier, Dansk Metal og Maskinmestrenes Forening om at justere DIS-ordingen for at den fortsat har Europa-Kommissionens godkendelse, fra skatteministeren

Spm. 2

L 72 - svar på spm. 2 om kommentar til henvendelsen af 27/11-19 fra Danske Maritime om ændring af bl.a. refusionsordningen for sandsugere m.v., fra skatteministeren

Spm. 3

L 72 - svar på spm. 3 om der ved lovforslagets udarbejdelse er taget hensyn til bevarelse af dansk knowhow om klimasikring i forbindelse med sandsugeres arbejde, fra skatteministeren

Spm. 4

L 72 - svar på spm. 4 om at fremlægge beregningerne for indkomstskatteniveauet, der er grundlaget for, at refusionssatsen foreslås nedsat til 35 pct. i forslagets § 1, nr. 9, fra skatteministeren

Spm. 5

L 72 - svar på spm. 5 om der i refusionen indgår refusion af sociale udgifter som i Holland, fra skatteministeren

Spm. 7

L 72 - svar på spm. 7 om at bekræfte, at EU’s statsstøtteretningslinjer præcist angiver, hvad der skal anses som refusionsberettigede ”søtransportaktiviteter”, fra skatteministeren

Spm. 8

L 72 - svar på spm. 8 om at bekræfte, at den danske definition af ”begrænset fart” i sømandsbeskatningsloven kun vil gælde for søfarende, der er omfattet af den danske refusionsordning, fra skatteministeren

Spm. 10

L 72 - svar på spm. 10 om ministeren er enig i, at den danske lovgivning og lovforslaget ved henvisningen til ”begrænset fart” udgør en form for overimplementering af EU-regler, fra skatteministeren

Spm. 11

L 72 - svar på spm. 11 om, i forbindelse med, at det fremsatte lovforslag træder i kraft som lov, vil ændre sømandsbeskatningsbekendtgørelsens definition af ”søtransportaktiviteter” i § 13, fra skatteministeren

Spm. 12

L 72 - svar på spm. 12 om ministeren er enig i, at lovforslaget i lyset af de mere gunstige rammevilkår for refusionsregler giver hollandske og belgiske sandsugerrederier bedre konkurrenceevne, fra skatteministeren

Spm. 13

L 72 - svar på spm. 13 om ministeren har vurderet, om forslaget forventes at føre til lavere beskæftigelse af danske søfarende på sandsugerfartøjer, fra skatteministeren

L 72 B Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven, tonnageskatteloven og forskellige andre love. (Tilpasning af DIS-ordningen, refusionsordningen for sandsugere og tonnageskatteordningen til EU-retten m.v. og udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe).

Bilag

Bilag 7

Juridiske notater modtaget fra Danske Maritime den 3/12-19

Bilag 8

Henvendelse af 4/12-19 fra Henning Andersen, Morud, om forslag til ændring så søfolk er uafhængig af flagstat

Bilag 9

Præsentation fra foretræde den 5. december 2019 fra Rohde Nielsen A/S og Danske Maritime

Bilag 10

Henvendelse af 6/12-19 fra Danske Maritime om ændringsforslag til sømandsbeskatningsloven og sømandsbekendtgørelsen

Spørgsmål og svar

Spm. 1

L 72 - svar på spm. 1 om kommentar til henvendelsen af 21/11-19 fra Danske Rederier, Dansk Metal og Maskinmestrenes Forening om at justere DIS-ordingen for at den fortsat har Europa-Kommissionens godkendelse, fra skatteministeren

Spm. 2

L 72 - svar på spm. 2 om kommentar til henvendelsen af 27/11-19 fra Danske Maritime om ændring af bl.a. refusionsordningen for sandsugere m.v., fra skatteministeren

Spm. 3

L 72 - svar på spm. 3 om der ved lovforslagets udarbejdelse er taget hensyn til bevarelse af dansk knowhow om klimasikring i forbindelse med sandsugeres arbejde, fra skatteministeren

Spm. 4

L 72 - svar på spm. 4 om at fremlægge beregningerne for indkomstskatteniveauet, der er grundlaget for, at refusionssatsen foreslås nedsat til 35 pct. i forslagets § 1, nr. 9, fra skatteministeren

Spm. 5

L 72 - svar på spm. 5 om der i refusionen indgår refusion af sociale udgifter som i Holland, fra skatteministeren

Spm. 7

L 72 - svar på spm. 7 om at bekræfte, at EU’s statsstøtteretningslinjer præcist angiver, hvad der skal anses som refusionsberettigede ”søtransportaktiviteter”, fra skatteministeren

Spm. 8

L 72 - svar på spm. 8 om at bekræfte, at den danske definition af ”begrænset fart” i sømandsbeskatningsloven kun vil gælde for søfarende, der er omfattet af den danske refusionsordning, fra skatteministeren

Spm. 10

L 72 - svar på spm. 10 om ministeren er enig i, at den danske lovgivning og lovforslaget ved henvisningen til ”begrænset fart” udgør en form for overimplementering af EU-regler, fra skatteministeren

Spm. 11

L 72 - svar på spm. 11 om, i forbindelse med, at det fremsatte lovforslag træder i kraft som lov, vil ændre sømandsbeskatningsbekendtgørelsens definition af ”søtransportaktiviteter” i § 13, fra skatteministeren

Spm. 12

L 72 - svar på spm. 12 om ministeren er enig i, at lovforslaget i lyset af de mere gunstige rammevilkår for refusionsregler giver hollandske og belgiske sandsugerrederier bedre konkurrenceevne, fra skatteministeren

Spm. 13

L 72 - svar på spm. 13 om ministeren har vurderet, om forslaget forventes at føre til lavere beskæftigelse af danske søfarende på sandsugerfartøjer, fra skatteministeren

L 73 Forslag til lov om ændring af lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love. (Fastholdelse af beskatningen af fri telefon og internet m.v.).

Bilag

Bilag 5

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministerenHøringsskema
Høringssvar
Høringssvar

Bilag 6

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministerenHøringsskema
Høringssvar fra FA

Bilag 7

Fastsat tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 8

Henvendelse af 5/12-19 fra Foreningen Rejsearbejdere.dk om fastholdelse af den nuværende beskatning af fri telefon og internet m.v.

Spørgsmål og svar

Spm. 2

Spm. om kommentar til henvendelsen af 5/12-19 fra Foreningen Rejsearbejdere.dk om fastholdelse af den nuværende beskatning af fri telefon og internet m.v., til skatteministeren

Spm. 3

Spm. om logikken i, at en iPad, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver, og som også bruges privat, ikke beskattes, til skatteministeren

L 75 Forslag til lov om ændring af emballageafgiftsloven, tobaksafgiftsloven, lov om forskellige forbrugsafgifter, lov om midlertidig nedsættelse af straffen for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen vedrørende midler på udenlandske konti m.v. og opkrævningsloven. (Forhøjelse af afgiften på bæreposer, engangsservice og tobak).

Bilag

Bilag 4

Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

Bilag 5

Fastsat tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om at stille ændringsforslag om deling af lovforslaget, til skatteministeren

Spm. 2

Spm. om, hvorledes emballageafgiften kan differentieres, således at der indføres lavere afgifter på genanvendelige- og bionedbrydelige plasticposer og engangsservice m.v., til skatteministeren

Spm. 3

Spm. om afgiftsstigningen på plastikposer vil ramme ganske almindelige danskere, til skatteministeren

Spm. 4

Spm. om lovforslaget giver et negativt incitament til at bruge poser af genbrugsplast, til skatteministeren

Spm. 5

Spm. om, hvad grænsehandlen forventes at stige med, når afgiftsstigningen på cigaretter, som er aftalt i finansloven, er fuldt indfaset, til skatteministeren

Spm. 6

Spm. om, hvor stor andelen af illegale cigaretter udgør af det samlede markedet nu, til skatteministeren

Spm. 7

Spm. om, hvordan stigningen i cigaretafgiften, som er aftalt i finansloven, er fordelt på indkomstdeciler, til skatteministeren

Spm. 8

Spm. om, hvorfor afgiften på pølsebakken nu skal tredobles i afgift, imens der skal være en lavere afgift, hvis den er over 33 cm i længe/diameter, til skatteministeren

Spm. 9

Spm. om, hvorfor drinkspinde er afgiftsbelagt, og nu står til at få tredoblet afgiften, mens pindemadspinde og sugerør ikke er omfattet af afgiften, til skatteministeren

L 75 A Forslag til lov om ændring af emballageafgiftsloven, tobaksafgiftsloven, lov om forskellige forbrugsafgifter, lov om midlertidig nedsættelse af straffen for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen vedrørende midler på udenlandske konti m.v. og opkrævningsloven. (Forhøjelse af afgiften på bæreposer, engangsservice og tobak).

Bilag

Bilag 4

Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

Bilag 5

Fastsat tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget

L 76 Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven og skatteforvaltningsloven. (Ensartet bo- og gaveafgift ved generationsskifte og indførelse af retskrav på henstand og forlænget henstandsperiode).

Bilag

Bilag 4

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministerenHøringsskema L 76 AKA 02.12 v.2
L76 - Høringssvar

Bilag 5

Udkast til revideret tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget

Spørgsmål og svar

Spm. 2

Spm. om niveauet for arvebeskatning af familieejede virksomheder, til skatteministeren

Almindelig del

Bilag

Bilag 85

Supplerende begrundet udtalelse fra Kommissionen - vedrørende de danske regler om kildebeskatning af aktieudbytter til udenlandske investeringsinstitutter

Bilag 86

Lovudkast: Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven, ligningsloven og personskatteloven (Ophævelse af hovedaktionærnedslaget, beskatning af fri bil ved genberegning af registreringsafgiftspligtig værdi og nedsættelse af bundskat)

Bilag 87

Lovudkast: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven og ligningsloven (Annullering af stigning i registreringsafgift for eldrevne køretøjer og pluginhybridbiler i 2020 samt lavere beskatning af eldrevne biler og pluginhybridbiler, der anvendes som fri bil)

Bilag 88

Publikation: Tal og tendenser fra Gældsstyrelsen - Status på Gældsstyrelsens inddrivelsesprovenu for 2019

Spørgsmål og svar

Spm. 75

Kan ministeren bekræfte, at arveafgiften for familieejede selskaber ikke blot vender tilbage til tidligere tiders niveau, hvis regeringen hæver satsen fra 5 pct. til 15 pct., men lander på et højere niveau end tidligere, hvis regeringen ikke samtidig sænker vurderingerne?  Svar  

Spm. 76

Regeringen har gentagne gange brugt vendinger som ’normalisering’ af arveafgiften og omtaler det som at skrue en skattelettelse tilbage. Men sagen er, at da den tidligere regeringen sænkede arveafgiftens procentsats skete det i forbindelse med, at vurderingerne samtidig blev sat op. Således bliver der i dag opkrævet en lavere sats af et højere beløb. Hvis regeringen sætter satserne op igen uden at sænke vurderingerne, bliver arveafgiften langt højere end den var tidligere. Kan ministeren bekræfte dette og love at holde op med at omtale det som en normalisering og som at skrue en skattelettelse tilbage?  Svar  

Spm. 103

Vil ministeren i forlængelse af den kvartalsvise orientering om inddrivelsessystemet i Finansudvalget den 14. november 2019 oplyse, hvordan Skatteforvaltningen sikrer, at det for den enkelte borger og virksomhed er gennemsigtigt, om de har gæld til det offentlige, og hvor stor gælden i så tilfælde er.  Svar  

Spm. 110

Det fremgår af Rigsrevisionens beretning nr. 6/2019 om Skatteministeriets indsats på aktieområdet, at kontrolprocenten for store selskaber er på 0,5 pct., mens den for små- og mellemstore virksomheder er mellem 0,3 pct. og 2,8 pct. Mener ministeren, at dette er et tilfredsstillende kontrolniveau?  Svar  

Spm. 115

I forbindelse med Skattestyrelsens arbejde med at hente penge hjem fra svindlen med udbytteskat, har et advokatfirma nægtet at have rådgivet finansielle virksomheder involveret i denne svindel og anfægtet, at der skulle være habilitetsproblemer forbundet med, at advokatfirmaet har gennemført en undersøgelse på vegne af Skatteministeriet omkring netop disse udbyttesager. Kan ministeren på den baggrund oplyse, om der i forbindelse med de offentliggjorte forlig er fremkommet nye oplysninger vedrørende habiliteten og rådgivningen af de implicerede virksomheder?  Svar  

Spm. 116

Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af S 252, folketingsåret 2017-2018, forklare, hvorfor der ikke kan gives adgang til eSKAT til virksomheder, der ikke er kreditgivere, når Indkomstregisterloven § 7 A, stk. 1, specifikt tillader virksomheder som formidler lån adgang til indkomstregisteret?  Svar  

Spm. 117

Er ministeren villig til at give private låneformidlere adgang til eSKAT ved at ændre den fornødne lovgivning, så der kan skabes mere konkurrence og bedre vilkår for låntagere?  Svar  

Spm. 134

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 28. november 2019 om udskydelse af det nye boligskattesystem til 2024, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål I.  Svar  

Spm. 137

Ministeren bedes oversende en kopi af de nu ophævede aftaler vedrørende den såkaldte bankordning med henholdsvis Danske Bank, Nordea og SEB.  Svar  

Spm. 138

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange virksomheder, der vil blive berørt af en grænse på henholdsvis 6, 7, 8, 9 og 10 år for fremførsel af underskud i efterfølgende års skattemæssige regnskab. Der bedes endvidere redegjort for provenuet, samt hvor meget af provenuet der skal betales af henholdsvis mikrovirksomheder, små virksomheder, mellemstore virksomheder og store virksomheder ved de forskellige grænser. Provenuet bedes opgjort som umiddelbart provenu, efter tilbageløb og efter adfærd.

Spm. 139

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange virksomheder der har nettofinansieringsudgifter, der overstiger 21,3 mio. kr., og hvor virksomhederne dermed vil blive berørt af en nedsættelse af loftet for fradraget for virksomheders nettofinansieringsudgifter. Ministeren bedes tillige redegøre for provenuet, hvis renteloftet sænkes til henholdsvis 10, 15, 16, 17 og 18 mio. kr. Provenuet bedes opgjort som umiddelbart provenu, efter tilbageløb og efter adfærd.

Spm. 142

Ministeren bedes redegøre for den provenumæssige virkning af at inkludere kapitalfonde og lignende alternative investeringsfonde under dansk selskabsbeskatning ved at foretage følgende ændringer af selskabsskatteloven: 1) Inkludere alternative investeringsforeninger og forvaltere af alternative investeringsforeninger i SEL § 1 således at det specificeres, at de er skattepligtige.2) Specificere i SEL § 2 at det opfattes som fast driftssted, hvis det danske selskab som den alternative investeringsfond har erhvervet aktier i, og som derfor er omfattet af SEL § 1, har ledelsens sæde her i landet. Dermed specificeres det, at for udenlandske kapitalfonde, så vil det blive opfattet som fast driftssted, hvis kapitalfondene erhverver danske selskaber, som de efterfølgende omstrukturerer og udvikler for at sælge selskaberne igen med fortjeneste. Det vil betyde at de værdier, der skabes i Danmark i de erhvervede selskaber er skattepligtigt til Danmark. 3) Der indføres værnsregler, hvorefter en alternativ investeringsforening skal medregne alt afkast af sine investeringer til den skattepligtige indkomst. Dette skal specificeres i henholdsvis statsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven og i kursgevinstloven. Der gives ikke fradrag for præferenceafkast eller overførsler af andele eller aktier i fonden til de kategorier af medarbejdere – herunder ledelse, risikotagere, medarbejdere med kontrolfunktioner og enhver medarbejder med en samlet løn, der placerer vedkommende i samme lønramme som ledelse og risikotagere. Ministeren bedes redegøre for provenuvirkningen af den foreslåede ændring i henholdsvis umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb og provenu efter adfærd

Spm. 143

Med udgangspunkt i, at man i Selskabsskattelovens §§ 1 og 2 har specificeret alternative investeringsforeningers skattepligt, og specificeret dem som havende fast driftssted i Danmark, bedes ministeren redegøre for provenuvirkningen ved at udvide skattepligten for kapitalfonde og lignende alternative investeringsfonde, ved at ophæve Selskabsskattelovens § 2 stk. 6 (der bliver stk. 7, hvis lovforslag L 48 vedtages). Ministeren bedes redegøre for provenuvirkningen i henholdsvis umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb og provenu efter adfærd.

Spm. 144

Ministeren bedes redegøre for, hvor meget skat kapitalfondene har betalt i Danmark i perioden 2000-2019, og hvor store indtægter kapitalfondene har haft af deres aktiviteter i danske selskaber.

Spm. 146

Vil ministeren i forlængelse af svarene på SAU alm. del – spørgsmål 377 og 378 (folketingsåret 2018-19, 1. samling) oplyse, hvor mange personer omfattet af den med virkning fra 2009 gennemførte ændring af den nordiske dobbeltbeskatningsaftale, som allerede på lovens ikrafttrædelsestidspunkt arbejdede og havde optjent pension i et andet nordisk land?  Svar  

Spm. 147

Vil ministeren i forlængelse af svarene på SAU alm. del – spørgsmål 377 og 378 (folketingsåret 2018-19, 1. samling) oplyse, hvor stor en andel af det samlede provenu fra den med virkning fra 2009 gennemførte ændring af den nordiske dobbeltbeskatningsaftale, der kommer fra personer, som allerede på lovens ikrafttrædelsestidspunkt arbejdede og havde optjent pension i et andet nordisk land?  Svar  

Spm. 148

Skatterådet har i en afgørelse om indstationering af medarbejdere fra 2011 givet det bindende svar, at service fra et privat eksternt servicebureau (relocation ydelser) betalt af den indstationeredes arbejdsgiver er skattefrit for medarbejderen, jf. Personalegoder - relocation ydelser delvist skattepligtige af 22. februar 2011, SKM-nummer SKM2011.150.SR. Ministeren bedes i den sammenhæng bekræfte, at kommuner, der leverer relocation ydelser til kommende indstationerede medarbejdere i konkurrence med leverandører på det private marked, er skattepligtige på samme vis som relocation ydelser leveret af en privat leverandør.

Spm. 149

Vil ministeren oversende en samlet opgørelse over offentlige instanser, der leverer relocation ydelser?

Spm. 150

Vil ministeren redegøre for antallet af indstationerede medarbejdere, der har modtaget relocation ydelser fra deres offentlige arbejdsgiver?

Spm. 151

Vil ministeren redegøre for antal af indstationerede i det offentlige, der har orienteret Skattestyrelsen om den modtagne relocationsydelse fra deres arbejdsgiver?

Spm. 152

Vil ministeren opgøre det samlede beløb i skat, som indstationerede medarbejdere i det offentlige har betalt for modtagne relocation ydelser siden 2011?

Spm. 153

Kan ministeren bekræfte, at skattetrykket steg med 50 mio. kr. under VK-regeringen, selv om de havde et skattestop?  Svar  

Spm. 154

Kan ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 62 bekræfte, at der i 2008 var et skattestop dikteret af partiet Venstre?  Svar  

Spm. 155

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 62 oplyse, om det var fordi, at der var et skattestop, at Skatteministeriet skrev, at der var et beskedent provenu ved at indføre creditmetoden?  Svar  

Spm. 156

I forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 63 bedes ministeren oplyse, om ministeren synes, at Skatteministeriet levede op til god og præcis lovbehandling, når ministeriet vidste, at mange pensionister ville blive ekstrabeskattet med 6-7.000 kr. om måneden i resten af deres levetid?  Svar  

Spm. 157

Vil ministeren oplyse, om det virkelig kan være rigtigt, at Skatteministeriet ikke vidste, hvor mange arbejdstagere, der ville blive ramt, og hvor meget ekstra de skulle betale, når nu der er tale om 50 mio. kr. pr. år og ikke et beskedent provenu, som ministeren har oplyst?  Svar  

Spm. 158

Kan ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 63 bekræfte, at creditmetoden er langt dyrere for den enkelte skatteborger, og om ændringen i virkeligheden var for at få nogle flere penge i statskassen, selv om der var et skattestop?  Svar  

Spm. 159

Vil ministeren oplyse, om det virkelig kan være rigtigt, at der ikke blev givet et eneste eksempel på en danskboende sømand, der arbejdede ombord på et svensk skib, eller en dansk håndværker, der arbejdede på en boreplatform i Norge?  Svar  

Spm. 160

Ministeren bedes redegøre for forskellen på kørselsfradrag ved passage af Storebæltsbroen og Øresundsbroen, herunder hvor meget fradragene udgør i kr., og hvor meget de udgør i pct. af pendlerens reelle billetudgifter. Endvidere bedes ministeren redegøre for baggrunden for forskellene. Endelig bedes ministeren redegøre for de provenumæssige konsekvenser, hvis fradragene ved passage af Øresundsbroen forhøjes, så det i henholdsvis kr. og i pct. af pendlerens reelle billetudgifter svarer til fradraget ved passage af Storebæltsbroen.  Svar  

Husk også vores website dedikeret til Folketingsbilag.


Indholdsfortegnelse