SkatteMail 2021, uge 47

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586


 

Indhold

Artikler og interessante links
Nyt om skat og stigninger i 2022 - kørselsfradrag og befordringsgodtgørelse
Hvornår skal jeg foretage familieoverdragelse af min ejendom?
Nyt om opkrævning af dækningsafgift i 2022
Ekspertgruppens anbefalinger om værdiansættelse ved generationsskifte
Principiel landsretsdom om genoptagelse af et legats skatteansættelse
Dom i ”beneficial owner”-sagskomplekset
Taxpayer education is a key tool to transform tax culture and increase voluntary compliance
Skatteyderne taber to sager ved Østre Landsret i "beneficial owner"-sagskomplekset
Din forskudsopgørelse for 2022 ligger nu klar
Skatterådet bekræfter, at uddeling af grundkapital ved opløsning af fonden ikke altid er skattepligtig
Forklaringer blev afgørende

SKM-meddelelse
Landbrug - vejledende satser for normaludgift pr. kostdag og værdi af forbrug af egne produkter for indkomståret 2022
Vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2021

Domme
Kommanditist - frigørelse - hæftelsesbegrænsning - kursgevinst - nystiftelse af gæld - novation
Konkurslovens § 67 og § 74 - udlæg - insolvens - ond tro
Maskeret udbytte og gavebeskatning
Ej tilsidesættelse af skøn over grundværdi
Genoptagelse - handelsværdi af aktier
Tilsidesættelse af skøn over grundværdi
Fremmed arbejdskraft - fradrag for købsmoms - fakturaers realitet - bevisbyrde

Nyt på inddrivelsesområdet

Nye straffesager

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
1 indstilling
1 dom

Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del


 

Artikler og interessante links

BDO

Depechen-artikel: Skattestyrelsen vil ikke hjælpe med glemte pensionsfradrag

Hvert år er der en stor gruppe danskere, der indbetaler mere til deres ratepension, end de kan få fradrag for. Det får mange ikke repareret på, fordi de ikke er klar over, at de kan genvinde fradraget eller få pengene udbetalt


BDO

Depechen-artikel: Skattefri julegave til medarbejderne – flere muligheder i år

Muligheden for at give en skattefri julegave til en værdi på op til 900 kr. suppleres i år af muligheden for at give et skattefrit coronagavekort på op til 1.200 kr., hvis medarbejderne ikke allerede har fået et sådant.


BDO

Depechen-artikel: Endnu en omgang skattefri udbetaling af efterlønsbidrag

Fra 1. januar 2022 kan der søges om skattefri udbetaling af efterlønsbidrag. Dem, der har et godt helbred og som satser på at blive på arbejdsmarkedet, kan være bedst tjent med at sige nej tak til tilbuddet.


Dansk Revision

Nyt om skat og stigninger i 2022 - kørselsfradrag og befordringsgodtgørelse

Hvert år beregner Skatterådet satserne for det kommende år ud fra en vurdering af udgifterne til befordring med bil. Med baggrund i blandt andet stigende priser på benzin og vedligehold, stiger satserne for både befordringsgodtgørelse og kørselsfradrag i 2022.


EY

Hvornår skal jeg foretage familieoverdragelse af min ejendom?

Familieoverdragelse af ejendom via +/- 15 %-reglen ændres til en +/- 20 %-regel, når du modtager den nye offentlige ejendomsvurdering.


EY

Nyt om opkrævning af dækningsafgift i 2022

Stigninger på helt op til 30 % for nogen ejere af erhvervsejendomme.


EY

Ekspertgruppens anbefalinger om værdiansættelse ved generationsskifte

Gennemføres anbefalingerne kan særligt små og mellemstore virksomheder se frem til en større grad af forudberegnelighed.


Kammeradvokaten

Principiel landsretsdom om genoptagelse af et legats skatteansættelse

Sagen angik, om et legat kunne foretage hensættelser efter selvangivelsesfristens udløb, så legatet herved kunne fortsætte med at anvende realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på porteføljeaktier. 


Kammeradvokaten

Dom i ”beneficial owner”-sagskomplekset

Østre Landsret har den 25. november 2021 afsagt dom i 2 ”beneficial owner”-sager om kildebeskatning af renter. 


OECD

Taxpayer education is a key tool to transform tax culture and increase voluntary compliance

Raising sufficient tax revenues remains a major challenge for many countries, especially in light of the impacts of the COVID-19 pandemic. Taxpayer education can be a key tool to boost the willingness of individuals and businesses to voluntarily pay tax, and play a vital role at the heart of mobilising the tax revenues urgently needed to help achieve the Sustainable Development Goals, according to a new OECD study.


Plesner

Skatteyderne taber to sager ved Østre Landsret i "beneficial owner"-sagskomplekset

Østre Landsret har i dag afsagt dom i endnu to pilotsager i det såkaldte "beneficial owner"-sagskompleks. Landsretten fastslår, at Takeda (Nycomed) og NTC skulle have indeholdt kildeskat i forbindelse med rentebetalinger på koncerninterne lån, og at de hæfter for skatten. Sagerne er dermed blevet vundet af Skatteministeriet. Plesner førte pilotsagen for Takeda (Nycomed). Dommen forventes anket til Højesteret.


Revisionsinstituttet

Din forskudsopgørelse for 2022 ligger nu klar

Skattestyrelsen har netop åbnet for borgernes forskudsopgørelse for 2022.


Revisionsinstituttet

Skatterådet bekræfter, at uddeling af grundkapital ved opløsning af fonden ikke altid er skattepligtig

Skatterådet bekræfter ved afgørelse fra august 2021, at der er skattefrihed ved uddeling af grundkapital, idet beskatning ved uddeling fra grundkapitalen forudsætter, at der er tale om forbrug af en bunden kapital, der var skattefri ved tilgangen, jf. fondsbeskatningslovens § 3, stk. 6 eller den tidligere dispensationsordning.


TVC Advokatfirma

Forklaringer blev afgørende

I en nyere byretsdom ses det, hvordan skatteyders og revisors forklaring blev afgørende for statueringen af et låneforhold i skattemæssig henseende.


Indholdsfortegnelse 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKM-meddelelse: Landbrug - vejledende satser for normaludgift pr. kostdag og værdi af forbrug af egne produkter for indkomståret 2022

SKM2021.632.SKTST

Skattestyrelsen har fastsat vejledende priser for normaludgift pr. kostdag og værdi af forbrug af egne produkter for indkomståret 2022.


Indholdsfortegnelse 

SKM-meddelelse: Vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2021

SKM2021.631.SKTST

Skattestyrelsen har fastsat vejledende priser for hjorte for indkomståret 2021.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Kommanditist - frigørelse - hæftelsesbegrænsning - kursgevinst - nystiftelse af gæld - novation

SKM2021.636.ØLR

Landsretten fandt, at en kommanditist havde realiseret en skattepligtig kursgevinst ved kommanditselskabets frigørelse for gæld i fremmed valuta i henhold til låneaftaler med begrænset hæftelse.

Landsretten henviste til, at frigørelsen efter den fremlagte dokumentation i sagen var sket i overensstemmelse med låneaftalerne, og at kommanditisten heller ikke for landsretten havde fremlagt dokumentation for gældsforholdets fortsatte eksistens.

Landsretten fandt videre, at vilkårene for låneaftalerne ikke undergik sådanne ændringer i 2011, at der dermed var tale om stiftelse af ny gæld i kursgevinstlovens forstand med den konsekvens, at skattepligten rettelig vedrørte skatteåret 2011, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 1.

Landsretten henviste til, at korrespondancen og samarbejdet mellem bankerne og kommanditselskabet i 2011 vedrørte alene sædvanlige spørgsmål om afvikling af gælden og tiltrådte derfor, at kursgevinsten var henført til skatteåret 2012.

Landsretten stadfæstede på den baggrund byrettens frifindelse af Skatteministeriet (SKM2021.8.BR).


Indholdsfortegnelse 

Dom: Konkurslovens § 67 og § 74 - udlæg - insolvens - ond tro

SKM2021.634.ØLR

Landsretten tiltrådte, at betaling af et beløb på 345.000 kr. til SKAT (nu Gældsstyrelsen), som blev foretaget efter selskabet var blevet tilsagt til udlægsforretning, ikke kunne anses for afgørende at have forringet selskabets betalingsevne, og betingelserne for omstødelse efter konkurslovens § 67 var derfor ikke opfyldt. Landsretten udtalte i den forbindelse, at der ved vurderingen af selskabets betalingsevne må bortses fra eventuelle lønkrav fra en af ejerne.

På samme baggrund fandt landsretten desuden ikke, at betalingen til SKAT var utilbørlig, ligesom det ikke var godtgjort, at selskabet ved betalingen var eller blev insolvent, eller at SKAT i givet fald kendte eller burde have kendt til en eventuel insolvens. Landsretten tiltrådte derfor, at betingelserne for omstødelse efter konkurslovens § 74 heller ikke var opfyldt.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens frifindelse af SKAT.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Maskeret udbytte og gavebeskatning

SKM2021.633.BR

Sagen angik, om sagsøgeren var personligt skattepligtig af betalinger foretaget af et selskab, hvori sagsøgeren var hovedanpartshaver og direktør. Selskabet havde for 2014 fratrukket et tab på udlån på ca. 6 mio. kr., som løbende i 2012-2014 var overført til sagsøgerens kontakt eller personer, denne kontakt havde anvist.

Retten fandt, at der ikke var holdepunkter for, at der skulle være indgået en låneaftale vedrørende et lån på 6 mio. kr. Der var ikke stillet sikkerhed, betalt renter eller fastlagt aftalevilkår, og karakteren og mønstret for overførslerne bar ikke præg af at udgøre et lån i forretningsmæssigt låneforhold. Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at de overførte beløb ikke var tilgået sagsøgeren eller anvendt i sagsøgerens personlige interesse. En anden hovedanpartshaver havde derudover været vidende om overførslerne.

Retten tilsluttede sig derfor Landsskatterettens begrundelse og resultat for, at overførslerne skattemæssigt for halvdelen skulle behandles som maskeret udbytte fra selskabet og for den anden halvdel som gave fra den anden hovedanpartshaver, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, nr. 1 og statsskattelovens § 4, litra c, jf. personskattelovens § 3.

Retten fandt derudover, at der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr.5. Sagsøgeren havde handlet groft uagtsomt, da han havde undladt at oplyse om de betydelige maskerede udbytter og gaver for årene 2012 og 2013. SKAT havde derudover overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Ej tilsidesættelse af skøn over grundværdi

SKM2021.629.BR

Sagen handlede om, hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte det skøn, som Skatte- og Vurderingsankenævnet havde foretaget over grundværdien pr. 1. oktober 2016 for sagsøgerens ejendom.

Retten fremhævede, at ankenævnet ved sit skøn havde taget alle relevante omstændigheder i betragtning, herunder også de forhold, som sagsøgeren havde påberåbt sig både under den administrative sag og sagen ved retten.

Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde ført noget bevis, der kunne danne grundlag for tilsidesættelse af ankenævnets skøn.

Retten fandt ligeledes, at ankenævnet ikke havde truffet afgørelse på et forkert eller mangelfuldt grundlag, og at afgørelsen ikke havde medført et åbenbart urimeligt resultat.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Genoptagelse - handelsværdi af aktier

SKM2021.627.BR

Sagen angik overordnet, hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2010 med 551.540 kr. Den skønsmæssige forhøjelse angik en overdragelse af unoterede anparter i et selskab fra G1 til sagsøgeren, der var eneanpartshaver i G1.

Idet overdragelsen fandt sted mellem nærtstående, fandt retten, at skattemyndighederne med rette havde værdiansat anparterne skønsmæssigt ved anvendelse af TSS-cirkulære 2000-9 om værdiansættelse af aktier og anparter og TSS-cirkulære 2000-10 om værdiansættelse af goodwill.

Retten fandt det ikke godtgjort, at der skulle korrigeres for revisorudgifter i selskabets regnskaber, eller at skattemyndighederne ikke korrekt havde korrigeret for selskabets finansielle udgifter. Retten kunne derfor ikke konstatere en negativ resultatmæssig udvikling i de for sagen relevante beregningsår, og som følge heraf skulle der ikke beregnes fradrag for negativ udviklingstendens i tallene, der lå til grund for beregningen.

Retten fandt heller ikke grundlag for at fradrage udskudt skat i sagsøgerens aktieindkomst, da selskabet ikke i sine regnskaber havde beregnet udskudt skat, hvorfor der ikke hvilede en latent skat på goodwill i selskabet.

Endelig lagde retten vægt på, at indkomståret 2009, hvor selskabets resultat var negativt, indgik med faktor 3 i skattemyndighedernes beregning.

Retten fandt det ikke med regnskabsoplysningerne godtgjort, at skønnet havde ført til et urimeligt resultat.

Skatteministeriet blev derfor frifundet, dog således at sagsøgerens aktieindkomst for 2010 nedsættes med 1 kr., og at aktieindkomsten ansættes til 551.540 kr.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Tilsidesættelse af skøn over grundværdi

SKM2021.626.BR

Sagen angik, om der var grundlag for at tilsidesætte grundværdiansættelsen pr. 1. oktober 2010 for ejendommen efter den dagældende vurderingslovs § 13, jf. § 6.

Der blev i sagen afholdt syn og skøn. Retten fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte skønsmandens vurdering. Retten udtalte, at skønsmanden havde vurderet grundens værdi til 2.234.930 kr. lavere end skattemyndighederne og Landsskatteretten og havde påpeget flere fejl i grundlaget for værdiansættelsen. Henset hertil, og da skattemyndighederne og Landsskatteretten ikke sås at have inddraget betydningen af finanskrisen ved værdiansættelsen, fandt retten, at sagsøgeren havde godtgjort, at der forelå et sådant mangelfuldt grundlag for det udøvede skøn, at der var grundlag for at tilsidesætte dette.

Retten tog på den baggrund sagsøgerens subsidiære påstand til følge, hvorved sagen blev hjemvist til fornyet behandling ved vurderingsmyndighederne.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Fremmed arbejdskraft - fradrag for købsmoms - fakturaers realitet - bevisbyrde

SKM2021.625.BR

Sagen drejede sig om, hvorvidt SKAT med rette havde nægtet sagsøgeren, der drev virksomhed med skalmuring, fradrag for indgående moms på fakturaer udstedt i 2014 af underleverandører af murerarbejde, jf. momslovens § 37, stk. 1, og hvorvidt sagsøgeren hæftede for ikke-indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Retten fandt på baggrund af en konkret bevisvurdering, at der ikke var grund til at betvivle, at arbejdet var udført af underleverandørerne, og lagde i den forbindelse afgørende vægt på, at fakturaerne alle var udstedt af momsregistrerede virksomheder, at de var udsted til og betalt af sagsøgeren ved bankoverførsel, og at der var tale om fakturering af arbejde, der skulle være udført i underentreprise, som retten anså som et naturligt led i den virksomhed, som sagsøgeren i øvrigt udøvede. Videre lagde retten vægt på, at sagsøgeren både før og efter2014 havde anvendt underentreprenører til arbejde svarende til det fakturerede, og at SKAT havde anerkendt fradragsret for moms for sådanne fakturaer fra øvrige underentreprenører.

Skatteministeriet blev på denne baggrund tilpligtet at anerkende, at sagsøgerens momstilsvar for den omhandlede periode på i alt 458.421 kr. skulle nedsættes, og at sagsøgeren derfor heller ikke var indeholdelsespligtig af AM-bidrag og A-skat af beløb svarende til i alt 467.501 kr.


Indholdsfortegnelse 

Referater fra kontaktudvalg


Skattekontaktudvalg, 3. november 2021

Indholdsfortegnelse 

Nyt på inddrivelsesområdet

SKM2021.630.GÆLDST

Regulering af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens satser for 2022

Offentliggørelse af regulerede beløbssatser for beregning af betalingsevne for 2021.


Indholdsfortegnelse 

Nye straffesager

SKM2021.635.ØLR

Straf - skattesvig - gaver - pengeoverførsler ikke lån

T var tiltalt for skattesvig af særlig grov karakter for indkomstårene 2010-11, hvor hun havde undladt rettidigt at meddele at skatteansættelserne var for lave med i alt 5,6 mio. kr. T havde ikke selvangivet pengeoverførsler. T havde derved unddraget for 2.843.034 kr. i skat i alt.

T forklarede at de omhandlede pengeoverførsler var lån.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen. T måtte have indset, at pengeoverførslerne var gaver. Retten lagde vægt på, at det fremlagte gældsbrev med tilhørende allonger - navnlig sammenholdt med det oplyste om relationen mellem T og giveren - indeholder meget usædvanlige og for T særdeles fordelagtige vilkår, herunder, at lånet ikke forrentes, at lånet fra långivers side er uopsigelig, at der ikke skal betales afdrag af lånet, at der først senest 15 år efter lånets optagelse i 2025, hvor giver vil være 101 år, skal indgås aftale om afdrag og endelig at gældsbrevet ikke kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse. Endvidere hensås til at ud fra Ts økonomiske forhold må det anses for tvivlsomt om T indenfor en rimelig tidshorisont ville kunne have tilbagebetalt det angivelige lån. Lånet stod i åbenbart misforhold til Ts økonomiske forhold. Ts synspunkt om, at de pågældende pengeoverførsler var lån, blev først gjort gældende relativt sent under klagebehandlingen i Landsskatteretten. T idømtes 1 år og 3 måneders fængsel betinget grundet lang sagsbehandlingstid og en tillægsbøde på 2.825.000 kr.

Landsretten stadfæstede byretsdommen men forhøjede fængselsstraffen til 1½ år betinget med vilkår om samfundstjeneste.

SKM2021.628.ØLR

Straf - skattesvig - aktier - tidspunkt for dispensation og afståelse

T var tiltalt for skattesvig for indkomståret 2016, idet han den 12. marts 2017 via Tast Selv indberettede befordringsfradrag uden at angive gevinst ved salg af sine unoterede medarbejderaktier i et selskab i forbindelse med sin fratræden med 1.481.845 kr. T havde derved unddraget for 622.374,90 kr. i skat.

T forklarede, at han den 19. maj 2019 anmodede økonomichefen om udbetaling af beløbet med fradrag af 27 % skat, den 20. maj 2019 modtog han dispensationen og den 21. maj 2019 fik han de 1.481.845 kr. udbetalt. Han gik derfor ud fra at det var nettobeløbet han fik udbetalt.

Byretten fandt T skyldig i forsætlig skattesvig. Når hensås til beløbets størrelse og modtagelsen af salgsnota fra selskabet, kunne T senest i forbindelse med modtagelsen af årsopgørelsen for 2016 ikke længere være i en vildfarelse og ansås for bevidst og med forsæt til unddragelse af skat, at have undladt at angive gevinsten. Såfremt selskabet havde indberettet, som de skulle i 2016, ville der fortsat mangle oplysninger til beregning af Ts beskatning af aktiesalget. T var derfor ikke omfattet af reglen om ansvarsfrihed i skattekontrollovens § 2, stk. 2. T idømtes 4 måneders fængsel betinget med vilkår om samfundstjeneste og en tillægsbøde på 300.000 kr. Tillægsbøden blev halveret henset til lang sagsbehandlingstid samt at T havde betalt det unddragne beløb.

Landsretten stadfæstede byretsdommen, men forhøjede fængselsstraffen til 5 måneder og tillægsbøden til 600.000 kr. Landsretten fandt, at T må anses for at have afstået aktierne ved betalingen af købesummen i overensstemmelse med ejeraftalens punkt 8.04, og at dispensationen således må anses for givet, inden T afstod aktierne. Der var ikke grundlag for at anse gevinsten som skattepligtig udbytte, men den skulle anses som aktieavance, som T selv skulle indberette, under henvisning til, at T vel den 19. maj 2016 gav selskabet meddelelse om at han ønskede det fulde beløb udbetalt med den virkning, men at selskabet skulle indeholde udbytteskat, men at han ved fremsendelsen af dispensationen til selskabet dagen efter må anses for at have givet meddelelse om, at dispensationsreglerne alligevel skulle anvendes.


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 29-11-2021 - 28-12-2021

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Dom C-478/19 Frie kapitalbevægelser UBS Real Estate
Dato: 16-12-2021
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - lukkede kollektive investeringsfonde - åbne kollektive investeringsfonde - investeringer i fast ejendom - realkredit- og tinglysningsafgifter - skatte- og afgiftsmæssig fordel udelukkende forbeholdt lukkede ejendomsfonde - forskelsbehandling - sammenlignelige situationer - objektive differentieringskriterier

Tidligere dokument: C-478/19 Frie kapitalbevægelser UBS Real Estate - Dom

Dom C-394/20 Frie kapitalbevægelser Finanzamt V (Successions - Abattement partiel og déduction des parts réservataires)
Dato: 21-12-2021
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - artikel 63 TEUF og 65 TEUF - national lovgivning om arveafgift - fast ejendom beliggende på det nationale område - begrænset arveafgiftspligt - forskellig behandling af hjemmehørende og ikke-hjemmehørende - ret til bundfradrag i afgiftsgrundlaget - forholdsmæssig nedsættelse i tilfælde af begrænset arveafgiftspligt - forpligtelser vedrørende tvangsarv - intet fradrag i tilfælde af begrænset arveafgiftspligt

Tidligere dokument: C-394/20 Frie kapitalbevægelser Finanzamt V (Successions - Abattement partiel og déduction des parts réservataires) - Dom
Tidligere dokument: C-394/20 Frie kapitalbevægelser Finanzamt V (Successions - Abattement partiel og déduction des parts réservataires) - Indstilling


Indstillinger
C-394/20 Frie kapitalbevægelser Finanzamt V (Successions - Abattement partiel og déduction des parts réservataires)

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - de frie kapitalbevægelser - artikel 63 TEUF og 65 TEUF - arveafgift - national lovgivning om arveafgift - forskellig behandling af hjemmehørende og ikke-hjemmehørende - begrænset arveafgiftspligt - fast ejendom beliggende i indlandet - proportionalt bundfradrag for ikke-hjemmehørende - restriktion - foreligger ikke - national lovgivning, der ikke fastsætter ret for ikke-hjemmehørende personer til fradrag af til tvangsarv knyttede passiver - manglende økonomisk tilknytning til den beskattede formue - restriktion - begrundelse - foreligger ikke

Generaladvokatens indstilling:

1) Artikel 63, stk. 1, TEUF og artikel 65 TEUF skal fortolkes således, at disse bestemmelser ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning vedrørende arveafgift, som i tilfælde af delvis arveafgiftspligt, der er begrænset til fast ejendom beliggende i indlandet, som finder anvendelse, når hverken arvelader eller arvingen var bosiddende på denne medlemsstats område på tidspunktet for dødsfaldet, fastsætter et personligt bundfradrag beregnet proportionalt med den del af formuen, hvoraf der skal svares arveafgift til den omhandlede medlemsstat i forhold til samtlige formueaktiver, mens dette bundfradrag ikke er begrænset i tilfælde af fuld arveafgiftspligt af denne formue, som finder anvendelse, hvis enten arvelader eller arvingen på tidspunktet for dødsfaldet var hjemmehørende i den omhandlede medlemsstat.

2) Artikel 63, stk. 1, TEUF og artikel 65 TEUF skal fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for en medlemsstats lovgivning vedrørende beregningen af arveafgift, som i tilfælde af arveafgiftspligt, der er begrænset til fast ejendom beliggende i indlandet, hvilken begrænsning finder anvendelse, når hverken arvelader eller arvingen var bosiddende på denne medlemsstats område på tidspunktet for dødsfaldet, bestemmer, at forpligtelser vedrørende tvangsarv ikke kan fradrages, selv proportionalt, fra værdien af erhvervelse som følge af dødsfald, mens værdien af disse forpligtelser kan fratrækkes fuldt ud i tilfælde af fuld arveafgiftspligt, hvilket er tilfældet, hvis enten arvelader eller arvingen var hjemmehørende på tidspunktet for dødsfaldet i den nævnte medlemsstat.


Domme
C-437/19 État luxembourgeois (Informations sur un groupe de contribuables)

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - administrativt samarbejde på beskatningsområdet - direktiv 2011/16/EU - artikel 1, stk. 1, artikel 5 og artikel 20, stk. 2 - anmodning om oplysninger - afgørelse om påbud om at meddele oplysninger - nægtelse af at efterkomme påbuddet - sanktion - de ønskede oplysningers »forventede relevans« - manglende individuel identifikation ved navn af de berørte skattepligtige personer - begrebet »identiteten af den person, der undersøges eller efterforskes« - begrundelse for anmodningen om oplysninger - rækkevidde - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 47 - ret til effektive retsmidler til prøvelse af afgørelsen om påbud om at meddele oplysninger - artikel 52, stk. 1 - begrænsning - overholdelse af rettighedens væsentligste indhold

Domstolens dom:

1) Artikel 1, stk. 1, artikel 5 og artikel 20, stk. 2, i Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF skal fortolkes således, at en anmodning om oplysninger skal anses for at vedrøre oplysninger, som ikke åbenlyst forekommer at være blottet for enhver forventet relevans, når de personer, der undersøges eller efterforskes som omhandlet i sidstnævnte bestemmelse, ikke er individuelt identificeret ved navn i denne anmodning, men hvor den bistandssøgende myndighed på grundlag af klare og tilstrækkelige forklarende angivelser har godtgjort, at den foretager en målrettet undersøgelse af en begrænset gruppe af personer, der er begrundet i en rimelig mistanke om manglende overholdelse af en specifik retlig forpligtelse.

2) Artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder skal fortolkes således, at en person, der er i besiddelse af oplysninger, og som:

- er blevet pålagt en administrativ bøde for manglende efterkommelse af en afgørelse om påbud om at meddele oplysninger inden for rammerne af en udveksling mellem nationale skattemyndigheder i henhold til direktiv 2011/16, som ikke i sig selv kan gøres til genstand for et søgsmål i henhold til den bistandssøgte medlemsstats nationale ret, og

- indirekte har anfægtet lovligheden af denne afgørelse inden for rammerne af et søgsmål anlagt til prøvelse af en sanktionsafgørelse truffet som følge af manglende efterkommelse af dette påbud, og som dermed først har fået kendskab til de minimumsoplysninger, der er omhandlet i dette direktivs artikel 20, stk. 2, under retsforhandlingerne i forbindelse med dette søgsmål,

efter den endelige anerkendelse af lovligheden af de nævnte afgørelser truffet over for den pågældende skal gives mulighed for at efterkomme afgørelsen om påbud om at meddele oplysninger inden for den frist, der oprindeligt var fastsat herfor i national ret, uden at dette medfører opretholdelse af den sanktion, som den pågældende var nødt til at pådrage sig for at kunne udøve sin ret til effektive retsmidler. Det er kun, hvis personen ikke efterkommer denne afgørelse inden for denne frist, at den pålagte sanktion lovligt kan håndhæves.

Tidligere dokument: C-437/19 État du Grand-duché de Luxembourg (Informations sur un groupe de contribuables) - Indstilling


Indholdsfortegnelse 

Lovtidende

Bekendtgørelse om Skatterådets satser for 2022 vedrørende fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads og udbetaling af skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig befordring, BEK nr 2106 af 23/11/2021. Udstedt af Skatteministeriet

Bekendtgørelse om værdiansættelse af fri kost og logi gældende for 2022, BEK nr 2105 af 23/11/2021. Udstedt af Skatteministeriet

Bekendtgørelse om kildeskat, BEK nr 2104 af 23/11/2021. Udstedt af Skatteministeriet

Bekendtgørelse om udbetaling af skattefri godtgørelse til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed, BEK nr 2103 af 23/11/2021. Udstedt af Skatteministeriet

Bekendtgørelse om normalhandelsværdier for heste og kreaturer mv., BEK nr 2102 af 23/11/2021. Udstedt af Skatteministeriet


Indholdsfortegnelse 

Høringsportalen

Bekendtgørelse om Skatteforvaltningens indsamling og behandling af visse oplysninger ved udvikling af it-systemer
Oprettelsesdato: 25-11-2021
Høringsfrist: 07-12-2021

Bekendtgørelse om forretningsorden for Landsskatteretten og udkast til bekendtgørelse om Skatteankestyrelsen
Oprettelsesdato: 25-11-2021
Høringsfrist: 03-12-2021


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra Folketinget

Vedtagne lovforslag

L 4 Forslag til lov om gennemførelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Ukraine.
Vedtaget den 25. november 2021

L 5 Forslag til lov om gennemførelse af protokol til ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland.
Vedtaget den 25. november 2021

L 6 Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, lov om registrering af køretøjer, ligningsloven, registreringsafgiftsloven, skatteforvaltningsloven og virksomhedsskatteloven. (Ændring af den skatte- og afgiftsmæssige behandling af ladestandere til køretøjer, stramning af leasingregler for køretøjer, indførelse af særlig procedure for partshøring ved værdifastsættelse af nye og brugte køretøjer m.v. og indførelse af solidarisk hæftelse for selvanmeldere m.v.).
Vedtaget den 25. november 2021

L 7 A Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven og ligningsloven. (Kompetence til godkendelse af oplysningsskemaet m.v., lempelse af kravet om udarbejdelse af transfer pricing-dokumentation i visse rent danske situationer, justering af straffebestemmelsen om indgivelse af land for land-rapport, beskatning af lejeindtægter ved udlejning af helårsbolig og godkendelse af små patientforeninger for sjældne sygdomme som almenvelgørende foreninger m.v.).
Vedtaget den 25. november 2021

L 7 B Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven og ligningsloven. (Kompetence til godkendelse af oplysningsskemaet m.v., regnskabsføring i fremmed valuta for visse udenlandske kulbrinteskattepligtige, lempelse af kravet om udarbejdelse af transfer pricing-dokumentation i visse rent danske situationer, justering af straffebestemmelsen om indgivelse af land for land-rapport, beskatning af lejeindtægter ved udlejning af helårsbolig og godkendelse af små patientforeninger for sjældne sygdomme som almenvelgørende foreninger m.v.).
Vedtaget den 25. november 2021

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 74 A Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven og ligningsloven. (Tilpasning af sømandsfradragsordningen m.v. til EU-retten og ændring af listen over lande omfattet af defensive foranstaltninger).

Bilag

Bilag 4

Supplerende høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Bilag 5

2. udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 74 B Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven. (Bedre vilkår ved anvendelse af refusionsordningen for sandsugere).

Bilag

Bilag 4

Supplerende høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Bilag 5

2. udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 8 Forslag til lov om ændring af ligningsloven og selskabsskatteloven. (Beskatningstidspunktet for visse beløb modtaget i henhold til en covid-19-hjælpepakke og for visse erstatninger og kompensationer som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink og særregel om beskatning af andelsforeninger med minkavlere m.v. som medlemmer).

Bilag

Bilag 7

Meddelelse om udskudt betænkningsafgivelse

Spørgsmål og svar

Spm. 14

Spm. om at stille ændringsforslag, så der indføres hjemmel til valgfri indtægtsførsel til indkomståret 2020 af alle erstatningsbeløb m.v., der vedrører minkforbuddet i 2020, til skatteministeren

L 88 Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven. (Fastsættelse af dækningsafgiftspromiller, stigningsbegrænsning for foreløbig opkrævning af dækningsafgift, tilpasninger vedrørende de nye ejendomsvurderinger m.v.

Bilag

Bilag 4

2. udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Almindelig del

Bilag

Bilag 50

Publikation fra Skatteministeriet om anvendelsen af BoligJobordning i 2020

Bilag 51

Regeringens udspil "Skærpet indsats mod økonomisk kriminalitet" - tredje etape af regeringens reform af skattekontrollen i Danmark

Bilag 52

Uddybende notat om OECD's TRACE-model til håndtering af udbytteskat

Bilag 53

Henvendelse af 23/11-21 fra Ejendomsselskabet Raahøj Hansen A/S om inddrivelse af gæld hos private

Bilag 54

Rigsrevisionens beretning nr. 5/2021: Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

Bilag 56

Henvendelse af 24/11-21 fra Wolt Danmark om præsentation til foretræde

Bilag 57

Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 7. december 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Bilag 59

Henvendelse af 5/11-21 vedr. brud på GDPR-lovgivning mv.

Bilag 61

Justitsministerens brev til UFO om henholdsvis afbeskikkelse og udpegning af et medlem af Undersøgelseskommissionen om SKAT

Spørgsmål og svar

Spm. 35

Kan ministeren bekræfte, at søjle 2 i OECD aftalen om beskatning af den digitale økonomi af 8. oktober 2021 hverken forpligter lavskattelandene til at hæve deres skat eller højskattelandene til at beskatte i stedet?  Svar  

Spm. 36

Vil regeringen fremsætte lovforslag, der implementerer en minimumsskat i dansk lov efter GloBE-standarden i søjle 2 i OECD aftalen om beskatning af den digitale økonomi af 8. oktober 2021?  Svar  

Spm. 37

Vil ministeren oplyse, om et EU medlemsland kan indføre en bund under selskabsskatten i et andet EU medlemsland baseret på indkomsten opgjort efter de regnskabsmæssige regler uden at indføre en tilsvarende bund under sin egen selskabsskat?  Svar  

Spm. 38

I juni 2021 vedtog Folketinget, at der indføres en såkaldt partiel substanstest i forbindelse med opgørelsen af CFC-indkomsten, jf. vedtagelsen af lovforslag L 89 (folketingsåret 2020-21). Vilkårligt store CFC-indkomster kan efter denne substanstest skattefritages, uden at der behøver at være sammenhæng med størrelsen af udgifterne til at sikre substans. Kan ministeren bekræfte, at en sådan skattefritagelse, der er tilladt under skatteundgåelsesdirektivet (ATAD), ikke er tilladt efter GloBE-reglerne?  Svar  

Spm. 39

I OECD’s blueprint om substanstest i GloBE fremgår: “The use of payroll and tangible assets as indicators of substantive activities is justified because these factors are generally expected to be less mobile and less likely to lead to tax induced distortions. Conceptually, excluding a fixed return from substantive activities focuses GloBE on “excess income”, such as intangible-related income, which is most susceptible to BEPS risks”. I GloBE er der således en skattefritagelse for virksomheder med substans beregnet som 5 pct. af summen af lønudgifter og driftsmidler opgjort efter årsregnskabet. Er ministeren indstillet på at erstatte den partielle substanstest, jf. vedtagelsen af L 89, med en substanstest mage til den, der gælder efter GloBE vedrørende lønudgifter og driftsmidler, der forholdsmæssigt vedrører den indkomst, der CFC-beskattes?  Svar  

Spm. 40

Søjle 1 i OECD aftalen om beskatning af den digitale økonomi af 8. oktober 2021 forudsætter en overenskomst, hvor del af skattegrundlaget for meget store koncerner omfordeles til de lande, hvor kunderne er. Til gengæld forbydes unilaterale digitale skatter. Digitale skatter rammer primært amerikanske selskaber. Lande, der vælger at stå uden for, kan blive udsat for amerikanske modforholdsregler, hvis de har digitale skatter. Danmark har aldrig haft digitale skatter, men vil ved en eventuel deltagelse i søjle 1 skulle afgive et stort skattegrundlag til USA, som er et af Danmarks største eksportmarkeder. Vil ministeren redegøre for, hvilken interesse Danmark har i at undertegne søjle 1, og hvad virkningen på provenuet i givet fald vil være?  Svar  

Spm. 41

Vil ministeren redegøre for, hvad de politiske og økonomiske konsekvenser vil være for Danmark, hvis Danmark vælger at stå uden for søjle 1 i OECD aftalen om beskatning af den digitale økonomi af 8. oktober 2021? Spørgeren forudsætter, at Danmark indfører alle skatter som beskrevet i OECD forslagets søjle 2 samtidig med USA.  Svar  

Spm. 42

Hvis regeringen agter, at Danmark skal deltage i søjle 1 i OECD aftalen om beskatning af den digitale økonomi af 8. oktober 2021, venter regeringen da med at undertegne aftaler under søjle 1, indtil der er konstateret et politisk flertal i Danmark for at gennemføre GloBE?  Svar  

Spm. 46

I svar på SAU alm. del - spørgsmål 714 (folketingsåret 2020-21) svarer ministeren, at den politiske aftale ”Forlig om et nyt ejendomsvurderingssystem” fra november 2016 lægger til grund, at klager er færdigbehandlet inden for to år. I spørgsmålet blev der ikke spurgt til, hvad der er aftalt, men hvor lang sagsbehandlingstiden forventes at blive med det forventede antal klager sammenholdt med den afsatte kapacitet til at behandle klagerne. Altså hvis der f.eks. er 100.000 sager om året, og der er kun er afsat kapacitet til at behandle 10.000, så vil behandlingstiden blive 10 år. Vil ministeren på den baggrund oplyse, hvor lang sagsbehandlingstiden forventes at blive med det forventede antal klager sammenholdt med den afsatte kapacitet til at behandle dem?  Svar  

Spm. 47

Vil ministeren oplyse omkostninger pr. sag for de forskellige klageinstanser på skatteområdet, dvs. sagsomkostninger pr. sag i skatteankenævn, landsskatteretten m.v. fordelt pr. år fra 2015 og til i dag?  Svar  

Spm. 48

Vil ministeren oplyse Skatteankestyrelsens sagsbehandlingstid fordelt på de forskellige klageinstanser og nævn fordelt pr. år fra 2015 og til i dag?  Svar  

Spm. 49

Vil ministeren oplyse, hvorledes midlerne afsat til borgernære sager i Retssikkerhedspakke IV er udmøntet?  Svar  

Spm. 50

Vil ministeren oplyse, i hvor mange Skatteankenævn medlemmerne har opnået et højere vederlag end grundvederlaget?  Svar  

Spm. 51

Vil ministeren redegøre for antallet af forventede topskatteydere i 2022 og 2025 fordelt på faggrupper (ved samme faggruppeinddeling, som anvendt i svar på SAU alm. del – spørgsmål 545 (folketingsåret 2020-21)? Endvidere bedes om en specifik opgørelse for faggrupperne: sygeplejersker, folkeskolelærer, pædagoger, metalarbejdere, elektrikere, murere og politibetjente. I opgørelsen bedes fremgå, hvor stor en andel af faggruppen, der betaler topskat. Endelig bedes ministeren redegøre for, hvad topskatteydere i den enkelte faggrupper betaler i topskat i kroner og øre, opgjort på nedre kvartil, øvre kvartil, median og i gennemsnit for den enkelte faggruppe.  Svar  

Spm. 52

Vil ministeren vurdere, hvorvidt det, i de tilfælde hvor man vælger afdragsfrie lån, vil være muligt at indføre en højere sats for den variable tinglysningsafgift, således at den variable del af tingslysningsafgiften forbliver uændret på 0,6 pct. af tinglysningssummen ved lån med afdrag, men at satsen forhøjes til henholdsvis 0,9 pct. eller 1,2 pct., hvis man vælger et afdragsfrit lån? Ministeren bedes oplyse provenuvirkningen efter tilbageløb og adfærd og arbejdsudbudsvirkning.  Svar  

Spm. 54

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor rederier er undtaget fra at være omfattet af den nye OECD-skatteaftale, og hvad regeringens holdning til denne undtagelse er?  Svar  

Spm. 71

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 21 fremgår, at der i en række af de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark har indgået med andre lande, udtrykkeligt er aftalt en skattesats på 0 pct. af udbytte, der tilfalder en SWF. Vil ministeren redegøre for, hvorfor Danmark indgår sådanne klausuler i forhold til lande med SWF, når Danmark ikke har en SWF, der køber børsnoterede aktier i udenlandske selskaber, og der i øvrigt ikke er nogen dobbeltbeskatning, der skal ophæves?  Svar  

Spm. 72

Vil ministeren oplyse, i hvor mange dobbeltbeskatningsoverenskomster Danmark har indført klausuler, hvorefter udenlandske SWF’s fritages for dansk kildeskat, og hvilke lande der er tale om?  Svar  

Spm. 101

Vil ministeren redegøre for, hvorfor Danmark ikke opgør statsstøtten til rederier på samme måde som Tyskland, jf. artiklen ”Skatteminister frede statsstøtten til shipping uden at vide hvad den koster” bragt af Shippingwatch den 16. november 2021?  Svar  

Spm. 117

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 24. november 2021 fra Wolt Danmark om præsentation til foretræde om systemer og samarbejde med skattemyndighederne, jf. SAU alm. del - bilag 56.  Svar  

Spm. 118

Vil ministeren oversende ministerredegørelse til beretning nr. 5/2021 om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem, samtidig med at denne oversendes til Statsrevisorerne?  Svar  

Samrådsspørgsmål

Spm. B

Samrådsspm. om at redegøre for de punkter på ECOFIN-rådsmødet den 7. december 2021, som er relevante for Skatteudvalget, til finansministeren, kopi til skatteministeren

Husk også vores website dedikeret til Folketingsbilag.


Indholdsfortegnelse