SkatteMails

Det kan synes ude af proportioner, når der gives en bøde på 5.000 kr. i førstegangstilfælde for ikke at have forsynet en varebil med firmanavn og CVR-nummer, men sådan er reglerne, og de administreres benhårdt

BDO

De nye betalingsfrister for A-skat og AM-bidrag

Arbejdsgivernes tilbagevenden til de normale betalingsfrister for indeholdt A-skat og AM-bidrag er gjort lempeligere.

Bech-Bruun

Nu ændres skattereglerne for udlandsdanskere, udstationerede og personer på forskerskatteordningen midlertidigt

Udlandsdanskere, udstationerede og personer på forskerskatteordningen, der på grund af COVID-19-situationen har opholdt sig i Danmark i perioden 9. marts 2020 til 30. juni 2020, får nu mulighed for at benytte sig af lempligere skatteregler.

Beierholm

Iværksætterkontoordningen 2020

Vi har opdateret vores information ved etablerings- og iværksætterkontoordningen

Deloitte

Ændringer i skatteregler pga. COVID-19

Regeringen har som følge af COVID-19-situationen nedsat en økonomisk ekspertgruppe, der nu har foreslået, at der bør ske en mere lempelig tilbagevenden for virksomheder i relation til de ”normale” betalingsfrister for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms.

SEGES

Boligejerne får skattelettelser fra 2021 til 2024

De nye boligskatteregler, som skulle træde i kraft i 2021, udskydes nu til 2024. Det betyder, at ejendomsværdiskatten vil falde, og at ejendomsskatten stiger mindre end forventet mellem 2021 og 2024.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Styresignal: Præcisering af praksis ved genoptagelse på grundlag af EU-domstolens afgørelser - styresignal

SKM2020.228.SKTST

Styresignalet præciserer, at en afgørelse fra EU-domstolen, der underkender dansk praksis, vil kunne give grundlag for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1, i samme omfang, som hvis praksis var underkendt af nationale domstole, det vil sige fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvist sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse, i den sag, EU-domstolen traf afgørelse i. Hvis det ikke er muligt at knytte EU-domstolens afgørelse til en specifik afgiftsperiode, vil adgangen til genoptagelse skulle regnes fra og med den periode, der var påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 3 år forud for EU-domstolens dom.

Bindende svar: Finansielt produkt - Strukturerede fordringer - virksomhedsordningen

SKM2020.241.SR

Spørgeren ønskede bekræftet, at et finansielt produkt skulle beskattes efter reglerne for strukturerede fordringer, og at den strukturerede fordring herefter kunne indgå i virksomhedsordningen, uden at dette blev anset for en hævning i hæverækkefølgen.

Fordringens hovedstol og indfrielsessum blev reguleret i forhold til den finansielle udvikling i et ApS, der investerede i industrivirksomheder. Bl.a. henset til, at der var tale om en fordring, hvis indfrielsessum beroede på værdien af de underliggende driftsselskaber, kunne det bekræftes, at der var tale om en struktureret fordring. Det kunne ydermere bekræftes, at den strukturerede fordring kunne indgå i virksomhedsordningen, uden at dette skulle betragtes som en hævning.

Bindende svar: E-sport, reklameindtægter, streaming, selvstændig erhvervsvirksomhed

SKM2020.236.SR

Spørger spillede online på nettet. Spørgers hovedindtægt var via en kontrakt med H, der livestreamede hans spil, og opkrævede betaling hos seerne, og spørger modtog en andel af indtægterne. Spørger havde sin egen YouTube kanal, som også gav indtægter. Spørger havde desuden flere andre indtægtsgivende aktiviteter, der alle havde forbindelse til hans aktiviteter med spil på nettet.

Skatterådet kunne bekræfte, at omfanget af spørgers aktiviteter udgjorde en erhvervsmæssig virksomhed. Skatterådet kunne også bekræfte, at såfremt de aftaler spørger havde indgået, ville kunne overføres til et selskab ejet af spørger, ville virksomheden ligeledes kunne overføres til selskabet, og indkomsten blive anset for optjent af selskabet, som rette indkomstmodtager.

Bindende svar: Boafgift - udenlandsk trust - arv

SKM2020.231.SR

Spørger havde modtaget ca. 2 mio.kr. fra en trust i USA. Den amerikanske trust var oprettet i 2018 af spørgers kusine, der var enke og ikke havde nogen børn. Kusinen overdrog ved oprettelsen af trusten sin ejendom i USA til trusten. Kusinen oprettede tillige testamente i 2018, hvori det blev bestemt, at kusinens formue ved død overgik til trusten. Kusinen kunne i levende live frit ændre og tilbagekalde alt vedr. trusten. Ved død blev aftalegrundlaget i trusten uigenkaldeligt. Ved død var trustens formål at uddele formuen med tilhørende indtægter til de i trustaftalegrundlaget nævnte begunstigede. Kusinen døde senere i 2018. Spørger modtog de ca. 2 mio.kr. i 2019.

Skatterådet kunne bekræfte, at der ikke skulle betales dansk boafgift af de ca. 2 mio.kr.

Afgørelse: Skattefri aktieombytning - sporskifte - konkurs

SKM2020.240.SKTST

GK gennemførte i 2016 en skattefri virksomhedsomdannelse, i hvilken forbindelse selskabet A ApS blev stiftet. Virksomhedsomdannelsen blev efterfulgt af en skattefri aktieombytning af kapitalandele i A ApS med kapitalandele i et holdingselskab, H ApS. Aktieombytningen blev gennemført efter det objektive spor i aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, hvorved der opstod et holdingkrav på tre år. Da A ApS i 2017 blev begæret konkurs, blev holdingkravet brudt, og den gennemførte aktieombytning blev skattepligtig. R ansøgte derfor på vegne af GK om tilladelse til skattefri aktieombytning med tilbagevirkende kraft, således GK ville undgå aktieavancebeskatning af anparterne i 2016. Skattestyrelsen kunne give tilladelse til den ønskede skattefrie aktieombytning med tilbagevirkende kraft, da aktieombytningen var forretningsmæssigt begrundet, og hovedformålet eller et af hovedformålene med aktieombytningen ikke ansås for at være skatteundgåelse eller skatteunddragelse.

Afgørelse: Skattefri aktieombytning - sporskifte - skatteudskydelse

SKM2020.239.SKTST

HT gennemførte i 2017 en skattefri aktieombytning af sine kapitalandele i A A/S med kapitalandele i et nystiftet holdingselskab, H ApS. Aktieombytningen blev gennemført efter det objektive spor i aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, hvorved der opstod et holdingkrav på tre år. Da H ApS i 2018 solgte aktierne i A A/S, blev holdingkravet brudt, og den gennemførte aktieombytning blev skattepligtig. HT ønskede efterfølgende at likvidere holdingselskabet, hvilket også ville medføre aktieavancebeskatning. R ansøgte derfor på vegne af HT om tilladelse til skattefri aktieombytning med tilbagevirkende kraft, således HT ville undgå afståelsesbeskatning af aktierne i 2017 og dermed undgå det rentetillæg, som en ny skatteansættelse for 2017 ville medføre. Skattestyrelsen kunne ikke give tilladelse til den ønskede skattefrie aktieombytning med tilbagevirkende kraft, da hovedformålet eller et af hovedformålene med aktieombytningen ansås for at være skatteudskydelse.

Afgørelse: Årsomvurderingen af grundværdien og omberegning af grundværdien

SKM2020.232.LSR

Klagen drejede sig om fastsættelse af grundværdi pr. 1. oktober 2016 og omberegnet grundværdi på en ejendom. Grundværdien var pr. 1. oktober 2016 ansat til 3.619.900 kr. Efter en samlet vurdering af den påklagede ejendoms anvendelsesmuligheder og beliggenhed fandt Landsskatteretten, at den af SKAT fastsatte grundværdi for det påklagede år 2016 ikke var udtryk for en realistisk skønnet handelsværdi på vurderingstidspunktet. Landsskatteretten nedsatte herefter grundværdien pr. 1. oktober 2016 til 2.300.000 kr. Da der var sket ændring i ejendommens areal den 19. april 2016, var der foretaget en omberegning af grundværdien pr. 1. oktober 2016. Den omberegnede grundværdi skulle ansættes under hensyn til ejendommens størrelse, udformning og de anvendelses- og planforhold, som var gældende for den påklagede ejendom på omberegningstidspunktet. Da den påklagede ejendom var beliggende i et område, der i henhold til lokalplanen var udlagt til tæt-lav boligbebyggelse med en maksimal bebyggelsesprocent på 35, fandt retten, at byggeretsværdiprincippet kunne anvendes ved omberegning af grundværdien. Ejendommen var ved vurderingen 2016 placeret i et grundværdiområde, der betegnedes som et boligområde med tæt/lavt byggeri i byzone og blev vurderet efter byggeretsprincippet med en områdepris på 940 kr. i 2016. Grundværdiområdet opstod først i 2008, hvorfor retten i stedet fandt, at der måtte henses til vurderingsniveauet i andet grundværdiområdet, der i basisåret har samme retlige udnyttelse som påklagede ejendom. Efter rettens opfattelse kunne områdeprisen her fastsættes til 600 kr. i 2007. Den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2016 med basisår 2007 blev herefter fastsat til 2.310.300 kr., hvorfor SKATs afgørelse blev ændret i overensstemmelse hermed.

Afgørelse: Konventionalbod - Vederlag

SKM2020.235.LSR

Sagen drejede sig om, hvorvidt klageren skulle beskattes af et beløb på € 1.000.000, svarende til 7.435.900 kr., som klageren havde modtaget i indkomståret 2007 som følge af et forlig indgået med en italiensk virksomhed.

Landsskatteretten fandt ikke, at betalingen kunne sidestilles med en erstatning, da der ikke sås at være fastlagt eller anerkendt noget tab. Endvidere kunne betalingen ikke anses for at være en bod eller konventionalbod, da det ikke ved forligsaftalen var anerkendt, at klageren havde været forurettet. Landsskatteretten fandt endvidere ikke, at det modtagne beløb kunne sidestilles med godtgørelse for tort i henhold til erstatningsansvarslovens § 26.

Klageren fandtes herefter ikke at have godtgjort, at forligsbeløbet modtaget fra G1 ikke var skattepligtigt i henhold til statsskattelovens § 4, og der fandtes ikke at være hjemmel til at fritage beløbet fra beskatning.

Landsskatteretten fandt i øvrigt ikke, at afgørelsen led af en formel mangel i form af manglende partshøring, ligesom klageren ikke ansås at have opnået en retsbeskyttet forventning om, at der ikke skulle ske beskatning af beløbet. Landsskatteretten stadfæstede herefter Skattestyrelsens afgørelse.

Afgørelse: Udbetaling af skattekredit

SKM2020.230.LSR

Et selskabs udgifter til udvikling af en ny type silke blev anset for omfattet af ligningslovens § 8 B. Landsskatteretten henså herved til, at der var tale om udvikling af nye materialer, som selskabet efterfølgende anvendte i dets tøjkollektioner. Som følge heraf var betingelserne for udbetaling af skattekredit i henhold til ligningslovens § 8 X opfyldt.

Afgørelse: Afståelse af bitcoins - erhvervet ved mining - hobbyvirksomhed

SKM2020.229.LSR

Skatterådet havde ved et bindende svar bekræftet, at klagerens aktivitet med mining af bitcoins i 2011-2013 var at betragte som hobbyvirksomhed. Dette spørgsmål var ikke påklaget, hvorfor det blev indlagt som en forudsætning for Landsskatterettens afgørelse, at der var tale om hobbyvirksomhed. For så vidt angik mining-processen fandt Landsskatteretten, at erhvervelsen af bitcoins indgik som en naturlig del af denne proces, hvorfor erhvervelsen af bitcoins var en integreret del af hobbyvirksomheden. De erhvervede bitcoins havde karakteristika lignende likvide aktiver, hvorfor Landsskatteretten anså de erhvervede bitcoins for værende omsætningsaktiver i hobbyvirksomheden. Som følge heraf skulle indtægter ved salg af bitcoins, der er erhvervet ved mining, medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. statsskattelovens § 4.

Landsskatteretten stadfæstede herefter Skatterådets besvarelse af spørgsmål 3, 4, 5 og 6.

Kendelse: Skattesag skulle ikke behandles af landsretten som 1. instans

SKM2020.227.HR

En sag, der angik, om en sikkerhedsstillelse var omfattet af virksomhedsskattelovens dagældende § 10, stk. 7 (nu § 4 b, stk. 2), skulle behandles af byretten som 1. instans.

Højesteret lagde vægt på, at sagen i høj grad må antages at bero på en konkret vurdering af sagens faktiske omstændigheder, og fandt derfor, at betingelserne for, at sagen skulle behandles af landsretten som 1. instans, ikke var opfyldt.

Kendelse: Rette værneting

SKM2020.225.VLR

Vestre Landsret udtalte, at Skatteministeriet som sagsøger i en retssag mod en borger, der ikke har værneting her i landet, kan anlægge sag ved sit eget hjemting. Landsretten ophævede derfor byrettens afvisningsdom og hjemviste sagen til byretten til fornyet behandling med henblik på henvisning til Københavns Byret.

Dom: Aktionærlån og gevinst ved eftergivelse af gæld i medfør af kursgevinstlovens § 21

SKM2020.237.BR

Sagen angik, om udbetalinger på 323.729 kr. fra selskabet i 2009 og 2010 var tilgået hovedaktionæren, hvorved der var opstået et aktionærlån. Hvis der forelå et sådant aktionærlån, skulle hovedaktionæren efter kursgevinstlovens § 21 beskattes af den gevinst, han havde opnået, som følge af at gælden blev eftergivet, da selskabet gik konkurs i 2012.

Retten anførte, at det under de foreliggende omstændigheder påhvilede hovedaktionæren at dokumentere, at udbetalingerne ikke var tilgået ham.

Retten fandt, at hovedaktionæren ved sin forklaring i retten og fremlæggelsen af fakturaer ikke havde løftet sin bevisbyrde.

Retten lagde vægt på, at hovedaktionæren havde afgivet skiftende forklaringer om, hvorvidt der var drift i selskabet, om han havde kendskab til, at der var sket betalinger til kreditorer samt om, hvorvidt selskabet havde viderefaktureret disse betalinger til selskabets kunder. Hovedaktionærens forklaring om, at han i denne periode var påvirket af medicin og omtåget kunne ikke føre til et andet resultat.

Retten fandt således, at hævningerne fra selskabets konto måtte anses som et aktionærlån, der var ydet til hovedaktionæren. Da aktionærlånet blev eftergivet ved selskabets konkurs, var hovedaktionæren skattepligtig af sin gevinst på gæld i medfør af kursgevinstlovens § 21.

Skatteministeriet blev dermed frifundet.

Dom: Ordinær genoptagelse - betingelser for genoptagelse - fri bil - maskeret udlodning

SKM2020.234.VLR

Landsretten fandt - i modsætning til byretten - at der ikke var grundlag for genoptage en hovedaktionærs skatteansættelser for 2011 og 2012, hvorved hovedaktionæren var blevet beskattet af sin rådighed over først en BILMÆRKE-1 og derefter en Bilmærke-2, som hans selskab leasede.

Landsretten udtalte, at det under de foreliggende omstændigheder, hvor bilerne henstod på hovedaktionærens private bopæl, der var sammenfaldende med selskabsadressen, var en skærpet formodning for, at bilerne også havde været stillet til rådighed for hovedaktionæren privat.

Landsretten fandt, at der hverken ved de afgivne forklaringer om bilernes anvendelse fra ham selv og fra to af selskabets ansatte i perioden eller i øvrigt var fremkommet oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kunne begrunde en hel eller delvis genoptagelse af skatteansættelserne for 2011 og 2012.

Landsretten tiltrådte endvidere, at der ikke var grundlag for at genoptage hovedaktionærens skatteansættelse for 2013, hvorved hovedaktionæren var blevet beskattet i anledning af, at han havde købt selskabets BILMÆRKE-1 for kr. 70.000,og videresolgt den en måned senere for kr. 235.000,-.

Ud over de af byretten anførte grunde henviste landsretten til, at hovedaktionæren ikke havde godtgjort, at der var grundlag for at tilsidesætte SKATs skønsmæssige ansættelse af markedsprisen på den omhandlede BILMÆRKE-1. Landsretten fandt derfor, at der ikke var fremkommet oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kunne begrunde en hel eller delvis genoptagelse af skatteansættelsen for 2013.

Skatteministeriet blev derfor i det hele frifundet (delvis ændring af SKM2019.89.BR).

Dom: Skønsmæssig forhøjelse af skattepligtig indkomst - mangelfuld transfer pricing-dokumentation - ikke grundlag for at tilsidesætte skøn - koncernforbundne selskaber

SKM2020.224.VLR

Sagen angik i første række spørgsmålet om, hvorvidt skattemyndighederne havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af et dansk produktionsselskabs skattepligtige indkomst pga. mangelfuld transfer pricing-dokumentation.

Hvis en sådan skønsmæssig forhøjelse var berettiget, var spørgsmålet dernæst, om selskabet havde løftet bevisbyrden for, at skattemyndighedernes skøn var fastsat for højt eller på et så usikkert grundlag, at skønnet måtte tilsidesættes.

Landsretten udtalte, at dokumentationen efter en samlet vurdering var så mangelfuld, at den ikke gav skattemyndighederne et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at vurdere, om armslængdeprincippet var overholdt. Skattemyndighederne havde derfor været berettiget til at foretage et skøn.

Landsretten henviste blandt andet til, at selskabets transfer pricing-dokumentation ikke indeholdt en analyse af sammenlignelige transaktioner mellem uafhængige parter, der kunne danne grundlag for vurderingen af, om principperne for prisfastsættelse af de kontrollerede transaktioner med en række koncerninterne salgsselskaber var i overensstemmelse med armslængdeprincippet.

Landsretten udtalte herefter, at skattemyndighederne havde været berettiget til at anvende TNM-metoden med det danske selskab som testet part, idet anvendelse af TNM-metoden med salgsselskaberne som den testede part ikke ville bygge på tilstrækkeligt pålidelige oplysninger.

Sammenfattende fandt landsretten, at skattemyndighederne i betragtning af det danske selskabs betydelige underskud og den mangelfulde transfer pricing-dokumentation havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst, og at det danske selskab ikke havde påvist omstændigheder, der kunne begrunde en tilsidesættelse af skønnet.

Landsretten henviste blandt andet til, at den omstændighed, at nogle af skattemyndighedernes sammenligningsselskaberne var fra lande med lavere lønniveau end Danmark, ikke kunne føre til, at databaseanalysen ikke kunne danne grundlag for skønnet, og at der heller ikke var fremkommet oplysninger, der tilstrækkeligt havde godtgjort, at den branche, som det danske selskab driver virksomhed i, var hårdere ramt af den finansielle krise i 2008 og 2009 end de udfundne sammenligningsselskaber eller, at der i øvrigt i perioden fra 2005 til 2009 havde været ekstraordinære forhold hos selskabet, der havde begrundet den lave indtjening.

Skatteministeriet blev derfor frifundet. Sagen var henvist til behandling i landsretten i første instans som principiel.

System teknisk: Udenlandsk trust - rentefrit anfordringslån - arv

SKM2020.242.SR

Skatterådet bekræftede, at Spørger ikke skulle beskattes i Danmark af et rentefrit anfordringslån, som ydes til Spørger af en udenlandsk trust, mens stifteren af trusten endnu var i live. Det var ved afgørelsen tillagt vægt, at trusten var en transparent enhed efter dansk skatteret, idet stifteren af trusten var en af de begunstigede. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørger ikke skulle beskattes i Danmark, såfremt Spørger - efter stifterens død - modtog en eller flere legatportioner fra trusten. Det var ved afgørelsen tillagt vægt, at Spørger ikke kunne anses for at have en sådan rådighed over trustens formue, at formuen måtte anses for at være ejet af ham. Skatterådet afviste at tage stilling til, om Spørger skulle beskattes, såfremt trusten - efter stifterens død - eftergav eventuelle lån, som måtte være ydet til Spørger af trusten.

Nye straffesager

SKM2020.243.BR

Straf - skærpede ordensbøder - bødeudmåling - prøvesag - colasag - førstegangsovertrædelse - tobaksafgift - tilståelsessag

T1 var tiltalt for ved som indehaver af en virksomhed, som konstateret ved told- og skatteforvaltningens kontrolbesøg den 12. december 2018 i virksomheden, at have været i besiddelse af 1,627 kg vandpibetobak, som var udbudt til salg til forretningens kunder, uden at have opbevaret følgesedler eller kvitteringer for den afgiftspligtige vandpibetobak på forretningsstedet, samt ikke at have ført et forskriftsmæssigt regnskab, som kan danne grundlag for opgørelsen af, om afgiften af de afgiftspligtige varer er betalt, og hvorfra varerne er leveret, hvorfor det ikke var muligt at konstatere, om der var betalt afgift efter bestemmelserne i loven.

T1 forklarede at hun ikke var i besiddelse af de krævede følgesedler og kvitteringer og måtte erkende, at hun havde for lidt kendskab til den danske lovgivning.

Byretten fandt T1 skyldig i tiltalen. T1 idømtes en ordensbøde på 10.000 kr. Retten lagde ved bødefastsættelsen vægt på den skærpelse af bødeniveauet, der er lagt op til i lovbemærkningerne til lov 2016-12-13 nr. 1554 med ikrafttræden den 1. januar 2017, hvorefter normalbøden for en førstegangsovertrædelse foreslåes forhøjet fra 5.000 kr. til 10.000 kr.

SKM2020.226.VLR

Straf - registreringsafgift - bruger - konsulentbil - tyske eksportnummerplader

T1 var tiltalt for fra den 20. maj 2014 og frem at have indført en ikke dansk registreret personbil og benyttet den til kørsel i Danmark, selvom T1 boede i Danmark og bilen ikke var afgiftsberigtiget til kørsel i Danmark. Bilen havde Y5-landske eksportnummerplader på som blandt andet observeret af politiet den 10. juli 2014. T1 havde derved unddraget for 289.872 kr. i registreringsafgift.

T1 forklarede, at han var blevet ansat som konsulent i et firma som ejede bilen og stillede den til rådighed som konsulentbil, men han var ikke nået at komme i gang med arbejdet. T1 havde ansøgt om afgiftsfritagelse som bruger af bilen ved ansøgning af 20. maj 2014. Ansøgningen var udfyldt og underskrevet af ejeren, som havde sendt ansøgningen ind. T1 var bekendt med at afgiften skal betales prompte, hvis der ikke blev meddelt afgiftsfritagelse eller -udsættelse. T1 havde ansøgt om prøveplader ad 3 gange da det er et krav i Danmark i tilfælde af eksempelvis reparation. Både ham og ejeren havde haft en løbende dialog med told- og skatteforvaltningen. De Y5-landske eksportnummerplader er ansøgt af ejeren, men han har sendt ansøgningen videre til told- og skatteforvaltningen.

Byretten fandt T1 skyldig i tiltalen. T1 idømtes 40 dages betinget fængsel og en tillægsbøde på 144.000 kr. Retten lagde med dissens til grund, at T1 var bruger af bilen. Der hensås til at T1 havde rådighed over bilen i 30 dage eller mere, at alle de Y5-landske ansøgninger om eksportnummerplader med mere stod i T1's navn og at T1 var blevet observeret som fører af bilen. Ved strafudmålingen hensås til at sagen ikke var afgjort indenfor rimelig tid, at T1 var ustraffet og havde gode personlige forhold.

Landsretten stadfæstede byretsdommen.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 17/0990867
Boafgift
Klagen skyldes, at SKAT ikke har anset boet som afgiftsfritaget efter boafgiftslovens § 3, stk. 2. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-05-2020

Journalnr: 20/0006287
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-05-2020

Journalnr: 16/1033007
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-05-2020

Journalnr: 16/1374328
Lån anset som udbytte
Klagen skyldes, at lån til hovedanpartshaverens nærtstående anset for udbytte. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-05-2020

Journalnr: 17/0650023
Skønsmæssig ansættelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-05-2020

Nyt fra EU-domstolen

Domme

T-755/15 Statsstøtte Luxembourg mod Kommissionen

Sagen omhandler:

Statsstøtte - støtte gennemført af Luxembourg - afgørelse, hvorved en støtte erklæres uforenelig med det indre marked og ulovlig og kræves tilbagesøgt - skatteafgørelse (tax ruling) - fordel - armslængdeprincippet - selektiv karakter - formodning - konkurrencebegrænsning - tilbagesøgning

Domstolens dom:

Eftersom direkte beskatning henhører under medlemsstaternes enekompetence, bemærkede Retten for det første, idet den undersøgte spørgsmålet om, hvorvidt den pågældende forhåndsafgørelse var i overensstemmelse med statsstøttereglerne, at Kommissionen ikke havde foretaget »en skjult skatteharmonisering«, men havde udøvet sine beføjelser i henhold til EU-retten. Eftersom Kommissionen har kompetence til at sikre overholdelsen af artikel 107 TEUF, kunne den således ikke foreholdes at have overskredet sine beføjelser, da den undersøgte den pågældende forhåndsafgørelse med henblik på at efterprøve, om den udgjorde statsstøtte, og i bekræftende fald om den var forenelig med det indre marked.
For det andet bemærkede Retten, at Kommissionen, når national skattelovgivning tilsigter at beskatte overskuddet af en økonomisk virksomhed fra en integreret virksomhed, som om det fulgte af transaktioner foretaget på markedsvilkår, kan anvende armslængdeprincippet med henblik på at kontrollere, om de koncerninterne transaktioner betales, som om de var forhandlet mellem uafhængige virksomheder, og dermed om en forhåndsafgørelse giver modtageren en fordel som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF. I denne forbindelse præciserede Retten, at armslængdeprincippet, som identificeret af Kommissionen i den anfægtede afgørelse, er et redskab, der giver den mulighed for at kontrollere, om koncerninterne transaktioner betales, som om de var forhandlet mellem uafhængige virksomheder. Den fastslog således, at dette værktøj, henset til luxembourgsk skattelovgivning, var omfattet af rammerne for Kommissionens udøvelse af sine beføjelser i medfør af artikel 107 TEUF. I det foreliggende tilfælde kunne Kommissionen således efterprøve, om prisniveauet på de koncerninterne transaktioner, som var blevet erklæret gyldige ved den pågældende forhåndsafgørelse, svarede til de priser, der ville være blevet forhandlet på markedsvilkår.
For det tredje fastslog Retten hvad angår selve beviset for, at der foreligger en fordel, at den metode til fastsættelse af FFT’s vederlag, som var blevet erklæret gyldig ved den pågældende forhåndsafgørelse, ikke gav mulighed for at nå til et armslængderesultat, og at metoden tværtimod havde minimeret FFT’s vederlag, der var grundlag for den skat, som selskabet skulle svare.
For det fjerde fastslog Retten hvad angår undersøgelsen af, om den fordel, som FFT var blevet indrømmet ved den pågældende forhåndsafgørelse, var selektiv, at Kommissionen ikke havde begået en retlig fejl ved at finde, at den fordel, som FFT var blevet indrømmet, var selektiv, eftersom den nævnte forhåndsafgørelse blev anset for at udgøre individuel støtte, og betingelserne for formodningen om selektivitet var opfyldt i det foreliggende tilfælde. Retten tilføjede, at Kommissionen under alle omstændigheder ligeledes havde godtgjort, at den pågældende foranstaltning var selektiv på grundlag af en analyse af selektiviteten i tre trin.
For det fjerde medgav Retten hvad angår tilbagesøgningen af støtten, at tilbagesøgningen af støtten i det foreliggende tilfælde hverken var i strid med retssikkerhedsprincippet eller med Storhertugdømmet Luxembourgs ret til forsvar.

T-760/15 Statsstøtte Nederlandene mod Kommissionen

Sagen omhandler:

Statsstøtte - støtte gennemført af Nederlandene - afgørelse, der erklærer en støtte ulovlig og uforenelig med det indre marked og kræver tilbagesøgning heraf - bindende svar fra skattemyndighederne (tax ruling) - afregningspriser - beregning af beskatningsrundlaget - armslængdeprincippet - fordel - referenceordning - medlemsstaternes procesautonomi og skattemæssige autonomi

Domstolens dom:

Eftersom den direkte beskatning henhører under medlemsstaternes enekompetence, bemærkede Retten først, at disse sidstnævnte dog skal udøve kompetencen under overholdelse af EU-retten. Medlemsstaternes indgriben på området for direkte beskatning er således, selv om de vedrører spørgsmål, der ikke har været genstand for en harmonisering i Unionen, ikke udelukket fra anvendelsesområdet for bestemmelserne om kontrol af statsstøtte. Det følger heraf, at Kommissionen kunne kvalificere en skatteforanstaltning som forhåndsaftalen som statsstøtte, for så vidt som betingelserne for en sådan kvalificering var opfyldt.
For det andet anførte Retten, at når den nationale skattelovgivning tilsigter at beskatte overskud, der hidrører fra en integreret virksomheds økonomiske aktivitet, som om den følger af transaktioner, der foretages på markedsvilkår, kunne Kommissionen anvende armslængdeprincippet ved efterprøvelsen af, at de koncerninterne transaktioner blev afregnet, som om de var resultatet af forhandlinger mellem uafhængige virksomheder, og følgelig, om et bindende svar fra skattemyndighederne havde bibragt modtageren en fordel som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF. I denne forbindelse præciserede Retten, at armslængdeprincippet som identificeret af Kommissionen i dens afgørelse udgjorde et middel, der gjorde det muligt for Kommissionen at efterprøve, at koncerninterne transaktioner blev afregnet, som om de var resultatet af forhandlinger mellem uafhængige virksomheder. Den fastslog således, at dette middel på baggrund af den nederlandske skattelovgivning falder inden for Kommissionens udøvelse af sine beføjelser i henhold til artikel 107 TEUF. Kommissionen var således i det foreliggende tilfælde i stand til at efterprøve, om det prisniveau for de koncerninterne transaktioner, der blev godkendt ved den omhandlede forhåndsaftale, svarede til det, som ville være resultatet af forhandlinger på markedsvilkår.
For det tredje hvad angår selve spørgsmålet om, hvorvidt der forelå en fordel, fastslog Retten imidlertid, at Kommissionen ikke havde påvist, at den omhandlede forhåndsaftale ved at lette SMBV’s skattebyrde havde bibragt SMBV en fordel som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF. Retten forkastede nærmere bestemt de forskellige argumenter fra Kommissionen, som tilsigtede at godtgøre, at forhåndsaftalen ved at fastsætte en metode til beregning af afregningspriser, som ikke gjorde det muligt at opnå et armslængderesultat, bibragte SMBV en fordel.
Retten forkastede således i første omgang argumentet om, at forhåndsaftalen bibragte SMBV en fordel med den begrundelse, at valget af metode til beregning af afregningspriser for koncerninterne transaktioner ikke førte til en pålidelig tilnærmelse til et markedsbaseret resultat i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Eftersom den manglende overholdelse af metodekravene ikke nødvendigvis i sig selv fører til en lettelse af skattebyrden, skulle Kommissionen tillige have godtgjort, at de metodefejl, som den havde identificeret i den omhandlede forhåndsaftale, ikke gjorde det muligt at nå frem til en pålidelig tilnærmelse til et markedsbaseret resultat, og at disse fejl havde ført til en nedsættelse af det skattepligtige overskud i forhold til den skattebyrde, der ville følge af anvendelsen af de almindelige skatteregler i national ret på en virksomhed, der befinder sig i en tilsvarende faktisk situation som SMBV, og som udøver sine aktiviteter på markedsvilkår. Dette var imidlertid ikke blevet godtgjort af Kommissionen.
I denne forbindelse anførte Retten bl.a., at Kommissionen ikke havde fremlagt nogen oplysninger, der gjorde det muligt at konkludere, at den metode, der blev anvendt i forhåndsaftalen til at fastsætte afregningspriserne, nemlig den transaktionsbestemte nettoavancemetode (herefter »TNMM«), nødvendigvis førte til et for lavt resultat, hvilket ville have bibragt SMBV en fordel. Tilsvarende anførte Retten, at Kommissionens konstatering alene, at den licensafgift, der var blevet betalt af SMBV til en virksomhed i Starbucks-koncernen for brug af virksomhedens intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder bl.a. ristningsmetoder og anden knowhow vedrørende ristning ikke var blevet undersøgt i forhåndsaftalen, ikke var tilstrækkelig til at godtgøre, at denne licensafgift rent faktisk ikke var i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Hvad angår størrelsen af denne licensafgift, der blev betalt af SMBV, fandt Retten endvidere, efter at have foretaget en analyse af SMBV’s funktioner vedrørende licensafgiften og en analyse af sammenlignelige ristningsaftaler, der var blevet undersøgt af Kommissionen, at Kommissionen ikke havde godtgjort, at der derved blev bibragt SMBV en fordel som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF.
Derefter undersøgte Retten Kommissionens subsidiære argument om, at selv om det antages, at TNMM kunne anvendes i det foreliggende tilfælde for at fastsætte afregningsprisen, bibragte forhåndsaftalen SMBV en fordel som følge af, at gennemførelsesbestemmelserne i den metode, der var blevet godkendt med den forhåndsaftale, var fejlagtige. I denne forbindelse anførte Retten, at Kommissionen ikke havde godtgjort, at de forskellige fejl, som den havde identificeret i gennemførelsesbestemmelserne til TNMM, bibragte SMBV en fordel, hverken valideringen gennem forhåndsaftalen af udpegningen af SMBV som den virksomhed, der skulle prøves med henblik på anvendelsen af MTMN, valget af indikator for overskudsniveauet med henblik på anvendelsen af TNMM eller visse korrektioner af den pågældende indikator.

C-19/19 Tilnærmelse af lovgivningerne Pantochim

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer - direktiv 76/308/EØF - artikel 6, stk. 2, og artikel 10 - direktiv 2008/55/EF - artikel 6, stk. 2, og artikel 10 - den bistandssøgende medlemsstats skattefordring inddrives af den bistandssøgte medlemsstat - denne fordrings status - begrebet »fortrinsstilling« - modregning af den nævnte fordring i en skattegæld til den bistandssøgte medlemsstat

Domstolens dom:

1) Artikel 6, stk. 2, i Rådets direktiv 76/308/EØF af 15. marts 1976 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med de foranstaltninger, der er finansieret af Den europæiske udviklings- og garantifond for Landbruget, samt af landbrugsimportafgifter og told og artikel 6, stk. 2, i Rådets direktiv 2008/55/EF af 26. maj 2008 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med visse bidrag, afgifter, skatter og andre foranstaltninger skal fortolkes således, at den bistandssøgende stats fordring ikke ligestilles med en fordring tilhørende den bistandssøgte medlemsstat og ikke får status af en sidstnævnte medlemsstat tilhørende fordring.
2) Artikel 10 i direktiv 76/308 og artikel 10 i direktiv 2008/55 skal fortolkes således:
- Udtrykket »fortrinsstilling«, der er omhandlet i disse bestemmelser, henviser til en mekanisme, som medfører, at en fordring i tilfælde af konkurrerende fordringer har fortrinsstilling
- Den mulighed, som den bistandssøgte medlemsstat har til at foretage modregning i tilfælde af konkurrerende fordringer, skal betragtes som en fortrinsstilling i disse bestemmelsers forstand, når anvendelsen af denne mulighed betyder, at denne medlemsstat indrømmes en fortrinsret eller ret til betaling forud for andre, som andre kreditorer ikke har, hvilket det påhviler den forelæggende ret at efterprøve.