Kære Læser
Denne uges SkatteMail indholder bl.a. omtale af afgørelse vedrørende fri bil, hvor Landsskatteretten har givet Skattestyrelsen medhold i, at en arbejdsgiver hæfter for skattekravet i op til 10 år , hvis denne har udvist forsømmelighed. Desuden omtales nyt lovforslag, som vil kræve, at skatteyder indsender transfer pricing-dokumentation sammen med selvangivelsen. Forslaget afklarer endvidere Skattestyrelsens mulighed for at foretage skønsmæssige ansættelser efter Skattekontrolloven.
God læselyst.
Flemming L. Bach
Artikler og interessante links
Arbejdsgiver hæftede for A-skat og...
Skatte- og afgiftsforslag 2019/2020
Hvor meget må julegaven koste?
Nyt forslag vil ændre lovgivningen for transfer pricing
OECD leading multilateral efforts to address tax challenges from digitalisation of the economy
OECD Secretary-General Tax Report to G20 Finance Ministers - October 2019
Uddelinger og indberetningspligt for fonde og foreninger
Udkast til styresignal
Ændring af retningslinjerne for Skatteforvaltningens henvendelser om en sag og dens afgørelse, når en borger eller en virksomhed er repræsenteret af en anden - udkast til styresignal
Bindende svar
Erstatning efter ligebehandlingsloven - skattefri
Arveafkald for aktiver i udlandet
Tysk selskab - investeringsselskab i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 1.
Afgørelser
Forhøjelse af indkomst - Fradrag for udgifter til fremmed arbejde
Fuld skattepligt til Danmark - Nedsættelse af udenlandsk indkomst til 0 kr.
Domme
Retserhvervelse - formel konfiskation
Forhåndstilsagn om omkostningsgodtgørelse til syn og skøn
Indsættelser på bankkonto - lån eller gave - sagsbehandlingsfejl - ekstraordinær genoptagelse
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Lovstof
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BeierholmArbejdsgiver hæftede for A-skat og... På grund af forsømmelighed hæftede arbejdsgiver for 10 års skattekrav |
Dansk RevisionSkatte- og afgiftsforslag 2019/2020 Få et overblik over Skatte- og afgiftsforslag i folketingssamlingen 2019/2020 |
Dansk RevisionHvor meget må julegaven koste? Vi ved godt, at det er tidligt, men vi nærmer os faktisk december og dermed også tidspunktet for køb af julegaver til virksomhedens medarbejdere. |
DeloitteNyt forslag vil ændre lovgivningen for transfer pricing Skatteministeriet sendte den 13. september 2019 et forslag i høring, som vil kræve, at skatteyder indsender transfer pricing-dokumentation sammen med selvangivelsen. Forslaget afklarer endvidere Skattestyrelsens mulighed for at foretage skønsmæssige ansættelser efter Skattekontrolloven. |
OECDOECD leading multilateral efforts to address tax challenges from digitalisation of the economy Today the OECD Secretariat published a proposal to advance international negotiations to ensure large and highly profitable Multinational Enterprises, including digital companies, pay tax wherever they have significant consumer-facing activities and generate their profits. |
OECDOECD Secretary-General Tax Report to G20 Finance Ministers - October 2019 This report by the OECD Secretary-General provides an overview of the progress made by the OECD/G20 Inclusive Framework on BEPS in addressing the tax challenges of digitalisation and a brief update on the work on tax transparency. |
RevisionsinstituttetUddelinger og indberetningspligt for fonde og foreninger Som rådgivere for fonde og foreninger oplever vi, at indberetningspligten for uddelinger ofte giver anledning til hovedpine. Efter Folketinget besluttede at opdele den nu gamle skattekontrollov i en skatteindberetningslov og en skattekontrollov, finder vi det hensigtsmæssigt at sætte fokus på netop denne udfordring. |
Dette styresignal erstatter SKM2008.848.SKAT og ændrer retningslinjerne for Skatteforvaltningens henvendelser om en sag og dens afgørelse, når en borger eller en virksomhed er repræsenteret ved en anden. Er en borger eller en virksomhed repræsenteret ved en anden, er Skatteforvaltningen som udgangspunkt forpligtet til at korrespondere med partsrepræsentanten. Ligeledes er Skatteforvaltningen som udgangspunkt berettiget til udelukkende at korrespondere med partsrepræsentanten, herunder fx om sagens afgørelse, med bindende virkning for parten. Skatteforvaltningen er dog berettiget til at sende en kopi af en afgørelse og eventuel brevveksling i sagen til parten, medmindre parten frabeder sig dette.
Skatterådet bekræfter, at en kompensation på 25.000 kr. for overtrædelse af ligebehandlingslovens § 2 er skattefri.
Spørger var i en tidsbegrænset ansættelse, og af Østre Landsrets præmisser fremgår, at ansættelsens ophør i den foreliggende sag ikke kan sidestilles med afskedigelse. Kompensationen er givet i forbindelse med, at spørger ikke blev tilbudt yderligere ansættelse. Efter en konkret vurdering er den derfor ikke givet i forbindelse med fratræden af stillingen.
Den må derimod anses som en kompensation for den ikke-økonomiske skade, spørger har lidt. Da kompensationen er givet som et engangsbeløb for en krænkelse af spørgers ret til ligebehandling, har den ikke karakter af en indtægt. Kompensationen er derfor skattefri efter principperne i statsskatteloven.
Skatterådet bekræftede, at det var muligt at give et arveafkald med afgiftsmæssig virkning også mht. aktiver, der skiftes i udlandet.
Spørges bror efterlod sig ved sin død aktiver, der skulle skiftes i Danmark og i udlandet. Forældrene ønskede at give arveafkald til fordel for spørger.
Da der var tale om civilretligt gyldige arveafkald og betingelserne i boafgiftsloven § 5 var opfyldt, fandt Skatterådet, at arveafkaldet havde afgiftsmæssig virkning for den samlede arv - dvs. også for den del, der ikke blev skiftet i Danmark.
Spørger havde investeret i andele i G1, som var et tysk investeringsinstitut etableret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (UCIT-direktivet). Spørgsmålet i sagen var, om spørgers andele i investeringsinstituttet var omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 1, og der dermed skulle ske lagerbeskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7. I henhold til praksis var det en betingelse for at anerkende et udenlandsk investeringsinstitut, at instituttet i henhold til dansk skatteret var et selvstændigt skattesubjekt, jf. SKM2016.6.SR. Skatterådet kunne bekræfte, at G1 var et investeringsselskab i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 1.
En personligt drevet tømrervirksomhed blev nægtet fradrag for udgifter til fremmed arbejde. Udgifterne til fremmed arbejde bestod i antagelse af underleverandører til udførelse af diverse opgaver på forskellige byggeprojekter. Landsskatteretten anførte indledningsvis, at virksomheden havde bevisbyrden for, at der forelå fradragsberettigede driftsudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a., og at dette beviskrav efter retspraksis typisk bliver i skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder, der kan tale imod, at der er tale om fradragsberettigede driftsudgifter. Landsskatteretten anførte herefter, at den af virksomheden fremlagte dokumentation i form af de udstedte fakturaer til underleverandørerne og underleverandørernes betaling af fakturaerne under normale omstændigheder som udgangspunkt ville være tilstrækkelig dokumentation. I den pågældende sag, hvor underleverandørerne ikke havde indtægtsført og/eller ikke havde angivet salgsmomsen vedrørende de udstedte fakturaer, hvor samtlige underleverandører ikke havde afregnet skat og moms samt indeholdt A-skat og AM-bidrag og i mange tilfælde var gået konkurs, hvor langt størstedelen af underleverandørerne ikke havde været registreret med ansatte, hvor klageren ikke havde indgået en skriftlig samarbejdsaftale med hovedentreprenøren, G31 A/S, på trods af en samhandel på ca. 7,5 mio. kr. over 2 år, hvor klageren på ingen måde havde kunnet redegøre for grundlaget for samarbejdet med underleverandørerne, i form af for eksempel skriftlige samarbejdsaftaler, erklæringer fra underleverandørerne om omfanget af samarbejdet og identifikation af kontaktpersoner, hvor fakturaerne ikke opfyldte kravene i momsloven, idet mængden og arten af de leverede ydelser ikke var angivet, og hvor klageren ikke havde bevaret et kontrolspor og en intern kopi af timesedlerne, fandt Landsskatteretten imidlertid, at den fremlagte dokumentation i form af de udstedte fakturaer og betaling af disse under disse omstændigheder ikke var tilstrækkelig dokumentation for, at der var tale om fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Landsskatteretten fandt, at der ikke var indtrådt fuld skattepligt for klageren i de omhandlede indkomstår. Det blev lagt til grund, at klageren ikke havde opholdt sig i Danmark i mere end 180 dage inden for en 12-måneders periode. Landsskatteretten bemærkede, at ophold under 3 måneder eller 180 dage i henhold til praksis ikke udløser skattepligt for personer, medmindre der udføres erhvervsmæssige aktiviteter her i landet, og at det ikke kunne tillægges betydning, om en person har dokumenteret eller sandsynliggjort, at han er bosiddende i eller skattepligtig til et andet land.
Appellantens indkomst var forhøjet for 2006-2010 af beløb, som var overført til hans bankkonto. For landsretten frafaldt han anbringender om, at beløbene var skattefrie, fordi de udgjorde lån. Han frafaldt desuden anbringender om, at forhøjelserne var sket for sent, jf. skatteforvaltningslovens § 27. Han gjorde i stedet det nye anbringende gældende, at han ikke havde erhvervet ret til beløbene, fordi Østre Landsret ved dom af 23. maj 2018 i en straffesag havde bestemt, at beløbene skulle konfiskeres. I anden række gjorde han det nye anbringende gældende, at indsætningerne skulle fratrækkes ved indkomstopgørelsen som et indkomsttab.
Henset til, at den person, som overførte beløbene til appellanten, ikke havde krævet pengene tilbagebetalt, og at han heller ikke kunne kræve beløbene tilbagebetalt, fandt landsretten, at appellanten i overensstemmelse med det grundlæggende princip om retserhvervelse endeligt erhvervede ret til og blev skattepligtig af de enkelte beløb, da han modtog dem i årene fra 2006 til 2010. Det forhold, at der flere år efter skete formel konfiskation af beløbet, kunne i relation til spørgsmålet om skattepligt efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, ikke føre til et andet resultat.
I relation til appellantens subsidiære anbringende om fradragsret fandt landsretten, at skattemyndighederne er berettiget til at afslå at nedsætte hans skattepligtige indkomst alene som følge af den formelle bestemmelse om konfiskation, henset til at der ikke er sket en faktisk fratagelse af formuegoder eller sket hel eller delvis betaling. Den formelle beslutning om konfiskation kunne således ikke føre til nedsættelse af beskatningen, hvis konfiskationsbestemmelsen ikke reelt gennemføres.
På den baggrund stadfæstede landsretten dommen.
Sagen angik en prøvelse af Skatteankestyrelsens afslag på skatteyderens anmodning om at meddele forudgående tilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse til udgifterne forbundet med afholdelse af syn og skøn i en verserende sag ved Skatteankestyrelsen.
Retten fandt, at Skatteankestyrelsen var tillagt en skønsmæssig beføjelse til at vurdere, om der burde ydes fuld omkostningsgodtgørelse af omkostningerne til syn og skøn. Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte det af skattemyndighederne udøvede skøn over, at der foreløbig ikke skulle ydes fuld omkostningsdækning.
At Skatteforvaltningen, der var modpart i den for byretten verserende sag om isoleret bevisoptagelse, ikke havde protesteret mod afholdelse af syn og skøn, kunne ikke føre til et andet resultat.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Sagen angik, om indsætninger på 2 mio. kr. på skatteyderens bankkonto udgjorde lån eller skattepligtige gaver. Herudover angik sagen, om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt, samt om en partshøringsfejl kunne medføre ugyldighed.
Retten fandt, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at indsætningerne udgjorde lån, og at skatteyderen havde handlet groft uagtsomt ved at undlade at selvangive indsætningerne, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Partshøringsfejlen kunne ikke føre til ugyldig.
Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.
Straf - lang sagsbehandlingstid - rådighed over sommerbolig - ikke forældet T var tiltalt for skattesvig af særlig grov karakter og for forsætligt at have afgivet urigtige oplysninger om bidragsgrundlaget for indkomstårene 2007-11. Han havde undladt at selvangive værdi af frie sommerboliger med i alt 1.569.820 kr. Sommerboligerne var ejede af T's selskab. T eller Ts nærtstående havde reserveret de to sommerboliger flere gange. Han havde derved unddraget for 518.523 kr. i skat og 109.401 kr. i arbejdsmarkedsbidrag. T forklarede at han blev overrasket over brevet fra told- og skatteforvaltningen, hvori de foreslog at ændre hans skat for 2007-2009. Om baggrunden for den manglende selvangivelse af fri bolig i årene 2010 og 2011 har T forklaret, at han ikke var enig i Landsskatterettens afgørelse fra 23. april 2012, og at han ikke tænkte på at ændre i sin selvangivelse for 2011, som var udfærdiget af revisor og sendt ind, da afgørelsen fra Landsskatteretten kom. Han drøftede ikke selvangivelsen for 2011 med revisor efter afgørelsen fra Landsskatteretten. Hans egne reservationer af ferieboligerne dækkede over perioder, hvor boligerne blev sat i stand, gjort rent m.v. Byretten fandt det ikke tilstrækkeligt bevist, at T havde forsæt til skattesvig. Ved at undlade at selvangive værdi af frie sommerboliger i årene 2007-2011 har han handlet groft uagtsomt. T idømtes en grov uagtsomhedsbøde på 518.000 kr. Bøden blev ikke nedsat som følge af lang sagsbehandlingstid, under henvisning til sagens kompleksitet, herunder at en del heraf må tilskrives T's forhold. Landsretten stadfæstede byretsdommen, men nedsatte bøden til en tredjedel til 130.000 kr. Den samlede sagsbehandlingstid fandtes at have oversteget det rimelige og T burde kompenseres herfor, jf. straffelovens § 82, nr. 13. |
Journalnr: 14/3726913
Diverse forhøjelser
Klagen vedrører forhøjet husleje vedr. stuehus, samt fradrag for energiomkostninger vedr. butiksdel, fradrag for forsikring vedr. butiksdelen og fradrag for afskrivning på pillefyr. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-08-2019
Journalnr: 15/2387067
Forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører beskatning af ikke selvangivet løn. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-06-2019
Journalnr: 18/0013554
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed Indtægt vedrørende. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-09-2019
Journalnr: 19/0002584
Lønmodtagerudgifter
Klagen vedrører nægtet fradrag for lønmodtagerudgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-09-2019
Journalnr: 16/0846512
Overførsel af blandet benyttede biler
Klagen vedrører ansættelse af avance ved overførsel af blandet benyttede biler fra virksomhedsordningen til privatøkonomien samt privat andel af biler, der anvendes i virksomheden. Landsskatteretten stadfæster fsv. angår avancen og ændrer andelen delvist.
Afsagt: 12-09-2019
Journalnr: 15/3256046
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud af klagerens virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-09-2019
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 17-10-2019 dom i C-459/18 Etableringsfrihed Argenta Spaarbank
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - skattelovgivning - selskabsskat - fradrag for risikovillig kapital - reduktion af det fradragsberettigede beløb for selskaber, der i en anden medlemsstat har et fast driftssted, som genererer indkomst, der i medfør af en dobbeltbeskatningsoverenskomst er fritaget for beskatning - artikel 49 TEUF - etableringsfrihed - ugunstig behandling - foreligger ikke
Tidligere dokument: C-459/18 Etableringsfrihed Argenta Spaarbank - DomDen 24-10-2019 indstilling i C-458/18 GVC Services (Bulgaria)
Fiskale bestemmelser
Anmodning om præjudiciel afgørelse - direktiv 2011/96/EU - fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater - undgåelse af økonomisk dobbeltbeskatning - begreberne »selskaber registreret i henhold til Det Forenede Kongeriges ret« og »corporation tax i Det Forenede Kongerige« - status for selskaber registreret i Gibraltar og skatter betalt i Gibraltar - etableringsfrihed
Tidligere dokument: C-458/18 GVC Services (Bulgaria) - DomDen 24-10-2019 dom i C-469/18 Belgische Staat
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - personlig indkomstskat - afvisning af anmodningen om præjudiciel afgørelse
Tidligere dokument: C-469/18 Belgische Staat - Dom
Code of Conduct Group (Business Taxation)
Bekendtgørelse om aktiesparekontoloven
Oprettelsesdato: 08-10-2019
Høringsfrist: 06-11-2019
Bilag 2 | Udkast til tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget |
Bilag 3 |
Bilag 4 |
Spm. 1 |
Bilag 2 | Udkast til tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget |
Bilag 3 |
Bilag 2 | Udkast til tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget |
Bilag 3 |
Spm. 1 |
Spm. 2 |
Bilag 2 | Udkast til tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget |
Bilag 3 |
Spm. 1 |
Bilag 2 |
Bilag 15 |
Bilag 18 |
Bilag 19 | Henvendelse af 9/10-19 fra Sønderjysk Landboforening - SLF om foretræde om bo- og gaveafgift |
Bilag 20 |
Bilag 21 | Henvendelse af 11/10-19 fra Dansk Industri om forslag til simplificering af skattesystemet |
Spm. 6 |
Spm. 11 |
Spm. 12 |
Spm. 14 |
Spm. 15 |
Spm. 17 |
Spm. 18 |
Spm. 38 |
Spm. 45 |
Spm. 46 |
Spm. 81 |
Spm. 82 |
Spm. 83 |
Spm. 90 |
Spm. 93 |