SkatteMail 2021, uge 41

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586


 

Indhold

Artikler og interessante links
Ordningen med skattefrie gavekort er til genovervejelse
Solceller på erhvervsbygninger – skattemæssig afskrivning
Uberchaufførernes skattemæssige udfordringer
Guide til de nye ejendomsvurderinger
Elbilers skatte- og afgiftsmæssige forhold
Overdragelse af fast ejendom - familiehandler
Regeringens lovprogram for 2021
Nu udsendes de nye offentlige ejendomsvurderinger på ejerboliger
Grøn skatteform vedtaget – støtte til erhvervslivet
Højesteret: Registreringsafgiftskrav skulle ikke nedsættes
Principiel landsretsdom om aktieavancebeskatningslovens § 34
Dom i skattesag om forsøgs- og forskningsvirksomhed, jf. ligningslovens § 8 B
Værdiansættelse ved familieoverdragelse af fast ejendom
Skatteministeriet varsler ændringer, der kan få skattemæssige og økonomiske konsekvenser for jeres organisation
Generering af årsopgørelse resulterede i ugyldighed

Bindende svar
Overdragelse til erhvervsdrivende fonde
+/- 15 pct.-reglen ved overdragelse af ejendom - realkreditbelåning - tidsmæssig forskel på ca. 2 måneder mellem holdepunktet i form af det første realkreditlån og tidspunktet for overdragelsen. Særlige omstændigheder
+/- 15 pct.-reglen ved familieoverdragelse af ejerlejlighed ca. 1 år og 7 måneder efter ejendomsmæglervurdering. Særlige omstændigheder.
+/- 15 pct.-reglen ved overdragelse af ejerlejlighed ca. 3 år og 10 efter faderens køb af ejerlejlighed på markedsvilkår. Ikke særlige omstændigheder
+/- 15 pct.-reglen ved overdragelse af ejendom til søn ca. 3 år og 8 måneder efter forældrenes køb af villaen på markedsvilkår. Ikke særlige omstændigheder
+/- 15 pct.-reglen ved overdragelse af rækkehus - realkreditbelåning - prisforskel på 21 pct. mellem overdragelsessummen og holdepunktet i form af realkreditbelåningen - ikke særlige omstændigheder
+/- 15 pct.-reglen ved en moders overdragelse af en ejerlejlighed til sin søn, ca. 1 år og 10 måneder efter moderens køb af ejerlejligheden. Særlige omstændigheder
Skattefri spaltning - omsættelighedsbegrænsning - indre værdi ikke accepteret som handelsværdi ved fastlæggelse af ombytningsforhold - ikke uafhængige parter
Aktieløn og 10 pct. beløbsgrænsen i LL § 7 P
Udgift til forsikringsmægler kunne ikke hæves på en pensionsopsparing i bank uden betaling af "straf"afgift efter PBL
Ægtefæller - udlejningsvirksomhed - fordeling af overskud
Medarbejderes køb af aktier
Aktieløn optjent i periode med lempelse efter LL § 33 A

Domme
Skattemæssig succession i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34 - passiv kapitalanbringelse - andele i solcelle- og vindmøllevirksomhed
Hævninger og indsætninger - skattepligtig indkomst - fri bil - formodningsregel
Ligningslovens § 16 A - maskeret udlodning

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del


 

Artikler og interessante links

BDO

Ordningen med skattefrie gavekort er til genovervejelse

Det vil være en stor hjælp til oplevelsesøkonomien, hvis ordningen med skattefrie gavekort forlænges, men det ville være endnu bedre, hvis vi fik samme regler som i Norge, når det gælder gavekort fra arbejdsgivere.


BDO

Solceller på erhvervsbygninger – skattemæssig afskrivning

De økonomiske fordele ved at opsætte solcelleanlæg på erhvervsbygninger har næppe nogensinde været større. Det vælter derfor frem med den slags. Også fordi virksomhederne vil bidrage til den grønne omstilling


BDO

Uberchaufførernes skattemæssige udfordringer

Skatterådet har i en ny afgørelse fastslået, at chaufførerne ikke kan undgå at betale skat af et beløb svarende til den bøde, som de er blevet dømt til at betale, men som Uber har betalt for dem


BDO

Guide til de nye ejendomsvurderinger

Er du mellem de første, der får en ny ejendomsvurdering, skal du vide, at brevet fra Vurderingsstyrelsen er på 24 sider. Er du så heldig, at du skal have penge tilbage, får du et særskilt brev herom. Det er på 9 sider.


BDO

Elbilers skatte- og afgiftsmæssige forhold

Har I afklaret jeres skattemæssige konsekvenser?Markedet for elbiler er i fuld udvikling, og det samme er markedet for tilhørende serviceydelser, som for eksempel opladning.


Dansk Revision

Overdragelse af fast ejendom - familiehandler

Skatterådet har netop offentliggjort en stribe bindende svar vedr. overdragelse af fast ejendom fra forældre til deres børn. I sagerne ønskede man bekræftet, at overdragelserne kunne ske ved anvendelse af +/- 15% reglen i det såkaldte værdiansættelsescirkulære fra 1982.


Deloitte

Regeringens lovprogram for 2021

I forbindelse med Folketingets åbning har regeringen præsenteret lovprogrammet for det kommende folketingsår. Læs mere om udvalgte punkter på skatteområdet nedenfor.


EY

Nu udsendes de nye offentlige ejendomsvurderinger på ejerboliger

Ca. 50.000 nuværende eller tidligere boligejere kan forvente at få tilsendt en ny vurdering i september i år.


EY

Grøn skatteform vedtaget – støtte til erhvervslivet

Lovforslaget om Grøn Skattereform blev vedtaget 13. april 2021 og indeholder initiativer, der skal støtte grøn omstilling i erhvervslivet.


Kammeradvokaten

Højesteret: Registreringsafgiftskrav skulle ikke nedsættes

Statskassens registreringsafgiftskrav imod den første ejer af fem køretøjer, som den første ejer uretmæssigt havde fået indregistreret som afgiftsfritagne udenlandske firmabiler, skulle ikke nedsættes med, hvad senere ejere af køretøjerne havde betalt i registreringsafgift for deres indregistrering og ibrugtagning af køretøjerne.


Kammeradvokaten

Principiel landsretsdom om aktieavancebeskatningslovens § 34

Andele i solcelle- og vindmøllevirksomhed skulle anses som passiv kapitalanbringelse i relation til betingelserne for skattemæssig succession.


Kammeradvokaten

Dom i skattesag om forsøgs- og forskningsvirksomhed, jf. ligningslovens § 8 B

Skatteministeriet fik medhold i, at et selskab ikke havde løftet bevisbyrden for, at udgifter var afholdt til forsøgs- og forskningsvirksomhed. Selskabet skulle derfor tilbagebetale en skattekredit med renter. 


PwC

Værdiansættelse ved familieoverdragelse af fast ejendom

+/- 15 %-reglen kan anvendes ved overdragelse af fast ejendom mellem nærtstående personer, medmindre der foreligger ”særlige omstændigheder”. Der har de...


Revisionsinstituttet

Skatteministeriet varsler ændringer, der kan få skattemæssige og økonomiske konsekvenser for jeres organisation

Faglige organisationer, der beskattes efter fondsbeskatningslovens regler, har mulighed for at benytte sig af et særligt fradrag til konsolidering af foreningens formue - konsolideringsfradraget.


TVC Advokatfirma

Generering af årsopgørelse resulterede i ugyldighed

En genereret ny årsopgørelse forud for udløbet af høringsperioden i Skattestyrelsens agterskrivelse måtte sidestilles med en egentlig afgørelse, hvorfor parthøringen ikke var foretaget korrekt.


Indholdsfortegnelse 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Overdragelse til erhvervsdrivende fonde

SKM2021.535.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en overdragelse efter dødsboskattelovens § 29, stk. 6, og boafgiftslovens § 3, stk. 1, litra h, kunne ske uden iagttagelse af bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 35 B. Skatterådet fandt således, at der ikke kunne ske overdragelse fra et dødsbo til fonden efter det pågældende regelsæt i aktieavancebeskatningslovens §§ 35 B-35 F, da fonden skulle anses som en familiefond.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: +/- 15 pct.-reglen ved overdragelse af ejendom - realkreditbelåning - tidsmæssig forskel på ca. 2 måneder mellem holdepunktet i form af det første realkreditlån og tidspunktet for overdragelsen. Særlige omstændigheder

SKM2021.533.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger kunne overdrage sin ejendom til sin søn og svigerdatter til en overdragelsessum på 2.400.000 kr. opgjort efter 15 pct.-reglen i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, uden at der skulle betales gaveafgift.

Sønnen og svigerdatteren overtog ejendommen den 15. juli 2019 og optog det første ud af to realkreditlån i september 2019. Lånets størrelse indikerede, at ejendommens værdi var vurderet ca. 108 pct. højere end overdragelsessummen.

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse, idet rådet efter en samlet konkret vurdering fandt, at der forelå særlige omstændigheder. Rådet lagde i den forbindelse vægt på den tidsmæssige forskel mellem tidspunktet for det første realkreditlån, som blev optaget i september 2019, og tidspunktet for overdragelsen. Rådet lagde endvidere vægt på den beløbsmæssige forskel mellem overdragelsessummen og holdepunktet i form af det først optagne realkreditlån. Rådet lagde i den forbindelse til grund, at renoveringerne ikke var foretaget forud for, at den første del af lånet blev bevilliget af realkreditinstituttet.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: +/- 15 pct.-reglen ved familieoverdragelse af ejerlejlighed ca. 1 år og 7 måneder efter ejendomsmæglervurdering. Særlige omstændigheder.

SKM2021.534.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørger kunne sælge sin ejerlejlighed til datteren for en købesum svarende til den seneste offentlige vurdering fratukket 15% eller 2.805.000 kr. iht. punkt 6 i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, uden at der skal betales gaveafgift.

Skatterådet fandt efter en samlet konkret vurdering, at der forelå særlige omstændigheder. Rådet lagde i den forbindelse vægt på prisforskellen mellem en mæglervurdering fra marts 2020 og overdragelsessummen ved overdragelsen til datteren samt på den tidsmæssige forskel mellem holdepunktet i form af mæglervurderingen og overdragelsen.

Overdragelsessummen opgjort efter +/- 15% reglen var på 2.805.000 kr., og mæglervurderingen var på 5.500.000 kr. Mæglervurderingen på 5.500.000 kr. var således ca. 96 pct. højere end overdragelsessummen på 2.805.000 kr. Ejerlejlighedens handelsværdi blev af ejendomsmægleren vurderet i marts 2020 dvs. for ca. 1 år og 7 måneder siden.

Skatterådet lagde tillige vægt på Spørgers ønske om at kompensere et andet barn for differencen mellem overdragelsessummen og ejerlejlighedens handelsværdi.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: +/- 15 pct.-reglen ved overdragelse af ejerlejlighed ca. 3 år og 10 efter faderens køb af ejerlejlighed på markedsvilkår. Ikke særlige omstændigheder

SKM2021.530.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger kunne overdrage sin ejendom til sin datter til en overdragelsessum på 1.450.000 kr. opgjort efter 15 pct.-reglen i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, uden at der skulle betales gaveafgift.

Skatterådet fandt, at der efter en samlet konkret vurdering ikke forelå særlige omstændigheder. Rådet lagde i den forbindelse vægt på den tidsmæssige forskel mellem købet fra tredjemand og overdragelsen samt på prisforskellen mellem købsprisen, ved handlen med tredjemand, og overdragelsessummen ved overdragelsen til barnet. Rådet henså til den procentuelle forskel, men også selve beløbets størrelse.

Skatterådet forudsatte, at værdien af ejendommen ved lånoptagelse i forbindelse med overdragelsen ikke væsentlig oversteg overdragelsessummen.

Overdragelsessummen opgjort efter værdiansættelsescirkulæret var på 1.450.000 kr. og spørger havde købt lejligheden den 1. december 2017 fra tredjemand for 3.450.000 kr. Handelsprisen på 3.450.000 kr. var således ca. 138 pct. højere end den påtænkte overdragelsessum på 1.450.000 kr. Spørgers køb på markedsvilkår skete for ca. 3 år og 9 måneder siden.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: +/- 15 pct.-reglen ved overdragelse af ejendom til søn ca. 3 år og 8 måneder efter forældrenes køb af villaen på markedsvilkår. Ikke særlige omstændigheder

SKM2021.531.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger kunne overdrage 50 pct. af sin ejendom til sin søn til en overdragelsessum på 50 pct. af 800.000 kr. opgjort efter 15 pct.-reglen i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, uden at der skulle betales gaveafgift.

Skatterådet fandt, at der efter en samlet konkret vurdering ikke forelå særlige omstændigheder. Rådet lagde i den forbindelse vægt på den tidsmæssige forskel mellem købet fra tredjemand og overdragelsen samt på prisforskellen mellem købsprisen, ved handlen med tredjemand, og overdragelsessummen ved overdragelsen til barnet. Rådet henså til den procentuelle forskel, men også selve beløbets størrelse.

Skatterådet forudsatte, at der ikke ville blive givet gaver eller arveforskud i væsentligt omfang til andre børn i forbindelse med overdragelsen.

Overdragelsessummen opgjort efter værdiansættelsescirkulæret var på 800.000 kr. og spørger havde købt lejligheden den 1. januar 2018 fra tredjemand for 1.800.000 kr. Handelsprisen på 1.800.000 kr. var således ca. 125 pct. højere end den påtænkte overdragelsessum på 800.000 kr. Spørgers køb på markedsvilkår skete for ca. 3 år og 8 måneder siden.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: +/- 15 pct.-reglen ved overdragelse af rækkehus - realkreditbelåning - prisforskel på 21 pct. mellem overdragelsessummen og holdepunktet i form af realkreditbelåningen - ikke særlige omstændigheder

SKM2021.532.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger kunne overdrage 2/3 sin ejendom til sin søn til en overdragelsessum på 4.025.000 kr. opgjort efter 15 pct.-reglen i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, uden at der skulle betales gaveafgift.

Sønnen påtænkte i forbindelse med overdragelsen at optage et realkreditlån, hvor størrelsen af lånet indikerede, at ejendommens værdi ville være vurderet ca. 21 pct. højere end overdragelsessummen opgjort efter 15 pct.-reglen.

Skatterådet traf beslutning om, at der efter en samlet konkret vurdering ikke forelå særlige omstændigheder. Rådet lagde vægt på, at en prisforskel på 21 pct. mellem overdragelsessummen og holdepunktet i form af realkreditbelåningen, ikke kunne anses som væsentlig, når der ikke var andre holdepunkter.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: +/- 15 pct.-reglen ved en moders overdragelse af en ejerlejlighed til sin søn, ca. 1 år og 10 måneder efter moderens køb af ejerlejligheden. Særlige omstændigheder

SKM2021.529.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger kunne overdrage sin ejerlejlighed til sin søn til en overdragelsessum på 2.357.500 kr. opgjort efter 15 pct.-reglen i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, uden at der skulle betales gaveafgift.

Det var på baggrund af en samlet konkret vurdering Skatterådets opfattelse, at der var et holdepunkt for, at overdragelsessummen opgjort efter 15 pct.-reglen ikke var udtryk for ejendommens reelle handelsværdi på overdragelsestidspunktet. Skatterådet vurderede, at der forelå særlige omstændigheder. Rådet lagde i den forbindelse vægt på prisforskellen mellem købsprisen, ved handlen med tredjemand, og overdragelsessummen ved overdragelsen til barnet samt på den tidsmæssige forskel mellem købet fra tredjemand og overdragelsen.

Spørger havde den 1. juli 2019 overdraget den pågældende ejerlejlighed til sønnen. Den tidsmæssige sammenhæng mellem holdepunktet for lejlighedens reelle værdi og overdragelsen til en værdi opgjort efter +/- 15 pct-reglen blev derfor beregnet i forhold til det nævnte overdragelsestidspunkt.

Rådet havde herved henset til, at der var væsentlig forskel på den ønskede overdragelsessum på 2.357.500 kr., opgjort efter +/- 15 pct.-reglen, og handelsprisen på 4.495.000 kr., som spørger købte lejligheden for i oktober måned 2017 fra tredjemand. Handelsprisen på 4.495.000 kr. var således ca. 91 pct. højere end overdragelsessummen på 2.357.500 kr. Rådet vurderede, at der var en tidsmæssig sammenhæng mellem holdepunktet for ejendommens handelsværdi og overdragelsessummen opgjort efter værdiansættelsescirkulæret, idet spørgers køb på markedsvilkår skete for ca. 1 år og 10 måneder siden, set i forhold til tidspunktet for moderens salg af lejligheden til sønnen, den 1. juli 2019.

Skatterådet kunne endvidere ikke bekræfte, at spørgeren kunne lægge den i spørgsmål 1 nævnte handelspris på 2.357.500 kr. til grund ved opgørelsen af grundlaget for ejendomsavancen.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Skattefri spaltning - omsættelighedsbegrænsning - indre værdi ikke accepteret som handelsværdi ved fastlæggelse af ombytningsforhold - ikke uafhængige parter

SKM2021.527.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at det planlagte bytteforhold mellem aktionærerne (en forælder og dennes børn) i forbindelse med en skattefri ophørsspaltning kunne baseres på en opgørelse af selskabets indre værdi. Selvom der mellem aktionærerne var indgået en ejeraftale, hvorefter aktionærerne havde forkøbsret til hinandens aktier, og salg af aktier som udgangspunkt kun kunne ske til indre værdi, kunne indre værdi ikke anerkendes som handelsværdien af aktierne, da der reelt ville ske en værdiforskydning mellem aktionærerne, og da der ikke var tale om en transaktion mellem uafhængige parter.

Skatterådet kunne derfor heller ikke bekræfte, at gennemførelsen af en betalingskorrektion med henblik på at udligne forskellen mellem indre værdi pr. skæringsdatoen og vedtagelsesdatoen kunne ske uden beskatning af selskabet eller aktionærerne, ligesom Skatterådet heller ikke kunne bekræfte, at de øvrige betingelser for skattefri ophørsspaltning var opfyldt eller at den ene aktionær efter spaltningen kunne sælge sine A-aktier til sine søskende til indre værdi pr. overtagelsesdatoen.

Skatterådet kunne bekræfte, at den samlede transaktion ikke ville være omfattet af ligningslovens § 3 hvis betingelsen om, at vederlaget for de ombyttede aktier skal svare til handelsværdien af de overførte aktiver og passiver, kunne opfyldes.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Aktieløn og 10 pct. beløbsgrænsen i LL § 7 P

SKM2021.526.SR

Skatterådet bekræftede, at spørger kunne indgå to aftaler om aktieløn for to forskellige aktietildelinger omfattet af ligningslovens § 7 P, når værdien af det samlede vederlag for begge aftaler ikke i samme år oversteg 10 pct. af den ansattes årsløn på de tidspunkter, hvor de to aftaler var indgået.

Skatterådet bekræftede, at beløbsgrænsen på 10 pct. skulle beregnes ud fra den ansattes årsløn på aftaletidspunktet. Rådet lagde til grund, at tildelingstidspunktet for de omhandlede Restricted Share Awards var identisk med aftaletidspunktet. Rådet var herefter enig i, at den omhandlede tildeling omfattedes af 10 pct. grænsen af den ansattes årsløn på aftale-/tildelingstidspunktet i 2020. Følgelig ville det år, hvor det omhandlede aktievederlag ikke måtte overstige 10 pct. grænsen, være aftale-/ tildelingsåret.

Skatterådet bekræftede videre, at den ansatte kunne fordele den samlede værdi af vederlaget på de år, hvori retserhvervelsen skete, se ligningslovens § 7 P, stk. 5, 3. pkt. Den samlede tildelingen af Restricted Share Awards i november 2020 kunne herefter periodiseres over en flerårig periode, når værdien af aktievederlaget oversteg 10 pct. af årslønnen på aftaletidspunktet, og når retserhvervelsen skete i to eller flere år. Vurderingen af, om 10 pct.s-grænsen var opfyldt for de indkomstår, hvori retserhvervelsen skete, skulle foretages ud fra årslønnen i aftaleåret. Rådet forudsatte, at vurderingen af vederlagets værdi blev foretaget på det tidspunkt, hvor (den faktiske udnyttelseskurs eller) den faktiske købskurs for aktierne forelå.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at for så vidt angår tildelinger i ét år omfattet af ligningslovens § 7 P, skulle den faktiske årsløn for tildelingsåret anvendes, uanset om retserhvervelsen skete i et eller flere år. Det var rådets opfattelse, at 10 pct. beløbsgrænsen skulle vurderes ud fra den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen om anvendelse af ligningslovens § 7 P var indgået. Følgelig kunne den faktiske årsløn for tildelingsåret ikke anvendes ved opgørelse af 10 pct. beløbsgrænsen.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Udgift til forsikringsmægler kunne ikke hæves på en pensionsopsparing i bank uden betaling af "straf"afgift efter PBL

SKM2021.525.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en bank kunne trække honoraret til forsikringsmægler fra en kundes pensionsopsparing, omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, uden at det ville udløse afgift i medfør af pensionsbeskatningslovens § 28 eller § 29.

Rådgivningen fra en forsikringsmægler har til formål løbende at afdække kundens behov for oprettelse og ændringer af pensionsforsikringer og -opsparing.

Lov om forsikringsmægler virksomhed omfatter rådgivning om alle typer af forsikringen, men omtaler hverken rådgivning om pensionsopsparinger i pengeinstitutter, eller rådgivning om investering i værdipapirer.

Honorar til forsikringsmæglerservice omfatter kun i mindre grad administration af pensionsopsparingen, og omfatter ikke porteføljepleje af værdierne i pensionsopsparingen.

Administration og porteføljepleje af pensionsopsparingen leveres fortrinsvis af banken.

Forsikringsmæglerservice måtte anses for økonomisk rådgivning af en mere generel karakter, idet den ikke havde en tilstrækkelig direkte tilknytning til pensionsordningens investeringer og afkast eller til administration af denne.

Udgiften til forsikringsmægler var derfor ikke omfattet af den skatteretlige praksis om, at udgifter til løbende porteføljepleje af investeringer og visse gebyrer kan betales af midlerne på en pensionsopsparing i banken, uden at der udløses afgift af det udbetalte beløb efter pensionsbeskatningslovens § 28 eller § 29.

Det bemærkes, at afgørelsen af hensyn til tavshedspligten er offentliggjort i en forkortet og redigeret form.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Ægtefæller - udlejningsvirksomhed - fordeling af overskud

SKM2021.524.SR

Skatterådet bekræftede, at resultatet af en udlejningsvirksomhed skulle medregnes hos den ægtefælle, der drev - eller i overvejende grad drev - virksomheden, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 1. Skatterådet bekræftede endvidere, at ægtefællerne - der fremover ville deltage ligeligt i virksomhedens drift - kunne vælge at anvende reglen i kildeskattelovens § 25 A, stk. 8, om fordeling af virksomhedens overskud, såfremt de i øvrigt opfyldte betingelserne i bestemmelsen. Dette gjaldt uanset hvem af ægtefællerne, der ejede virksomhedens aktiver.

Skatterådet bekræftede, at ved påbegyndelse af fordelingen af virksomhedens overskud ville ægtefællerne efter praksis indtræde i virksomhedsordningen, og at dette skulle ske ved at opsparet overskud og øvrige virksomhedskonti blev delt mellem ægtefællerne. Hvis de efterfølgende ophørte med at anvende reglen, skulle virksomhedskontiene lægges sammen igen.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at ægtefællerne kunne anvende reglerne i kildeskattelovens § 25 A, hvis deres arbejdsindsats i stedet for 50%/50% udgjorde 40%/60%, idet de i så fald ikke vil yde tilnærmelsesvist samme arbejdsindsats i virksomheden.

Skatterådet bekræftede endvidere, at det ikke har betydning for anvendelse af fordelingsreglen i kildeskattelovens § 25 A, stk. 8, at indskudskontoen og/eller kapitalafkastgrundlaget er negativt.

Ægtefællerne påtænkte at købe en udlejningsejendom i fællesskab. Ejendommen skulle indgå i den ene ægtefælles virksomhedsordningen, og købet ville ske med midler/låntagning i dennes virksomhedsordning. Skatterådet bekræftede, at dette ikke ville medføre en hævning i hæverækkefølgen efter virksomhedsskattelovens § 5.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Medarbejderes køb af aktier

SKM2021.522.SR

Sagen omhandlede om nøglemedarbejdere, via deres personlige holdingselskaber, kunne indtræde i ejerkredsen i det selskab, hvor nøglemedarbejderne var ansat, til kurs pari uden skattemæssige konsekvenser. Erhvervelse af aktier til kurs pari svarer til, at der erhverves aktier til den forholdsmæssige andel af den nominelle selskabskapital. Kurs pari er således som udgangspunkt en lavere kurs end indre værdi, hvis det forudsættes, at der forefindes værdier i selskabet udover selve den nominelle kapital.

Mod spørgers ønske kunne Skatterådet ikke bekræfte, at nøglemedarbejderne, via deres personlige holdingselskaber, kunne erhverve aktier i det selskab, hvor nøglemedarbejderne var ansat, til kurs pari uden skattemæssige konsekvenser. Uanset at nøglemedarbejderne, via deres personlige holdingselskaber, tillige skulle udtræde af ejerkredsen i det selskab, hvor nøglemedarbejderne var ansat, til kurs pari, var det Skatterådets opfattelse, at der ville opstå et misforhold mellem medarbejderens afkast og risiko i forhold til medarbejderens alternative investeringer med en tilsvarende beløbsstørrelse, når medarbejderen kunne erhverve aktierne til kurs pari. Styresignalet SKM2020.351.SKTST omhandlede praksisændring vedrørende beskatning ved medarbejderes køb af aktier i det selskab, hvor de var ansat. Ved en gennemgang af de i styresignalet omtalte elementer, der talte for, at der forelå en incitamentsordning, var det Skatterådets opfattelse, at nærværende sag var omfattet af den ændrede praksis jf. SKM2020.351.SKTST. Dette skyldtes, at nærværende sag opfyldte alle de elementer, der talte for, at der var tale om en incitamentsordning. Endvidere var det Skatterådets opfattelse, at nærværende sag var sammenlignelig med de sager, der var omtalt i styresignalets punkt 7.

Når medarbejderes erhvervelse af aktier er omfattet af den ændrede praksis jf. SKM2020.351.SKTST indebærer dette, at en værdiansættelse til indre værdi eller anden favørkurs, såsom eksempelvis kurs pari, ikke kan anses for at være udtryk for markedsværdien. De aktier som medarbejderne, via deres personlige holdingselskaber, kunne erhverve til kurs pari, skal i henhold til den ændrede praksis værdiansættes til markedsværdi, hvor der skal foretages en værdiansættelse, der er baseret på de vilkår, der gælder for de pågældende aktier. Forskellen mellem denne værdiansættelse og kurs pari vil blive beskattet som et lønaccessorium til den pågældende medarbejder jf. ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4, samt gældende praksis vedrørende rette indkomstmodtager.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Aktieløn optjent i periode med lempelse efter LL § 33 A

SKM2021.523.SR

Spørger var som led i sit ansættelsesforhold en del af et medarbejderaktieprogram, hvor han fik tildelt aktier. De tildelte aktier havde en vesting (modning) periode på 33 eller 36 måneder, hvorefter spørger erhvervede endelig ret til aktierne.

Spørger havde været udstationeret til Kina i en periode. I udstationeringsperioden var han omfattet ligningslovens § 33 A. Ligningslovens § 33 A giver mulighed for, at ens udenlandske indkomst kan blive eksemptionslempet.

Skatterådet bekræftede, at aktielønnen i sagen kunne være omfattet af reglerne om lempelse efter ligningslovens § 33 A. Dette var blandt andet begrundet med, at aktielønnen ansås for at være en del af det samlede løbende vederlag, som Spørger fik for det arbejde, som han varetog for sin arbejdsgiver.

Skatterådet bekræftede, at den del af aktielønnen, som var tildelt inden påbegyndelse af perioden med ligningslovens § 33 A, men som blev retserhvervet under perioden med ligningslovens § 33 A, kunne lempes efter ligningslovens § 33 A i forhold til den del af indkomsten, som kunne henføres til arbejde udført under perioden med ligningslovens § 33 A.

Skatterådet bekræftede, at den del af aktielønnen, som var tildelt under perioden med ligningslovens § 33 A, men som blev retserhvervet efter perioden med ligningslovens § 33 A, kunne lempes efter ligningslovens § 33 A i forhold til den del af indkomsten, som kunne henføres til arbejde udført under perioden med ligningslovens § 33 A.

Skatterådet bekræftede, at vestingperioden (optjeningsperioden) for en portion af de tildelt aktier skulle anses for at være ophørt pr datoen for ansættelsesophør. Hermed var vestingperioden for denne portion af aktier, blevet forkortet med 2 måneder.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Skattemæssig succession i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34 - passiv kapitalanbringelse - andele i solcelle- og vindmøllevirksomhed

SKM2021.537.VLR

Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt en kapitalejer kunne overdrage kapitalandele i et selskab til sine døtre med skattemæssig succession, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34. Nærmere bestemt vedrørte sagen, om selskabets andele i solcelle- og vindmøllevirksomhed skulle anses som passiv kapitalanbringelse i relation til betingelserne for skattemæssig succession i aktieavancebeskatningslovens § 34.

Selskabets andele i solcelle- og vindmøllevirksomhed bestod i, at selskabets helejede datterselskab via to partnerselskaber havde investeret i solcelleanlæg og vindmøller.

Landsretten udtalte, at vurderingen af, om selskabets virksomhed i overvejende grad består i passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6, beroede på en bedømmelse af, om selskabets aktivitet udgjorde en reel erhvervsaktivitet, eller om aktiviteten havde karakter af passiv kapitalanbringelse. Videre udtalte landsretten, at opregningen af aktivtyper i stk. 6, ikke er udtømmende.

Landsretten udtalte herefter, at selskabets datterselskab ikke deltog aktivt i driften af solcelleanlæggene eller vindmøllerne, men alene oppebar et afkast af investeringen.

På den baggrund fandt landsretten, at der ikke var tale om en reel erhvervsaktivitet for datterselskabet, men derimod en passiv kapitalanbringelse i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6.

Landsretten udtalte i den forbindelse, at det af kapitalejeren anførte om partnerselskabernes skatteretlige stilling ikke kunne føre til en anden vurdering.

Skatteministeriet blev derfor frifundet. Sagen var henvist til behandling i landsretten i første instans som principiel.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Hævninger og indsætninger - skattepligtig indkomst - fri bil - formodningsregel

SKM2021.536.BR

Retten fandt, at skatteyderen var skattepligtig af hævninger foretaget på sit selskabs konto og af indsætninger på sin private konto.

Retten fandt desuden, at idet skatteyderen og vedkommendes samlever havde bopæl mindre end 200 meter fra selskabsadressen, hvor køretøjet var parkeret, skulle skatteyderen sandsynliggøre, at han ikke havde bilen stillet til rådighed til privat brug. Da der ikke var ført kørebog, og da bilen var velegnet til privat kørsel, fandt retten, at skatteyderen ikke havde sandsynliggjort, at bilen ikke stod til rådighed for privat benyttelse. Skatteyderen var derfor skattepligtig af fri bil.

På den baggrund blev Skatteministeriet frifundet


Indholdsfortegnelse 

Dom: Ligningslovens § 16 A - maskeret udlodning

SKM2021.528.BR

Sagsøgeren solgte i juni 2011 en ejendom, som han beboede, til sit selskab. Inden salget var der igangsat en ombygning. Udgifterne til ombygningen blev afholdt af selskabet efter salget, og spørgsmålet var, om selskabets afholdelse af udgifterne udgjorde maskeret udlodning for sagsøgeren. Det var endvidere spørgsmålet, om ejendommen, der på salgstidspunktet var vurderet til 9,5 mio. kr., og blev solgt for 19 mio. kr., var solgt til overpris til selskabet. Det daværende SKAT skønnede, at handelsværdien var 15,4 mio. kr. Ifølge et under sagen afholdt syn og skøn udgjorde ejendommens værdi 17,5 mio. kr.

Retten fandt, at selskabets afholdelse af ombygningsudgifterne var sket i sagsøgerens interesse, og at der forelå maskeret udlodning.

Retten fandt endvidere, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at SKATs skøn på 15,4 mio. kr. skulle tilsidesættes. Der blev herved lagt væsentlig vægt på, at ejendommen blev solgt med tab i 2019. Sagsøgeren var derfor også skattepligtig som maskeret udlodning af forskellen mellem købesummen og den af SKAT skønnede handelsværdi.

Skatteministeriet blev herefter frifundet


Indholdsfortegnelse 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 16/1570702
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører genoptagelse af skatteansættelsen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og nedsættelse af fradrag for underskud i P/S. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen, dog således at genoptagelse sker efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.
Afsagt: 01-09-2021

Journalnr: 15/1872385
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed og konsekvenser heraf. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-09-2021

Journalnr: 15/2711644
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af hestevirksomhed og konsekvenser heraf. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-09-2021

Journalnr: 19/0109896
Indsætninger på bankkonto
Klagen vedrører forhøjelse af anden personlig indkomst baseret på indsætninger på bankkonto. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist-
Afsagt: 03-08-2021

Journalnr: 13/5967477
Salg af ejerandel i K/S
Klagen vedrører opgørelse af avance (eller tab) ved salg af ejerandel i K/S samt konsekvensmæssig opgørelse af underskud. Landsskatteretten stadfæster i al overvejende grad bortsat fra beskatning af negativ fradragskonto.
Afsagt: 07-09-2021

Journalnr: 17/0987865
Skattepligt og rette indkomstmodtager
Klagen vedrører skattepligt til Danmark og om klager er rette indkomstmodtager. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-09-2021

Journalnr: 17/0087983
Skønsmæssig ansættelse af resultat af virksomhed
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af resultat af virksomhed. Landsskatteretten forhøjer resultatet yderligere med over 70 procent.
Afsagt: 10-09-2021


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra Folketinget

Vedtagne lovforslag

L 9 Forslag til lov om ændring af lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 og lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19. (Udskydelse af tilbagebetalingsfrister for låneordninger for moms, midlertidig forlængelse af maksimal varighed for betalingsordninger for skattekontoen og nedsættelse af beløbsgrænse for kreditsaldo på skattekontoen som følge af covid-19).
Vedtaget den 14. oktober 2021

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 4 Forslag til lov om gennemførelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Ukraine.

Bilag

Bilag 1

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 2

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 5 Forslag til lov om gennemførelse af protokol til ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland.

Bilag

Bilag 1

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 2

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 6 Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, lov om registrering af køretøjer, ligningsloven, registreringsafgiftsloven, skatteforvaltningsloven og virksomhedsskatteloven. (Ændring af den skatte- og afgiftsmæssige behandling af ladestandere til køretøjer, stramning af leasingregler for køretøjer, indførelse af særlig procedure for partshøring ved værdifastsættelse af nye og brugte køretøjer m.v. og indførelse af solidarisk hæftelse for selvanmeldere m.v.).

Bilag

Bilag 2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 3

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 7 Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven og ligningsloven. (Kompetence til godkendelse af oplysningsskemaet m.v., regnskabsføring i fremmed valuta for visse udenlandske kulbrinteskattepligtige, lempelse af kravet om udarbejdelse af transfer pricing-dokumentation i visse rent danske situationer, justering af straffebestemmelsen om indgivelse af land for land-rapport, beskatning af lejeindtægter ved udlejning af helårsbolig og godkendelse af små patientforeninger for sjældne sygdomme som almenvelgørende foreninger m.v.).

Bilag

Bilag 3

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 4

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 7 A Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven og ligningsloven. (Kompetence til godkendelse af oplysningsskemaet m.v., lempelse af kravet om udarbejdelse af transfer pricing-dokumentation i visse rent danske situationer, justering af straffebestemmelsen om indgivelse af land for land-rapport, beskatning af lejeindtægter ved udlejning af helårsbolig og godkendelse af små patientforeninger for sjældne sygdomme som almenvelgørende foreninger m.v.).

Bilag

Bilag 3

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 4

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 7 B Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven og ligningsloven. (Kompetence til godkendelse af oplysningsskemaet m.v., regnskabsføring i fremmed valuta for visse udenlandske kulbrinteskattepligtige, lempelse af kravet om udarbejdelse af transfer pricing-dokumentation i visse rent danske situationer, justering af straffebestemmelsen om indgivelse af land for land-rapport, beskatning af lejeindtægter ved udlejning af helårsbolig og godkendelse af små patientforeninger for sjældne sygdomme som almenvelgørende foreninger m.v.).

Bilag

Bilag 3

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 4

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 8 Forslag til lov om ændring af ligningsloven og selskabsskatteloven. (Beskatningstidspunktet for visse beløb modtaget i henhold til en covid-19-hjælpepakke og for visse erstatninger og kompensationer som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink og særregel om beskatning af andelsforeninger med minkavlere m.v. som medlemmer).

Bilag

Bilag 2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 3

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 9 Forslag til lov om ændring af lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 og lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19. (Udskydelse af tilbagebetalingsfrister for låneordninger for moms, midlertidig forlængelse af maksimal varighed for betalingsordninger for skattekontoen og nedsættelse af beløbsgrænse for kreditsaldo på skattekontoen som følge af covid-19).

Bilag

Bilag 5

Betænkning afgivet den 13. oktober 2021

Spørgsmål og svar

Spm. 1

L 9 - svar på spm. 1 om der har været uhensigtsmæssigheder i den måde, hvorpå virksomheder har fået afvist coronalån på pga. små fodfejl, fra skatteministerenUdvalgsspørgsmål (pdf-version)
SAU L 9 - svar på spm. 1 (pdf-version)

Almindelig del

Bilag

Bilag 12

Henvendelse af 5/10-21 fra DRC Danmarks Restauranter og Cafeer om foretræde vedrørende skattefrie gavekort

Bilag 16

Orientering om indgåelse af endelig aftale i OECD om beskatning af den digitale økonomi den 8. oktober 2021

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Vil ministeren tilsende udvalget en aktuel status for arbejdet med dobbeltbeskatningsoverenskomster?  Svar  

Spm. 9

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 5. oktober 2021 fra DRC Danmarks Restauranter og Cafeer om foretræde vedrørende skattefrie gavekort, jf. SAU alm. del - bilag 12.  Svar  

Spm. 10

Vil ministeren kommentere artiklen "Hver femte dansker skylder det offentlige penge” bragt i Ekstra Bladet den 17. september 2021 og redegøre for, hvor mange af de 1,1 millioner skyldnere der er udlændinge, herunder af anden herkomst end danske, og fremsende en tabel over de 10 største udenlandske nationaliteter, der har gæld til det offentlige?  Svar  

Spm. 11

Vil ministeren redegøre for, hvilke retningslinjer der er i forhold til bankospil, og hvornår man skal betale afgift af gevinster på over 200 kroner.  Svar  

Spm. 12

Vil ministeren redegøre for det årlige provenu fra bo- og gaveafgiften siden 2012 fordelt på skattesatser?  Svar  

Spm. 13

Vil ministeren redegøre for det årlige provenu fra bo- og gaveafgiften siden 2012 opgjort på gavetidspunktet?  Svar  

Spm. 14

Vil ministeren redegøre for det årlige provenu fra udbytteskat og provenuet fra bo- og gaveafgiften siden 2012?  Svar  

Spm. 15

Vil ministeren redegøre for, hvor meget bo- og gaveafgiften forventes at indbringe i provenu hvert år frem til 2040? Provenuet for bo- og gaveafgiften bedes opgjort nominelt i 2021-priser og som andel af BNP i de respektive år. Ministeren bedes ligeledes angive, om – og i givet fald hvordan – der i beregninger af det fremtidige provenu fra bo- og gaveafgiften er taget højde for den forventede demografiske udvikling og ændringer i formuestørrelsen i befolkningen inklusiv pensioner.  Svar  

Spm. 16

Vil ministeren redegøre for, hvor meget skatteprovenuet samlet set vil stige, hvis bo- og gaveafgiften hæves fra 15 pct. til henholdsvis 20 pct. og 25 pct.? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og varigt. Ministeren bedes endvidere angive ændringer i arbejdsudbuddet og velstandsniveauet, hvis ændringen gennemføres.  Svar  

Spm. 17

Hvor langt er ministeren kommet med at befri dansk erhvervsliv for den nye byrde, som det nye svenske registreringskrav indebærer? Der henvises til møde afholdt i Nordisk Råds delegation den 31. maj 2021.  Svar  

Spm. 18

Ministeren bedes oplyse, hvor meget man får ud af at arbejde efter skat i en gennemsnitlig kommune i forhold til at være på dagpenge, hvis den maksimale dagpengesats hæves med 5.000 kr. Svaret bedes opgøres i indkomstspændet 22.000 til 28.000 kr. med 1.000 kroners-interval.  Svar  

Spm. 19

Ministeren bedes kommentere den interne henvendelse af 11. oktober 2021 fra Kim Otto vedrørende ophørsbeskatning af sidste andelslejlighed, jf. SAU alm. del - bilag 13.  Svar  

Spm. 20

Vil ministeren redegøre for, hvad den årlige udgift for statskassen for arbejdsgiveres fulde fradrag for medlemskab af arbejdsgiverorganisationer har været i årene 2017-2020? Opgørelsen bedes udarbejdet i 2022-priser.  Svar  

Spm. 21

Vil ministeren redegøre for provenuet ved at indføre en dansk hjemmel til at indføre beskatning af udenlandske stater, der modtager udbytte på danske aktier, så skatten er den samme, som hvis der havde været tale om et udenlandsk selskab?  Svar  

Spm. 699

I udkast til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven (Fastsættelse af dækningsafgiftspromiller, stigningsbegrænsning for foreløbig opkrævning af dækningsafgift og tilpasninger vedrørende de nye ejendomsvurderinger m.v.), jf. SAU alm. del – bilag 318, beskrives det, hvordan de nye satser for dækningsafgift (pålagt de nye skattebaser) vil føre til et samlet kommunalt merprovenu fra dækningsafgiften i 2022 på ca. 30 pct. sammenlignet med 2021. I den oprindelige boligskatteaftale fra 2017 er anført følgende om fordelingen af dette merprovenu (og det øvrige dækningsafgiftsprovenu) mellem kommuner med dækningsafgift: ”Fordelingen pr. kommune sker på baggrund af den enkelte kommunes andel af det forventede samlede erhvervsdækningsafgiftsprovenu i 2020, hvis de nye beskatningsgrundlag havde fået lov til at slå fuldt igennem i 2020.” (i den oprindelige aftale, var det forudsat at de nye dækningsafgifter skulle have effekt fra 2020). Kan ministeren i forlængelse heraf bekræfte, at det ikke længere er muligt at foretage den beregning, der i aftalen var forudsætningen for fordelingen af dækningsafgiftsprovenuet mellem kommunerne (det er ikke muligt at fastslå, hvad den enkelte kommune ville have fået i provenu, hvis der alene havde været tale om en ny vurdering af det oprindelige beskatningsgrundlag for dækningsafgiften (= forskelsværdien) kombineret med uændrede satser)? Endvidere bedes ministeren oplyse, hvilket princip, har regeringen i udkastet til lovforslaget, forudsat erstatter det aftalte princip for fordelingen af det forudsatte dækningsafgiftsprovenu mellem kommunerne.  Svar  

Spm. 700

I udkast til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven (Fastsættelse af dækningsafgiftspromiller, stigningsbegrænsning for foreløbig opkrævning af dækningsafgift og tilpasninger vedrørende de nye ejendomsvurderinger m.v.), jf. SAU alm. del – bilag 318, lægges der op til, at kommuner med dækningsafgift får tildelt en ny dækningsafgiftspromille ved lov, som vil give dem et højere dækningsafgiftsprovenu i 2022 sammenlignet med 2021. Vil ministeren redegøre for, hvordan en kommunalbestyrelse i en ”dækningsafgiftskommune” skal agere, såfremt kommunalbestyrelsen ikke ønsker at opkræve et højere provenu fra dækningsafgiften i 2022 sammenlignet med 2021?  Svar  

Spm. 701

En række kommuner (bl.a. Næstved, Holbæk og Odense) har aftalt – eller synes at være på vej til at aftale – en afskaffelse af dækningsafgiften fra årsskiftet. Kan ministeren bekræfte, at disse kommuner (ligesom kommuner der i 2019 ikke opkræver dækningsafgift) ikke vil få tildelt en dækningsafgiftspromille for 2022 (promillen vil være 0)?  Svar  

Spm. 702

Kan ministeren bekræfte, at det vil være muligt ved lov at vedtage de dækningsafgiftspromiller, som ville give de enkelte ”dækningsafgiftskommuner” et uændret provenu i 2022 sammenlignet med 2021 og samtidig give kommunerne tilladelse til at hæve disse promiller i perioden 2023-28, således at de hver især – hvis de ønsker det – kan få det merprovenu, der er forudsat i den oprindelige boligaftale fra 2017 (kommuner, der har besluttet at sænke dækningsafgiftspromillen i 2022 sammenlignet med 2021 skal selvfølgelig tildeles en tilsvarende lavere ny promille)?  Svar  

Spm. 703

I den oprindelige boligaftale fra 2017 indgik ingen skatterabat for virksomhedernes betaling af dækningsafgift ved overgangen til nye vurderinger. Dermed var der i princippet ingen grænse for, hvor meget den enkelte virksomhed kunne stige i dækningsafgift ved overgangen til nye vurderinger, men dette var dog begrænset af, at beskatningsgrundlaget for dækningsafgiften (forskelsværdi) forblev uændret (om end opdateret efter de nye vurderinger). Kan ministeren bekræfte, at det faktum, at det i mellemtiden er aftalt at ændre beskatningsgrundlaget fra forskelsværdi til grundværdi, øger sandsynligheden for, at enkelte virksomheder vil opleve drastisk forandrede dækningsafgifter, og at det ikke er umuligt, at få uheldige virksomheder vil opleve, at deres betaling af dækningsafgift bliver 5- eller 10-doblet fra 2021 til 2022?  Svar  

Spm. 704

Kan ministeren bekræfte, at det ville være muligt at lave en skatterabat for dækningsafgiften for erhvervsejendomme på samme måde, som der er aftalt for grundskylden? Endvidere bedes ministeren bekræfte, at det vil være muligt at sammentænke de to skatterabatter, sådan at virksomheder, der oplever et fald i dækningsafgiften, ville kunne få dette modregnet i en evt. (senere) grundskyldsskatterabat grundet stigende grundskyld og tilsvarende for virksomheder, der oplever stigende dækningsafgift (nu) men faldende grundskyld (senere). Endelig bedes ministeren bekræfte, at det uden en skatterabat for dækningsafgiften (som er sammentænkt med grundskyldskatterabatten) er muligt, at nogle virksomheder vil opleve at nyde godt af både faldende dækningsafgift (nu) og en grundskyldsskatterabat (sanere) trods samlet set lavere beskatning.  Svar  

Spm. 713

I forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 613, som omhandler de samlede omkostninger til udvikling af et nyt ejendomsbeskatningssystem, kan det så virkelig passe, at ministeren ikke kan oplyse et skøn over, hvad man forventer de samlede omkostninger bliver? Kan det om ikke andet oplyses i fortrolig form til Skatteudvalget?  Svar  

Spm. 714

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 612 oplyser ministeren antallet af forventede klager over de nye og historiske ejendomsvurderinger. Ministeren bedes i forlængelse heraf oplyse, hvor lang sagsbehandlingstiden forventes at blive med det antal klager sammenholdt med den afsatte kapacitet til at behandle dem.  Svar  

Spm. 718

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 603 skriver ministeren, at boligejerne kan se deres foreløbige vurdering medio 2023. Ministeren bedes uddybe, om en foreløbig vurdering skal forstås som, når boligejeren modtager deklarationsmeddelelsen, eller om det skal forstås sådan, at hver enkelt boligejer kun kan se sin egen vurdering frem til medio 2023, hvorefter de så lægges frem, så alle andre kan se vurderingerne, og derved bruge dem til sammenligne vurderinger.  Svar  

§ 20-spørgsmål

Spm. S 80

Om en løsning der hjælper pendlere, som arbejder hjemme.  Svar  

Husk også vores website dedikeret til Folketingsbilag.


Indholdsfortegnelse