Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Selvangivelsesfristen udskydes til 1. september 2021
Regeringen er klar med ny hjælpepakke - øget likviditet til danske virksomheder
Igen førte manglende begrundelse til ugyldighed
Bindende svar
Aktieløn og retserhvervelse
Skattepligtig aktieombytning - aktieavance eller udbytte - generel omgåelsesklausul
PBL § 50 - skift af investeringsrådgiver
Fast driftssted
Ægtefællesuccession - halvdelen af driften af en udlejningsejendom - virksomhedsordningen
Tysk familiefond - trust - transparent - ledelsens sæde - fraflytning
Aktieprogram for medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer - anvendelse af styresignalet i SKM2020.351.SKTST
Afgørelser
Afslag på anmodning om værdiforringelseserklæring
Omberegnet grundværdi samt fastsættelse af fradrag for forbedringer
Kendelser
Ikke sagkyndig vurdering af arveudlagt ejendoms handelsværdi
Domme
Salg af private ejendele
Indsætning på bankkonti - skattefrie lån og gevinster ved spil - negativt privatforbrug
Fri bil - nulstilling - reel hovedanpartshaver - reel direktør
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
DeloitteSelvangivelsesfristen udskydes til 1. september 2021 Mange virksomheder risikerer som følge af revisorernes arbejde med hjælpepakkerne og årsrapporterne at blive presset med at nå oplysningsfristerne. Derfor har Skatteministeriet, i lighed med sidste år, valgt at forlænge de generelle oplysningsfrister for erhvervsdrivende til 1. september 2021. |
PwCRegeringen er klar med ny hjælpepakke - øget likviditet til danske virksomheder Udskydelse af betalingsfrister for A-skat og AM-bidrag - øget likviditet til danske virksomheder. |
TVC AdvokatfirmaIgen førte manglende begrundelse til ugyldighed Landsskatteretten har endnu en gang indenfor kort tid statueret, at hvis skattemyndighederne ikke giver en korrekt begrundelse for dele af afgørelsen, fører dette til ugyldighed. |
Skatterådet bekræftede, at medarbejderen skattemæssigt kunne anses for at have retserhvervet de beskrevne betingede aktier, RSUer, på det tidspunkt, hvor disse leveres. Dette blev begrundet med, at betingelsen "Risk Event" var en suspensiv betingelse, der havde en sådan karakter, at der herskede reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen blev gennemført. Der var tale om en objektiv økonomisk betingelse om, at RSUerne bortfaldt, hvis selskabet mistede 5 % eller mere af dets samlede kapital fra en rapporteringspligtig operationel risikobegivenhed. Betingelsen medførte, at retserhvervelsen og beskatningstidspunktet blev udskudt, indtil betingelsen var opfyldt ved levering.
Skatterådet afviste at besvare spørgsmålet om, hvorvidt rådets svar om de konkrete RSUer ville være anvendelige på kommende awards med identisk formulerede betingelser. Dette blev begrundet med, at spørgsmålet måtte anses for at være af teoretisk karakter, idet spørgsmålet ikke vedrørte en konkret situation og derfor ikke var præcist eller fyldestgørende beskrevet.
Spørger er dansk, og har boet i X-land i en årrække. Spørger er flyttet tilbage til Danmark.
Spørger ønsker at gennemføre en skattepligtig ombytning af kapitalandele af sine ejerandele i et dansk, et y-landsk og et x-landsk selskab med anparter i et dansk holdingselskab, som spørger har stiftet i 20XX. I forbindelse med ombytningen modtager spørger vederlag delvist i anparter, delvist ved udstedelse af et gældsbrev (kontantvederlag).
Det ønskes bekræftet, at vederlaget i sin helhed kan anses for aktieavance omfattet af aktieavancebeskatningsloven, således at kontantvederlaget ikke skal beskattes som udbytte.
Spørger har tidligere fået et bindende svar fra Skattestyrelsen, hvor Skattestyrelsen har taget stilling til værdiansættelsen (indgangsværdierne) på spørgers anparter og svaret bekræftende på, at spørger ved den påtænkte aktieombytning kan anvende indgangsværdien som handelsværdien.
Aktieombytningen blev imidlertid aldrig gennemført. I den mellemliggende periode var der sket ændringer i værdien af selskaberne. Dette ville medføre en øget aktieavance, og det kunne lægges til grund, at ombytning ville ske til handelsværdien på overdragelsestidspunktet.
Spørger ønskede sikkerhed for, at Skatterådet ikke anså den beskrevne disposition for omfattet af ligningslovens § 3.
Skatterådet bekræftede, at hele vederlaget skulle beskattes som aktieavance, og at hverken selskabsskattelovens § 2 D eller ligningslovens § 3 fandt anvendelse.
Skatterådet bekræftede, at spørger kunne indsættes som investeringsrådgiver vedrørende forsikringsmidler tilhørende sine forældres pensionsordning, uden at dette medførte, at forsikringen, som var omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, blev omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A. Det var dog en betingelse for, at spørger kunne indsættes som investeringsrådgiver, at spørger alene kunne anvise, hvor forsikringsmidlerne skulle investeres, men at spørger ikke selv kunne foretage betalinger, hævninger eller lignende med midler hidrørende fra depotet. Endelig var det en betingelse, at spørger ikke for forsikringsdepotets midler måtte eje 25 pct. eller mere af selskabskapitalen i et selskab, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.
Det var Skatterådets opfattelse, at en overskridelse af 25 pct. grænsen på en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 50 havde den konsekvens, at reglerne i pensionsbeskatningslovens 30 B, stk. 1, fandt tilsvarende anvendelse. Herefter betragtes alle unoterede aktier i det pågældende unoterede selskab - efter en frist på 3 måneder - som udtaget af pensionsordningen efter pensionsbeskatningslovens § 50, hvorefter et beløb i pensionsordningen efter pensionsbeskatningslovens § 50, der kan henføres til hele værdien af de pågældende unoterede aktier eller anparter, overgår til afkastbeskatning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A.
På baggrund af ovenstående betingelser og forudsætninger tiltrådte Skatterådet, at spørger kunne indsætte sig selv som investeringsrådgiver, uden at dette medførte, at forsikringen eller en del heraf blev omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A. På baggrund af ovenstående betingelser og forudsætninger bekræftede Skatterådet også, at spørger efter den nuværende forsikringsejer kunne arve den police, som spørger var investeringsrådgiver for, uden at forsikringen derved mistede den skattemæssige behandling i henhold til pensionsbeskatningslovens § 50.
Skatterådet bekræftede, at medarbejderen A ikke statuerede fast driftssted i Danmark for spørger.
I 20XX fik spørger et bindende svar fra Skatterådet på, at medarbejderens aktiviteter i Danmark ikke medførte fast driftssted.
I denne sag blev der taget stilling til, at medarbejderens nye arbejdsopgaver heller ikke skabte fast driftssted efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Der blev herudover taget stilling til, at medarbejderens nuværende arbejdssituation under coronasituationen ikke skabte fast driftssted efter styresignalet, SKM2020.298.SKTST, der præciserer, hvordan den aktuelle situation som følge af det globale udbrud af coronavirus (COVID-19) påvirker Danmarks fortolkning af dobbeltbeskatningsoverenskomster i forhold til vurderingen af blandt andet fast driftssted.
Spørger havde overdraget halvdelen af driften af en udlejningsejendom til ægtefællen, således at de drev den i fællesskab. Det var uændret den ene ægtefælle, der ejede ejendommen fuldt ud.
Som udgangspunkt skal virksomhedens resultat medregnes hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden. Ægtefæller har dog mulighed for at fordele resultatet mellem sig, når de opfylder betingelserne i kildeskattelovens § 25 A, stk. 8. Det er bl.a. en betingelse, at ægtefællerne begge hæfter for virksomhedens forpligtelser.
Da de kommunale ejendomsskatter og afgifter påhvilede den ejer, der havde tinglyst adkomst til ejendommen, var det alene den ene ægtefælle, som hæftede for disse. Ægtefællerne hæftede dermed ikke i samme omfang for virksomhedens forpligtelser, og de havde dermed ikke mulighed for at anvende fordelingsreglen i kildeskattelovens § 25 A, stk. 8.
Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at ægtefællen kunne overtage halvdelen af driften af virksomheden og den tilhørende halvdel af det opsparede overskud.
For det første var det ønsket bekræftet, at den påtænkte tyske familiefond kunne anses som en selvstændig juridisk enhed. Den tyske familiefond ansås i udgangspunktet for transparent efter dansk skattepraksis, men da den fra stiftelsen ville få ledelsens sæde i Danmark, ville den blive beskattet efter fondsbeskatningsloven, jf. fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Den tyske familiefond ville derfor fra stiftelsen blive beskattet som et selvstændigt skattesubjekt, og spørgsmålet blev besvaret med "Ja, se dog begrundelse."
For der andet var det ønsket afkræftet, at den tyske familiefond blev beskattet som en juridisk enhed i Danmark. Da fonden, jf. besvarelsen af spørgsmål 1, ville få ledelsens sæde i Danmark, ville den blive beskattet som en fond i Danmark, og spørgsmålet kunne derfor ikke afkræftes.
For det tredje var det ønsket afkræftet, at Spørger skulle betale fraflytterskat af fondens formue, såfremt Spørger fraflyttede Danmark. Dette kunne afkræftes, da den påtænkte tyske fond ville blive omfattet af fondsbeskatningsloven, og det derfor var fonden, der skulle fraflytterbeskattes, såfremt Spørger fraflyttede Danmark, hvorved ledelsens sæde ikke mere ville være i Danmark.
Såfremt spørgsmål 3 blev besvaret bekræftende, var det ønsket bekræftet, at 7-års reglen i aktieavancebeskatningslovens§ 38, stk. 3 blev anvendt, dvs. at fondens formue ikke var underlagt fraflytterskat, hvis Spørger havde boet i Danmark i maks. 7 ud af de seneste 10 år. Da spørgsmål 3 ikke blev besvaret bekræftende, bortfalt spørgsmål 4.
Endelig var det ønsket afkræftet, at den påtænkte tyske familiefond skulle betale 20 pct. i afgift ved stiftelsen ved indskud fra Spørger. Dette kunne ikke afkræftes, da der skulle betales 20 pct. i afgift af de aktiver, fonden ville få ved stiftelse.
Koncernen havde etableret et aktieprogram, hvor ansatte inklusive bestyrelsesmedlemmer i H1 A/S og i H3-fonden kunne købe eller tegne B-aktier i H1 A/S med det formål at knytte de ansatte tættere til koncernen. Aktierne blev udbudt på enslydende vilkår i en række af de lande, hvor koncernen havde medarbejdere.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at koncernens køb og salg af B-aktier i H1 A/S til medarbejdere samt bestyrelsesmedlemmer i H1 A/S og fonden efter den 1. december 2020 ikke skal anses for at være en incitamentsordning omfattet af styresignalet SKM2020.351.SKTST, og dermed at medarbejderne og bestyrelsesmedlemmerne ikke som følge af aktiekøbet skal beskattes i henhold til ligningslovens §16.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at B-aktierne i H1 A/S handles til markedsværdi, når koncernen køber og sælger B-aktier i H1 A/S til medarbejdere og den regnskabsmæssige indre værdi anvendes.
Sagen angik, hvorvidt en beboelsesejendom med et grundareal i landzone på i alt 35.558 m2, hvoraf 14.963 m2 lå inden for landsbyafgrænsningen i en kommuneplanramme med planlagt anvendelse til blandet landsbybebyggelse, var omfattet ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, nr. 3, hvorefter en udstykning ifølge erklæring fra told- og skatteforvaltningen vil medføre værdiforringelse på mere end 20 pct. af restarealet eller den bestående bebyggelse. Ejendommens beboelse og bygninger i øvrigt samt de på grunden indrettede arealer med indkørsel, gårdsplads og have ville forblive intakte efter en eventuel udstykning. Efter Landsskatterettens opfattelse ville udstykningen i nogen grad påvirke udsigten, men fandt, at der fortsat ville være frit udsyn over marker mv. mod sydøst og sydvest. Sandsynlighed for større indbliksgener var forholdsvis begrænset, idet retten især lagde vægt på beboelsens placering på grunden samt dennes afstand til en eventuel udstykning. Retten medgav, at en udstykning ikke ville give en optimal landbrugsmæssig anvendelse, men skønnede, at den negative påvirkning ville være meget lille. Efter en samlet bedømmelse fandt retten ikke, at det var godtgjort, at en eventuel udstykning af grunden ville medføre værdiforringelse på mere end 20 pct. af restejendommen eller den bestående bebyggelse.
SKAT havde foretaget en omberegning af grundværdien ved vurderingen pr. 1. januar 2002 i henhold til vurderingslovens § 33, stk. 18. Landsskatteretten bemærkede, at reglerne om omberegnet grundværdi blev indført i vurderingsloven ved lov nr. 1047 af 17. december 2002, som blev vedtaget den 10. december 2002, og ifølge ændringslovens § 3, stk. 1, trådte loven i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Ændringslovens § 2, nr. 8, omhandlede indsættelsen af bestemmelser i VUL § 33, stk. 16, 17 og 18, om foretagelse af en yderligere ansættelse af grundværdien (omberegnet grundværdi) ved en almindelig vurdering eller ved en omvurdering, efter der er sket en af de i stk. 16-18 nævnte hændelser for ejendommen.
Ifølge ændringslovens § 3, stk. 3, havde ændringslovens § 2 virkning fra og med vurderingsåret 2003. Retten bemærkede, at SKAT havde foretaget en omberegning af grundværdien ved vurderingen pr. 1. januar 2002, men at reglerne om omberegnet grundværdi havde virkning fra og med 2003. Retten fandt herefter, at omberegningen af grundværdien ved vurderingen pr. 1. januar 2002 var foretaget uden hjemmel i vurderingsloven, og at afgørelsen derfor var behæftet med en væsentlig retlig mangel. Retten fandt derfor, at SKATs afgørelse var ugyldig vedrørende dette forhold. Landsskatteretten stadfæstede den påklagede afgørelse for så vidt angår en række punkter om fradrag for forbedringer.
Boet efter A havde med henvisning til reglen i pkt. 6, 2. afsnit, i værdiansættelsescirkulæret ved arveudlæg af en ejendom beliggende i København K fastsat udlægsværdien til den offentlige ejendomsvurdering minus 15 %.
Værdiansættelsen var efter Skattestyrelsens opfattelse ikke udtryk for ejendommens reelle handelsværdi, og styrelsen havde derfor anmodet om, at der blev foretaget en sagkyndig vurdering af ejendommens handelsværdi på udlægstidspunktet.
Højesteret udtalte - med henvisning til Højesterets kendelse af 8. marts 2016 (UfR 2016.2126) - at skattemyndighederne skal acceptere en værdiansættelse foretaget efter 15 %'s-reglen i værdiansættelsescirkulæret, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.
Højesteret udtalte endvidere bl.a., at værdiansættelsescirkulæret bygger på en forudsætning om, at det offentlige er nærmest til at bære risikoen, hvis den offentlige ejendomsvurdering er for lav. Dette gælder efter Højesterets opfattelse også, hvor de offentlige ejendomsvurderinger gennem en længere periode ikke er blevet ajourført.
Højesteret fandt, at både den prisstatistik, som Skattestyrelsen havde henvist til, og den af styrelsen beregnede afkastprocent vedrørende den udlagte ejendom reelt var udtryk for et synspunkt om, at den offentlige ejendomsvurdering var for lav i forhold til den almindelige prisudvikling på markedet for udlejningsejendomme i området. Der var ikke oplyst særlige, konkrete forhold vedrørende ejendommen, som kunne begrunde udmelding af sagkyndig vurdering.
Højesteret afviste derfor Skattestyrelsens anmodning om sagkyndig vurdering.
Landsretten var kommet til et andet resultat.
Sagen omhandlede, hvorvidt skatteyderen havde dokumenteret, at salget af to heste til en samlet værdi på over en halv million kr., var salg af hans private ejendele og dermed undtaget beskatning.
Retten bemærkede indledningsvist, at idet sagsøgeren drev en enkeltmandsvirksomhed med køb og salg af heste og ligeledes havde stiftet et selskab, hvis formål var køb og salg af heste, var der en formodning for, at hestene var erhvervet som led i sagsøgerens næringsvirksomhed.
Efter en konkret vurdering, herunder på baggrund af de til hovedforhandlingen afgivne vidneforklaringer, fandt retten det dokumenteret, at hestene var sagsøgerens private ejendele, og at hans skatteansættelse dermed skulle nedsættes med et beløb svarende til salgssummerne.
Retten fandt det ikke godtgjort, at kontante indsætninger på sagsøgerens bankkonti på i alt 248.320 kr. i 2012 og 525.332 kr. i 2013 ikke var skattepligtige, og der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte myndighedernes skønsmæssige forhøjelse på dette punkt.
Retten bemærkede i den forbindelse, at der var afgivet divergerende forklaringer, og at der ikke forelå objektive beviser, der understøttede de afgivne forklaringer om, at en del af beløbene udgjorde skattefrie lån fra familie og bekendte. Videre bemærkede retten, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at en del af beløbene stammede fra skattefrie spilgevinster, eller at hun havde haft et nettooverskud ved spil, som var til disposition for hendes privatforbrug.
Endelig fandt retten det ikke godtgjort, at der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelser på baggrund af privatforbrugsberegninger, som viste et negativt privatforbrug på henholdsvis 25.881 kr. og 243.066 kr. i 2012 og 2013.
Sagen angik, om sagsøgeren skulle beskattes af værdien af tre firmabiler i 2012-2015, og hvorvidt skattemyndighederne med rette havde nulstillet, indeholdt men ikke afregnet, A-skat og AM-bidrag for sagsøgeren i perioden juni 2013-november 2014 på sammenlagt kr. 172.658.
Sagsøgeren havde stiftet det selskab, der ejede firmabilerne, og som havde indeholdt, men ikke afregnetA-skat og AM-bidrag for sagsøgeren. Det var omtvistet, om sagsøgeren reelt havde videresolgt selskabet ca. tre måneder efter stiftelsen, og om han herefter var selskabets reelle direktør.Retten lagde til grund, at sagsøgeren havde videresolgt selskabet, og at han efter videresalget ikke var selskabets reelle direktør eller havde anden tilknytning til selskabet end et almindeligt ansættelsesforhold.
Retten lagde navnlig vægt på de afgivne forklaringer, der blandt andet blev understøttet af en overdragelsesaftale, en anpartshaverfortegnelse, registreringer hos Erhvervsstyrelsen, samt oplysninger om direktionen i selskabets årsrapport.
Herefter fandt retten, at sagsøgeren hverken som hovedaktionær eller som ansat havde fået stillet firmabilernetil rådighed. Den omstændighed, at bilerne var registreret til privat og erhvervsmæssig benyttelse, og at selskabet løbende er opkrævet privat benyttelsesafgift, kunne ikke føre til andet resultat.Retten bemærkede, at alle tre firmabiler var tilgået selskabet efter sagsøgeren havde videreoverdraget selskabet.
Da sagsøgeren hverken var selskabets reelle ejer eller direktør, fandt retten, at Skatteministeriet ikkehavde godtgjort, at sagsøgeren havde en væsentlig økonomisk interesse i virksomheden, og kunne disponere enerådende i virksomhedens anliggender, og at han i kraft af sin tilknytning til virksomheden vidste eller burde have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser. På denne baggrund fandt retten, at betingelserne for nulstilling ikke var opfyldt.
Straf - registreringsafgift - medvirken til falsk forklaring for retten - dokumentfalsk ved identitetsændring af bil - våbenloven T var tiltalt for overtrædelse af registreringsafgiftsloven ved i perioden 26.11.11-17.05.12 med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have ejet og anvendt en personbil importeret fra Y1-land til kørsel i Danmark uden at afgiftsberigtige bilen, idet bilen efter ankomst til Danmark fik indsvejset stelnummer samt påsat nummerplader med registreringsnummer, der hidrørte fra en anden skadet bil af samme mærke. T havde derved unddraget for 73.954 kr. i registreringsafgift. T var endvidere tiltalt for medvirken til falsk forklaring for retten ved at tilskynde et vidne til i strid med sandheden at forklare, at han førte T's bil samt dokumentfalsk ved at identitetsændre bilen med henblik på at undgå at betale afgifter og ved at bruge falsk registreringsnummer og nummerplade ved kørsel på færdselslovens område. Endvidere var T tiltalt for at have indfundet sig med foldekniv i retten. T forklarede at han ikke havde medvirket til falsk forklaring, idet vidnet lavede en løgnehistorie, i stedet for at holde sig til den første forklaring, der var sandheden. Det var vidnet, der havde kørt bilen. T havde bedt en mekaniker om at registrere en bil i sit navn, fordi den var for dyr for T i forsikring. De havde den som delebil. T erindrer ikke om, det oprindeligt var ham, der købte den. T har haft 80 biler siden. De kiggede længe efter en reservebil for at kunne reparere bilen - det var det billigste. Det var reservebilen de havde hentet i Y1-land. T havde ikke fået mekanikeren til at tage stelnummeret fra sin bil til den Y1-landske reservebil. T vidste intet om det. Da T fik sin bil tilbage fra reparation kunne han ikke se, at det var en anden bil. Byretten fandt T skyldig i tiltalen. Byretten lagde til grund, at T ikke havde været i tvivl om, at den bil, han fik udleveret, var den bil han havde hentet i Y1-land, og som han har vidst ikke var afgiftsberigtiget. Udskæring af det stelnummer, som hører til bilen, og indsvejning af et nummer stammende fra en anden bil, er dokumentfalsk i straffelovens forstand. Formålet hermed var at skuffe i retsforhold. Udskiftningen var sket efter forudgående aftale mellem T og mekanikeren eller i hvert fald med T's viden og accept. T idømtes 30 dages fængsel samt en tillægsbøde på 55.000 kr. Retten lagde ved strafudmålingen vægt på den lange sagsbehandlingstid vedrørende medvirken til falsk forklaring. Landsretten stadfæstede byrettens dom. |
Journalnr: 20/0093003
Aktieløb
Klagen vedrører beskatning af aktieløn. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 29-04-2021
Journalnr: 18/0006948
Diverse forhøjelser
Klagen vedrører diverse forhøjelser, primært forhøjelse af personlig indkomst fra virksomhed og forhøjelse af personlig indkomst med indsætninger på bankkonto. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist.
Afsagt: 29-04-2021
Journalnr: 17/0836637
Diverse fradrag
Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for udgift til anden virksomhed, for udgifter til mindre anskaffelser, for udgifter til telefon samt ikke godkendt skattemæssigt fradrag for ikke godkendt købsmoms. Landsskatteretten ændrer afgørelsen delvist.
Afsagt: 26-04-2021
Journalnr: 20/0030734
Erstatning
Klagen vedrører bindende svar på spørgsmål om erstatning skal medregnes ved selskabs skattepligtige indkomst. Landsskatteretten ændrer det bindende svar.
Afsagt: 29-04-2021
Journalnr: 18/0006928
Indsætninger på bankkonti
Klagen vedrører forhøjelse af personlig indkomst baseret på indsætninger på bankkonti. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-04-2021
Journalnr: 19/0074598
Lempelse
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ved skatteberegningen har anset klageren for berettiget til halv exemptionslempelse i henhold til ligningslovens § 33 A, stk. 3, for så vidt angår udenlandsk lønindkomst optjent som pilot. Landsskatteretten ændrer afgørelsen.
Afsagt: 28-04-2021
Journalnr: 15/2963617
Maskeret udlodning
Klagen vedrører beskatning af maskeret udlodning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-04-2021
Journalnr: 18/0026570
Sambeskatning - konsekvensrettelse
Klagen vedrører forhøjelse af sambeskatningsindkomst - forhøjelse i datterselskab. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-04-2021
Journalnr: 18/0003489
Udeholdte indtægter
Klagen vedrører forhøjelse af den skattepligtige indkomst, udeholdte indtægter. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med et mindre beløb.
Afsagt: 29-04-2021
Journalnr: 15/2963635
Yderligere indtægt
Klagen vedrører beskatning af yderligere indtægt vedrørende kørsel af juletræer. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-04-2021
Journalnr: 17/0085100
Yderligere omsætning
Klagen vedrører beskatning af yderligere omsætning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-04-2021
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 03-06-2021 indstilling i C-437/19 État du Grand-duché de Luxembourg (Informations sur un groupe de contribuables)
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - skattelovgivning - direktiv 2011/16/EU - administrativt samarbejde på beskatningsområdet - artikel 1, stk. 1 - artikel 5 - artikel 20 - anmodning om oplysninger fra skattemyndigheden i en anden medlemsstat - den bistandssøgte skattemyndigheds oplysningspåbud - forventet relevans af de ønskede oplysninger - anmodning om oplysninger om gruppe af personer - identificeret eller identificerbar person - minimumsoplysninger - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 47 - adgang til effektive retsmidler for en domstol - begrundelse af oplysningspåbud - kendskab til minimumsoplysningerne
Tidligere dokument: C-437/19 État luxembourgeois (Informations sur un groupe de contribuables) - Dom
COMMISSION STAFF WORKING DOCUMENT Annual Report on Taxation 2021 (Part 2)
COMMISSION STAFF WORKING DOCUMENT Annual Report on Taxation 2021 (Part 3)
COMMISSION STAFF WORKING DOCUMENT Annual Report on Taxation 2021 (Part 1)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om selskabsskat, BEK nr 974 af 20/05/2021. Udstedt af Skatteministeriet
Bilag 15 |
Bilag 16 |
Spm. 2 |
Spm. 18 |
Spm. 24 |
Spm. 25 | Spm. om den latente skat af opsparingen maksimalt udgør godt 34 pct., til skatteministeren |
Spm. 26 |
Spm. 27 |
Bilag 13 |
Bilag 14 | Plancher fra Skatteministeriets teknisk gennemgang i udvalget den 18. maj 2021 |
Bilag 15 |
Bilag 16 |
Spm. 4 |
Spm. 5 |
Spm. 6 |
Spm. 7 |
Spm. 8 |
Spm. 9 |
Spm. 10 |
Spm. 11 |
Spm. 12 |
Spm. 14 |
Spm. 15 |
Spm. 19 |
Spm. 20 |
Spm. 21 |
Spm. 22 |
Spm. 25 | Spm. om kommentar til DI's oplæg fra ekspertmøde den 6. maj 2021, til skatteministeren |
Spm. 26 |
Spm. 27 | Spm. om kommentar til Finans Danmark's oplæg fra ekspertmøde den 6. maj 2021, til skatteministeren |
Spm. 28 |
Spm. 29 | Spm. om at indføre en udbyttetillægsskat, til skatteministeren |
Spm. 30 |
Spm. 31 |
Spm. 32 |
Spm. 33 |
Spm. 34 |
Spm. 35 |
Spm. 36 |
Spm. 37 |
Spm. 38 |
Spm. 39 |
Spm. 40 |
Spm. 41 |
Bilag 16 |
Bilag 17 |
Bilag 18 | Henvendelse af 20/5-21 fra KPMG Acor Tax om CFC beskatning i forhold til varedebitorer og COVID-19 |
Bilag 19 |
Bilag 20 |
Spm. 13 |
Spm. 14 |
Spm. 15 |
Spm. 16 |
Spm. 17 |
Spm. 18 |
Spm. 19 |
Spm. 20 |
Spm. 21 |
Spm. 22 |
Spm. 24 |
Spm. 25 |
Spm. 26 |
Bilag 243 |
Bilag 245 |
Bilag 246 |
Bilag 247 |
Spm. 348 |
Spm. 364 |
Spm. 365 |
Spm. 450 |
Spm. 458 |
Spm. 459 |
Spm. 464 |
Spm. 465 |
Spm. 466 |
Spm. 467 |
Spm. 468 |
Spm. 469 |
Spm. 470 |
Spm. 471 |
Spm. 472 |
Spm. 473 |
Spm. 474 |
Spm. 475 |
Spm. 476 |
Spm. 477 |
Spm. 480 |
Spm. 481 |
Spm. 484 |
Spm. 485 |
Spm. 498 |
Spm. 499 |
Spm. 500 |
Spm. 517 |
Spm. 518 |
Spm. 521 |
Spm. 522 |
Spm. 523 |
Spm. 524 |
Spm. 525 |
Spm. S 1555 | Om ansatte i det færøske sundhedsvæsen har pensionsopsparinger i danske pensionskasser. |
Spm. S 1556 | Om færinger har pensionsopsparinger i danske pensionskasser. |