SkatteMail 2021, uge 32

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

VIGTIG BESKED - LÆS DETTE: Adgangskontrollen på SkatteMail er genindført. Her skal du være opmærksom på:

  1. Du kan få tilsendt dit brugernavn og password på denne side: www.skattemail.dk/login_forgot.asp.
  2. Hvis systemet svarer, at det ikke kan finde din mailadresse i vores system, skyldes det formentligt, at I har IP-abonnement. I så fald har du ikke en personlig bruger. Her får du adgang til SkatteMail, når du er på nettet på din arbejdsplads eller via VPN.
  3. Hvis I har IP-abonnement og du ikke kan få adgang, selvom du er på nettet på din arbejdsplads eller via VPN, kan det skyldes, at I har fået ny(e) IP-adresse(r). I så fald er du velkommen til at kontakte mig på nedenstående mail. MEN: Hvis du arbejder hjemmefra, så vil jeg bede dig tjekke, at du har slået din VPN til INDEN du skriver.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586


 

Indhold

Artikler og interessante links
Landsskatteretten underkender Skattestyrelsen i to sager
Skattestyrelsens kontrol af beskatning af kryptovalutaer

Domme
Fri sommerbolig - rådighedsbeskatning - privat anvendelse ulovlig
Maskeret udbytte - Rette indkomstmodtager
Forskerskatteordningen - fuld skattepligt
Nægtelse af fradrag for driftsomkostning
Kursgevinst - fremmed valuta - kommanditist - gældseftergivelse - sagsbehandlingsfejl

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del


 

Artikler og interessante links

Revisionsinstituttet

Landsskatteretten underkender Skattestyrelsen i to sager

Landsskatteretten underkender Skattestyrelsen vedrørende politisk fagligt valgte


TVC Advokatfirma

Skattestyrelsens kontrol af beskatning af kryptovalutaer

Skattestyrelsen fortsætter kontrollen med beskatningen af kryptovalutaer, og nyt IT-system spiller i den forbindelse en ikke uvæsentlig rolle.


Indholdsfortegnelse 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Dom: Fri sommerbolig - rådighedsbeskatning - privat anvendelse ulovlig

SKM2021.408.BR

Et selskab, som ultimativt var ejet af tre søskende og deres mor (hovedaktionærerne), erhvervede i 2005 en skovejendom og året efter en bygning beliggende på skovejendommen. Bygningen måtte ifølge planlovgivningen alene anvendes som spejderhytte eller til andre formål, der tilgodeser børn og unges friluftsliv. Det var ubestridt, at det derfor ville være ulovligt at anvende ejendommen privat som almindelig fritidsbolig.

SKAT traf afgørelser om, at de fire hovedaktionærer havde haft rådighed over sommerboligen og derfor skulle beskattes af værdien heraf efter deres ejerandele ifølge ligningslovens § 16 A, stk. 6 (dagældende; nu stk. 5), og § 16, stk. 5. SKAT traf endvidere afgørelser om, at indkomsten hos selskabet (og et sambeskattet selskab) skulle forhøjes med en skønsmæssigt fastsat markedsleje som følge af, at sommerboligen var stillet til rådighed for hovedaktionærerne.

Landsskatteretten fandt, at en ejendom ikke kan anses for at stå til rådighed for ejeren, hvis den ikke lovligt kan anvendes hertil. Da den pågældende bygning alene lovligt kunne anvendes som spejderhytte og lign. og således ikke som fritidsbolig, var der ifølge Landsskatteretten ikke hjemmel til beskatning af fri sommerbolig, jf. ligningslovens §§ 16 A og 16, stk. 5, eller grundlag for at fastsætte en fikseret leje for selskaberne.

Skatteministeriet indbragte Landsskatterettens afgørelser for domstolene, og sagen blev behandlet af tre dommere.

Retten fandt med henvisning til en række konkrete omstændigheder, at bygningen havde været stillet til rådighed for de fire hovedaktionærer.

I relation til det principielle spørgsmål om, at privat benyttelse ville være ulovlig, fandt retten bl.a. med henvisning til ligningslovens forarbejder ikke, at det forhold, at de 4 personer alene lovligt kunne anvende ejendommen som spejderhytte eller til andre formål, der tilgodeser børn og unges friluftsliv, har den virkning, at de 4 personer ikke skal beskattes af at have fået stillet ejendommen til rådighed.

Som konsekvens af, at sommerboligen var stillet til rådighed for hovedaktionærerne, skulle der desuden ske beskatning af en fikseret leje hos selskaberne. Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn over lejeværdien.

På den baggrund afsagde retten dom i overensstemmelse med Skatteministeriets påstande.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Maskeret udbytte - Rette indkomstmodtager

SKM2021.407.VLR

Sagen drejede sig om, hvorvidt appellanten skulle udbyttebeskattes af et beløb ubestridt modtaget i forbindelse med salg af to domæner.

Byretten havde fremhævet, at det fremgik af faktura, at det var sagsøgerens selskab der havde erhvervet domænet, samt at det fremgik af senere overdragelsesaftale af 1 august 2012, at det var selskabet, der solgte domænerne.

Med henvisning tilde fremhævede forhold havde byretten efter en samlet vurdering fundet, at sagsøgeren overfor de tilgængelige dokumenter ved sin forklaring hverken havde beviset, at det var ham der oprindeligt havde betalt for domænerne, at det var ham, og ikke selskabet, der var ejer af domænerne, eller at han havde et krav mod selskabet, som blev udlignet af de modtagne beløb.

Landsretten var enig i byrettens begrundelse og resultat, og da det der var kommet frem for landsretten, ikke kunne føre til et andet resultat, stadfæstede landsretten herefter byrettens dom.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Forskerskatteordningen - fuld skattepligt

SKM2021.406.BR

Sagen angik, om sagsøgeren kunne anvende forskerskatteordningen i kildeskattelovens §§ 48 E-F i forbindelse med, at han i 2017 flyttede til Danmark og fik ansættelse ved et dansk selskab.

Spørgsmålet var nærmere, om han opfyldt betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, hvorefter den pågældende ikke inden for de seneste 10 år forud for sin ansættelse (tjenesteforholdet) har været skattepligtig til Danmark efter bl.a. kildeskattelovens § 1 (fuld skattepligt).

Det var ubestridt, at sagsøgeren havde været fuldt skattepligtig til Danmark indtil april 2007, hvor han efter det oplyste flyttede til Y1-land. Sagsøgeren indgav ikke selvangivelse om fraflytning, og der blev derfor ikke foretaget en ligningsmæssig gennemgang af hans eventuelle ophør af fuld skattepligt til Danmark. På den baggrund var sagsøgeren i SKATs systemer fortsat registreret som fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2007-2010, og der blev i overensstemmelse hermed udsendt årsopgørelser for disse indkomstår. Fra og med indkomståret 2011 var sagsøgeren ikke længere registreret som skattepligtig til Danmark.

Retten lagde til grund, at der forud for sagsøgerens ansættelsesforhold i 2017 forelå årsopgørelser for 2007-2010, hvor sagsøgeren var ansat som fuldt skattepligtig til Danmark. Da sagsøgeren ved Landsskatterettens endelige afgørelse af 27. marts 2020 havde fået afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for disse år, var sagsøgeren derfor efter de gældende skatteansættelser skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 for indkomstårene 2007-2010. Retten fandt derfor, at han ikke opfyldt betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1.

På den baggrund blev Skatteministeriet frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Nægtelse af fradrag for driftsomkostning

SKM2021.405.BR

Sagen angik, om sagsøgeren var berettiget til et skattefradrag i indkomståret 2004 i sin personligt drevne virksomhed for en udgift på 800.000 kr. for delvis betaling af et ventilationsanlæg på ejendommen Y1-adresse, Y2-by, som er ejet af G1. Baggrunden for afholdelsen af udgiften var, at sagsøgeren ønskede, at Y3-by Kommune skulle fraflytte sagsøgerens ejendom og flytte til ejendommen Y1-adresse, således at sagsøgeren kunne forbedre sit indtægtsgrundlag ved bl.a. at restaurere sagsøgerens lokaler og udleje disse til tredjemand. Spørgsmålet var, dels om sagsøgeren havde godtgjort, at han skulle og faktisk havde afholdt den omhandlede udgift, dels om sagsøgeren havde godtgjort, at udgiften var fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Retten fandt bl.a. efter de afgivne forklaringer det godtgjort, at sagsøgeren faktisk havde afholdt den omhandlede udgift til ventilationsanlægget. Den omstændighed, at sagsøgerens holdingselskab - og ikke sagsøgeren - var anført øverst på fakturaen, ændrede ikke herved. Retten lagde til grund, at sagsøgeren havde betalt en del af udgiften til installation af ventilationsanlægget på ejendommen Y1-adresse med det formål at komme af med lejemålet med Y3-by Kommune på sagsøgerens ejendom og dermed opnå mulighed for at renovere dele af ejendommen og forbedre indtægtsgrundlaget for ejendommen. Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at indkomstbestræbelserne lå inden for virksomhedens hidtidige rammer. Retten lagde herved bl.a. vægt på, at virksomheden nu omfatter udleje af private beboelseslejemål, erhvervslejemål samt stalde og ridehus, og at det allerede i 2004 var planen, at virksomheden reelt skulle ændre karakter. Det forhold, at der fortsat er tale om udlejning, ændrede ikke herved.

Retten tog på den baggrund Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Kursgevinst - fremmed valuta - kommanditist - gældseftergivelse - sagsbehandlingsfejl

SKM2021.403.BR

Et kommanditselskab blev frigjort fra en gæld i udenlandsk valuta ved afståelsen af kommanditselskabets ejendom. Skatteankenævnet havde stadfæstet SKATs afgørelse om, at en kommanditist i kommanditselskabet herved havde opnået en skattepligtig kursgevinst, men uden at kommanditisten og hans repræsentant havde haft foretræde for skatteankenævnet, som der ellers var anmodet om.

Retten lagde til grund, at der efter vilkårene for lånet og regnskabsoplysningerne om gælden bestod en betalingsforpligtelse for hele beløbet, men at kommanditselskabet og dermed kommanditisterne alene hæftede med ejendommen. Retten lagde videre til grund, at kommanditisterne ved salget af kommanditselskabets ejendom blev frigjort for den udækkede del af gælden til långiver.

Retten fandt, at der ikke forelå oplysninger, der kunne føre til, at der var tale om gældseftergivelse.

Lånet var optaget i engelske pund og måtte anses at være indfriet til kurs 0. Retten tiltrådte derfor, at der var grundlag for at medregne et beløb svarende til den opnåede kursgevinst ved opgørelsen af kommanditistens skattepligtige indkomst, jf. kursgevinstlovens § 23.

Det, som var anført om Den juridiske vejledning og manglende foretræde for skatteankenævnet, inden afgørelsen blev truffet, kunne ikke føre til andet resultat. Retten lagde herved vægt på, at det påberåbte afsnit af vejledningen vedrørte gældseftergivelse, samt at sagen var fuldt belyst, og at der ikke forelå oplysninger om, at nævnet kunne have været bibragt et grundlag for at træffe en anden afgørelse end sket.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 16-08-2021 - 14-09-2021

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Dom C-449/20 Frie kapitalbevægelser Real Vida Seguros
Dato: 09-09-2021
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - artikel 63 TEUF - frie kapitalbevægelser - indkomstskat - udbytte, der udloddes i forbindelse med børsnoterede aktier - skattefordel forbeholdt udbytte, der udloddes i forbindelse med aktier, der er noteret på den nationale børs - forskellig behandling - objektivt sondringskriterium - restriktion - artikel 65 TEUF - objektivt sammenlignelige situationer - begrundelse - rent økonomisk formål

Tidligere dokument: C-449/20 Frie kapitalbevægelser Real Vida Seguros - Dom


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra Folketinget

Almindelig del

Bilag

Bilag 294

Kopi af orientering nr. 15 fra Undersøgelseskommissionen om SKAT.

Spørgsmål og svar

Spm. 350

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at fastholde beløbsgrænser som bliver reguleret af personskattelovens § 20? Ministeren bedes gøre dette for følgende § 20-regulerede beløbsgrænser: topskattegrænsen, bundfradrag i topskat for positiv netto kapitalindkomst, progressionsgrænsen for beskatning af aktieindkomst og skalagrænsen mellem lav og høj registreringsafgift. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning og med samme to modeller a og b som i svar på SAU alm. del – spørgsmål 413 (folketingsåret 2019-20). Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser. Ministeren bedes også opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Sluttelig bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten. Provenu såvel som fordelingsvirkning bedes opgjort for hvert enkelt element og samlet.  Svar  

Spm. 571

Vil ministeren redegøre for, i hvilket omfang principperne om ligebehandling mellem ejere, som eksempelvis findes i Selskabslovens § 45, gælder, når et kapitalselskab ejes af en økonomisk forening/andelsforening?  Svar  

Spm. 572

Vil ministeren redegøre for, hvilke regler der regulerer forholdene mellem ejere/interessenter i en økonomisk forening og/eller andelsforening, således at et flertal af medlemmer/interessenter ikke kan pålægge et mindretal uforholdsmæssige byrder/omkostninger?  Svar  

Spm. 578

Vil ministeren oplyse udviklingen i antallet af iværksættervirksomheder i Danmark, og hvor mange af disse virksomheder der bliver børsnoterede? Besvarelsen bedes være i tabelform over en 10-årig periode Spørgsmålet er stillet på baggrund af den tekniske gennemgang om iværksætteri den 6. maj 2021 i Skatteudvalget.  Svar  

Spm. 580

Vil ministeren – evt. med bidrag for erhvervsministeren – redegøre for, hvorfor Danmark rangerer som nr. 45 ved ”starting a business” og nr. 48 ved ”getting credit” på Verdensbankens indeks ”ease of doing business”? Spørgsmålet er stillet på baggrund af den tekniske gennemgang om iværksætteri den 6. maj 2021 i Skatteudvalget.  Svar  

Spm. 599

Ministeren bedes kommentere artiklen i Børsen den 25. juni 2021 ”Deloitte-konsulenter hentede 300.000 om dagen på ejendomsvurderingssystem”, hvor flere kilder ifølge artiklen er bekymrede for, at relationen mellem konsulentfirmaet Deloitte og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST), der står for udviklingen af ejendomsvurderingssystemet, har været for tæt.  Svar  

Spm. 624

Er ministeren enig i, at det er ikke proportionelt, at Skattestyrelsen har annulleret skatte- og momslån på grund af coronakrisen for mere end 1.000 virksomheder på grund af små og ubetydelige tastefejl i forbindelse med låneprocessen, og hvad agter ministeren i givet fald at gøre ved det? Der henvises til pressemeddelelse fra SMVDanmark af 9. august 2021.  Svar  

Spm. 625

Vil ministeren redegøre for konsekvenserne af nedenstående scenarier for formuebeskatning (A og B), herunder redegøre for de provenumæssige konsekvenser for hvert år i perioden 2022 til 2030, såvel umiddelbart som efter tilbageløb og adfærd:Scenarie A (flad skat):- Borgere med nettoformuer på over 3 mio. kr. (og det dobbelte for ægtepar) beskattes med 1 pct. - Borgere med nettoformuer på over 7,5 mio. kr. (og det dobbelte for ægtepar) beskattes med 1 pct. - Borgere med nettoformuer på over 10 mio. kr. (og det dobbelte for ægtepar) beskattes med 1 pct. - Borgere med nettoformuer på over 15 mio. kr. (og det dobbelte for ægtepar) beskattes med 1 pct.Scenarie B (progressiv skat):- Borgere med nettoformuer på mellem 10 mio. og under 28 mio. kr. (og det dobbelte for ægtepar) beskattes med 1 pct. - Borgere med nettoformuer på mellem 28 mio. og 50 mio. kr. (og det dobbelte for ægtepar) beskattes med 2 pct. - Borgere med nettoformuer på mellem 50 mio. og 100 mio. kr. (og det dobbelte for ægtepar) beskattes med 3 pct. - Borgere med nettoformuer på mellem 100 mio. og 1 milliard kr. (og det dobbelte for ægtepar) beskattes med 4 pct. - Borgere med nettoformuer på over 1 milliard kr. (og det dobbelte for ægtepar) beskattes med 5 pct.Ministeren bedes desuden opgøre skattegrundlaget for formueskatten i alle ovenstående scenarier så bredt som muligt, dvs. som ejerboliger, pensionsformue, finansiel formue (f.eks. aktier, obligationer og indestående i bank) fratrukket alle lån (dvs. også banklån, SU lån m.v.). Værdien af unoterede aktier samt værdien af andelsboliger bedes også medregnet i grundlaget. Ministeren bedes korrigere pensionsformuen for udskudte skatter.  Svar  

Husk også vores website dedikeret til Folketingsbilag.


Indholdsfortegnelse