![]() |
Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Covid-19: Slut med at bruge skattekontoen til opsparing
De første domme om splitleasing (deleleasing)
Bindende svar
Forening - hensættelser til senere uddelinger - almennyttigt
Afgørelser
Aktieindkomst - Ikke godkendt fradrag for tab på aktier - Fransk depot
Klageberettigelse - Udbetaling af skattekredit
Fri bil - Én leasingkontrakt eller tre separate leasingkontrakter
Vurderingsstyrelsens genoptagelse af egen drift - Fastsættelse af manglende ejerboligværdi - Skattemæssig virkning
Genoptagelse af skatteansættelsen - Dokumentation for obligatorisk social sikring i Norge
Domme
Skattepligtig indkomst - ekstraordinær genoptagelse - reaktionsfrist
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
Dansk RevisionCovid-19: Slut med at bruge skattekontoen til opsparing Efter kort tid med Covid-19 vedtog Folketinget, at udbetalingsgrænsen på skattekontoen skulle hæves fra de altid gældende 200.000 kroner til 100 milliarder kroner og senere 350 millioner kroner. Ordningen med de relativt store indskud skulle oprindeligt have løbet frem til 1. maj 2023, men det er formentlig slut inden for kort tid, da regeringen, med et nyt lovforslag, vil føre beløbsgrænsen tilbage til tiden fra før Corona-lovgivningen. |
KammeradvokatenDe første domme om splitleasing (deleleasing) Skattemyndighederne har i en længere årrække i praksis anerkendt, at man kan undgå beskatning af fri bil ved splitleasing (deleleasing), såfremt en række betingelser er opfyldt. Domstolene har nu taget stilling til denne praksis. |
Det ønskedes bekræftet, at foreningen kunne foretage fradrag for hensættelser til senere uddelinger efter reglerne i selskabsskattelovens § 3, stk. 3. Foreningen ville støtte et antal aktiviteter i det offentlige rum, og disse ville blive støttet af midler, der var samlet sammen af foreningen. Afholdelse af arrangementer, som var tilgængelige for offentligheden, ansås for almennyttige formål, da det måtte anses for kulturelle formål. Henset til at henlæggelserne til senere uddelinger skulle ske til almennyttige kulturelle formål, kunne foreningen foretage henlæggelser i henhold til selskabsskattelovens § 3, stk. 3.
Sagen angik, om told- og skatteforvaltningen i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1, inden udløbet af klagerens selvangivelsesfrister for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 havde modtaget oplysninger om klagerens erhvervelse af aktier i et fransk depot med angivelse af bl.a. aktiernes anskaffelsestidspunkt, således at klageren i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 13 A, jf. § 23, var berettiget til fradrag for tab ved afståelsen af aktierne. Henset til, at aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1, alene angik told- og skatteforvaltningens modtagelse af oplysninger om aktier i et bestemt indkomstår, nemlig aktier erhvervet i indkomståret forud for udløbet af selvangivelsesfristen, og således ikke erhvervelse af aktier i andre indkomstår, fandt Landsskatteretten, at der ved "anskaffelsestidspunktet" skulle forstås den dato, hvor aktierne blev erhvervet. Under retsmødet i Landsskatteretten oplyste Skattestyrelsen, at det ikke på det foreliggende grundlag kunne afvises, at klageren i ét eller flere tilfælde havde afgivet fyldestgørende oplysninger i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1. Bl.a. henset hertil hjemviste Landsskatteretten sagen til fornyet behandling i Skattestyrelsen til afklaring af, i hvilket omfang klageren havde oplyst anskaffelsesdatoer for de afståede aktier til told- og skatteforvaltningen inden for selvangivelsesfristen.
Sagen handlede om, hvorvidt udgifter til udvikling af en digital platform, afholdt af et datterselskab, var omfattet af LL § 8 B, stk. 1, og dermed af skattekreditordningen efter LL § 8 X.
Endvidere indgik spørgsmålet om, hvorvidt administrationsselskabet var berettiget til at klage over en afgørelse om tilbagebetaling af skattekredit, selvom datterselskabet, overfor hvilket afgørelsen tillige var truffet, ikke havde påklaget denne.
Landsskatteretten fandt, at administrationsselskabet var berettiget til at klage over afgørelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a. Landsskatteretten kunne derfor tage stilling til, om selskabet var pligtig at tilbagebetale og afgøre, om betingelserne i LL § 8 X, jf. § 8 B, stk. 1, var opfyldt. Landsskatteretten lagde vægt på, at sambeskattede selskaber efter LL § 8 X, stk. 2, anses for en samlet enhed, at opgørelse sker på grundlag af de sambeskattede selskabers samlede udgifter, og at skattekredit udbetales til og genopkræves hos administrationsselskabet.
Landsskatteretten fandt det godtgjort, at udgifterne til udvikling af markedsplatformen var omfattet af LL § 8 B, stk. 1. Landsskatteretten lagde vægt på en detaljeret beskrivelse af udviklingsprocessen samt på den interesse og økonomiske støtte, selskabet havde opnået fra eksterne institutioner med særligt henblik på erhvervsmæssig innovation og nyskabelse.
Sagen vedrørte spørgsmålet, om der ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget ved genleasing var tale om én leasingkontrakt af 36 måneders varighed eller tre separate leasingkontrakter af hver 12 måneders varighed. Landsskatteretten fandt ud fra en konkret vurdering af de faktiske oplysninger, at der var tale om tre separate kontrakter af hver 12 måneders varighed. Ved vurderingen lagde Landsskatteretten blandt andet vægt på indholdet af de fremlagte leasingkontrakter og udleveringssedler, hvor det blandt andet fremgik, at kontraktperioden var 12 måneder for hver af kontrakterne, og at den månedlig leasingydelse faldt for hver ny indgået kontrakt. Endvidere fandt Landsskatteretten ikke, at nærværende sag indeholdt faktiske omstændigheder, der var identiske med de omstændigheder, som blev lagt til grund i Landsskatterettens afgørelse af 4. juni 2021, offentliggjort i SKM2021.423.LSR.
Ejendommen var vurderet som en beboelsesejendom ved vurderingerne pr. 1. januar 2001 og pr. 1. januar 2002. Ejendomsvurderingerne blev ekstraordinært genoptaget, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, idet der fejlagtigt ikke var indsat en ejerboligværdi ved vurderingerne efter vurderingslovens § 33, stk. 8.
Klageren havde nedlagt påstand om, at betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, ikke var opfyldt. Derudover nedlagde klageren påstand om, at afgørelsen alene skulle have fremadrettet virkning.
Landsskatteretten fandt, at betingelserne for genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, var opfyldt, idet Vurderingsstyrelsen med rette havde anset de påklagede vurderinger for at være foretaget på et forkert grundlag med hensyn til den manglende ejerboligværdi, hvorved der havde manglet en del af vurderingen. Retten fandt endvidere, at foretagelsen af en ejerboligværdi ikke var omfattet af betingelsen om, at ændringen skal være på mere end 20 % af værdien.
Landsskatteretten ændrede afgørelsen således, at ændringerne alene fik skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor genoptagelsen blev foretaget. Retten fandt, at klagerne ikke havde vidst eller burde have vidst, at der manglede at blive indsat en ejerboligværdi ved ejendomsvurderingerne pr. 1. januar 2001 og pr. 1. januar 2002. Retten lagde vægt på, at der var betalt ejendomsværdiskat for begge år af den fulde ejendomsværdi. Retten bemærkede derudover, at Vurderingsstyrelsen ikke havde godtgjort, at ændringerne var til ugunst for klageren.
Klageren havde arbejdet i Norge i 11 måneder i 2018 og havde fremlagt norsk årsopgørelse og lønsedler fra den norske arbejdsgiver som dokumentation for obligatorisk social sikring i Norge. Skattestyrelsen afviste det fremlagte som tilstrækkelig dokumentation for obligatorisk social sikring i Norge og krævede en bekræftelse fra de norske myndigheder (NAV). Landsskatteretten fandt, at det af klageren fremlagte på tilstrækkelig vis dokumenterede, at han var omfattet af social sikring i Norge, samt at en bekræftelse fra udenlandske myndigheder ikke er den eneste måde at dokumentere social sikring i et land. Landsskatteretten pålagde Skattestyrelsen at genoptage skatteansættelsen ordinært efter skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2, med henblik på exemptionlempelse.
Sagerne angik, om et beløb på 5.442.840 kr. udgjorde betaling og forudbetaling for honorarer eller betaling for aktier. Det var skatteydernes opfattelse, at beløbet udgjorde betaling for aktier, og at aktieavancen var skattefri efter de dagældende regler.
Landsretten fandt, at skatteyderne ikke havde godtgjort, at beløbet udgjorde betaling for aktier. Landsretten fandt derfor, at beløbet udgjorde betaling og forudbetaling for honorarer, som var skattepligtige for skatteyderne. Landsretten fandt desuden, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt.
Byrettens frifindelse af Skatteministeriet blev derfor stadfæstet.
Journalnr: 17/0989256
Andel af underskud
Klagen vedrører opgørelse af klagerens andel af resultat af I/S der af SKAT er ansat til 0 kr. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-04-2022
Journalnr: 18/0006798
Diæter og rejsefradrag
Klagen vedrører nægtelse af skattefrihed af udbetalte diæter og rejsefradrag samt at underskud til fremførsel mellem ægtefæller er sat til nul. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-05-2022
Journalnr: 21/0014642
Dobbeltbeskatning
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ved skatteberegningen ikke har godkendt fradrag for obligatoriske udenlandske sociale bidrag i Storbritannien. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, således at klageren ved skatteberegningen er berettiget til fradrag for obligatoriske udenlandske sociale bidrag i Storbritannien efter ligningslovens § 8 M, stk. 2. Fradraget fordeles efter ligningslovens § 33 F i overensstemmelse med fordelingen af klagerens arbejdstid for indkomståret.
Afsagt: 26-04-2022
Journalnr: 21/0057950
Dobbeltbeskatning
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ekstraordinært har genoptaget og forhøjet klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2015 og 2016, idet Skattestyrelsen ikke har anset klageren for berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1, for arbejde udført i Qatar. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse således, at klageren i perioden fra den 1. januar 2015 til den 23. september 2015 samt i perioden fra den 6. oktober 2015 til den 20. maj 2016 har godtgjort, at betingelserne i ligningslovens § 33 A, stk. 1, er opfyldt.
Afsagt: 21-04-2022
Journalnr: 21/0003340
Dobbeltbeskatning
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har ansat klagerens udenlandske lønindkomst med dansk beskatning til 852.933 kr. og ansat klagerens udenlandske løn med exemptionlempelse til 134.061 kr., jf. artikel 22, stk. 2, litra f, jf. artikel 15, stk. 4, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien. I den forbindelse har Skattestyrelsen ved skatteberegningen for indkomståret 2017 ikke godkendt fradrag for betalt lovpligtig social sikring til Storbritannien efter ligningslovens § 8 M, stk. 2, eller fradrag for fagligt kontingent efter ligningslovens § 13. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, således at klageren er berettiget til fradrag på 45.507 kr. for betalt lovpligtig social sikring til Storbritannien efter ligningslovens § 8 M, stk. 2, og fradrag for fagligt kontingent på 6.000 kr. efter ligningslovens § 13.
Afsagt: 20-04-2022
Journalnr: 20/0106136
Gaveoverdragelse
Klagen vedrører opgørelse af værdi af gaveoverdraget ejendom. Landsskatteretten godkender den selvangivne værdi.
Afsagt: 03-05-2022
Journalnr: 16/1168623
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-05-2022
Journalnr: 21/0001465
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på genoptagelse med henblik på lempelse efter ligningslovens § 33 i indkomstårene 2017 og 2018 for betalt skat i Qatar. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse således, at ”withholding tax” i Qatar anses for en skat efter ligningslovens § 33, og pålægger Skattestyrelsen at genoptage anmodningen om genoptagelse. Det overlades til Skattestyrelsen at foretage den talmæssige opgørelse.
Afsagt: 10-05-2022
Journalnr: 21/0008981
Grænsegængerregler
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren ikke kan beskattes efter grænsegængerreglerne i kildeskattelovens §§ 5A-5D, da det ikke er dokumenteret, at mindst 75 % af hans indkomst i 2019 kan beskattes i Danmark. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-05-2022
Journalnr: 22/0005805
Lønindberetninger
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har fastholdt alle lønindberetninger på klageren. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse.
Afsagt: 26-04-2022
Journalnr: 21/0068639
Skat af rejsegodtgørelse
Klagen vedrører pålæg om indberetning af udbetalt skattefri rejsegodtgørelse som A-indkomst til eIndkomst. Landsskatteretten forhøjer beløbene yderligere.
Afsagt: 21-04-2022
Journalnr: 18/0002012
Skattepligt til Danmark
Klagen vedrører vedr. fristgennembrud og spørgsmål om fuld skattepligt til Danmark. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-04-2022
Journalnr: 21/0089944
Skattepligt til Danmark
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, således at klageren for indkomståret 2018 ikke er fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, men begrænset skattepligtig til Danmark af resultatet af udlejningen af en ejerlejlighedi henhold til kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 5.
Afsagt: 10-05-2022
Journalnr: 21/0089591
Skønsmæssig ansættelse af A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af A-skat og AM-bidrag og hæftelse herfor. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-05-2022
Journalnr: 18/0002074
Skønsmæssig forhøjelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med ca. 1/4-del.
Afsagt: 05-05-2022
Journalnr: 16/1559501
Skønsmæssig forhøjelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af overslud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-04-2022
Journalnr: 19/0002340
Yderligere A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører opkrævning af yderligere A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 29-04-2022
Journalnr: 20/0053559
Modregning
Klagen skyldes, at Gældsstyrelsen har foretaget modregning i klagerens kreditsaldo fra skattekontoen til dækning af gæld vedrørende inddrivelsesrenter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-05-2022
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 16-06-2022 dom i C-328/20 Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende Kommissionen mod Autriche (Indexation des prestations familiales)
Toldunion
Traktatbrud - koordinering af de sociale sikringsordninger - forordning (EF) nr. 883/2004 - artikel 4, 7 og 67 - arbejdskraftens frie bevægelighed - forordning (EU) nr. 492/2011 - artikel 7 - ligebehandling - familieydelser - sociale og skattemæssige fordele - tilpasning af beløbene til prisniveauet i børnenes bopælsstat
Tidligere dokument: C-328/20 Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende Kommissionen mod Autriche (Indexation des prestations familialDen 16-06-2022 dom i C-572/20 Frie kapitalbevægelser ACC Silicones
Toldunion
Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - udbytte af »porteføljekapitalandele« - tilbagebetaling af kapitalindkomstskat, der er indeholdt hos et ikke-hjemmehørende selskab - betingelser - frie kapitalbevægelser - proportionalitetsprincippet
Tidligere dokument: C-572/20 Frie kapitalbevægelser ACC Silicones - Dom
Bekendtgørelse om indberetning af statsstøtte i medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder, BEK nr 796 af 02/06/2022. Udstedt af Skatteministeriet
Orientering om OECD-høring - Spor 1: Tax Certainty
Oprettelsesdato: 03-06-2022
Høringsfrist: 10-06-2022
Bilag 229 | Publikation fra Skattestyrelsen: "Indsatsen mod pengeoverførsler" |
Bilag 230 |
Bilag 233 |
Bilag 235 |
Spm. 401 |
Spm. 404 |
Spm. 425 |
Spm. 426 |
Spm. 427 |
Spm. 453 |
Spm. 533 |
Spm. 534 |
Spm. 543 |
Spm. 565 |
Spm. 568 |
Spm. 599 |
Spm. 600 |
Spm. 601 |
Spm. 613 |
Spm. 617 |
Spm. 618 |
Spm. 619 |
Spm. 620 | Vil ministeren oplyse det aktuelle antal topskatteydere og det forventede antal i hhv. 2023 og 2024? Svar |
Spm. 621 |
Spm. 622 |
Spm. S 985 |
Spm. Q |