SkatteMail 2021, uge 18

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586


 

Indhold

Artikler og interessante links
Fri bil og ny lov om vanvidskørsel
Covid-19: Frister, A-skat, AM-bridrag og A-skattelån - januar og juni
Beneficial owner
Banebrydende afgørelse vedr. forsøgs- og forskningsudgifter
Nyt lovforslag om CFC-beskatning fremsat
Delvis dobbeltbeskatning af pilot for arbejde udført i Spanien
Domme i ”beneficial owner”-sagerne
Principiel dom i sag om salg af underskudsselskab
Højesteretskendelse om +/- 15 %’s-reglen i et dødsbo
Labour market disruption & COVID-19 support measures contribute to widespread falls in taxes on wages in 2020
Labour market disruption & COVID-19 support measures contribute to widespread falls in taxes on wages in 2020
Østre Landsret giver NetApp medhold i "beneficial owner"-sagskomplekset

Bindende svar
Fond - efterbeskatning - ubenyttede hensættelser - overgang til lagerprincip for porteføljeaktier
Successionsoverdragelse - pengetankreglen - udlejningsejendomme - kontorhotel - passiv kapitalanbringelse
Håndværkerfradrag - installation af varmepumpe finansieret via leasingkontrakt - periodisering

Afgørelser
Afslag på aktindsigt - Korrespondance mellem Danmark og Storbritannien vedrørende en Mutual Agreement Procedure
Aktindsigt i korrespondance med udenlandsk myndighed ikke imødekommet
Fast driftssted, begrænset skattepligt
Afslag på aktindsigt med henvisning til tavshedspligten
Skattefri befordringsgodtgørelse - Bestyrelsesmedlem
Uddelinger fra fond - Mindreårigt barn - ej selvangivet honorar - forældrene handlet groft uagtsomt - ansættelse ikke foretaget rettidigt
Fastsættelse af indgangsværdi ved salg af ejendom
Handel med kryptovaluta - Fortjeneste
Klage over grundværdien pr. 1. oktober 2014 - Nedsættelse
Klage over grundværdien pr. 1. oktober 2013
Klage over grundværdi pr. 1. oktober 2013
Klage over årsomvurderingen pr. 1. oktober 2018 - Grundværdi

Domme
Skønsmæssig forhøjelse af skattepligtig indkomst - mangelfuld transfer pricing- dokumentation - ikke grundlag for at tilsidesætte skøn - koncernforbundne selskaber
Parcelhusreglen - skilsmisse

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
1 indstilling

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del


 

Artikler og interessante links

BDO

Fri bil og ny lov om vanvidskørsel

Har dine medarbejdere fri bil? Så anbefaler vi, at medarbejderne underskriver en erklæring om, at de kan bliveerstatningsansvarlige i det tilfælde, at bilen skulle blive konfiskeret efter de nye regler om vanvidskørsel.


Dansk Revision

Covid-19: Frister, A-skat, AM-bridrag og A-skattelån - januar og juni

Folketinget har vedtaget at udskyde fristen for juni-betalingen af A-skat og AM-bidrag og tilbagebetalingsfristen for A-skattelån for januar-betalingerne. Samtidigt har den amerikanske regering fremlagt et forslag om en global selskabsskat på minimum 21 procent og særlig beskatning for globale virksomheder.


Deloitte

Beneficial owner

Østre Landsret har den 3. maj 2021 afsagt dom i de to første af de verserende beneficial owner-sager


Deloitte

Banebrydende afgørelse vedr. forsøgs- og forskningsudgifter

Landsskatteretten har i en afgørelse af 5. maj 2021 afgjort, at udgifter til udvikling af software i meget vid udstrækning er omfattet af definitionen af forsøgs- og forskningsudgifter i ligningslovens § 8B og dermed også berettiger til udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8X


EY

Nyt lovforslag om CFC-beskatning fremsat

Skatteministeren har den 11. november 2020 fremsat lovforslag L89 om CFC-beskatning – stadig uden ”substanstest”.


Folketingets Ombudsmand

Delvis dobbeltbeskatning af pilot for arbejde udført i Spanien

Piloten klagede til ombudsmanden over, at han blev dobbeltbeskattet af en del af sin indtægt fra Spanien, og at han ikke fik fradrag for indbetalte obligatoriske sociale bidrag til Schweiz og Spanien. 


Kammeradvokaten

Domme i ”beneficial owner”-sagerne

Østre Landsret har den 3. maj 2021 afsagt domme i to ”beneficial owner”-sager om udbytteskatter. 


Kammeradvokaten

Principiel dom i sag om salg af underskudsselskab

Vestre Landsret har som førsteinstans afsagt dom i en skattesag om fortolkningen af ligningslovens § 15, stk. 7, 3. pkt. (nu selskabsskattelovens § 12 D, stk. 2), der udgør en værnsregel imod salg af ”tomme” underskudsselskaber.


Kammeradvokaten

Højesteretskendelse om +/- 15 %’s-reglen i et dødsbo

Skattestyrelsens anmodning om sagkyndig vurdering af en ejendom, der var arveudlagt efter 15 %’s-reglen i værdiansættelsescirkulæret, blev ikke taget til følge.


OECD

Labour market disruption & COVID-19 support measures contribute to widespread falls in taxes on wages in 2020

The COVID-19 crisis has resulted in the largest decrease in taxes on wages since the global financial crisis of 2008-09, according to a new OECD report.


OECD

Labour market disruption & COVID-19 support measures contribute to widespread falls in taxes on wages in 2020

The COVID-19 crisis has resulted in the largest decrease in taxes on wages since the global financial crisis of 2008-09, according to a new OECD report.


Plesner

Østre Landsret giver NetApp medhold i "beneficial owner"-sagskomplekset

Østre Landsret har afsagt dom i de to første pilotsager i det såkaldte "beneficial owner"-sagskompleks - med hver sit udfald. I NetApp-sagen fastslår landsretten, at det var med rette, at NetApp ikke indeholdt udbyttekildeskat, og selskabet har dermed vundet sagen. Plesner har ført pilotsagen for NetApp både i landsretten og for Landsskatteretten, som også gav selskabet medhold.


Indholdsfortegnelse 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Fond - efterbeskatning - ubenyttede hensættelser - overgang til lagerprincip for porteføljeaktier

SKM2021.257.SR

Spørger havde en ubenyttet hensættelse fra 2015, som efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, 11. pkt., indebar et brud på adgangen til at anvende realisationsprincippet på porteføljeaktier.

I den forbindelse ønskede spørger bekræftet, at overgangen til lagerprincippet for porteføljeaktier havde virkning for indkomståret 2020. Skatterådet bekræftede, at der med det pågældende indkomstår i bestemmelsen henvistes til det indkomstår, hvori efterbeskatningen blev udløst, således at overgangen i det konkrete tilfælde indtrådte fra og med indkomståret 2020.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Successionsoverdragelse - pengetankreglen - udlejningsejendomme - kontorhotel - passiv kapitalanbringelse

SKM2021.250.SR

Sagen omhandlede, om en udlejningsejendom, der fungerede som et kontorhotel, var et pengetankaktiv (passiv kapitalanbringelse) eller et erhvervsaktiv i forhold til aktieavancebeskatningslovens § 34.

Kontorhotellet fungerede ved, at der indgik visse ydelser i lejebetalingen, herunder eksempelvis kantinefaciliteter, IT-assistance og andet. Endvidere indgik der i lejemålet et standardmøblement, som mod betaling kunne blive suppleret med yderligere møblement.

Kontorhotellets indtægter omfattede derfor dels indtægter fra leje af de rå lokaler uden servicering og standardmøblement og dels indtægter fra udlejning af kontormøbler, salg af kantinedrift og IT-assistance og alle de øvrige serviceydelser, der var inkluderet i lejebetalingen.

Det var oplyst, at udlejning af de rå lokaler uden servicering og standardmøblement udgjorde mere end halvdelen af indtægterne ved driften af nærværende kontorhotel. På baggrund heraf fandt Skatterådet, at ejendommene i nærværende sag primært havde karakter af at være udlejningsejendomme, idet indtægterne hovedsageligt stammede fra udlejningsaktiviteten. Endvidere fandt Skatterådet, at alle udlejningsejendomme med ganske få konkrete undtagelser skal betragtes som passiv kapitalanbringelse i forhold til pengetankreglen, samt at kontorhoteldrift ikke var omfattet af disse få konkrete undtagelser.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Håndværkerfradrag - installation af varmepumpe finansieret via leasingkontrakt - periodisering

SKM2021.246.SR

Spørger solgte og installerede varepumper, som blev finansieret via en leasingkontrakt, der løb over 8 eller 12 år. Skatterådet tiltrådte Spørgers opfattelse af, at Spørgers kunder var berettiget til håndværkerfradrag efter ligningslovens § 8 V for udgifter til arbejdsløn til installation af varmepumpe, når finansiering skete via en leasingkontrakt, og alle øvrige krav til håndværkerfradrag i ligningslovens § 8 V og BEK nr. 419 af 02/05/2018 ellers var opfyldt. Kunderne ville dog alene kunne få fradrag for den udgift til arbejdsløn, der faktisk var betalt i indkomståret. Hvis betalingen skete inden for to måneder efter udløbet af det indkomstår, hvor arbejdet var udført, henføres fradraget for en sådan betaling til det indkomstår, hvor arbejdet blev udført, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 4.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Afslag på aktindsigt - Korrespondance mellem Danmark og Storbritannien vedrørende en Mutual Agreement Procedure

SKM2021.254.SANST

Retten til aktindsigt i korrespondance mellem Danmark og Storbritannien vedrørende en Mutual Agreement Procedure anses for at være begrænset iht. forvaltningslovens § 15 a, stk. 1, og artikel 25, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten på grund af en folkeretlig forpligtigelse om begrænsning af aktindsigt.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Aktindsigt i korrespondance med udenlandsk myndighed ikke imødekommet

SKM2021.253.LSR

Retten til aktindsigt i korrespondance mellem Danmark og Luxembourg vedrørende en Mutual Agreement Procedure anses for at være begrænset iht. forvaltningslovens § 15 a, stk. 1, og artikel 26, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten på grund af en folkeretlig forpligtelse om begrænsning af aktindsigt.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Fast driftssted, begrænset skattepligt

SKM2021.252.LSR

Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets bindende svar, hvorefter et udenlandsk selskab ville blive anset for at etablere fast driftssted i Danmark. Landsskatteretten lagde vægt på, at arbejdsopgaver for en medarbejder her i landet efter beskrivelsen ikke kunne anses for udelukkende at være alene af forberedende eller hjælpende karakter, men måtte anses for at udgøre en væsentlig og betydningsfuld del af selskabets virksomhed i sin helhed.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Afslag på aktindsigt med henvisning til tavshedspligten

SKM2021.248.LSR

Sagen drejede sig om aktindsigt i to specifikke sager og andre sager, der er løst ved en konkret vurdering af kørebog mv., kreditnotaer eller nye fakturaer. Indledningsvist fandt Landsskatteretten, at den påklagede afgørelse ikke var ugyldig som følge af inhabilitet hos den medarbejder i Skattestyrelsen, der traf afgørelsen. Medarbejderen blev således ikke anset for inhabil, selvom medarbejderen tidligere havde truffet afgørelse om den samme anmodning om aktindsigt. For så vidt angår de to specifikke sager fandt Landsskatteretten, at sagerne hovedsageligt indeholdt økonomiske og erhvervsmæssige oplysninger om fysiske og juridiske personer, som var omfattet af tavshedspligten i offentlighedslovens § 35, jf. skatteforvaltningslovens § 17, og som der derfor ikke kunne gives aktindsigt i. Dette ændredes ikke af, at klagerens repræsentant var kommet i besiddelse af nogle dokumenter i de to sager. Med hensyn til anmodningen om aktindsigt i andre sager fandt Landsskatteretten, at Skattestyrelsen ikke havde begrundet afslaget med, at der ikke eksisterede sådanne sager. Da det ikke var oplyst, hvilke bestræbelser Skattestyrelsen havde gjort for at identificere eventuelle sager omfattet af anmodningen, eller hvor lang tid der var brugt på dette, var det på det foreliggende grundlag ikke muligt for Landsskatteretten at efterprøve afgørelsen på dette punkt. Landsskatteretten hjemviste derfor denne del af Skattestyrelsens afgørelse til fornyet behandling.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Skattefri befordringsgodtgørelse - Bestyrelsesmedlem

SKM2021.247.LSR

Sagen drejede sig bl.a. om, hvorvidt klageren var berettiget til fradrag for befordring i relation til bestyrelsesarbejde. Klageren var bestyrelsesmedlem i nogle selskaber, og klageren modtog bestyrelsesvederlag herfor, der blev indberettet som A-indkomst. Klageren modtog ikke godtgørelse for udgifter til befordring i forbindelse med bestyrelsesarbejdet. Landsskatteretten udtalte, at det følger af ligningslovens § 9 B, stk. 5, at reglerne i ligningslovens § 9 B, stk. 1-4, finder anvendelse på befordringsgodtgørelser, der udbetales til medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende. Det følger endvidere af ligningslovens § 9 B, stk. 4, 2. pkt., at der kan foretages fradrag for befordring efter § 9 C, såfremt arbejdsgiveren ikke udbetaler hel eller delvis skattefri godtgørelse. På dette grundlag fandt Landsskatteretten, at klageren var henvist til at foretage fradrag for befordringen som et ligningsmæssigt fradrag efter ligningslovens § 9 C, idet det følger direkte af ordlyden af ligningslovens § 9 B, at bestemmelsen i ligningslovens § 9 B, stk. 4, 2. pkt., også gælder bestyrelsesmedlemmer, jf. herved bestemmelsens stk. 5. Det forhold, at der var tale om honorar, som var gjort til A-indkomst efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 43, ændrede ikke herved. Der fandtes ikke at være lovhjemmel til at foretage fradraget i den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Uddelinger fra fond - Mindreårigt barn - ej selvangivet honorar - forældrene handlet groft uagtsomt - ansættelse ikke foretaget rettidigt

SKM2021.243.LSR

Et mindreårigt barn havde modtaget større honorarbeløb fra en familiefond. Familiefonden havde indberettet honoraret til skatteforvaltningen. Honoraret fremgik således af de kontroloplysninger, som skatteforvaltningen havde på barnet. Barnet var på grund af sin alder ikke registreret i skatteforvaltningens system som skattepligtig.

Barnets forældre havde ikke selvangivet honoraret for barnet. Skatteforvaltningen havde efter udløbet af ligningsfristen beskattet barnet af honoraret. Skatteforvaltningen havde henvist til, at barnets forældre ansås at have handlet groft uagtsomt på barnets vegne, hvorfor der var grundlag for ekstraordinær skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Skatteforvaltningen havde i øvrigt fundet, at kundskabstidspunktet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, var overholdt, hvorfor ansættelsen var sket rettidig.

Landsskatteretten fandt, at forældrene havde handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive indkomsten, herunder ikke reagerede på, at barnet ikke modtog en årsopgørelse med opkrævning af skat, hvorved også hensås til, at forældrene var bekendt med, at der ikke var betalt skat af honoraret.

Landsskatteretten fandt dog, at ansættelsen ikke var foretaget rettidigt, idet skatteforvaltningen ikke havde foretaget ansættelsen inden 6 måneder efter kundskabstidspunktet. Der blev herved lagt vægt på, at honoraret var indberettet af familiefonden for flere år siden, og at der ikke siden var tilgået nye oplysninger om honoraret. Det forhold, at barnet ikke havde været registreret i skatteforvaltningens system som skattepligtig, kunne ikke ændre herved.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Fastsættelse af indgangsværdi ved salg af ejendom

SKM2021.242.LSR

Klager havde erhvervet en ejendom før 19. maj 1993. I Den Offentlige Informationsserver, www.ois.dk (herefter "OIS.dk"), var fejlagtigt anført, at den offentlige ejendomsvurdering for Adresse Y1 pr. 1. januar 1993 var på 350.000 kr., heraf grundværdi 36.200 kr. Ejendommen var derimod vurderet med benyttelseskode 14 og en offentlig ejendomsværdi på 0 kr. Landsskatteretten fandt ikke, at klager kunne anvende den fejlagtige værdi i OIS.dk ved opgørelse af avancen ved et kommende salg. Landsskatteretten henviste til, at klageren som ejer af ejendommen måtte anses for at have modtaget vurderingsmeddelelsen for vurderingsåret 1993 og dermed have været bekendt med den korrekte offentlige ejendomsvurdering. Landsskatteretten stadfæstede derfor et bindende svar fra Skattestyrelsen, hvor Skattestyrelsen havde svaret nej til, at vurderingen 1993 + 10 pct., dvs. i alt 385.000 kr., kunne anvendes som indgangsværdi ved salg af Adresse Y1.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Handel med kryptovaluta - Fortjeneste

SKM2021.240.LSR

Sagen drejede sig om, hvorvidt klagerens fortjeneste ved handel med kryptovaluta var skattepligtig. Landsskatteretten fandt, at klageren ved købet af bitcoins i 2012 ikke havde spekulationshensigt. Der blev herved henset til, at der kun blev købt bitcoins for 149,50 kr., at klagerens forklaring om, at købet skete blandt andet med henblik på betaling af kontingent i en forening, var bestyrket ved, at klageren ifølge det oplyste i 2013 brugte 1 bitcoin til betaling af kontingent til foreningen, og at klageren derfor først foretog et salg af de i 2012 erhvervede bitcoins i 2017, dvs. ca. 5 år efter erhvervelsen. Klageren var derfor ikke skattepligtig af fortjenesten ved salget af bitcoins i 2017 og 2018.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Klage over grundværdien pr. 1. oktober 2014 - Nedsættelse

SKM2021.239.LSR

Et selskab havde klaget over ansættelsen af grundværdien pr. 1. oktober 2014. Grunden var udlagt til blandet bolig og erhverv. Landsskatteretten fandt, at der ved vurderingen af grundens værdi i handel og vandel i henhold til vurderingslovens § 6 ikke skal henses til eventuel moms ved levering af fast ejendom. Ved inddragelsen af nogle sammenlignelige salg skete der herefter ikke regulering for moms, idet Landsskatteretten for så vidt angår et af de sammenlignelige salg anførte, at det ikke var muligt at verificere - som anført af selskabet - at den til tinglysningssystemet indberettede handelspris for ejendommen inkluderede moms.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Klage over grundværdien pr. 1. oktober 2013

SKM2021.238.LSR

Et selskab havde klaget over ansættelsen af grundværdien pr. 1. oktober 2013. Grunden var udlagt til erhverv. Landsskatteretten fandt, at der ved vurderingen af grundens værdi i handel og vandel i henhold til vurderingslovens § 6 ikke skal henses til eventuel moms ved levering af fast ejendom. Ved inddragelsen af nogle sammenlignelige salg henså Landsskatteretten derfor til salgsprisen eksklusive moms.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Klage over grundværdi pr. 1. oktober 2013

SKM2021.236.LSR

Et selskab havde klaget over ansættelsen af grundværdien pr. 1. oktober 2013. Grunden var udlagt til erhverv. Landsskatteretten fandt, at der ved vurderingen af grundens værdi i handel og vandel i henhold til vurderingslovens § 6 ikke skal henses til eventuel moms ved levering af fast ejendom. Ved skønnet over grundværdien tog Landsskatteretten derfor udgangspunkt i handelsprisen eksklusive moms ved selskabets egen erhvervelse af grunden.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Klage over årsomvurderingen pr. 1. oktober 2018 - Grundværdi

SKM2021.234.LSR

Et selskab havde klaget over ansættelsen af grundværdien pr. 1. oktober 2018. Grunden var udlagt til boligbebyggelse. Landsskatteretten fandt, at der ved vurderingen af grundens værdi i handel og vandel i henhold til vurderingslovens § 6 ikke skal henses til eventuel moms ved levering af fast ejendom. Ved inddragelsen af nogle sammenlignelige salg skete der herefter ikke regulering for moms, idet Landsskatteretten ved sagens afgørelse lagde til grund, at de registrerede ejendomshandler i henhold til Vurderingsstyrelsens statistik om ejendomssalg er indberettet eksklusive moms.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Skønsmæssig forhøjelse af skattepligtig indkomst - mangelfuld transfer pricing- dokumentation - ikke grundlag for at tilsidesætte skøn - koncernforbundne selskaber

SKM2021.251.HR

Sagen angik i første række spørgsmålet om, hvorvidt skattemyndighederne havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af et dansk produktionsselskabs skattepligtige indkomst på grund af mangelfuld transfer pricing-dokumentation vedrørende samhandlen med koncernens salgsselskaber.

Hvis en sådan skønsmæssig forhøjelse var berettiget, var spørgsmålet dernæst, om selskabet havde løftet bevisbyrden for, at skattemyndighedernes skøn var fastsat for højt eller på et så usikkert grundlag, at skønnet måtte tilsidesættes.

Højesteret udtalte, at transfer pricing-dokumentationen var mangelfuld i så væsentligt omfang, at den ikke gav skattemyndighederne et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om armslængdeprincippet var overholdt. Den mangelfulde dokumentation måtte således sidestilles med manglende dokumentation. Skattemyndighederne havde derfor været berettiget til at foretage et skøn.

Højesteret henviste blandt andet til, at der var tale om en transfer pricing-dokumentation, som ikke levede op til kravet om, at det danske selskab skulle oplyse, hvorledes priser mellem det danske produktionsselskab og salgsselskaberne rent faktisk var fastsat, og som heller ikke indeholdt en sammenlignelighedsanalyse, således som det kræves efter den dagældende § 3 B, stk. 5, i skattekontrolloven og § 6 i transfer pricing-bekendtgørelsen.

Højesteret udtale herefter, at skattemyndighedernes anvendelse af TNMM med salgsselskaberne som den testede part ikke ville bygge på tilstrækkeligt pålidelige oplysninger, og at skattemyndighederne derfor kunne anvende TNMM med det danske produktionsselskab som den testede part.

Sammenfattende fandt Højesteret, at det danske selskab ikke havde godtgjort, at skattemyndighedernes skøn hvilte på et forkert eller mangelfuldt grundlag, eller at skønnet førte til et åbenbart urimeligt resultat. Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af det danske selskabs skattepligtige indkomst i skatteårene 2005-2009.

Højesteret henviste blandt andet til, at den omstændighed, at nogle af skattemyndighedernes sammenligningsselskaber er fra lande med lavere lønniveau end i Danmark, ikke kan føre til, at databaseanalysen ikke har kunnet danne grundlag for den skønsmæssige skatteansættelse, og at der heller ikke var fremkommet oplysninger, der tilstrækkeligt havde godtgjort, at der i perioden 2005-2009 har foreligget sådanne atypiske og ekstraordinære omkostninger hos det danske selskab, jf. OECD's retningslinjer fra 2010, pkt. 2.80, at disse skal udgå af beregningen af selskabets nettoavance efter TNMM.

Skatteministeriet blev derfor frifundet. Sagen var henvist til behandling i landsretten i første instans som principiel.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Parcelhusreglen - skilsmisse

SKM2021.244.BR

Sagen angik, om det var godtgjort, at betingelserne for skattefrihed i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, var opfyldt.

Retten fandt, at sagsøgerens flytning til ejerlejligheden alene var af midlertidig karakter, og at ejerlejligheden derfor ikke har tjent til bolig i ejendomsavancebeskatningslovens forstand. Der blev blandt andet lagt vægt på, at sagsøgeren i hele den omhandlede periode havde været tilmeldt folkeregisteret på sin hidtidige ejendom, og at sagsøgeren - uanset at han i forbindelse med en skilsmisseaftale ikke skulle opholde sig på ejendommen - havde besvaret rådigheden over denne ejendom. Retten tillagde det endvidere betydning, at den hidtidige ejendoms adresse blev brugt i forbindelse med indgåelse af aftale om wifi og en lejekontrakt i London, og at sagsøgeren ikke havde tegnet indboforsikring i lejligheden.

Retten anførte endvidere, at det ikke kunne føre til et andet resultat, at sagsøgeren i et vist omfang havde opholdt sig i ejerlejligheden.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 18/0001452
Aktieoptioner og medarbejderaktier
Sagen vedrører beskatning ved udnyttelse af medarbejderaktieoptioner og beskatning ved tildeling og salg af medarbejderaktier. SKAT har primært beskattet indtægten som personlig indkomst. Landsskatteretten ændrer afgørelsen og beskatter indtægten som aktieindkomst som påstået af klager - og med et mindre beløb end påstået af klager.
Afsagt: 16-04-2021

Journalnr: 14/0086491
Driftsomkostninger og udeholdte indtægter
Klagen vedrører forhøjelse af personlig indkomst med udeholdte indtægter og af overskud af virksomhed. Samlet stadfæster Landsskatteretten afgørelsen, dog med en ændret fordeling af forhøjelserne.
Afsagt: 16-04-2021

Journalnr: 20/0046841
Gaveafgift
Klagen vedrører yderligere gaveafgift ved modtagelse af ejendom som gave. Landsskatteretten nedsætter den yderligere afgift til nul.
Afsagt: 14-04-2021

Journalnr: 17/0701195
Overskud af virksomhed
Klagen vedrører forhøjelse af overskud af virksomhed, dels med yderligere omsætning dels med ikke godkendte fradrag grundet manglende dokumentation. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 12-04-2021

Journalnr: 16/1452806
Overskudsandel af I/S
Klagen vedrører beskatning af klagerens andel af yderligere overskud i I/S. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-04-2021

Journalnr: 20/0105691
Renteudgifter
Klagen vedrører nægtet fradrag for renteudgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-04-2021

Journalnr: 18/0022529
Skat af befordringsgodtgørelse
Klagen vedrører beskatning af befordringsgodtgørelse og nedsættelse af befordringsfradrag. Landsskatteretten stadfæster beskatning af godtgørelsen og hjemviser opgørelsen af befordringsfradrag.
Afsagt: 12-04-2021

Journalnr: 20/0106042
Skattepligt til Danmark
Klagen vedrører fuld skattepligt, Danmark som domicilland, nægtet ægtefællefradrag og befordringsfradrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-04-2021

Journalnr: 15/0919863
Skattepligt til Danmark
Klagen vedrører beskatning af indtægter fra aktiviteter hvor klager er anset for skattepligtig til Danmark. Landsskatteretten nedsætter indtægten til dansk beskatning til det selvangivne.
Afsagt: 13-04-2021

Journalnr: 16/1302019
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud af klagerens virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-04-2021

Journalnr: 18/0003787
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig fastsættelse af anden indkomst og nedsættelse af befordringsfradrag. Landsskatteretten nedsætter den skønsmæssige forhøjelse.
Afsagt: 14-04-2021

Journalnr: 17/0021942
Udgifter til underleverandører
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til underleverandører. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-04-2021


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 10-05-2021 - 08-06-2021

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Indstilling C-437/19 État du Grand-duché de Luxembourg (Informations sur un groupe de contribuables)
Dato: 03-06-2021
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - skattelovgivning - direktiv 2011/16/EU - administrativt samarbejde på beskatningsområdet - artikel 1, stk. 1 - artikel 5 - artikel 20 - anmodning om oplysninger fra skattemyndigheden i en anden medlemsstat - den bistandssøgte skattemyndigheds oplysningspåbud - forventet relevans af de ønskede oplysninger - anmodning om oplysninger om gruppe af personer - identificeret eller identificerbar person - minimumsoplysninger - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 47 - adgang til effektive retsmidler for en domstol - begrundelse af oplysningspåbud - kendskab til minimumsoplysningerne

Tidligere dokument: C-437/19 État luxembourgeois (Informations sur un groupe de contribuables) - Dom
Tidligere dokument: C-437/19 État du Grand-duché de Luxembourg (Informations sur un groupe de contribuables) - Indstilling


Indstillinger
C-545/19 Fri udveksling af tjenesteydelser Allianzgi-Fonds Aevn

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - direkte skattelovgivning og grundlæggende friheder - frie kapitalbevægelser - beskatning af udbytte, der modtages af kollektive institutter for investering - forskellig behandling af hjemmehørende og ikke-hjemmehørende institutter for kollektiv investering - forskelsbehandling som følge af anden beskatningsteknik - sammenlignelighed inden for rammerne af de frie kapitalbevægelser - begrundelse for forskellige beskatningsordninger - sikring af en minimumsbeskatning i hjemstaten - en anden beskatningstekniks proportionalitet

Generaladvokatens indstilling:

Art. 63 TEUF er ikke til hinder for national lovgivning, hvorefter der indeholdes kildeskat af udbytte udloddet af et hjemmehørende selskab, når dette udbytte udloddes til et ikke-hjemmehørende institut for kollektiv investering, der ikke pålægges selskabsskat i hjemstaten. Dette er også tilfældet, selv om der ikke opkræves selskabsskat af dette udbytte, når det udbetales til et hjemmehørende institut for kollektiv investering, men der anvendes en anden beskatningsteknik, som skal sikre, at indkomstbeskatningen heraf først finder sted, når udbyttet videreudloddes til investorerne, og at de samlede nettoaktiver i det hjemmehørende institut for kollektive investeringer indtil da beskattes kvartalsvis.


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra EU

Nyt fra Rådet

Informal videoconference of the members of the Working Party on Tax Questions (Indirect Taxation / VAT)

Draft REGULATION OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL establishing the 'Fiscalis' programme for cooperation in the field of taxation (first reading) - Adoption of the legislative act = Statement

Draft REGULATION OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL establishing the 'Fiscalis' programme for cooperation in the field of taxation (first reading) - Adoption of the legislative act

Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af "Fiscalisprogrammet" for samarbejde på beskatningsområdet – Udkast til Rådets begrundelse

Udkast til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om fastlæggelse af "Fiscalisprogrammet" for samarbejde på beskatningsområdet (førstebehandling) – Vedtagelse af den lovgivningsmæssige retsakt = Erklæring

Udkast til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om fastlæggelse af "Fiscalisprogrammet" for samarbejde på beskatningsområdet (førstebehandling) – Vedtagelse af den lovgivningsmæssige retsakt

Udkast til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om fastlæggelse af "Fiscalisprogrammet" for samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1286/2013 (førstebehandling) – Vedtagelse af Rådets førstebehandlingsholdning og Rådets begrundelse

 


Indholdsfortegnelse 

Lovtidende

Lov om ændring af lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19, lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 og lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19 (Udvidelse af A-skattelåneordningen og momslåneordningen og udskydelse af betalingsfrister for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag som følge af covid-19 m.v.), LOV nr 779 af 04/05/2021. Udstedt af Skatteministeriet

Lov om ændring af skattekontrolloven, momsloven, opkrævningsloven og forskellige andre love (Sanktioner ved manglende indsendelse af oplysninger og tiltag til bekæmpelse af organiseret svig m.v. som led i udmøntning af aftale om styrket skattekontrol), LOV nr 789 af 04/05/2021. Udstedt af Skatteministeriet

Lov om ændring af ligningsloven, kildeskatteloven og selskabsskatteloven (Fastsættelse af defensive foranstaltninger mod lande på EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner), LOV nr 788 af 04/05/2021. Udstedt af Skatteministeriet

Bekendtgørelse af kildeskatteloven, LBK nr 824 af 28/04/2021. Udstedt af Skatteministeriet


Indholdsfortegnelse 

Høringsportalen

Forslag om justering af dødsboskattelovens § 87
Oprettelsesdato: 05-05-2021
Høringsfrist: 12-05-2021


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 133 Forslag til lov om ændring af dødsboskatteloven og kildeskatteloven. (Indgreb mod skatteundgåelse ved overtagelse af virksomhed i virksomhedsordningen).

Spørgsmål og svar

Spm. 5

Spm. om det efter vedtagelsen af lovforslaget fortsat vil være muligt at anvende modellen med at trække midler ud, mens ægtefælle 2 overtager det meste af skatteforpligtelsen i form af opsparet overskud, til skatteministeren

Spm. 6

Spm. om, hvad de administrative konsekvenser er for virksomhederne af loven, til skatteministeren

Spm. 7

Spm. om, hvilke andre årsager end sygdom hos ægtefælle kan give anledning til uhensigtsmæssigheder i lovforslaget, til skatteministeren

Spm. 9

Spm. om at uddybe med et eksempel, hvorfor ministeren mener, at hensættelser til senere hævning ikke skal indgå i en deloverdragelse, til skatteministeren

Spm. 13

Spm. om, hvad ministeren siger til at ændre overskriften på loven som LogF foreslår, idet titlen pt. peger fingre af virksomhedsejere, der blot følger loven, til skatteministeren

Spm. 14

Spm. om der er effekter af dette lovforslag, som kan anses som negative for brugen af virksomhedsordningen, hvis ministeren ser på intentionen bag reglerne for virksomhedsordningen, til skatteministeren

Spm. 15

Spm. om ministeren er enig i, at reglerne kunne have været varslet tidligere end den 22. december 2020, uden at det havde haft effekt på lukningen af skattehullet, til skatteministeren

Spm. 17

Spm. om usikkerhed omkring forståelsen af heloverdragelse og deloverdragelse blandt en del af høringssvarene, til skatteministeren

L 211 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love. (EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen, justering af reglerne for investeringsinstitutters beskatning af udbytte fra danske aktier, skattefritagelse af selvejende plejehjem og plejeboliger, forhøjelse af det skattefri bundfradrag for ydelser fra sociale fonde m.v., indberetning af udbytter af aktier m.v. registreret i en dansk værdipapircentral og kontoført af en udenlandsk kontofører og ændringer som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink m.v.).

Bilag

Bilag 8

Henvendelse af 4/5-21 fra FSR - danske revisorer om opfølgende spørgsmål til lovforslaget

Bilag 9

Oplæg fra DI anvendt under ekspertmøde den 6. maj 2021

Bilag 10

Oplæg fra Dansk Aktionærforening anvendt under ekspertmøde den 6. maj 2021

Bilag 11

Oplæg fra Finans Danmark anvendt under ekspertmøde den 6. maj 2021

Spørgsmål og svar

Spm. 18

Spm. om at stille ændringsforslag om deling af lovforslaget, så den del, der handler om justering af reglerne for investeringsinstitutters beskatning af udbytte fra danske aktier, udskilles til et selvstændigt lovforslag, til skatteministeren

Spm. 19

Spm. om kommentar til henvendelsen af 4/5-21 fra FSR - danske revisorer om opfølgende spørgsmål til lovforslaget, til skatteministeren

Spm. 20

Spm. om, hvilken betydning lovforslaget har for vilkårene for aktiesparekontoen og for investorer, der har en aktiesparekonto, til skatteministeren

Spm. 21

Spm. om at foretage provenuberegninger af de alternative løsningsmodeller til justering af investeringsinstitutters beskatning af udbytte fra danske aktier, der foreslås af høringsparterne, til skatteministeren

Spm. 22

Spm. om at oversende et notat, der beskriver investeringsmulighederne for private småinvestorer, der gerne vil investere i danske aktier, til skatteministeren

Spm. 23

Spm. om, i hvilket omfang det med lovforslaget vil være muligt for personer i nulskattelande i stedet for de nuværende 27 pct. beskatning fremover via en investeringsforening nu at få denne beskatning til at falde til 15 pct., til skatteministeren

Spm. 24

Spm. om, hvilke mulige løsninger der kan sikre, at personer i nulskattelande ikke fremover med lovforslaget får øgede muligheden for at betale mindre end 27 pct. i udbytteskat, til skatteministeren

Spm. 25

Spm. om kommentar til DI's oplæg fra ekspertmøde den 6. maj 2021, til skatteministeren

Spm. 26

Spm. om kommentar til Dansk Aktionærforening's oplæg fra ekspertmøde den 6. maj 2021, til skatteministeren

Spm. 27

Spm. om kommentar til Finans Danmark's oplæg fra ekspertmøde den 6. maj 2021, til skatteministeren

L 89 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven. (Implementering af skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler).

Bilag

Bilag 14

Henvendelse af 4/5-21 fra EY Godkendt Revisionspartnerselskab om spørgsmål vedrørende udkast til ændringsforslag

Spørgsmål og svar

Spm. 23

Spm. om kommentar til henvendelsen af 4/5-21 fra EY Godkendt Revisionspartnerselskab om spørgsmål vedrørende udkast til ændringsforslag, til skatteministeren

Almindelig del

Bilag

Bilag 234

Plancher til teknisk gennemgang om skatteforhold for iværksætteri i Skatteudvalget den 6. maj 2021

Bilag 235

Præsentationer fra ekspertmøde om ny udbyttemodel i Skatteudvalget den 5. maj 2021 fra Aalborg Universitet og VP Securities A/S

Spørgsmål og svar

Spm. 431

Vil ministeren oversende en graf, der måned for måned og år for år viser, hvilket beløb (mio. kr.) der blev svindlet udbytteskat for?  Svar  

Spm. 437

Anerkender ministeren, at EU-lande under EU’s tonnageskatteregler eksplicit kan vedtage, at krydstogtsskibe skal beskattes efter den lempeligere tonnageskat?  Svar  

Spm. 438

Vil ministeren arbejde for at sikre skattemæssig ligestilling af krydstogtredere i EU, herunder ved at lade danske oceangående krydstogtsskibe påberåbe sig tonnageskat med henblik på at forbedre dansk skibsfarts internationale konkurrencedygtighed?  Svar  

Spm. 444

Flere influencers er i tvivl om, hvordan de nye skærpede regler vedrørende modtagelse af produkter skal forstås. Det fremgår af Skattestyrelsens hjemmeside, at man skal opgive produkter, som man har modtaget mod en ydelse (f.eks. reklame), til markedsværdi, men det fremgår ikke, hvad man skal gøre, hvis produktets markedsværdi ikke er fastlagt. Et eksempel er bogbloggere, der lever af at anmelde bøger. De modtager såkaldte anmeldereksemplarer, så de har mulighed for at læse og anmelde bøger, før de kommer på markedet. Anmeldereksemplarerne eksisterer uden om det almindelige bogmarked. Bøgerne er markeret som anmeldereksemplarer, forfatteren tjener ikke på dem, og de tæller ikke med i salgstal. Vil ministeren redegøre for, hvordan man generelt og i det konkrete eksempel skal forholde sig, hvis et produkts markedsværdi endnu ikke er fastlagt, herunder om værdien er 0 kr., og om det i så fald skal indberettes til Skattestyrelsen?  Svar  

Spm. 446

I forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 214 bedes ministeren oplyse, hvad der ligger i, at der skal være ”realitet” i leasingaftalen og redegøre for, hvilke forhold der skal være opfyldt for, at der er ”realitet” i en leasingaftale, herunder om aftalen f.eks. skal være mellem to uafhængige parter, eller om det kan være en leasingaftale mellem to selskaber, hvor det ene selskab ejer 100 pct. af det andet selskab eller er koncernforbundne.  Svar  

Spm. 483

Ministeren bedes oversende en udskrift af den dom, hvor retten i London den 27. april 2021 har afvist Skattestyrelsens søgsmål i England i udbyttesagen.  Svar  

Spm. 484

Ministeren bedes redegøre for, hvordan det kan sikres, at ordlyden i Ligningslovens § 7, nr. 22, om mulighed for opnåelse af skattefritagelse for legattildelinger, og hvis formål er at ”støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde” af myndighederne skal tolkes, således at begrebet ”socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde” ligeledes omfatter støtte til ubemidlede personers udgifter til dyrlægebehandling af deres kæledyr, som ofte er af helt afgørende betydning for sådanne legatmodtageres sociale liv. Hvis det lægges til grund, at myndighederne pt. alene tolker begrebet ”sygdomsbekæmpende arbejde”, således at begrebet alene omfatter sygdomsbekæmpende arbejde for mennesker, bedes oplyst ministerens stillingtagen til, om begrebet fremover bør udvides til ligeledes at omfatte sygdomsbekæmpende arbejde for kæledyr.  Svar  

Spm. 485

Med henvisning til artiklen ”SF angriber Danske Banks nye direktør: “Det er så åbenlyst misbrug”” bragt i Netavisen Pio den 28. april 2021 bedes ministeren oplyse, hvor mange af de personer, der benytter forskerordningen, der er beskæftiget som forskere, herunder hvor mange der har forskning som deres primære beskæftigelse.  Svar  

Spm. 486

Vil ministeren oversende en liste over, hvilke tredjeparter (digitale platforme eller bureauer), der formidler kortidsudlejning af helårsboliger, biler, både og campingvogne, der har tilmeldt sig API’en til at indberette udlejeres fulde lejeindtægter til Skatteforvaltningen, så udlejerne kan benytte det høje bundfradrag ved korttidsudledning af helårsboliger og det nye bundfradrag for biler, både og campingvogne? Vil ministeren derudover oplyse, hvordan de tilmeldte virksomheder indberetter til Skatteforvaltningen, så længe API’en ikke er fuldt implementeret?  Svar  

Spm. 487

Vil ministeren oversende en liste over, hvilke tredjeparter (digitale platforme eller bureauer), der opererer i Danmark, men som ikke har tilmeldt sig API’en?  Svar  

Spm. 488

Vil ministeren redegøre for, hvilke muligheder implementeringen af EU-direktiv DAC7 giver i forhold til at modtage korrekte oplysninger om indtægter fra deleøkonomiske aktiviteter fra tredjeparter, og hvornår ministeren i givet fald forventer en provenumæssig effekt?  Svar  

Spm. 489

Af artikelserien ”Svindelmaskinen” fra Jyllands-Posten og Information fremgår det i artiklen ”Politiet advarer i lækket rapport om hvidvask via nye netbanker” bragt i Information den 23. marts 2021, at netbanker giver udfordringer i forhold til kontrol af moms- og skattesvindel og hvidvask. Ministeren har igangsat et analyse- og kontrolprojekt om nye digitale betalingsformer, jf. svar på SAU alm. del – spørgsmål 164 (folketingsåret 2019-20). Det fremgår af svaret, at ministeren vil overveje at inddrage internationale betallingsservices, når der foreligger erfaringer fra projektet. Vil ministeren inddrage internationale betalingstjenester i projektet, nu hvor der foreligger yderligere dokumentation for, at der er et problem med disse betalingstjenester/netbanker?  Svar  

Spm. 490

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 268 (folketingsåret 2019-20) oplyse, om ministeren vil indhente oplysninger fra andre landes kompetente skattemyndigheder om danske kunder i netbanker, nu hvor der er nye oplysninger om netbanker, jf. artiklen ”Politiet advarer i lækket rapport om hvidvask via nye netbanker” bragt i Information den 23. marts 2021?  Svar  

Spm. 492

Af artikelserien ”Svindelmaskinen” fra Jyllands-Posten og Information fremgår det, at Finanstilsynet godkender og fører tilsyn med hawala-agenter i Danmark, jf. artiklen ” Derfor er hawala-netværk en hovedpine for verdens hvidvaskbekæmpere” bragt i Jyllands-Posten den 16. marts 2021. Vil ministeren oplyse, hvordan Finanstilsynet fører tilsyn med, at hawala-agenterne overholder hvidvasklovgivningen, og hvad det kræver at blive godkendt som hawala-agent i Danmark?  Svar  

Spm. 493

Vil ministeren redegøre for, om der i lyset af Greed-sagen og svindelmaskine-sagen indgår overvejelser om at udfase 1.000 kr. sedlen, 500 kr. sedlen og 100 euro sedlen, da kontanter åbenlyst gør det nemmere at svindle med moms og skat m.v.?  Svar  

Spm. 494

Af artikelserien ”Svindelmaskinen” fra Jyllands-Posten og Information fremgår det, at en virksomhed har ligget stille i en årrække, og inden for en kort periode flyder der 100 mio. kr. gennem virksomhedens konti, jf. artiklen ” Derfor er hawala-netværk en hovedpine for verdens hvidvaskbekæmpere” bragt i Jyllands-Posten den 16. marts 2021. Vil ministeren redegøre for, hvilke forpligtelser bankerne har ift. at opsætte kontrolmekanismer, der kan opfange så store uregelmæssige transaktioner, og om der er eksempler på, at banker af egen drift sætter kontrolmekanismer op, der går videre end, hvad banken er forpligtet til?  Svar  

Spm. 495

Af artikelserien ”Svindelmaskinen” fra Jyllands-Posten og Information fremgår det i artiklen ”Politiet advarer i lækket rapport om hvidvask via nye netbanker” bragt i Information den 23. marts 2021, at netbanker giver udfordringer i forhold til kontrol af moms, skat og hvidvask. Vil ministeren – evt. fortroligt – redegøre for, hvordan ministeren agter at følge op på denne rapport og iværksætte tiltag ift. netbanker?  Svar  

Spm. 497

Vil ministeren kommentere på høringssvarene, jf. SAU alm. del – bilag 232 fra høringen af beretning af alm. art nr. 5 om nedsættelse af en parlamentarisk arbejdsgruppe, der skal undersøge mulighederne for at forbedre skattevilkårene for iværksættere afgivet den 4. marts 2021?  Svar  

Spm. 498

Vil ministeren oplyse, om en person, der driver selvstændig opfindervirksomhed i virksomhedsskatteordningen, kan anvende skattekreditordningen i LL § 8 X vedrørende underskud, der stammer fra udgifter til frembringelse af nye opfindelser, når udgifterne vil kunne fradrages som driftsudgifter efter SL § 6, stk. 1, litra a, jf. den Juridiske Vejledning pkt. C.C.2.2.2.19, hvoraf det fremgår: "Herudover kan erhvervsdrivende opfindere, allerede mens de arbejder med opfindelsen, løbende trække de udgifter, der er forbundet med at fremstille opfindelser, fra som driftsudgifter efter SL § 6, stk. 1, litra a. Det gælder, selv om opfindelsen ikke er udnyttet erhvervsmæssigt på det pågældende tidspunkt og dermed ikke har genereret indkomst. Som eksempel på sådanne udgifter kan nævnes udgifter til patentering mv. Se SKDM 1980.16."  Svar  

Spm. 499

Vil ministeren oplyse antallet af sager, hvor Skattestyrelsen inden for de seneste 5 år ikke har godkendt fradrag for udgifter til forskning og udvikling efter ligningslovens §§ 8 B og 8 X, fordi der var tale om: 1.Virksomheder, der har det som erhverv at forske, og hvor virksomhedens udgifter til FoU derfor generelt anses for almindelige driftsomkostninger jf. svaret på SAU alm. del – spørgsmål 266.2.Igangværende opfindervirksomheder, hvor virksomhedens udgifter til frembringelse af opfindelser kan fradrages som driftsudgifter efter SL § 6, stk. 1, litra a, jf. Den Juridiske Vejledning C.C.2.2.2.19 og ministersvar i SKDM 1980.16?  Svar  

Spm. 500

Vil ministeren oplyse, hvorvidt Skattestyrelsen i sin ligningspraksis hidtil har skelnet mellem forskningsvirksomheder og igangværende opfindervirksomheder, og om ministerens svar til spørgsmål stillet på lovforslag nr. L 178, hvorefter ligningslovens § 8 B og dermed også ligningslovens § 8 X ikke kan anvendes for forskningsudgifter, der skal fradrages som almindelige driftsomkostninger, kommer til at ændre på Skattestyrelsens praksis for de udgifter til frembringelse af nye opfindelser m.v., som ovenstående forskningsvirksomheder og igangværende opfindervirksomheder kan fradrage efter ligningslovens § 8 B? Baggrunden for spørgsmålet er den politiske aftale, der ligger til grund for lovforslag nr. L 30 og L 178, hvor der er afsat samlet 3 mia. kr. for 2020-2022 til FoU-fradraget på 130 pct. baseret på virksomhedernes samlede forsknings- og udviklingsarbejde ifølge Danmarks Statistik.  Svar  

Spm. 501

Ministeren bedes oplyse anvendelsesgraden af aktiesparekontoen fordelt på henholdsvis indkomstdeciler og formuedeciler.  Svar  

Spm. 508

Vil ministeren på grundlag af den oversigt over skattestigninger, der fremgår af ”Fakta: Her er Socialdemokratiets mange skattestigninger” på Venstres hjemmeside (http://www.venstre.dk/politik/fakta-her-er-socialdemokratiets-mange-skattestigninger), oversende en oversigt over kredsen af partier, som hver af de identificeredes skattestigninger er aftalt med og oplyse, hvilke partier der har stemt for de skattestigninger, som er vedtaget af Folketinget?  Svar  

Spm. 509

Vil ministeren redegøre for, hvilke muligheder iværksættere har for fradrag for køb af revisionsydelser under de forskellige ordninger?  Svar  

Spm. 510

Ministeren bedes kommenterer præsentationerne fra ekspertmøde om ny udbyttemodel i Skatteudvalget den 5. maj 2021 fra Aalborg Universitet og VP Securities A/S, jf. SAU alm. del - bilag 235.  Svar  

§ 20-spørgsmål

Spm. S 1452

Om regeringen støtter Biden-administrationens udmelding om en global bund under selskabsskatten på 21 pct.  Svar  

Spm. S 1453

Om søjle 2 i OECD’s BEPS 2.0 initiativ.  Svar  

Spm. S 1454

Om forhandlingerne om en effektiv global minimumsskat for selskaber under søjle 2 i OECD’s BEPS 2.0 initiativ.  Svar  

Spm. S 1455

Om forhandlingerne om en effektiv global minimumsskat for selskaber under søjle 2 i OECD’s BEPS 2.0 initiativ.  Svar  

Spm. S 1456

Om forhandlingerne om global mindstesats for selskabsskatten under søjle 2 i OECD’s BEPS 2.0 initiativ.  Svar  

Spm. S 1457

Om regeringens holdning til Biden-administrationens kompromisforslag under søjle 1 i forhandlingerne om OECD’s BEPS 2.0 initiativ.  Svar  

Spm. S 1458

Om om regeringen planlægger at indføre en national techskat (’digital service tax’).  Svar  

Spm. S 1459

Om at sikre, at de danske positioner i forhandlingerne under OECD’s BEPS 2.0 initiativ.  Svar  

Samrådsspørgsmål

Spm. Y

Samrådsspm. om forskerordningen fungerer efter hensigten, når 50 ud af de 800 danskere, som er på ordningen og dermed kun betaler 32,84 pct. i skat, tjener mere end 7 mio. kr. om året, og når bankdirektører og fodboldspillere kan benytte ordningen, til skatteministeren

Spm. Z

Samrådsspm. om det er hensigtsmæssigt at blande meget forskellige jobfunktioner, herunder flere som intet har med forskning at gøre, under forskerordningen, til skatteministeren

Spm. Æ

Samrådsspm. om, hvilke initiativer ministeren vil iværksætte for at stramme forskerordningen, til skatteministeren

Spm. Ø

Samrådsspm. om, hvilke overvejelser ministeren efterfølgende har gjort sig om en ny udbyttemodel, i forlængelse af ekspertmøde om en ny udbyttemodel og samrådet om en ny udbyttemodel, til skatteministeren

Husk også vores website dedikeret til Folketingsbilag.


Indholdsfortegnelse