SkatteMails

Har dine medarbejdere fri bil? Så anbefaler vi, at medarbejderne underskriver en erklæring om, at de kan bliveerstatningsansvarlige i det tilfælde, at bilen skulle blive konfiskeret efter de nye regler om vanvidskørsel.

Dansk Revision

Covid-19: Frister, A-skat, AM-bridrag og A-skattelån - januar og juni

Folketinget har vedtaget at udskyde fristen for juni-betalingen af A-skat og AM-bidrag og tilbagebetalingsfristen for A-skattelån for januar-betalingerne. Samtidigt har den amerikanske regering fremlagt et forslag om en global selskabsskat på minimum 21 procent og særlig beskatning for globale virksomheder.

Deloitte

Beneficial owner

Østre Landsret har den 3. maj 2021 afsagt dom i de to første af de verserende beneficial owner-sager

Deloitte

Banebrydende afgørelse vedr. forsøgs- og forskningsudgifter

Landsskatteretten har i en afgørelse af 5. maj 2021 afgjort, at udgifter til udvikling af software i meget vid udstrækning er omfattet af definitionen af forsøgs- og forskningsudgifter i ligningslovens § 8B og dermed også berettiger til udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8X

EY

Nyt lovforslag om CFC-beskatning fremsat

Skatteministeren har den 11. november 2020 fremsat lovforslag L89 om CFC-beskatning – stadig uden ”substanstest”.

Folketingets Ombudsmand

Delvis dobbeltbeskatning af pilot for arbejde udført i Spanien

Piloten klagede til ombudsmanden over, at han blev dobbeltbeskattet af en del af sin indtægt fra Spanien, og at han ikke fik fradrag for indbetalte obligatoriske sociale bidrag til Schweiz og Spanien.

Kammeradvokaten

Domme i ”beneficial owner”-sagerne

Østre Landsret har den 3. maj 2021 afsagt domme i to ”beneficial owner”-sager om udbytteskatter.

Kammeradvokaten

Principiel dom i sag om salg af underskudsselskab

Vestre Landsret har som førsteinstans afsagt dom i en skattesag om fortolkningen af ligningslovens § 15, stk. 7, 3. pkt. (nu selskabsskattelovens § 12 D, stk. 2), der udgør en værnsregel imod salg af ”tomme” underskudsselskaber.

Kammeradvokaten

Højesteretskendelse om +/- 15 %’s-reglen i et dødsbo

Skattestyrelsens anmodning om sagkyndig vurdering af en ejendom, der var arveudlagt efter 15 %’s-reglen i værdiansættelsescirkulæret, blev ikke taget til følge.

OECD

Labour market disruption & COVID-19 support measures contribute to widespread falls in taxes on wages in 2020

The COVID-19 crisis has resulted in the largest decrease in taxes on wages since the global financial crisis of 2008-09, according to a new OECD report.

OECD

Labour market disruption & COVID-19 support measures contribute to widespread falls in taxes on wages in 2020

The COVID-19 crisis has resulted in the largest decrease in taxes on wages since the global financial crisis of 2008-09, according to a new OECD report.

Plesner

Østre Landsret giver NetApp medhold i "beneficial owner"-sagskomplekset

Østre Landsret har afsagt dom i de to første pilotsager i det såkaldte "beneficial owner"-sagskompleks - med hver sit udfald. I NetApp-sagen fastslår landsretten, at det var med rette, at NetApp ikke indeholdt udbyttekildeskat, og selskabet har dermed vundet sagen. Plesner har ført pilotsagen for NetApp både i landsretten og for Landsskatteretten, som også gav selskabet medhold.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Fond - efterbeskatning - ubenyttede hensættelser - overgang til lagerprincip for porteføljeaktier

SKM2021.257.SR

Spørger havde en ubenyttet hensættelse fra 2015, som efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, 11. pkt., indebar et brud på adgangen til at anvende realisationsprincippet på porteføljeaktier.

I den forbindelse ønskede spørger bekræftet, at overgangen til lagerprincippet for porteføljeaktier havde virkning for indkomståret 2020. Skatterådet bekræftede, at der med det pågældende indkomstår i bestemmelsen henvistes til det indkomstår, hvori efterbeskatningen blev udløst, således at overgangen i det konkrete tilfælde indtrådte fra og med indkomståret 2020.

Bindende svar: Successionsoverdragelse - pengetankreglen - udlejningsejendomme - kontorhotel - passiv kapitalanbringelse

SKM2021.250.SR

Sagen omhandlede, om en udlejningsejendom, der fungerede som et kontorhotel, var et pengetankaktiv (passiv kapitalanbringelse) eller et erhvervsaktiv i forhold til aktieavancebeskatningslovens § 34.

Kontorhotellet fungerede ved, at der indgik visse ydelser i lejebetalingen, herunder eksempelvis kantinefaciliteter, IT-assistance og andet. Endvidere indgik der i lejemålet et standardmøblement, som mod betaling kunne blive suppleret med yderligere møblement.

Kontorhotellets indtægter omfattede derfor dels indtægter fra leje af de rå lokaler uden servicering og standardmøblement og dels indtægter fra udlejning af kontormøbler, salg af kantinedrift og IT-assistance og alle de øvrige serviceydelser, der var inkluderet i lejebetalingen.

Det var oplyst, at udlejning af de rå lokaler uden servicering og standardmøblement udgjorde mere end halvdelen af indtægterne ved driften af nærværende kontorhotel. På baggrund heraf fandt Skatterådet, at ejendommene i nærværende sag primært havde karakter af at være udlejningsejendomme, idet indtægterne hovedsageligt stammede fra udlejningsaktiviteten. Endvidere fandt Skatterådet, at alle udlejningsejendomme med ganske få konkrete undtagelser skal betragtes som passiv kapitalanbringelse i forhold til pengetankreglen, samt at kontorhoteldrift ikke var omfattet af disse få konkrete undtagelser.

Bindende svar: Håndværkerfradrag - installation af varmepumpe finansieret via leasingkontrakt - periodisering

SKM2021.246.SR

Spørger solgte og installerede varepumper, som blev finansieret via en leasingkontrakt, der løb over 8 eller 12 år. Skatterådet tiltrådte Spørgers opfattelse af, at Spørgers kunder var berettiget til håndværkerfradrag efter ligningslovens § 8 V for udgifter til arbejdsløn til installation af varmepumpe, når finansiering skete via en leasingkontrakt, og alle øvrige krav til håndværkerfradrag i ligningslovens § 8 V og BEK nr. 419 af 02/05/2018 ellers var opfyldt. Kunderne ville dog alene kunne få fradrag for den udgift til arbejdsløn, der faktisk var betalt i indkomståret. Hvis betalingen skete inden for to måneder efter udløbet af det indkomstår, hvor arbejdet var udført, henføres fradraget for en sådan betaling til det indkomstår, hvor arbejdet blev udført, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 4.

Afgørelse: Afslag på aktindsigt - Korrespondance mellem Danmark og Storbritannien vedrørende en Mutual Agreement Procedure

SKM2021.254.SANST

Retten til aktindsigt i korrespondance mellem Danmark og Storbritannien vedrørende en Mutual Agreement Procedure anses for at være begrænset iht. forvaltningslovens § 15 a, stk. 1, og artikel 25, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten på grund af en folkeretlig forpligtigelse om begrænsning af aktindsigt.

Afgørelse: Aktindsigt i korrespondance med udenlandsk myndighed ikke imødekommet

SKM2021.253.LSR

Retten til aktindsigt i korrespondance mellem Danmark og Luxembourg vedrørende en Mutual Agreement Procedure anses for at være begrænset iht. forvaltningslovens § 15 a, stk. 1, og artikel 26, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten på grund af en folkeretlig forpligtelse om begrænsning af aktindsigt.

Afgørelse: Fast driftssted, begrænset skattepligt

SKM2021.252.LSR

Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets bindende svar, hvorefter et udenlandsk selskab ville blive anset for at etablere fast driftssted i Danmark. Landsskatteretten lagde vægt på, at arbejdsopgaver for en medarbejder her i landet efter beskrivelsen ikke kunne anses for udelukkende at være alene af forberedende eller hjælpende karakter, men måtte anses for at udgøre en væsentlig og betydningsfuld del af selskabets virksomhed i sin helhed.

Afgørelse: Afslag på aktindsigt med henvisning til tavshedspligten

SKM2021.248.LSR

Sagen drejede sig om aktindsigt i to specifikke sager og andre sager, der er løst ved en konkret vurdering af kørebog mv., kreditnotaer eller nye fakturaer. Indledningsvist fandt Landsskatteretten, at den påklagede afgørelse ikke var ugyldig som følge af inhabilitet hos den medarbejder i Skattestyrelsen, der traf afgørelsen. Medarbejderen blev således ikke anset for inhabil, selvom medarbejderen tidligere havde truffet afgørelse om den samme anmodning om aktindsigt. For så vidt angår de to specifikke sager fandt Landsskatteretten, at sagerne hovedsageligt indeholdt økonomiske og erhvervsmæssige oplysninger om fysiske og juridiske personer, som var omfattet af tavshedspligten i offentlighedslovens § 35, jf. skatteforvaltningslovens § 17, og som der derfor ikke kunne gives aktindsigt i. Dette ændredes ikke af, at klagerens repræsentant var kommet i besiddelse af nogle dokumenter i de to sager. Med hensyn til anmodningen om aktindsigt i andre sager fandt Landsskatteretten, at Skattestyrelsen ikke havde begrundet afslaget med, at der ikke eksisterede sådanne sager. Da det ikke var oplyst, hvilke bestræbelser Skattestyrelsen havde gjort for at identificere eventuelle sager omfattet af anmodningen, eller hvor lang tid der var brugt på dette, var det på det foreliggende grundlag ikke muligt for Landsskatteretten at efterprøve afgørelsen på dette punkt. Landsskatteretten hjemviste derfor denne del af Skattestyrelsens afgørelse til fornyet behandling.

Afgørelse: Skattefri befordringsgodtgørelse - Bestyrelsesmedlem

SKM2021.247.LSR

Sagen drejede sig bl.a. om, hvorvidt klageren var berettiget til fradrag for befordring i relation til bestyrelsesarbejde. Klageren var bestyrelsesmedlem i nogle selskaber, og klageren modtog bestyrelsesvederlag herfor, der blev indberettet som A-indkomst. Klageren modtog ikke godtgørelse for udgifter til befordring i forbindelse med bestyrelsesarbejdet. Landsskatteretten udtalte, at det følger af ligningslovens § 9 B, stk. 5, at reglerne i ligningslovens § 9 B, stk. 1-4, finder anvendelse på befordringsgodtgørelser, der udbetales til medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende. Det følger endvidere af ligningslovens § 9 B, stk. 4, 2. pkt., at der kan foretages fradrag for befordring efter § 9 C, såfremt arbejdsgiveren ikke udbetaler hel eller delvis skattefri godtgørelse. På dette grundlag fandt Landsskatteretten, at klageren var henvist til at foretage fradrag for befordringen som et ligningsmæssigt fradrag efter ligningslovens § 9 C, idet det følger direkte af ordlyden af ligningslovens § 9 B, at bestemmelsen i ligningslovens § 9 B, stk. 4, 2. pkt., også gælder bestyrelsesmedlemmer, jf. herved bestemmelsens stk. 5. Det forhold, at der var tale om honorar, som var gjort til A-indkomst efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 43, ændrede ikke herved. Der fandtes ikke at være lovhjemmel til at foretage fradraget i den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3.

Afgørelse: Uddelinger fra fond - Mindreårigt barn - ej selvangivet honorar - forældrene handlet groft uagtsomt - ansættelse ikke foretaget rettidigt

SKM2021.243.LSR

Et mindreårigt barn havde modtaget større honorarbeløb fra en familiefond. Familiefonden havde indberettet honoraret til skatteforvaltningen. Honoraret fremgik således af de kontroloplysninger, som skatteforvaltningen havde på barnet. Barnet var på grund af sin alder ikke registreret i skatteforvaltningens system som skattepligtig.

Barnets forældre havde ikke selvangivet honoraret for barnet. Skatteforvaltningen havde efter udløbet af ligningsfristen beskattet barnet af honoraret. Skatteforvaltningen havde henvist til, at barnets forældre ansås at have handlet groft uagtsomt på barnets vegne, hvorfor der var grundlag for ekstraordinær skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Skatteforvaltningen havde i øvrigt fundet, at kundskabstidspunktet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, var overholdt, hvorfor ansættelsen var sket rettidig.

Landsskatteretten fandt, at forældrene havde handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive indkomsten, herunder ikke reagerede på, at barnet ikke modtog en årsopgørelse med opkrævning af skat, hvorved også hensås til, at forældrene var bekendt med, at der ikke var betalt skat af honoraret.

Landsskatteretten fandt dog, at ansættelsen ikke var foretaget rettidigt, idet skatteforvaltningen ikke havde foretaget ansættelsen inden 6 måneder efter kundskabstidspunktet. Der blev herved lagt vægt på, at honoraret var indberettet af familiefonden for flere år siden, og at der ikke siden var tilgået nye oplysninger om honoraret. Det forhold, at barnet ikke havde været registreret i skatteforvaltningens system som skattepligtig, kunne ikke ændre herved.

Afgørelse: Fastsættelse af indgangsværdi ved salg af ejendom

SKM2021.242.LSR

Klager havde erhvervet en ejendom før 19. maj 1993. I Den Offentlige Informationsserver, www.ois.dk (herefter "OIS.dk"), var fejlagtigt anført, at den offentlige ejendomsvurdering for Adresse Y1 pr. 1. januar 1993 var på 350.000 kr., heraf grundværdi 36.200 kr. Ejendommen var derimod vurderet med benyttelseskode 14 og en offentlig ejendomsværdi på 0 kr. Landsskatteretten fandt ikke, at klager kunne anvende den fejlagtige værdi i OIS.dk ved opgørelse af avancen ved et kommende salg. Landsskatteretten henviste til, at klageren som ejer af ejendommen måtte anses for at have modtaget vurderingsmeddelelsen for vurderingsåret 1993 og dermed have været bekendt med den korrekte offentlige ejendomsvurdering. Landsskatteretten stadfæstede derfor et bindende svar fra Skattestyrelsen, hvor Skattestyrelsen havde svaret nej til, at vurderingen 1993 + 10 pct., dvs. i alt 385.000 kr., kunne anvendes som indgangsværdi ved salg af Adresse Y1.

Afgørelse: Handel med kryptovaluta - Fortjeneste

SKM2021.240.LSR

Sagen drejede sig om, hvorvidt klagerens fortjeneste ved handel med kryptovaluta var skattepligtig. Landsskatteretten fandt, at klageren ved købet af bitcoins i 2012 ikke havde spekulationshensigt. Der blev herved henset til, at der kun blev købt bitcoins for 149,50 kr., at klagerens forklaring om, at købet skete blandt andet med henblik på betaling af kontingent i en forening, var bestyrket ved, at klageren ifølge det oplyste i 2013 brugte 1 bitcoin til betaling af kontingent til foreningen, og at klageren derfor først foretog et salg af de i 2012 erhvervede bitcoins i 2017, dvs. ca. 5 år efter erhvervelsen. Klageren var derfor ikke skattepligtig af fortjenesten ved salget af bitcoins i 2017 og 2018.

Afgørelse: Klage over grundværdien pr. 1. oktober 2014 - Nedsættelse

SKM2021.239.LSR

Et selskab havde klaget over ansættelsen af grundværdien pr. 1. oktober 2014. Grunden var udlagt til blandet bolig og erhverv. Landsskatteretten fandt, at der ved vurderingen af grundens værdi i handel og vandel i henhold til vurderingslovens § 6 ikke skal henses til eventuel moms ved levering af fast ejendom. Ved inddragelsen af nogle sammenlignelige salg skete der herefter ikke regulering for moms, idet Landsskatteretten for så vidt angår et af de sammenlignelige salg anførte, at det ikke var muligt at verificere - som anført af selskabet - at den til tinglysningssystemet indberettede handelspris for ejendommen inkluderede moms.

Afgørelse: Klage over grundværdien pr. 1. oktober 2013

SKM2021.238.LSR

Et selskab havde klaget over ansættelsen af grundværdien pr. 1. oktober 2013. Grunden var udlagt til erhverv. Landsskatteretten fandt, at der ved vurderingen af grundens værdi i handel og vandel i henhold til vurderingslovens § 6 ikke skal henses til eventuel moms ved levering af fast ejendom. Ved inddragelsen af nogle sammenlignelige salg henså Landsskatteretten derfor til salgsprisen eksklusive moms.

Afgørelse: Klage over grundværdi pr. 1. oktober 2013

SKM2021.236.LSR

Et selskab havde klaget over ansættelsen af grundværdien pr. 1. oktober 2013. Grunden var udlagt til erhverv. Landsskatteretten fandt, at der ved vurderingen af grundens værdi i handel og vandel i henhold til vurderingslovens § 6 ikke skal henses til eventuel moms ved levering af fast ejendom. Ved skønnet over grundværdien tog Landsskatteretten derfor udgangspunkt i handelsprisen eksklusive moms ved selskabets egen erhvervelse af grunden.

Afgørelse: Klage over årsomvurderingen pr. 1. oktober 2018 - Grundværdi

SKM2021.234.LSR

Et selskab havde klaget over ansættelsen af grundværdien pr. 1. oktober 2018. Grunden var udlagt til boligbebyggelse. Landsskatteretten fandt, at der ved vurderingen af grundens værdi i handel og vandel i henhold til vurderingslovens § 6 ikke skal henses til eventuel moms ved levering af fast ejendom. Ved inddragelsen af nogle sammenlignelige salg skete der herefter ikke regulering for moms, idet Landsskatteretten ved sagens afgørelse lagde til grund, at de registrerede ejendomshandler i henhold til Vurderingsstyrelsens statistik om ejendomssalg er indberettet eksklusive moms.

Dom: Skønsmæssig forhøjelse af skattepligtig indkomst - mangelfuld transfer pricing- dokumentation - ikke grundlag for at tilsidesætte skøn - koncernforbundne selskaber

SKM2021.251.HR

Sagen angik i første række spørgsmålet om, hvorvidt skattemyndighederne havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af et dansk produktionsselskabs skattepligtige indkomst på grund af mangelfuld transfer pricing-dokumentation vedrørende samhandlen med koncernens salgsselskaber.

Hvis en sådan skønsmæssig forhøjelse var berettiget, var spørgsmålet dernæst, om selskabet havde løftet bevisbyrden for, at skattemyndighedernes skøn var fastsat for højt eller på et så usikkert grundlag, at skønnet måtte tilsidesættes.

Højesteret udtalte, at transfer pricing-dokumentationen var mangelfuld i så væsentligt omfang, at den ikke gav skattemyndighederne et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om armslængdeprincippet var overholdt. Den mangelfulde dokumentation måtte således sidestilles med manglende dokumentation. Skattemyndighederne havde derfor været berettiget til at foretage et skøn.

Højesteret henviste blandt andet til, at der var tale om en transfer pricing-dokumentation, som ikke levede op til kravet om, at det danske selskab skulle oplyse, hvorledes priser mellem det danske produktionsselskab og salgsselskaberne rent faktisk var fastsat, og som heller ikke indeholdt en sammenlignelighedsanalyse, således som det kræves efter den dagældende § 3 B, stk. 5, i skattekontrolloven og § 6 i transfer pricing-bekendtgørelsen.

Højesteret udtale herefter, at skattemyndighedernes anvendelse af TNMM med salgsselskaberne som den testede part ikke ville bygge på tilstrækkeligt pålidelige oplysninger, og at skattemyndighederne derfor kunne anvende TNMM med det danske produktionsselskab som den testede part.

Sammenfattende fandt Højesteret, at det danske selskab ikke havde godtgjort, at skattemyndighedernes skøn hvilte på et forkert eller mangelfuldt grundlag, eller at skønnet førte til et åbenbart urimeligt resultat. Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af det danske selskabs skattepligtige indkomst i skatteårene 2005-2009.

Højesteret henviste blandt andet til, at den omstændighed, at nogle af skattemyndighedernes sammenligningsselskaber er fra lande med lavere lønniveau end i Danmark, ikke kan føre til, at databaseanalysen ikke har kunnet danne grundlag for den skønsmæssige skatteansættelse, og at der heller ikke var fremkommet oplysninger, der tilstrækkeligt havde godtgjort, at der i perioden 2005-2009 har foreligget sådanne atypiske og ekstraordinære omkostninger hos det danske selskab, jf. OECD's retningslinjer fra 2010, pkt. 2.80, at disse skal udgå af beregningen af selskabets nettoavance efter TNMM.

Skatteministeriet blev derfor frifundet. Sagen var henvist til behandling i landsretten i første instans som principiel.

Dom: Parcelhusreglen - skilsmisse

SKM2021.244.BR

Sagen angik, om det var godtgjort, at betingelserne for skattefrihed i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, var opfyldt.

Retten fandt, at sagsøgerens flytning til ejerlejligheden alene var af midlertidig karakter, og at ejerlejligheden derfor ikke har tjent til bolig i ejendomsavancebeskatningslovens forstand. Der blev blandt andet lagt vægt på, at sagsøgeren i hele den omhandlede periode havde været tilmeldt folkeregisteret på sin hidtidige ejendom, og at sagsøgeren - uanset at han i forbindelse med en skilsmisseaftale ikke skulle opholde sig på ejendommen - havde besvaret rådigheden over denne ejendom. Retten tillagde det endvidere betydning, at den hidtidige ejendoms adresse blev brugt i forbindelse med indgåelse af aftale om wifi og en lejekontrakt i London, og at sagsøgeren ikke havde tegnet indboforsikring i lejligheden.

Retten anførte endvidere, at det ikke kunne føre til et andet resultat, at sagsøgeren i et vist omfang havde opholdt sig i ejerlejligheden.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 18/0001452
Aktieoptioner og medarbejderaktier
Sagen vedrører beskatning ved udnyttelse af medarbejderaktieoptioner og beskatning ved tildeling og salg af medarbejderaktier. SKAT har primært beskattet indtægten som personlig indkomst. Landsskatteretten ændrer afgørelsen og beskatter indtægten som aktieindkomst som påstået af klager - og med et mindre beløb end påstået af klager.
Afsagt: 16-04-2021

Journalnr: 14/0086491
Driftsomkostninger og udeholdte indtægter
Klagen vedrører forhøjelse af personlig indkomst med udeholdte indtægter og af overskud af virksomhed. Samlet stadfæster Landsskatteretten afgørelsen, dog med en ændret fordeling af forhøjelserne.
Afsagt: 16-04-2021

Journalnr: 20/0046841
Gaveafgift
Klagen vedrører yderligere gaveafgift ved modtagelse af ejendom som gave. Landsskatteretten nedsætter den yderligere afgift til nul.
Afsagt: 14-04-2021

Journalnr: 17/0701195
Overskud af virksomhed
Klagen vedrører forhøjelse af overskud af virksomhed, dels med yderligere omsætning dels med ikke godkendte fradrag grundet manglende dokumentation. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 12-04-2021

Journalnr: 16/1452806
Overskudsandel af I/S
Klagen vedrører beskatning af klagerens andel af yderligere overskud i I/S. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-04-2021

Journalnr: 20/0105691
Renteudgifter
Klagen vedrører nægtet fradrag for renteudgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-04-2021

Journalnr: 18/0022529
Skat af befordringsgodtgørelse
Klagen vedrører beskatning af befordringsgodtgørelse og nedsættelse af befordringsfradrag. Landsskatteretten stadfæster beskatning af godtgørelsen og hjemviser opgørelsen af befordringsfradrag.
Afsagt: 12-04-2021

Journalnr: 15/0919863
Skattepligt til Danmark
Klagen vedrører beskatning af indtægter fra aktiviteter hvor klager er anset for skattepligtig til Danmark. Landsskatteretten nedsætter indtægten til dansk beskatning til det selvangivne.
Afsagt: 13-04-2021

Journalnr: 20/0106042
Skattepligt til Danmark
Klagen vedrører fuld skattepligt, Danmark som domicilland, nægtet ægtefællefradrag og befordringsfradrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-04-2021

Journalnr: 16/1302019
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud af klagerens virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-04-2021

Journalnr: 18/0003787
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig fastsættelse af anden indkomst og nedsættelse af befordringsfradrag. Landsskatteretten nedsætter den skønsmæssige forhøjelse.
Afsagt: 14-04-2021

Journalnr: 17/0021942
Udgifter til underleverandører
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til underleverandører. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-04-2021

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 10-05-2021 - 08-06-2021

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 03-06-2021 indstilling i C-437/19 État du Grand-duché de Luxembourg (Informations sur un groupe de contribuables)
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - skattelovgivning - direktiv 2011/16/EU - administrativt samarbejde på beskatningsområdet - artikel 1, stk. 1 - artikel 5 - artikel 20 - anmodning om oplysninger fra skattemyndigheden i en anden medlemsstat - den bistandssøgte skattemyndigheds oplysningspåbud - forventet relevans af de ønskede oplysninger - anmodning om oplysninger om gruppe af personer - identificeret eller identificerbar person - minimumsoplysninger - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 47 - adgang til effektive retsmidler for en domstol - begrundelse af oplysningspåbud - kendskab til minimumsoplysningerne

Tidligere dokument: C-437/19 État luxembourgeois (Informations sur un groupe de contribuables) - Dom
Tidligere dokument: C-437/19 État du Grand-duché de Luxembourg (Informations sur un groupe de contribuables) - Indstilling

Indstillinger

C-545/19 Fri udveksling af tjenesteydelser Allianzgi-Fonds Aevn

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - direkte skattelovgivning og grundlæggende friheder - frie kapitalbevægelser - beskatning af udbytte, der modtages af kollektive institutter for investering - forskellig behandling af hjemmehørende og ikke-hjemmehørende institutter for kollektiv investering - forskelsbehandling som følge af anden beskatningsteknik - sammenlignelighed inden for rammerne af de frie kapitalbevægelser - begrundelse for forskellige beskatningsordninger - sikring af en minimumsbeskatning i hjemstaten - en anden beskatningstekniks proportionalitet

Generaladvokatens indstilling:

Art. 63 TEUF er ikke til hinder for national lovgivning, hvorefter der indeholdes kildeskat af udbytte udloddet af et hjemmehørende selskab, når dette udbytte udloddes til et ikke-hjemmehørende institut for kollektiv investering, der ikke pålægges selskabsskat i hjemstaten. Dette er også tilfældet, selv om der ikke opkræves selskabsskat af dette udbytte, når det udbetales til et hjemmehørende institut for kollektiv investering, men der anvendes en anden beskatningsteknik, som skal sikre, at indkomstbeskatningen heraf først finder sted, når udbyttet videreudloddes til investorerne, og at de samlede nettoaktiver i det hjemmehørende institut for kollektive investeringer indtil da beskattes kvartalsvis.