SkatteMail 2020, uge 19

Kære Læser

Denne uges SkatteMail indeholder bl.a. udkast til styresignal om hvornår der foreligger såkaldt særlige omstændigheder, dvs. hvornår skattemyndighederne som følge af særlige omstændigheder ikke er bundet af en værdiansættelse foretaget efter +/- 15 pct.-reglen (reglen i pkt. 6 i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, "værdiansættelsescirkulæret", som er en hjælperegel til værdiansættelse af ejendomme i dødsboer og ved gaveafgiftsberegning).

God læselyst.

Flemming L. Bach


 

Indhold

Artikler og interessante links
Ansøgning om rentefrie lån og skattekreditter
Vejledende udtalelser om grundværdi
Database: Tax Policy Measures in Response to Covid-19 Pandemic
Media Advisory - Release of OECD Revenue Statistics in Latin America and the Caribbean 2020
Nyt om skat, uge 19 - Førtidig udbetaling af skattekredit
Beskatning af godtgørelse efter erhvervsuddannelsesloven

SKM-meddelelse
Pålæg af oplysningspligt efter skattekontrollovens § 62 - incitamentsprogram

Udkast til styresignal
Udkast til styresignal vedrørende +/- 15 pct.-reglen, særligt hvornår der foreligger særlige omstændigheder

Bindende svar
LL § 4, deltager i interessentskab - selvstændigt erhvervsdrivende - ApS rette indkomstmodtager
Kapitalinstrument - hybrid kernekapital

Kendelser
Værdiansættelse af ejerlejlighed i dødsbo - sagkyndig vurdering

Domme
Aktionærlån - udbytte eller løn
Beskatning af forbeholdt udbytte - fast praksis - tilbagesøgning

System teknisk
Lån fra selskab til eneanpartshavers bror

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del


 

Artikler og interessante links

BDO

Ansøgning om rentefrie lån og skattekreditter

Det er nu muligt at ansøge om rentefrie lån i form af udbetaling af tidligere indbetalt moms eller lønsumsafgift (frist 15. juni), ligesom der også er åbnet for ansøgning om fremrykket udbetaling af skattekredit (frist allerede 15. maj).


Folketingets Ombudsmand

Vejledende udtalelser om grundværdi

Ombudsmanden undersøgte på baggrund af en række konkrete klager Vurderingsstyrelsens (tidligere SKAT) sagsbehandling i forbindelse med vejledende udtalelser om grundværdi mv. for projektejendomme.


OECD

Database: Tax Policy Measures in Response to Covid-19 Pandemic

Latest data on tax policy measures taken by governments so far in response to the coronavirus pandemic.


OECD

Media Advisory - Release of OECD Revenue Statistics in Latin America and the Caribbean 2020

The ninth edition of the tax policy publication Revenue Statistics in Latin America and the Caribbean will be launched on Thursday 7 May on the occasion of an online Seminar hosted by the Economic Commission for Latin America and the Caribbean, the Inter-American Centre of Tax Administrations, the Inter-American Development Bank, the OECD Centre for Tax Policy and Administration and the OECD Development Centre.


PwC

Nyt om skat, uge 19 - Førtidig udbetaling af skattekredit

Som en likviditetsmæssig hjælp til virksomhederne set i lyset af Covid-19 situationen har Folketinget vedtaget, at virksomheder i 2020 kan få udbetalt...


Selskabsadvokaterne

Beskatning af godtgørelse efter erhvervsuddannelsesloven

Højesteret har den 4. februar 2020 afsagt dom i en sag om, hvorvidt godtgørelse for arbejdsgivers uberettigede ophævelse af en uddannelsesaftale, var skattepligtig eller ej.Den konkrete sag Medarbejderen var tilkendt en godtgørelse på DKK 15.000 for arbejdsgiverens uberettigede ophævelse af hendes uddannelsesaftale....


Indholdsfortegnelse 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKM-meddelelse: Pålæg af oplysningspligt efter skattekontrollovens § 62 - incitamentsprogram

SKM2020.186.SKTST

Skatterådet fulgte Skattestyrelsens indstilling om, at der meddeles Skattestyrelsen tilladelse til hos et selskab, der udbyder incitamentsprogrammer at indhente oplysninger om ikke identificerede personer og virksomheder, der indgår i selskabets incitamentsprogrammer i henhold til skattekontrollovens § 62.


Indholdsfortegnelse 

Udkast til styresignal: Udkast til styresignal vedrørende +/- 15 pct.-reglen, særligt hvornår der foreligger særlige omstændigheder

SKM2020.179.HR

Skattestyrelsen har i dag offentliggjort et udkast til styresignal på høringsportalen.

Styresignalet vedrører den såkaldte +/- 15 pct.-regel i pkt. 6 i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, "værdiansættelsescirkulæret", som er en hjælperegel til værdiansættelse af ejendomme i dødsboer og ved gaveafgiftsberegning.

I styresignalet beskriver Skattestyrelsen, hvornår der foreligger såkaldt særlige omstændigheder, dvs. hvornår skattemyndighederne som følge af særlige omstændigheder ikke er bundet af en værdiansættelse foretaget efter +/- 15 pct.-reglen.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: LL § 4, deltager i interessentskab - selvstændigt erhvervsdrivende - ApS rette indkomstmodtager

SKM2020.182.SR

Spørger påtænker at købe 10 % af virksomhed I/S. Købet foretages via det af ham 100 % ejet selskab, Spørger ApS. Købet omfatter 10 % af Virksomhed I/S. Desuden købes 10 % af goodwill og 10 % af driftsmidlerne, der stilles til rådighed for Virksomhed I/S. Begge dele er ejet af de to nuværende interessenter i sameje via hvert deres 100 % ejet selskab. Skatterådet kan bekræfte, Spørger ville kunne anses for selvstændigt erhvervsdrivende, hvis han havde købt andelen af Virksomhed I/S personligt, samtidig med køb af 10 % af goodwill og driftsmidler, der stilles til rådighed for Virksomhed I/S. Som følge heraf kan resultatet af deltagelsen placeres i et selskab, og dermed kan Spørger ApS anses for rette indkomstmodtager af resultatet fra Virksomhed I/S uanset om dette benævnes løn, overskud eller udbytte, og uanset om det udbetales eller bliver indestående i I/S'et.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Kapitalinstrument - hybrid kernekapital

SKM2020.181.SR

Spørger påtænkte at udstede et kapitalinstrument og ønskede i den forbindelse bekræftet, at gevinster og tab på instrumentet skulle behandles efter reglerne i kursgevinstloven, samt at de løbende betalinger til investorerne i skattemæssig henseende skulle behandles som renteudgifter.

Indholdet af aftalevilkårene var bl.a., at der ikke blev fastlagt en endelig tilbagebetalingsdato, og at spørger diskretionær kunne vælge at annullere de løbende betalinger. I visse tilfælde skulle gælden dog konverteres til aktier, f.eks. hvis der skete brud på solvenskapitalkravet, og solvensen ikke inden for tre måneder var genoprettet.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der i en skattemæssig forstand var tale om gæld omfattet af kursgevinstloven, og den løbende betaling kunne derfor heller ikke behandles som en renteudgift. I afgørelsen blev det særligt tillagt vægt, at spørger ikke havde en retlig forpligtelse til på et forud aftalt tidspunkt at tilbagebetale et beløb, der var modtaget fra kreditor, men at spørger derimod selv kunne bestemme, hvornår tilbagebetalingen skulle ske.

Skatterådet bekræftede derimod, at gevinster og tab på instrumentet skulle behandles efter de almindelige principper i statsskatteloven.


Indholdsfortegnelse 

Kendelse: Værdiansættelse af ejerlejlighed i dødsbo - sagkyndig vurdering

SKM2020.185.VLR

Skattestyrelsen havde med hjemmel i dødsboskiftelovens § 93, stk. 1, jf. boafgiftslovens § 12, stk. 2 anmodet skifteretten om sagkyndig vurdering af boets ejerlejlighed. Ejerlejligheden var værdiansat til 85% af den kontante ejendomsvurdering. Som begrundelse for anmodningen om sagkyndig vurdering havde Skattestyrelsen henset til at der i tæt tidsmæssig sammenhæng var solgt 7 ejerlejligheder i ejendomskomplekset, hvor den gennemsnitlige kvadratmeterpris lå 150-185% højere end den værdi boet havde ansat ejerligheden til i boopgørelsen. Skattestyrelsen havde endvidere henset til, at udlægsmodtager efter udlægget, men inden skæringsdagen, havde optaget kreditforeningslån hvor lånets hovedstol udgjorde knapt 170% mere end den værdi boet havde ansat ejerligheden til. Endelig fandt Skattestyrelsen det uden betydning for anmodningen om sagkyndig vurdering, at en umyndig medarvings værge, havde godkendt arveudlægsværdien af ejerlejligheden. Der forelå derfor særlige omstændigheder, som begrundede en anmodning om sagkyndig vurdering og anmodningen kunne ikke anses som åbenbart overflødig. Boet gjorde heroverfor gældende, at der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, at der var grundlag for at fravige boets værdiansættelse. Den omstændighed, at andre ejendomme i samme kompleks var solgt for væsentligt højere beløb, udgjorde ikke en særlig omstændighed. Overdragelsessummen var godkendt af den anden arvings værge, og den anvendte overdragelsessum var lagt til grund under bodelingen.

Skifteretten bemærkede, at værdiansættelsescirkulæret ifølge retspraksis kan fraviges, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Skifteretten imødekom Skattestyrelsens anmodning om sagkyndig vurdering, idet skifteretten henså til, at arvingen havde optaget kreditforeningslån samt kvadratmeterprisen afveg 150-185% i forhold til 7 sammenlignelige ejerligheder. Skifteretten henså herudover særligt til, at den anden arving i boet var umyndig, og derfor påhvilede der myndighederne et særligt ansvar for at påse, at den umyndiges interesser ikke blev forbigået.

Landsretten tiltrådte, af de grunde som nævnt af skifteretten, at Skattestyrelsens anmodning om sagkyndig vurdering var taget til følge.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Aktionærlån - udbytte eller løn

SKM2020.184.BR

Sagen angik, om sagsøgeren i indkomstårene 2013 og 2014 skulle beskattes i medfør af ligningslovens § 16 E af en række hævninger, som han havde foretaget over en mellemregningskonto med et af ham eneejet selskab, samt midler, som selskabet havde lånt sagsøgerens hustru.

Der var enighed om, at midlerne var lånt i selskabet, men sagsøgeren gjort gældende, at han som følge af revisors lønindberetninger ultimo indkomstårene allerede var beskattet af disse hævninger.

Retten fandt på baggrund af bestemmelsen og dens forarbejder, at hævningerne på mellemregningskontoen skattemæssigt skulle beskattes på udbetalingstidspunktet. Retten udtalte videre, at den praksis, som sagsøgeren havde fulgt med hævninger fra selskabets konto til at dække sit private forbrug, lå i kerneområdet for, hvad lovbestemmelsen havde til formål at omfatte. Retten fandt derudover, at hævningerne skulle beskattes som udbytte. Revisorens efterfølgende og opsummerende lønindberetning ændrede ikke herved.

Endvidere havde sagsøgeren ikke godtgjort, at de administrative afgørelser indeholdt formelle mangler, der kunne føre til afgørelserne ugyldighed.

Sagsøgerens indsigelser om, at beskatningen var i strid med Grundloven, EU-retten eller den Europæiske Menneskerettighedskonvention kunne heller ikke føre til et andet resultat.

Sagsøgerens subsidiære påstande om omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29 havde ikke været prøvet ved Landsskatteretten, og spørgsmålet om omgørelse opfyldte ikke betingelserne for at blive inddraget under retssagen i medfør af skatteforvaltningslovens § 48. Disse subsidiære påstande blev derfor afvist.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Beskatning af forbeholdt udbytte - fast praksis - tilbagesøgning

SKM2020.179.HR

En far solgte med skattemæssig succession samtlige aktier i et af ham helejet selskab til sine tre døtre i lige andele, og det var aftalt, at en del af købesummen skulle betales med forbeholdt udbytte. Kort efter overdragelsen vedtog de tre døtre derfor på en generalforsamling at udlodde udbytte til faderen.

Sagen angik i første række, hvorvidt dette udbytte - i overensstemmelse med SKATs afgørelse - skulle beskattes hos de tre døtre som de aktuelle aktionærer på udlodningstidspunktet, jf. ligningslovens § 16 A, eller om faderen havde ret i, at der på grund af aftalen om forbeholdt udbytte i stedet kun skulle ske beskatning af ham, dog således at beløbet skulle henregnes til hans afståelsessum, der var skattefri grun- det succession.

Sagen var henvist til landsretten, der gav faderen medhold. Landsretten fandt således, at beskatningen af det udloddede beløb skulle ske hos faderen som en del af afståelsesvederlaget, og at der ikke i lignings- lovens § 16 A var hjemmel til tillige at foretage beskatning hos døtrene.

Skatteministeriet ankede dommen til Højesteret, som gav ministeriet medhold. Højesteret bemærkede, at det af ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 1, fremgår, at alt, hvad der udloddes som udbytte til aktuelle aktionærer, er skattepligtig indkomst, medmindre andet er bestemt. Døtrene var aktuelle akti- onærer, da udbyttet blev udloddet, og retten til udbyttet tilkom derfor som udgangspunkt dem. Ifølge aftalen med faderen om overdragelse af aktierne skulle udbyttet anvendes til delvis betaling af den købesum, de skulle betale for aktierne, og derfor skulle udbyttet udbetales til ham. Højesteret fandt, at døtrene ikke ved under disse omstændigheder at overdrage retten til udbytte kunne frigøre sig fra pligten til at betale udbytteskat. Døtrene måtte således anses som rette indkomstmodtagere af udbyttet og skulle beskattes heraf.

I anden række gjorde faderen med henvisning til bl.a. Den juridiske vejledning og 3 bindende svar gæl- dende, at det fulgte af en fast administrativ praksis, at udbyttet ikke skulle beskattes. Højesteret fandt, at han ikke havde godtgjort en bindende administrativ praksis, hvorefter udbytte ikke beskattes hos aktionærerne i en situation som den foreliggende.

I tredje række gjorde faderen gældende, at SKAT var afskåret fra at kræve pengene tilbage. Højesteret udtalte hertil, at da udbyttet skulle beskattes hos døtrene, skulle den udbytteskat, som selskabet havde indeholdt, ikke have været udbetalt til faderen, og SKAT var således som udgangspunkt berettiget til at kræve beløbet tilbage. Højesteret fandt ikke, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, som kunne begrunde en fravigelse af udgangspunktet.


Indholdsfortegnelse 

System teknisk: Lån fra selskab til eneanpartshavers bror

SKM2020.180.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at et lån fra et anpartsselskab til eneanpartshaverens bror ikke var omfattet af ligningsloven § 16 E. Rentefordelen var dog skattepligtig efter ligningsloven § 16 A.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 18/0001122
Dobbeltbeskatning mm
Klagen skyldes, at SKAT har medregnet lønindkomst optjent i Irland fuldt ud ved den danske indkomstopgørelse, idet Danmark er anset for at have en subsidiær beskatningsret til lønindkomst optjent i Irland, jf. artikel 23, stk. 5, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, bl.a. som følge af forældelse.
Afsagt: 16-04-2020

Journalnr: 19/0022547
Bitcoins
Der klages over Skatterådets bindende svar vedrørende den skattemæssige behandling af fortjeneste opnået ved et påtænkt salg (og efterfølgende foretaget delvist salg) af bitcoins erhvervet som betaling for at stille serverkraft til rådighed for bitcoin-systemet og validere bitcoin-transaktioner. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-03-2020

Journalnr: 17/0665188
Diverse forhøjelser
Klagen vedrører bl.a. beskatning af befordringsgodtgørelse, yderligere løn (husleje) og lån over mellemregningskonto. Landsskatteretten forhøjer ansættelsen yderligere.
Afsagt: 03-04-2020

Journalnr: 16/0169051
Fondsbeskatning
Klagen skyldes, at SKAT har truffet afgørelse om, at foreningen er skattepligtig efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 2 med henvisning til, at foreningen har som formål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som medlemmerne hører til. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, således at foreningen ikke anses omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 2.
Afsagt: 17-04-2020

Journalnr: 17/0990429
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed, beskatning af opsparet overskud og tilbageførsel af hævet opsparet overskud. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-03-2020

Journalnr: 16/0663132
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-03-2020

Journalnr: 19/0059058
Fremmed arbejde
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til fremmed arbejde. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-04-2020

Journalnr: 16/0015553
Genoptagelse af indkomstansættelsen
Klagen vedrører nægtet ordinær genoptagelse af indkomstansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-04-2020

Journalnr: 14/0557334
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten godkender genoptagelse i ét af de tre omhandlede år.
Afsagt: 20-03-2020

Journalnr: 18/0006753
Hævninger på bankkonto og fri bil
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomst samt beskatning af private hævninger på selskabernes konti og af fri bil. Landsskatteretten ændrer afgørelsen.
Afsagt: 06-02-2020

Journalnr: 19/0107611
Indeholdelsespligt
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig AM-bidrag og A-skat og hæftelse herfor. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-04-2020

Journalnr: 19/0074633
Indeholdelsespligt
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig AM-bidrag og A-skat og hæftelse herfor. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-04-2020

Journalnr: 16/0542889
Lån over mellemregningskonto
Klagen skyldes, at lån over mellemregning i selskaber er anset for udbytte. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-03-2020

Journalnr: 13/0495597
Rette indkomstmodtager
Klagen vedrører indkomst, der er anset som lønindkomst for klager. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-03-2020

Journalnr: 16/0803151
Valutaterminskontrakter
Der klages over, at SKAT ikke har godkendt, at et nettotab på valutaterminskontrakter om køb og salg af tyrkiske lira mod henholdsvis danske kroner og euro i virksomhed kan fratrækkes ved opgørelsen af virksomhedens resultat, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 2. pkt. Der klages endvidere over SKATs opgørelse over forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-03-2020


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra EU

Nyt fra Rådet

proposal for a council directive amending directive 2011/16/eu to address the urgent need for deferring certain time limits for the filing and exchange of information in the field of taxation due to the covid-19 pandemic

 


Indholdsfortegnelse 

Høringsportalen

Cirkulære om ændring af cirkulære om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning
Oprettelsesdato: 05-05-2020
Høringsfrist: 02-06-2020


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 137 Forslag til lov om ændring af momsloven, kildeskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om afgifter af spil. (Modernisering af momsreglerne for grænseoverskridende handel med varer og ydelser solgt til forbrugere i EU, digitale salgsregistreringssystemer, håndtering af A-skat m.v. i forbindelse med udbetaling fra feriegarantiordninger m.v. og udskydelse af ikrafttrædelsestidspunktet for den digitale logbog m.v.).

Bilag

Bilag 3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 4

Henvendelse af 6/5-20 fra Grant Thornton Statsautoriseret Revisionspartnerselskab om moms på udenlandsk sprogede magasinerBrev til skatteudvalget - L137
Firenze aftalen

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om alle varer skal pålægges 20 pct. moms, indtil man når en omsætning på 10.000 euro og derefter pålægges med 25 pct. for den del, der er over, til skatteministeren

Spm. 2

Spm. om, hvordan man sikrer, at den rigtige moms bliver afregnet i de forskellige lande, til skatteministeren

Spm. 3

Spm. om, hvordan Danmark får inddrevet momsgæld i andre lange, til skatteministeren

Spm. 4

Spm. om ændringer i valget af brancher, der generelt vil skulle benytte digitale salgsregistreringssystemer, til skatteministeren

Spm. 5

Spm. om kommentar til henvendelsen af 6/5-20 fra Grant Thornton Statsautoriseret Revisionspartnerselskab om moms på udenlandsk sprogede magasiner, til skatteministeren

L 165 Forslag til lov om ændring af aktiesparekontoloven, kildeskatteloven, selskabsskatteloven og skatteindberetningsloven. (Forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen og genindførelse af skattefriheden ved investering i danske obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning m.v.).

Bilag

Bilag 3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 4

Ændringsforslag, fra skatteministeren

Spørgsmål og svar

Spm. 2

Spm. om, hvad effekten er af hævelse af loftet for aktiesparekontoen målt på gini, til skatteministeren

Spm. 3

Spm. om at bekræfte, at en afskaffelse af aktiesparekontoen fra og med 2022 vil reducere uligheden målt ved Gini-koefficienten med -0,01 procentpoint, til skatteministeren

Spm. 4

Spm. om at stille ændringsforslag om deling af lovforslaget, til skatteministeren

Spm. 5

Spm. om, hvor mange lønmodtagere der har og ikke har en tilstrækkelig stor opsparing til at gøre brug af udvidelsen af loftet på aktiesparekontoen, til skatteministeren

Spm. 6

Spm. om at oplyse ændringen i den disponible indkomst ved forøgelsen af loftet for aktiesparekontoen fordelt på 10 indkomstdeciler, til skatteministeren

Spm. 7

Spm. om, hvad de skattemæssige fordele er ved at anvende det udvidede loft under aktiesparekontoen i forhold til eksisterende regler for aktieindkomstbeskatning, til skatteministeren

Spm. 8

Spm. om, hvad den kønsmæssige fordeling har været af anvendelse af aktiesparekontoordningen under den nuværende ordning, til skatteministeren

L 165 A Forslag til lov om ændring af aktiesparekontoloven. (Forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen).

Bilag

Bilag 3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 4

Ændringsforslag, fra skatteministeren

Spørgsmål og svar

Spm. 2

L 165 - svar på spm. 2 om, hvad effekten er af hævelse af loftet for aktiesparekontoen målt på gini, fra skatteministeren

Spm. 3

L 165 - svar på spm. 3 om at bekræfte, at en afskaffelse af aktiesparekontoen fra og med 2022 vil reducere uligheden målt ved ginikoefficienten med -0,01 procentpoint, fra skatteministeren

Spm. 4

L 165 - svar på spm. 4 om at stille ændringsforslag om deling af lovforslaget, fra skatteministeren

Spm. 5

L 165 - svar på spm. 5 om, hvor mange lønmodtagere der har og ikke har en tilstrækkelig stor opsparing til at gøre brug af udvidelsen af loftet på aktiesparekontoen, fra skatteministeren

Spm. 6

L 165 - svar på spm. 6 om at oplyse ændringen i den disponible indkomst ved forøgelsen af loftet for aktiesparekontoen fordelt på 10 indkomstdeciler, fra skatteministeren

Spm. 7

L 165 - svar på spm. 7 om, hvad de skattemæssige fordele er ved at anvende det udvidede loft under aktiesparekontoen i forhold til eksisterende regler for aktieindkomstbeskatning, fra skatteministeren

Spm. 8

L 165 - svar på spm. 8 om, hvad den kønsmæssige fordeling har været ved anvendelse af aktiesparekontoordningen under den nuværende ordning, fra skatteministeren

L 165 B Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, selskabsskatteloven og skatteindberetningsloven. (Genindførelse af skattefriheden ved investering i danske obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning m.v.).

Bilag

Bilag 3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 4

Ændringsforslag, fra skatteministeren

Spørgsmål og svar

Spm. 2

L 165 - svar på spm. 2 om, hvad effekten er af hævelse af loftet for aktiesparekontoen målt på gini, fra skatteministeren

Spm. 3

L 165 - svar på spm. 3 om at bekræfte, at en afskaffelse af aktiesparekontoen fra og med 2022 vil reducere uligheden målt ved ginikoefficienten med -0,01 procentpoint, fra skatteministeren

Spm. 4

L 165 - svar på spm. 4 om at stille ændringsforslag om deling af lovforslaget, fra skatteministeren

Spm. 5

L 165 - svar på spm. 5 om, hvor mange lønmodtagere der har og ikke har en tilstrækkelig stor opsparing til at gøre brug af udvidelsen af loftet på aktiesparekontoen, fra skatteministeren

Spm. 6

L 165 - svar på spm. 6 om at oplyse ændringen i den disponible indkomst ved forøgelsen af loftet for aktiesparekontoen fordelt på 10 indkomstdeciler, fra skatteministeren

Spm. 7

L 165 - svar på spm. 7 om, hvad de skattemæssige fordele er ved at anvende det udvidede loft under aktiesparekontoen i forhold til eksisterende regler for aktieindkomstbeskatning, fra skatteministeren

Spm. 8

L 165 - svar på spm. 8 om, hvad den kønsmæssige fordeling har været ved anvendelse af aktiesparekontoordningen under den nuværende ordning, fra skatteministeren

L 175 Forslag til lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19.

Spørgsmål og svar

Spm. 24

Spm. om kommentar til henvendelsen af 30/4-20 fra KPMG Acor Tax om opfølgende spørgsmål til svar på spørgsmål 20 om skattekontoen og acontoskat, til skatteministeren

Almindelig del

Bilag

Bilag 314

Notat om et muligt kommende forslag fra EU-Kommissionen om en udskydelse af implementeringen af e-handelspakken

Bilag 315

Borgerhenvendelse modtaget fra Preben Bang Henriksen af 29/4-20 fra Esben Nielsen vedrørende sagsbehandlingstider i Skattestyrelsen

Spørgsmål og svar

Spm. 392

Vil ministeren besvare henvendelsen omdelt som SAU alm. del – bilag 315 i relation til sagsbehandlingstiden i Skattestyrelsen, herunder om ministeren finder en sagsbehandlingstid på 28 mdr. som en acceptabel og rimelig svarfrist?

Spm. 393

Den borgerlige regering i 2005 ønskede at udnytte EU’s statsstøtteregler til sandindvindingsvirksomheder bedst muligt. Det følger af lovforarbejder fra 2005: ”[regeringen] ønsker at udfylde EU’s retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren bedst muligt, og det foreslås derfor, at det gøres muligt at give sandsugerrederier en refusion for personer, der arbejder ombord på sådanne fartøjer”, jf. de specielle bemærkninger til § 10 i lovforslag nr. L 94 (folketingsåret 2004-05, 2. samling). Vil ministeren oplyse, om også den nuværende regering ønsker at udnytte EU’s maritime statsstøtteretningslinjer (C(2004)43) bedst muligt for danske sandindvindingsfartøjer? Ønsker regeringen f.eks. at sikre, at den danske ordning ikke er ringere end andre kommissionsgodkendte skatteordninger i andre EU-lande med hensyn til beskatning af søfolk (bevarelse af danske arbejdspladser) og tonnagebeskatningsordningen (bevarelse af rederierne som danske)?

Spm. 394

Er ministeren enig i, at det i væsentligt negativ grad påvirker danske sandindvindingsrederiers konkurrenceevne, at den danske statsstøtteordning er betydeligt ringere end i andre EU-lande med stor sandindvindingstraditioner, såsom Holland, og at det kan have væsentlige konsekvenser for beskæftigelsen i den danske sandindvindingsindustri og afledte industrier, f.eks. værftsindustrien? Der henvises til præsentationen, der blev omdelt til Folketingets Skatteudvalg under foretrædet den 5. december 2019, jf. lovforslag L 72 A – bilag 9 (folketingsåret 2019-20).

Spm. 395

Er ministeren enig i, at særligt hollandske sandindvindingsvirksomheder vil blive tildelt offentlige anlægsopgaver for danske myndigheder i stedet for danske sandindvindingsvirksomheder, når de danske virksomheder belastes af de øgede omkostninger til skat til besætningen, der følger af de nuværende danske skatteregler? Et eksempel til ministerens oplysning er Energinets udbud af ”dredgingarbejderne” i Lillebælt på Baltic Pipe-projektet, der tidligere på året blev tildelt den hollandske virksomhed Boskalis. Boskalis’ bud var 2,5 pct. lavere end buddet fra den danske sandindvindingsvirksomhed Rohde Nielsen A/S.

Spm. 396

Kan ministeren oplyse, om regeringen har foretaget eller vil overveje at foretage et nabotjek af statsstøtteordningen for sandindvindingsfartøjer i f.eks. Holland og Cypern? Det kan oplyses, at den daværende regering i 2005 gennemførte et nabotjek, før lovens vedtagelse, jf. lovforslag nr. L 94 (folketingsåret 2004-05, 2. samling), side 12.

Spm. 397

Mener ministeren, at det vil være muligt at fjerne undtagelsen om ”begrænset fart” i definitionen af sandindvindingsfartøjers søtransportaktiviteter (sømandsbeskatningslovens § 2, stk. 2, jf. § 2, stk. 1, nr. 3) inden for rammerne af EU’s maritime statsstøtteretningslinjer samt undtagelsen om ikke at være ”i drift” (og dermed støtteberettiget) ved f.eks. værftsophold, jf. sømandsbeskatningsbekendtgørelsen § 9, stk. 2? Det forstås, at disse undtagelser slet ikke gælder i Cypern og kun i stærkt begrænset omfang i Holland.

Spm. 398

Vil ministeren oplyse, hvad beregningsgrundlaget var for at nedsætte refusionssatsen fra 40 pct. til 35 pct. i forbindelse med den seneste ændring af sømandsbeskatningsloven (lov nr. 1583 af 27. december 2019, jf. ny § 10, stk. 4)? Det er oplyst, at satsen er lavere end f.eks. i Holland (40 pct.), selv om der så vidt vides ikke er et højere skattetryk i Holland. I Holland gælder heller ikke de danske undtagelser om ”begrænset fart” og ”værftsophold”, ligesom der gives refusion for sociale udgifter. Derved er ikke kun refusionssatsen langt højere i Holland end i Danmark, men der gives også refusion af et langt større nominelt beløb.

Spm. 399

Mener ministeren, at det vil være muligt og hensigtsmæssigt at inddrage søfarendes udgifter til social sikring (f.eks. ATP-bidrag) i refusionsordningen inden for rammerne af EU’s statsstøtteregler? Det forstås, at søfarende på hollandske skibe har denne mulighed i modsætning til danske søfarende.

Spm. 400

Vil ministeren aktivt arbejde for, at der indføjes tonnagebeskatning for sandindvindingsfartøjer – på linje med f.eks. Holland og Cypern – inden for rammerne af EU’s statsstøtteretningslinjer? Hollands tonnagebeskatningsordning for sandindvindingsfartøjer blev senest godkendt ved Kommissionens afgørelse af 26. juli 2019 (SA. 51263 (2019/N)), pkt. 46 (f)), og Cyperns ordning blev godkendt allerede i 2010 ved Kommissionens afgørelse af 24. marts 2010 (N – 37/2010), pkt. 28 og 89.

Husk også vores website dedikeret til Folketingsbilag.


Indholdsfortegnelse