SkatteMail 2021, uge 42

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

Der har desværre været en fejl på robotten, der indsamler bilag fra Folketinget, hvorfor dokumenter fra lovforslag ikke er blevet indsamlet. Fejlen er nu rettet - bilagene ligger i de respektive uger de vedrører.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586


 

Indhold

Artikler og interessante links
Boligejere modtager snart 3 vigtige breve
Højesterets kendelse af 26. april 2021 (U 2021.2382H, SKM2021.267.HR) og Skattestyrelsens udkast til styresignal vedrørende 15 pct.-reglen i værdiansættelsescirkulæret
OECD Taxation Working Paper: Greening international aviation post COVID-19: What role for kerosene taxes?
Hvornår skal COVID-19-kompensationer beskattes?

Bindende svar
Fast driftssted ved ansættelse af salgsrepræsentant i Danmark
Hybrid kapital og hybrid kernekapital - Investering omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 eller ligningslovens § 16 C
Fast driftssted - hjemmekontor

Domme
Skattemæssig hjemmehørende
LL § 16 A - salg af ejendom til under kostpris
Skønsmæssig ansættelse - mangelfulde regnskaber - negativt privatforbrug
Beskatning af fri bil - bevisbyrde - hovedanpartshaver

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del


 

Artikler og interessante links

Dansk Revision

Boligejere modtager snart 3 vigtige breve

Er du boligejer, så vil du, sammen med de ca. 1,7 millioner øvrige boligejere, modtage 3 vigtige breve fra Vurderingsstyrelsen. I alt skal 1,7 millioner ejerboliger have en ny vurdering, og i gennemsnit reduceres boligskatten for ejerboliger i 2024 med ca. 20 procent.


Folketingets Ombudsmand

Højesterets kendelse af 26. april 2021 (U 2021.2382H, SKM2021.267.HR) og Skattestyrelsens udkast til styresignal vedrørende 15 pct.-reglen i værdiansættelsescirkulæret

I et brev af 29. juni 2021 bad jeg i medfør af ombudsmandslovens § 17, stk. 2, Skattestyrelsen om at orientere mig om sin vurdering af betydningen af Højesterets kendelse af 26. april 2021 (U 2021.2382H, SKM2021.267.HR), herunder i forhold til eventuel genoptagelse af tidligere afgjorte sager.


OECD

OECD Taxation Working Paper: Greening international aviation post COVID-19: What role for kerosene taxes?

This paper discusses the contribution that kerosene taxes could make to decarbonising international air travel post COVID-19. Reaching climate neutrality by mid-century requires that all sectors, including aviation, cut emissions strongly. The paper argues that clarity on decarbonisation targets, including through carbon price signals in the form of kerosene taxes, will support an orderly transition in aviation.


PwC

Hvornår skal COVID-19-kompensationer beskattes?

Et fremsat lovforslag indfører nye regler, som vil give modtagere af visse COVID-19-kompensationer en vis adgang til selv at vælge, i hvilket indkomstår...


Indholdsfortegnelse 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Fast driftssted ved ansættelse af salgsrepræsentant i Danmark

SKM2021.546.SR

Skatterådet fandt, at det ville føre til et fast driftssted i Danmark, hvis et udenlandsk selskab ansatte en salgsrepræsentant i Danmark, som skulle udføre salgsaktiviteter for kunder i Sverige, Finland og Norge. Der blev lagt vægt på, at medarbejderen ville have en central funktion inden for salg samt at medarbejderen ville være ansat med henblik på udvikling af det nordiske marked, hvorfor medarbejderens geografiske placering i regionen måtte anses for at have selvstændig værdi for virksomheden. At medarbejderen udførte en del af sit arbejde fra Danmark, skyldtes således ikke alene private forhold. Det var ikke afgørende for vurderingen, at medarbejderens arbejde ikke rettede sig mod kunder i Danmark. Det var derimod afgørende, at medarbejderen faktisk ville udføre en indtægtsskabende aktivitet (salg) fra sit hjemmekontor i Danmark.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Hybrid kapital og hybrid kernekapital - Investering omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 eller ligningslovens § 16 C

SKM2021.545.SR

Skatterådet fandt, at en udstedelse af hybrid kapital med step-up til renten var omfattet af kursgevinstloven og afkastet var en rente omfattet af statsskatteloven. De efterfølgende spørgsmål bortfaldt derfor for denne udstedelse.

For den anden udstedelse, der var hybrid kernekapital, skulle Skatterådet tage udgangspunkt i besvarelsen i SKM2021.377.SR og besvare en række spørgsmål vedr. den skattemæssige behandling af hybrid kernekapital, når investor var en enhed omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 eller Ligningslovens § 16 C.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Fast driftssted - hjemmekontor

SKM2021.539.SR

Skatterådet bekræftede, at Spørger ikke fik fast driftssted i Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, som følge af medarbejderens aktivitet i Danmark. Spørger var et tysk selskab som beskæftigede sig med fremstilling, marketing og distribution af kemiske produkter. Spørger havde ansat en dansk medarbejder, som var bosat i Danmark og udførte størstedelen af sit arbejde for spørger fra medarbejderens hjemmekontor. Spørger havde dog ingen forretningsmæssig interesse i eller fordel af, at medarbejderen udførte sit arbejde fra Danmark. Ud fra de fremlagte oplysninger fandt Skatterådet at Spørgers tilstedeværelse i Danmark alene var begrundet i medarbejderens personlige forhold, som Spørger havde taget hensyn til.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Skattemæssig hjemmehørende

SKM2021.544.BR

Sagsøgeren havde bopæl og var fuld skattepligtig i både Danmark og Tyskland. Sagen angik, om sagsøgeren var skattemæssigt hjemmehørende i Danmark eller Tyskland, hvilket afhang af, med hvilken stat han havde de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for livsinteresser).

Retten lagde blandt andet vægt på, at sagsøgeren og hans kone tog bopæl i Danmark, hvor de i fællesskab erhvervede en ejendom, og at hans kone og børn forblev i Danmark, da han fik arbejde i Tyskland i 1999 og igen fra 2009 og fremefter. Sagsøgeren lejede bolig i Tyskland, og han oppebar hele sin lønindkomst fra Tyskland, men overførte større beløb til ægtefællernes fælles konto i Danmark.

Retten lagde endvidere vægt på, at sagsøgeren tilbragte næsten alle weekender og fridage i Danmark, og at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at han havde andre væsentlige personlige interesser i Tyskland ud over nogle sociale relationer i tilknytning til hans arbejdsliv.

Efter en samlet bedømmelse af sagsøgerens tilknytning til henholdsvis Danmark og Tyskland fandt retten, at sagsøgeren var hjemmehørende i Danmark. Skatteministeriets påstand om frifindelse er herefter taget til følge


Indholdsfortegnelse 

Dom: LL § 16 A - salg af ejendom til under kostpris

SKM2021.542.BR

Sagsøgerens selskab havde erhvervet og opført en privat beboelsesejendom, der umiddelbart efter færdiggørelsen blev udlejet til sagsøgerens datter og svigersøn. Kort tid efter opførelsen blev ejendommen solgt til sagsøgeren til omtrent 2/3 af selskabets kostpris. Det var ubestridt, at salgsprisen udgjorde den daværende markedspris for ejendommen.

Retten fandt med henvisning til en række konkrete omstændigheder i sagen, at selskabets erhvervelse og opførelse af ejendommen i realiteten var sket for at tjene til bolig for sagsøgerens datter og svigersøn eller sagsøgeren selv.

Under de foreliggende omstændigheder kunne det ikke tillægges betydning, at der i perioden, hvor huset var opført, generelt havde været et fald i priserne på ejendomsmarkedet. Endvidere kunne det ikke føre til et andet resultat, at sagsøgeren var frifundet for et strafferetligt ansvar for dispositionen.

Sagsøgeren skulle derfor udbyttebeskattes af differencen mellem salgsprisen og kostprisen, jf. den praksis der følger af U.2007.1214H, og Skatteministeriet blev med henvisning hertil frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Skønsmæssig ansættelse - mangelfulde regnskaber - negativt privatforbrug

SKM2021.541.BR

Sagen angik skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst på baggrund af, dels mangelfuldt regnskabsmateriale, dels negativt privatforbrug.

Retten fandt indledningsvis, at skattemyndighederne med rette havde foretaget en skønsmæssig ansættelse. Retten kunne imidlertid ikke tiltræde skønnet, idet der ikke i tilstrækkelig grad var taget hensyn til de forbrugsoversigter, som sagsøgeren havde fremlagt for Landsskatteretten, ligesom der ikke var taget hensyn til, at sagsøgeren havde forklaret, at der i lange perioder havde boet andre personer i hendes lejlighed, der bidrog til afholdelsen af fællesudgifter.

Derudover fandt retten, at skattemyndighederne fejlagtigt havde medtaget en gældsnedbringelse på ca. 200.000 kr. i sagsøgerens privatforbrug for det ene indkomstår.

Retten hjemviste på den baggrund sagen til fornyet behandling


Indholdsfortegnelse 

Dom: Beskatning af fri bil - bevisbyrde - hovedanpartshaver

SKM2021.540.BR

Sagens angik, om sagsøgeren i indkomstårene 2015-2017 skulle beskattes af fri bil i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4.

Retten anførte, at bilerne, der var indregistreret til privat personkørsel på hvide nummerplader, efter oplysningerne i sagen havde været parkeret dagligt på sagsøgerens private adresse. Det påhvilede herefter sagsøgeren at sandsynliggøre, at bilerne ikke havde været stillet til rådighed for hendes private benyttelse.

Retten anførte, at sagsøgeren hverken havde udarbejdet kørebog eller kørselsregnskab, ligesom der ikke var indgået en skriftlig aftale med arbejdsgiveren om, at bilerne ikke var til rådighed for privat kørsel. Endvidere var der ikke oplyst om forhold, der effektivt havde forhindret sagsøgeren i at råde privat over bilerne i de pågældende indkomstår.

På den baggrund lagde retten til grund, at bilerne havde været stillet til rådighed for sagsøgerens private benyttelse i de pågældende indkomstår. Skatteministeriet blev derfor frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 21/0016177
Genoptagelse af indkomstansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomstårene 2014 og 2015, da disse indkomstår ikke anses for fortsat at være omfattet af den begunstigende afgørelse for 2011-2013. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, hvorefter klageren fortsat kan støtte ret på den begunstigende afgørelse frem til den 9. februar 2015.
Afsagt: 29-09-2021

Journalnr: 20/0109872
Genoptagelse af skatteansættelserne
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2015-2017 med henblik på anvendelse af grænsegængerreglerne i kildeskattelovens §§ 5A-5D. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-09-2021

Journalnr: 20/0050223
Excemptionslempelse
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ved skatteberegningen ikke har anset klageren for berettiget til excemptionslempelse i henhold til ligningslovens § 33 A, stk. 1, for så vidt angår udenlandsk lønindkomst optjent som kaptajn og ikke anset klageren for berettiget til fradrag for rejseudgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-09-2021

Journalnr: 20/0033109
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet genoptagelse vedrørende skattefri befordringsgodtgørelse og nedsættelse af hævet opsparet overskud i virksomhedsordning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-09-2021

Journalnr: 20/0047682
Indsætninger på bankkonto
Klagen vedrører beskatning af indsætninger på konti. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med et mindre beløb.
Afsagt: 24-09-2021

Journalnr: 17/0988733
Kørselsgodtgørelse og telefon
Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for udgifter til kilometerpenge og telefon. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 01-10-2021

Journalnr: 20/0038702
Maskeret udbytte
Klagen skyldes, at overførsler fra selskab til klagerens ægtefælle er anset som maskeret udbytte. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-09-2021

Journalnr: 19/0061600
Rette indkomstmodtager og selvstændigt erhvervsdrivende
Klagen vedrører bindende svar om rette indkomstmodtager og spørgsmål om interessenter kan anses for selvstændigt erhvervsdrivende i relation til overskudsandele fra tandlægevirksomhed. Landsskatteretten ændrer Skatterådets bindende svar.
Afsagt: 24-09-2021

Journalnr: 20/0058803
Skattepligt til Danmark
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren er fuldt skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og at han derfor ikke er berettiget til befordringsfradrag mellem Danmark og Polen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-09-2021

Journalnr: 15/3149596
Udbytte og skønsmæssig forhøjelse
Klagen skyldes, at selskabs afholdelse af private udgifter og hævninger på mellemregningskonto er anset som udbytte samt at klagers indkomst er yderligere skønsmæssigt forhøjet. Landsskatteretten nedsætter den skønsmæssige forhøjelse delvist og stadfæster herudover.
Afsagt: 06-09-2021

Journalnr: 18/0002394
Udlejning af lejlighed
Klagen skyldes, at SKAT ikke har anset klagerens udlejning af lejlighed for at være erhvervsmæssig. SKAT har opgjort resultat af udlejningen efter ligningslovens § 15 O, stk. 1. Klageren skal betale ejendomsværdiskat for hans ideelle andel af lejligheden. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
Afsagt: 23-09-2021

Journalnr: 18/0005884
Yderligere overskud
Klagen vedrører ansættelse af yderligere overskud af virksomhed efter skønsmæssig forhøjelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-09-2021


Indholdsfortegnelse 

Lovtidende

Lov om ændring af lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 og lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19 (Udskydelse af tilbagebetalingsfrister for låneordninger for moms, midlertidig forlængelse af maksimal varighed for betalingsordninger for skattekontoen og nedsættelse af beløbsgrænse for kreditsaldo på skattekontoen som følge af covid-19), LOV nr 1956 af 19/10/2021. Udstedt af Skatteministeriet


Indholdsfortegnelse 

Høringsportalen

Lov om ændring af sømandsbeskatningsloven og ligningsloven (Tilpasning af sømandsfradragsordningen til EU-retten m.v., bedre vilkår ved anvendelse af refusionsordningen for sandsugere og ændring af listen over lande, der er omfattet af defensive foranstaltninger)
Oprettelsesdato: 18-10-2021
Høringsfrist: 12-11-2021

Kildeskattebekendtgørelse
Oprettelsesdato: 18-10-2021
Høringsfrist: 12-11-2021

Ikrafttrædelsesbekendtgørelse vedrørende digital logbog
Oprettelsesdato: 18-10-2021
Høringsfrist: 29-10-2021


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 4 Forslag til lov om gennemførelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Ukraine.

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om uddybelse af, at kildeskattesatsen på alle typer royalties nedsættes fra 10 pct. til 5 pct., til skatteministeren

L 6 Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, lov om registrering af køretøjer, ligningsloven, registreringsafgiftsloven, skatteforvaltningsloven og virksomhedsskatteloven. (Ændring af den skatte- og afgiftsmæssige behandling af ladestandere til køretøjer, stramning af leasingregler for køretøjer, indførelse af særlig procedure for partshøring ved værdifastsættelse af nye og brugte køretøjer m.v. og indførelse af solidarisk hæftelse for selvanmeldere m.v.).

Bilag

Bilag 4

Henvendelse af 18/10-21 fra Motorhistorisk Samråd

Bilag 5

Henvendelse af 20/10-21 fra Dansk Bilbrancheråd og Dansk Bilforhandler Union

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om kommentar til henvendelse af 18/10-21 fra Motorhistorisk Samråd, til skatteministeren

Spm. 2

Spm. om, hvorfor Motorstyrelsen fortsætter med ikke at foretage partshøringer, selv efter styrelsen er blevet bekendt med Ombudsmandens beretning, til skatteministeren

Spm. 3

Spm. om behovet for at indføre en særlig procedure for partshøring i sager om værdiansættelse af køretøjer, til skatteministeren

Spm. 4

Spm. om kommentar til henvendelse af 20/10-21 fra Dansk Bilbrancheråd og Dansk Bilforhandler Union, jf. L 6 - bilag 5.

L 7 Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven og ligningsloven. (Kompetence til godkendelse af oplysningsskemaet m.v., regnskabsføring i fremmed valuta for visse udenlandske kulbrinteskattepligtige, lempelse af kravet om udarbejdelse af transfer pricing-dokumentation i visse rent danske situationer, justering af straffebestemmelsen om indgivelse af land for land-rapport, beskatning af lejeindtægter ved udlejning af helårsbolig og godkendelse af små patientforeninger for sjældne sygdomme som almenvelgørende foreninger m.v.).

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om en uddybende redegørelse for baggrunden for forslaget om at tillade regnskabsføring i fremmed valuta for visse udenlandske kulbrinteskattepligtige, til skatteministeren

Spm. 2

Spm., om listen over situationer, hvor der fortsat skal udarbejdes transfer pricing-dokumentation, er fyldestgørende, til skatteministeren

Spm. 3

Spm., om udformningen af lovforslaget som en generel lempelse med et væld af undtagelser er mere hensigtsmæssig end et lovforslag, der entydigt beskriver, hvilke situationer der er undtaget fra de nuværende dokumentationsregler, til skatteministeren

Spm. 4

Spm., om ministeren vil stille ændringsforslag om deling af lovforslaget, hvorved den del af lovforslaget, som omhandler regnskabsføring i fremmed valuta for visse udenlandske kulbrinteskattepligtige, udskilles i et selvstændigt lovforslag, til skatteministeren

Spm. 5

Spm. om, hvad der menes, når det fsva. forslaget om at tillade regnskabsføring i fremmed valuta for visse udenlandske kulbrinteskattepligtige på s. 6 i lovforslagets anføres, at ”Den byrde, dette er for virksomhederne, kan være en hindring for den frie etableringsret, jf. TEUF art. 49-55”, til skatteministeren

Spm. 6

Spm. om, hvorvidt det også er en hindring for den frie etableringsret for alle andre typer virksomheder, der ønsker at etablere sig i Danmark, men som ikke er kulbrinteskattepligtige, at de skal opgøre deres regnskab i danske kroner, til skatteministeren

Spm. 7

Spm., om virksomheder fremadrettet vil kunne udarbejde deres regnskab i Kinesisk yuan eller Emiratisk Dirham, til skatteministeren

Spm. 8

Spm., om den foreslåede lempelse for transfer pricing-dokumentationen kan udvides til også at omfatte transaktioner mellem koncernforbundne selskaber, hvor det ene selskab er placeret i Danmark, mens det andet selskab er placeret i et land med en højere selskabsbeskatning end i Danmark, til skatteministeren

Almindelig del

Spørgsmål og svar

Spm. 22

Vil ministeren som opfølgning på SAU alm. del – spørgsmål 600 (folketingsåret 2020-21) redegøre for, om denne vil forsøge at sikre, at refusionsanmodningerne på selskabsniveau alene holdes op imod provenuet fra beskatning af udbytter fra selskabet til begrænset skattepligtige til Danmark? Hensigten med en sådan mekanisme er at sikre, at provenuet fra beskatningen af udbytter fra det enkelte danske selskab til begrænsede skattepligtige ikke kan blive negativt. Dvs. at refusionerne til begrænset skattepligtige ikke kan overstige kildeskatten betalt af begrænset skattepligtige.  Svar  

Spm. 23

Hvornår vil ministeren og regeringen tage initiativ til en ændring af Øresundsaftalen, således at adgangen til og fra Bornholm og Kastrup sikres, og således at pendlere, der arbejder hjemme, ikke skal beskattes i to lande? Der henvises til ministerens løfterige aftale med den svenske kollega om at garantere den nævnte adgang, og skatteministerens oplysning i svar på S 80 af 13. oktober 2021 om, at en ændring af beskatningsreglerne for pendlere kun kan løses gennem en ændring af Øresundsaftalen.  Svar  

Spm. 594

Vil ministeren oplyse virkningen på beskæftigelsen ved, at arbejdsmarkedsbidraget lempes med henholdsvis 1, 4 eller 8 pct.-point? Virkningen bedes inddelt på henholdsvis privat- og offentlig beskæftigelse. Ministeren bedes endvidere oplyse beskæftigelsesvirkningen og indkomstfremgang inddelt på de 25 største faggrupper. Ministeren bedes oplyse virkningen ved to forskellige scenarier: 1) at der ses bort fra tilsvarende regulering af overførselsindkomster og 2) at der ses bort fra tilsvarende regulering af overførselsindkomst og beløbsgrænser i skattelovgivningen.  Svar  

Spm. 595

Vil ministeren oplyse virkningen på de offentlige finanser (umiddelbart, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd) ved, at arbejdsmarkedsbidraget lempes med henholdsvis 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 eller 8 pct.-point? Ministeren bedes lægge til grund, at der ses bort fra tilsvarende regulering af overførselsindkomster og beløbsgrænser i skattelovgivningen.  Svar  

Spm. 596

Vil ministeren oplyse virkningen på beskæftigelsen og den forventede gennemsnitlige indkomstfremgang ved, at topskatten lempes med henholdsvis 5, 10 eller 15 pct.-point? Virkningen bedes inddelt på henholdsvis privat- og offentlig beskæftigelse. Ministeren bedes endvidere oplyse beskæftigelsesvirkning og indkomstfremgang inddelt på de 25 største faggrupper.  Svar  

Husk også vores website dedikeret til Folketingsbilag.


Indholdsfortegnelse