SkatteMail 2021, uge 23

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586


 

Indhold

Artikler og interessante links
En skattefri omstrukturering er ikke altid skattefri
Forlænget frist for indberetning af aktier i udenlandske depoter
Nu ændres skatten for dem, der har firmabil
Skatteministeren vil ikke hjælpe med madspild i kantiner
Du kan nu ansøge om rentefrit A-skattelån for A-skat og AM-bidrag betalt i maj 2021
Statement from OECD Secretary-General Mathias Cormann on the outcome of the G7 Finance Ministers’ Meeting
Fri autocamper
Skatteyder fik medhold og dermed forbedret retsstilling i afgørelse i Østre Landsret
Beskatning af kryptoaktiver skal genovervejes

Bindende svar
Irsk investeringsinstitut, transparent, beskatning af danske investorer, overenskomstbeskyttelse
Beskatning af merprovenu ved skævdeling, samt spørgsmålet om rette indkomstmodtager
Forpagterbolig, beskatning af fri bolig (hovedaktionær)

Afgørelser
Grundlag for nedsat boafgift
Afslag på genoptagelse af en forenings skatteansættelser - Fradragsret for lønudgifter mv. afholdt i forbindelse med filantropiske aktiviteter
Beskatning af værdi af fri bil - Nyvognsprisen
Trust - Ledelsens sæde i Danmark
Forhøjelse af skattepligtig indkomst - Udlejning af den ene del af en ejendom med to beboelseslejligheder

Domme
Kildeskat -beneficial owner - gennemstrømningsselskaber - moder-/datterselskabsdirektivet - dobbeltbeskatningsoverenskomster - selskabsskatteloven - administrativ praksis - kildeskatteloven
Kursgevinst-kommanditist-nonrecourse -fremmed valuta -gældseftergivelse -underkurs
Tilsidesættelse af skøn over grundværdi
Fri bil - autocamper - rådighed - bevisbyrde - kørselsregnskab - rådighedsberøvelse

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Lovtidende

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del


 

Artikler og interessante links

BDO

En skattefri omstrukturering er ikke altid skattefri

Skatterådet har i en ny afgørelse fastslået, at en omstrukturering, hvorved aktierne i et moderselskab ombyttes med aktier i et nyt holdingselskab der straks efter spaltes, udløser beskatning af en eventuel genbeskatningssaldo.


BDO

Forlænget frist for indberetning af aktier i udenlandske depoter

Har du købt aktier i 2020 gennem en udenlandsk broker, skal du indberette dit køb til Skattestyrelsen senest den 1. september 2021, også selvom aktierne endnu ikke er solgt. Ellers mister du muligheden for tabsfradrag.


BDO

Nu ændres skatten for dem, der har firmabil

De nye regler for opgørelse af beskatningsgrundlaget for alle landets omkring 90.000 firmabiler træder i kraft den 1. juli 2021. Det medfører et betydeligt merarbejde på virksomhedernes lønkontorer.


BDO

Skatteministeren vil ikke hjælpe med madspild i kantiner

Virksomhederne må fortsat ikke på daglig basis tilpasse antallet af kuverter til det antal medarbejdere, der rent faktisk møder ind, hvis de ansatte skal være omfattet af de skattemæssige regler for kantineordninger


BDO

Du kan nu ansøge om rentefrit A-skattelån for A-skat og AM-bidrag betalt i maj 2021

Små, mellemstore virksomheder og store virksomheder kan igen ansøge om et rentefrit A-skattelån.


OECD

Statement from OECD Secretary-General Mathias Cormann on the outcome of the G7 Finance Ministers’ Meeting

OECD Secretary-General Mathias Cormann welcomed today’s ground-breaking agreement by G7 Finance Ministers on key elements of international tax reform designed to address the tax challenges of the digitalisation and the globalisation of the economy.


Revisorgruppen Danmark

Fri autocamper

Højesteret fastsætter beskatningsmåden i ny afgørelse


TVC Advokatfirma

Skatteyder fik medhold og dermed forbedret retsstilling i afgørelse i Østre Landsret

Østre Landsrets dom af den 2. juni 2021 gav skatteyder medhold i, at den tinglyste ejer ikke var den reelle skattemæssige ejer.


TVC Advokatfirma

Beskatning af kryptoaktiver skal genovervejes

Skatteministeren har i dag oplyst, at det skal overvejes, om reglerne for beskatning af kryptoaktiver skal ændres.


Indholdsfortegnelse 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Irsk investeringsinstitut, transparent, beskatning af danske investorer, overenskomstbeskyttelse

SKM2021.306.SR

Der blev spurgt til, om A inklusiv dennes subfunds skulle anses for skattemæssigt transparente efter en dansk skatteretlig vurdering.

Derudover blev der spurgt til, om de bagvedliggende investorer kunne påberåbe sig overenskomstfordele i relation til udbytter af danske aktier oppebåret gennem den pågældende transparente enhed.

Skatterådet bekræftede, at A og dennes sub funds skulle anses for skattemæssigt transparente, samt at de bagvedliggende investorer kunne påberåbe sig overenskomstbeskyttelse, såfremt de i øvrigt opfyldte alle betingelserne for at være berettiget hertil.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Beskatning af merprovenu ved skævdeling, samt spørgsmålet om rette indkomstmodtager

SKM2021.302.SR

De nuværende tre kapitalejere ønskede at optage en ny, fjerde investor i ejerkredsen af deres fælles aktieselskab. I forbindelse med forhandlingerne om vilkår for indtræden i ejerskabet var det påtænkt at aftale særlige vilkår om skævdeling til fordel for de to aktive aktionærer af afståelsessummen eller udbytte i forbindelse med eventuelt senere salg eller børsnotering af selskabet eller udbytte, der forekom fra salg af datterselskabsaktier eller aktiver. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at merprovenuet ved skævdelingen blev beskattet som det øvrige provenu eller at der ikke blev udløst skat i forbindelse med indgåelse af ejeraftale og ændring af vedtægter herom. Skatterådet kunne dog bekræfte, at de to aktive aktionærers holdingselskaber ville være rette indkomstmodtagere af det merprovenu, der opstod ved skævdelingen.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Forpagterbolig, beskatning af fri bolig (hovedaktionær)

SKM2021.301.SR

Spørgerne (A og B) havde via deres selskab X Camping ApS forpagtet X Camping af ejeren selskabet Y ApS. Ejerandelene i Y ApS var fordelt med 52% til C (der er far til A) og hhv. 24% til A og A's søster. B og A ejede hhv. 49% og 51% af X Camping ApS.

Spørgerne flyttede deres folkeregisteradresse til en forpagterbolig på Campingpladsen, som var en helårsbolig, hvor de ville bo hele året med deres børn, og børnene skulle gå på den nærliggende skole. A var via sin far, C, hovedanpartshaver i Y ApS, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4. A var også hovedanpartshaver i X Camping ApS.

Forpagterboligen blev stillet vederlagsfrit til rådighed for spørgerne.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at forpagterboligen ikke skulle beskattes efter reglerne om fri bolig til en hovedaktionær, jf. ligningslovens § 16, stk. 9, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, idet A, som hovedanpartshaver i Y ApS, måtte anses for at få stillet forpagterboligen til privat rådighed af Y ApS, der ejede boligen.

Beregningen af den skattepligtige værdi af den fri bolig for en hovedaktionær skulle ske efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9.

I nærværende sag havde parterne i købsaftalen af X Camping foretaget en fordeling af købesummen på grund, samtlige bygninger og installationer, men derimod ikke foretaget en fordeling af købesummen på de enkelte bygninger, herunder "forpagterboligen". Fordelingen måtte derfor foretages efter bedste skøn.

Fordelingen var underlagt skattemyndighedernes prøvelse, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6 og afskrivningslovens § 45, stk. 3. Den seneste offentlige ejendomsvurdering forud for overdragelsen kunne være vejledende ved skønnet. Spørgerne mente, at købesummen for forpagterboligen kunne fastsættes ud fra sammensætningen af ejendomsværdien, hvor forpagterboligen indgik med en værdi på 275.200 kr. Købesummen var herefter beregnet som en forholdsmæssig andel af den samlede kontante købesum for ejendommen:

10.700.000 kr. x 275.200 kr./7.300.000 kr. = 403.375 kr.

Skatterådet kunne bekræfte, at beregningsgrundlaget i ligningslovens § 16, stk. 9, 3. pkt., var forpagterboligens kontante købesum, som kunne fastsættes skønsmæssigt til kr. 403.375 opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Grundlag for nedsat boafgift

SKM2021.311.LSR

Sagen drejede sig om, hvorvidt de kapitalandele, som blev erhvervet inden for bobehandlingsperioden, kunne anses for at være omfattet af grundlaget for nedsat boafgift.

Landsskatteretten fandt, at idet afdøde ikke - via sit holdingselskab - havde ejet de omhandlede kapitalandele i det seneste år umiddelbart forud for sin død, var ejertidskravet i boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, nr. 1, ikke opfyldt. Kapitalandelene opfyldte dermed ikke betingelsen for at være omfattet af grundlaget for nedsat boafgift.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Afslag på genoptagelse af en forenings skatteansættelser - Fradragsret for lønudgifter mv. afholdt i forbindelse med filantropiske aktiviteter

SKM2021.309.LSR

En forening havde til formål at støtte almennyttige og almenvelgørende formål. I 2008 traf Landsskatteretten for indkomstårene 2002 og 2003 afgørelse om, at foreningens udgifter til løn afholdt i forbindelse med uddelinger til de filantropiske formål ikke var fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet udgifterne ikke sigtede mod erhvervelse af skattepligtig indkomst. I de efterfølgende indkomstår fratrak foreningen i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse ikke de omhandlede udgifter. I 2018 anmodede foreningen om genoptagelse af indkomstårene 2008-2016 med henvisning til, at udgifterne til løn var fradragsberettigede efter ligningslovens § 8 N. Landsskatteretten bemærkede, at Ligningslovens § 8 N, der blev indført i 2017 med virkning fra indkomståret 2008, udvidede fradragsretten for lønudgifter, der vedrører virksomhedens indkomstgrundlag, herunder udgifter i forbindelse med etablering, udvidelse eller omstrukturering. Formålet med bestemmelsen er, at virksomheder ikke skal foretage en sondring mellem lønudgifter, der har tilknytning til den løbende drift og lønudgifter, der vedrører virksomhedens indkomstgrundlag. De lønudgifter, foreningen ønskede fradrag for, vedrørte foreningens filantropiske aktiviteter og ikke virksomhedens indkomstgrundlag, idet de ikke var afholdt med henblik på erhvervelse af skattepligtig indkomst. Da lønudgifterne således havde en anden karakter end den type lønudgifter, som det var hensigten, at ligningslovens § 8 N skulle omfatte, fandt Landsskatteretten, at foreningens lønudgifter ikke var fradragsberettigede efter bestemmelsen og stadfæstede SKATs afslag på at genoptage foreningens skatteansættelser for indkomstårene 2008-2016.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Beskatning af værdi af fri bil - Nyvognsprisen

SKM2021.308.LSR

Sagen drejede sig om, hvad beskatningsgrundlaget var for en eksklusiv bil.

Landsskatteretten fandt, at den oplyste pris fra Motorstyrelsen på 2.372.118 kr. afspejlede den reelle pris i handel og vandel for den pågældende bil med ekstraudstyr, hvorimod den oplyste pris fra importøren på 1.157.318 kr. ikke var sammenlignelig med, hvad en slutbruger skulle have betalt for bilen.

Landsskatteretten tiltrådte, at nyvognsprisen - forstået som markedsprisen ved salg til slutbruger - i et tilfælde som det foreliggende med en meget eksklusiv bil principielt kan afvige fra bilens listepris. Da den skattepligtige ikke ved afholdelse af syn og skøn jf. skatteforvaltningslovens § 47 eller ved fremlæggelse af relevant materiale over salgspriser eller lignende havde godtgjort, at den konkrete bils nyvognspris var lavere end den af Skattestyrelsen fastsatte værdi på kr. 2.372.118, fandt Landsskatteretten, at nyvognsprisen i § 16, stk. 4, skulle fastsættes til dette beløb.

Landsskatteretten var derimod ikke enig i, at nyvognsprisen ikke kunne overstige den faktiske anskaffelsessum for leasingselskabet på 1.157.318 kr.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Trust - Ledelsens sæde i Danmark

SKM2021.305.LSR

Henset til at en trustee, der var bosiddende i Danmark, havde beføjelser til at beslutte, om der skulle foretages uddelinger fra trusten, og at hun havde udpeget en amerikansk investeringsrådgiver, som skulle forvalte trustens midler i overensstemmelse med den risikoprofil, som trustee havde valgt, fandt Landsskatteretten, at trusten skulle anses for at have ledelsens sæde i Danmark, jf. fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Det forhold, at trustee underskrev investeringsaftalerne med investeringsrådgiveren i USA kunne ikke føre til et andet resultat, da beslutninger blev anset for reelt at være truffet forud for møderne i USA.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Forhøjelse af skattepligtig indkomst - Udlejning af den ene del af en ejendom med to beboelseslejligheder

SKM2021.307.LSR

Sagen drejede sig om, hvorvidt klageren var berettiget til at anvende bundfradraget i henhold til ligningslovens § 15 P, stk. 2. Klagerens ejendom var vurderet som en beboelsesejendom med to selvstændige lejligheder til beboelse, og ejendommen var indrettet i overensstemmelse hermed. Klageren anvendte den ene af lejlighederne til egen bolig, mens den anden lejlighed havde været korttidsudlejet i en del af det påklagede indkomstår. Det var Landsskatterettens opfattelse, at det forhold, at klagerens ejendom indeholdt to selvstændige lejligheder til beboelse, ikke i sig selv udelukkede anvendelsen af bundfradraget efter ligningslovens § 15 P. Det var endvidere rettens opfattelse, at klagerens ejendom, i relation til ligningslovens § 15 P, måtte anses for at indeholde to selvstændige helårsboliger. Idet betingelserne for anvendelse af bundfradraget i øvrigt var opfyldt, fandt retten, at klageren kunne opgøre resultatet af udlejningen efter bundfradragsreglen.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Kildeskat -beneficial owner - gennemstrømningsselskaber - moder-/datterselskabsdirektivet - dobbeltbeskatningsoverenskomster - selskabsskatteloven - administrativ praksis - kildeskatteloven

SKM2021.304.ØLR

Moderselskaber, der var hjemmehørende henholdsvis på Cypern og i Luxembourg, var i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c), skattepligtige af udbytter fra deres danske datterselskaber, idet der hverken efter moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsterne mellem Danmark og henholdsvis Cypern og Luxembourg skulle ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten, fordi der forelå misbrug af direktivet og overenskomsterne. Datterselskabernes indsigelse om, at der skulle være tale om en praksisskærpelse, blev afvist. Datterselskabet i sag B-1980-12 var ansvarlig for den manglende indeholdelse af udbytteskat. For så vidt angår den ene af de to udbytteudlodninger fra selskabet i sag B-1980-12, fandt landsretten dog, at det hverken forelå misbrug af den dansk-cypriotiske dobbeltbeskatningsoverenskomst eller moder-/datterselskabsdirektivet, hvorfor denne udbytteudlodning ikke var skattepligtig efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c).

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c), 5. pkt. (nu 6. pkt.), skal fortolkes sådan, at skattefrihed efter bestemmelsen forudsætter, at betingelsen i bestemmelsen i dagældende 3. pkt. til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c), er opfyldt, dvs. at beskatningen af udbyttet skal frafaldes eller nedsættes efter moder/datterselskabsdirektivet eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Kursgevinst-kommanditist-nonrecourse -fremmed valuta -gældseftergivelse -underkurs

SKM2021.303.BR

Spørgsmålet i sagerne var, om 10 kommanditister havde realiseret skattepligtige kursgevinster, da deres fælles kommanditselskab ved afståelsen af sin ejendom blev frigjort fra en gæld i fremmed valuta som følge af et non recourse-vilkår, der indebar, at kommanditselskabet kun hæftede med den stillede sikkerhed.

Retten fandt, at differencen mellem kommanditselskabets gæld og det opnåede salgsprovenu udgjorde en skattepligtig kursgevinst for kommanditisterne, jf. kursgevinstlovens § 23.

Kommanditisterne fik ikke medhold i, at der forelå en gældseftergivelse, da nedskrivningen af kommanditselskabets gæld skete i overensstemmelse med lånevilkårene. Kursgevinstlovens § 21 fandt derfor ikke anvendelse. Idet kommanditisterne ikke havde godtgjort, at der forelå en samlet ordning om generel eftergivelse af gæld, fandt kursgevinstlovens § 24 heller ikke anvendelse.

Kommanditisterne fik heller ikke medhold i, at kursgevinstlovens § 22 fandt anvendelse, idet de ikke havde godtgjort, at værdien af kommanditselskabets lån allerede på tidspunktet for lånoptagelsen oversteg det beløb, som skulle indfries.

Retten fandt endvidere, at det ikke var godtgjort, at der var sammenhæng mellem kommanditisternes resthæftelse og den gevinst, der blev opnået ved frigørelse for gælden. Resthæftelsen var derfor ikke bestemmende for, i hvilket omfang kommanditisterne kunne beskattes af kursgevinsten.

Retten gav desuden ikke kommanditisterne medhold i, at de var berettigede til en begrænsning af beskatningen af kursgevinsten som følge af det anførte i Den juridiske vejlednings afsnit om gevinst ved bl.a. eftergivelse af gæld. Retten henviste i den forbindelse til, at kommanditisterne ikke havde godtgjort, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at de på baggrund af henvisningen til kursgevinstlovens § 23 var berettigede til beskatning på et andet grundlag, end hvad der fremgår af kursgevinstloven. Endvidere henviste retten til, at der ikke forelå en gældseftergivelse, og at kommanditisterne ikke havde godtgjort en reel forventning om at kunne støtte ret på Den juridiske vejledning.

Endelig fandt retten, at TEUF artikel 63 ikke var til hinder for, at der skete beskatning af kommanditisternes kursgevinster.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Tilsidesættelse af skøn over grundværdi

SKM2021.299.BR

Sagen handlede om, hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte det skøn, som Skatte- og Vurderingsankenævn Y3-by og Y4-by havde foretaget over grundværdien pr. 1. oktober 2016 for sagsøgerens ejendom.

Retten fremhævede, at vurderingsmyndighederne havde foretaget et konkret skøn over sagsøgerens ejendom, idet der var taget hensyn til, at ejendommen ligger i landzone og er opført efter dispensation, samt at skønnet var foretaget på baggrund af sammenligning med handelsprisen på tilsvarende ubebyggede grunde solgt i området.

Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at værdiansættelsen væsentligt overstiger handelsværdien.

Retten fandt herefter, at sagsøgeren ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at det skøn, som vurderingsmyndighederne havde foretaget vedrørende grundværdien, var foretaget på et forkert grundlag, eller havde ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Fri bil - autocamper - rådighed - bevisbyrde - kørselsregnskab - rådighedsberøvelse

SKM2021.300.HR

A drev virksomhed via selskaber, som hun selv var ejer af og ansat i. Et af selskaberne leasede i perioden 2008 til 2012 en autocamper.

Hovedspørgsmålet for Højesteret var, om der var grundlag for at beskatte A af autocamperen, herunder om værdiansættelsen skulle ske efter ligningslovens § 16, stk. 3, eller § 16, stk. 4.

Om begrebet bil i ligningslovens § 16, stk. 4, henviste Højesteret til, at det af Højesterets dom af 30. juni 2006 (UfR 2006.2688) fremgår, at det afgørende for, om en bil er omfattet af bestemmelsen, er, om den er egnet til privat benyttelse.

Den omhandlede autocamper var indregistreret som personbil på hvide nummerplader, og det var i registreringsattesten angivet, at anvendelsen var beboelse. Autocamperen havde otte siddepladser, og den var indrettet til campering. Det var ubestridt, at der ikke var foretaget nogen form for specialindretning af autocamperen til erhvervsmæssigt formål.

Højesteret fastslog på den baggrund, at autocamperen var egnet til privat benyttelse, og at den derfor var omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4.

Det blev efter bevisførelsen lagt til grund, at autocamperen havde været stillet til rådighed for A's private benyttelse i de relevante indkomstår.

På den baggrund skulle A beskattes af rådigheden over autocamperen i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4.

Byretten og landsretten var kommet til det resultat, at autocamperen ikke var omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, og at A derfor skulle beskattes af autocamperen i medfør af ligningslovens § 16, stk. 3.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 20/0024639
Skat af godtgørelser
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst dækkende kørselsgodtgørelse og rejsegodtgørelse. Landsskatteretten annullerer Skattestyrelsens afgørelse, da ansættelsen ikke er fortaget rettidigt.
Afsagt: 17-05-2021

Journalnr: 19/0042444
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten anser dele af afgørelsen for ugyldig, nedsætter forhøjelsen i et år til nul, men beskatter i stedet indsætninger på bankkonto.
Afsagt: 19-05-2021

Journalnr: 17/0989590
Anpartshaverlån
Klagen skyldes, at SKAT har anset selskabets eneanpartshaver for skattepligtig for udbytte af et anpartshaverlån. SKAT har ikke ændret selskabets skattepligtige indkomst. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
Afsagt: 21-05-2021

Journalnr: 20/0061145
Diverse fradrag
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgift til el, telefon og internet, bilforsikring samt afskrivning på fast ejendom. Landsskatteretten godkender fradrag for afskrivning på fast ejendom og stadfæster øvrige poster.
Afsagt: 19-05-2021

Journalnr: 15/2387574
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen skyldes, at SKAT ikke har godkendt fradrag for underskud af virksomhed, idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
Afsagt: 21-05-2021

Journalnr: 17/0390695
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-05-2021

Journalnr: 16/0316983
Fradrag for underskud af virksomhed - driftsgrene
Klagen vedrører opdeling i driftsgrene og nægtet fradrag for underskud af stutteri mm. Landsskatteretten ændrer afgørelsen.
Afsagt: 21-05-2021

Journalnr: 21/0016184
Honorarindkomst eller eller selvstændig erhvervsdrivende
Klagen vedrører fradrag for befordring og beskatning af resultat af virksomhed som honorarmodtager. Landsskatteretten stadfæster at klager er honorarmodtager. Den skattepligtige indkomst nedsættes delvist.
Afsagt: 17-05-2021

Journalnr: 19/0109936
Husleje - interesseforbundne parter
Klagen vedrører beskatning af skattepligtig indkomst i form af for lidt opkrævet husleje mellem aktionærernes fars selskab og selskabet. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-05-2021

Journalnr: 18/0003505
Indeholdelsespligt
Klagen vedrører indeholdespligt for AM-bidrag og A-skat. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-05-2021

Journalnr: 19/0102738
Indsætninger på bankkonti
Klagen vedrører yderligere overskud af virksomhed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist.
Afsagt: 21-05-2021

Journalnr: 18/0026034
Indsætninger på bankkonto
Klagen vedrører forhøjelse af overskud i virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-05-2021

Journalnr: 19/0002668
Lempelse
Sagen vedrører spørgsmålet om skattelempelse efter ligningslovens § 33 A. Skattestyrelsen har godkendt halv lempelse vedrørende klagerens indkomst om bord på et norsk skib, der sejler ud for Angolas kyst i et territorium, der tilhører Angola, efter bestemmelsens stk. 3. Klageren har anført, at han er berettiget til fuld skattelempelse efter stk. 1. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse.
Afsagt: 19-05-2021

Journalnr: 18/0000371
Maskeret udbytte
Klagen vedrører aktieindkomst i form af maskeret udbytte i form af for lidt opkrævet husleje mellem klagerens selskab og klagerens børns selskab. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-05-2021

Journalnr: 18/0000505
Negativ lagerværdi
Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst vedrørende negativ lagerværdi (ikke indtægtsført vederlag) ultimo indkomståret. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
Afsagt: 21-05-2021

Journalnr: 15/2325136
Nulstilling af resultat
Klagen vedrører nulstilling (i al overvejende grad) af resultat af udlejning (bed & breakfast) samt nægtet fradrag for udgifter til hestehold, kursusudgifter fradrag og sundhedsudgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-05-2021

Journalnr: 18/0005621
Omgørelse
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet klagerens anmodning om omgørelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 29 i relation til beskatning af aktionærlån. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-05-2021

Journalnr: 19/0014021
Salg til hovedanpartshaver
Klagen vedrører beskatning af fortjeneste ved salg af bil til hovedanpartshaver. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 21-05-2021

Journalnr: 18/0000370
Sambeskatning - konsekvensrettelse
Klagen vedrører ændring af sambeskatningsindkomst som følge af skattepligtigt tilskud i datterselskab. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-05-2021

Journalnr: 16/0008812
Selvstændig erhvervsdrivende eller lønmodtager
Klagen vedrører retlig kvalifikation som lønmodtager. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-05-2021

Journalnr: 20/0031369
Skat af fri bil
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bil. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-05-2021

Journalnr: 19/0107392
Skattekredit, ligningslovens § 8X
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har fundet, at selskabet ikke er berettiget til udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8X. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Afsagt: 21-05-2021

Journalnr: 18/0003442
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud af selvstændig virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-05-2021

Journalnr: 16/1174575
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-05-2021

Journalnr: 17/0991082
Yderligere overskud
Klagen vedrører ansættelse af yderligere overskud af virksomhed og skat af bankindsætninger. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-05-2021


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra EU

Nyt fra Rådet

Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) – Rådets konklusioner = Godkendelse

Økofinrådets rapport til Det Europæiske Råd om beskatning – Godkendelse

 


Indholdsfortegnelse 

Lovtidende

Bekendtgørelse af lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, LBK nr 1149 af 02/06/2021. Udstedt af Skatteministeriet

Lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven og ligningsloven (Justering af reglerne for investeringsinstitutters beskatning af udbytte fra danske aktier), LOV nr 1181 af 08/06/2021. Udstedt af Skatteministeriet

Lov om ændring af selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven (Implementering af skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler), LOV nr 1180 af 08/06/2021. Udstedt af Skatteministeriet

Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen, diverse justeringer af investeringsinstitutters beskatning, skattefritagelse af selvejende plejehjem og plejeboliger, forhøjelse af det skattefri bundfradrag for ydelser fra sociale fonde m.v., indberetning af udbytter af aktier m.v. registreret i en dansk værdipapircentral og kontoført af en udenlandsk kontofører og ændringer som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink m.v.), LOV nr 1179 af 08/06/2021. Udstedt af Skatteministeriet

Lov om ændring af dødsboskatteloven og kildeskatteloven (Indgreb mod skatteundgåelse ved overtagelse af virksomhed i virksomhedsordningen), LOV nr 1178 af 08/06/2021. Udstedt af Skatteministeriet

Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, skatteforvaltningsloven og dødsboskatteloven (Ændringer med henblik på at understøtte overførsel af fordringer til nyt inddrivelsessystem, automatiseret modregning og håndtering af indbetalinger på gæld med retskrafttvivl eller mistanke om datafejl m.v.), LOV nr 1239 af 11/06/2021. Udstedt af Skatteministeriet


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra Folketinget

Almindelig del

Bilag

Bilag 260

Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 18. juni 2021, som er relevante for Skatteudvalget

Bilag 261

Beretning nr. 16/2020 fra Rigsrevisionen om Skatteministeriet behandling af straffesager

Spørgsmål og svar

Spm. 360

Vil ministeren oplyse virkningen på de offentlige finanser (umiddelbart, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd), arbejdsudbud og bnp ved en nedsættelse af selskabsskatten per procentpoint indtil fuld afskaffelse (som i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 99 (folketingsåret 2019-20)), men hvor der lægges til grund, at overførselsindkomsterne ikke merreguleres som følge af nedsættelsen, men i stedet blot reguleres som før policy-ændringen?  Svar  

Spm. 512

Vil ministeren oplyse udviklingen i ventetider på at få ændret sin årsopgørelse for de sidste tre år opdelt på måneder?  Svar  

Spm. 513

Vil ministeren oplyse, hvor lang tid en borger gennemsnitligt skal vente på at få ændret sin årsopgørelse?  Svar  

Spm. 514

Vil ministeren oplyse, hvor lang ventetid der er på at få fat i en medarbejder, når man ringer til henholdsvis Gældsstyrelsen og Skattestyrelsen?  Svar  

Spm. 525

Vil ministeren i forlængelse tabel 1 i svar på SAU alm. del – spørgsmål 323 redegøre for model 1’s påvirkning af den disponible indkomst fordelt på aldersgrupperne 15-19 år, 20-24 år, 25-29 år, 15-25 år og 15-30 år?  Svar  

Spm. 529

EU-kommissionen kom den 18. maj 2021 med en henstilling til medlemslandene om at give mulighed for at tilbageføre underskud for 2020 og 2021, dog maksimalt 3 mio. EUR pr. år som følge af Covid-19 pandemien, således at især mindre virksomheder kan få tilført likviditet. Henstillingen går på, at underskud skal kunne tilbageføres mindst et år dvs. mindst til 2019 og maksimalt op til 3 år, dvs. ikke længere end til 2017. Der skal også være mulighed for tilbageførsel af forventet underskud vedrørende 2021, uden at det er nødvendigt at vente til årets udgang. Hvis der tillades tilbageførsel af underskud indtil 2017, bør de berettigede virksomheder ikke have haft underskud hverken i 2019, 2018 eller 2017. Princippet om at tilbageføre underskud blev også anvendt i lov nr. 290 af 26. juni 1975, hvor selskaber havde mulighed for at tilbageføre underskud i 1974 til 1973 og 1972 som følge af oliekrisen, der ramte den vestlige verden i 1973. Agter ministeren at følge op på EU-kommissionens henstilling for at styrke især mindre virksomheders likviditet ovenpå Covid-19 pandemien?  Svar  

Spm. 531

Ministeren bedes oplyse, om der i dag er udviklet et system, der sikrer, at der ikke refunderes mere udbytteskat, end det udloddende selskab har angivet. Spørgsmålet skal ses i lyset af side 58 i ”Rapport om administration af udbyttebeskatning” fra 2017, hvor der står: ”For at sikre, at der ikke sker tilbagebetaling af mere udbytteskat, end det udloddende selskab har angivet, vil SKAT skulle foretage en registrering af anmodninger om refusion af udbytteskat og knytte disse til en given udbytteangivelse. Sagsstyrings-systemet DURO vil på sigt kunne understøtte denne proces på et overordnet niveau. Systemet vil med andre ord kunne understøtte kontrollen af, at der i forbindelse med en refusionsanmodning også foreligger en udbytteangivelse for det pågældende udbytte på den specifikke vedtagelsesdato. Det vil samtidig blive muligt at overvåge, om der samlet set udbetales mere udbytteskat, end det udloddende selskab har angivet.”  Svar  

Spm. 548

Vil ministeren for hver kommune oplyse den gennemsnitlige gældsfaktor inddelt på kvintiler for de familier, der købte en ejerbolig for det seneste tilgængelige år?  Svar  

Spm. 549

Vil ministeren oplyse, hvor stor en andel af de boliger i de fem kommuner, hvor prisstigninger på henholdsvis ejerlejligheder eller enfamiliehuse har været største de seneste fem år er boliger, der er underlagt direkte eller indirekte priskontrol, og hvor prisen dermed ikke kan tilpasse sig den kraftigt stigende efterspørgsel?  Svar  

Spm. 550

Vil ministeren oplyse den gennemsnitlige ejendoms- og ejendomsværdiskat, ændring i den gennemsnitlige ejendoms- og ejendomsværdiskat i procent og ændring i den gennemsnitlige kvadratmeterpris i procent i de fem kommuner, hvor prisstigninger på henholdsvis ejerlejligheder eller enfamiliehuse de seneste 10 år har været størst? Tallene ønskes inddelt på boligtype og opgjort for de seneste 10 år.  Svar  

Spm. 551

Vil ministeren redegøre for ordninger på skatteområdet, som direkte eller indirekte (som f.eks. afskrivninger af virksomheders kunstkøb) begunstiger billedkunstnere, skuespillere, musikere og forfattere? Overblikket bedes indeholde en kort beskrivelse af ordningen og et skøn for dens provenuvirkning.  Svar  

Spm. 552

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 8. juni 2021 om forskerskatteordningen, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål Y-Æ.  Svar  

Samrådsspørgsmål

Spm. Å

Samrådsspm. om, hvilken betydning G7-landenes globale skatteaftale af 5. juni 2021 vil få for forhandlingerne i OECD og EU om beskatning af den digitale økonomi generelt, til finansministeren, kopi til skatteministeren

Husk også vores website dedikeret til Folketingsbilag.


Indholdsfortegnelse