SkatteMail 2021, uge 37

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586


 

Indhold

Artikler og interessante links
Afviklingen af moms- og A-skattelån
Dækningsafgiften for erhvervsejendomme hæves med 30 % i 2022
Flere og flere virksomheder bruger aktieløn
Spaltning af selskab kan føre til efterregning på gaveafgift
Hvidvask, SKAT, kontrol og resultater - skærpet indsat mod hvidvask virker
Newsletter: Update on the recent developments of the FTA work programme, August 2021
Stutterivirksomhed anset som erhvervsmæssig virksomhed
Hvornår kan der anmodes om genoptagelse af en tidligere selvangivelse?

SKM-meddelelse
Pålæg om oplysningspligt efter skattekontrollovens § 62 - Deleøkonomiplatform

Styresignaler
Styresignal - genoptagelse - tonnageskat - nettofinansindtægter og -udgifter fra varedebitorer og varekreditorer

Bindende svar
Aktieløn - aktieindkomst - beskatningstidspunkt

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

BDO

Afviklingen af moms- og A-skattelån

De små virksomheder skal indenfor en periode på kun otte måneder til næste år finde penge til betaling af 2,5 års moms. Dem, der ikke kan betale deres gæld, kan få en afdragsordning hos Skattestyrelsen, men højst for 24 måneder

BDO

Dækningsafgiften for erhvervsejendomme hæves med 30 % i 2022

Medmindre kommunerne beslutter sig for at nedsætte deres dækningsafgiftssatser, vil ejerne af visse erhvervsejendomme til næste år skulle betale hele 800 mio. kr. mere i dækningsafgift end i år.

BDO

Flere og flere virksomheder bruger aktieløn

Selvom de danske regler for aktieløn er blevet meget bedre, så er de ikke på niveau med reglerne i fx Sverige, hvor aktieoptioner til medarbejdere i startups indenfor visse brancher er helt skattefrie.

BDO

Spaltning af selskab kan føre til efterregning på gaveafgift

Reglerne om skattefri spaltning af selskaber er et fantastisk redskab, når et holdingselskab fx ønskes delt således, at hver aktionær får sit eget selskab

Dansk Revision

Hvidvask, SKAT, kontrol og resultater - skærpet indsat mod hvidvask virker

4.200 kontroller mod hvidvask i perioden fra 2018 til 2020 har resulteret i skatteopkrævninger for i alt 1,5 milliarder kroner. Kontrollerne har ført til en ændret skattepligtig indkomst eller moms i 89 pct. af tilfældene. Reguleringerne betyder, samtidig, at SKAT har udsendt regninger for 319 millioner kroner i perioden.

OECD

Newsletter: Update on the recent developments of the FTA work programme, August 2021

This newsletter provides an update on the recent developments of the FTA work programme and covers the following topics: Tax Administration 3.0 (update and next steps); update on COIs and Network; COVID-19 related work; ERM Maturity Model publication; Capacity Building; ICAP; and more.

TVC Advokatfirma

Stutterivirksomhed anset som erhvervsmæssig virksomhed

Landsskatteretten har igen anset stutterivirksomhed som erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende – syn og skøn blev afgørende for sagens resultat

TVC Advokatfirma

Hvornår kan der anmodes om genoptagelse af en tidligere selvangivelse?

Landsskatteretten har i to afgørelser fundet, at anvendelse eller mangel på anvendelse af en valgbestemmelse ikke i sig selv udelukker anvendelsen af genoptagelsesreglerne, da genoptagelsesreglerne regulerer opgørelsen af indkomsten, imens omvalgsreglerne vedrører det trufne valg.

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKM-meddelelse: Pålæg om oplysningspligt efter skattekontrollovens § 62 - Deleøkonomiplatform

SKM2021.475.SKTST

Skatterådet fulgte Skattestyrelsens indstilling om, at der efter Skattekontrollovens § 62 gives Skattestyrelsens tilladelse til at indhente oplysninger hos en deleøkonomiplatform om ikke-identificerede, fysiske og juridiske personers anvendelse af platformen.

 

Styresignal: Styresignal - genoptagelse - tonnageskat - nettofinansindtægter og -udgifter fra varedebitorer og varekreditorer

SKM2021.477.SKTST

Styresignalet beskriver ny praksis og mulighed for genoptagelse af skatteansættelse i relation til finansielle nettoindtægter og -udgifter fra varedebitorer og -kreditorer i tonnagebeskattede selskaber.

 

Bindende svar: Aktieløn - aktieindkomst - beskatningstidspunkt

SKM2021.476.SR

Skatterådet bekræftede, at medarbejdere hos Spørger, der deltog i medarbejderaktieprogrammet MAP, skattemæssigt skulle anses som ejere af Matching Shares og Investment Shares deponeret i MAB, og at indkomst fra Matching Shares og Investment Shares skulle behandles som aktieindkomst.

Skatterådet bekræftede videre, at medarbejdere hos Spørger, der deltog i MAP, skattemæssigt ansås for ejere af Fractional Shares. Skatterådet kunne dog ikke bekræfte, at indkomsten fra Fractional Shares for medarbejderne skulle behandles som aktieindkomst.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at ligningslovens § 7 P fandt anvendelse ved medarbejdernes deltagelse i MAP. Der blev herved henset til, at vederlaget ikke var entydigt identificeret i aftalen, og at betingelsen i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 1), derfor ikke var opfyldt. Ligningslovens § 7 P kunne derfor ikke anvendes på Matching Shares.

Det var rådets vurdering, at ligningslovens § 7 P heller ikke kunne anvendes på Investment Shares og Fractional Shares, da der ikke var indgået en aftale om anvendelse af ligningslovens § 7 P. Det var videre rådets opfattelse, at ligningslovens § 7 P ikke kunne anvendes på Fractional Shares, da disse ikke kunne anses for aktier omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Derfor var der ikke tale om vederlag i form af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier.

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 18/0012970
Afskrivninger på driftsmidler
Klagen vedrører ændring af skattemæssige afskrivninger på driftsmidler. Landsskatteretten ændrer afgørelsen i overvejende grad.
Afsagt: 03-08-2021

Journalnr: 20/0068563
Beskatning af indbetalinger og overførsler
Klagen skyldes, at kontantindbetalinger og bankoverførsler er anset for skattepligtig. Landsskatteretten anser afgørelsen for ugyldig i overvejende grad.
Afsagt: 03-08-2021

Journalnr: 17/0991900
Diverse fradrag
Klagen vedrører nægtet fradrag for varekøb, arbejdstøj, udgifter der ikke er dokumenteret ved bilag, udgifter der ikke er dokumenteret betalt elektronisk, el, vand, gas og hybrid samt telefonudgifter. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 10-08-2021

Journalnr: 16/0249280
Forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører forhøjelse af skattepligtig indkomst primært baseret på bevægelser på bankkonto. LSER nedsætter forhøjelsen i overvejende grad.
Afsagt: 03-08-2021

Journalnr: 20/0075504
Forskerskatteordningen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om beskatning efter forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens §§ 48 E-F. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-08-2021

Journalnr: 16/0947432
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud i stutteri. Landsskatteretten anser virksomheden for erhvervsmæssigt drevet.
Afsagt: 05-08-2021

Journalnr: 20/0022398
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet anmodning om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2016 efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, for så vidt angår manglende afskrivninger på udviklingsomkostninger efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, og har som følge heraf ikke anset selskabet for berettiget til udbetaling af skattekredit. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse.
Afsagt: 03-08-2021

Journalnr: 19/0026996
Hensættelser til erstatninger½
Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for hensættelser til erstatninger, og har fundet at en forsikringssum udgør en indtægt for selskabet i klageåret. Landsskatteretten finder, at der ikke kan godkendes fradrag for hensættelser til erstatninger, men at den forventede forsikringssum på 12,5 mio. kr. ikke skal indtægtsføres i indkomståret. Selskabets subsidiære påstand tages således til følge.
Afsagt: 17-08-2021

Journalnr: 19/0066746
Medarbejderaktier
Klagen vedrører beskatning af personlig indkomst i form af yderligere vederlag ved udnyttelse af køberet til medarbejderaktier. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-08-2021

Journalnr: 18/0004880
Rette indkomstmodtager
Sagen vedrører, om indtægt fra kørsel skal beskattes hos klageren eller hos ApS. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 23-08-2021

Journalnr: 20/0003918
Skattepligt til Danmark
Klagen vedrører fuld skattepligt til Danmark som domicilland og nægtet befordringsfradrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-08-2021

Journalnr: 19/0109642
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomst baseret på pengeoverførsler til udlandet og indsætninger via pengeautomat og indbetalinger på klagerens konto. LS nedsætter forhøjelsen med et mindre beløb.
Afsagt: 17-08-2021

Journalnr: 19/0074582
Socialsikringsbidrag og logi
Klagen vedrører nægtet fradrag for obligatorisk socialsikringsbidrag og for merudgifter til logi. Landsskatteretten godkender delvist fradrag for socialsikringsbidrag.
Afsagt: 26-08-2021

Journalnr: 20/0059340
Yderligere omsætning og ikke godkendte fradrag
Klagen vedrører forhøjelse af resultat af virksomhed efter opgørelse af yderligere omsætning og ikke godkendte fradrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-08-2021

Journalnr: 20/0006525
Yderligere overskud
Klagen vedrører beskatning af yderligere overskud af virksomhed og anden personlig indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-08-2021

Journalnr: 19/0067118
Yderligere overskud
Klagen vedrører opgørelse af yderligere overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-08-2021

Journalnr: 21/0013512
Gældseftergivelse
Klagen skyldes, at Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-08-2021

 

Nyt fra EU-domstolen

Indstillinger
C-394/20 Frie kapitalbevægelser Finanzamt V (Successions - Abattement partiel og déduction des parts réservataires)

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - de frie kapitalbevægelser - artikel 63 TEUF og 65 TEUF - arveafgift - national lovgivning om arveafgift - forskellig behandling af hjemmehørende og ikke-hjemmehørende - begrænset arveafgiftspligt - fast ejendom beliggende i indlandet - proportionalt bundfradrag for ikke-hjemmehørende - restriktion - foreligger ikke - national lovgivning, der ikke fastsætter ret for ikke-hjemmehørende personer til fradrag af til tvangsarv knyttede passiver - manglende økonomisk tilknytning til den beskattede formue - restriktion - begrundelse - foreligger ikke

Generaladvokatens indstilling:

1) Artikel 63, stk. 1, TEUF og artikel 65 TEUF skal fortolkes således, at disse bestemmelser ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning vedrørende arveafgift, som i tilfælde af delvis arveafgiftspligt, der er begrænset til fast ejendom beliggende i indlandet, som finder anvendelse, når hverken arvelader eller arvingen var bosiddende på denne medlemsstats område på tidspunktet for dødsfaldet, fastsætter et personligt bundfradrag beregnet proportionalt med den del af formuen, hvoraf der skal svares arveafgift til den omhandlede medlemsstat i forhold til samtlige formueaktiver, mens dette bundfradrag ikke er begrænset i tilfælde af fuld arveafgiftspligt af denne formue, som finder anvendelse, hvis enten arvelader eller arvingen på tidspunktet for dødsfaldet var hjemmehørende i den omhandlede medlemsstat.

2) Artikel 63, stk. 1, TEUF og artikel 65 TEUF skal fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for en medlemsstats lovgivning vedrørende beregningen af arveafgift, som i tilfælde af arveafgiftspligt, der er begrænset til fast ejendom beliggende i indlandet, hvilken begrænsning finder anvendelse, når hverken arvelader eller arvingen var bosiddende på denne medlemsstats område på tidspunktet for dødsfaldet, bestemmer, at forpligtelser vedrørende tvangsarv ikke kan fradrages, selv proportionalt, fra værdien af erhvervelse som følge af dødsfald, mens værdien af disse forpligtelser kan fratrækkes fuldt ud i tilfælde af fuld arveafgiftspligt, hvilket er tilfældet, hvis enten arvelader eller arvingen var hjemmehørende på tidspunktet for dødsfaldet i den nævnte medlemsstat.


Lovtidende

Bekendtgørelse af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven), LBK nr 1820 af 16/09/2021. Udstedt af Skatteministeriet

Høringsportalen

Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven(Bedre vilkår ved anvendelse af refusionsordningen for sandsugere)
Oprettelsesdato: 15-09-2021
Høringsfrist: 07-10-2021

Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven og kursgevinstloven
Oprettelsesdato: 15-09-2021
Høringsfrist: 06-10-2021

Forslag til lov om ændring af lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 og lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19
Oprettelsesdato: 16-09-2021
Høringsfrist: 23-09-2021

Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven, lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love
Oprettelsesdato: 17-09-2021
Høringsfrist: 15-10-2021

 

Nyt fra Folketinget

Almindelig del

Bilag

Bilag 319

Orientering om høring af nyt element i lovforslag om ændring af pensionsskatteloven m.v.

Bilag 320

Lovudkast: Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven(Bedre vilkår ved anvendelse af refusionsordningen for sandsugere)

Bilag 322

Henvendelse af 15/9-21 fra Forsikring & Pension om bemærkninger til regeringens forslag om afskaffelse af modregning af partners arbejdsindkomst i ægtefællers førtids-, senior- og folkepension

Bilag 330

Materiale fra møde med VP Securities A/S den 16. september 2021

Bilag 332

Lovudkast: Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven, lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love (Sanktioner for manglende indsendelse af oplysninger og tiltag til bekæmpelse af sort økonomi og stråmandskonstruktioner m.v. som led i udmøntning af aftale om en styrket skattekontrol – etape 2)

Bilag 333

Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 og lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19

Spørgsmål og svar

Spm. 635

Vil ministeren i forlængelse af justitsministerens svar på SAU alm. del - spørgsmål 495 forklare, hvordan neobanker benytter såkaldte opsamlingskonti ved elektroniske overførsler uden at overtræde regler om kundekendskabsprocedurer?  Svar  

Spm. 636

Vil ministeren oplyse, hvor mange agenter, der vil kunne betegnes som hawala-agenter, der er registreret ved Finanstilsynet?  Svar  

Spm. 651

Vil ministeren i forlængelse af orienteringen om kontrolindsatsen mod hvidvask, jf. SAU alm. del – bilag 300, specificere arten af de reguleringer, der er foretaget i første halvår af 2021 og samtidig oplyse, hvor stor en andel af de skatteopkrævninger for i alt 1,5 mia. kr., som blev resultatet af kontrolindsatsen for perioden 2018-2020, der rent faktisk er betalt? Endelig bedes ministeren oplyse, hvorvidt der er nogle fælles karakteristika mellem de personer, som der er foretaget reguleringer for, og i givet fald hvilke.  Svar  

Spm. 656

Vil ministeren redegøre for, hvordan provenuet fra bo- og gaveafgiften på erhvervsaktiver (de aktiver, der i årene 2016-19 var omfattet af nedsat bo-/gaveafgift) har udviklet sig i perioden 2012-2020?  Svar  

Spm. 657

Vil ministeren redegøre for, hvad provenueffekten skønnes at være, såfremt bo- og gaveafgiften på erhvervsaktiver (de aktiver, der i perioden 2016-19 var omfatte af en reduceres sats) sænkes med henholdsvis 5 pct.point, 10 pct.point og 15 pct.point (afskaffelse)? Provenuet bedes opgjort, umiddelbart, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd.  Svar  

Spm. 668

Er der afsat midler i finanslovsforslaget 2022 til afskrivninger på de lån, staten har stillet til rådighed under COVID-19? Og i bekræftende fald hvor store midler og hvor i finanslovsforslaget fremgår dette?  Svar  

Spm. 690

Mener ministeren, at det er rimeligt, at skadelidte, der får erstatning i lyset af bagudrettet tilgodehavende, som opdages med baggrund i fejl begået af myndighederne, derefter af Skatteforvaltningen bliver pålagt procenttillæg og morarenter af beløb, der lægges på de respektive år?  Svar  

Spm. 692

Vil ministeren redegøre for de provenumæssige konsekvenser ved at fritage land- og skovbrug, herunder bortforpagtning af landbrugsjord, for lagerbeskatning?  Svar  

Spm. 693

En barriere for den grønne omstilling af danske andelsselskaber kan være, at de efter gældende regler tvinges ud af deres andelsbeskatning, hvis de som led i den grønne omstilling producerer el via vedvarende energi fra f.eks. solceller til egenproduktion eller opstiller ladestandere til kunder og medarbejderes elbiler. Vil ministeren redegøre for konsekvenserne af og mulighederne for at ændre selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2e, så andelsselskaber, der producerer, distribuerer eller handler med vedvarende energi med en samlet installerede effekt på over 25kW, kan fortsætte som andelsbeskattet?  Svar  

Spm. 694

Vil ministeren som opfølgning på SAU alm. del – spørgsmål 576 oplyse om EU's crowdfundingforordning vil muliggøre brug af crowdfunding til kapitalrejsning til anpartsselskaber i Danmark, som flere af vores nabolande i dag tillader? I benægtende fald bedes ministeren redegøre for, hvorfor regeringen ikke vil muliggøre dette.  Svar  

Spm. 695

Vil ministeren i forlængelse af den tekniske gennemgang af principaftalen i OECD om beskatning af den digitale økonomi, jf. SAU alm. del – bilag 324, redegøre for, hvilke lande der ikke har tiltrådt aftalen?  Svar  

Spm. 696

Vil ministeren i forlængelse af den tekniske gennemgang af principaftalen i OECD om beskatning af den digitale økonomi, jf. SAU alm. del – bilag 324, redegøre for regeringens holdning til de foreslåede undtagelser i henholdsvis spor 1 og 2 i principaftalen i OECD om beskatning af den digitale økonomi?  Svar  

Spm. 697

Vil ministeren i forlængelse af den tekniske gennemgang af principaftalen i OECD om beskatning af den digitale økonomi, jf. SAU alm. del – bilag 324, redegøre for, hvor mange og hvilke danske selskaber der forventes at blive omfattet af omfordeling af beskatningsretten (spor 1) i principaftalen i OECD om beskatning af den digitale økonomi, hvis grænsen for den globale omsætning fastsættes til henholdsvis 10 mia. EUR og 20 mia. EUR?  Svar  

Spm. 698

Vil ministeren i forlængelse af den tekniske gennemgang af principaftalen i OECD om beskatning af den digitale økonomi, jf. SAU alm. del – bilag 324, redegøre uddybende for baggrunden for, at rederier undtages i principaftalen i OECD om beskatning af den digitale økonomi?  Svar  

Spm. 699

I udkast til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven (Fastsættelse af dækningsafgiftspromiller, stigningsbegrænsning for foreløbig opkrævning af dækningsafgift og tilpasninger vedrørende de nye ejendomsvurderinger m.v.), jf. SAU alm. del – bilag 318, beskrives det, hvordan de nye satser for dækningsafgift (pålagt de nye skattebaser) vil føre til et samlet kommunalt merprovenu fra dækningsafgiften i 2022 på ca. 30 pct. sammenlignet med 2021. I den oprindelige boligskatteaftale fra 2017 er anført følgende om fordelingen af dette merprovenu (og det øvrige dækningsafgiftsprovenu) mellem kommuner med dækningsafgift: ”Fordelingen pr. kommune sker på baggrund af den enkelte kommunes andel af det forventede samlede erhvervsdækningsafgiftsprovenu i 2020, hvis de nye beskatningsgrundlag havde fået lov til at slå fuldt igennem i 2020.” (i den oprindelige aftale, var det forudsat at de nye dækningsafgifter skulle have effekt fra 2020). Kan ministeren i forlængelse heraf bekræfte, at det ikke længere er muligt at foretage den beregning, der i aftalen var forudsætningen for fordelingen af dækningsafgiftsprovenuet mellem kommunerne (det er ikke muligt at fastslå, hvad den enkelte kommune ville have fået i provenu, hvis der alene havde været tale om en ny vurdering af det oprindelige beskatningsgrundlag for dækningsafgiften (= forskelsværdien) kombineret med uændrede satser)? Endvidere bedes ministeren oplyse, hvilket princip, har regeringen i udkastet til lovforslaget, forudsat erstatter det aftalte princip for fordelingen af det forudsatte dækningsafgiftsprovenu mellem kommunerne.  Svar  

Spm. 700

I udkast til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven (Fastsættelse af dækningsafgiftspromiller, stigningsbegrænsning for foreløbig opkrævning af dækningsafgift og tilpasninger vedrørende de nye ejendomsvurderinger m.v.), jf. SAU alm. del – bilag 318, lægges der op til, at kommuner med dækningsafgift får tildelt en ny dækningsafgiftspromille ved lov, som vil give dem et højere dækningsafgiftsprovenu i 2022 sammenlignet med 2021. Vil ministeren redegøre for, hvordan en kommunalbestyrelse i en ”dækningsafgiftskommune” skal agere, såfremt kommunalbestyrelsen ikke ønsker at opkræve et højere provenu fra dækningsafgiften i 2022 sammenlignet med 2021?  Svar  

Spm. 701

En række kommuner (bl.a. Næstved, Holbæk og Odense) har aftalt – eller synes at være på vej til at aftale – en afskaffelse af dækningsafgiften fra årsskiftet. Kan ministeren bekræfte, at disse kommuner (ligesom kommuner der i 2019 ikke opkræver dækningsafgift) ikke vil få tildelt en dækningsafgiftspromille for 2022 (promillen vil være 0)?  Svar  

Spm. 702

Kan ministeren bekræfte, at det vil være muligt ved lov at vedtage de dækningsafgiftspromiller, som ville give de enkelte ”dækningsafgiftskommuner” et uændret provenu i 2022 sammenlignet med 2021 og samtidig give kommunerne tilladelse til at hæve disse promiller i perioden 2023-28, således at de hver især – hvis de ønsker det – kan få det merprovenu, der er forudsat i den oprindelige boligaftale fra 2017 (kommuner, der har besluttet at sænke dækningsafgiftspromillen i 2022 sammenlignet med 2021 skal selvfølgelig tildeles en tilsvarende lavere ny promille)?  Svar  

Spm. 703

I den oprindelige boligaftale fra 2017 indgik ingen skatterabat for virksomhedernes betaling af dækningsafgift ved overgangen til nye vurderinger. Dermed var der i princippet ingen grænse for, hvor meget den enkelte virksomhed kunne stige i dækningsafgift ved overgangen til nye vurderinger, men dette var dog begrænset af, at beskatningsgrundlaget for dækningsafgiften (forskelsværdi) forblev uændret (om end opdateret efter de nye vurderinger). Kan ministeren bekræfte, at det faktum, at det i mellemtiden er aftalt at ændre beskatningsgrundlaget fra forskelsværdi til grundværdi, øger sandsynligheden for, at enkelte virksomheder vil opleve drastisk forandrede dækningsafgifter, og at det ikke er umuligt, at få uheldige virksomheder vil opleve, at deres betaling af dækningsafgift bliver 5- eller 10-doblet fra 2021 til 2022?  Svar  

Spm. 704

Kan ministeren bekræfte, at det ville være muligt at lave en skatterabat for dækningsafgiften for erhvervsejendomme på samme måde, som der er aftalt for grundskylden? Endvidere bedes ministeren bekræfte, at det vil være muligt at sammentænke de to skatterabatter, sådan at virksomheder, der oplever et fald i dækningsafgiften, ville kunne få dette modregnet i en evt. (senere) grundskyldsskatterabat grundet stigende grundskyld og tilsvarende for virksomheder, der oplever stigende dækningsafgift (nu) men faldende grundskyld (senere). Endelig bedes ministeren bekræfte, at det uden en skatterabat for dækningsafgiften (som er sammentænkt med grundskyldskatterabatten) er muligt, at nogle virksomheder vil opleve at nyde godt af både faldende dækningsafgift (nu) og en grundskyldsskatterabat (sanere) trods samlet set lavere beskatning.  Svar  

Spm. 705

Vil ministeren i forlængelse af den tekniske gennemgang af principaftalen i OECD om beskatning af den digitale økonomi, jf. SAU alm. del – bilag 324, om principaftalen i OECD om beskatning af den digitale økonomi, vil medfører dobbeltregulering ved implementering i dansk ret, herunder i forhold til CFC-reglerne, de defensive foranstaltninger mod landene på EU’s liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner (sortlisten) m.v.? I bekræftende fald bedes ministeren oplyse, hvorledes dette vil blive håndteret.  Svar