SkatteMail 2019, uge 46

Kære Læser

I denne uges SkatteMail kan du bl.a. læse at forhøjelsen af den skattefrie seniorpræmie er vedtaget.
Desuden kan du finde en dom vedrørende fri bil til hovedanpartshaver. Efter en konkret bevisbedømmelse fandt retten, at skattemyndighederne ikke havde godtgjort, at bilerne havde været til rådighed for skatteyderens private benyttelse i de omhandlede perioder. Hovedaktionæren skulle derfor ikke beskattes af værdien af fri bil.

God læselyst.

Flemming L. Bach


 

Indhold

Artikler og interessante links
Forhøjelsen af den skattefrie seniorpræmie er vedtaget
Gode råd om forskudsopgørelsen for 2020
Når selvstændige tager deres firmabil ud af virksomhedsordningen
Mindre vandselskaber får mulighed for at udtræde af økonomisk regulering samt skattepligt
Energi & Forsyning - November 2019
Fristen for at klage - skatteforvaltningslovens § 35 a
Lovforslag om ændring af CFC-reglerne fremsat
Nyt om skat, uge 45 - Udskudt boligskatteordning
Beretning om Skatteministeriets indsats på aktieområdet (nr. 6/2019)

SKM-meddelelse
Byrettens dom i SKM2019.337.BR - Adgang til at anmode om genoptagelse og forældelse

Styresignaler
Styresignal om ændring af vurdering af beboelsesejendomme vurderet med benyttelseskode 02

Bindende svar
Studielegat - Danmarks Frie Forskningsfond - LL § 7 K - DBO - Canada
Spilleafgift - spilleautomater - flere tilladelser på samme lokalitet

Domme
Indsætninger på bankkonto - ej bevis for penge overdraget til tredjemand
Fri bil - Hovedanpartshaver
Indsætninger på bankkonto - bevisbyrde

Nyt fra domstol.dk

Nye straffesager

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
1 dom

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

BDO

Forhøjelsen af den skattefrie seniorpræmie er vedtaget

Kravet om en arbejdsindsats på mindst 30 timer ugentligt gælder ikke for selvstændige. Indehavere af ikke så arbejdskrævende virksomheder er derfor berettiget til præmien, hvis deres virksomhedsoverskud er stort nok

BDO

Gode råd om forskudsopgørelsen for 2020

Tjener du under 31.300 kr. om måneden, er det bedre at sætte indkomsten lidt for lavt end lidt for højt, hvis du vil undgå restskat. Tjener du over 48.100 kr. om måneden, er det derimod bedre at sætte indkomsten for højt

BDO

Når selvstændige tager deres firmabil ud af virksomhedsordningen

Ny firmabil hvert år. Fuldt skattefradrag for den samlede leasingydelse, men kun firmabilbeskatning i en enkelt måned om året. Det lyder næsten for godt til at være sandt, og det er det også

BDO

Mindre vandselskaber får mulighed for at udtræde af økonomisk regulering samt skattepligt

Energistyrelsen udsendte den 13. november 2019 et lovforslag, som skal give mindre vandselskaber mulighed for at udtræde af den økonomiske regulering af vandsektoren samt af skattepligt. Udkastet skal ses som en del af udmøntningen af den politiske aftale fra den 22. november 2018, der omhandler...

EY

Energi & Forsyning - November 2019

I denne udgave kan du blandt andet få et overblik over relevante skatteforhold i energi- og forsyningssektoren samt læse om prisen på robotics, som nu også er attraktiv for mindre forsyninger.

Folketingets Ombudsmand

Fristen for at klage - skatteforvaltningslovens § 35 a

Ombudmanden har indledt en generel egen drift-undersøgelse af fortolkningen og anvendelsen af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, 4. pkt. Da Skatteministeriet ministeriet vil tage initiativ til at fremsætte et lovforslag om at ophæve bestemmelsen afslutter Ombudsmanden hans undersøgelse. 

Plesner

Lovforslag om ændring af CFC-reglerne fremsat

Regeringen har den 6. november 2019 fremsat det lovforslag, der skal implementere skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav vedrørende CFC-beskatning, som ikke blev vedtaget sammen med implementeringen af den øvrige del af direktivet i seneste folketingsår.

PwC

Nyt om skat, uge 45 - Udskudt boligskatteordning

De nye boligskatteregler er som bekendt blevet udskudt til 2024, og det får nogle konsekvenser, som vi gennemgår i denne episode af Nyt om Skat.

Rigsrevisionen

Beretning om Skatteministeriets indsats på aktieområdet (nr. 6/2019)

Beretningen handler om Skatteministeriets indsats på aktieområdet.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Skatteministeriets indsats har været tilstrækkelig i forhold til at sikre en korrekt beskatning på aktieområdet. 

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKM-meddelelse: Byrettens dom i SKM2019.337.BR - Adgang til at anmode om genoptagelse og forældelse

SKM2019.558.SKTST

Skattestyrelsen har endnu ikke udarbejdet styresignal om dommens betydning betydning for genoptagelse. Styresignalet forventes at blive sendt i høring ultimo 2019/primo 2020. Adgang til genoptagelse efter underkendelse af praksis er ikke betinget af, at Skattestyrelsen har offentliggjort et styresignal om genoptagelse.

 

Styresignal: Styresignal om ændring af vurdering af beboelsesejendomme vurderet med benyttelseskode 02

SKM2019.566.VURDST

I dette styresignal beskrives Vurderingsstyrelsens administration af revisionsbestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 33 a for så vidt angår vurderinger af ejendomme, der er vurderet med benyttelseskode 02 (beboelse og forretning), men som rettelig skulle have være vurderet med benyttelseskode 01 (beboelse) med den følge, at der ved vurderingerne for 2015 og frem ville være givet nedsættelse i grundværdien efter vurderingslovens § 43, stk. 4.

 

Bindende svar: Studielegat - Danmarks Frie Forskningsfond - LL § 7 K - DBO - Canada

SKM2019.561.SR

Spørger modtog et studielegat fra Danmarks Frie Forskningsfond til studier ved et canadisk universitet.

Legatet var omfattet af begrænset skattepligt her til landet. Den del af legatet, der anvendtes til dækning af "driftsomkostninger", var skattefri i henhold til ligningslovens § 7 K, mens den del, der anvendtes til dækning af "private udgifter", ikke var omfattet af skattefriheden efter denne bestemmelse.

Det fulgte af artikel 21 (Anden indkomst) i DBO mellem Danmark og Canada, at begge stater kunne beskatte legatet. Eventuel dobbeltbeskatning ville blive lempet efter artikel 23 (credit).

 

Bindende svar: Spilleafgift - spilleautomater - flere tilladelser på samme lokalitet

SKM2019.557.SR

Skatterådet bekræftede, at der alene skulle afregnes spilleafgift af bruttospilleindtægten (indskud fratrukket gevinster) fra egen tilladelse til opstilling af gevinstgivende spilleautomater.

Bruttospilleindtægten fra spilleautomater tilhørende andre indehavere af en tilsvarende tilladelse til opstilling af gevinstgivende spilleautomater i den samme restaurant eller spillehal skulle dermed ikke medregnes.

 

Dom: Indsætninger på bankkonto - ej bevis for penge overdraget til tredjemand

SKM2019.565.BR

Retten fandt, at sagsøgeren skulle beskattes af beløb, som var indsat på hans konto, da hans forklaring om, at pengene var hævet og overdraget til tredjemand, ikke var understøttet af objektive kendsgerninger. Den omstændighed, at der ikke var indledt en straffesag mod sagsøgeren, kunne ikke føre til et andet resultat.

 

Dom: Fri bil - Hovedanpartshaver

SKM2019.564.BR

Sagen handlede om, hvorvidt et selskab i årene 2010-2014 havde stillet først én og derefter en anden bil til rådighed for skatteyderens private benyttelse, med den følge at skatteyderen skulle beskattes af værdien af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4. Efter en konkret bevisbedømmelse fandt retten, at skattemyndighederne ikke havde godtgjort, at bilerne havde været til rådighed for skatteyderens private benyttelse i de omhandlede perioder. Skatteyderens påstand om ikke at blive beskattes af værdien af fri bil blev derfor taget til følge. Sagen er anket af Skatteministeriet til landsretten, for så vidt angår det ene køretøj (den omhandlede Mercedes-Benz ML 320).

 

Dom: Indsætninger på bankkonto - bevisbyrde

SKM2019.560.BR

Sagen angik, om sagsøgeren havde godtgjort, at 515.000 kr., som hun havde indsat på sin konto af 9 gange i 2013, ikke skulle beskattes, enten fordi der var tale om midler, som allerede var beskattet eller midler, der var undtaget fra beskatning.

Efter bevisførelsen fandt retten, at sagsøgeren ikke havde bevist, at 3 indsætninger på samlet 210.000 kr. stammede fra kontante afgiftsfrie pengegaver, hun havde fået fra sin mor i årene 2004-2007. Sagsøgeren havde ikke fremlagt dokumentation for modtagelsen af pengegaverne eller dokumentation, der kunne sandsynliggøre, at moderen havde økonomisk mulighed for at yde pengegaver i den størrelsesorden. Retten fandt heller ikke, at sagsøgeren havde løftet bevisbyrden for, at de resterende 6 indsætninger var penge, hun tidligere havde hævet fra sin konto. Forklaringerne for retten kunne ikke føre til en anden vurdering.

Idet der ikke var grundlag for at tilsidesætte Skatteankenævnets afgørelse, blev Skatteministeriet frifundet.

 

Nye straffesager

SKM2019.556.ØLR

Straf - skattesvig - momssvig - sandsynlighedsforsæt - registrering - nulangivelser

T var tiltalt for skattesvig af særlig grov beskaffenhed for indkomstårene 2012 og 2013 samt momssvig for perioden 01.01.2012-31.12.2013. T var ejer af en virksomhed som hendes samlever var daglig leder af. T havde undladt rettidigt at oplyse told- og skatteforvaltningen om at hendes skattepligtige indkomst var for lav for 2012 og 2013, idet hun ikke havde selvangivet henholdsvis 1.156.493 kr. og 616.726 kr. hidrørende dels fra omsætning i hendes virksomhed dels fra udlejning af en ejendom. Virksomheden var kun momsregistreret i en del af perioden og havde dels undladt at angive og dels angivet for lidt. Hun havde herved unddraget for 880.630 kr. i skat og 299.948 kr. i moms i alt.

T forklarede at hun på grund af sygdom ikke havde noget med den daglige drift af virksomheden at gøre, herunder kundekontakt, bogholderi, regnskaber eller andet. Virksomheden blev stiftet i hendes navn fordi hendes samlever på grund af en tidligere konkurs ikke kunne stifte en momsregistreret virksomhed. Virksomheden skulle levere håndværksmæssige ydelser gennem samleveren personligt, og det var ham, der rent faktisk stod for den daglige drift af virksomheden. Hun holdt ikke øje med sine bankkonti eller åbnede breve i rudekuverter.

Byretten fandt T skyldig i skattesvig, men frifandt for momssvig og for skattesvig vedrørende udlejning af ejendom. Retten fandt det ikke bevist, at T vidste, at firmaets momsangivelser i den angivne periode ikke var korrekte når henses til, at T navnlig på grund af sin sygdom ikke havde noget med den daglige drift at gøre og henset til den nære relation mellem T og samleveren samt baggrunden for, at virksomheden var stiftet i Ts navn. Til gengæld måtte T have været klar over eller anset det for overvejende sandsynligt, at hun har haft indtægter i sin virksomhed, som skulle indberettes som skattepligtig indkomst, når henses til de adskillige indbetalinger der gik ind på Ts 4 bankkonti. T idømtes 60 dages betinget fængsel samt en tillægsbøde på 425.000 kr.

Landsretten fandt at T tillige var skyldig i momssvig. Den fandt, at T har indset, at det var muligt, at hendes virksomhed blev anvendt til momsunddragelse i et omfang, som det der fandt sted og at hun accepterede denne mulighed for det tilfælde, at det faktisk forholdt sig på denne måde. Landsretten forhøjede fængselsstraffen til 9 måneders betinget fængsel og tillægsbøden til 1.125.000 kr.

SKM2019.555.ØLR

Straf - svig - kildeskat - konvertering af løn til skattefri kørselsgodtgørelse - sandsynlighedsforsæt

T var tiltalt for at have undladt at opfylde sin pligt til at foretage indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for sine ansatte for perioden 01.01.2012-31.08.2013. T havde konverteret sine ansattes overarbejdstimer til skattefri kørselsgodtgørelse. Han havde herved unddraget for 922.231 kr. i A-skat og 198.365 kr. i AM-bidrag.

T forklarede, at han var enig i, at konverteringen fra løn til skattefri kørselsgodtgørelse har fundet sted samt i sagens opgjorte beløb, men nægtede sig skyldig i tiltalen.

Byretten frifandt T. Byretten lagde vægt på, at told- og skatteforvaltningens vidne ikke kunne huske kontrolbesøget og ikke med 100% sikkerhed kunne afvise, at hendes kollega, der nu var afgået ved døden, i forbindelse med mødet i 2007 har vejledt Ts kone om konvertering af løn til skattefri kørselsgodtgørelse, hvorfor retten ikke fandt forsæt bevist.

Landsretten fandt T skyldig i svig af særlig grov karakter med A-skat og AM-bidrag. Den fandt, at det havde formodningen imod sig, at told- og skatteforvaltningen under et kontrolbesøg ville vejlede om en så åbenbart forkert anvendelse af reglerne om skattefri kørselsgodtgørelse og T måtte have indset, at det var muligt at ordningen indebar en manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag og accepteret dette. T idømtes 10 måneders betinget fængsel samt en tillægsbøde på 1.120.000 kr.

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 16/0117712
Brug af virksomhedsordningen
Klagen skyldes, at SKAT ikke har anset et tilgodehavende opstået i forbindelse med delafståelse af en vindmølle, som et erhvervsmæssigt aktiv. Som en konsekvens heraf har SKAT hævet tilgodehavendet ud af virksomhedsordningen og yderligere foretaget en række konsekvensændringer vedrørende virksomhedsordningen. Landsskatteretten stadfæster at tilgodehavendet anses for hævet, men ændrer tidspunkt for hævningen.
Afsagt: 01-10-2019

Journalnr: 16/0435597
Diverse forhøjelser
Klagen vedrører forhøjelse af den skattepligtige indkomst, ikke godkendt lønindkomst, korrektion for A-skat, AM-bidrag og ATP. Landsskatteretten forhøjer ansættelsen yderligere.
Afsagt: 09-10-2019

Journalnr: 14/5111919
Diverse fradrag
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til husleje, telefon, porto og gebyrer og afskrivninger på driftsmidler og inventar. Landsskatteretten godkender fradragene i vidt omfang.
Afsagt: 23-10-2019

Journalnr: 13/0247631
Forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører forhøjelse af den skattepligtig indkomst af udeholdt omsætning. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 08-10-2019

Journalnr: 16/0831219
Forskerskatteordningen
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på anmodning om beskatning efter forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens §§ 48 E-F. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-10-2019

Journalnr: 12/0190400
Fradrag for udgifter, maskeret udlodning mv.
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter for Inc, nægtet fradrag for hævet valuta, maskeret udbytte mm. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen i vidt omfang.
Afsagt: 04-10-2019

Journalnr: 15/3283806
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed og afledte konsekvenser. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-10-2019

Journalnr: 18/0006800
Indberettet løn
Klagen vedrører påstand om nedsættelse af indberettet løn til nul kr. Landsskatteretten.
Afsagt: 22-10-2019

Journalnr: 17/0989486
Lejeindtægter
Klagen vedrører beskatning af udeholdte lejeindtægter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-10-2019

Journalnr: 17/0990046
Lån over mellemregningskonto
Klagen skyldes, at lån over mellemregningskontoen er anset som udbytte. Landsskatteretten forhøjer ansættelsen yderligere.
Afsagt: 10-10-2019

Journalnr: 17/0989984
Skat af fri bil
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bil. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-10-2019

Journalnr: 19/0060898
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af klagers indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-10-2019

Journalnr: 16/1423388
Yderligere lønindkomst og fri bil
Klagen vedrører yderligere lønindkomst fra GmbH og skat af værdi af fri bil. Landsskatteretten stadfæster fsv. angår yderligere løn og nedsætter forhøjelsen til 0 i nogle af de omhandlede år vedr. skat af fri bil.
Afsagt: 30-09-2019

 

Nyt fra EU-domstolen

Domme
C-641/17 Frie kapitalbevægelser College Pension Plan of British Columbia

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - beskatning af pensionsfonde - forskellig behandling af hjemmehørende og ikke-hjemmehørende pensionsfonde - en medlemsstats lovgivning, hvorefter hjemmehørende pensionsfonde kan nedbringe deres skattepligtige overskud ved at fratrække reserver hensat med henblik på pensionsudbetalinger og modregne skat opkrævet af udbytte i selskabsskatten - sammenlignelige situationer - begrundelse

Domstolens dom:

1) Artikel 63 TEUF og 65 TEUF skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, hvorefter udbytte udloddet af et hjemmehørende selskab til en hjemmehørende pensionsfond dels er undergivet kildeskat, som fuldt ud kan modregnes i den selskabsskat, som denne fond skal betale, og som kan medføre en tilbagebetaling, såfremt den skat, der er opkrævet i form af kildeskat, overstiger den selskabsskat, som fonden skal betale, dels ikke fører til en forhøjelse af det selskabsskattepligtige resultat eller alene fører til en moderat forhøjelse heraf som følge af muligheden for at fratrække hensættelser til pensionsudbetalingsforpligtelser i nævnte resultat, mens udbytte, der udbetales til en ikke-hjemmehørende pensionsfond, pålægges kildeskat, der for en sådan fond udgør en endelig beskatning, når den ikke-hjemmehørende pensionsfond anvender det modtagne udbytte til hensættelser til alderspensionsydelser, som fonden skal betale i fremtiden, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

2) Artikel 64, stk. 1, TEUF skal fortolkes således, at en national lovgivning, hvorefter udbytte udloddet af et hjemmehørende selskab til en hjemmehørende pensionsfond dels er undergivet kildeskat, som fuldt ud kan modregnes i den selskabsskat, som denne fond skal betale, og som kan medføre en tilbagebetaling, såfremt den skat, der er opkrævet i form af kildeskat, overstiger den selskabsskat, som fonden skal betale, dels ikke fører til en forhøjelse af det selskabsskattepligtige resultat eller alene fører til en moderat forhøjelse heraf som følge af muligheden for at fratrække hensættelser til pensionsudbetalingsforpligtelser i nævnte resultat, mens udbytte, der udbetales til en ikke-hjemmehørende pensionsfond, pålægges kildeskat, der for en sådan fond udgør en endelig beskatning, ikke kan anses for en restriktion, der eksisterede den 31. december 1993, med henblik på anvendelsen af denne bestemmelse.


Nyt fra EU

Nyt fra Rådet

Working Party on Tax Questions (Direct Taxation - Digital) - MORNING ONLY

High Level Working Party (Taxation)

 

Høringsportalen

Bekendtgørelse om indberetning af grænseoverskridende ordninger
Oprettelsesdato: 15-11-2019
Høringsfrist: 13-12-2019

 

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 21 Forslag til lov om ændring af momsloven, kildeskatteloven og lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. (Digitale salgsregistreringssystemer og ændring af reglerne om udstedelse af skattekort til tredjelandsstatsborgere).

Bilag

Bilag 7

1. udkast til betænkning

Bilag 8

Betænkning afgivet den 14. november 2019

L 25 Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, ligningsloven, selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven. (Videregivelse af oplysninger om diskvalificerende pensionsudbetalinger, smidiggørelse af regler for flytning af pensionsindbetalinger og justering af reglerne om omdannelse af pensionskasser til livsforsikringsselskaber m.v.).

Spørgsmål og svar

Spm. 4

Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/10-19 fra FSR - danske revisorer om bemærkninger til lovforslagets del om omstruktureringer

Spm. 5

Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/10-19 fra Forsikring & Pension om omstruktureringsforslagene i lovforslaget, til skatteministeren

Spm. 6

Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/10-19 fra PenSam om foretræde om lovforslagets konsekvenser for arbejdsmarkedspensionsselskaberne, til skatteministeren

Spm. 7

Spm. om kommentar til præsentationen fra PenSam's foretræde for udvalget den 24. oktober 2019 og særligt deputationens forslag til ændringsforslag om omstrukturering, til skatteministeren

Spm. 8

Spm. om kommentar til henvendelsen af 31/10-19 fra AP Pension om foretræde om dobbeltbeskatning ved fusion af en pensionskasse og et livsforsikringsselskab, til skatteministeren

Spm. 9

Spm. om baggrunden for de nugældende regler vedrørende skattefri omstrukturering af pensionsinstitutter og den eksisterende forskel i beskatningsregler for pensionsopsparing i henholdsvis pensionskasser og livsforsikringsselskaber, til skatteministeren

Spm. 10

Spm. om de problemstillinger, som Pensam og Forsikring & Pension rejser i bilag 5 og 6, kan løses i lovforslaget, til skatteministeren

Spm. 11

Spm. om kommentar til præsentation fra AP Pensions foretræde i udvalget den 7. november 2019 om dobbeltbeskatning ved fusion af en pensionskasse og et livsforsikringsselskab, til skatteministeren

Spm. 11

Spm. om kommentar til præsentation fra AP Pensions foretræde i udvalget den 7. november 2019 om dobbeltbeskatning ved fusion af en pensionskasse og et livsforsikringsselskab, til skatteministeren

L 4 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Hovedaktionærers delsalg af aktier i selskaber med flere aktieklasser, beskatning ved nedsættelse af gæld, beskatning af kapitalfondspartnere og omdannelsesdatoen ved skattefri virksomhedsomdannelse).

Bilag

Bilag 3

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Bilag 4

Fastsat tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 5

Henvendelse af 14/11-19 fra KPMG Acor Tax om beskatning i relation til gældseftergivelse inden for sambeskattede danske koncerner

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om kommentar til henvendelsen af 14/11-19 fra KPMG Acor Tax om beskatning i relation til gældseftergivelse inden for sambeskattede danske koncerner, til skatteministeren

Spm. 2

Spm. om at oversende de early warnings fra Skattestyrelsen, som lovforslaget baserer sig på, til skatteministeren

Spm. 3

MFU spm. om der er selskaber, som udnytter skattelovgivningen, på de områder som lovforslaget omhandler, til at opnå utilsigtede skattemæssige fordele m.v., til skatteministeren

Spm. 4

Spm. om, hvornår Skatteministeriet begyndte at beregne provenuet af lukning af skattehuller, til skatteministeren

L 48 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skatteindberetningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love. (Implementering af skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler, justering af definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselskaber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing-forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finansielle konti m.v.).

Bilag

Bilag 3

Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Bilag 4

Henvendelse af 12/11-19 fra Ernst & Young P/S om spørgsmål til immaterielle aktiver m.v.

Bilag 5

Fastsat tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget

Spørgsmål og svar

Spm. 2

Spm. om kommentar til henvendelsen af 12/11-19 fra Ernst & Young P/S om spørgsmål til immaterielle aktiver m.v., til skatteministeren

Spm. 3

Spm. om, hvilke beregninger der ligger til grund for en forventning om, at lovforslaget er provenuneutralt, til skatteministeren

Spm. 4

Spm. om, hvorfor en substansregel ikke kan indføres i dansk ret for at undtage virksomheder med substans og reel økonomisk aktivitet, til skatteministeren

Spm. 5

Spm. om, hvorfor man i bemærkningerne til lovforslaget definerer CFC-indkomst bredere end i EU’s Anti Tax Avoidance Directive, til skatteministeren

Spm. 6

Spm., om ministeren ønsker at ramme dansk erhvervslivs konkurrenceevne, til skatteministeren

Spm. 7

Spm. om, at hvis et dansk selskab lader de immaterielle rettigheder blive i datterselskabet, så vil de ikke blive omfattet af CFC-reglerne m.v., til skatteministeren

Spm. 8

Spm., om lovforslaget reelt er blevet overhalet af udviklingen, da der i OECD forhandles om en aftale i 2020 om ”digital skat” og bredere CFC-regler, til skatteministeren

Spm. 9

Spm. om, hvorledes lovforslaget adskiller sig fra lovforslag nr. L 28 B om implementering af CFC-reglerne i direktivet om skatteundgåelse (folketingsåret 2018-19, 1. samling), til skatteministeren

Spm. 10

Spm. om, hvilke konsekvenser det vil have, hvis ikrafttrædelsen udskydes til f.eks. den 1. juli 2020, til skatteministeren

L 49 Forslag til lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven. (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger).

Bilag

Bilag 3

Fastsat tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget

L 64 A Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, skatteindberetningsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. (Kommunalt ejede forsyningsvirksomheders valg af privat inddrivelse, restanceinddrivelsesmyndighedens overvæltning af omkostninger på skyldner ved brug af privat inkassator til inddrivelse i udlandet og forældelse m.v. i genoptagelsessager på inddrivelsesområdet m.v.).

Bilag

Bilag 1

Udkast til tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 2

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 64 B Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og skatteindberetningsloven. (Ophævelse af fradragsret for renter af fordringer under inddrivelse).

Bilag

Bilag 1

Udkast til tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 2

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Almindelig del

Bilag

Bilag 53

Henvendelse af 11/11-19 fra Sønderjysk Landboforening - SLF om opfølgning på foretræde den 24/10-19 om bo- og gaveafgift

Bilag 55

Henvendelse af 13/11-19 fra Ømer Arici om en privat skattesag

Bilag 56

Henvendelse af 13/11-19 fra Tønder Kommune om placering af nyt skattecenter

Bilag 59

Orientering om den strafferetlige behandling af udbytteskattesagen, fra justitsministeren

Bilag 60

Henvendelse af 15/11-19 fra Bachmann/Partners Advokatpartnerselskab om protokoltilførsel til den nordiske dobbeltbeskatningsaftale

Bilag 61

Rigsrevisionens beretning nr. 6/2019 om Skatteministeriets indsats på aktieområdet

Spørgsmål og svar

Spm. 19

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte, jf. SAU alm. del - bilag 15.  Svar  

Spm. 23

Ministeren bedes oplyse fordelingsvirkningen i 2020 ved at indføre en klimaskat, der svarer til at øge arbejdsmarkedsbidraget med 1 pct. Fordelingsvirkningen bedes oplyst på indkomstdeciler i både kroner og øre og i procent af disponibel indkomst.  Svar  

Spm. 24

Ministeren bedes i forlængelse af svarene på KEF alm. del – spørgsmål 33 og 34 (2018-19, 2. samling) oplyse statens nettoindtægter fra Nordsøen i perioden 2019 til 2050. Det vil sige indtægterne fratrukket de udgifter, som er forbundet med statens aktiviteter i Nordsøen som f.eks. nye investeringer og deraf voksende nedtagningsomkostninger og andre relevante omkostninger. Ministeren bedes desuden redegøre for, hvorfor regeringens skøn over indtægter fra Nordsøen er markant højere end vurderingen fra Det Økonomiske Råds formandskab, som vurderer, at de samlede indtægter i perioden frem mod 2050 kun udgør 67 mia. kr., jf. artiklen på berlingske.dk den 23. oktober 2019 ”Vismænd: Indtægter fra Nordsøen falder drastisk de kommende år”.  Svar  

Spm. 26

Ministeren bedes kommentere præsentationen fra Sønderjysk Landboforenings foretræde for udvalget den 24. oktober 2019 om bo- og gaveafgiften, jf. SAU alm. del - bilag 37.  Svar  

Spm. 28

Ministeren bedes redegøre for de samlede udgifter pr. 1. oktober 2018, der er anvendt på det nye inddrivelsessystem PSRM. Ministeren bedes også give et overslag på, hvor mange udgifter man forventer, der fremadrettet skal tilgå PSRM, indtil arbejdet er fuldbragt. Ministeren bedes endelig sammenholde dette med det oprindelige overslag på samlede udgifter til PSRM.  Svar  

Spm. 60

Kan ministeren bekræfte, at den daværende skatteminister Frode Sørensen (S) inden den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst fastslog, at de danskere, der arbejdede f.eks. for et svensk rederi, kun skulle betale svensk sømandsskat?  Svar  

Spm. 61

Kan ministeren bekræfte, at det var Danmark, og ikke de andre nordiske lande, der ønskede, at pensioner indtjent ved arbejde i et nordisk naboland skulle dobbeltbeskattes; i modsat fald vil ministeren da dokumentere de øvrige nordiske landes holdning til sagen dengang?  Svar  

Spm. 62

Kan ministeren bekræfte, at det var den daværende danske borgerlige regering, der ændrede ”kan ikke” til ”kan” betale skat til begge lande i en periode, hvor regeringspartiet Venstre havde erklæret et højt profileret skattestop?  Svar  

Spm. 63

Er ministeren enig i, at Folketingets partier i forhold til lov nr. 1193 af 11. december 2008 ikke fik de korrekte oplysninger om, hvor stort et provenu DBO´en ville medføre, idet der for den enkelte skatteborger/pensionist var tale om skattestigninger på op til flere tusinde kr. pr. måned set i lyset af, at skatteministeren forudsagde et ”beskedent provenu”, som senere viste sig at være et fejlskøn, idet DBO indbragte et ekstra skatteprovenu på 50 mio. kr. årligt?  Svar  

Spm. 64

Kan ministeren bekræfte, at der ikke er en forskel mellem de SAS-piloter, som man først fritog for dobbeltbeskatning, og de danskere, som arbejder eller har arbejdet i et andet nordisk land, hvor man opretholdt dobbeltbeskatningen, samt at tilbagerulningen for SAS-piloterne havde politiske årsager?  Svar  

Spm. 65

Kan ministeren bekræfte, at det blev den dyreste løsning ”kan”, der blev valgt for at opfylde DBO´en, da man valgte kreditmodellen frem for exemptionmodellen?  Svar  

Spm. 66

Hvorved adskiller pensioner fra de nordiske lande sig fra pensioner fra f.eks. Tyskland, England, Belgien, Polen og for ansatte i EU, siden de skal beskattes med credit-lempelse, mens de sidstnævnte beskattes med exemption-lempelse?  Svar  

Spm. 67

Kan ministeren oplyse, om en medarbejder skal beskattes af værdien af en opsat el-ladestander på privatadressen, samt udgifterne til opsætning heraf, hvis en medarbejder får en el-varebil på gule plader stillet til rådighed af sin arbejdsgiver?  Svar  

Spm. 82

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 7. november 2019 om udskydelse af det nye boligskattesystem til 2024, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål G og H.  Svar  

Spm. 87

Som opfølgning på samrådet den 7. november 2019, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål G og H, bedes ministeren oplyse, hvornår han helt nøjagtigt blev orienteret om analyserne om de akutte it-problemer i skattevæsenet, der førte til konklusionen om, at implementeringen af det nye boligskattesystemet skulle udskydes fra 2021 til 2024?  Svar  

Spm. 90

Vil ministeren oplyse, hvad virkningen for de offentlige finanser vil være ved en nedsættelse af PAL-skattesatsen på henholdsvis 1 pct.-point, 5 pct.-point og 15 pct.-point i henholdsvis 2020, 2030, 2040, 2050 og 2060? Virkningen ønskes dekomponeret på virkning på offentlige overførselsindkomster, indkomstskat, tilbageløb og evt. adfærd.

Spm. 92

Vil ministeren, eventuelt fortroligt, redegøre for:1) årsagen til, at ministeriet havde brug for en ny pressechef,2) om ministeriets hidtidige pressechef sagde op, eller vedkommende blev afskediget eller placeret i en anden stilling i ministeriet og i givet fald hvilken,3) hvor længe stillingen som pressechef var opslået, før kontrakten med den nye pressechef blev indgået, og i hvilke fora stillingen blev opslået,4) hvor mange ansøgere der var til stillingen,5) om den nyansatte pressechef er ansat på embedsmandsvilkår,6) hvilken rolle det spillede for ansættelsen af den nye pressechef, at vedkommende ifølge artiklen ”Corydons spindoktor bliver pressechef i Skatteministeriet”, bragt på Altinget.dk den 6. september 2019, tidligere har været ansat som særlig rådgiver, for daværende socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon, at den nye pressechef tidligere var pressechef for Socialdemokratiet, og om ministeren helt kan afvise, at den nye pressechefs fortid som særlig rådgiver for ministerens tidligere partikollega, og pressechef i Socialdemokratiet har haft en betydning for vedkommendes ansættelse,7) hvilket år ministeren lærte sin nye pressechef at kende, og hvor meget ministeren og den nye pressechef tidligere har arbejdet sammen i partisammenhænge, inden vedkommende blev ansat i ministeriet, og8) om ministeren skriftligt eller mundtligt har tilkendegivet over for sit ministerium, at ministeren foretrak den pågældende som ministeriets nye pressechef?  Svar  

Spm. 93

Er ministeren enig i, at embedsmænd skal ansættes på baggrund af deres faglige kompetencer, og at personer, der helt eller delvist ansættes på baggrund af deres partipolitiske kompetencer, skal ansættes som særlige rådgivere, så der er rene linjer, og så der ikke kan opstå tvivl om embedsmænds neutralitet? Endvidere bedes ministeren oplyse, hvad ministeren ser af fordele ved, at vi i Danmark har et partineutralt embedsværk.  Svar  

Spm. 94

Hvad er ministerens holdning til, at ansættelsen af nye pressechefer med partipolitisk baggrund risikerer at underminere tilliden til embedsværkets neutralitet, og synes ministeren, at det er en hensigtsmæssig udvikling, at en eventuel ny regering kan opleve sig tvunget til at afskedige embedsmænd, fordi de ikke har tillid til, at de pågældende embedsmænd er ansat på baggrund af deres faglige kompetencer?  Svar  

Spm. 95

Vil ministeren redegøre for muligheden for at indkassere skyldige beløb til det offentlige, når en kriminel person anholdes med væsentlige kontanter på lommen, og vedkommende har en væsentlig gæld til det offentlige, herunder f.eks. Politiet og Skatteforvaltningen?  Svar  

Spm. 95

Hvad er ministerens holdning til, at ansættelsen af Skatteministeriets nye pressechef og en række andre ministeriers ansættelse af nye presse- og kommunikationschefer med en rød partipolitisk fortid har skabt debat med dertilhørende risiko for yderligere mistillid til politikerne i befolkningen?  Svar  

Spm. 97

Vil ministeren med udgangspunkt i Afgifts- og tilskudsanalyse 4, som fastslår, at en ensartet afgift på alle udledninger omfattet af et mål er den mest omkostningseffektive metode, beregne størrelsen af en CO2-afgift, der er tilstrækkelig til at nå den målsætning om at reducere de danske drivhusgasudledninger i ikke-kvotesektoren med 39 pct. i 2030, som Danmark er pålagt ifølge aftalen i EU? Det forudsættes, at adgangen til fleksible instrumenter anvendes fuldt ud. Endvidere bedes ministeren beregne de dermed forbundne samfundsøkonomiske omkostninger og det offentlige provenu.  Svar  

Spm. 99

Vil ministeren beregne provenukonsekvenserne samt de samfundsøkonomiske gevinster ved følgende tiltag: (1) Nedsættelse af topskatten per procentpoint indtil fuld afskaffelse, (2) afskaffelse af den progressive sats i registreringsafgiften, (2) nedsættelse af registreringsafgiften per 5 procentpoint indtil fuld afskaffelse, hvis den progressive afgift er afskaffet først, (3) nedsættelse af selskabsskatten per procentpoint indtil fuld afskaffelse og (4) nedsættelse af den højeste aktieindkomst- og kapitalindkomstsats til 25 pct.

Spm. 103

Vil ministeren i forlængelse af den kvartalsvise orientering om inddrivelsessystemet i Finansudvalget den 14. november 2019 oplyse, hvordan Skatteforvaltningen sikrer, at det for den enkelte borger og virksomhed er gennemsigtigt, om de har gæld til det offentlige, og hvor stor gælden i så tilfælde er.  Svar  

Spm. 104

Det fremgår af Rigsrevisionens beretning nr. 6/2019 om Skatteministeriets indsats på aktieområdet, at Skattestyrelsen ikke anvender bankoplysninger om unoterede aktier til selve den skattemæssige beregning på årsopgørelsen, men kun benytter det til efterkontrol. Ministeren bedes redegøre for, hvorfor dette er hensigtsmæssigt.  Svar  

Spm. 105

Det fremgår af Rigsrevisionens beretning nr. 6/2019 om Skatteministeriets indsats på aktieområdet, at der er estimeret fejl og muligt svig for 377 mio. kr. med fradrag fra aktier. Det fremgår også, at ”Skattestyrelsen har ikke undersøgt, hvor stor en andel af estimatet der dækker over reelle fejl og svig.” Ministeren bedes redegøre for, hvorfor Skattestyrelsen ikke har foretaget denne analyse.  Svar  

Spm. 106

Det fremgår af Rigsrevisionens beretning nr. 6/2019 om Skatteministeriets indsats på aktieområdet, at ”Skattestyrelsen ikke systematisk har monitoreret aktieområdet før 2016”, og at man siden 2016 har haft ”en overvågning på et overordnet niveau”. Ministeren bedes redegøre for, om Skatteministeriet har overblik over omfanget af potentiel svindel med aktiebeskatning- og fradrag før 2016, og om ministeren mener, at en overvågning på et overordnet niveau i dag er tilfredsstillende.  Svar  

Spm. 107

Ministeren bedes redegøre for nettoprovenuet samlet og pr. årsværk for projekterne ”Beskatning af almindelige aktier og investeringsbeviser m.m. (2012-2013), Beskatning af værdipapirer (2013-2014 og 2014-2017), Aktier som ikke er noteret på den danske børs (medarbejderaktier) (2012-2013) og Unoterede aktier herunder medarbejderaktier (2017-2018), som fremgår af Rigsrevisionens beretning nr. 6/2019 om Skatteministeriets indsats på aktieområdet. I svaret bedes oplysningerne fremstillet som i svar på SAU alm del – spørgsmål 324 (folketingsåret 2017-18).

Spm. 108

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor der pr. 2019 ikke er et eneste kontrolprojekt, der relaterer sig til kontrol med aktiebeskatningen, og hvorfor der siden 2017 ikke har været et eneste kontrolprojekt vedrørende beskatning af værdipapirer.  Svar  

Spm. 109

Det fremgår af Rigsrevisionens beretning nr. 6/2019 om Skatteministeriets indsats på aktieområdet, at ”Skattestyrelsens kontrol og vejledningsindsats målrettet selskaber generelt ikke har haft fokus på beskatning af aktier i perioden 2013-2018. Skattestyrelsen har ikke gennemført kontrol og vejledning af store selskaber specifikt vedrørende beskatning af aktier. For små og mellemstore virksomheder har Skattestyrelsen gennemført 5 projekter, hvor udbyttebeskatning har indgået som ét blandt flere delelementer”. Det fremgår også, at ”Skattestyrelsen har heller ikke beregnet et skattegab, der omfatter store selskaber”. Ministeren bedes redegøre for, om ministeren finder dette tilfredsstillende.  Svar  

Spm. 110

Det fremgår af Rigsrevisionens beretning nr. 6/2019 om Skatteministeriets indsats på aktieområdet, at kontrolprocenten for store selskaber er på 0,5 pct., mens den for små- og mellemstore virksomheder er mellem 0,3 pct. og 2,8 pct. Mener ministeren, at dette er et tilfredsstillende kontrolniveau?  Svar  

§ 20-spørgsmål

Spm. S 303

Om orientering af Folketinget i forbindelse med de nye regler for boligskat.

Spm. S 316

Om skatte- og afgiftsstigninger.

Spm. S 317

Om skatte- og afgiftsstigninger.

Samrådsspørgsmål

Spm. I

Samrådsspm. om