SkatteMail 2021, uge 48

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586


 

Indhold

Artikler og interessante links
Skattestyrelsen vil ikke hjælpe med glemte pensionsfradrag
Skattefri julegave til medarbejderne – flere muligheder i år
Endnu en omgang skattefri udbetaling af efterlønsbidrag
Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - November 2021
Aktiesparekontoen – hvad skal man være opmærksom på?
Aktiesparekontoen – en gylden mulighed
Lovprogram 2021/22 – har du overblik over de forventede lovforslag?
Principiel højesteretsdom om de skærpede arbejdsudlejeregler
Principiel dom fra Østre Landsret om +/- 15 %’s-reglen på gaveområdet
Principiel byretsdom om sikkerhedsstillelse fra virksomhedsordningen
Dom om ret til fradrag på renteswapaftaler
Transfer pricing-dokumentationskrav lempet for DK-DK transaktioner: Den nye lov er vedtaget
Workcation: Arbejde i udlandet i forlængelse af juleferien (international social sikring)
Tjeklisten til selvangivelsen 2021 (for selskaber)
Personalegoder 2022
Underkendelse af Skattestyrelsens vurdering af erhvervsmæssig virksomhed
Motorstyrelsen: Vi vil i en række tilfælde opkræve fuld registreringsafgift
Skærpet indsats mod skatte- og afgiftskriminalitet

SKM-meddelelse
Værdiansættelse af forskellige skønsposter for selvstændigt erhvervsdrivende for indkomståret 2022

Bindende svar
Creditlempelse - Spanien - Frankrig - Indien
Aktionærlån - Søn - Sælgerfinansiering
Skattemæssigt hjemsted i Schweiz, løn og bonus fra Schweiz og Jersey, feriebolig i Spanien, triangulære forhold
Beskatningstidspunkt for bonus og fantomaktier
Fastsættelse af indgangsværdi på aktieoptioner erhvervet før spørger blev fuldt skattepligtig ved tilflytning til Danmark
Hybride mismatch - fradrag for driftsomkostninger - check the box - dobbelt medregnet indkomst
Investeringsenhed, skattefri porteføljeaktier, kryptovaluta
Fradrag - videreoverdragelse af rentegodtgørelse vedrørende moms til køber af en fast ejendom

Domme
Ekstraordinær genoptagelse - opgørelse af ejendomsavance
Arbejdsudleje - planteskole
Beskatning af indsætninger på bankkonti samt grov uagtsomhed - lån eller skattepligtige indtægter
Tab på renteswapaftale var ikke fradragsberettiget, og EU-retten var ikke tilsidesat

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del


 

Artikler og interessante links

Bech-Bruun

Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - November 2021

Læs vores nyhedsbrev Generationsskifte Omstrukturering med aktuel lovgivning og afgørelser.


EY

Aktiesparekontoen – hvad skal man være opmærksom på?

Når man anvender aktiesparekontoen, er det ikke ligegyldigt, hvad der investeres i.


EY

Aktiesparekontoen – en gylden mulighed

Kan det betale sig at anvende aktiesparekontoen, og hvordan kan private investorer med fordel disponere på kontoen.


EY

Lovprogram 2021/22 – har du overblik over de forventede lovforslag?

Regeringen har udgivet lovprogrammet for det kommende folketingsår. Få overblik over de skattemæssige lovændringer.


Kammeradvokaten

Principiel højesteretsdom om de skærpede arbejdsudlejeregler

Højesteret gav i sagen Skatteministeriet medhold i, at udenlandsk arbejdskrafts okulation af roser mv. på en dansk planteskole var arbejdsudleje. 


Kammeradvokaten

Principiel dom fra Østre Landsret om +/- 15 %’s-reglen på gaveområdet

Landsretten gav Skatteministeriet medhold i, at en ejendom ikke kunne overdrages mellem familiemedlemmer til en værdi svarende til den seneste offentlige vurdering fratrukket 15 %, fordi der forelå særlige omstændigheder. Landsretten fandt i den forbindelse, at de sagsøgte ikke havde godtgjort, at der foreligger en bindende fast administrativ praksis, som giver ret til altid at anvende 15 %’s-reglen på gaveområdet. Landsretten bemærkede herved, at en sådan praksis ikke ville harmonere med ordlyden af boafgiftslovens § 27, stk. 1 (”handelsværdi”), eller fremstå begrundet i reale forhold. 


Kammeradvokaten

Principiel byretsdom om sikkerhedsstillelse fra virksomhedsordningen

Sagen angik, om en sikkerhedsstillelse udgjorde en sædvanlig forretningsmæssig disposition med den virkning, at sikkerhedsstillelsen kunne indgå i en landmands virksomhedsskatteordning. 


Kammeradvokaten

Dom om ret til fradrag på renteswapaftaler

Retten gav i sagen Skatteministeriet medhold i, at tab på en renteswapaftale ikke var fradragsberettiget, og at EU-retten ikke var tilsidesat.


PwC

Transfer pricing-dokumentationskrav lempet for DK-DK transaktioner: Den nye lov er vedtaget

De nye strammere danske transfer pricing-regler, som medfører et krav om obligatorisk indsendelse af fællesdokumentation (master fil) og landespecifik fil...


PwC

Workcation: Arbejde i udlandet i forlængelse af juleferien (international social sikring)

Vi ser lige nu, at virksomheder og medarbejdere planlægger juleferien 2021. I forlængelse af de erfaringer med at arbejde hjemmefra - eller på afstand - som...


PwC

Tjeklisten til selvangivelsen 2021 (for selskaber)

I lighed med tidligere år har vi udarbejdet en tjekliste til selvangivelsen for selskaber for indkomståret 2021. Tjeklisten er et hjælpeværktøj, som opstiller...


Redmark

Personalegoder 2022

Personalegoder er ydelser i naturalier, som anvendes af virksomhederne i medarbejdernes fleksible lønpakker. Goderne indgår ofte som en bety ...


TVC Advokatfirma

Underkendelse af Skattestyrelsens vurdering af erhvervsmæssig virksomhed

To virksomheder, der beskæftigede sig dels med alternativ behandling af dyr, dels med salg af skiudstyr, anset for erhvervsmæssige i skattemæssig henseende


TVC Advokatfirma

Motorstyrelsen: Vi vil i en række tilfælde opkræve fuld registreringsafgift

I en pressemeddelelse fra i dag oplyser Motorstyrelsen, at denne efter en kontrolaktion vil rejse sager om opkrævning af yderligere registreringsafgift og gennemføre beskatning af værdi af fri bil.


TVC Advokatfirma

Skærpet indsats mod skatte- og afgiftskriminalitet

I et stadigt større antal sager på skatteområdet bliver der sigtet eller rejst tiltale for strafbare overtrædelser af skattelovgivningen. Antallet af sådanne straffesager forventes at stige yderligere.


Indholdsfortegnelse 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKM-meddelelse: Værdiansættelse af forskellige skønsposter for selvstændigt erhvervsdrivende for indkomståret 2022

SKM2021.643.SKTST

Skattestyrelsen har fastsat vejledende mindstesatser for handlendes forbrug af egne varer, privat andel af elektricitet, vand og varme samt bilforhandleres private anvendelse af biler.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Creditlempelse - Spanien - Frankrig - Indien

SKM2021.649.SR

Spørgers kunder i Frankrig og Spanien tilbageholdt "Foreign Withholding Tax" i forbindelse med spørgers levering af ydelser til disse.

Spørger skulle betale 22 % i skat efter interne danske regler.

For Spaniens vedkommende blev der tilbageholdt 24 % i skat.

For Frankrigs vedkommende blev der tilbageholdt 33,3 % i skat, men det var muligt at få en vis refusion fra de franske skattemyndigheder.

Skatterådet fandt, at der kunne gives lempelse efter ligningslovens § 33, stk. 1.

Skatterådet fandt således, at spørger kunne få creditlempelse, op til 22 %, for skat betalt i Spanien.

Skatterådet fandt endvidere, at spørger kunne få creditlempelse for den endelige beskatning i Frankrig (33 % fratrukket den omtalte refusion), dog højest 22 %.

Indien ville kræve 10,4 % i skat, hvilket svarede til beskatningsprocenten i intern indisk ret.

Det fremgår af dobbeltbeskatningsoverenskomsten, at indisk skat i relation til lempelse skal anses for betalt med 20 % af honoraret for teknisk bistand - uanset at der opkræves en skat på honorarer for teknisk bistand, der er mindre end 20 %.

Protokollen til dobbeltbeskatningsoverenskomsten angiver imidlertid, at lempelsen er maksimeret til den til enhver tid gældende normale interne sats for beskatning af honorarer for teknisk bistand i Indien.

Da den gældende indiske skattesats var 10,4 %, kunne der kun gives lempelse for de 10,4 %, der faktisk blev betalt i skat i Indien.

Skattestyrelsen kunne således ikke bekræfte, at spørger kunne få creditlempelse på op til 22 %, for skat betalt i Indien. Creditlempelsen kunne højest udgøre de 10,4 %, der skulle betales i skat i Indien.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Aktionærlån - Søn - Sælgerfinansiering

SKM2021.648.SR

Et selskab havde opført rækkehuse. Selskabet påtænkte at sælge et af rækkehusene til hovedanpartshaverens søn. Selskabet ønskede at tilbyde alle købere sælgerfinansiering af op til xx procent af købesummen. Skatterådet fandt, at hovedpartshaverens søn i skattemæssig henseende måtte anses for nærtstående part til hovedanpartshaveren, samt at lånet ikke kunne anses for et lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition efter undtagelsen herom i ligningslovens § 16 E. Lånet måtte derfor anses for et indirekte lån til hovedanpartshaveren med den følge, at denne skulle beskattes.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Skattemæssigt hjemsted i Schweiz, løn og bonus fra Schweiz og Jersey, feriebolig i Spanien, triangulære forhold

SKM2021.647.SR

Spørgeren havde tidligere boet en årrække i Storbritannien, hvor hans ægtefælle stadig boede. Nu boede og arbejdede spørgeren sædvanligvis i Schweiz for et selskab på Jersey, der havde filial i Schweiz. Spørgerens løn og bonus kom dels fra Schweiz, dels fra Jersey. Spørgeren påtænkte at arbejde i forbindelse med ferie i Danmark, hvor han ville anvende sit sommerhus her i landet. Spørgeren påtænkte også at være medstifter af et selskab i Spanien, som i givet fald ville blive stiftet med det formål at købe en grund i Spanien, hvorpå selskabet skulle opføre en feriebolig. Det var tanken, at ferieboligen primært skulle udlejes, men den kunne også anvendes af ejerne af selskabet.

Skatterådet bekræftede, at spørgeren ville blive fuldt skattepligtig i Danmark i forbindelse med sit arbejde her. Skatterådet bekræftede også, at spørgeren ikke blev skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i den forbindelse. Dertil kom, at Skatterådet bekræftede, at spørgerens løn og bonus ikke blev beskattet i Danmark. Endelig bekræftede Skatterådet, at spørgerens rådighed over en eventuel feriebolig i Spanien, der skulle ejes af et spansk selskab ikke skulle beskattes i Danmark.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Beskatningstidspunkt for bonus og fantomaktier

SKM2021.646.SR

Spørger påtænkte at indføre et nyt bonusprogram, Long Term Incentive Plan, LTIP, for medarbejdere i selskabets danske koncernselskab. Medarbejderne fik ret til en bonus i form af en kontantudbetaling og et antal fantomaktier, der senere blev konverteret til et yderligere kontantbeløb. Der var til bonusprogrammet knyttet et økonomisk mål, Target EBITDA 2023, der var nærmere specificeret i LTIP. Bonussen via fantomaktier blev beregnet ud fra selskabets gennemsnitlige aktiekurs og udbytte for 2024.

Skatterådet bekræftede, at retserhvervelses- og beskatningstidspunktet for så vidt angår den kontante bonusdel, var tidspunktet for 2023 årsregnskabets godkendelse, dvs. i 2024. Det var således Skatterådet opfattelse, at betingelsen Target EBITDA medførte, at retserhvervelsen og beskatningstidspunktet blev udskudt til tidspunktet for 2023 årsregnskabets godkendelse, dvs. i 2024. Betingelsen Target EBITDA var en suspensiv betingelse om nærmere fastsat økonomiske mål, hvor der var en reel usikkerhed om opfyldelsen. Medarbejderen havde ikke ensidigt kontrol over, hvorvidt betingelsen blev opfyldt.

Medarbejderne skulle herefter medtage den kontante bonus i indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvori udbetalingen fandt sted. Hvis bonusudbetalingen blev udskudt, skulle indtægten med på indkomstopgørelsen senest 6 måneder efter retserhvervelsen.

For så vidt angår fantomaktierne var det Skatterådets opfattelse, at der var tale om en bonusordning afhængig af selskabets resultater og aktiekursudvikling mv, og at en sådan bonusordning normalt betragtes og behandles som almindelig løn. Skatterådet bekræftede, at retserhvevelses- og beskatningstidspunktet for fantomaktierne, var ved udløbet af holdingperioden, som defineret i LTIP, dvs. i 2025. Der blev herved henset til, at det først på dette tidspunkt var muligt at beregne bonussens størrelse, idet bonussen blev beregnet ved anvendelse af selskabets gennemsnitlige aktiekurs og udbytte for 2024. Der blev videre henset til, at der ikke ville blive udbetalt nogen bonus via fantomaktiedelen, hvis selskabets gennemsnitlige aktiekurs for 2024 var 0 og udbyttet på én aktie var 0.

Medarbejderne skulle herefter medtage bonus fra fantomaktierne i indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvor udbetalingen fandt sted, dog senest 6 måneder efter, at medarbejderen havde erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Fastsættelse af indgangsværdi på aktieoptioner erhvervet før spørger blev fuldt skattepligtig ved tilflytning til Danmark

SKM2021.645.SR

Spørger havde fået tildelt stock options (køberetter til aktier) i H3 Inc. inden han ved tilflytning blev fuldt skattepligtig til Danmark.

Skatterådet bekræftede, at der skulle fastsættes indgangsværdi for spørgers tildelte stock options i H3 Inc., der var endeligt retserhvervet, før spørger blev fuldt skattepligtig til Danmark. Indgangsværdien fastsættes til handelsværdien af køberetterne på tilflytningstidspunktet. Indgangsværdien behandles ved et senere salg som en "anskaffelsessum". Der blev henvist til aktieavancebeskatningslovens § 37, jf. kildeskattelovens § 9, stk. 1.

Skatterådet bekræftede, at spørgers 28.124 stock options i H3 Inc., som var vestet/ optjent før spørger blev fuldt skattepligtig til Danmark, var endeligt retserhvervet før tilflytningstidspunktet, og at der derfor skulle fastsættes indgangsværdi for disse 28.124 stock options i H3 Inc.

Det var Skatterådets opfattelse, at der til spørgers udnyttelse af de omhandlede stock options var knyttet suspensive betingelser, der medførte, at retserhvervelsestidspunktet var udskudt til optjenings-/ vestingtidspunktet. Det var oplyst, at vestingtidspunktet lå inden spørgers tilflytning til Danmark, hvorfor spørger havde retserhvervet de 28.124 stk. stock options inden tilflytningen.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Hybride mismatch - fradrag for driftsomkostninger - check the box - dobbelt medregnet indkomst

SKM2021.644.SR

Skatterådet bekræftede, at der ikke skulle ske beskæring af fradrag for driftsomkostninger efter reglerne om hybride mismatch i SEL § 8 D, stk. 1.

H1 ApS var ejet 100 % af et amerikansk selskab, som behandlede H1 som en transparent enhed efter amerikanske skatteregler ("check-the-box"). Det amerikanske moderselskab betalte et service fee til H1 for services leveret til moderselskabet. Der sås bort fra denne betaling i den amerikanske indkomstopgørelse.

Selvom driftsomkostningerne i H1 blev fratrukket i både den danske og den amerikanske indkomstopgørelse, og indtægten fra service fee ikke blev medregnet i den amerikanske indkomstopgørelse, var der efter Skatterådets opfattelse alligevel tale om fradrag i såkaldt "dobbelt medregnet indkomst". Dette skyldtes, at udgiften til service fee heller ikke var fradragsberettiget i USA, og dermed indgik den del af den samlede værdiskabelse, som det danske selskab havde bidraget til, i beskatningsgrundlaget i USA. Det ville desuden medføre en utilsigtet overbeskatning af selskabet, hvis fradrag for driftsudgifterne blev nægtet i Danmark efter SEL § 8 D.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Investeringsenhed, skattefri porteføljeaktier, kryptovaluta

SKM2021.641.SR

Skatterådet bekræftede, at et cypriotisk selskab skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt efter en dansk skatteretlig vurdering, og at selskabet ikke var et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, da selskabets aktivmasse bestod af mindst 40 pct. kryptovaluta, der anses for formuegenstande og ikke værdipapirer mv. Derudover bekræfter Skatterådet, at investeringen i det cypriotiske selskab ikke skulle anses for maskeret udlodning for de danske anpartshavere allerede fordi, der blev investeret i kryptovaluta.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Fradrag - videreoverdragelse af rentegodtgørelse vedrørende moms til køber af en fast ejendom

SKM2021.640.SR

Spørger solgte en ejendom til xx mio. kr. Køber mente at der ikke skulle betales moms, og for at Spørger ikke skulle have udgifter i den forbindelse, betalte køber købsprisen og den eventuelle moms til Spørger. Spørger klagede over, at der skulle betales moms og fik ved Landsskatteretten medhold i, at der ikke skulle betales moms. Spørger tilbagebetalte momsen og noget af rentegodtgørelsen til køber. Sagen vedrørte den rentegodtgørelse, som Spørger fik fra Skattestyrelsen, og som Spørger og køber blev enige om skulle videregives til køber. Det var en rente efter rentelovens § 5, som var skattepligtig for Spørger. Spørgsmålet var om Spørger havde fradrag for rentegodtgørelsen, når den blev viderebetalt til køber. Rentegodtgørelsen kunne ikke anses for en renteudgift for Spørger, da den ikke opfyldte rentedefinitionen. Rentegodtgørelsen kunne heller ikke anses for et tab omfattet af kursgevinstloven.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Ekstraordinær genoptagelse - opgørelse af ejendomsavance

SKM2021.642.BR

Sagen angik, om sagsøgeren var berettiget til ordinær eller ekstraordinær genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomståret 2011 i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, eller § 27, stk. 1, nr. 8.

Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde anmodet om genoptagelse inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Retten fandt det ikke godtgjort, at sagsøgeren i forbindelse med en udlægsforretning havde anmodet om genoptagelse. Retten fandt det heller ikke bevist, at SKAT havde modtaget en e-mail fra sagsøgeren med anmodning om genoptagelse.

Retten fandt endvidere ikke, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at der kunne ske ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Retten lagde vægt på, at det alene beroede på sagsøgerens egne forhold, at SKAT ikke i forbindelse med udarbejdelsen af årsopgørelsen blev orienteret om, at sagsøgeren havde afholdt byggeomkostninger, som han ønskede fradrag for. Retten fandt ikke, at SKAT i forbindelse med skatteansættelsen havde begået sådanne fejl, at der forelå særlige omstændigheder. Retten lagde vægt på, at bygningen først i 2015 blev færdigmeldt.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Arbejdsudleje - planteskole

SKM2021.639.HR

X Planteskole fik i perioder i 2014 og 2015 udført arbejde af udenlandske kontraktparter. Arbejdet bestod i okulation, podning, tilbinding, voksning og nedklipning af roser og frugttræer.

Spørgsmålet for Højesteret var, om arbejdet udgjorde en integreret del at planteskolens virksomhed, sådan at der var tale om arbejdsudleje, der skulle beskattes i Danmark, eller om der var tale om entreprise, der ikke skulle beskattes i Danmark.

Højesteret slog fast, at der ved denne vurdering b.la. skulle lægges vægt på arbejdets karakter og på hvem der bar den væsentligste del af ansvaret og risikoen for det udførte arbejde.

Højesteret udtalte, at arbejdets karakter og ansvars-og risikoforhold pegede i retning af, at der var tale om arbejdsudleje. Efter en samlet vurdering af omstændighederne ved arbejdets udførelse i øvrigt slog Højesteret fast, at det ikke var godtgjort, at det pågældende arbejde havde været tilstrækkeligt udskilt fra planteskolens virksomhed. Der forelå derfor arbejdsudleje, og X Planteskole skulle betale A-skat og AM-bidrag for de udenlandske arbejdstagers vederlag for arbejdet.

Landsretten var kommet til et andet resultat.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Beskatning af indsætninger på bankkonti samt grov uagtsomhed - lån eller skattepligtige indtægter

SKM2021.638.BR

Sagsøgeren var skattepligtig af en række indsætninger på hendes bankkonti i perioden 2010 til 2016, idet sagsøgeren ikke havde godtgjort, at der bestod et reelt gældsforhold mellem sagsøgeren og hendes kæreste, der var bosiddende i Y4-land. Retten fandt på baggrund af de omstændigheder, der førte til, at indsætningerne var skattepligtige, at sagsøgeren måtte anses for at have handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet beløbene, og at betingelserne efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for ekstraordinær ansættelse vedrørende indkomstårene 2010-2013 var opfyldt.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Tab på renteswapaftale var ikke fradragsberettiget, og EU-retten var ikke tilsidesat

SKM2021.637.BR

En landmand påstod, at han havde ret til fradrag for tab på en renteswapaftale efter kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 2. pkt., fordi kontrakten havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, og at nægtelse af fradrag var i strid med EU-rettens regel om kapitalens frie bevægelighed.

Henset til, at landmanden indgik to renteswapaftaler, der vendte modsat vej, og til, at der ikke derved skete eller var tilsigtet en reduktion af finansieringsomkostningerne eller sikring af de gældsforpligtelser, der var knyttet til landmandens erhvervsvirksomhed, fandt retten ud fra en konkret vurdering, at det ikke var godtgjort, at den første renteswapaftale afdækkede betalingsforpligtelserne på sagsøgerens lån.

Tværtimod havde indgåelsen af de to modsatrettede renteswapaftaler karakter af spekulation.

På den baggrund fandt retten, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at tabet på den første renteswapaftale havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed og derfor ikke var fradragsberettiget efter kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 2. pkt.

Retten fandt endvidere, at afvisningen af fradragsret ikke indebar en forskelsbehandling af danske kroner og andre europæiske valutaer, der kunne udgøre en krænkelse af kapitalens frie bevægelighed i strid med EU-retten.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 06-12-2021 - 04-01-2022

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Dom C-478/19 Frie kapitalbevægelser UBS Real Estate
Dato: 16-12-2021
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - lukkede kollektive investeringsfonde - åbne kollektive investeringsfonde - investeringer i fast ejendom - realkredit- og tinglysningsafgifter - skatte- og afgiftsmæssig fordel udelukkende forbeholdt lukkede ejendomsfonde - forskelsbehandling - sammenlignelige situationer - objektive differentieringskriterier

Tidligere dokument: C-478/19 Frie kapitalbevægelser UBS Real Estate - Dom

Dom C-394/20 Frie kapitalbevægelser Finanzamt V (Successions - Abattement partiel og déduction des parts réservataires)
Dato: 21-12-2021
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - artikel 63 TEUF og 65 TEUF - national lovgivning om arveafgift - fast ejendom beliggende på det nationale område - begrænset arveafgiftspligt - forskellig behandling af hjemmehørende og ikke-hjemmehørende - ret til bundfradrag i afgiftsgrundlaget - forholdsmæssig nedsættelse i tilfælde af begrænset arveafgiftspligt - forpligtelser vedrørende tvangsarv - intet fradrag i tilfælde af begrænset arveafgiftspligt

Tidligere dokument: C-394/20 Frie kapitalbevægelser Finanzamt V (Successions - Abattement partiel og déduction des parts réservataires) - Dom
Tidligere dokument: C-394/20 Frie kapitalbevægelser Finanzamt V (Successions - Abattement partiel og déduction des parts réservataires) - Indstilling


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra EU

Nyt fra Den Europæiske Unions Tidende

europa-parlamentets og rådets direktiv (eu) 2021/2101 af 24. november 2021 om ændring af direktiv 2013/34/eu for så vidt angår offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer (eøs-relevant tekst)

 


Indholdsfortegnelse 

Lovtidende

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om skatteindberetning m.v., BEK nr 2217 af 29/11/2021. Udstedt af Skatteministeriet

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om beskatningen af pensionsordninger, BEK nr 2216 af 29/11/2021. Udstedt af Skatteministeriet

Lov om ændring af skattekontrolloven (Regnskabsføring i fremmed valuta for visse udenlandske kulbrinteskattepligtige), LOV nr 2195 af 30/11/2021. Udstedt af Skatteministeriet

Lov om ændring af skattekontrolloven og ligningsloven (Kompetence til godkendelse af oplysningsskemaet m.v., lempelse af kravet om udarbejdelse af transfer pricing-dokumentation i visse rent danske situationer, justering af straffebestemmelsen om indgivelse af land for land-rapport, beskatning af lejeindtægter ved udlejning af helårsbolig og godkendelse af små patientforeninger for sjældne sygdomme som almenvelgørende foreninger m.v.), LOV nr 2194 af 30/11/2021. Udstedt af Skatteministeriet

Lov om ændring af registreringsafgiftsloven, skatteforvaltningsloven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love\n (Ændring af den skatte- og afgiftsmæssige behandling af ladestandere til køretøjer, stramning af leasingregler for køretøjer, indførelse af særlig procedure for partshøring ved værdifastsættelse af nye og brugte køretøjer m.v. og indførelse af solidarisk hæftelse for selvanmeldere m.v.), LOV nr 2193 af 30/11/2021. Udstedt af Skatteministeriet

Lov om gennemførelse af protokol til ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland, LOV nr 2191 af 30/11/2021. Udstedt af Skatteministeriet

Lov om gennemførelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Ukraine, LOV nr 2190 af 30/11/2021. Udstedt af Skatteministeriet


Indholdsfortegnelse 

Høringsportalen

Bekendtgørelse om indsendelse af oplysninger vedr. partiel substanstest i henhold til selskabsskatteloven § 32, stk. 5, nr. 3, litra b, 8. pkt.
Oprettelsesdato: 03-12-2021
Høringsfrist: 17-01-2022


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra Folketinget

Nye lovforslag

L 96 Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven, lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love. (Sanktioner for manglende indsendelse af materiale og tiltag til bekæmpelse af sort økonomi og stråmandskonstruktioner m.v. som led i udmøntning af aftale om anden etape af en styrket skattekontrol).
Fremsat den 1. december 2021

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 74 A Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven og ligningsloven. (Tilpasning af sømandsfradragsordningen m.v. til EU-retten og ændring af listen over lande omfattet af defensive foranstaltninger).

Bilag

Bilag 6

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Spørgsmål og svar

Spm. 1

L 74 - svar på spm. 1 om, hvordan mindreprovenuet vil blive finansieret, fra skatteministeren

L 74 B Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven. (Bedre vilkår ved anvendelse af refusionsordningen for sandsugere).

Bilag

Bilag 6

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Spørgsmål og svar

Spm. 1

L 74 - svar på spm. 1 om, hvordan mindreprovenuet vil blive finansieret, fra skatteministeren

L 88 Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven. (Fastsættelse af dækningsafgiftspromiller, stigningsbegrænsning for foreløbig opkrævning af dækningsafgift, tilpasninger vedrørende de nye ejendomsvurderinger m.v.

Bilag

Bilag 5

Præsentation fra teknisk gennemgang af lovforslaget den 2. december 2021

Bilag 6

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 7

Henvendelse af 5/12-21 fra DAHL Advokatpartnerselskab om bemærkninger til lovforslaget

L 96 Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven, lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love. (Sanktioner for manglende indsendelse af materiale og tiltag til bekæmpelse af sort økonomi og stråmandskonstruktioner m.v. som led i udmøntning af aftale om anden etape af en styrket skattekontrol).

Bilag

Bilag 1

Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministerenHøringsskema (pdf-version)
Høringssvar (pdf-version)

Almindelig del

Bilag

Bilag 63

Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 10 om at opgøre alle erhvervsrettede skatte- og afgiftslettelser vedtaget i perioden 2001-2021 opgjort i 2021-niveau og varig virkning, fra skatteministeren

Bilag 66

Afrapporteringerne fra arbejdsgrupperne nedsat i forbindelse med aftalen om en styrket skattekontrol fra april 2020

Bilag 69

Fælles henvendelse af 3/12-21 fra SMVdanmark, DRC, DI, Dansk Erhverv og HORESTA om at ændre de regler, der har betydet, at foreløbigt 2.500 virksomheder har mistet retten til deres coronalån

Bilag 70

Invitation fra Verdensbankens og IMFs parlamentarikernetværk til virtuel dialog om sammenhængen mellem beskatning og inflation den 15. december 2021

Bilag 71

Henvendelse af 3/12-21 fra AutoCamperRådet om kommuners håndtering og opfattelse af mulighederne i lov om det centrale personregister

Spørgsmål og svar

Spm. 24

Vil ministeren oversende en oversigt over de 50 største studiegældsposter registreret hos Gældsstyrelsen? For hvert af de 50 poster ønskes oplyst oprindeligt lån, rentetilskrivning fordelt på banker og staten, betalte ydelser, restgæld, sum af betalte ydelser og restgæld og et indeks for betalte ydelser og restgæld sat i forhold til det oprindelige lån.  Svar  

Spm. 25

Vil ministeren oplyse, hvad den aktuelle renteprocent er på SU-gæld i Gældsstyrelsen, og hvad statens renteindtægter på studiegæld udgør opdelt på de sidste 5 år inkl. den forventede renteindtægt i indeværende år? Statens renteindtægt ønskes inkl. rentebærende SU-gæld i Udbetaling Danmark.  Svar  

Spm. 79

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 672 (folketingsåret 2020-21) oplyser ministeren, at Skattestyrelsen ikke umiddelbart har kunnet skaffe brugbare data for årene 2012-2015. Vil skatteministeren oplyse, om dette skal forstås derhen, at Skattestyrelsen overhovedet ikke vil kunne udsøge de personer, som for disse år har fået beskåret deres fradrag? I betragtning af at der ikke er andre end Skattestyrelsen, som kan finde frem til de pågældende, synes det – beløbenes størrelse taget i betragtning – af væsentlig betydning, om Skattestyrelsen kan hjælpe hermed.  Svar  

Spm. 80

Ifølge skat.dk arbejder Skattestyrelsen ud fra et slogan om, at ”Ingen skal betale hverken for meget eller for lidt i skat”. Vil ministeren give konkrete eksempler på, hvordan Skattestyrelsen arbejder for at sikre, at ingen betaler for meget i skat?  Svar  

Spm. 81

Vil ministeren – i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 672 (folketingsåret 2020-21) – redegøre for, om den information, der er givet på årsopgørelsen, har indeholdt oplysning om, at borgeren ville kunne genvinde fradraget, hvis beløbet blev overført til en livrente, ligesom beløbet ville kunne udbetales uden afgift?  Svar  

Spm. 82

Er ministeren enig i, at det normalt aldrig kan være en god idé at indbetale mere til en ratepension, end der kan opnås fradrag for, fordi der i givet fald både betales skat af pengene, når de tjenes, og igen når de udbetales fra pensionsordningen, og er ministeren enig i, at de fleste pensionsopsparere ville vælge at få det for meget indbetalte overført til en livrente eller alternativt udbetalt, hvis de var klar over, at de havde fået beskåret deres pensionsfradrag? Der henvises til svar på SAU alm. del – spørgsmål 672 (folketingsåret 2020-21).  Svar  

Spm. 83

Er ministeren enig i, at den manglende reaktion fra de mange pensionsopsparere næppe kan skyldes andre årsager, end at de ikke har læst eller forstået den information, som Skattestyrelsen har givet på årsopgørelsen, og at en at en tydeliggørelse af informationen på fremtidige årsopgørelser ikke vil hjælpe de mange, der i tidligere år har fået beskåret deres pensionsfradrag, og som ikke har været opmærksom på den for disse år givne information? Der henvises til svar på SAU alm. del – spørgsmål 672 (folketingsåret 2020-21).  Svar  

Spm. 89

Vil ministeren redegøre for konsekvenserne af nedenstående scenarie for indførelse af formuebeskatning, herunder redegøre for de provenumæssige konsekvenser for hvert år i perioden 2022 til 2030, såvel umiddelbart som efter tilbageløb og adfærd:- Borgere med nettoformuer på mellem 3,5 mio. kr. og under 10 mio. kr. (og det dobbelte for ægtepar) beskattes med 0,5 pct.- Borgere med nettoformuer på mellem 10 mio. kr. og under 50 mio. kr. (og det dobbelte for ægtepar) beskattes med 1 pct.- Borgere med nettoformuer på mellem 50 mio. og under 100 mio. kr. (og det dobbelte for ægtepar) beskattes med 5 pct.- Borgere med nettoformuer på mellem 100 mio. og under 1 mia. kr. (og det dobbelte for ægtepar) beskattes med 10 pct.- Borgere med nettoformuer på 1 mia. kr. og over (og det dobbelte for ægtepar) beskattes med 20 pct.Ministeren bedes desuden opgøre skattegrundlaget for formueskatten i alle ovenstående scenarier så bredt som muligt, dvs. som ejerboliger, pensionsformue, finansiel formue (f.eks. aktier, obligationer og indestående i bank fratrukket alle lån (dvs. også banklån, SU-lån m.v.). Værdien af unoterede aktier og værdien af andelsboliger bedes også medregnet i grundlaget. Ministeren bedes korrigere pensionsformuen for udskudte skatter.  Svar  

Spm. 98

Den 1. januar 2022 træder Lov nr. 1944 af 15. december 2020 i kraft, hvormed børnepenge som udgangspunkt deles ligeligt mellem forældre. For par der er skilt efter den 19. oktober 2021 og i fremtiden, vil børnepengene som hovedregel også blive delt ligeligt, medmindre der aftales andet, eller man kan dokumentere, at man mindst har barnet 9 ud af 14 dage. For forældre skilt før oktober 2021 og har fælles forældremyndighed, vil pengene fortsat bliver udbetalt til den forælder, der i forvejen modtager pengene. Forældre kan vælge at splitte ydelsen, men det kræver, at forældrene er enige og oplyser ændringen på borger.dk. Vil ministeren redegøre for årsagen til, at lovændringen ikke fremadrettet gælder alle forældre med fælles forældremyndighed, herunder forældre som har en deleordning, og som er skilt før oktober 2021?  Svar  

Spm. 100

Vil ministeren redegøre for, hvor meget den danske statsstøtte til danske rederier er?  Svar  

Spm. 102

Ministeren udtalte i artiklen ”Skatteminister frede statsstøtten til shipping uden at vide hvad den koster” bragt af Shippingwatch den 16. november 2021, at “(…) erhvervet spiller en stor rolle i dansk økonomi”. Hvad mener ministeren med udtalelsen, og vil ministeren fremlægge tal der begrunder udtalelsen, herunder skattebetalinger, forskellige typer statsstøtte, DIS-ordning osv.?  Svar  

Spm. 121

Vil ministeren tage initiativ til at ændre bekendtgørelsen om almennyttige lotterier, så bankoforeninger fortsat kan fungere som almennyttige foreninger med sociale formål, også selvom de efter de nuværende regler måtte findes fortrinsvist at drive spil?  Svar  

Spm. 122

Regeringen har i udspillet ”Danmark kan mere I - Flere i arbejde. Danmark skal være rigere, grønnere og dygtigere” fra september 2021 foreslået, et der nedsættes en ekspertgruppe, der ”(…) skal se med friske øjne på de 42 mia. kr., som vi i dag bruger på erhvervsstøtte”. Vil ministeren redegøre for, om tonnageskatteordningen og DIS-ordningen for de danske rederier vil være omfattet af denne gennemgang og skulle bidrage til de 3 mia. kr., som regeringen vil frigøre til andre formål? Spørgsmålet skal ses i sammenhæng med SAU alm. del – samrådsspørgsmål C.  Svar  

Spm. 123

Vil ministeren redegøre for den ”udflagning”, som en del danske rederier (eks. Norden og Maersk Tankers) har foretaget af nogle af deres landbaserede aktiviteter, såsom teknisk management. Der henvises til artikel ”Synergy Group overtager Maerks Tankers’ tekniske ship management-forretning” bragt af ShippingWatch, den 23. september 2021. Spørgsmålet skal ses i sammenhæng med SAU alm. del – samrådsspørgsmål D.  Svar  

Spm. 124

Vil ministeren kommentere forslaget fra Ole Philipsen, formand for CO-Søfart, om at gennemføre et eftersyn af DIS-loven som beskrevet i artiklen ”Statsstøtte til danske søfolk ender ofte hos kokke og tjenere” bragt af ShippingWatch, den 8.september 2021? I fald ministeren finder forslaget positivt, vil ministeren så i forbindelse med eftersynet af DIS-loven overveje at ophæve § 10, der i strid med de internationale ILO-konventionerne 87 og 98, forhindrer de faglige danske organisationer i at repræsentere de udenlandske søfolk ombord på danske skibe under DIS-flag. Spørgsmålet skal ses i sammenhæng med SAU alm. del – samrådsspørgsmål D.  Svar  

Spm. 125

Henset til at ministeren erkender ”betydelig usikkerhed” i opgørelsen af statsstøtte til shippingbranchen, jf. artiklen ”Ministerium erkender ”betydelig usikkerhed” i opgørelse af statsstøtte til shipping” bragt af ShippingWatch den 14. september 2021, vil ministeren da tilvejebringe mere præcise opgørelser og statistikker over forholdene i den danske skibsfartsbranche – herunder oplysninger om antal beskæftigede på danske DIS-skibe og deres nationalitet og fordeling på jobtyper, skatteudgiften (statsstøtten) forbundet med tonnageskatten, skatteudgiften (statsstøtten) forbundet med DIS-ordningen, opgørelse af statsstøtten (tonnageskat og DIS-ordning) fordelt på det enkelte rederi, valutaindtjeningen fordelt på det enkelte rederi m.m.? Spørgsmålet skal ses i sammenhæng med SAU alm. del – samrådsspørgsmål E.  Svar  

Spm. 126

Vil ministeren udvirke, at De økonomiske Vismænd, som i 2006 analyserede støtteordningerne til den danske rederibranche og i den forbindelse stillede alvorlig tvivl ved samfundsnytten af støtten, igen foretager en sådan analyse, og at Nationalbanken – som i 2010 – genberegner valutaindtjeningen fra den danske rederibranche?  Svar  

Spm. 127

Vil ministeren redegøre for, hvad der ligger nærmere til grund for vurderingen nævnt i svar på SAU alm. del – spørgsmål 698 (folketingsåret 2020-21) vedrørende OECD-aftalen om en global effektiv minimumsbeskatning på mindst 15 pct. i betragtning af, at OECD selv vurderer, at shippingbranchens effektive beskatning i årene 2005-2019 har været 7 pct. årligt i gennemsnit, og en global effektiv minimumsbeskatning på 15 pct. så ville vel være et fremskridt? Der henvises til artiklen ”Ministerium erkender ”betydelig usikkerhed” i opgørelse af statsstøtte til shipping” bragt af ShippingWatch den 14. september 2021. Ministeren bedes redegøre uddybende for, hvilken rolle Danmark har haft i forhandlingerne om OECD-aftalen og den undtagelse fra minimumsbeskatningen, som rederierne er blevet tildelt, og redegøre for det danske standpunkt. Spørgsmålet skal ses i sammenhæng med SAU alm. del – samrådsspørgsmål D.  Svar  

Spm. 128

Vil ministeren redegøre for, om den ny indgåede OECD-skatteaftale forhindrer eller ændrer på muligheden for, at de enkelte lande kan indføre en afgift på streamingtjenester?  Svar  

Spm. 134

Vil ministeren redegøre for udgifterne til en permanentliggørelse af skattefradraget på 130 pct. til virksomhedernes F&U-udgifter, hvor man fjerner loftet på fradraget helt?  Svar  

Spm. 135

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 2. december 2021 om ECOFIN-rådsmødet den 7. december 2021, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål B.  Svar  

Spm. 137

Ministeren bedes udarbejde en oversigt, hvor følgende provenuskøn angives (alle angivet efter tilbageløb og adfærd):1.Provenueffekten af at genindføre et retskrav på at blive generationsskiftet efter formueskattekursen 2.Provenueffekten af at indføre et retskrav på at blive generationsskiftet efter de nuværende værdiansættelsescirkulærer3.Provenueffekten af at indføre et retskrav på at blive generationsskiftet efter de nuværende værdiansættelsescirkulærer med de justeringer, som et enigt ekspertudvalg har anbefalet (uden nedslag)4.Provenueffekten af at indføre et retskrav på at blive generationsskiftet efter de nuværende værdiansættelsescirkulærer med de justeringer, som et enigt ekspertudvalg har anbefalet (med nedslag på 30 pct. af goodwillværdien)5.Provenueffekten af at indføre et retskrav på at blive generationsskiftet efter de nuværende værdiansættelsescirkulærer med de justeringer, som et enigt ekspertudvalg har anbefalet (med nedslag på 20 pct. af den samlede værdi)For hver af beregningerne bedes det anført, hvor stor en del af provenueffekten der kan henføres til ændringer i bo-/gaveafgiftsbetalingen, og hvor stor en del der kan henføres til ændringer i betalingen af aktieavanceskat eller andre skatter.  Svar  

§ 20-spørgsmål

Spm. S 278

Om at inddrive studiegæld hos syge borgere, som er blevet førtidspensionister.

Samrådsspørgsmål

Spm. C

Samrådsspm. om ministeren finder det tidssvarende, at danske rederier modtager en årlig statsstøtte i omegnen af 2 mia. kr. via tonnageskatteordningen og DIS-ordningen, til skatteministeren

Spm. D

Samrådsspm. om ministeren finder, at de danske rederier lever op til løfterne i forbindelse med indførelsen af DIS-ordningen i 1989, om at sikre danske søfolk beskæftigelse på danske (DIS)skibe, til skatteministeren

Spm. E

Samrådsspm. om ministeren medgive, at den metode til opgørelse af skatteudgiften forbundet med tonnageskatten, som Skatteministeriet anvender, ikke er retvisende, til skatteministeren

Husk også vores website dedikeret til Folketingsbilag.


Indholdsfortegnelse