SkatteMail 2022, uge 22

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586


 

Indhold

Artikler og interessante links
Covid-19: Slut med at bruge skattekontoen til opsparing
De første domme om splitleasing (deleleasing)

Bindende svar
Forening - hensættelser til senere uddelinger - almennyttigt

Afgørelser
Aktieindkomst - Ikke godkendt fradrag for tab på aktier - Fransk depot
Klageberettigelse - Udbetaling af skattekredit
Fri bil - Én leasingkontrakt eller tre separate leasingkontrakter
Vurderingsstyrelsens genoptagelse af egen drift - Fastsættelse af manglende ejerboligværdi - Skattemæssig virkning
Genoptagelse af skatteansættelsen - Dokumentation for obligatorisk social sikring i Norge

Domme
Skattepligtig indkomst - ekstraordinær genoptagelse - reaktionsfrist

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

Dansk Revision

Covid-19: Slut med at bruge skattekontoen til opsparing

Efter kort tid med Covid-19 vedtog Folketinget, at udbetalingsgrænsen på skattekontoen skulle hæves fra de altid gældende 200.000 kroner til 100 milliarder kroner og senere 350 millioner kroner. Ordningen med de relativt store indskud skulle oprindeligt have løbet frem til 1. maj 2023, men det er formentlig slut inden for kort tid, da regeringen, med et nyt lovforslag, vil føre beløbsgrænsen tilbage til tiden fra før Corona-lovgivningen.

Kammeradvokaten

De første domme om splitleasing (deleleasing)

Skattemyndighederne har i en længere årrække i praksis anerkendt, at man kan undgå beskatning af fri bil ved splitleasing (deleleasing), såfremt en række betingelser er opfyldt. Domstolene har nu taget stilling til denne praksis.

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Forening - hensættelser til senere uddelinger - almennyttigt

SKM2022.284.SR

Det ønskedes bekræftet, at foreningen kunne foretage fradrag for hensættelser til senere uddelinger efter reglerne i selskabsskattelovens § 3, stk. 3. Foreningen ville støtte et antal aktiviteter i det offentlige rum, og disse ville blive støttet af midler, der var samlet sammen af foreningen. Afholdelse af arrangementer, som var tilgængelige for offentligheden, ansås for almennyttige formål, da det måtte anses for kulturelle formål. Henset til at henlæggelserne til senere uddelinger skulle ske til almennyttige kulturelle formål, kunne foreningen foretage henlæggelser i henhold til selskabsskattelovens § 3, stk. 3.

 

Afgørelse: Aktieindkomst - Ikke godkendt fradrag for tab på aktier - Fransk depot

SKM2022.285.LSR

Sagen angik, om told- og skatteforvaltningen i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1, inden udløbet af klagerens selvangivelsesfrister for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 havde modtaget oplysninger om klagerens erhvervelse af aktier i et fransk depot med angivelse af bl.a. aktiernes anskaffelsestidspunkt, således at klageren i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 13 A, jf. § 23, var berettiget til fradrag for tab ved afståelsen af aktierne. Henset til, at aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1, alene angik told- og skatteforvaltningens modtagelse af oplysninger om aktier i et bestemt indkomstår, nemlig aktier erhvervet i indkomståret forud for udløbet af selvangivelsesfristen, og således ikke erhvervelse af aktier i andre indkomstår, fandt Landsskatteretten, at der ved "anskaffelsestidspunktet" skulle forstås den dato, hvor aktierne blev erhvervet. Under retsmødet i Landsskatteretten oplyste Skattestyrelsen, at det ikke på det foreliggende grundlag kunne afvises, at klageren i ét eller flere tilfælde havde afgivet fyldestgørende oplysninger i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1. Bl.a. henset hertil hjemviste Landsskatteretten sagen til fornyet behandling i Skattestyrelsen til afklaring af, i hvilket omfang klageren havde oplyst anskaffelsesdatoer for de afståede aktier til told- og skatteforvaltningen inden for selvangivelsesfristen.

 

Afgørelse: Klageberettigelse - Udbetaling af skattekredit

SKM2022.289.LSR

Sagen handlede om, hvorvidt udgifter til udvikling af en digital platform, afholdt af et datterselskab, var omfattet af LL § 8 B, stk. 1, og dermed af skattekreditordningen efter LL § 8 X.

Endvidere indgik spørgsmålet om, hvorvidt administrationsselskabet var berettiget til at klage over en afgørelse om tilbagebetaling af skattekredit, selvom datterselskabet, overfor hvilket afgørelsen tillige var truffet, ikke havde påklaget denne.

Landsskatteretten fandt, at administrationsselskabet var berettiget til at klage over afgørelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a. Landsskatteretten kunne derfor tage stilling til, om selskabet var pligtig at tilbagebetale og afgøre, om betingelserne i LL § 8 X, jf. § 8 B, stk. 1, var opfyldt. Landsskatteretten lagde vægt på, at sambeskattede selskaber efter LL § 8 X, stk. 2, anses for en samlet enhed, at opgørelse sker på grundlag af de sambeskattede selskabers samlede udgifter, og at skattekredit udbetales til og genopkræves hos administrationsselskabet.

Landsskatteretten fandt det godtgjort, at udgifterne til udvikling af markedsplatformen var omfattet af LL § 8 B, stk. 1. Landsskatteretten lagde vægt på en detaljeret beskrivelse af udviklingsprocessen samt på den interesse og økonomiske støtte, selskabet havde opnået fra eksterne institutioner med særligt henblik på erhvervsmæssig innovation og nyskabelse.

 

Afgørelse: Fri bil - Én leasingkontrakt eller tre separate leasingkontrakter

SKM2022.288.LSR

Sagen vedrørte spørgsmålet, om der ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget ved genleasing var tale om én leasingkontrakt af 36 måneders varighed eller tre separate leasingkontrakter af hver 12 måneders varighed. Landsskatteretten fandt ud fra en konkret vurdering af de faktiske oplysninger, at der var tale om tre separate kontrakter af hver 12 måneders varighed. Ved vurderingen lagde Landsskatteretten blandt andet vægt på indholdet af de fremlagte leasingkontrakter og udleveringssedler, hvor det blandt andet fremgik, at kontraktperioden var 12 måneder for hver af kontrakterne, og at den månedlig leasingydelse faldt for hver ny indgået kontrakt. Endvidere fandt Landsskatteretten ikke, at nærværende sag indeholdt faktiske omstændigheder, der var identiske med de omstændigheder, som blev lagt til grund i Landsskatterettens afgørelse af 4. juni 2021, offentliggjort i SKM2021.423.LSR.

 

Afgørelse: Vurderingsstyrelsens genoptagelse af egen drift - Fastsættelse af manglende ejerboligværdi - Skattemæssig virkning

SKM2022.283.LSR

Ejendommen var vurderet som en beboelsesejendom ved vurderingerne pr. 1. januar 2001 og pr. 1. januar 2002. Ejendomsvurderingerne blev ekstraordinært genoptaget, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, idet der fejlagtigt ikke var indsat en ejerboligværdi ved vurderingerne efter vurderingslovens § 33, stk. 8.

Klageren havde nedlagt påstand om, at betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, ikke var opfyldt. Derudover nedlagde klageren påstand om, at afgørelsen alene skulle have fremadrettet virkning.

Landsskatteretten fandt, at betingelserne for genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, var opfyldt, idet Vurderingsstyrelsen med rette havde anset de påklagede vurderinger for at være foretaget på et forkert grundlag med hensyn til den manglende ejerboligværdi, hvorved der havde manglet en del af vurderingen. Retten fandt endvidere, at foretagelsen af en ejerboligværdi ikke var omfattet af betingelsen om, at ændringen skal være på mere end 20 % af værdien.

Landsskatteretten ændrede afgørelsen således, at ændringerne alene fik skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor genoptagelsen blev foretaget. Retten fandt, at klagerne ikke havde vidst eller burde have vidst, at der manglede at blive indsat en ejerboligværdi ved ejendomsvurderingerne pr. 1. januar 2001 og pr. 1. januar 2002. Retten lagde vægt på, at der var betalt ejendomsværdiskat for begge år af den fulde ejendomsværdi. Retten bemærkede derudover, at Vurderingsstyrelsen ikke havde godtgjort, at ændringerne var til ugunst for klageren.

 

Afgørelse: Genoptagelse af skatteansættelsen - Dokumentation for obligatorisk social sikring i Norge

SKM2022.282.LSR

Klageren havde arbejdet i Norge i 11 måneder i 2018 og havde fremlagt norsk årsopgørelse og lønsedler fra den norske arbejdsgiver som dokumentation for obligatorisk social sikring i Norge. Skattestyrelsen afviste det fremlagte som tilstrækkelig dokumentation for obligatorisk social sikring i Norge og krævede en bekræftelse fra de norske myndigheder (NAV). Landsskatteretten fandt, at det af klageren fremlagte på tilstrækkelig vis dokumenterede, at han var omfattet af social sikring i Norge, samt at en bekræftelse fra udenlandske myndigheder ikke er den eneste måde at dokumentere social sikring i et land. Landsskatteretten pålagde Skattestyrelsen at genoptage skatteansættelsen ordinært efter skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2, med henblik på exemptionlempelse.

 

Dom: Skattepligtig indkomst - ekstraordinær genoptagelse - reaktionsfrist

SKM2022.287.ØLR

Sagerne angik, om et beløb på 5.442.840 kr. udgjorde betaling og forudbetaling for honorarer eller betaling for aktier. Det var skatteydernes opfattelse, at beløbet udgjorde betaling for aktier, og at aktieavancen var skattefri efter de dagældende regler.

Landsretten fandt, at skatteyderne ikke havde godtgjort, at beløbet udgjorde betaling for aktier. Landsretten fandt derfor, at beløbet udgjorde betaling og forudbetaling for honorarer, som var skattepligtige for skatteyderne. Landsretten fandt desuden, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt.

Byrettens frifindelse af Skatteministeriet blev derfor stadfæstet.

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 17/0989256
Andel af underskud
Klagen vedrører opgørelse af klagerens andel af resultat af I/S der af SKAT er ansat til 0 kr. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-04-2022

Journalnr: 18/0006798
Diæter og rejsefradrag
Klagen vedrører nægtelse af skattefrihed af udbetalte diæter og rejsefradrag samt at underskud til fremførsel mellem ægtefæller er sat til nul. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-05-2022

Journalnr: 21/0014642
Dobbeltbeskatning
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ved skatteberegningen ikke har godkendt fradrag for obligatoriske udenlandske sociale bidrag i Storbritannien. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, således at klageren ved skatteberegningen er berettiget til fradrag for obligatoriske udenlandske sociale bidrag i Storbritannien efter ligningslovens § 8 M, stk. 2. Fradraget fordeles efter ligningslovens § 33 F i overensstemmelse med fordelingen af klagerens arbejdstid for indkomståret.
Afsagt: 26-04-2022

Journalnr: 21/0057950
Dobbeltbeskatning
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ekstraordinært har genoptaget og forhøjet klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2015 og 2016, idet Skattestyrelsen ikke har anset klageren for berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1, for arbejde udført i Qatar. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse således, at klageren i perioden fra den 1. januar 2015 til den 23. september 2015 samt i perioden fra den 6. oktober 2015 til den 20. maj 2016 har godtgjort, at betingelserne i ligningslovens § 33 A, stk. 1, er opfyldt.
Afsagt: 21-04-2022

Journalnr: 21/0003340
Dobbeltbeskatning
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har ansat klagerens udenlandske lønindkomst med dansk beskatning til 852.933 kr. og ansat klagerens udenlandske løn med exemptionlempelse til 134.061 kr., jf. artikel 22, stk. 2, litra f, jf. artikel 15, stk. 4, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien. I den forbindelse har Skattestyrelsen ved skatteberegningen for indkomståret 2017 ikke godkendt fradrag for betalt lovpligtig social sikring til Storbritannien efter ligningslovens § 8 M, stk. 2, eller fradrag for fagligt kontingent efter ligningslovens § 13. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, således at klageren er berettiget til fradrag på 45.507 kr. for betalt lovpligtig social sikring til Storbritannien efter ligningslovens § 8 M, stk. 2, og fradrag for fagligt kontingent på 6.000 kr. efter ligningslovens § 13.
Afsagt: 20-04-2022

Journalnr: 20/0106136
Gaveoverdragelse
Klagen vedrører opgørelse af værdi af gaveoverdraget ejendom. Landsskatteretten godkender den selvangivne værdi.
Afsagt: 03-05-2022

Journalnr: 16/1168623
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 05-05-2022

Journalnr: 21/0001465
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på genoptagelse med henblik på lempelse efter ligningslovens § 33 i indkomstårene 2017 og 2018 for betalt skat i Qatar. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse således, at ”withholding tax” i Qatar anses for en skat efter ligningslovens § 33, og pålægger Skattestyrelsen at genoptage anmodningen om genoptagelse. Det overlades til Skattestyrelsen at foretage den talmæssige opgørelse.
Afsagt: 10-05-2022

Journalnr: 21/0008981
Grænsegængerregler
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren ikke kan beskattes efter grænsegængerreglerne i kildeskattelovens §§ 5A-5D, da det ikke er dokumenteret, at mindst 75 % af hans indkomst i 2019 kan beskattes i Danmark. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-05-2022

Journalnr: 22/0005805
Lønindberetninger
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har fastholdt alle lønindberetninger på klageren. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse.
Afsagt: 26-04-2022

Journalnr: 21/0068639
Skat af rejsegodtgørelse
Klagen vedrører pålæg om indberetning af udbetalt skattefri rejsegodtgørelse som A-indkomst til eIndkomst. Landsskatteretten forhøjer beløbene yderligere.
Afsagt: 21-04-2022

Journalnr: 18/0002012
Skattepligt til Danmark
Klagen vedrører vedr. fristgennembrud og spørgsmål om fuld skattepligt til Danmark. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-04-2022

Journalnr: 21/0089944
Skattepligt til Danmark
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, således at klageren for indkomståret 2018 ikke er fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, men begrænset skattepligtig til Danmark af resultatet af udlejningen af en ejerlejlighedi henhold til kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 5.
Afsagt: 10-05-2022

Journalnr: 21/0089591
Skønsmæssig ansættelse af A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af A-skat og AM-bidrag og hæftelse herfor. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-05-2022

Journalnr: 18/0002074
Skønsmæssig forhøjelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med ca. 1/4-del.
Afsagt: 05-05-2022

Journalnr: 16/1559501
Skønsmæssig forhøjelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af overslud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-04-2022

Journalnr: 19/0002340
Yderligere A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører opkrævning af yderligere A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 29-04-2022

Journalnr: 20/0053559
Modregning
Klagen skyldes, at Gældsstyrelsen har foretaget modregning i klagerens kreditsaldo fra skattekontoen til dækning af gæld vedrørende inddrivelsesrenter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-05-2022

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 06-06-2022 - 05-07-2022

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 16-06-2022 dom i C-328/20 Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende Kommissionen mod Autriche (Indexation des prestations familiales)
Toldunion

Traktatbrud - koordinering af de sociale sikringsordninger - forordning (EF) nr. 883/2004 - artikel 4, 7 og 67 - arbejdskraftens frie bevægelighed - forordning (EU) nr. 492/2011 - artikel 7 - ligebehandling - familieydelser - sociale og skattemæssige fordele - tilpasning af beløbene til prisniveauet i børnenes bopælsstat

Tidligere dokument: C-328/20 Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende Kommissionen mod Autriche (Indexation des prestations familial

Den 16-06-2022 dom i C-572/20 Frie kapitalbevægelser ACC Silicones
Toldunion

Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - udbytte af »porteføljekapitalandele« - tilbagebetaling af kapitalindkomstskat, der er indeholdt hos et ikke-hjemmehørende selskab - betingelser - frie kapitalbevægelser - proportionalitetsprincippet

Tidligere dokument: C-572/20 Frie kapitalbevægelser ACC Silicones - Dom
Tidligere dokument: C-572/20 Frie kapitalbevægelser ACC Silicones - Indstilling

 

Lovtidende

Bekendtgørelse om indberetning af statsstøtte i medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder, BEK nr 796 af 02/06/2022. Udstedt af Skatteministeriet

Høringsportalen

Orientering om OECD-høring - Spor 1: Tax Certainty
Oprettelsesdato: 03-06-2022
Høringsfrist: 10-06-2022

 

Nyt fra Folketinget

Almindelig del

Bilag

Bilag 229

Publikation fra Skattestyrelsen: "Indsatsen mod pengeoverførsler"

Bilag 230

Orientering om Skattestyrelsens udgifter til Kammeradvokaten i erstatningssagen mod advokatfirmaet Bech-Bruun

Bilag 233

Henvendelse af 26/4-22 fra Virksomme Kvinder - FÆLLESUDVALGET for SELVSTÆNDIGE og MEDARBEJDENDE ægtefæller om sygedagpengeregler for selvstændige

Bilag 235

Henvendelse af 1. juni 2022 fra KPMG Acor Tax om, hvorfor LL § 5, stk. 9 overhovedet findes, eftersom der de facto findes regler om beskatning (KGL)/underskudsbegrænsning (SEL/PSL) ved gældseftergivelser, uanset hvordan gælden er opstået

Spørgsmål og svar

Spm. 401

Vil ministeren fremsende en opgørelse, der viser den gennemsnitlige årlige skattelettelse i antal kr. til de 1.000 danskere, som har den højeste indkomst, hvis man afskaffer topskatten? Desuden ønskes oplyst, hvilken indkomst de pågældende 1.000 danskere i gennemsnit har hver især årligt i antal kr. Endeligt bedes det oplyst, hvad det vil koste i antal milliarder kroner årligt i tabt skatteprovenu at afskaffe topskatten.  Svar  

Spm. 404

Vil ministeren fremsende en opgørelse i tabelform, der viser antallet af topskatteydere pr. 1.000 indbyggere i hver kommune i sorteret rækkefølge, således at den kommune, som relativt set har flest antal topskatteydere pr. 1.000 indbyggere, er øverst i opgørelsen?  Svar  

Spm. 425

Vil ministeren oplyse virkningen på de offentlige finanser (umiddelbart, før og efter tilbageløb og adfærd), arbejdsudbud og BNP ved, at børne- og ungeydelsen for børn født efter 31. december 2023 omlægges til et beskæftigelsesfradrag, hvor skatteværdien for en typisk indkomst svarer til ydelsens værdi? Såfremt forældrene ikke bor sammen, da deles beskæftigelsesfradraget mellem forældrene forholdsmæssigt efter, hvor stor en andel af tiden barnet er hos den enkelte forælder. Foreligger disse oplysninger ikke, da tilgår beskæftigelsesfradraget den forældre, hos hvem barnet har folkeregisteradresse. Virkningen ønskes oplyst for hvert år frem til 2035 og for 2045.  Svar  

Spm. 426

Vil ministeren i forlængelse af Skatteudvalgets ekspertmøde om dataetik og retssikkerhed afholdt den 17. marts 2022, jf. SAU alm. del – bilag 165 og 176, iværksætte den under ekspertmødet omtalte dataetiske konsekvensanalyse af hjemlen til at indhente og samkøre data med henblik på at udvikle både machine-learning og analytiske modeller til brug for Skatteforvaltningens kontrol, jf. lovforslag nr. L 73 som vedtaget. Analysen bedes tage udgangspunkt i Dataetisk Råds vurderingsskema og dataetisk konsekvensanalyse. Analysen beder derudover bl.a. belyse-om hjemlen er nødvendig og proportionel med formålet, herunder særlig i forhold til borgernes rettigheder,-om der kan udarbejdes en mere konkret afgrænsning for indhentelse af data, som det f.eks. blev gjort ved lovforslag nr. L 149 om Erhvervsstyrelsens behandling af data (folketingsåret 2017-18),-om andre myndigheder, som i dag har hjemmel til at kunne samkøre data, som Skatteforvaltningen har indhentet, vil kunne få adgang til data indhentet efter den nye hjemmel,-hvordan det vil blive sikret, at data er valide, og hvad der vil ske, hvis data ikke er valide, -hvordan oplysningspligten vil kunne opfyldes, -hvordan der kan sikres forklarlighed i forhold til algoritmens funktion,-hvordan systemet vil blive testet, således at det bl.a. sikres, at der ikke er fejl i den anvendte algoritme,-hvordan de indhentede data vil skulle indgå i en kontrolsag og-hvordan det sikres, at de medarbejdere, der skal anvende værktøjet som grundlag for kontrol, har den rette uddannelse.Analysen bedes forelagt Dataetisk Råd til udtalelse inden den oversendes til Skatteudvalget med henblik på en efterfølgende teknisk gennemgang.  Svar  

Spm. 427

Vil ministeren i forlængelse af Skatteudvalgets ekspertmøde om dataetik og retssikkerhed afholdt den 17. marts 2022, jf. SAU alm. del – bilag 165 og 176, redegøre for, hvilke oplysninger borgere, som udvælges til kontrol på baggrund af samkøring af data, får oplyst, herunder om de oplyses om, at de er udvalgt til kontrol pba. en algoritme?  Svar  

Spm. 453

Vil ministeren redegøre for, hvor mange virksomheder i restaurationsbranchen (restauration, catering og hotel) fordelt på branchekoderne 561010, 563000, 561020, 551010, 562900, 562100, der er gået konkurs med gæld til staten i perioden fra den 11. marts 2020 til den 1. januar 2022, og vil ministeren ligeledes oplyse størrelsen på deres lån fordelt på CVR-nummer?  Svar  

Spm. 533

I besvarelsen af SAU alm. del – spørgsmål 246 fremgår det, at ”Det er den umiddelbare opfattelse, at et kulturbidrag som det, der indgår i udspillet Den demokratiske samtale skal styrkes, ikke vil være i strid med ordlyden i ”stand-still” og ”roll-back” forpligtelsen i OECD-aftalen.” Vil ministeren forholde sig til, om det er givende for processen med den internationale skatteaftale, hvis mange af verdens lande på samme måde som den nuværende danske regering forsøger at udnytte smuthuller i en aftale, hvor intentionen netop er mere transparens og færre smuthuller i det internationale skattesystem? Kan sådanne tiltag, der potentielt er i uoverensstemmelse med aftalen, risikere at trække processen i langdrag og/eller potentielt underminere den fælles forståelse om, hvad en ”stand-still” måtte indebære?  Svar  

Spm. 534

Vil ministeren oplyse de provenumæssige effekter af at indføre en progression i bo- og gaveafgiften, så værdier over 3 mio. kr. beskattes med 30 pct.? Samtidig skal bundfradraget i boafgiftssager hæves til 500.000 kr. for alle. Svaret bedes opgjort i umiddelbart provenu og efter tilbageløb og adfærd. Ydermere ønskes provenuet opgjort fordelt mellem private og erhverv.  Svar  

Spm. 543

Vil ministeren oplyse effekten på provenu, arbejdsudbud og BNP ved hhv. at nedsætte afgiften på lystbådsforsikringer fra 1 pct. til 0,5 pct. og helt fjerne den?  Svar  

Spm. 565

Vil ministeren oplyse, hvorvidt rederier underlagt tonnagebeskatningen er inkluderet i provenuberegningen ved at indføre en ekstra selskabsskat på overnormal profit, jf. SAU alm. del – spørgsmål 326 (folketingsåret 2020-21)? Såfremt rederier underlagt tonnagebeskatningen ikke er inkluderet i provenuberegningen, bedes ministeren oplyse, hvad provenuvirkningen er på overnormal profit, jf. SAU alm. del - spørgsmål 326 (folketingsåret 2020-21), hvor rederier underlagt tonnagebeskatning også er inkluderet.  Svar  

Spm. 568

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 16. maj 2022 fra Claus Hedegaard Sørensen om præsentation til foretræde den 18. maj 2022 vedrørende skattevilkår for offentligt ansatte Øresundspendlere, jf. SAU alm. del - bilag 218.  Svar  

Spm. 599

Vil ministeren oplyse, om Skattestyrelsen som lovet i svaret på SAU (folketingsåret 2020-21) alm. del – spørgsmål 264 har opdateret den førstkommende juridiske vejledning med det samspil af regler, hvorefter der ikke skal ske dobbeltbeskatning (beskatning som kursgevinst) ved eftergivelse af rentegæld, hvor renterne er fradragsbeskåret efter ligningslovens § 5, stk. 9, og hvis ikke, hvorfor?  Svar  

Spm. 600

Vil ministeren oplyse, hvad formålet er med, at der ikke skal ske beskatning af renter (som kursgevinst) ved eftergivelse af renter fradragsbeskåret efter ligningslovens § 5, stk. 9, når ministeren samtidig mener, at der eksempelvis skal ske beskatning som kursgevinst ved eftergivelse af ikke-fradragsberettigede renter til det offentlige, jf. ministerens svar på SAU alm. del – spørgsmål 489: ”Hvis der sker eftergivelse af en rentefordring, hvor den manglende rentefradragsret skyldes andre regler end ligningslovens 5, stk. 9, som fx gældsinddrivelsesloven, vil udgangspunktet være det samme, dvs. at den manglende rentefradragsret ikke reducerer en eventuel beskatning efter kursgevinstloven eller underskudsbegrænsning.”  Svar  

Spm. 601

Vil ministeren i forlængelse af de foregående spørgsmål oplyse, hvor længe de af ministeren tidligere bebudede lovgivningsovervejelser har stået på, og hvornår de kan forventes afsluttes?  Svar  

Spm. 613

Hvad vil mindreprovenuet blive, hvis 75 pct. af de privatansatte, svarende til godt 1,6 mio. personer, modtager en fysisk gave til en gennemsnitsværdi af 600 kr., med en gennemsnitlig skat på 43,5 pct. efter tilbageløb?  Svar  

Spm. 617

Ministeren bedes skønne provenueffekten ved at undtage ejendomsselskaber fra altid at indgå som passiv kapitalanbringelse (jf. pengetanksreglen) ved generationsskifte, således successionsreglerne kan benyttes af ejendomsselskaber ved en konkret vurdering.  Svar  

Spm. 618

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor al ejendomsudlejning i udgangspunktet betragtes som passiv kapitalanbringelse og herved ikke som andre virksomheder er underlagt en konkret vurdering jf. pengetanksreglen.  Svar  

Spm. 619

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 1. juni 2022 fra KPMG Acor Tax om, hvorfor LL § 5, stk. 9 findes, når der de facto findes regler om beskatning (KGL)/underskudsbegrænsning (SEL/PSL) ved gældseftergivelser, uanset hvordan gælden er opstået, jf. SAU alm. del – bilag 235?  Svar  

Spm. 620

Vil ministeren oplyse det aktuelle antal topskatteydere og det forventede antal i hhv. 2023 og 2024?  Svar  

Spm. 621

Vil ministeren oplyse det forventede antal ekstra topskatteydere, som kan henføres til høje nominelle lønstigninger forårsaget af høj inflation i hhv. 2023 og 2024?  Svar  

Spm. 622

Hvad vil det koste at give virksomheder skattefradrag for bankgebyrer for erhvervskonto, således at gebyret kan fratrækkes for kontoen i det skattemæssige regnskab?  Svar  

§ 20-spørgsmål

Spm. S 985

Om at ændre forskerordningen.

Samrådsspørgsmål

Spm. Q

Samrådsspm. om at redegøre for de punkter på ECOFIN-rådsmødet den 17. juni 2022, som er relevante for Skatteudvalget, til finansministeren, kopi til skatteministeren