Kære Læser
Denne uges SkatteMail er slet ikke så omfattende som i sidste uge. Her skal kun nævnes en artikel om at Skatterådet i et bindende svar er nået frem til, at visse ydelser modtaget som kommerciel gæstfrihed (repræsentation) fra giver ville være skattepligtige for modtageren.SKM 2020.269. SR. Oftest bliver ydelser, som modtages som en kommerciel gæstfrihed, ikke beskattet.
God fornøjelse med læsningen.
Flemming L. Bach
Artikler og interessante links
Repræsentation
Ny beretning fra ombudsmanden
Vurderingsstyrelsen har skærpet kravene til vejledende udtalelser om grundværdi
Ombudsmanden afslutter undersøgelse af Skattestyrelsens behandling af sager om partsaktindsigt
Kontrolindsats vedrørende ulovlige udbytter
EU-Domstolen: Hvem er arbejdsgiver? (social sikring)
Afgørelser
Udbetalt bonus - A-indkomst - lønomlægning
Forhøjelse af kapitalindkomst - Skattepligtig af avance af investeringsbeviser opgjort efter lagerprincippet
Indberetning af fri bil - Leje til ansatte
Afslag på genoptagelse af skatteansættelser vedr. ejendomsværdiskat
Aktieindkomst - Lån over mellemregningen anset for udbytte
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BeierholmBegrænset fradrag for giver og risiko for beskatning af modtager |
Folketingets OmbudsmandFolketingets Ombudsmand offentliggør i dag sin beretning for 2019. |
Folketingets OmbudsmandVurderingsstyrelsen har skærpet kravene til vejledende udtalelser om grundværdi En del nye beboere i Nordhavns-kvarteret i København er kommet til at betale væsentligt mere i ejendomsskat, end de havde forventet. Det skyldes en meget stor forskel på ejendomsmæglerens oplysninger i salgsopstillingen og skattemyndighedernes egentlige vurdering af ejendommene. |
Folketingets OmbudsmandOmbudsmanden afslutter undersøgelse af Skattestyrelsens behandling af sager om partsaktindsigt Ombudsmanden har i en generel undersøgelse af 30 sager om partsaktindsigt hos Skattestyrelsen identificeret en række problemstillinger i styrelsens behandling af sagerne. Eksempelvis var det i nogle tilfælde ikke styrelsen, men en anden myndighed, der skulle have behandlet anmodningen om aktindsigt. I andre tilfælde har sagerne været behandlet ud fra en forkert forståelse af reglerne. |
PwCKontrolindsats vedrørende ulovlige udbytter Erhvervsstyrelsen har øget kontrolindsatsen mod ulovlige udbytteudlodninger fra aktie- og anpartsselskaber. Ulovlige udlodninger kan kræves tilbagebetalt af... |
PwCEU-Domstolen: Hvem er arbejdsgiver? (social sikring) Når en medarbejder arbejder i to eller flere EU-/EØS-lande, er medarbejderen socialforsikret i arbejdsgiverens hjemland, hvis medarbejderen arbejder mindre end... |
Et selskab havde etableret en bonusordning med sine medarbejdere, hvor medarbejdere kunne vælge at få udbetalt bonus som A-indkomst eller anvende bonus til indkøb af diverse goder. Da anskaffelsen af disse goder var sket efter, at de ansatte havde erhvervet ret til bonusbeløbene, fandt Landsskatteretten allerede af denne grund, at der også i disse tilfælde var tale om A-indkomst, hvor der burde have været indeholdt A-skat, jf. kildeskattelovens §§ 43 og 46, stk. 2. Betingelserne for lønomlægning fandtes ikke opfyldt.
Klager havde i indkomståret 2012 - i modsætning til i de to forudgående indkomstår - ikke selvangivet avance af investeringsbeviser opgjort efter lagerprincippet. Blandet andet under henvisning til, at Skat (nu Skattestyrelsen) ved to servicemeddelelser havde henledt klagers opmærksomhed på, at der skulle ske opgørelse af gevinst og tab for beviserne efter lagerprincippet, fandt Landsskatteretten, at der forelå grov uagtsomhed fra klagers side, hvorfor betingelserne for fristgennembrud i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, var opfyldt. Landsskatteretten fandt endvidere, at den lille fristregel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, var iagttaget, idet fristen først kunne anses for at løbe fra det tidspunkt, hvor klager besvarede en forespørgsel om, hvorfor klager ikke havde udfyldt det pågældende felt (felt 38).
Et selskab havde etableret en ordning, hvor medarbejderne kunne leje biler til privat kørsel. Landsskatteretten fandt, at reglerne om fri bil efter ordlyden af ligningslovens § 16, stk. 4 også gælder for biler, der udlejes af arbejdsgiveren til den ansatte. De ansatte skulle således beskattes efter de skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 4, men kunne foretage et fradrag for egenbetalingen i form af den betalte leje. Ved fastsættelse af fradragsbeløbet skulle der tages hensyn til, at egenbetalingen med urette var sket før skattetræk.
Sagen drejede sig om, hvorvidt klageren var berettiget til genoptagelse af indkomstårene 2013-2015, herunder om klageren var pligtig at betale ejendomsværdiskat. Landsskatteretten slog fast, at reglen i ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 1, 4. pkt., alene gælder i til- og fraflytningssituationer, og at klageren derfor var pligtig at betale ejendomsværdiskat fra overtagelsesdagen. Klageren var som følge heraf ikke berettiget til genoptagelse af indkomstårene 2013-2015.
Landsskatteretten fandt, at klageren skulle beskattes efter ligningslovens § 16 E om aktionærlån af et lån, som han havde optaget i et af ham ejet selskab. Det var herved uden betydning, at lånet blev optaget i forbindelse med, at selskabet indfriede et aktionærlån, som klageren havde optaget i et andet af ham ejet selskab.
Høring af forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og selskabsskatteloven (Forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og selskabsskattefritagelse af Fonden)
Oprettelsesdato: 12-08-2020
Høringsfrist: 09-09-2020
Bilag 392 |
Bilag 393 |
Bilag 394 | Orientering om Borger- og retssikkerhedschefens beretning for 2019 |
Bilag 396 |
Spm. 588 |
Spm. 590 |
Spm. 591 |
Spm. 592 |
Spm. 593 |
Spm. 594 |
Spm. 595 |
Spm. 596 |
Spm. 597 |
Spm. 598 |
Spm. 599 |
Spm. 600 |
Spm. 601 |