Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Skattestyrelsen vil ikke hjælpe med glemte pensionsfradrag
Skattefri julegave til medarbejderne – flere muligheder i år
Endnu en omgang skattefri udbetaling af efterlønsbidrag
Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - November 2021
Aktiesparekontoen – hvad skal man være opmærksom på?
Aktiesparekontoen – en gylden mulighed
Lovprogram 2021/22 – har du overblik over de forventede lovforslag?
Principiel højesteretsdom om de skærpede arbejdsudlejeregler
Principiel dom fra Østre Landsret om +/- 15 %’s-reglen på gaveområdet
Principiel byretsdom om sikkerhedsstillelse fra virksomhedsordningen
Dom om ret til fradrag på renteswapaftaler
Transfer pricing-dokumentationskrav lempet for DK-DK transaktioner: Den nye lov er vedtaget
Workcation: Arbejde i udlandet i forlængelse af juleferien (international social sikring)
Tjeklisten til selvangivelsen 2021 (for selskaber)
Personalegoder 2022
Underkendelse af Skattestyrelsens vurdering af erhvervsmæssig virksomhed
Motorstyrelsen: Vi vil i en række tilfælde opkræve fuld registreringsafgift
Skærpet indsats mod skatte- og afgiftskriminalitet
SKM-meddelelse
Værdiansættelse af forskellige skønsposter for selvstændigt erhvervsdrivende for indkomståret 2022
Bindende svar
Creditlempelse - Spanien - Frankrig - Indien
Aktionærlån - Søn - Sælgerfinansiering
Skattemæssigt hjemsted i Schweiz, løn og bonus fra Schweiz og Jersey, feriebolig i Spanien, triangulære forhold
Beskatningstidspunkt for bonus og fantomaktier
Fastsættelse af indgangsværdi på aktieoptioner erhvervet før spørger blev fuldt skattepligtig ved tilflytning til Danmark
Hybride mismatch - fradrag for driftsomkostninger - check the box - dobbelt medregnet indkomst
Investeringsenhed, skattefri porteføljeaktier, kryptovaluta
Fradrag - videreoverdragelse af rentegodtgørelse vedrørende moms til køber af en fast ejendom
Domme
Ekstraordinær genoptagelse - opgørelse af ejendomsavance
Arbejdsudleje - planteskole
Beskatning af indsætninger på bankkonti samt grov uagtsomhed - lån eller skattepligtige indtægter
Tab på renteswapaftale var ikke fradragsberettiget, og EU-retten var ikke tilsidesat
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
Bech-BruunNyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - November 2021 Læs vores nyhedsbrev Generationsskifte Omstrukturering med aktuel lovgivning og afgørelser. |
EYAktiesparekontoen – hvad skal man være opmærksom på? Når man anvender aktiesparekontoen, er det ikke ligegyldigt, hvad der investeres i. |
EYAktiesparekontoen – en gylden mulighed Kan det betale sig at anvende aktiesparekontoen, og hvordan kan private investorer med fordel disponere på kontoen. |
EYLovprogram 2021/22 – har du overblik over de forventede lovforslag? Regeringen har udgivet lovprogrammet for det kommende folketingsår. Få overblik over de skattemæssige lovændringer. |
KammeradvokatenPrincipiel højesteretsdom om de skærpede arbejdsudlejeregler Højesteret gav i sagen Skatteministeriet medhold i, at udenlandsk arbejdskrafts okulation af roser mv. på en dansk planteskole var arbejdsudleje. |
KammeradvokatenPrincipiel dom fra Østre Landsret om +/- 15 %’s-reglen på gaveområdet Landsretten gav Skatteministeriet medhold i, at en ejendom ikke kunne overdrages mellem familiemedlemmer til en værdi svarende til den seneste offentlige vurdering fratrukket 15 %, fordi der forelå særlige omstændigheder. Landsretten fandt i den forbindelse, at de sagsøgte ikke havde godtgjort, at der foreligger en bindende fast administrativ praksis, som giver ret til altid at anvende 15 %’s-reglen på gaveområdet. Landsretten bemærkede herved, at en sådan praksis ikke ville harmonere med ordlyden af boafgiftslovens § 27, stk. 1 (”handelsværdi”), eller fremstå begrundet i reale forhold. |
KammeradvokatenPrincipiel byretsdom om sikkerhedsstillelse fra virksomhedsordningen Sagen angik, om en sikkerhedsstillelse udgjorde en sædvanlig forretningsmæssig disposition med den virkning, at sikkerhedsstillelsen kunne indgå i en landmands virksomhedsskatteordning. |
KammeradvokatenDom om ret til fradrag på renteswapaftaler Retten gav i sagen Skatteministeriet medhold i, at tab på en renteswapaftale ikke var fradragsberettiget, og at EU-retten ikke var tilsidesat. |
PwCTransfer pricing-dokumentationskrav lempet for DK-DK transaktioner: Den nye lov er vedtaget De nye strammere danske transfer pricing-regler, som medfører et krav om obligatorisk indsendelse af fællesdokumentation (master fil) og landespecifik fil... |
PwCWorkcation: Arbejde i udlandet i forlængelse af juleferien (international social sikring) Vi ser lige nu, at virksomheder og medarbejdere planlægger juleferien 2021. I forlængelse af de erfaringer med at arbejde hjemmefra - eller på afstand - som... |
PwCTjeklisten til selvangivelsen 2021 (for selskaber) I lighed med tidligere år har vi udarbejdet en tjekliste til selvangivelsen for selskaber for indkomståret 2021. Tjeklisten er et hjælpeværktøj, som opstiller... |
RedmarkPersonalegoder er ydelser i naturalier, som anvendes af virksomhederne i medarbejdernes fleksible lønpakker. Goderne indgår ofte som en bety ... |
TVC AdvokatfirmaUnderkendelse af Skattestyrelsens vurdering af erhvervsmæssig virksomhed To virksomheder, der beskæftigede sig dels med alternativ behandling af dyr, dels med salg af skiudstyr, anset for erhvervsmæssige i skattemæssig henseende |
TVC AdvokatfirmaMotorstyrelsen: Vi vil i en række tilfælde opkræve fuld registreringsafgift I en pressemeddelelse fra i dag oplyser Motorstyrelsen, at denne efter en kontrolaktion vil rejse sager om opkrævning af yderligere registreringsafgift og gennemføre beskatning af værdi af fri bil. |
TVC AdvokatfirmaSkærpet indsats mod skatte- og afgiftskriminalitet I et stadigt større antal sager på skatteområdet bliver der sigtet eller rejst tiltale for strafbare overtrædelser af skattelovgivningen. Antallet af sådanne straffesager forventes at stige yderligere. |
Skattestyrelsen har fastsat vejledende mindstesatser for handlendes forbrug af egne varer, privat andel af elektricitet, vand og varme samt bilforhandleres private anvendelse af biler.
Spørgers kunder i Frankrig og Spanien tilbageholdt "Foreign Withholding Tax" i forbindelse med spørgers levering af ydelser til disse.
Spørger skulle betale 22 % i skat efter interne danske regler.
For Spaniens vedkommende blev der tilbageholdt 24 % i skat.
For Frankrigs vedkommende blev der tilbageholdt 33,3 % i skat, men det var muligt at få en vis refusion fra de franske skattemyndigheder.
Skatterådet fandt, at der kunne gives lempelse efter ligningslovens § 33, stk. 1.
Skatterådet fandt således, at spørger kunne få creditlempelse, op til 22 %, for skat betalt i Spanien.
Skatterådet fandt endvidere, at spørger kunne få creditlempelse for den endelige beskatning i Frankrig (33 % fratrukket den omtalte refusion), dog højest 22 %.
Indien ville kræve 10,4 % i skat, hvilket svarede til beskatningsprocenten i intern indisk ret.
Det fremgår af dobbeltbeskatningsoverenskomsten, at indisk skat i relation til lempelse skal anses for betalt med 20 % af honoraret for teknisk bistand - uanset at der opkræves en skat på honorarer for teknisk bistand, der er mindre end 20 %.
Protokollen til dobbeltbeskatningsoverenskomsten angiver imidlertid, at lempelsen er maksimeret til den til enhver tid gældende normale interne sats for beskatning af honorarer for teknisk bistand i Indien.
Da den gældende indiske skattesats var 10,4 %, kunne der kun gives lempelse for de 10,4 %, der faktisk blev betalt i skat i Indien.
Skattestyrelsen kunne således ikke bekræfte, at spørger kunne få creditlempelse på op til 22 %, for skat betalt i Indien. Creditlempelsen kunne højest udgøre de 10,4 %, der skulle betales i skat i Indien.
Et selskab havde opført rækkehuse. Selskabet påtænkte at sælge et af rækkehusene til hovedanpartshaverens søn. Selskabet ønskede at tilbyde alle købere sælgerfinansiering af op til xx procent af købesummen. Skatterådet fandt, at hovedpartshaverens søn i skattemæssig henseende måtte anses for nærtstående part til hovedanpartshaveren, samt at lånet ikke kunne anses for et lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition efter undtagelsen herom i ligningslovens § 16 E. Lånet måtte derfor anses for et indirekte lån til hovedanpartshaveren med den følge, at denne skulle beskattes.
Spørgeren havde tidligere boet en årrække i Storbritannien, hvor hans ægtefælle stadig boede. Nu boede og arbejdede spørgeren sædvanligvis i Schweiz for et selskab på Jersey, der havde filial i Schweiz. Spørgerens løn og bonus kom dels fra Schweiz, dels fra Jersey. Spørgeren påtænkte at arbejde i forbindelse med ferie i Danmark, hvor han ville anvende sit sommerhus her i landet. Spørgeren påtænkte også at være medstifter af et selskab i Spanien, som i givet fald ville blive stiftet med det formål at købe en grund i Spanien, hvorpå selskabet skulle opføre en feriebolig. Det var tanken, at ferieboligen primært skulle udlejes, men den kunne også anvendes af ejerne af selskabet.
Skatterådet bekræftede, at spørgeren ville blive fuldt skattepligtig i Danmark i forbindelse med sit arbejde her. Skatterådet bekræftede også, at spørgeren ikke blev skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i den forbindelse. Dertil kom, at Skatterådet bekræftede, at spørgerens løn og bonus ikke blev beskattet i Danmark. Endelig bekræftede Skatterådet, at spørgerens rådighed over en eventuel feriebolig i Spanien, der skulle ejes af et spansk selskab ikke skulle beskattes i Danmark.
Spørger påtænkte at indføre et nyt bonusprogram, Long Term Incentive Plan, LTIP, for medarbejdere i selskabets danske koncernselskab. Medarbejderne fik ret til en bonus i form af en kontantudbetaling og et antal fantomaktier, der senere blev konverteret til et yderligere kontantbeløb. Der var til bonusprogrammet knyttet et økonomisk mål, Target EBITDA 2023, der var nærmere specificeret i LTIP. Bonussen via fantomaktier blev beregnet ud fra selskabets gennemsnitlige aktiekurs og udbytte for 2024.
Skatterådet bekræftede, at retserhvervelses- og beskatningstidspunktet for så vidt angår den kontante bonusdel, var tidspunktet for 2023 årsregnskabets godkendelse, dvs. i 2024. Det var således Skatterådet opfattelse, at betingelsen Target EBITDA medførte, at retserhvervelsen og beskatningstidspunktet blev udskudt til tidspunktet for 2023 årsregnskabets godkendelse, dvs. i 2024. Betingelsen Target EBITDA var en suspensiv betingelse om nærmere fastsat økonomiske mål, hvor der var en reel usikkerhed om opfyldelsen. Medarbejderen havde ikke ensidigt kontrol over, hvorvidt betingelsen blev opfyldt.
Medarbejderne skulle herefter medtage den kontante bonus i indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvori udbetalingen fandt sted. Hvis bonusudbetalingen blev udskudt, skulle indtægten med på indkomstopgørelsen senest 6 måneder efter retserhvervelsen.
For så vidt angår fantomaktierne var det Skatterådets opfattelse, at der var tale om en bonusordning afhængig af selskabets resultater og aktiekursudvikling mv, og at en sådan bonusordning normalt betragtes og behandles som almindelig løn. Skatterådet bekræftede, at retserhvevelses- og beskatningstidspunktet for fantomaktierne, var ved udløbet af holdingperioden, som defineret i LTIP, dvs. i 2025. Der blev herved henset til, at det først på dette tidspunkt var muligt at beregne bonussens størrelse, idet bonussen blev beregnet ved anvendelse af selskabets gennemsnitlige aktiekurs og udbytte for 2024. Der blev videre henset til, at der ikke ville blive udbetalt nogen bonus via fantomaktiedelen, hvis selskabets gennemsnitlige aktiekurs for 2024 var 0 og udbyttet på én aktie var 0.
Medarbejderne skulle herefter medtage bonus fra fantomaktierne i indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvor udbetalingen fandt sted, dog senest 6 måneder efter, at medarbejderen havde erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst.
Spørger havde fået tildelt stock options (køberetter til aktier) i H3 Inc. inden han ved tilflytning blev fuldt skattepligtig til Danmark.
Skatterådet bekræftede, at der skulle fastsættes indgangsværdi for spørgers tildelte stock options i H3 Inc., der var endeligt retserhvervet, før spørger blev fuldt skattepligtig til Danmark. Indgangsværdien fastsættes til handelsværdien af køberetterne på tilflytningstidspunktet. Indgangsværdien behandles ved et senere salg som en "anskaffelsessum". Der blev henvist til aktieavancebeskatningslovens § 37, jf. kildeskattelovens § 9, stk. 1.
Skatterådet bekræftede, at spørgers 28.124 stock options i H3 Inc., som var vestet/ optjent før spørger blev fuldt skattepligtig til Danmark, var endeligt retserhvervet før tilflytningstidspunktet, og at der derfor skulle fastsættes indgangsværdi for disse 28.124 stock options i H3 Inc.
Det var Skatterådets opfattelse, at der til spørgers udnyttelse af de omhandlede stock options var knyttet suspensive betingelser, der medførte, at retserhvervelsestidspunktet var udskudt til optjenings-/ vestingtidspunktet. Det var oplyst, at vestingtidspunktet lå inden spørgers tilflytning til Danmark, hvorfor spørger havde retserhvervet de 28.124 stk. stock options inden tilflytningen.
Skatterådet bekræftede, at der ikke skulle ske beskæring af fradrag for driftsomkostninger efter reglerne om hybride mismatch i SEL § 8 D, stk. 1.
H1 ApS var ejet 100 % af et amerikansk selskab, som behandlede H1 som en transparent enhed efter amerikanske skatteregler ("check-the-box"). Det amerikanske moderselskab betalte et service fee til H1 for services leveret til moderselskabet. Der sås bort fra denne betaling i den amerikanske indkomstopgørelse.
Selvom driftsomkostningerne i H1 blev fratrukket i både den danske og den amerikanske indkomstopgørelse, og indtægten fra service fee ikke blev medregnet i den amerikanske indkomstopgørelse, var der efter Skatterådets opfattelse alligevel tale om fradrag i såkaldt "dobbelt medregnet indkomst". Dette skyldtes, at udgiften til service fee heller ikke var fradragsberettiget i USA, og dermed indgik den del af den samlede værdiskabelse, som det danske selskab havde bidraget til, i beskatningsgrundlaget i USA. Det ville desuden medføre en utilsigtet overbeskatning af selskabet, hvis fradrag for driftsudgifterne blev nægtet i Danmark efter SEL § 8 D.
Skatterådet bekræftede, at et cypriotisk selskab skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt efter en dansk skatteretlig vurdering, og at selskabet ikke var et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, da selskabets aktivmasse bestod af mindst 40 pct. kryptovaluta, der anses for formuegenstande og ikke værdipapirer mv. Derudover bekræfter Skatterådet, at investeringen i det cypriotiske selskab ikke skulle anses for maskeret udlodning for de danske anpartshavere allerede fordi, der blev investeret i kryptovaluta.
Spørger solgte en ejendom til xx mio. kr. Køber mente at der ikke skulle betales moms, og for at Spørger ikke skulle have udgifter i den forbindelse, betalte køber købsprisen og den eventuelle moms til Spørger. Spørger klagede over, at der skulle betales moms og fik ved Landsskatteretten medhold i, at der ikke skulle betales moms. Spørger tilbagebetalte momsen og noget af rentegodtgørelsen til køber. Sagen vedrørte den rentegodtgørelse, som Spørger fik fra Skattestyrelsen, og som Spørger og køber blev enige om skulle videregives til køber. Det var en rente efter rentelovens § 5, som var skattepligtig for Spørger. Spørgsmålet var om Spørger havde fradrag for rentegodtgørelsen, når den blev viderebetalt til køber. Rentegodtgørelsen kunne ikke anses for en renteudgift for Spørger, da den ikke opfyldte rentedefinitionen. Rentegodtgørelsen kunne heller ikke anses for et tab omfattet af kursgevinstloven.
Sagen angik, om sagsøgeren var berettiget til ordinær eller ekstraordinær genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomståret 2011 i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, eller § 27, stk. 1, nr. 8.
Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde anmodet om genoptagelse inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Retten fandt det ikke godtgjort, at sagsøgeren i forbindelse med en udlægsforretning havde anmodet om genoptagelse. Retten fandt det heller ikke bevist, at SKAT havde modtaget en e-mail fra sagsøgeren med anmodning om genoptagelse.
Retten fandt endvidere ikke, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at der kunne ske ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Retten lagde vægt på, at det alene beroede på sagsøgerens egne forhold, at SKAT ikke i forbindelse med udarbejdelsen af årsopgørelsen blev orienteret om, at sagsøgeren havde afholdt byggeomkostninger, som han ønskede fradrag for. Retten fandt ikke, at SKAT i forbindelse med skatteansættelsen havde begået sådanne fejl, at der forelå særlige omstændigheder. Retten lagde vægt på, at bygningen først i 2015 blev færdigmeldt.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
X Planteskole fik i perioder i 2014 og 2015 udført arbejde af udenlandske kontraktparter. Arbejdet bestod i okulation, podning, tilbinding, voksning og nedklipning af roser og frugttræer.
Spørgsmålet for Højesteret var, om arbejdet udgjorde en integreret del at planteskolens virksomhed, sådan at der var tale om arbejdsudleje, der skulle beskattes i Danmark, eller om der var tale om entreprise, der ikke skulle beskattes i Danmark.
Højesteret slog fast, at der ved denne vurdering b.la. skulle lægges vægt på arbejdets karakter og på hvem der bar den væsentligste del af ansvaret og risikoen for det udførte arbejde.
Højesteret udtalte, at arbejdets karakter og ansvars-og risikoforhold pegede i retning af, at der var tale om arbejdsudleje. Efter en samlet vurdering af omstændighederne ved arbejdets udførelse i øvrigt slog Højesteret fast, at det ikke var godtgjort, at det pågældende arbejde havde været tilstrækkeligt udskilt fra planteskolens virksomhed. Der forelå derfor arbejdsudleje, og X Planteskole skulle betale A-skat og AM-bidrag for de udenlandske arbejdstagers vederlag for arbejdet.
Landsretten var kommet til et andet resultat.
Sagsøgeren var skattepligtig af en række indsætninger på hendes bankkonti i perioden 2010 til 2016, idet sagsøgeren ikke havde godtgjort, at der bestod et reelt gældsforhold mellem sagsøgeren og hendes kæreste, der var bosiddende i Y4-land. Retten fandt på baggrund af de omstændigheder, der førte til, at indsætningerne var skattepligtige, at sagsøgeren måtte anses for at have handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet beløbene, og at betingelserne efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for ekstraordinær ansættelse vedrørende indkomstårene 2010-2013 var opfyldt.
En landmand påstod, at han havde ret til fradrag for tab på en renteswapaftale efter kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 2. pkt., fordi kontrakten havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, og at nægtelse af fradrag var i strid med EU-rettens regel om kapitalens frie bevægelighed.
Henset til, at landmanden indgik to renteswapaftaler, der vendte modsat vej, og til, at der ikke derved skete eller var tilsigtet en reduktion af finansieringsomkostningerne eller sikring af de gældsforpligtelser, der var knyttet til landmandens erhvervsvirksomhed, fandt retten ud fra en konkret vurdering, at det ikke var godtgjort, at den første renteswapaftale afdækkede betalingsforpligtelserne på sagsøgerens lån.
Tværtimod havde indgåelsen af de to modsatrettede renteswapaftaler karakter af spekulation.
På den baggrund fandt retten, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at tabet på den første renteswapaftale havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed og derfor ikke var fradragsberettiget efter kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 2. pkt.
Retten fandt endvidere, at afvisningen af fradragsret ikke indebar en forskelsbehandling af danske kroner og andre europæiske valutaer, der kunne udgøre en krænkelse af kapitalens frie bevægelighed i strid med EU-retten.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 16-12-2021 dom i C-478/19 Frie kapitalbevægelser UBS Real Estate
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - lukkede kollektive investeringsfonde - åbne kollektive investeringsfonde - investeringer i fast ejendom - realkredit- og tinglysningsafgifter - skatte- og afgiftsmæssig fordel udelukkende forbeholdt lukkede ejendomsfonde - forskelsbehandling - sammenlignelige situationer - objektive differentieringskriterier
Tidligere dokument: C-478/19 Frie kapitalbevægelser UBS Real Estate - DomDen 21-12-2021 dom i C-394/20 Frie kapitalbevægelser Finanzamt V (Successions - Abattement partiel og déduction des parts réservataires)
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - artikel 63 TEUF og 65 TEUF - national lovgivning om arveafgift - fast ejendom beliggende på det nationale område - begrænset arveafgiftspligt - forskellig behandling af hjemmehørende og ikke-hjemmehørende - ret til bundfradrag i afgiftsgrundlaget - forholdsmæssig nedsættelse i tilfælde af begrænset arveafgiftspligt - forpligtelser vedrørende tvangsarv - intet fradrag i tilfælde af begrænset arveafgiftspligt
Tidligere dokument: C-394/20 Frie kapitalbevægelser Finanzamt V (Successions - Abattement partiel og déduction des parts réservataires) - Dom
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om skatteindberetning m.v., BEK nr 2217 af 29/11/2021. Udstedt af Skatteministeriet
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om beskatningen af pensionsordninger, BEK nr 2216 af 29/11/2021. Udstedt af Skatteministeriet
Lov om ændring af skattekontrolloven (Regnskabsføring i fremmed valuta for visse udenlandske kulbrinteskattepligtige), LOV nr 2195 af 30/11/2021. Udstedt af Skatteministeriet
Lov om gennemførelse af protokol til ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland, LOV nr 2191 af 30/11/2021. Udstedt af Skatteministeriet
Lov om gennemførelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Ukraine, LOV nr 2190 af 30/11/2021. Udstedt af Skatteministeriet
Bekendtgørelse om indsendelse af oplysninger vedr. partiel substanstest i henhold til selskabsskatteloven § 32, stk. 5, nr. 3, litra b, 8. pkt.
Oprettelsesdato: 03-12-2021
Høringsfrist: 17-01-2022
Bilag 6 |
Spm. 1 | L 74 - svar på spm. 1 om, hvordan mindreprovenuet vil blive finansieret, fra skatteministeren |
Bilag 6 |
Spm. 1 | L 74 - svar på spm. 1 om, hvordan mindreprovenuet vil blive finansieret, fra skatteministeren |
Bilag 5 | Præsentation fra teknisk gennemgang af lovforslaget den 2. december 2021 |
Bilag 6 |
Bilag 7 | Henvendelse af 5/12-21 fra DAHL Advokatpartnerselskab om bemærkninger til lovforslaget |
Bilag 1 |
Bilag 63 |
Bilag 66 |
Bilag 69 |
Bilag 70 |
Bilag 71 |
Spm. 24 |
Spm. 25 |
Spm. 79 |
Spm. 80 |
Spm. 81 |
Spm. 82 |
Spm. 83 |
Spm. 89 |
Spm. 98 |
Spm. 100 | Vil ministeren redegøre for, hvor meget den danske statsstøtte til danske rederier er? Svar |
Spm. 102 |
Spm. 121 |
Spm. 122 |
Spm. 123 |
Spm. 124 |
Spm. 125 |
Spm. 126 |
Spm. 127 |
Spm. 128 |
Spm. 134 |
Spm. 135 |
Spm. 137 |
Spm. S 278 | Om at inddrive studiegæld hos syge borgere, som er blevet førtidspensionister. |
Spm. C |
Spm. D |
Spm. E |