Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Giv afkald på arv og spar arveafgift
Sørg for at få brugt håndværkerfradraget i år
Ny dom gør det svært for bitcoin-frontløbere at undgå skat
I 2022 stiger topskattegrænsen til 552.500 kr.
Gennemgang og vurdering af vognpark
Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - August 2021
14 mia. kroner boligskat tilbagebetales
Boligskatten for den typiske boligejer i 2024
Nye ejendomsvurderinger på vej til 50.000 boligejere
Regeringens finanslovforslag for 2022 offentliggjort - Fra ”big spender” til ansvarlighed
Nyt om ejendomsvurderinger på ejerboliger
Hvad betyder den nye retsafgiftslov for skatte- og afgiftssager?
Skattekontrollen styrkes yderligere
Er du opmærksom på den korte ligningsfrist?
Udkast til styresignal
Ejendomsværdiskat i 2020 - kolonihavehuse på fremmed grund - udkast til styresignal
Bindende svar
Et selskab med hjemsted i Dubai blev anset for et selvstændigt skattesubjekt. Indgangsværdi af anparter og fordringer ved tilflytning til Danmark skulle sættes til værdien på tilflytningstidspunktet.
Udenlandsk selskab, skattefri aktieombytning
Nedsættelse af grundkapital i en erhvervsdrivende fond
Skattefrihed for tilskud til dækning af omkostninger ved retssag, ligningslovens § 7 Q, og omkostningsgodtgørelse
Rette indkomstmodtager - arbejdsudleje
Generationsskifte - landbrugsejendom i selskabsregi
Kryptovaluta - indskudskonto - tracker certifikat
Anpartshaverlån - Overdragelse af fordring til selskab
Generationsskifte - succession - hotel
Beskatning af vareprøver i ApS- influencers
Domme
Genoptagelse - tonnagebeskatning - fordeling af nettofinansudgifter
Rådighed over fri helårsbolig
Bitcoin - spekulation - donation - gave - ikke-erhvervsmæssig virksomhed - vederlagsnæring
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDOGiv afkald på arv og spar arveafgift Hvis du står til at skulle arve penge, som du dybest set ikke har brug for, bør du måske overveje at give afkald på arven til fordel for dine børn. Det kan der spares mange penge ved |
BDOSørg for at få brugt håndværkerfradraget i år Reglerne for håndværkerfradrag er ekstraordinært gunstige i år. Det bliver de næppe til næste år. Tværtimod blive hele eller dele af ordningen nok nedlagt. Det gælder derfor om at bruge den, mens tid er |
BDONy dom gør det svært for bitcoin-frontløbere at undgå skat Selvom man købte bitcoin helt tilbage i 2011 – altså på et tidspunkt, hvor næsten ingen havde hørt om den slags – så udelukker det ikke, at købet kan anses for en spekulationsinvestering. Det har Vestre Landsret netop fastslået |
BDOI 2022 stiger topskattegrænsen til 552.500 kr. Topskattegrænsen passerer næste år en milepæl, idet der i 2022 for første gang nogensinde skal en gennemsnitlig månedsløn før arbejdsmarkedsbidrag på over 50.000 kr. til, før den særlige skat skal betales. |
BDOGennemgang og vurdering af vognpark Der er rigtig mange virksomheder i dag, der bruger specialindrettede biler som en del af den daglige drift. Men der er faktisk en række krav, der skal være opfyldt for, at sådanne biler anses som specialindrettede, og der er mange ting, man skal være opmærksom på i forhold til både skat og moms... |
Bech-BruunNyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - August 2021 Læs vores nyhedsbrev Generationsskifte Omstrukturering med aktuel lovgivning og afgørelser. |
Dansk Revision14 mia. kroner boligskat tilbagebetales Boligejere, der har betalt skat af en for høj vurdering i perioden 2011-2020, får deres penge tilbage med rente. Tilbagebetalingen sker i takt med udsendelse af de nye ejendomsvurderinger. Der skal tilbagebetales i omegnen af 14 mia. kroner (2021-niveau) skattefrit til boligejerne inklusive renter. Det forventes navnlig at være boligejere uden for de større byområder, der får penge tilbage. |
Dansk RevisionBoligskatten for den typiske boligejer i 2024 Som følge af Aftalen om kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen og boligskatteforliget vil boligskatten i 2024 blive reduceret for alle ejerboliger sammenlignet med videreførelse af de skatteregler, der gjaldt ved indgåelse af boligskatteforliget. I alt skal 1,7 millioner ejerboliger have en ny vurdering, og i gennemsnit reduceres boligskatten for ejerboliger i 2024 med ca. 20 procent. |
Dansk RevisionNye ejendomsvurderinger på vej til 50.000 boligejere Omkring 50.000 parcel- og rækkehuse bliver de første ejendomme i Danmark, der modtager nye vurderinger. De 50.000 er kun første bølge af nye ejendomsvurderinger. De resterende ejerboligvurderinger vil blive udsendt i etaper fra 2022. I alt skal 1,7 millioner ejerboliger have en ny vurdering, og det er første gang, at det nye vurderingssystem tages i brug. |
PwCRegeringens finanslovforslag for 2022 offentliggjort - Fra ”big spender” til ansvarlighed Efter en periode under COVID-19, hvor fokus har været på at ”lukke” penge ud i samfundet, angives det i finanslovforslaget, at tiden nu er kommet til, at der... |
RedmarkNyt om ejendomsvurderinger på ejerboliger Vurderingsstyrelsen udsender i disse dage deklarationsmeddelelser til 50.000 boligejere af parcel-, og rækkehuse. |
TVC AdvokatfirmaHvad betyder den nye retsafgiftslov for skatte- og afgiftssager? Den 1. oktober 2021 træder den nye retsafgiftslov i kraft, hvilket også får betydning for skatte- og afgiftssager. |
TVC AdvokatfirmaSkattekontrollen styrkes yderligere Regeringen afsætter 11 mia. kr. til skattevæsenets økonomiske rammer i 2022. Regeringens håb er at genoprette tilliden til skattevæsenet. |
TVC AdvokatfirmaEr du opmærksom på den korte ligningsfrist? Er du omfattet af den korte ligningsfrist, bør du udvise agtpågivenhed, hvis Skattestyrelsen finder anledning til at varsle ændringer af ældre indkomstår med henvisning til, at der foreligger ”tilsvarende forhold”. |
Skattestyrelsen præciserer praksis for opkrævning af ejendomsværdiskat for kolonihavehuse på fremmed grund i 2020, da Den juridiske vejledning for 2020 fejlagtigt har angivet, at kolonihavehuse på fremmed grund ikke skal opkræves ejendomsværdiskat.
Skatterådet bekræftede, at H1, der havde hjemsted i Dubai, ikke var et transparent selskab, men et selvstændigt skattesubjekt.
Skatterådet bekræftede endvidere, at indgangsværdien ved skatteyderens påtænkte tilflytning til Danmark kunne opgøres til den indre værdi i selskabet, idet anparternes værdi dog ikke kunne blive negativ. Der blev ikke taget stilling til, hvorvidt de i regnskabet anførte værdiansættelser kunne anerkendes skattemæssigt.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at et tilgodehavende i selskabet kunne udtages uden dansk beskatning efter skatteyderens tilflytning til Danmark. idet den skattemæssige anskaffelsessum for tilgodehavendet var handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. kursgevinstlovens § 36, stk. 1, og hvis tilgodehavendet blev indfriet med et større beløb, fx. til kurs pari, medens værdien på tilflytningsdatoen var lavere, ville der opstå en skattepligtig kursgevinst.
Skatterådet fastslog, at et tab på en fordring på skatteyderens selskab, hvori han var eneaktionær, ikke var fradragsberettiget, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 2.
Skatterådet bekræftede, at et selskab beliggende i Hong Kong svarede til et dansk aktie- eller anpartsselskab i relation til aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 1. Skatterådet bekræftede endvidere, at spøger kunne foretage en skattefri aktieombytning uden tilladelse.
Skatterådet bekræftede, at nedsættelsen af grundkapitalen i en erhvervsdrivende fond ikke udløste skattepligt for fonden, fordi den nedsatte del af grundkapitalen ikke var tilgået kapitalen som skattefrie gaver.
Skatterådet kan bekræfte, at tilskud til dækning af omkostninger ved en kommende ankesag, under de anførte omstændigheder, er skattefri i medfør af ligningslovens § 7 Q.
Det er dog en forudsætning, at de indsamlede midler opfylder betingelserne om, at klagesagen/domstolssagen er en godtgørelsesberettiget sag, at spørger reelt hæfter for udgifterne til den sagkyndig bistand, at bidragsyderne har en retlig interesse i sagen og at beløbet ikke overstiger den samlede udgift til den sagkyndige bistand, og endeligt at der sker underretning til Skatteforvaltningen om ydernes identitet og tilskuddets størrelse.
Derudover afviser Skatterådet at give bindende svar på spørgsmål om omkostningsgodtgørelse, da omkostningsgodtgørelse er en bevillingsmæssig disposition, hvorom der ikke kan gives bindende svar som anført i betingelserne for bindende svar i skatteforvaltningslovens § 21, stk. 3.
Spørger ønskede at oprette et selskab H1 ApS, der skulle drive vikarbureauvirksomhed. Spørger havde oplyst, at formålet med konstellationen var at stille Person A, der var Spørgers samlever, til rådighed for H2 i X-land eller H3 A/S, men at det var ønskeligt at ansætte flere ingeniører, der kunne udlejes på samme profitable vilkår. H1 ApS ville således i første omgang ansætte person A og udleje vedkommende til H2 i X-land, via mellemvikarbureau H4 i X-land. Det var oplyst, at Person A tidligere havde været ansat i det danske vikarbureau H5 K/S og indlejet hos H2 i X-land via mellemvikarbureau H6 i X-land. Det var oplyst, at Person A på tidspunktet for afgivelse af det bindende svar var ansat som lønmodtager hos H2 i X-land. Det var ligeledes oplyst, at Person A forventes stillet til rådighed for H2 i X-land via den nye konstellation med H1 ApS indtil 20yy.
Det skatteretlige princip om rette indkomstmodtager, der dækker over, at beskatningen skal ske hos den, der har retlig adkomst til indkomstgrundlaget, findes i statsskattelovens § 4, der bestemmer, at den skattepligtige indkomst omfatter "den skattepligtiges samlede årsindtægter". Da det følger direkte af skattelovgivningen, at princippet skal respekteres, er det ikke nødvendigt for at håndhæve dette princip, at der kan påvises en omgåelses-, skattebesparelses- eller skatteudnyttelseshensigt.
Person A ville ikke selv kunne have oprettet et selskab og herigennem udføre arbejde for H2 i X-land, idet arbejdet ikke ville blive kvalificeret som selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. SKM2006.739.SR. I retspraksis er skatteydere, der har været stillet til rådighed via en andens selskab på tilsvarende vis som i nærværende sag, blevet anset som værende lønmodtagere, jf. SKM2001.635.ØLR.
Ud fra den foreliggende praksis på området og efter en konkret vurdering af oplysningerne kunne det på baggrund heraf ikke bekræftes, at H1 ApS ville kunne anses som rette indkomstmodtager af vederlag, som modtages for udleje af Person A til H2 i X-land via H4 i X-land. Det var en forudsætning for afgørelsen, at H1 ApS alene foretog udlejning af Person A. Det kunne derfor ikke udelukkes, at besvarelsen kunne blive anderledes, såfremt H1 ApS fik flere ansatte, der blev udlejet som vikarer. Dette ville afhænge af en konkret vurdering af de pågældende faktiske omstændigheder.
Spørger påtænkte endvidere at indgå en aftale med H3 A/S om udlejning af Person A på lignende vilkår som udlejningen til H2 i X-land. Spørger ønskede bekræftet, at leverancen fra H1 ApS skulle pålægges dansk moms.
Henset til besvarelsen af spørgsmål 1, hvor Person A blev anset for at være rette indkomstmodtager af vederlaget og derved leverede ydelsen til H3 A/S i et lønmodtagerforhold, kunne det ikke bekræftes, at H1 ApS skulle pålægge dansk moms for leverancen, da H1 ApS ikke udøvede selvstændig økonomisk virksomhed og ikke foretog levering mod vederlag, jf. momslovens § 3, stk. 1 og § 4, stk. 1.
Spørger ønskede Skatterådets stillingtagen til, (1) om en ejendom, der ved den seneste offentlige vurdering var vurderet som benyttet til landbrug efter vurderingslovens § 33, stk. 1, og hvor al jord og bygninger, herunder boliger på ejendommen, ville blive bortforpagtet/udlejet, udgjorde passiv kapitalanbringelse, (2) om indtægterne fra ejendommen udgjorde indkomst fra "bortforpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom", og (3) om det havde betydning for besvarelserne, om ejendommen blev bortforpagtet til en og samme forpagter eller til forskellige parter.
Skatterådet havde i SKM2016.233.SR fundet, at det afgørende i forhold til, om en landbrugsejendom udgjorde passiv kapitalanbringelse, var ejendommens vurderingsmæssige status som landbrugsejendom, når denne var vurderet som benyttet til landbrug i henhold til vurderingslovens § 33, stk. 1. Udlejede dele af sådanne landbrugsejendomme skulle således henregnes til "den reelle del", uanset om udlejningen var sket til ikke-landbrugsmæssige formål. Skatterådet kunne ud fra den foreliggende praksis således bekræfte, at ejendommen ikke udgjorde passiv kapitalanbringelse.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at indtægterne fra ejendommen udgjorde indkomst fra "bortforpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom", idet der på tidspunktet for afgørelsen ikke forelå en offentlig ejendomsvurdering, hvoraf det fremgik, hvorvidt ejendommen efter ejendomsvurderingsloven blev anset for en landbrugs- eller skovejendom. Idet de pågældende indtægter stammede fra ejendommen, der ikke på tidspunktet for afgørelsen blev anset for passiv kapitalanbringelse, ville de pågældende indtægter dog ikke på tidspunktet for afgørelsen skulle anses for indkomst fra passiv kapitalanbringelse.
Idet det afgørende i forhold til, om ejendommen udgjorde passiv kapitalanbringelse, var ejendommens vurderingsmæssige status som landbrugsejendom, når denne var vurderet efter vurderingslovens § 33, stk. 1, jf. SKM2016.233.SR, kunne Skatterådet endvidere bekræfte, at det ikke havde betydning for besvarelserne, om ejendommen blev bortforpagtet til en og samme forpagter eller til forskellige parter.
Skatterådet fandt, at afkast i form af kryptovaluta af indskud i kryptovaluta på en A konto skulle anses som afkast efter statsskattelovens § 4, der ikke er renter, og som dermed skulle henføres til den personlige indkomst og ikke til kapitalindkomsten. Derudover fandt Skatterådet, at et værdipapir, der fulgte kursen på Bitcoins, skulle anses for en struktureret fordring, der skulle beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter i kursgevinstlovens § 29.
Eneanpartshaveren i et selskab havde i forbindelse med bodeling fået en fordring på sin tidligere ægtefælle i form af et sælgerpantebrev. Eneanpartshaveren ønskede nu at overdrage sælgerpantebrevet til sit selskab, hvorved der opstod et lån fra selskabet til eneanpartshaverens tidligere ægtefælle.
Det var Skatterådets opfattelse, at hvis et selskab ydede lån til sin aktionærs private debitorer med henblik på, at disse kunne yde forskud i tilbagebetalingen af deres gæld til aktionæren, var dette omfattet af ligningslovens § 16 E, medmindre selskabet var et pengeinstitut og der var tale om sædvanlige lån fra pengeinstitutter.
Det var desuden Skattestyrelsens opfattelse, at eneanpartshaverens overdragelse af sin fordring til selskabet måtte sidestilles med denne situation.
Eneanpartshaverens selskab stillede således reelt midler til rådighed for eneanpartshaveren, idet selskabet ved overdragelsen finansierede eneanpartshaveren på anden måde end ved udbetaling af løn eller udbytte.
Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at eneanpartshaveren kunne overdrage sælgerpantebrevet udstedt af eneanpartshaverens tidligere ægtefælle til det af ham 100 % ejede selskab, uden at dette var omfattet af ligningslovens § 16 E.
Sagen omhandlede problemstillinger i forbindelse med et påtænkt generationsskifte.
Problemstillingerne omfattede blandt andet om koncerninterne udlejningsejendomme, der blev anvendt til hotel- og restaurationsdrift, var pengetankaktiver (finansielle aktiver/passiv kapitalanbringelse) eller erhvervsaktiver i forhold til aktieavancebeskatningslovens § 34.
Skatterådet bekræftede i overensstemmelse med spørgers ønske, at ejendomme, der blev anvendt til hoteldrift med tilhørende bemanding af reception, restaurant og værelsesrengøring m.m. ikke kunne sidestilles med en udlejningsejendom. Samlet set fandt Skatterådet, at de omhandlede ejendomme, der blev anvendt til hotel- og restaurationsdrift, kunne betragtes som erhvervsaktiver i forhold til aktieavancebeskatningslovens § 34.
Problemstillingerne omfattede endvidere værdiansættelse af konkrete ejendomme, der indgik i det påtænkte generationsskifte. De konkrete ejendomme var alle erhvervet inden for en kortere årrække før det påtænkte generationsskifte, og ombygningsudgifter m.m. udgjorde i denne periode mere end halvdelen af den samlede regnskabsmæssige værdi af ejendommene.
Skatterådet bekræftede i overensstemmelse med spørgers ønske, at de regnskabsmæssige værdier inkl. alle ombygningsudgifter m.m. frem til overdragelsestidspunktet, der skulle finde sted i umiddelbar forlængelse af afgivelse af det bindende svar, i nærværende konkrete tilfælde kunne anvendes som udtryk for handelsværdien af de pågældende ejendomme.
Problemstillingerne omfattede tillige styresignalet SKM2020.348.SKTST, der omhandler værdiansættelse af aktieklasser i A/B-modeller, hvor der i visse tilfælde skal medregnes en gevinstmulighed.
Skatterådet bekræftede i overensstemmelse med spørgers ønske, at styresignalet ikke påvirkede værdiansættelsen af de konkrete B-aktier i det påtænkte generationsskifte, idet den forlods udbytteret dels ville blive udbetalt i umiddelbar forlængelse af afgivelse af det bindende svar, og dels udgjorde mindre end 30 pct. af selskabets regnskabsmæssige egenkapital.
En ansat hovedaktionær - der arbejdede som influencer, skulle ikke beskattes af forbrug af egne varer eller beskattes af modtagne vareprøver ved anmeldelse/testning eller fremvisning af produkter i det omfang brugen udelukkende var driftsmæssigt begrundet. Overgår forbruget af produkterne til privat brug ville hovedaktionæren blive anset for skattepligtig heraf.
Modtagne vareprøver eller egne varer der udloddes som præmie til følgere på de sociale medier skulle ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst hos modtageren.
Sagen drejede sig om, hvorvidt en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2007 opfyldte betingelserne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Afgørende herfor var, om anmodningen vedrørte indkomstændringer omfattet af tonnageskatteloven, som der er henvist til i genoptagelsesbestemmelsen.
Retten (3 dommere) fandt ikke, at betingelserne for genoptagelse var opfyldt.
Retten henviste bl.a. til, at anmodningen efter sit indhold alene angik en ændret allokering af omkostninger fra den selskabsbeskattede del af sagsøgerens virksomhed til den kulbrintebeskattede del. Anmodningen indeholdt ingen oplysninger af faktisk eller retlig karakter med relevans for den tonnagebeskattede del af sagsøgerens virksomhed.
Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, hvorefter sagsøgeren som hovedaktionær i det selskab, der ejede den omhandlede ejendom, skulle beskattes af rådigheden over 150 kvm. af ejendommens kælderetage i indkomstårene 2012-2015. Retten lagde vægt på, at sagsøgeren og hans familie i tilknytning til ejendommens 1. sal - som sagsøgeren og hans familie ubestridt havde beboet og haft privat rådighed over i de omhandlede indkomstår - også havde haft fri adgang til kælderetagen, som var indrettet på en måde, der gjorde den egnet til privat anvendelse. Dette blev bestyrket af den under hovedforhandlingen foretagne besigtigelse samt det under sagen fremlagte billedmateriale.
En skattepligtig havde fra juni 2011 til juni 2012 ved seks lejligheder købt i alt ca. 359 bitcoins for ca.12.000 kr. Endvidere havde den skattepligtige i 2011 og 2012 modtaget donationer på i alt ca. 49 bitcoins.
Landsretten lagde til grund, at den skattepligtige allerede fra købet af de første bitcoins i juni 2011 havde en betydelig indsigt i bitcoins, herunder i markedet for bitcoins og de store kursudsving med deraf følgende muligheder for betydelige fortjenester ved handel med bitcoins.
Efter en samlet vurdering fandt landsretten herefter, at muligheden for at opnå fortjeneste ved et senere salg af bitcoins havde spillet en sådan rolle ved den skattepligtiges køb af bitcoins i 2011-12, at han måtte anses for at have foretaget købene i spekulationsøjemed. Den omstændighed, at den skattepligtige også foretog købene som følge af en faglig interesse i at forstå bitcoins og udvikle software hertil, kunne ikke føre til et andet resultat. Den skattepligtiges gevinst ved salg af de købte bitcoins var derfor skattepligtig i medfør af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.
Landsretten fandt endvidere, at de modtagne donationer i bitcoins måtte anses for at være knyttet direkte til den skattepligtiges hobbyvirksomhed, hvor han udviklede en særlig software til bitcoins, og at donationerne reelt måtte anses for eller sidestilles med vederlag for hans arbejde med softwaren til bitcoins, der blev stillet gratis til rådighed.
Landsretten fandt herefter, at fortjenesten ved det senere salg af de modtagne bitcoins under de foreliggende omstændigheder måtte anses for et tillæg til den oprindelige indkomst i den skattepligtiges hobbyvirksomhed, således at fortjenesten skulle indkomstbeskattes efter statsskattelovens § 4, litra a, svarende til principperne om beskatning ved vederlagsnæring i erhvervsvirksomhed.
Landsretten tog derfor Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 09-09-2021 dom i C-449/20 Frie kapitalbevægelser Real Vida Seguros
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - artikel 63 TEUF - frie kapitalbevægelser - indkomstskat - udbytte, der udloddes i forbindelse med børsnoterede aktier - skattefordel forbeholdt udbytte, der udloddes i forbindelse med aktier, der er noteret på den nationale børs - forskellig behandling - objektivt sondringskriterium - restriktion - artikel 65 TEUF - objektivt sammenlignelige situationer - begrundelse - rent økonomisk formål
Tidligere dokument: C-449/20 Frie kapitalbevægelser Real Vida Seguros - Dom
Bekendtgørelse af lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), LBK nr 1735 af 17/08/2021. Udstedt af Skatteministeriet
Bekendtgørelse af skatteindberetningsloven, LBK nr 1754 af 30/08/2021. Udstedt af Skatteministeriet
Bekendtgørelse om ikrafttræden af §§ 2, 5 og 6 i lov om ændring af lov om et indkomstregister, registreringsafgiftsloven og forskellige andre love (Skærpet indsats mod vanvidskørsel og styrkelse og tilpasning af regler på motorområdet m.v.), BEK nr 1751 af 30/08/2021. Udstedt af Skatteministeriet
Bekendtgørelse om forskudsregistrering og beregning af indeholdelsesprocent for 2022, BEK nr 1762 af 01/09/2021. Udstedt af Skatteministeriet
Bilag 307 |
Bilag 308 | Meddelelse om forslag til finanslov for 2021 vedrørende Skatteudvalgets arbejdsområde |
Bilag 309 | Præsentationsmateriale til teknisk gennemgang af FFL22 for § 38 og § 9 den 2. september 2021 |
Spm. 569 |
Spm. 588 |
Spm. 600 |
Spm. 602 |
Spm. 618 |
Spm. 659 |
Spm. 660 |
Spm. 661 |
Spm. 662 |
Spm. 665 |
Spm. 667 |
Spm. 668 |
Spm. S 1835 |