SkatteMails

Regeringen har, i forbindelse med Folketingets åbning, fremlagt sit lovprogram. Lovprogrammet indeholder de lovforslag, som regeringen forventer at fremsætte i løbet af folketingsåret. Vi kigger nærmere på de lovforslag, som vi skønner vil være af særlig interesse for små og mellemstore virksomheder.

EY

Globaliseret selskabsskat peger i den rigtige retning

En ny æra for international transparens og fairness banker på døren i forhold til selskabsskat.

EY

Ændrede regler om beskatning af fri bil pr. 1. juli 2021

Efter en indfasningsperiode skal der kun være én beskatningssats på 22,5 % af bilens beskatningsgrundlag, herudover forhøjes miljøtillægget.

Kammeradvokaten

Principiel landsretsdom om kursgevinstbeskatning og lighedsgrundsætningen

Landsretten giver Skatteministeriet medhold i, at kommanditister havde fået en skattepligtig kursgevinst, selvom det modsatte fremgik af Den juridiske vejledning.

OECD

International community strikes a ground-breaking tax deal for the digital age

Major reform of the international tax system finalised today at the OECD will ensure that Multinational Enterprises (MNEs) will be subject to a minimum 15% tax rate from 2023.

PwC

Lovkatalog - Nye skatte- og afgiftstiltag i 2021/22

Folketinget er åbnet, og der er taget hul på et nyt folketingsår 2021/22. Åbningen betyder samtidig, at regeringen har offentliggjort sit katalog over love, som...

TVC Advokatfirma

Har du styr på deleøkonomi og skat?

Skattestyrelsen har gennem længere tid haft fokus på de skattemæssige konsekvenser af deleøkonomi. Bliv klogere på Skattestyrelsens aktivitet i sådanne forhold, herunder hvad du bør gøre, hvis du får en henvendelse fra myndighederne.

TVC Advokatfirma

Landsskatteretten godkender straksfradrag på ny staldtilbygning

Adgangen til straksfradrag er en gunstig bestemmelse for skatteyder, og der foreligger efterhånden en del praksis, der tager stilling til adgangen til straksfradrag.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Styresignal: A/B-modeller - opgørelse af anskaffelsessum - afståelser - praksisændring - genoptagelse - styresignal

SKM2021.519.SKTST

Styresignalet beskriver den underkendelse af praksis, der fandt sted ved byrettens dom af 7. januar 2021. Dommen er offentliggjort som SKM2021.100.BR.

Efter Skattestyrelsens hidtidige praksis skulle anskaffelsessummen ved afståelser af aktier mv. i de såkaldte "A/B-modeller" fastsættes til aktiernes aktuelle handelsværdi på afståelsestidspunktet, når der var tale om omgåelse, da gennemsnitsmetoden i aktieavancebeskatningslovens § 26 ikke fandt anvendelse i sådanne tilfælde. Af dommen fremgår, at gennemsnitsmetoden fandt anvendelse i det konkrete tilfælde. Anskaffelsessummen blev således beregnet som en forholdsmæssig del af anskaffelsessummen for samtlige aktier efter gennemsnitsmetoden, uanset om aktierne havde forskellige rettigheder og dermed kursværdi.

Bindende svar: Skattepligtig aktieombytning - aktieavance eller udbytte

SKM2021.521.SR

Spørger ønskede at gennemføre en skattepligtig ombytning af kapitalandele i sit helejede danske selskab med aktier i et nystiftet X-lands holdingselskab. I forbindelse med ombytningen modtog spørger vederlag delvist i aktier, delvist et tilgodehavende i det nye holdingselskab.

Skatterådet bekræftede, at hele vederlaget skulle beskattes som aktieavance.

Skatterådets besvarelse indebar, at hverken kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, 6. punktum eller ligningslovens § 3 fandt anvendelse.

Bindende svar: Begrænset skattepligt af udbytte - beneficial owner

SKM2021.520.SR

C påtænkte at udlodde 900.000 euro til moderselskabet, B Ltd. i X-land. 200.000 euro af udbyttet skulle anvendes til at afdrage på en mellemregning med C. Ca. 50.000 euro skulle blive i B og anvendes til nye investeringer. 650.000 euro af udbyttet skulle udloddes videre til den personlige aktionær. Spørger ønskede derfor at vide, om B blev begrænset skattepligtig til Danmark af udbytteudlodningen. Hvis Skatterådet svarede nej til dette, ønskede spørger at vide, om B blev begrænset skattepligtig til Danmark af den del af udbyttet, som ikke udloddedes til den personlige aktionær. Skatterådet fandt, at B blev begrænset skattepligtig til Danmark af udlodningen. Skatterådet bekræftede, at B ikke var begrænset skattepligtig til Danmark af den del af udbyttet, som ikke udloddedes til den personlige aktionær.

Bindende svar: Aktieombytning, vederlag i både aktier og kontanter

SKM2021.518.SR

Spørger, H1, der var et dansk selskab, ejede 5% af aktierne i H2. Anpartshaveren i Spørger var ansat i H2. H3 ejede de resterende aktier i H2. H4 ejede mere end 50% af aktierne i H3, og de resterende aktier var ejet af en række mindretalsaktionærer. En ekstern køber, G1, ønskede at erhverve 45% af aktierne i H3 via to danske selskaber, BidCo og TopCo, således at de nuværende aktionærer i H3 kom til at eje 55% af aktierne i TopCo. Det var en betingelse for køber, at H3 ejede alle aktierne i H2. Spørger ombyttede sine aktier i H2 til aktier i H3 og modtog i den forbindelse vederlag i både aktier og kontanter. Spørger ombyttede herefter sine aktier i H3 til aktier i BidCo og ombyttede dernæst disse til aktier i TopCo. Ved disse to ombytninger modtog Spørger alene vederlag i aktier. Spørger anvendte en del af kontantvederlaget fra den første aktieombytning til at erhverve en fordring mod BidCo fra H4. Skatterådet bekræftede, at Spørgers ombytning af aktierne i H2 til H3, hverken var omfattet af selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1 eller stk. 2, da der ikke var koncernforbindelse mellem Spørger og H2, og da H3 ikke var et tomt selskab. Skatterådet bekræftede endvidere, at rækken af transaktioner, der ultimativt medførte, at Spørger blev aktionær i TopCo ikke var omfattet af ligningslovens § 3. Arrangementet indebar en reel afståelse af aktier i H3, hvorfor et af de væsentligste formål med arrangementet ikke kunne siges at være at opnå en skattefordel som virkede mod formålet og hensigten med skatteretten, uanset transaktionen var tilrettelagt på den for Spørger skattemæssigt mest hensigtsmæssige måde.

Bindende svar: Skattemæssige konsekvenser ved hvervgivers betaling af bøde for chauffør

SKM2021.517.SR

Skatterådet bekræftede, at det havde skattemæssige konsekvenser for en chauffør, at det selskab, som var hvervgiver for chaufføren, havde betalt en bøde, som var pålagt chaufføren

Bindende svar: Svindel med kryptovaluta - tab - fradrag

SKM2021.513.SR

Spørger havde mistet ca. 200.000 kr. ved kryptovaluta-bedrageri. Spørgers tab ved at have overførte bitcoin til en svindelhjemmeside kunne ikke anses for et handelstab eller et tab, der ganske kunne sidestilles med et handelstab. Spørgers tab kunne derfor ikke fradrages i henhold til statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Skatterådet fandt, at Spørger ikke kunne foretage fradrag efter kursgevinstlovens § 14, da Spørger ikke sås at have et krav, som kunne gennemføres ved domstolene, og at der derfor ikke var en fordring omfattet af kursgevinstloven.

Bindende svar: Skattemæssig hjemsted - dobbeltdomicil - Tyskland, DBO

SKM2021.511.SR

Da spørger var fuldt skattepligtig i både Danmark og Tyskland, skulle der tages stilling til, i hvilket af de to lande hun havde skattemæssigt hjemsted.

Henset til, at spørgers fortsatte tilværelse og familie og sociale forhold var i Tyskland, og at spørgers indtægter alene kom fra Tyskland, fandt Skatterådet efter en samlet konkret vurdering, at

spørger måtte anses for at være hjemmehørende i Tyskland, da det var den stat, hvor hun havde midtpunkt for sine livsinteresser, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, artikel 4, stk. 2, litra a.

Bindende svar: Skattemæssig hjemsted - dobbeltdomicil - Tyskland, DBO

SKM2021.512.SR

Da spørger var fuldt skattepligtig i både Danmark og Tyskland, skulle der tages stilling til, i hvilket af de to lande han havde skattemæssigt hjemsted.

Henset til, at spørgers fortsatte tilværelse og familie og sociale forhold var i Tyskland, og at spørger var medejer og direktør i et firma i Tyskland og havde øvrige investeringer i Tyskland, fandt Skatterådet efter en samlet konkret vurdering, at spørger måtte anses for skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland, da det var den stat, hvor han havde midtpunkt for sine livsinteresser, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, artikel 4, stk. 2, litra a.

Afgørelse: Udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8X - Udviklingsomkostninger

SKM2021.510.LSR

Et selskab, der beskæftigede sig med e-handel af vine, havde afholdt udgifter til udvikling af en handelsplatform, der bl.a. havde til formål at samle alle virksomhedens arbejdsområder og arbejdsprocesser i ét fælles system, samt give den enkelte kunde en optimal og tilpasset oplevelse. Selskabet havde for det påklagede indkomstår anmodet om udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X på baggrund af de afholdte udgifter, der efter selskabets opfattelse var omfattet af og straksafskrevet efter ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Skattestyrelsen fandt, at de afholdte udgifter til udvikling af handelsplatformen ikke var omfattet af ligningsloven § 8 B, stk. 1, og anså som følge deraf ikke selskabet for berettiget til udbetaling af skattekredit efter ligningsloven § 8 X.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, og lagde ved vurderingen bl.a. vægt på, at selskabets egen formodning om, at det var indehaver af den mest avancerede handelsplatform inden for handel med vin, ikke i sig selv kunne anses som tilstrækkelig dokumentation for ny viden og teknologi. Landsskatteretten bemærkede desuden, at der ikke blot skulle henses til andre handelsplatforme inden for vinhandel, men på den teknologiske viden generelt på det pågældende tidspunkt. Efter en samlet vurdering fandt Landsskatteretten, at det ikke var dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at den af selskabet udviklede handelsplatform indeholdt tilstrækkelig ny viden eller teknologiske fremskridt i forhold til allerede kendt teknik på udviklingstidspunktet. Landsskatteretten fandt derfor, at selskabet ikke var berettiget til udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X.

Dom: Hver part skulle bære egne omkostninger - retsplejelovens § 312, stk. 3 - urigtige oplysninger

SKM2021.516.ØLR

Med henvisning til, at det grundet kærendes afgivelse af urigtige oplysninger måtte bero på hans egne oplysninger, at det havde været nødvendigt for ham at anlægge retssag mod Skatteministeriet om hans skatteansættelse for 2009, tiltrådte landsretten byrettens kendelse om, at der forelå sådanne særlige grunde, at hver part skulle bære egne omkostninger, jf. retsplejelovens § 312, stk. 3.

Dom: Registreringsafgiftskrav skulle ikke nedsættes

SKM2021.515.HR

Statskassens krav på registreringsafgift blev ikke nedsat med de registreringsafgifter, som senere ejere og brugere af samme køretøjer havde betalt

Dom: Indsætninger på konto - fælleskonto - ekstraordinær genoptagelse

SKM2021.514.VLR

Sagen angik, hvorvidt appellanten var skattepligtig af en række indsætninger på en konto, hvor skatteyderen var registreret som kontoindehaver i 2012 og 2013, samt en konto hvor skatteyderen alene var registreret som medkontoindehaver i 2013 sammen med sin ægtefælle.

Landsretten fandt, at det påhvilede skatteyderen at godtgøre, at indsætningerne ikke skulle medregnes i hendes skattepligtige indkomst.

Landsretten bemærkede at række fakturaer fremlagt for landsretten, som var sammenfaldende med en større del af indsætningerne på skatteyderens konto, godtgjorde, at de sammenfaldende indsætninger vedrørte det udstedende selskab.

Landsretten anførte herefter, at det ikke fremgik af udskrift fra Erhvervsstyrelsen, hvem der var ejer af selskabet, men fremhævede, at skatteyderen på Skatteministeriets opfordring først havde oplyst, at det ikke blev bestridt, at skatteyderen var hovedanpartshaver i selskabet, men herefter havde gjort gældende, at skatteyderen ikke var ejer af selskabet.

Herefter fremhævede landsretten, at der ikke nærmere er redegjort for, hvordan indsætningerne vedrørende fakturaerne er anvendt.

Landsretten fandt herefter efter en samlet vurdering, at skatteyderen under de foreliggende omstændigheder ikke havde godtgjort, at hun ikke havde haft noget med selskabet at gøre.

Landsretten tiltrådte på den baggrund, at der var grundlag for at beskatte skatteyderen af beløbene som vedrørte selskabet.

For så vidt angår de øvrige indsætninger, tiltrådte landsretten byrettens begrundelse.

Landsretten fandt endelig, at skatteyderen under de foreliggende omstændigheder havde handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at selvangive de betydelige indsætninger i 2012 og 2013.

Skatteministeriet havde således været berettiget til at foretage en ekstraordinær ansættelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Landsretten stadfæstede herefter byrettens afgørelse med den ændring, at skatteyderens skattepligtige indkomst blev nedsat med kr. 53.411,06 i indkomståret 2013 i overensstemmelse med Skatteministeriets påstand.

Dom: Maskeret udlodning

SKM2021.509.BR

Sagen angik, om 21 udbetalinger fra sagsøgerens selskab skulle beskattes som maskeret udbytte hos sagsøgeren, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Retten fandt det ikke godtgjort, at de omhandlede udbetalinger var medgået til dækning af selskabets udgifter eller anvendt i selskabets interesse. Retten tiltrådte på den baggrund, at udbetalingerne måtte anses for reelt at være afholdt til varetagelsen af sagsøgerens personlige interesser som direktør og hovedanpartshaver i selskabet.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 18/0002286
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelser vedrørende ejendomsværdiskat i indkomstårene 2009 – 2012. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-08-2021

Journalnr: 18/0002533
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelser vedrørende ejendomsværdiskat i indkomstårene 2009 – 2012. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-08-2021

Journalnr: 20/0020448
Genoptagelse af indkomstansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomståret 2010. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-09-2021

Journalnr: 20/0020450
Genoptagelse af indkomstansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomstårene 2010 og 2011. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-09-2021

Journalnr: 17/0989786
Diverse fradrag i indkomst
Klagen vedrører nægtet/nedsat fradrag for ved opgørelse af virksomhedens indkomst og nægtet omvalg/omgørelse vedrørende fravalg af virksomhedsordningen. Landsskatteretten godkender fradrag delvist og stadfæster fsv. angår omvalg.
Afsagt: 17-09-2021

Journalnr: 18/0024966
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Der er klaget over, at Skattestyrelsen har genoptaget indkomståret 2014 ekstraordinært under henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-09-2021

Journalnr: 19/0107436
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-09-2021

Journalnr: 14/0027650
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen - fristgenenmbrud
Klagen vedrører om SKAT ekstraordinært har kunnet genoptage og ændre klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2005, 2006 og 2007, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, jf. stk. 2. Landsskatteretten ændrer Skatteankenævnets afgørelse, således at der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, jf. stk. 2, for så vidt angår løn- og renteindtægter. Der er ikke grundlag for ekstraordinær genoptagelse angående manglende selvangivelse af salg af aktier.
Afsagt: 07-09-2021

Journalnr: 19/0040683
Genoptagelse af momstilsvaret
Klagen vedrører nægtet genoptagelse af ansættelsen af momstilsvaret. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-08-2021

Journalnr: 21/0038064
Indberetning af værdi af gavekort
Skattestyrelsen har pålagt klageren, en kommune, at indberette værdi af gavekort til indkomstregistret som A-indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-09-2021

Journalnr: 17/0989910
Lokaler i virksomhedsordningen
Klagen skyldes, at SKAT ikke har anset ubenyttede lagerlokaler og et ubebygget grundstykke i virksomhedsordningen for en erhvervsmæssig virksomhed. Som konsekvens heraf, har SKAT taget ejendommene ud af virksomhedsordningen og har foretaget konsekvensrettelser som følge heraf. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-09-2021

Journalnr: 16/0269676
Lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivenmde
Klagen vedrører beskatning af honorar og udlodning fra selskab som lønmodtager. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 01-09-2021

Journalnr: 19/0080324
Lån over mellemregningskonto
Klagen skyldes, at lån over mellemregningskontoen er anset for udbytte. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-09-2021

Journalnr: 20/0008903
Maskeret udlodning
Klagen vedrører beskatning af maskeret udlodning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-09-2021

Journalnr: 20/0008910
Maskeret udlodning
Klagen vedrører beskatning af maskeret udlodning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-09-2021

Journalnr: 20/0035447
Maskeret udlodning
Klagen vedrører beskatning af maskeret udlodning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-09-2021

Journalnr: 20/0031318
Maskeret udlodning og fri bil
Klagen vedrører beskatning af maskeret udlodning og værdi af fri bil. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 01-09-2021

Journalnr: 20/0053624
Salg af kryptovaluta
Klagen vedrører beskatning af fortjeneste ved salg af kryptovaluta. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-09-2021

Journalnr: 20/0077875
Skattepligt til Danmark
Klagen vedrører fuld skattepligt, Danmark som domicilland og nedsat befordringsfradrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-09-2021

Journalnr: 20/0007505
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-09-2021

Journalnr: 16/1092372
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-09-2021

Journalnr: 18/0002035
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomsten. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-08-2021

Journalnr: 17/0992128
Skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af resultat af virksomhed. Landsskatteretten hjemviser delvist sagen forstå vidt angår fradrag for udgifter og stadfæster i øvrigt.
Afsagt: 10-08-2021

Journalnr: 17/0990188
Udgifter til valutakøb
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til valutakøb vedrørende bilag uden identifikation af kunden / leverandøren. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-08-2021

Journalnr: 20/0007246
Værdi af gave
Klagen vedrører opgørelse af værdi af ejendom ved gaveoverdragelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-08-2021

Nyt fra EU-domstolen

Indstillinger

C-342/20 Etableringsfrihed Veronsaajien oikeudenvalvontayksikkö (Exonération des fonds d’investissement contractuels)

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - skattelovgivning - indkomstskat for juridiske personer - investeringsfond - skattetransparent enhed - hybrid enhed - investeringer i fast ejendom og/eller ejendomsselskaber i en anden medlemsstat - mekanisme for skattemæssig transparens - krav om oprettelse i henhold til aftale - udelukkelse af investeringsfonde, der er oprettet i henhold til vedtægter - restriktion - sammenlignelighed - begrundelse - foreligger ikke

Generaladvokatens indstilling:

Artikel 63 TEUF og 65 TEUF skal fortolkes således, at et krav i en medlemsstats skattelovgivning, hvorefter en investeringsfond skal være oprettet i henhold til aftale for at kunne betragtes som skattemæssigt transparent, er i strid med de frie kapitalbevægelser, for så vidt som det udelukker investeringsfonde, der er oprettet i henhold til vedtægter i andre medlemsstater, selv om disse fonde med hensyn til transparens er objektivt sammenlignelige med fonde, der er oprettet ved aftale.