SkatteMail 2021, uge 20

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586


 

Indhold

Artikler og interessante links
Selvangivelsesfristen udskydes til 1. september 2021
Regeringen er klar med ny hjælpepakke - øget likviditet til danske virksomheder
Igen førte manglende begrundelse til ugyldighed

Bindende svar
Aktieløn og retserhvervelse
Skattepligtig aktieombytning - aktieavance eller udbytte - generel omgåelsesklausul
PBL § 50 - skift af investeringsrådgiver
Fast driftssted
Ægtefællesuccession - halvdelen af driften af en udlejningsejendom - virksomhedsordningen
Tysk familiefond - trust - transparent - ledelsens sæde - fraflytning
Aktieprogram for medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer - anvendelse af styresignalet i SKM2020.351.SKTST

Afgørelser
Afslag på anmodning om værdiforringelseserklæring
Omberegnet grundværdi samt fastsættelse af fradrag for forbedringer

Kendelser
Ikke sagkyndig vurdering af arveudlagt ejendoms handelsværdi

Domme
Salg af private ejendele
Indsætning på bankkonti - skattefrie lån og gevinster ved spil - negativt privatforbrug
Fri bil - nulstilling - reel hovedanpartshaver - reel direktør

Nye straffesager

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Lovtidende

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

Deloitte

Selvangivelsesfristen udskydes til 1. september 2021

Mange virksomheder risikerer som følge af revisorernes arbejde med hjælpepakkerne og årsrapporterne at blive presset med at nå oplysningsfristerne. Derfor har Skatteministeriet, i lighed med sidste år, valgt at forlænge de generelle oplysningsfrister for erhvervsdrivende til 1. september 2021.

PwC

Regeringen er klar med ny hjælpepakke - øget likviditet til danske virksomheder

Udskydelse af betalingsfrister for A-skat og AM-bidrag - øget likviditet til danske virksomheder.

TVC Advokatfirma

Igen førte manglende begrundelse til ugyldighed

Landsskatteretten har endnu en gang indenfor kort tid statueret, at hvis skattemyndighederne ikke giver en korrekt begrundelse for dele af afgørelsen, fører dette til ugyldighed.

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Aktieløn og retserhvervelse

SKM2021.281.SR

Skatterådet bekræftede, at medarbejderen skattemæssigt kunne anses for at have retserhvervet de beskrevne betingede aktier, RSUer, på det tidspunkt, hvor disse leveres. Dette blev begrundet med, at betingelsen "Risk Event" var en suspensiv betingelse, der havde en sådan karakter, at der herskede reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen blev gennemført. Der var tale om en objektiv økonomisk betingelse om, at RSUerne bortfaldt, hvis selskabet mistede 5 % eller mere af dets samlede kapital fra en rapporteringspligtig operationel risikobegivenhed. Betingelsen medførte, at retserhvervelsen og beskatningstidspunktet blev udskudt, indtil betingelsen var opfyldt ved levering.

Skatterådet afviste at besvare spørgsmålet om, hvorvidt rådets svar om de konkrete RSUer ville være anvendelige på kommende awards med identisk formulerede betingelser. Dette blev begrundet med, at spørgsmålet måtte anses for at være af teoretisk karakter, idet spørgsmålet ikke vedrørte en konkret situation og derfor ikke var præcist eller fyldestgørende beskrevet.

 

Bindende svar: Skattepligtig aktieombytning - aktieavance eller udbytte - generel omgåelsesklausul

SKM2021.280.SR

Spørger er dansk, og har boet i X-land i en årrække. Spørger er flyttet tilbage til Danmark.

Spørger ønsker at gennemføre en skattepligtig ombytning af kapitalandele af sine ejerandele i et dansk, et y-landsk og et x-landsk selskab med anparter i et dansk holdingselskab, som spørger har stiftet i 20XX. I forbindelse med ombytningen modtager spørger vederlag delvist i anparter, delvist ved udstedelse af et gældsbrev (kontantvederlag).

Det ønskes bekræftet, at vederlaget i sin helhed kan anses for aktieavance omfattet af aktieavancebeskatningsloven, således at kontantvederlaget ikke skal beskattes som udbytte.

Spørger har tidligere fået et bindende svar fra Skattestyrelsen, hvor Skattestyrelsen har taget stilling til værdiansættelsen (indgangsværdierne) på spørgers anparter og svaret bekræftende på, at spørger ved den påtænkte aktieombytning kan anvende indgangsværdien som handelsværdien.

Aktieombytningen blev imidlertid aldrig gennemført. I den mellemliggende periode var der sket ændringer i værdien af selskaberne. Dette ville medføre en øget aktieavance, og det kunne lægges til grund, at ombytning ville ske til handelsværdien på overdragelsestidspunktet.

Spørger ønskede sikkerhed for, at Skatterådet ikke anså den beskrevne disposition for omfattet af ligningslovens § 3.

Skatterådet bekræftede, at hele vederlaget skulle beskattes som aktieavance, og at hverken selskabsskattelovens § 2 D eller ligningslovens § 3 fandt anvendelse.

 

Bindende svar: PBL § 50 - skift af investeringsrådgiver

SKM2021.278.SR

Skatterådet bekræftede, at spørger kunne indsættes som investeringsrådgiver vedrørende forsikringsmidler tilhørende sine forældres pensionsordning, uden at dette medførte, at forsikringen, som var omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, blev omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A. Det var dog en betingelse for, at spørger kunne indsættes som investeringsrådgiver, at spørger alene kunne anvise, hvor forsikringsmidlerne skulle investeres, men at spørger ikke selv kunne foretage betalinger, hævninger eller lignende med midler hidrørende fra depotet. Endelig var det en betingelse, at spørger ikke for forsikringsdepotets midler måtte eje 25 pct. eller mere af selskabskapitalen i et selskab, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Det var Skatterådets opfattelse, at en overskridelse af 25 pct. grænsen på en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 50 havde den konsekvens, at reglerne i pensionsbeskatningslovens 30 B, stk. 1, fandt tilsvarende anvendelse. Herefter betragtes alle unoterede aktier i det pågældende unoterede selskab - efter en frist på 3 måneder - som udtaget af pensionsordningen efter pensionsbeskatningslovens § 50, hvorefter et beløb i pensionsordningen efter pensionsbeskatningslovens § 50, der kan henføres til hele værdien af de pågældende unoterede aktier eller anparter, overgår til afkastbeskatning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A.

På baggrund af ovenstående betingelser og forudsætninger tiltrådte Skatterådet, at spørger kunne indsætte sig selv som investeringsrådgiver, uden at dette medførte, at forsikringen eller en del heraf blev omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A. På baggrund af ovenstående betingelser og forudsætninger bekræftede Skatterådet også, at spørger efter den nuværende forsikringsejer kunne arve den police, som spørger var investeringsrådgiver for, uden at forsikringen derved mistede den skattemæssige behandling i henhold til pensionsbeskatningslovens § 50.

 

Bindende svar: Fast driftssted

SKM2021.277.SR

Skatterådet bekræftede, at medarbejderen A ikke statuerede fast driftssted i Danmark for spørger.

I 20XX fik spørger et bindende svar fra Skatterådet på, at medarbejderens aktiviteter i Danmark ikke medførte fast driftssted.

I denne sag blev der taget stilling til, at medarbejderens nye arbejdsopgaver heller ikke skabte fast driftssted efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Der blev herudover taget stilling til, at medarbejderens nuværende arbejdssituation under coronasituationen ikke skabte fast driftssted efter styresignalet, SKM2020.298.SKTST, der præciserer, hvordan den aktuelle situation som følge af det globale udbrud af coronavirus (COVID-19) påvirker Danmarks fortolkning af dobbeltbeskatningsoverenskomster i forhold til vurderingen af blandt andet fast driftssted.

 

Bindende svar: Ægtefællesuccession - halvdelen af driften af en udlejningsejendom - virksomhedsordningen

SKM2021.271.SR

Spørger havde overdraget halvdelen af driften af en udlejningsejendom til ægtefællen, således at de drev den i fællesskab. Det var uændret den ene ægtefælle, der ejede ejendommen fuldt ud.

Som udgangspunkt skal virksomhedens resultat medregnes hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden. Ægtefæller har dog mulighed for at fordele resultatet mellem sig, når de opfylder betingelserne i kildeskattelovens § 25 A, stk. 8. Det er bl.a. en betingelse, at ægtefællerne begge hæfter for virksomhedens forpligtelser.

Da de kommunale ejendomsskatter og afgifter påhvilede den ejer, der havde tinglyst adkomst til ejendommen, var det alene den ene ægtefælle, som hæftede for disse. Ægtefællerne hæftede dermed ikke i samme omfang for virksomhedens forpligtelser, og de havde dermed ikke mulighed for at anvende fordelingsreglen i kildeskattelovens § 25 A, stk. 8.

Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at ægtefællen kunne overtage halvdelen af driften af virksomheden og den tilhørende halvdel af det opsparede overskud.

 

Bindende svar: Tysk familiefond - trust - transparent - ledelsens sæde - fraflytning

SKM2021.270.SR

For det første var det ønsket bekræftet, at den påtænkte tyske familiefond kunne anses som en selvstændig juridisk enhed. Den tyske familiefond ansås i udgangspunktet for transparent efter dansk skattepraksis, men da den fra stiftelsen ville få ledelsens sæde i Danmark, ville den blive beskattet efter fondsbeskatningsloven, jf. fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Den tyske familiefond ville derfor fra stiftelsen blive beskattet som et selvstændigt skattesubjekt, og spørgsmålet blev besvaret med "Ja, se dog begrundelse."

For der andet var det ønsket afkræftet, at den tyske familiefond blev beskattet som en juridisk enhed i Danmark. Da fonden, jf. besvarelsen af spørgsmål 1, ville få ledelsens sæde i Danmark, ville den blive beskattet som en fond i Danmark, og spørgsmålet kunne derfor ikke afkræftes.

For det tredje var det ønsket afkræftet, at Spørger skulle betale fraflytterskat af fondens formue, såfremt Spørger fraflyttede Danmark. Dette kunne afkræftes, da den påtænkte tyske fond ville blive omfattet af fondsbeskatningsloven, og det derfor var fonden, der skulle fraflytterbeskattes, såfremt Spørger fraflyttede Danmark, hvorved ledelsens sæde ikke mere ville være i Danmark.

Såfremt spørgsmål 3 blev besvaret bekræftende, var det ønsket bekræftet, at 7-års reglen i aktieavancebeskatningslovens§ 38, stk. 3 blev anvendt, dvs. at fondens formue ikke var underlagt fraflytterskat, hvis Spørger havde boet i Danmark i maks. 7 ud af de seneste 10 år. Da spørgsmål 3 ikke blev besvaret bekræftende, bortfalt spørgsmål 4.

Endelig var det ønsket afkræftet, at den påtænkte tyske familiefond skulle betale 20 pct. i afgift ved stiftelsen ved indskud fra Spørger. Dette kunne ikke afkræftes, da der skulle betales 20 pct. i afgift af de aktiver, fonden ville få ved stiftelse.

 

Bindende svar: Aktieprogram for medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer - anvendelse af styresignalet i SKM2020.351.SKTST

SKM2021.269.SR

Koncernen havde etableret et aktieprogram, hvor ansatte inklusive bestyrelsesmedlemmer i H1 A/S og i H3-fonden kunne købe eller tegne B-aktier i H1 A/S med det formål at knytte de ansatte tættere til koncernen. Aktierne blev udbudt på enslydende vilkår i en række af de lande, hvor koncernen havde medarbejdere.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at koncernens køb og salg af B-aktier i H1 A/S til medarbejdere samt bestyrelsesmedlemmer i H1 A/S og fonden efter den 1. december 2020 ikke skal anses for at være en incitamentsordning omfattet af styresignalet SKM2020.351.SKTST, og dermed at medarbejderne og bestyrelsesmedlemmerne ikke som følge af aktiekøbet skal beskattes i henhold til ligningslovens §16.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at B-aktierne i H1 A/S handles til markedsværdi, når koncernen køber og sælger B-aktier i H1 A/S til medarbejdere og den regnskabsmæssige indre værdi anvendes.

 

Afgørelse: Afslag på anmodning om værdiforringelseserklæring

SKM2021.272.LSR

Sagen angik, hvorvidt en beboelsesejendom med et grundareal i landzone på i alt 35.558 m2, hvoraf 14.963 m2 lå inden for landsbyafgrænsningen i en kommuneplanramme med planlagt anvendelse til blandet landsbybebyggelse, var omfattet ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, nr. 3, hvorefter en udstykning ifølge erklæring fra told- og skatteforvaltningen vil medføre værdiforringelse på mere end 20 pct. af restarealet eller den bestående bebyggelse. Ejendommens beboelse og bygninger i øvrigt samt de på grunden indrettede arealer med indkørsel, gårdsplads og have ville forblive intakte efter en eventuel udstykning. Efter Landsskatterettens opfattelse ville udstykningen i nogen grad påvirke udsigten, men fandt, at der fortsat ville være frit udsyn over marker mv. mod sydøst og sydvest. Sandsynlighed for større indbliksgener var forholdsvis begrænset, idet retten især lagde vægt på beboelsens placering på grunden samt dennes afstand til en eventuel udstykning. Retten medgav, at en udstykning ikke ville give en optimal landbrugsmæssig anvendelse, men skønnede, at den negative påvirkning ville være meget lille. Efter en samlet bedømmelse fandt retten ikke, at det var godtgjort, at en eventuel udstykning af grunden ville medføre værdiforringelse på mere end 20 pct. af restejendommen eller den bestående bebyggelse.

 

Afgørelse: Omberegnet grundværdi samt fastsættelse af fradrag for forbedringer

SKM2021.265.LSR

SKAT havde foretaget en omberegning af grundværdien ved vurderingen pr. 1. januar 2002 i henhold til vurderingslovens § 33, stk. 18. Landsskatteretten bemærkede, at reglerne om omberegnet grundværdi blev indført i vurderingsloven ved lov nr. 1047 af 17. december 2002, som blev vedtaget den 10. december 2002, og ifølge ændringslovens § 3, stk. 1, trådte loven i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Ændringslovens § 2, nr. 8, omhandlede indsættelsen af bestemmelser i VUL § 33, stk. 16, 17 og 18, om foretagelse af en yderligere ansættelse af grundværdien (omberegnet grundværdi) ved en almindelig vurdering eller ved en omvurdering, efter der er sket en af de i stk. 16-18 nævnte hændelser for ejendommen.

Ifølge ændringslovens § 3, stk. 3, havde ændringslovens § 2 virkning fra og med vurderingsåret 2003. Retten bemærkede, at SKAT havde foretaget en omberegning af grundværdien ved vurderingen pr. 1. januar 2002, men at reglerne om omberegnet grundværdi havde virkning fra og med 2003. Retten fandt herefter, at omberegningen af grundværdien ved vurderingen pr. 1. januar 2002 var foretaget uden hjemmel i vurderingsloven, og at afgørelsen derfor var behæftet med en væsentlig retlig mangel. Retten fandt derfor, at SKATs afgørelse var ugyldig vedrørende dette forhold. Landsskatteretten stadfæstede den påklagede afgørelse for så vidt angår en række punkter om fradrag for forbedringer.

 

Kendelse: Ikke sagkyndig vurdering af arveudlagt ejendoms handelsværdi

SKM2021.267.HR

Boet efter A havde med henvisning til reglen i pkt. 6, 2. afsnit, i værdiansættelsescirkulæret ved arveudlæg af en ejendom beliggende i København K fastsat udlægsværdien til den offentlige ejendomsvurdering minus 15 %.

Værdiansættelsen var efter Skattestyrelsens opfattelse ikke udtryk for ejendommens reelle handelsværdi, og styrelsen havde derfor anmodet om, at der blev foretaget en sagkyndig vurdering af ejendommens handelsværdi på udlægstidspunktet.

Højesteret udtalte - med henvisning til Højesterets kendelse af 8. marts 2016 (UfR 2016.2126) - at skattemyndighederne skal acceptere en værdiansættelse foretaget efter 15 %'s-reglen i værdiansættelsescirkulæret, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Højesteret udtalte endvidere bl.a., at værdiansættelsescirkulæret bygger på en forudsætning om, at det offentlige er nærmest til at bære risikoen, hvis den offentlige ejendomsvurdering er for lav. Dette gælder efter Højesterets opfattelse også, hvor de offentlige ejendomsvurderinger gennem en længere periode ikke er blevet ajourført.

Højesteret fandt, at både den prisstatistik, som Skattestyrelsen havde henvist til, og den af styrelsen beregnede afkastprocent vedrørende den udlagte ejendom reelt var udtryk for et synspunkt om, at den offentlige ejendomsvurdering var for lav i forhold til den almindelige prisudvikling på markedet for udlejningsejendomme i området. Der var ikke oplyst særlige, konkrete forhold vedrørende ejendommen, som kunne begrunde udmelding af sagkyndig vurdering.

Højesteret afviste derfor Skattestyrelsens anmodning om sagkyndig vurdering.

Landsretten var kommet til et andet resultat.

 

Dom: Salg af private ejendele

SKM2021.279.BR

Sagen omhandlede, hvorvidt skatteyderen havde dokumenteret, at salget af to heste til en samlet værdi på over en halv million kr., var salg af hans private ejendele og dermed undtaget beskatning.

Retten bemærkede indledningsvist, at idet sagsøgeren drev en enkeltmandsvirksomhed med køb og salg af heste og ligeledes havde stiftet et selskab, hvis formål var køb og salg af heste, var der en formodning for, at hestene var erhvervet som led i sagsøgerens næringsvirksomhed.

Efter en konkret vurdering, herunder på baggrund af de til hovedforhandlingen afgivne vidneforklaringer, fandt retten det dokumenteret, at hestene var sagsøgerens private ejendele, og at hans skatteansættelse dermed skulle nedsættes med et beløb svarende til salgssummerne.

 

Dom: Indsætning på bankkonti - skattefrie lån og gevinster ved spil - negativt privatforbrug

SKM2021.273.BR

Retten fandt det ikke godtgjort, at kontante indsætninger på sagsøgerens bankkonti på i alt 248.320 kr. i 2012 og 525.332 kr. i 2013 ikke var skattepligtige, og der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte myndighedernes skønsmæssige forhøjelse på dette punkt.

Retten bemærkede i den forbindelse, at der var afgivet divergerende forklaringer, og at der ikke forelå objektive beviser, der understøttede de afgivne forklaringer om, at en del af beløbene udgjorde skattefrie lån fra familie og bekendte. Videre bemærkede retten, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at en del af beløbene stammede fra skattefrie spilgevinster, eller at hun havde haft et nettooverskud ved spil, som var til disposition for hendes privatforbrug.

Endelig fandt retten det ikke godtgjort, at der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelser på baggrund af privatforbrugsberegninger, som viste et negativt privatforbrug på henholdsvis 25.881 kr. og 243.066 kr. i 2012 og 2013.

 

Dom: Fri bil - nulstilling - reel hovedanpartshaver - reel direktør

SKM2021.264.BR

Sagen angik, om sagsøgeren skulle beskattes af værdien af tre firmabiler i 2012-2015, og hvorvidt skattemyndighederne med rette havde nulstillet, indeholdt men ikke afregnet, A-skat og AM-bidrag for sagsøgeren i perioden juni 2013-november 2014 på sammenlagt kr. 172.658.

Sagsøgeren havde stiftet det selskab, der ejede firmabilerne, og som havde indeholdt, men ikke afregnetA-skat og AM-bidrag for sagsøgeren. Det var omtvistet, om sagsøgeren reelt havde videresolgt selskabet ca. tre måneder efter stiftelsen, og om han herefter var selskabets reelle direktør.Retten lagde til grund, at sagsøgeren havde videresolgt selskabet, og at han efter videresalget ikke var selskabets reelle direktør eller havde anden tilknytning til selskabet end et almindeligt ansættelsesforhold.

Retten lagde navnlig vægt på de afgivne forklaringer, der blandt andet blev understøttet af en overdragelsesaftale, en anpartshaverfortegnelse, registreringer hos Erhvervsstyrelsen, samt oplysninger om direktionen i selskabets årsrapport.

Herefter fandt retten, at sagsøgeren hverken som hovedaktionær eller som ansat havde fået stillet firmabilernetil rådighed. Den omstændighed, at bilerne var registreret til privat og erhvervsmæssig benyttelse, og at selskabet løbende er opkrævet privat benyttelsesafgift, kunne ikke føre til andet resultat.Retten bemærkede, at alle tre firmabiler var tilgået selskabet efter sagsøgeren havde videreoverdraget selskabet.

Da sagsøgeren hverken var selskabets reelle ejer eller direktør, fandt retten, at Skatteministeriet ikkehavde godtgjort, at sagsøgeren havde en væsentlig økonomisk interesse i virksomheden, og kunne disponere enerådende i virksomhedens anliggender, og at han i kraft af sin tilknytning til virksomheden vidste eller burde have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser. På denne baggrund fandt retten, at betingelserne for nulstilling ikke var opfyldt.

 

Nye straffesager

SKM2021.266.VLR

Straf - registreringsafgift - medvirken til falsk forklaring for retten - dokumentfalsk ved identitetsændring af bil - våbenloven

T var tiltalt for overtrædelse af registreringsafgiftsloven ved i perioden 26.11.11-17.05.12 med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have ejet og anvendt en personbil importeret fra Y1-land til kørsel i Danmark uden at afgiftsberigtige bilen, idet bilen efter ankomst til Danmark fik indsvejset stelnummer samt påsat nummerplader med registreringsnummer, der hidrørte fra en anden skadet bil af samme mærke. T havde derved unddraget for 73.954 kr. i registreringsafgift. T var endvidere tiltalt for medvirken til falsk forklaring for retten ved at tilskynde et vidne til i strid med sandheden at forklare, at han førte T's bil samt dokumentfalsk ved at identitetsændre bilen med henblik på at undgå at betale afgifter og ved at bruge falsk registreringsnummer og nummerplade ved kørsel på færdselslovens område. Endvidere var T tiltalt for at have indfundet sig med foldekniv i retten.

T forklarede at han ikke havde medvirket til falsk forklaring, idet vidnet lavede en løgnehistorie, i stedet for at holde sig til den første forklaring, der var sandheden. Det var vidnet, der havde kørt bilen. T havde bedt en mekaniker om at registrere en bil i sit navn, fordi den var for dyr for T i forsikring. De havde den som delebil. T erindrer ikke om, det oprindeligt var ham, der købte den. T har haft 80 biler siden. De kiggede længe efter en reservebil for at kunne reparere bilen - det var det billigste. Det var reservebilen de havde hentet i Y1-land. T havde ikke fået mekanikeren til at tage stelnummeret fra sin bil til den Y1-landske reservebil. T vidste intet om det. Da T fik sin bil tilbage fra reparation kunne han ikke se, at det var en anden bil.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen. Byretten lagde til grund, at T ikke havde været i tvivl om, at den bil, han fik udleveret, var den bil han havde hentet i Y1-land, og som han har vidst ikke var afgiftsberigtiget. Udskæring af det stelnummer, som hører til bilen, og indsvejning af et nummer stammende fra en anden bil, er dokumentfalsk i straffelovens forstand. Formålet hermed var at skuffe i retsforhold. Udskiftningen var sket efter forudgående aftale mellem T og mekanikeren eller i hvert fald med T's viden og accept. T idømtes 30 dages fængsel samt en tillægsbøde på 55.000 kr. Retten lagde ved strafudmålingen vægt på den lange sagsbehandlingstid vedrørende medvirken til falsk forklaring.

Landsretten stadfæstede byrettens dom.

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 20/0093003
Aktieløb
Klagen vedrører beskatning af aktieløn. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 29-04-2021

Journalnr: 18/0006948
Diverse forhøjelser
Klagen vedrører diverse forhøjelser, primært forhøjelse af personlig indkomst fra virksomhed og forhøjelse af personlig indkomst med indsætninger på bankkonto. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist.
Afsagt: 29-04-2021

Journalnr: 17/0836637
Diverse fradrag
Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for udgift til anden virksomhed, for udgifter til mindre anskaffelser, for udgifter til telefon samt ikke godkendt skattemæssigt fradrag for ikke godkendt købsmoms. Landsskatteretten ændrer afgørelsen delvist.
Afsagt: 26-04-2021

Journalnr: 20/0030734
Erstatning
Klagen vedrører bindende svar på spørgsmål om erstatning skal medregnes ved selskabs skattepligtige indkomst. Landsskatteretten ændrer det bindende svar.
Afsagt: 29-04-2021

Journalnr: 18/0006928
Indsætninger på bankkonti
Klagen vedrører forhøjelse af personlig indkomst baseret på indsætninger på bankkonti. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-04-2021

Journalnr: 19/0074598
Lempelse
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ved skatteberegningen har anset klageren for berettiget til halv exemptionslempelse i henhold til ligningslovens § 33 A, stk. 3, for så vidt angår udenlandsk lønindkomst optjent som pilot. Landsskatteretten ændrer afgørelsen.
Afsagt: 28-04-2021

Journalnr: 15/2963617
Maskeret udlodning
Klagen vedrører beskatning af maskeret udlodning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-04-2021

Journalnr: 18/0026570
Sambeskatning - konsekvensrettelse
Klagen vedrører forhøjelse af sambeskatningsindkomst - forhøjelse i datterselskab. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-04-2021

Journalnr: 18/0003489
Udeholdte indtægter
Klagen vedrører forhøjelse af den skattepligtige indkomst, udeholdte indtægter. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med et mindre beløb.
Afsagt: 29-04-2021

Journalnr: 15/2963635
Yderligere indtægt
Klagen vedrører beskatning af yderligere indtægt vedrørende kørsel af juletræer. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 27-04-2021

Journalnr: 17/0085100
Yderligere omsætning
Klagen vedrører beskatning af yderligere omsætning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-04-2021

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 24-05-2021 - 22-06-2021

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 03-06-2021 indstilling i C-437/19 État du Grand-duché de Luxembourg (Informations sur un groupe de contribuables)
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - skattelovgivning - direktiv 2011/16/EU - administrativt samarbejde på beskatningsområdet - artikel 1, stk. 1 - artikel 5 - artikel 20 - anmodning om oplysninger fra skattemyndigheden i en anden medlemsstat - den bistandssøgte skattemyndigheds oplysningspåbud - forventet relevans af de ønskede oplysninger - anmodning om oplysninger om gruppe af personer - identificeret eller identificerbar person - minimumsoplysninger - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 47 - adgang til effektive retsmidler for en domstol - begrundelse af oplysningspåbud - kendskab til minimumsoplysningerne

Tidligere dokument: C-437/19 État luxembourgeois (Informations sur un groupe de contribuables) - Dom
Tidligere dokument: C-437/19 État du Grand-duché de Luxembourg (Informations sur un groupe de contribuables) - Indstilling

 

Nyt fra EU

Nyt fra Rådet

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING OM FASTLÆGGELSE AF "FISCALISPROGRAMMET" FOR SAMARBEJDE PÅ BESKATNINGSOMRÅDET OG OM OPHÆVELSE AF FORORDNING (EU) NR. 1286/2013

ADOPTION OF LEGISLATIVE ACTS FOLLOWING THE EUROPEAN PARLIAMENT'S SECOND READING Proposal for a REGULATION OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL establishing the 'Fiscalis' programme for cooperation in the field of taxation - Outcome of the European Parliament's second reading (Brussels, 17 to 21 May 2021)

COMMISSION STAFF WORKING DOCUMENT Annual Report on Taxation 2021 (Part 2)

COMMISSION STAFF WORKING DOCUMENT Annual Report on Taxation 2021 (Part 3)

COMMISSION STAFF WORKING DOCUMENT Annual Report on Taxation 2021 (Part 1)

 

Nyt fra Den Europæiske Unions Tidende

kommissionens henstilling (eu) 2021/801 af 18. maj 2021 om den skattemæssige behandling af underskud under covid-19-krisen

 

Lovtidende

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om selskabsskat, BEK nr 974 af 20/05/2021. Udstedt af Skatteministeriet

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 133 Forslag til lov om ændring af dødsboskatteloven og kildeskatteloven. (Indgreb mod skatteundgåelse ved overtagelse af virksomhed i virksomhedsordningen).

Bilag

Bilag 15

Ændringsforslag, fra skatteministeren

Bilag 16

1. udkast til betænkning

Spørgsmål og svar

Spm. 2

Spm. om kommentar til henvendelsen af 25/3-21 fra Landbrug & Fødevarer, SEGES om spørgsmål vedrørende virkningstidspunkt og ændringer af aftale, finansieringsbehov ifm. overdragelse m.v., til skatteministeren

Spm. 18

Spm. om ministeren vil forholde sig til de spørgsmål fra SEGES, som ikke er besvaret i kommentarerne til høringssvarene, til skatteministeren

Spm. 24

Spm. om, hvorvidt et øget finansieringsbehov i alle tilfælde modsvares 1:1 af, at køberen overtager en lavere skatteforpligtelse, til skatteministeren

Spm. 25

Spm. om den latente skat af opsparingen maksimalt udgør godt 34 pct., til skatteministeren

Spm. 26

Spm. om, hvis den latente skat maksimalt udgør 34 pct. af opsparingen, så bør det være denne procentdel af opsparingen, som anvendes i maksimeringsreglen ved deloverdragelse/-overtagelse i stedet for som efter lovforslaget hele opsparingen, til skatteministeren

Spm. 27

Spm. om det er rimeligt, at det er kapitalafkastgrundlaget, der anvendes ved fast ejendom, når aktiverne skal kunne ”betale den latente skat”, til skatteministeren

L 211 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love. (EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen, justering af reglerne for investeringsinstitutters beskatning af udbytte fra danske aktier, skattefritagelse af selvejende plejehjem og plejeboliger, forhøjelse af det skattefri bundfradrag for ydelser fra sociale fonde m.v., indberetning af udbytter af aktier m.v. registreret i en dansk værdipapircentral og kontoført af en udenlandsk kontofører og ændringer som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink m.v.).

Bilag

Bilag 13

Ændringsforslag, fra skatteministeren

Bilag 14

Plancher fra Skatteministeriets teknisk gennemgang i udvalget den 18. maj 2021

Bilag 15

Henvendelse af 18/5-21 fra KPMG Acor Tax om forskellige forældelsesfrister for danske og udenlandske foreninger

Bilag 16

1. udkast til betænkning

Spørgsmål og svar

Spm. 4

Spm. om, hvor meget danske selskaber i årene 2018 til 2020 har udbetalt i udbytte til de 7 udenlandske enheder, der har anmeldt sig som minimumsbeskattede investeringsinstitutter i 2021, til skatteministeren

Spm. 5

Spm. om, hvor mange midler de 7 udenlandske enheder, der har anmeldt sig som minimumsbeskattede investeringsinstitutter i 2021, har investeret i danske selskaber, til skatteministeren

Spm. 6

Spm. om, hvor meget danske selskaber i årene 2018 til 2020 har udbetalt i udbytte til de 857 indenlandske enheder, der har anmeldt sig som minimumsbeskattede investeringsinstitutter i 2021, til skatteministeren

Spm. 7

Spm. om, hvor mange midler de indenlandske enheder, der har anmeldt sig som minimumsbeskattede investeringsinstitutter, har investeret i danske selskaber i henholdsvis 2018, 2019 og 2020, til skatteministeren

Spm. 8

Spm. om, meget danske husholdninger har betalt i aktieindkomstskat som følge af afkast fra beviser i minimumsbeskattede investeringsinstitutter i henholdsvis 2018, 2019 og 2020, til skatteministeren

Spm. 9

Spm. om, hvor meget danske husholdninger har betalt i aktieindkomstskat som følge af afkast fra beviser i investeringsinstitutter i henholdsvis 2018, 2019 og 2020, til skatteministeren

Spm. 10

Spm. om, hvor meget danske husholdninger har betalt i skat som følge af afkast fra beviser i minimumsbeskattede investeringsinstitutter i henholdsvis 2019 og 2020, der er indskudt på en aktiesparekonto, til skatteministeren

Spm. 11

Spm. om, hvor meget danske husholdninger har betalt i skat som følge af afkast fra beviser i investeringsinstitutter i henholdsvis 2019 og 2020, der er indskudt på en aktiesparekonto, til skatteministeren

Spm. 12

Spm. om, hvor meget danske selskaber har udbetalt i udbytte til minimumsbeskattede investeringsinstitutter i henholdsvis 2018, 2019 og 2020, til skatteministeren

Spm. 14

Spm. om at det ikke er muligt at lempe beskatningen af de danske investorer i de danske investeringsinstitutter m.v., til skatteministeren

Spm. 15

Spm. om, hvor mange EU- og EØS-lande der opkræver kildeskat på udbytter fra deres selskaber til danske minimumsbeskattede investeringsinstitutter, til skatteministeren

Spm. 19

Spm. om kommentar til henvendelsen af 4/5-21 fra FSR - danske revisorer om opfølgende spørgsmål til lovforslaget, til skatteministeren

Spm. 20

Spm. om, hvilken betydning lovforslaget har for vilkårene for aktiesparekontoen og for investorer, der har en aktiesparekonto, til skatteministeren

Spm. 21

Spm. om at foretage provenuberegninger af de alternative løsningsmodeller til justering af investeringsinstitutters beskatning af udbytte fra danske aktier, der foreslås af høringsparterne, til skatteministeren

Spm. 22

Spm. om at oversende et notat, der beskriver investeringsmulighederne for private småinvestorer, der gerne vil investere i danske aktier, til skatteministeren

Spm. 25

Spm. om kommentar til DI's oplæg fra ekspertmøde den 6. maj 2021, til skatteministeren

Spm. 26

Spm. om kommentar til Dansk Aktionærforening's oplæg fra ekspertmøde den 6. maj 2021, til skatteministeren

Spm. 27

Spm. om kommentar til Finans Danmark's oplæg fra ekspertmøde den 6. maj 2021, til skatteministeren

Spm. 28

Spm. om kommentar til henvendelsen af 12/5-21 fra KPMG Acor Tax om genoptagelses- og forældelsesfrister vedrørende den EU-retlige tilpasning af foreningsbeskatningen, til skatteministeren

Spm. 29

Spm. om at indføre en udbyttetillægsskat, til skatteministeren

Spm. 30

Spm. om kommentar til henvendelsen af 18/5-21 fra KPMG Acor Tax om forskellige forældelsesfrister for danske og udenlandske foreninger, til skatteministeren

Spm. 31

Spm. om, hvor mange danskere der har investeret for henholdsvis maksimalt 50.000 kr., 100.000 kr., 250.000 og 500.000 kr. i en dansk investeringsforening, herunder via deres pensionsopsparing, til skatteministeren

Spm. 32

Spm. om, hvordan den foreslåede merbeskatning af danske investeringsforeninger vil påvirke danske privatinvestorers og småsparernes risikospredning, til skatteministeren

Spm. 33

Spm. om at vurdere det samfundsøkonomiske tab ved lavere risikospredning og en større grad af investering i enkeltaktier som følge af den foreslåede højere beskatning på investeringsforeninger, til skatteministeren

Spm. 34

Spm. om at redegøre for henholdsvis den gennemsnitlige og typiske investor i danske aktier gennem danske investeringsforeninger, som påvirkes af skattestigningen, til skatteministeren

Spm. 35

Spm. om at redegøre for mindreprovenuet og de samfundsøkonomiske konsekvenser ved at fritage minimumsbeskattede udenlandske investeringsforeninger for udbytteskat i tråd med de regler, der i dag gælder for danske investeringsforeninger, til skatteministeren

Spm. 36

Spm. om at redegøre for de internationale erfaringer med at fritage udenlandske CIVs for udbyttebeskatning, til skatteministeren

Spm. 37

Spm. om at redegøre for de forventede adfærdseffekter af lovforslaget om øget beskatning af danske investeringsforeninger, herunder på arbejdsudbuddet, til skatteministeren

Spm. 38

Spm. om at redegøre for udviklingen i udenlandske direkte porteføljeinvesteringer i henholdsvis Sverige, Norge og Finland fra 5 år inden de afskaffede udbyttebeskatningen på udenlandske CIVS frem til i dag, til skatteministeren

Spm. 39

Spm. om, hvilke incitamenter udenlandske private investorer vil have for at flytte deres direkte porteføljeinvesteringer til investeringsforeninger (som opkræver omkostninger), såfremt investeringsforeningerne fritages for dansk udbytteskat, til skatteministeren

Spm. 40

Spm. om, i hvilke omfang den danske stat har givet kredit til danske skatteydere for betalt udenlandsk udbytteskat i lande, hvor udbytteskatten for udenlandske investeringsforeninger er afskaffet, til skatteministeren

Spm. 41

Spm. om at redegøre for skatteprocenten, såfremt der gennemføres en provenuneutral omlægning med ensartet udbyttebeskatning på danske og udenlandske investeringsforeninger, til skatteministeren

L 89 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven. (Implementering af skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler).

Bilag

Bilag 16

Henvendelse af 18/5-21 fra EY Godkendt Revisionspartnerselskab om yderligere spørgsmål vedrørende udkast til ændringsforslag

Bilag 17

Plancher fra den tekniske gennemgang af lovforslaget den 20. maj 2021 i udvalget, fra Skatteministeriet

Bilag 18

Henvendelse af 20/5-21 fra KPMG Acor Tax om CFC beskatning i forhold til varedebitorer og COVID-19

Bilag 19

Henvendelse af 21/5-21 fra KPMG Acor Tax om beskatning i forhold til valuta og realisationsprincippet og lagerprincippet for varedebitorer og varekreditorer i udenlandske salgsdatterselskaber

Bilag 20

Henvendelse af 21/5-21 fra KPMG Acor Tax om CFC beskatning og omregning til danske kroner for et udenlandsk fast driftssted

Spørgsmål og svar

Spm. 13

Spm. om kommentar til henvendelsen af 16/4-21 fra KPMG Acor tax om CFC beskatning i forhold til COVID-19 og varedebitorer i udenlandske salgsafdelinger m.v., til skatteministeren

Spm. 14

Spm. om det giver optimal retssikkerhed for virksomhederne, at det ikke er objektive kriterier, men derimod en konkret vurdering, der afgør, hvordan den skattemæssige behandling af anden immateriel indkomst skal være, til skatteministeren

Spm. 15

Spm. om, hvornår, der er tale om ”væsentlig økonomisk aktivitet” og ”tilstrækkelig substans”, til skatteministeren

Spm. 16

Spm. om, hvornår der er tale om ”ubetydeligt omfang”, og om der kan angives klare minimumsniveauer for, hvornår der er tale om ”ubetydeligt omfang”, til skatteministeren

Spm. 17

Spm. om, hvorvidt de ændringsforslag, som er sendt i høring, jf. svar på spørgsmål 12, herunder særlig de foreslåede værnsregler, er lovlige inden for rammerne af skatteundgåelsesdirektivet og den øvrige EU-lovgivning, til skatteministeren

Spm. 18

Spm. om, hvor mange medarbejdere i Skattestyrelsen der i praksis forventes at håndtere, at virksomheder skal indsende oplysninger til told- og skatteforvaltningen, der godtgør, at datterselskabets anden indkomst af immaterielle aktiver er omfattet af bestemmelsen, til skatteministeren

Spm. 19

Spm. om, hvad grænserne er for, hvornår ”datterselskaber i det væsentligste selv har oparbejdet de immaterielle aktiver", til skatteministeren

Spm. 20

Spm. om, hvorfor det er den relative værdiskabelse og ikke de afholdte omkostninger, der anvendes som målestok, og hvordan relativ værdiskabelse defineres, til skatteministeren

Spm. 21

Spm. om at redegøre for det ”EU-retlige misbrugsbegreb”, af Cadbury Shweppes sagen mhp. præmis 63-68, og hvordan dette står ift. et begreb om substans, til skatteministeren

Spm. 22

Spm. om, hvordan man på forhånd kan fastlægge en bedømmelse, ift. om der er tale om en ”reel økonomisk aktivitet”, og hvilke kriterier og mindstegrænser man vil opererer med på forhånd, til skatteministeren

Spm. 24

Spm. om kommentar til henvendelsen af 18/5-21 fra EY Godkendt Revisionspartnerselskab om yderligere spørgsmål vedrørende udkast til ændringsforslag, til skatteministeren

Spm. 25

Spm. om kommentar til henvendelsen af 20/5-21 fra KPMG Acor Tax om CFC beskatning i forhold til varedebitorer og COVID-19, til skatteministeren

Spm. 26

Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/5-21 fra KPMG Acor Tax om beskatning i forhold til valuta og realisationsprincippet og lagerprincippet for varedebitorer og varekreditorer i udenlandske salgsdatterselskaber, til skatteministeren

Almindelig del

Bilag

Bilag 243

Publikation fra Skattestyrelsen: Status på A-skattelån III

Bilag 245

Henvendelse af 17/5-21 fra Danske Soloselvstændige om forslag til ændring af betalingsfrister på skat og moms

Bilag 246

Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 489 om kommentar til henvendelsen af 27/4-21 fra Steffen Skov, Herning om kom-pensation til udlejere af sommerhuse 2021, fra skatteministeren

Bilag 247

Statusnotat om udbytteområdet

Spørgsmål og svar

Spm. 348

Vil ministeren redegøre for, hvor mange danske virksomheder i hovedstadsområdet, der har svenske medarbejdere, der normalt pendler mellem Sverige og Danmark? Ministeren bedes i svaret opgøre størrelsen af virksomhederne.  Svar  

Spm. 364

I ministerens svar på SAU alm. del – spørgsmål 274 fremgår det, at: "Hvis der sker rentefradragsbegrænsning i forbindelse med eftergivelse af gælden, nedsættes gevinsten på gælden efter kursgevinstloven med dette beløb, som konsekvens af at fradraget for renterne er ophævet. Hvis der er tale om en samlet ordning med virksomhedens kreditorer, vil en underskudsbegrænsning ligeledes blive reduceret med dette beløb." Vil ministeren oplyse, hvor denne hjemmel (paragraf) til at skattefritage gevinst på eftergivet rentegæld efter kursgevinstloven henholdsvis selskabsskatteloven (samlet ordning) findes, og om denne skattefritagelse, jf. det stillede spørgsmål (som ministeren ikke har besvaret), også gælder for rentegæld, hvor rentefradrag allerede forud for gældseftergivelsen er blevet beskåret efter ligningslovens § 5, stk. 8 (renterestancer), eller hvor rentefradrag allerede er blevet beskåret efter reglerne i selskabsskattelovens § 11 B (renteloft) eller § 11 C (EBITDA-reglen)?  Svar  

Spm. 365

Vil ministeren redegøre for, hvor meget yderligere kapital der potentielt vil kunne investeres i unoterede aktier i forhold til gældende regler, såfremt forslaget om lempelse af reglerne for placering af privatadministrerede pensionsordninger fra Vækst 2016 blev gennemført?  Svar  

Spm. 450

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at hæve PAL-skatten med 1 pct. for pensionsformuer over henholdsvis 1 mio. kr., 2 mio. kr., 3 mio. kr. og 4 mio. kr.? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes endvidere for samtlige modeller opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringen opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Ministeren bedes også redegøre for, hvor mange der vil blive omfattet af en ekstra PAL-skat ved de forskellige modeller, og hvor mange af disse, der er lønmodtagere. Endeligt bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten.  Svar  

Spm. 458

Hvor mange kontroller pr. år har Skattestyrelsen de seneste år foretaget af, hvorvidt soloselvstændige, der arbejder for platformsvirksomheder, der sælger ydelser til privatpersoner, reelt er selvstændige eller lønmodtagere?  Svar  

Spm. 459

Med henvisning til artiklen i Fagbladet 3F af 23. marts 2021 ”Eksperter modsiger Skattestyrelsen: Wolt-bude er lønmodtagere” udbedes ministerens kommentarer til disse vurderinger samt oplysning om, hvordan Skattestyrelsen har håndhævet den juridiske vejledning (C.C.1.2.1) over for soloselvstændige og platformsvirksomheder, der sælger ydelser til privatpersoner. (https://fagbladet3f.dk/artikel/wolt-bude-er-loenmodtagere )  Svar  

Spm. 464

Hvornår blev ministeren klar over, at det i den foreslåede udbyttemodel ikke er et krav, at man på forhånd har ladet sig registrere for at kunne søge om refusion?  Svar  

Spm. 465

Kan ministeren bekræfte, at det – sådan som to professorer har påpeget over for DR, jf. artiklen ”Skatte-eksperter: Ny udbyttemodel vil ikke forhindre svindel” bragt den 8. marts 2021 – er direkte usandt og vildledende, når det i svar til Folketinget har fremgået, at det med den foreslåede udbyttemodel vil blive ”et krav” eller ”kræves”, at man på forhånd har ladet sig registrere, og tilføjer: ”I modsat fald vil der altid blive indeholdt en udbytteskat på 27 pct., og der vil ikke kunne søges om refusion”, jf. bl.a. svar på SAU alm. del – spørgsmål 621 (folketingsåret 2019-20)? I benægtende fald bedes ministeren forklare, hvorfor det ikke er direkte usandt og vildledende.  Svar  

Spm. 466

Kan ministeren bekræfte, at ministeren har givet Folketinget usande og vildledende oplysninger om den foreslåede udbyttemodel, når det i flere svar til Folketinget vedrørende den nye udbyttemodel fremgår, at det fremover vil blive ”et krav” eller ”kræves”, at man på forhånd har ladet sig registrere, og at der ellers ikke vil kunne søges om refusion?  Svar  

Spm. 467

Kan ministeren bekræfte, at det i den foreslåede nye udbyttemodel, som ministeren har indgået aftale med bankerne om og har haft sendt i høring, jf. SAU alm. del – bilag 383 (folketingsåret 2019-20), fortsat vil være muligt at få refusion af udbytteskat, også selvom man ikke på forhånd har ladet sig registrere som potentiel aktionær?  Svar  

Spm. 468

Kan ministeren bekræfte, at det eneste, man i den foreslåede udbyttemodel skal gøre for at undgå på forhånd at blive registreret er, at man f.eks. skal placere en enkelt lånt aktie i depotet med alle de aktier, man ejer? Og kan ministeren bekræfte:- at man så ikke kan lade sig registrere på forhånd i regeringens foreslåede nye udbyttemodel, men at man alligevel fortsat vil kunne søge om refusion af udbytteskat, præcis som hidtil?- at det således vil være ganske let at få lov til at søge om refusion, præcis sådan som man kunne dengang, der blev svindlet for over 12,7 mia. kr.?- at Skatteforvaltningen i den situation fortsat ikke vil have nogen form for register over, hvem alle aktionærerne er, som Skatteforvaltningen kan bruge til at kontrollere, om dem, der anmoder om refusion, overhovedet ejer de aktier, de påstår?  Svar  

Spm. 469

Kan ministeren bekræfte, at Skatteforvaltningen ikke vil have en eneste ny oplysning til rådighed, de kan bruge til at slå op og kontrollere, om dem, der søger om refusion, overhovedet ejer de aktier, de siger, de har? Altså ikke en eneste ny oplysning, som Skatteforvaltningen ikke også havde til rådighed, dengang der blev svindlet for over 12,7 mia. kr. I benægtende fald bedes ministeren pege på, hvor der i regeringens forslag til en ny udbyttemodel gives bare en eneste ny oplysning, som Skatteforvaltningen kan holde ansøgningerne om refusion af udbytteskat op imod for at kontrollere, om der er tale om svindel eller ej.  Svar  

Spm. 470

Ministeren skriver i svar til Folketinget, at muligheden for netto-afregning i regeringens nye udbyttemodel måske vil få antallet af refusionsansøgninger til at falde, og at det i givet fald vil gøre det lettere at kontrollere de ansøgninger om refusion, der stadig vil være tilbage. Kan ministeren bekræfte, at der dengang, der blev svindlet for over 12,7 mia. kr., også fandtes en mulighed for at få netto-afregning (nemlig den såkaldte ”VP-ordning”), og at der dengang også fandtes den såkaldte ”bankordning”, hvor bankerne stod for refusionerne, og at det derfor også dengang betød, at Skatteforvaltningen skulle behandle langt færre ansøgninger om refusion, end Skatteforvaltningen skal i dag?  Svar  

Spm. 471

Kan ministeren forklare, hvordan regeringens forslag til ny udbyttemodel på nogen måde vil kunne forhindre fremtidig svindel med refusion af udbytteskat, hvis Skatteforvaltningen stadig ikke på forhånd vil vide, hvem de virkelige aktionærer er, og når man forsat kan søge om refusion af udbytteskat, uden at Skatteforvaltningen har nogen steder at slå op og se, om man nu rent faktisk ejer de aktier, man påstår at have?  Svar  

Spm. 472

Ministeren har i flere svar til Folketinget gjort gældende, at det vil kunne skræmme udenlandske investorer væk, hvis man fremover kræver, at alle de virkelige aktionærer skal registreres på forhånd ved navn, hvis de skal have mulighed for at søge om refusion af udbytteskat. Mener ministeren også, at det vil skræmme udenlandske investorer væk, hvis et flertal i Folketinget pålægger selskaberne at bruge det nye Aktionærrettighedsdirektiv II til at indhente oplysninger om, hvem deres virkelige aktionærer er? I bekræftende fald bedes ministeren oplyse, hvorfor det skulle skræmme investorer væk fra Danmark, hvis Aktionærrettighedsdirektivet ikke pålægger investorerne noget nyt, men alene pålægger formidlerne, dvs. depot-bankerne, at videregive de oplysninger om aktionærerne, de allerede ligger inde med.  Svar  

Spm. 473

Hvis ministeren er bange for, at særlige danske regler vil skræmme udenlandske investorer væk, hvorfor mener ministeren så ikke, at det helt særlige danske forslag, som regeringen har sendt i høring, jf. SAU alm. del – bilag 383 (folketingsåret 2019-20), vil skræmme udenlandske investorer væk?  Svar  

Spm. 474

Hvis udlændinge i f.eks. USA gerne vil investere i Vestas-aktier i Danmark, så vil ministerens forslag medføre, at de fremover skal finde en amerikansk bank, der kan finde ud af at kontakte den danske Skatteforvaltning på den anden side af jordkloden for på forhånd at få udstedt et særligt dansk skatte-ID-nummer. Derudover skal de finde ud af at bruge dette særlige danske skatte-ID-nummer til at kommunikere med den danske Skatteforvaltning igennem en kæde af banker. Hvis udlændinge ikke kan finde en bank i USA, der kender og kan håndtere regeringens særlige danske regler, så vil denne udlænding skulle betale 27 pct. i udbytteskat i Danmark, og altså få mindre ud af deres investering, end de har krav på. Hvorfor tror ministeren ikke, at det vil skræmme udenlandske investorer væk? Og hvis ministeren ikke tror, at regeringens nye særlige danske model vil skræmme udenlandske investorer væk, selvom de kræver en helt ny indsats fra investorernes side, hvordan kan ministeren så mene, at det vil skræmme udenlandske investorer væk, hvis vi i stedet bruger det nye Aktionærrettighedsdirektiv II til helt automatisk at indhente oplysninger om de virkelige aktionærer?  Svar  

Spm. 475

Ministeren bedes bekræfte, at det rent faktisk kan lade sig gøre at anvende Aktionærrettighedsdirektivet til at få identiteten på aktionærer, herunder kommentere på, at VP Securities på sin hjemmeside nu rent faktisk er begyndt at tilbyde danske selskaber at indhente oplysninger om deres aktionærer rundt omkring i verden netop ved hjælp af det nye Aktionærrettighedsdirektiv? Der henvises til ”Simplify the process of gathering shareholder information” bragt på VP Securities hjemmeside (https://www.vp.dk/Investor-Services/Collector-Services)  Svar  

Spm. 476

Hvad er ministerens kommentar til, at den norske regering har fremsat et forslag om at pålægge alle norske selskaber at indhente oplysninger om deres aktionærer ved hjælp af EU’s Aktionærrettighedsdirektiv? Et lovforslag som efter sigende skal træde i kraft allerede i september måned i år.  Svar  

Spm. 477

Kan ministeren bekræfte, at den foreslåede udbyttemodel ikke med sikkerhed kan forhindre den type svindel, som vi tidligere har set, selvom ministeren i en pressemeddelelse lover følgende: "Den ny model for udbyttebeskatning er på flere parametre en markant styrkelse, og med nettoindholdelse i stedet for refusion vil den type af svindel, der blev afsløret i forbindelse med udbyttesagen, ikke være mulig”, jf. pressemeddelelsen ”Ny og skrappere udbyttemodel på vej” bragt på Skatteministeriets hjemmeside den 18. maj 2020.  Svar  

Spm. 480

Vil ministeren redegøre for, hvilke bankgebyrer virksomheder har mulighed for at trække fra i skat, og hvilke gebyrer virksomheder ikke har mulighed for at trække fra?  Svar  

Spm. 481

Kan ministeren bekræfte, at kantiner på arbejdspladser, som producerer frokost til medarbejdere med skattefrit arbejdsgivertilskud, ikke dagligt må tage højde for det forventede antal medarbejdere, der deltager i frokosten, at disse kantiner er nødsaget til løbende at producere et fast antal kuverter, uafhængigt af det forventede daglige antal deltagende medarbejdere? I bekræftende fald bedes ministeren oplyse, hvilken betydning de gældende regler har for kantiners overproduktion af mad og madspild, og hvorvidt ministeren mener, at disse regler giver mening i forhold til mål om at mindske madspild. Ligeledes bedes det oplyst, hvorvidt ministeren mener, at de gældende regler kan være problematiske for kantinerne under en pandemi, hvor den generelle anbefaling er, at medarbejdere så vidt muligt skal arbejde hjemmefra.  Svar  

Spm. 484

Ministeren bedes redegøre for, hvordan det kan sikres, at ordlyden i Ligningslovens § 7, nr. 22, om mulighed for opnåelse af skattefritagelse for legattildelinger, og hvis formål er at ”støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde” af myndighederne skal tolkes, således at begrebet ”socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde” ligeledes omfatter støtte til ubemidlede personers udgifter til dyrlægebehandling af deres kæledyr, som ofte er af helt afgørende betydning for sådanne legatmodtageres sociale liv. Hvis det lægges til grund, at myndighederne pt. alene tolker begrebet ”sygdomsbekæmpende arbejde”, således at begrebet alene omfatter sygdomsbekæmpende arbejde for mennesker, bedes oplyst ministerens stillingtagen til, om begrebet fremover bør udvides til ligeledes at omfatte sygdomsbekæmpende arbejde for kæledyr.  Svar  

Spm. 485

Med henvisning til artiklen ”SF angriber Danske Banks nye direktør: “Det er så åbenlyst misbrug”” bragt i Netavisen Pio den 28. april 2021 bedes ministeren oplyse, hvor mange af de personer, der benytter forskerordningen, der er beskæftiget som forskere, herunder hvor mange der har forskning som deres primære beskæftigelse.  Svar  

Spm. 498

Vil ministeren oplyse, om en person, der driver selvstændig opfindervirksomhed i virksomhedsskatteordningen, kan anvende skattekreditordningen i LL § 8 X vedrørende underskud, der stammer fra udgifter til frembringelse af nye opfindelser, når udgifterne vil kunne fradrages som driftsudgifter efter SL § 6, stk. 1, litra a, jf. den Juridiske Vejledning pkt. C.C.2.2.2.19, hvoraf det fremgår: "Herudover kan erhvervsdrivende opfindere, allerede mens de arbejder med opfindelsen, løbende trække de udgifter, der er forbundet med at fremstille opfindelser, fra som driftsudgifter efter SL § 6, stk. 1, litra a. Det gælder, selv om opfindelsen ikke er udnyttet erhvervsmæssigt på det pågældende tidspunkt og dermed ikke har genereret indkomst. Som eksempel på sådanne udgifter kan nævnes udgifter til patentering mv. Se SKDM 1980.16."  Svar  

Spm. 499

Vil ministeren oplyse antallet af sager, hvor Skattestyrelsen inden for de seneste 5 år ikke har godkendt fradrag for udgifter til forskning og udvikling efter ligningslovens §§ 8 B og 8 X, fordi der var tale om: 1.Virksomheder, der har det som erhverv at forske, og hvor virksomhedens udgifter til FoU derfor generelt anses for almindelige driftsomkostninger jf. svaret på SAU alm. del – spørgsmål 266.2.Igangværende opfindervirksomheder, hvor virksomhedens udgifter til frembringelse af opfindelser kan fradrages som driftsudgifter efter SL § 6, stk. 1, litra a, jf. Den Juridiske Vejledning C.C.2.2.2.19 og ministersvar i SKDM 1980.16?  Svar  

Spm. 500

Vil ministeren oplyse, hvorvidt Skattestyrelsen i sin ligningspraksis hidtil har skelnet mellem forskningsvirksomheder og igangværende opfindervirksomheder, og om ministerens svar til spørgsmål stillet på lovforslag nr. L 178, hvorefter ligningslovens § 8 B og dermed også ligningslovens § 8 X ikke kan anvendes for forskningsudgifter, der skal fradrages som almindelige driftsomkostninger, kommer til at ændre på Skattestyrelsens praksis for de udgifter til frembringelse af nye opfindelser m.v., som ovenstående forskningsvirksomheder og igangværende opfindervirksomheder kan fradrage efter ligningslovens § 8 B? Baggrunden for spørgsmålet er den politiske aftale, der ligger til grund for lovforslag nr. L 30 og L 178, hvor der er afsat samlet 3 mia. kr. for 2020-2022 til FoU-fradraget på 130 pct. baseret på virksomhedernes samlede forsknings- og udviklingsarbejde ifølge Danmarks Statistik.  Svar  

Spm. 517

Kan ministeren bekræfte, at virksomheder, der har det som erhverv at forske, ikke kan fradrage deres udgifter til leje af driftsmidler til forsøgs- og forskningsvirksomhed med 130 pct. i 2020-2022, jf. ministerens svar på SAU alm. del – spørgsmål 266, mens virksomheder, der kan finansiere en anskaffelse af driftsmidlerne, kan straksfradrage udgifterne til anskaffelse af driftsmidlerne med 130 pct. efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3? Hvis det er tilfældet, bedes ministeren oplyse, om ministeren er enig i, at denne forskelsbehandling er ulogisk, og oplyse, om ministeren er parat til at se på mulighederne for at fjerne denne forskelsbehandling.  Svar  

Spm. 518

Kan ministeren bekræfte, at virksomheder, der har det som erhverv at forske, også kan anvende afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, som giver adgang til at straksfradrage udgifter til anskaffelse af driftsmidler til forsøgs- og forskningsvirksomhed med 130 pct. i 2020-2022, uanset samme virksomheder ifølge ministerens svar på SAU alm. del – spørgsmål 266 ikke kan fradrage sine udgifter til forsøg og forskning med 130 pct. efter ligningslovens § 8 B? Er ministeren enig i, at denne forskellige skattemæssige behandling af forsøgs- og forskningsrelaterede udgifter ikke har været tilsigtet med indførelsen af det midlertidige fradrag på 130 pct., som har til formål at gøre det mere attraktivt for virksomheder at investere i forskning og udvikling, og er ministeren parat til at se på mulighederne for også at give forskningsvirksomheder fradrag med 130 pct. for sine udgifter til forsøg og forskning efter ligningslovens § 8 B?  Svar  

Spm. 521

Ministeren bedes redegøre for den skattemæssige behandling af debitor efter kursgevinstloven og reglerne om underskudsbegrænsning ved eftergivelse af renter til det offentlige både ved eftergivelse af renter, som debitor har fået fradrag for, og renter, som debitor ikke har fået fradrag, f.eks. renter af skattegæld, der efter særlig lovhjemmel ikke er fradragsberettiget, og hvor der således ikke er tale om at ophæve et rentefradrag ved en gældseftergivelse efter ligningslovens § 5, stk. 9 (modregningsadgang).  Svar  

Spm. 522

Af ministerens svar på SAU alm. del – spørgsmål 364 fremgår, at en skattepligtig gevinst efter kursgevinstloven eller underskudsbegrænsning ved eftergivelse af rentegæld skal reduceres med den rentefradragsbegrænsning, der sker efter ligningslovens § 5, stk. 9, som konsekvens af, at fradraget for renterne er ophævet. Hjemmelsgrundlaget fremgår ikke af en specifik lovbestemmelse, men følger efter ministerens opfattelse af lovfortolkning. Ministeren stiller samtidigt i udsigt at præcisere retsstillingen gennem lovgivning, hvilket Skatteministeriet vil arbejde på med henblik på fremsættelse af lovforslag i næste folketingssamling. Ministeren bedes på den baggrund redegøre for den nuværende retsstilling for debitor ved eftergivelse af gæld i form af låneomkostninger, der vedrører omkostninger til stiftelse af gælden eksempelvis et banklån med en løbetid på mere end 2 år, dvs. hvor låneomkostningerne ikke er fradragsberettigede efter ligningslovens § 8, stk. 3, og hvor eftergivelsen sker som led i en tvangsakkord (underskudsbegrænsning med gældseftergivelsen). Endvidere bedes oplyst, om en sådan eftergivelse af låneomkostninger tillagt lånet ved stiftelsen også er fritaget for underskudsbegrænsning på lige fod med eftergivne renter, selvom der ikke er tale om et ophævet fradrag for låneomkostninger efter ligningslovens § 5, stk. 9?  Svar  

Spm. 523

Er ministeren enig i, at der ikke bør være forskel på en evt. underskudsbegrænsning ved eftergivne renter og ophævede rentefradrag efter ligningslovens § 5, stk. 9, (modregningsadgang) sammenlignet med eftergivelse af øvrige låneomkostninger til kreditor, der ikke er fradrag for, herunder efter ligningslovens § 8, stk. 3?  Svar  

Spm. 524

Hvis der eksisterer en generel modregningsadgang for den del af gældseftergivelsen, der består af ikke fradragsberettigede låneomkostninger, vil ministeren så oplyse, om denne modregningsadgang så også gælder for andre dele af gældseftergivelsen, som vedrører ydelser fra kreditor, som debitor ikke har fradrag for? Hvis ikke, hvilken lovhjemmel begrunder en forskelsbehandling?  Svar  

Spm. 525

Vil ministeren i forlængelse tabel 1 i svar på SAU alm. del – spørgsmål 323 redegøre for model 1’s påvirkning af den disponible indkomst fordelt på aldersgrupperne 15-19 år, 20-24 år, 25-29 år, 15-25 år og 15-30 år?  Svar  

§ 20-spørgsmål

Spm. S 1555

Om ansatte i det færøske sundhedsvæsen har pensionsopsparinger i danske pensionskasser.

Spm. S 1556

Om færinger har pensionsopsparinger i danske pensionskasser.