SkatteMail 2021, uge 36

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586


 

Indhold

Artikler og interessante links
Tilbagebetaling af rentefrie moms- og A-skattelån
Covid-19: Sikret tryghed om udfasning af erhvervslivets milliardlån
Regeringen har offentliggjort sit første udspil i den nye reformkurs
Reaktionsfristen ved gaveanmeldelser


Kapitalafkastsatsen og rentekorrektionssatsen for 2021
Udkast til styresignal - Ændring og præcisering af praksis for inddrivelse af tvangsbøder

Bindende svar
Ligningslovens § 8 N - aktiveret lønudgift
Læger - selvstændig erhvervsvirksomhed - lønmodtager
Spildevandsforsyningsselskab - klimatilpasningsprojekt - afskrivninger og fradrag efter statsskatteloven
Tinglysningsafgift - Afgiftsnedsættelse - Omdannelse af ejendom
Skattemæssigt hjemsted - DBO - Tyskland
Fast driftssted, hjemmekontor

Afgørelser
Spaltning - Forhøjelse af gaveafgift
Anmodning om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen - Manglende afskrivninger på udviklingsomkostninger
Fritagelse for betaling af renter og gebyr tilskrevet skattekontoen
Afslag på genoptagelse af den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2005
Afslag på ordinær genoptagelse samt afslag på ændring af afskrivningssatsen
Afslag på anmodning om omvalg af indkomstansættelsen vedrørende den skattemæssige behandling af forsøgs- og forskningsudgifter samt udbetaling af skattekredit.
Skattemæssigt virkningstidspunkt ved beregningen af skatter og afgifter i forbindelse med ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingen
Beregnet gaveafgift
Afslag på godtgørelse af tinglysningsafgift
Fritagelse for betaling af afgifter for foreløbige fastsættelser af A-skat og AM-bidrag

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
1 dom

Lovstof
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del


 

Artikler og interessante links

BDO

Tilbagebetaling af rentefrie moms- og A-skattelån

Under corona har virksomheder haft mulighed for at optage rentefrie moms- og A-skattelån – og de skal snart tilbagebetales. De første momslån skulle oprindeligt tilbagebetales 1. november 2021, men der er nu indgået en politisk aftale, som justerer enkelte tilbagebetalingsfrister.


Dansk Revision

Covid-19: Sikret tryghed om udfasning af erhvervslivets milliardlån

Et bredt flertal af Folketingets partier er blevet enige om at udskyde tilbagebetalingsfristerne for to Corona-lån til 1. april 2022. Samtidig udvides perioden for afdragsordninger hos Skatteforvaltningen til 24 måneder.


PwC

Regeringen har offentliggjort sit første udspil i den nye reformkurs

Med et fokus på at få flere i arbejde foreslår regeringen flere skatte- og afgiftsændringer for både personer og for erhvervslivet. Læs mere om de foreslåede...


TVC Advokatfirma

Reaktionsfristen ved gaveanmeldelser

I en nyere afgørelse fra Landsskatteretten er det blevet fastslået, at Skattestyrelsen har været for restriktiv i sin fortolkning af, hvad der er omfattet af reaktionsfristen efter boafgiftslovens § 27, stk. 2.


Indholdsfortegnelse 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

: Kapitalafkastsatsen og rentekorrektionssatsen for 2021

SKM2021.472.SKTST

Kapitalafkastsatsen for 2021 er 0 pct. Rentekorrektionssatsen for 2021 er 3 pct.


Indholdsfortegnelse 

Udkast til styresignal: Udkast til styresignal - Ændring og præcisering af praksis for inddrivelse af tvangsbøder

20-0626602

Beskrivelse af ændring og præcisering af praksis for håndtering af tvangsbøder under inddrivelse, herunder tilskrivning af renter, beregning af retsafgift ved udlæg og placering i dækningsrækkefølgen.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Ligningslovens § 8 N - aktiveret lønudgift

SKM2021.473.SR

Spørger havde afholdt lønudgifter, der ville skulle indgå i anskaffelsessummen for en bygning, der var påtænkt at huse nye produktionsfaciliteter, måtte byggeprojektet blive realiseret. Projektet var udskudt, men ikke endeligt opgivet.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at de aktiverede lønudgifter på nuværende tidspunkt kunne fradrages ved indkomstopgørelsen efter bestemmelsen i ligningslovens § 8 N. Fradrag kunne først ske, når byggeprojektet måtte anses endeligt opgivet.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Læger - selvstændig erhvervsvirksomhed - lønmodtager

SKM2021.471.SR

H1 havde indgået en samarbejdsaftale med et privathospital om varetagelse af undersøgelser og kirurgiske behandlinger af patienter. H1 var ejet ligeligt af H2 og H3, som var ejet af henholdsvis A og B. Skatterådet kunne bekræfte, at H1 fortsat kunne anses at være rette indkomstmodtager til honorarer, der blev oppebåret fra G1 i henhold til den foreliggende samarbejdsaftale. Skatterådet lagde særligt vægt på, at H1 var forpligtet til at afholde udgifter til udstyr, vedligeholdelse og vareforbrug, som beløb sig til væsentlig mere, end hvad der var sædvanligt i et lønmodtagerforhold. Derudover havde H1en større instruktionsbeføjelse, end det var sædvanligt i lønmodtagerforhold.

Skatterådet kunne tillige bekræfte, at H1 fortsat kunne udbetale honorarer til underleverandørerne H2 og H3 som rette indkomstmodtagere.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Spildevandsforsyningsselskab - klimatilpasningsprojekt - afskrivninger og fradrag efter statsskatteloven

SKM2021.468.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at afholdte anlægsomkostninger vedrørende et klimatilpasningsprojekt, hvor ejerskabet til anlæggene ikke var hos forsyningsselskabet, kunne aktiveres og afskrives efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der var lagt vægt på, at betingelsen om, at aktivernes værdi forringes ved brugen, var opfyldt, idet det var oplyst, at anlæggene havde en gennemsnitlig teknisk levetid på 50 år. Det omhandlede klimatilpasningsprojekt måtte desuden anses at være omfattet af bestemmelsen i afskrivningslovens § 5 C, stk. 2, nr. 1, idet formålet med projektet var at kunne lagre regnvandet i anlæggene. Spørger ville derfor kunne have afskrevet på anlæggene efter denne bestemmelse, såfremt Spørger havde været ejer af anlæggene. Udgifterne forbundet med etableringen af klimatilpasningsprojektet kunne desuden indregnes i de betalinger, der blev opkrævet hos forbrugerne, og der var dermed en direkte og umiddelbar forbindelse mellem udgifterne til etablering af klimatilpasningsprojektet og erhvervelsen af den skattepligtige indkomst. Skatterådet kunne tillige bekræfte, at afholdte løbende årlige omkostninger til drift og vedligeholdelse vedrørende de omhandlede anlæg kunne fradrages efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der var lagt vægt på, at Spørger kunne indregne drifts- og vedligeholdelsesudgifterne forbundet med klimatilpasningsprojektet i de betalinger, der var opkrævet hos forbrugerne, og der var således en direkte og umiddelbar forbindelse mellem de løbende drifts- og vedligeholdelsesudgifter til klimatilpasningsprojektet og erhvervelsen af den skattepligtige indkomst.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Tinglysningsafgift - Afgiftsnedsættelse - Omdannelse af ejendom

SKM2021.465.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at omdannelsen fra et a.m.b.a. til en forening var omfattet af tinglysningsafgiftslovens bestemmelse om adkomstændringer ved selskabers m.v. fusion, fission, omdannelse eller tilførsel af aktiver til sådanne selskaber. A.m.b.a.'et og foreningen var omfattet af begrebet "selskaber mv." i tinglysningsafgiftsloven. Der var tale om en ændring af praksis på baggrund af Højesterets dom offentliggjort i SKM2021.110.HR.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Skattemæssigt hjemsted - DBO - Tyskland

SKM2021.461.SR

Da spørger var fuldt skattepligtig i både Danmark og Tyskland, skulle der tages stilling til, i hvilket af de to lande han havde skattemæssigt hjemsted.

Skatterådet fandt, at spørgers personlige interesser talte for, at spørger skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark, da det var Danmark, hvor hans hustru og børn boede, og hvor hans familieliv hovedsageligt var. Spørgers økonomiske interesser derimod talte for, at spørger skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Tyskland, da spørgers indtægter alene kom fra Tyskland.

Skatterådet fandt efter en samlet konkret vurdering, at det ikke kunne afgøres, i hvilket stat spørgeren havde midtpunkt for sine livsinteresser.

Spørger skulle derfor anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis havde ophold. Efter det oplyste opholdte spørger sig hyppigere i Tyskland end i Danmark.

Skatterådet fandt på denne baggrund, at spørger måtte anses for at være hjemmehørende i Tyskland, da det var den stat, hvor han sædvanligvis havde ophold.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Fast driftssted, hjemmekontor

SKM2021.458.SR

Skatterådet bekræftede, at Spøger ikke fik fast driftssted i Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, som følge af medarbejderens aktivitet i Danmark. Medarbejderen ville arbejde 1 dag om ugen fra sin private bopæl i Danmark i de første 18 måneder af ansættelsen. Derefter flyttede medarbejderen til x-land med familien, og fortsatte arbejdet dér på Spørgers kontor.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Spaltning - Forhøjelse af gaveafgift

SKM2021.470.LSR

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens besvarelse af et spørgsmål om forhøjelse af gaveafgiften fra 6 % til 15 %. Skattestyrelsen kunne i svaret ikke bekræfte, at spaltningen af et selskab ikke ville medføre en forhøjelse af gaveafgiften fra 6 % til 15 % på gaven fra far til søn, som var ydet i juli 2019. Den skattefri ophørsspaltning af selskabet havde den konsekvens, at faren og sønnen hver fik et holdingselskab, hvor farens holdingselskab efter spaltningen ejede datterselskaberne, mens sønnens holdingselskab efter spaltningen ejede likvider og tilgodehavender. Landsskatteretten begrundede afgørelsen med, at en skattefri omstrukturering som udgangspunkt ikke er omfattet af boafgiftslovens § 23 b, stk. 1, jf. § 23 b, stk. 2, 2. pkt., men at det fremgår af § 23 b, stk. 1, at bestemmelsen også omfatter indirekte overdragelser af virksomheden. Da den skattefrie ophørsspaltning af selskabet indirekte havde som konsekvens, at sønnen ikke længere fortsat var indirekte ejer af virksomheden, men alene ejer af en passiv formue i form af likvider og tilgodehavender, var det med rette, at virksomheden indirekte blev anset for afstået i medfør af boafgiftslovens § 23 b, stk. 1, som udover en direkte aktieoverdragelse også omfatter en indirekte overdragelse af virksomheden. Landsskatteretten anførte endvidere, at den påtænkte ophørsspaltning af selskabet, der skattemæssigt skulle have virkning med tilbagevirkende kraft pr. 1. januar 2019, måtte ses i sammenhæng med gaveoverdragelsen, der fandt sted i juli 2019. Ved det samlede arrangement blev således opnået, at sønnen modtog en gave i form af en passiv formue til en nedsat gaveafgift, som efter lovgivers hensigt alene er tiltænkt overdragelse af reelle erhvervsvirksomheder.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Anmodning om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen - Manglende afskrivninger på udviklingsomkostninger

SKM2021.469.LSR

Et selskab havde i en årrække afholdt udgifter til udvikling af et app-styret låsesystem. I årene inden det påklagede indkomstår havde selskabet straksafskrevet udgifterne som forsøgs- og forskningsudgifter efter ligningslovens § 8 B, stk. 1. I det påklagede indkomstår skiftede selskabet revisor, der ikke var opmærksom på muligheden for at straksafskrive udgifterne efter ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Selskabet blev senere opmærksom på muligheden for udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X. Revisoren anmodede herefter Skattestyrelsen om at genoptage selskabets skatteansættelse for indkomståret 2015 for så vidt angik de manglende straksafskrivninger efter ligningslovens § 8 B, stk. 1. Skattestyrelsen afviste at genoptage skatteansættelsen, da selskabet efter Skattestyrelsens opfattelse havde foretaget et bindende valg ved at afskrive de afholdte udgifter med 0 %, hvorfor skatteforvaltningslovens regler om genoptagelse ikke kunne finde anvendelse. Det var desuden Skattestyrelsens opfattelse, at en ændring af afskrivningsprocenten kun kunne ændres ved omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, men at betingelserne herfor ikke var opfyldt.

Landsskatteretten fandt, at anvendelse eller mangel på anvendelse af en valgbestemmelse ikke i sig selv kunne udelukke anvendelse af genoptagelsesreglerne, da genoptagelsesreglerne regulerede opgørelsen af indkomsten, mens omvalgsreglerne vedrørte det trufne valg. Det var herefter Landsskatterettens vurdering, at genoptagelsesreglerne kunne anvendes, såfremt det måtte anses som sandsynliggjort, at der var sket en fejl ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Efter en samlet vurdering fandt Landsskatteretten, at selskabet havde tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de på selvangivelsestidspunktet havde til hensigt at straksafskrive de afholdte udviklingsomkostninger i henhold til ligningslovens § 8 B, stk. 1, men at afskrivningerne ikke var sket på grund af en fejl fra revisors side. Landsskatteretten fandt, at der kunne ske ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Fritagelse for betaling af renter og gebyr tilskrevet skattekontoen

SKM2021.464.LSR

Sagen drejede sig om fritagelse for betaling af renter og gebyrer tilskrevet skattekontoen. Landsskatteretten fandt, at det følger af ordlyden og forarbejderne til den dagældende bestemmelse i opkrævningslovens § 16 a, stk. 6, at en negativ angivelse skal krediteres på skattekontoen, når Skattestyrelsen modtager virksomhedens negative angivelse og har mulighed for at opgøre angivelsen efter opkrævningslovens § 12. Det var derfor Landsskatterettens opfattelse, at når der ikke var grundlag for at benytte kontrolforanstaltningerne i opkrævningslovens § 12, så havde Skattestyrelsen pligt til at kreditere en virksomheds negative angivelse på skattekontoen på modtagelsestidspunktet. Som følge heraf skulle selskabets første negative momsangivelse have været krediteret selskabets skattekonto den 5. juli 2017, mens selskabets anden negative momsangivelse skulle have været krediteret selskabets skattekonto den 22. november 2017. Da tidspunktet for registreringen af de negative momsangivelser måtte anses for at have betydning for beregningsgrundlaget for forrentningen, skulle der foretages en ny renteberegning. Landsskatteretten fandt herefter, at det var med rette, at selskabet var blevet pålagt en rente efter opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, og et gebyr på 65 kr. for en rykkerskrivelse. Der var hverken grundlag for at fritage selskabet for betaling heraf eller eftergive selskabet de pålagte krav.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Afslag på genoptagelse af den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2005

SKM2021.463.LSR

Ejeren af en ejendom anmodede om genoptagelse af den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2005 under henvisning til, at SKAT havde anvendt et forkert basisår og dermed en forkert områdepris. Landsskatteretten fandt under henvisning til SKM2020.472.ØLR, at anmodningen om genoptagelse skulle behandles efter de regler om genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 33, der blev indført med virkning fra den 1. januar 2013. Anmodningen om genoptagelse var indgivet efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, for ordinær genoptagelse, og anmodningen blev derfor behandlet efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3. Landsskatteretten fandt, at ejeren ikke var berettiget til ekstraordinær genoptagelse af den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2005, idet vurderingen ikke var foretaget på et faktisk fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende faktiske forhold. I henhold til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 18, skulle den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2005 fastsættes ud fra områdeprisen i sammenlignelige grundværdiområder. Fastsættelsen af områdeprisen beroede herefter på en konkret vurdering af, hvilke grundværdiområder der i basisåret kunne anses for sammenlignelige med den påklagede ejendom. På den baggrund fandt Landsskatteretten, at områdeprisen var et beløbsmæssigt vurderingsskøn, der ikke kunne begrunde genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Afslag på ordinær genoptagelse samt afslag på ændring af afskrivningssatsen

SKM2021.467.LSR

Et selskab, der beskæftiger sig med fremstilling af medicinske og dentale instrumenter samt udstyr, havde afholdt omkostninger hertil, og selskabets moderselskab anmodede om udbetaling af skattekredit i henhold til ligningslovens § 8 X.

Skattestyrelsen afviste anmodningen om at få udbetalt skattekredit, idet der ikke var foretaget skattemæssige straksafskrivninger efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, hvorved betingelsen i ligningslovens § 8 X, stk. 1, om at der kun kan udbetales skattekredit af udviklingsomkostninger, der er straksafskrevet efter enten ligningslovens § 8 B, stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, ikke var opfyldt. Desuden vurderede Skattestyrelsen, at der ikke kunne foretages ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, da datterselskabet havde taget et bindende valg om at afskrive med 0%.

Landsskatteretten fandt, at anvendelse eller mangel på anvendelse af en valgbestemmelse ikke i sig selv udelukker anvendelsen af genoptagelsesreglerne, da genoptagelsesreglerne regulerer opgørelsen af indkomsten, mens omvalgsreglen vedrører det trufne valg. Det var herefter Landsskatterettens vurdering, at genoptagelsesreglerne kunne finde anvendelse, da det måtte anses som godtgjort, at der var sket en fejl ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Efter en samlet vurdering fandt Landsskatteretten, at selskabet havde tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de havde til hensigt at afskrive de afholdte udviklingsomkostninger i henhold til ligningsloven § 8 B, stk. 1, og at den manglende afskrivning skyldtes en fejl. Landsskatteretten fandt, at der kunne ske ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Afslag på anmodning om omvalg af indkomstansættelsen vedrørende den skattemæssige behandling af forsøgs- og forskningsudgifter samt udbetaling af skattekredit.

SKM2021.466.LSR

Et selskabs datterselskab havde afholdt udviklingsomkostninger til udvikling af metoder til at foretage diagnosticering. Administrationsselskabet indsendte, sammen med selvangivelsen, anmodning på vegne af datterselskabet om udbetaling af skattekredit af underskud for indkomståret 2012 efter ligningslovens § 8 X, hvoraf det fremgik, at udviklingsomkostningerne var straksafskrevet. Selskabet blev opmærksom på, at udviklingsomkostningerne ikke var blevet straksafskrevet i overensstemmelse med anmodningen om skattekredit, men i stedet var blevet aktiveret og afskrevet over fem år. Selskabet anmodede herefter Skattestyrelsen om genoptagelse og omvalg af den skattemæssige behandling af udviklingsomkostningerne for indkomståret 2012 efter skatteforvaltningslovens §§ 26, stk. 2, og 30.

Skattestyrelsen fandt, at selskabet ikke var berettiget til ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, da selskabet efter Skattestyrelsens opfattelse havde foretaget et bindende selvangivelsesvalg, hvorved der ikke er tale om en fejl, der kan begrunde genoptagelse. Da valget som følge af ændringen ikke havde haft utilsigtede skattemæssige konsekvenser for virksomheden, fandt Skattestyrelsen, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 30 om omvalg ikke var opfyldt.

Landsskatteretten fandt, at anvendelse eller mangel på anvendelse af en valgbestemmelse ikke i sig selv udelukker anvendelsen af genoptagelsesreglerne, da genoptagelsesreglerne regulerer opgørelsen af indkomsten, mens omvalgsreglen vedrører det trufne valg. Det var herefter Landsskatterettens vurdering, at genoptagelsesreglerne fandt anvendelse, da det måtte anses som sandsynliggjort, at der var sket en fejl ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Efter en samlet vurdering fandt Landsskatteretten, at selskabet på selvangivelsestidspunktet havde til hensigt at straksafskrive de afholdte udviklingsomkostninger, da udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X er afhængig af, at udgifterne er straksafskrevet efter ligningslovens § 8 B, stk. 1. Landsskatteretten fandt, at sagen vedrørte et spørgsmål om berigtigelse af en fejl og ikke et spørgsmål om omvalg, hvorfor der kunne ske ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Skattemæssigt virkningstidspunkt ved beregningen af skatter og afgifter i forbindelse med ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingen

SKM2021.457.LSR

Skatterådet havde med udgangspunkt i de forældelsesretlige regler beregnet det skattemæssige virkningstidspunkt til 3 år forud for anmodningstidspunktet. Klageren gjorde gældende, at Skatterådets fortolkning af forældelsesreglerne var forkert, og at der gjaldt en 10-årig forældelsesfrist for den for meget betalte ejendomsskat beregnet efter ejendommens vurdering pr. 1. oktober 2006. Rettens flertal fandt, at Skatterådet fulgte en mangeårig praksis, hvor det skattemæssige virkningstidspunkt i overvejende grad blev ansat efter forældelseslovens regler på baggrund af indstilling fra det daværende SKAT. Flertallet fandt desuden, at der ikke forelå særlige omstændigheder for at fravige denne praksis. Endelig fandt flertallet, at forældelsen indtrådte 3 år efter stiftelsestidspunktet, som udgjorde betalingstidspunktet, og at der ikke indtrådte suspension af klagers tilbagesøgningskrav på de fejlagtigt opkrævede ejendomsskatter. Afgørelsen er truffet med dissens.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Beregnet gaveafgift

SKM2021.460.LSR

Klageren havde i forbindelse med en gaveoverdragelse med succession indgivet en gaveanmeldelse, hvori der indgik en beregning af latent skatteforpligtelse til brug for opgørelsen af den endelige gaveafgift. Skattestyrelsen udsendte mere end et år efter modtagelsen af gaveanmeldelsen et forslag til afgørelse, hvor beregningen af den latente skatteforpligtelse blev tilsidesat med den følge, at gaveafgiften også blev ændret.

Landsskatteretten fandt, at ændringen af opgørelsen af fradraget for den latente skatteforpligtelse var omfattet af fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2. Ændringen var herefter ugyldig, da den var varslet senere end 6 måneder efter modtagelsen af gaveanmeldelsen.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Afslag på godtgørelse af tinglysningsafgift

SKM2021.459.LSR

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse, hvorefter Skattestyrelsen havde givet afslag på godtgørelse af tinglysningsafgift. Landsskatteretten begrundede afgørelsen med, at det fremgår af ordlyden af tinglysningsafgiftslovens § 22, at det er en betingelse for afgiftsgodtgørelse, at der er tale om det samme dokument, og at dokumentet fejlagtigt er tinglyst flere gange. Landsskatteretten fandt, at de i sagen omhandlede pantebrev nr. 1 og 2 ikke var enslydende, idet punktet "Særlige bestemmelser" alene var udfyldt i pantebrev nr. 1. Herved var betingelsen om, at det samme dokument skulle være tinglyst flere gange, ikke opfyldt, idet pantebrevet ikke var enslydende.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Fritagelse for betaling af afgifter for foreløbige fastsættelser af A-skat og AM-bidrag

SKM2021.462.LSR

Sagen drejede sig om fritagelse for betaling af afgifter for foreløbige fastsættelser af A-skat og AM-bidrag i et tilfælde, hvor der var sket registrering for indeholdelse af A-skat og AM-bidrag med tilbagevirkende kraft. Landsskatteretten fandt, at der ikke kunne ske fritagelse for betaling af afgifter for foreløbige fastsættelser af A-skat og AM-bidrag efter opkrævningslovens § 8, jf. § 4, stk. 1, i bekendtgørelse om opkrævning af skatter og afgifter mv. Der blev herved bl.a. henset til, at det ikke var muligt for selskabet at indberette til de almindeligt gældende indberetningsfrister i henhold til dagældende § 4 i indkomstregisterloven, da selskabets indberetningspligt blev registreret med tilbagevirkende kraft. Ved en udvidende fortolkning af dagældende § 4 i indkomstregisterloven skulle der derfor gives selskabet en frist på 10 dage til at foretage den manglende indberetning for de omhandlede måneder. På trods heraf fandtes overskridelsen af indberetningsfristen ikke for at være en fristoverskridelse på få dage. Betingelserne for fritagelse efter bekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 2, var således heller ikke opfyldt. Sagen drejede sig herefter om, hvorvidt selskabet var berettiget til at få eftergivet de pålagte krav om betaling af A-skat og AM-bidrag efter inddrivelseslovens § 13, stk. 6. Henset til, at det måtte anses for en fejl fra SKATs side, at der blev fremsendt en påmindelse til selskabet om, at afgiften kunne spares, hvis der blev indberettet med det samme, på et tidspunkt, hvor de foreløbige fastsættelser allerede var foretaget af SKAT, pålagde Landsskatteretten Skattestyrelsen at eftergive de pålagte afgifter. Der blev herved lagt vægt på, at det syntes urimeligt at fastholde afgifterne, når selskabet havde handlet i overensstemmelse med det af SKAT oplyste om, at afgifterne kunne spares, hvis der blev indberettet med det samme.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 20/0035846
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af indkomstansættelserne for indkomstårene 2008-2011. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-08-2021

Journalnr: 21/0029207
Beskatning af spansk pension - fristgennembrud
Klagen vedrører beskatning af spansk pension med fristgennembrud. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-08-2021

Journalnr: 20/0020554
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten godkender genoptagelse.
Afsagt: 10-08-2021

Journalnr: 21/0015193
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Sagen angår afslag på en anmodning om ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2016. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-08-2021

Journalnr: 21/0013618
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Sagen angår afslag på en anmodning om ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2016. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-08-2021

Journalnr: 18/0000491
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at SKAT har genoptaget skatteansættelserne for 2006 – 2015. Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelserne for 2006 – 2012 skal bortfalde. Landsskatteretten giver klageren fuldt medhold.
Afsagt: 12-08-2021

Journalnr: 20/0054470
Forskerskatteordningen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om beskatning efter forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens §§ 48 E-F. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-08-2021

Journalnr: 20/0077034
Indeholdelsespligt
Klagen vedrører pålæg om indeholdelse af AM-bidrag indeholdelse af A-skat. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-08-2021

Journalnr: 19/0060635
Maskeret udlodning mm
Klagen vedrører maskeret udlodning og anden personlig indkomst. Landsskatteretten nedsætter den maskerede udlodning.
Afsagt: 25-08-2021

Journalnr: 18/0026335
Nedsættelse af indkomst og indeholdte beløb
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har nedsat A-indkomst, indeholdt A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-08-2021

Journalnr: 20/0038737
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-08-2021

Journalnr: 19/0057937
Tilskud til selskab
Klagen vedrører beskatning af tilskud fra selskabets hovedanpartshavere i form af manglende betaling af løn til hovedanpartshaverne. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-08-2021

Journalnr: 20/0075602
Uregistreret virksomhed mm
Klagen vedrører ansættelse af overskud af uregistreret virksomhed og forhøjelse af anden personlig indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-08-2021

Journalnr: 17/0941503
Ændring af overskudsdisponering
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på anmodning om ændring af overskudsdisponeringen i virksomhedsordningen for indkomståret 2014 og konsekvensændringer heraf for indkomståret 2015. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-08-2021

Journalnr: 21/0057938
Henstand med betaling
Klagen skyldes, at Gældsstyrelsen har givet afslag på anmodning om henstand med betaling af gæld omfattet af særskilt lønindeholdelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-08-2021


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 13-09-2021 - 12-10-2021

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Indstilling C-556/20 Schneider Electric m.fl.
Dato: 14-10-2021
Fiskale bestemmelser

Fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater. Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil dʼÉtat (Frankrig) den 23. oktober 2020 - Schneider Electric SA m.fl. mod Premier ministre, Ministre de l’Economie, des Finances et de la Relance


Domme
C-449/20 Frie kapitalbevægelser Real Vida Seguros

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - artikel 63 TEUF - frie kapitalbevægelser - indkomstskat - udbytte, der udloddes i forbindelse med børsnoterede aktier - skattefordel forbeholdt udbytte, der udloddes i forbindelse med aktier, der er noteret på den nationale børs - forskellig behandling - objektivt sondringskriterium - restriktion - artikel 65 TEUF - objektivt sammenlignelige situationer - begrundelse - rent økonomisk formål

Domstolens dom:

Artikel 63 TEUF og 65 TEUF skal fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for en medlemsstats skattepraksis, hvorefter udbytte, der udloddes i forbindelse med aktier, der er børsnoteret i denne medlemsstat, med hensyn til fastsættelsen af indkomstbeskatningsgrundlaget for en skattepligtig person, kun medtages med 50% af udbyttets beløb, mens udbytte, der udloddes i forbindelse med aktier, der er børsnoteret i andre medlemsstater, medtages i det hele.


Indholdsfortegnelse 

Høringsportalen

Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven (Fastsættelse af dækningsafgiftspromiller, stigningsbegrænsning for foreløbig opkrævning af dækningsafgift og tilpasninger vedrørende de nye ejendomsvurderinger m.v.)
Oprettelsesdato: 06-09-2021
Høringsfrist: 01-10-2021


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra Folketinget

Almindelig del

Bilag

Bilag 316

Ministerredegørelsen vedrørende Rigsrevisionens beretning nr. 16/2020 om Skatteministeriets behandling af straffesager

Bilag 317

Henvendelse af 6/9-21 fra Dansk Energi om invitation til konference om grøn skattereform den 30. september 2021

Bilag 318

Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven

Spørgsmål og svar

Spm. 548

Vil ministeren for hver kommune oplyse den gennemsnitlige gældsfaktor inddelt på kvintiler for de familier, der købte en ejerbolig for det seneste tilgængelige år?  Svar  

Spm. 574

Vil ministeren undersøge reglerne for beskatningen af medarbejderaktier i Sverige og Holland og orientere udvalget herom?  Svar  

Spm. 592

Danske ansatte på DIS-skibe bedes opdelt på 1) navigatører (kaptajner/skibsførere og styrmænd), 2) maskinmestre og 3) dæksmandskab/matroser, opgjort år for år de seneste 5 år.  Svar  

Spm. 624

Er ministeren enig i, at det er ikke proportionelt, at Skattestyrelsen har annulleret skatte- og momslån på grund af coronakrisen for mere end 1.000 virksomheder på grund af små og ubetydelige tastefejl i forbindelse med låneprocessen, og hvad agter ministeren i givet fald at gøre ved det? Der henvises til pressemeddelelse fra SMVDanmark af 9. august 2021.  Svar  

Spm. 634

Vil ministeren redegøre for, hvad det vil koste i hvert af årene frem mod 2030 at gennemføre den topskattelettelse, der blev foreslået i Helhedsplan – For et stærkere Danmark fra 2016? Endvidere bedes redegjort for effekten på BNP og arbejdsudbud.  Svar  

Spm. 637

Vil ministeren redegøre for, hvilke negative konsekvenser det har haft for private investorer med ændringen af loven om hybridkernekapital? Ministeren bedes endvidere oplyse, om de økonomiske konsekvenser ved hybridkernekapital har været, som ministeren forventede.  Svar  

Spm. 643

Vil ministeren redegøre for den seneste aktuelle status for beskatning (grundskyld m.v.) af jord, hvorpå der placeres solceller, herunder seneste svar/redegørelse fra EU i relation til statsstøttereglerne m.v. om fastholdelse af, at den pågældende landbrugsjord forsat kan beskattes som landbrugsjord også i den periode, hvor der er placeret solceller på arealet? Endvidere bedes ministeren redegøre for, hvilke overvejelser regeringen gør sig i anledning af ny aktuel status på området i forhold til at udbrede solcellearealet i Danmark, og om der er andre forhold der ifølge regeringen skal tages højde for i relation til arbejdet med at udbrede solceller på landbrugsjord og evt. lavbundsarealer i Danmark.  Svar  

Spm. 650

Vil ministeren redegøre for, hvordan børn af udenlandsdanskere, som f.eks. er bosat i Frankrig, beskattes, hvis børnene har indkomst fra feriejob under deres sommerferie i Danmark, herunder om de har adgang til et frikort?  Svar  

Spm. 669

Ifølge Danmarks Statistik lå det årlige provenu fra bo- og gaveafgiften forholdsvis stabilt i perioden 2016-2018, hvorefter provenuet steg markant i 2019 og forblev relativt højt i 2020. Hvad er ministerens vurdering af årsagen til denne udvikling, og hvad vil det varige provenu af bo- og gaveafgiften fremover udgøre?  Svar  

Spm. 670

Vil ministeren oplyse, hvad en genindførelse af formueskattekursen skønnes at ville betyde for provenuet fra bo- og gaveafgiften (umiddelbart provenutab, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd), og hvorledes har dette skøn udviklet sig siden formueskattekursens afskaffelse?  Svar  

Spm. 671

Vil ministeren oplyse, hvad provenueffekten skønnes at være, såfremt virksomheder, der generationsskiftes med skattemæssig succession, får retskrav på, at den skyldige bo- og gaveafgift skal beregnes med udgangspunkt i den virksomhedsværdi, der fremkommer af de eksisterende (vejledende) værdifastsættelsescirkulærer (retskravet til skematisk værdiopgørelse betinges af, at generationsskiftet foretages med skattemæssig succession på samme måde som adgangen til passivpost i dag er betinget af, at generationsskiftet foretages med skattemæssig succession)?  Svar  

Spm. 672

Vil ministeren fremlægge en oversigt over, hvor mange personer, der for indkomstårene 2012-2020 har foretaget indbetalinger til en ratepension med beløb, der overstiger loftet for fradrag, og som pt. ikke efterfølgende har overført den ikke-fradragsberettigede del til en livrente eller fået den udbetalt og oplyse størrelsen af de ikke-korrigerede beløb? Ministeren bedes endvidere bekræfte, at der efter de gældende regler ikke gælder nogen forældelsesfrist i forhold til borgernes muligheder for at genvinde deres fradrag ved at flytte den overskydende indbetaling til en livrente eller til at få pengene udbetalt uden afgift. Endelig bedes ministeren oplyse, om han ville finde det rimeligt, hvis Skattestyrelsen som en service sendte særskilte breve til de pågældende personer om deres muligheder i forhold til de pågældende beløb, idet der næppe vil være nogen af de berørte, som ikke vil benytte sig af korrektionsmulighederne, hvis de var opmærksomme på disse.  Svar  

Spm. 673

Vil ministeren redegøre for skattereglerne for danske søfolk, der sejler for henholdsvis danske skibe under DIS og udenlandske skibe? Ministeren bedes endvidere kommentere rationalet i de forskellige skattebetingelser, afhængig af om danske søfolk sejler for danske skibe under DIS eller udenlandske skibe.  Svar  

Spm. 674

Hvad er ministerens kommentar til, at danske søfolk ansat på udenlandske skibe flytter til udlandet under gunstigere skatteforhold, fordi de ikke har samme skattefordele, som søfolk der sejler på danske skibe under DIS?  Svar  

Spm. 675

Vil ministeren beskrive de intra-kommunale økonomiske konsekvenser af, at Folketinget vedtager nye dækningsafgiftspromiller, som hæver det samlede kommunale dækningsafgiftsprovenu med 30 pct. fra 2021 til 2022? Endvidere bedes ministeren oplyse, om det er korrekt forstået, at dette merprovenu (til de ca. 34 kommuner, som forventes at opkræve dækningsafgift i 2022) vil blive modregnet i tilskuddet til kommunerne under ét, og at der derfor de facto vil blive tale om en Christiansborg-dikteret omfordeling fra kommuner uden dækningsafgift til kommuner med dækningsafgift.  Svar  

Spm. 676

Vil ministeren sende en oversigt over de årlige skatteindtægter fra almenvelgørende foreninger de seneste 10 år?  Svar  

Spm. 677

Vil ministeren udarbejde en oversigt over de angivne skattepligtige indtægter for landets almenvelgørende foreninger? Hvis muligt må oversigten gerne vise antallet af foreninger, der ligger i forskellige indkomstgrupper og gerne skelne almenvelgørende foreninger godkendt efter ligningslovens § 8 A fra almenvelgørende stiftelser, fonde, institutioner m.v.  Svar  

Spm. 679

Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 166 (folketingsåret 2018-19, 1. samling) om marginalbeskatning af kapital- og aktieindkomst?  Svar  

Spm. 681

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del - spørgsmål 578 opdele de i tabel 2 nævnte selskaber, således at det fremgår, hvilken nordisk børs selskaberne er børsnoteret på?  Svar  

Husk også vores website dedikeret til Folketingsbilag.


Indholdsfortegnelse