SkatteMails

I december 2020 indgik regeringen og flere af folketingets partier aftale om en grøn skattereform. Lovændringen indeholder en række gunstige fradragsmuligheder for danske virksomheder, og loven har på flere punkter allerede virkning for indkomståret 2020.

PwC

Ændringsforslag om indførelse af CFC-substanstest for visse typer indkomst

Skatteministeren fremsatte i går det længe ventede ændringsforslag til udkast til lovforslag L 89 2020/21 (ændring af CFC-reglerne), som oprindeligt blev...

PwC

Lovforslag om EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatning mv. er nu fremsat

Et nyt lovforslag, der bl.a. ændrer på den eksisterende skattefrihed for udbytter, renter og royalties for danske foreninger mv., blev fremsat i Folketinget den...

PwC

Lovforslaget om bl.a. ”superafskrivninger” på visse driftsmidler er nu vedtaget

Reglerne om, at der bl.a. kan gives fradrag/afskrivningsgrundlag for mere end de faktiske udgifter, er nu vedtaget af Folketinget. En del af reglerne har...

Redmark

Beskatning af fri bil

Grøn omstilling af vejtransporten – Der er politisk indgået aftale for at fremme den grønne omstilling. Aftalen indeholder planer for, hvorl ...

Revisorgruppen Danmark

Fri bil og skat

Ny opgørelsesmetode fra 1. juli 2021

TVC Advokatfirma

Er der styr på årsopgørelsen for 2017?

Den 1. maj 2021 udløber fristen for at ændre en årsopgørelse inden for den ordinære frist.

TVC Advokatfirma

Pengeoverførsler fra udlandet

Lånte beløb fra udlandet medfører fortsat skattesager, idet Skattestyrelsen ofte er for restriktiv i sin bevisvurdering.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Styresignal: Genoptagelsesstyresignal for antenneforeninger for modtaget provision fra TV-udbyder, da anset som medlemsleverance til foreningen

SKM2021.225.SKTST

Som følge af et forlig ved byretten fik Skattestyrelsen underkendt en afgørelse om beskatning af provision. Sagen drejer sig om fortolkning begrebet medlemsleverance efter selskabsskatteloven for en forening, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. En antenneforening modtog provision fra en TV-udbyder for at benytte antenneforeningens netværk. Provisionen var givet i forhold til omsætningen med foreningens medlemmer. Kammeradvokaten indgik på vegne af Skatteministeriet forlig med foreningen ved byretten, idet han bl.a. henviste til Østre Landsretsdommen gengivet i TfS 1985, 664 ØLD. Det modtagne beløb blev anset som en medlemsleverance, og dermed var det ikke skattepligtig indkomst for foreningen. Det skyldes, at provisionen havde en nær tilknytning til foreningens virke og formål.

Bindende svar: Fælles ejendomsselskab - Hovedaktionærbeskatning

SKM2021.223.SR

Spørgerne ønskede at etablere et fælles holdingselskab, der skulle ejes af spørgernes holdingselskaber. Det fælles holdingselskab skulle etablere en række ejendomsselskaber, der hver skulle erhverve en eller flere faste ejendomme, der herefter skulle udlejes til hver af spørgerne, som er de ultimative personaktionærer i holdingstrukturen. Spørgerne ønskede i den beskrevne situation at anvende markedslejen for ejendommene i stedet for de regler, der gælder for hovedaktionærer. Det var Skatterådets opfattelse, at når aktionærerne rent faktisk var enige om at få det mellemliggende holdingselskab til via sine datterselskaber at tilgodese aktionærernes personlige interesser i at leje en ejendom, der som udgangspunkt skulle finansieres med lån fra aktionærens eget holdingselskab og uden at datterselskaberne havde en selvstændig økonomisk interesse heri, kunne konstruktionen ikke tillægges skattemæssig virkning efter dens indhold. Aktionærerne måtte i stedet skattemæssigt sidestilles hovedaktionærer i aktieavancebeskatningens § 4 og skulle derfor anvende de regler, der gælder for hovedaktionærer.

Bindende svar: Udenlandsk kollektiv investeringsinstitut, nordisk ejendomsinvesteringsfond, nordisk dobbeltbeskatningsoverenskomst, subjektiv og objektiv skattepligt i hjemlandet, retmæssig ejer af udbytte

SKM2021.219.SR

Spørgsmålet drejede sig om, hvorvidt Spørger skulle anses som skattepligtig til Danmark i relation til udbytte udloddet fra et dansk ejendomsselskab. Spørger var en nordisk ejendomsinvesteringsfond, der planlagde at oprette et dansk ejendomsselskab (ApS), der skulle købe en erhvervsejendom i Danmark. Spørger var skattepligtig i det nordiske land, men var undtaget fra indkomstbeskatning efter særlige skatteregler i det nordiske land, der forudsatte opfyldelse af visse betingelser. Det var oplyst, at disse betingelser forventedes opfyldt, således at Spørger ville være fritaget for at betale skat i det nordiske land. Spørger blev anset for skattemæssigt hjemmehørende i det nordiske land efter skattereglerne i det nordiske land. Spørger kunne indhente hjemstedserklæring fra skattemyndighederne i det nordiske land.

Det fremgik umiddelbart af Den juridiske vejledning 2021-1, at der til udenlandske kollektive investeringsinstitutter blev stillet krav om, at Spørger skulle betale skat i hjemlandet for at kunne påberåbe sig den nordiske overenskomsts bestemmelser. Kravet om betaling af skatter i hjemlandet var dog uklart og tvetydigt formuleret i Den juridiske vejledning 2021-1. Skatterådet bekræftede på baggrund af den uklare og tvetydige formulering i Den juridiske vejledning 2021-1, at Spørger kunne påberåbe sig den nordiske overenskomsts bestemmelser. Dette uanset, at Spørger ikke betalte skat i det nordiske land. Skatterådet bekræftede således, at Spørger ikke skulle anses som skattepligtig til Danmark i relation til udbytte udloddet fra det danske ejendomsselskab til Spørger

Bindende svar: Transparente enheder, omkvalificering, investering

SKM2021.218.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at to danske kommanditselskaber ikke var omfattet af selskabsskattelovens § 2 C. Sagen vedrørte fortolkningen af selskabsskattelovens § 2 C og henvisningen til "tilknyttede personer" i selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 17 og hvornår "agerer sammen" finder anvendelse.

Skatterådet fandt, at den direkte henvisning i selskabsskattelovens § 2 C til selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 17 medførte, at reglerne om at agere sammen, også skulle finde anvendelse ved vurdering af om investorerne sammenlagt direkte eller indirekte ejede mindst 50 pct. af stemmerne. Konsekvensen heraf var, at de investorer, der agerede sammen hver især ansås som indehaver af alle de berørte stemmerettigheder. Herefter ansås 96,5% af ejerandelene i de to danske K/S'er for ejet af investorer, der var hjemmehørende i lande, der anså et dansk K/S for en selvstændig skattepligtig enhed.

Skatterådet bekræftede, at de to danske kommanditselskaber ophørte med at være omfattet af selskabsskattelovens § 2 C, såfremt den påtænkte omstrukturering gennemførtes. Efter omstruktureringen var alle direkte investorer i de to kommanditselskaber - herunder ejere, der ejer via skattetransparente enheder - hjemmehørende i lande, der anser et dansk kommanditselskab for en transparent enhed.

Bindende svar: Fuld skattepligt til Danmark ophører ved fraflytning til udlandet uden at etablere sig i udlandet. Genindtræden af fuld skattepligt ved ophold i Danmark

SKM2021.217.SR

Skatterådet bekræfter, at spørgerens fulde skattepligt efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1, ophører i forbindelse med afståelse af bopæl i Danmark og fraflytning fra Danmark, uanset at spørgeren ikke i forbindelse med fraflytningen etablerer sig i et andet land.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørgers efterfølgende ophold i Danmark (ferie, deltagelse i bestyrelsesmøder, afvikling af vinsmagninger og lignende) og efterfølgende ophold i udlandet ikke vil medføre, at spørger genindtræder i fuld skattepligt efter KSL § 1, stk. 1, nr. 2. Der henses til, at kortvarige ophold i udlandet efter ordlyden i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, kan medregnes i opholdet i Danmark.

Bindende svar: Transparente enheder, omkvalificering, investering

SKM2021.216.SR

Skatterådet kunne mod Spørgers ønske ikke bekræfte, at H4, ikke var omfattet af reglerne om hybride mismatch i selskabsskattelovens § 2 C.

H4 var ejet af to danske kommanditselskaber. Investorerne i det ene kommanditselskab kunne være hjemmehørende i lande, der anså et dansk kommanditselskab for et selvstændigt skattesubjekt. De to kommanditselskaber havde samme Investment Manager, der varetog daglig ledelse og drift i selskaberne.

Skatterådet fandt, at investorer, der deltog i selskaber med samme ledelse, ansås for at agere sammen via den fælles ledelse i forhold til underliggende investeringer. Samtlige investorer i H4 ansås dermed for at agere sammen via den fælles ledelse i de to kommanditselskaber, således at investorerne hver især skulle anses som indehaver af alle de berørte stemmerettigheder.

Konsekvensen heraf var, at over 50% af investorerne i H4 skulle anses for hjemmehørende i et land, der anså et dansk kommanditselskab for et selvstændigt skattesubjekt. H4 skulle herefter beskattes som et selvstændigt skattesubjekt, jf. selskabsskattelovens § 2 C.

Skatterådet bekræftede, i overensstemmelse med Spørgers ønske, at H1, H6, H2, H3 og H5 ikke var omfattet af reglerne om hybride mismatch i selskabsskattelovens § 2 C.

Dom: Lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende - dykkervirksomhed - konsulentaftale

SKM2021.221.ØLR

Spørgsmålet i sagen var, om 101 dykkere skulle anses for lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende i forbindelse med deres arbejde i Nordsøen for et udenlandsk selskab, og om selskabet derfor var forpligtet til at indeholde og hæftede for skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Landsrettens flertal fandt det efter en samlet vurdering af sagens faktiske omstændigheder sammenholdt med kriterierne anført i Skatteministeriets cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven ikke ved aftalerne mellem det udenlandske selskab og dykkerne bevist, at dykkerne drev selvstændig erhvervsvirksomhed for egen regning og risiko, som det ellers fulgte af de indgåede konsulentaftaler.

Flertallet lagde i den forbindelse vægt på, at dykkerne ikke havde nogen metodefrihed af betydning ved opgavens udførelse, at dykkerne ikke havde ansat personale eller hyret medhjælp til projektet, ligesom substitutionsadgangen ikke var fri, og at dykkerne ikke kunne anses for af deres vederlag at have afholdt erhvervsmæssige udgifter, der lå ud over, hvad der er sædvanligt i lønmodtagerforhold. Endvidere lagde flertallet vægt på, at dykkernes økonomiske risiko var begrænset, og at det udenlandske selskab bar det overordnede økonomiske ansvar ved projektet.

Uanset indholdet af konsulentaftalerne, og om dykkerne i det udenlandske selskabs hjemland måtte blive betragtet som selvstændigt erhvervsdrivende, herunder afregnede moms, og uanset at dykkerne opfattede sig som selvstændige, skulle dykkerne derfor anses for lønmodtagere.

Idet dykkerne ved enslydende konsulentaftaler var hyret som en homogen gruppe til at udføre offshore opgaven i Nordsøen, og det var godtgjort, at SKAT havde korrigeret indeholdelsespligten for nogle af dykkerne, fandt flertallet ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens frifindelse af Skatteministeriet (SKM2019.421.BR).

Nye straffesager

SKM2021.227.ØLR

Straf- skattesvig- momssvig - uregistreret virksomhed

T var tiltalt for momssvig for en række perioder i 2013, 2014 og 2015 samt skattesvig for indkomstårene 2013 og 2014. T havde drevet uregistreret momspligtig virksomhed og udstedt fakturaer med moms uden at angive og afregne momsen til told- og skatteforvaltningen samt undladt inden 4 uger efter modtagelsen af årsopgørelserne for 2013 og 2014 at oplyse om at de var lave, idet overskud af virksomheden ikke var selvangivet. T havde herved unddraget for 469.680 kr. i skat og 398.321 kr. moms i alt.

T bestred, at moms- og skatteunddragelsen kan tilregnes ham som forsætlig, men bestred ikke, at han udstedte fakturaer med moms uden at være momsregistreret, og at han undlod at selvangive indtægten ved det arbejde, der blev honoreret ved hans modtagelse af betaling i henhold til fakturaerne. T forklarede, at han havde indsat sit holdingselskabs cvr-nummer i de af sagen omhandlede fakturaer i perioden 2013-15, fordi han ikke kunne bruge sin virksomheds cvr-nummer efter 2012.

Byretten fandt T skyldig i forsætlig skatte- og momssvig. Retten lagde til grund, T var fuldt vidende om at hans virksomhed var afregistreret fra moms og at han indså, at han unddrog moms, når han trods dette, afkrævede moms hos en kunde. Retten henså derved til Ts forklaring til sagen og dokumentationen for, at T tidligere var momsregistreret og virksomheden flere gange foretog momsangivelser. Endvidere fandt retten, at T indså, at han ved sin manglende oplysning om indtægterne ved kundernes betaling i henhold til fakturaerne, unddrog skat.

T idømtes 7 måneders fængsel betinget med vilkår om samfundstjeneste samt en tillægsbøde på 850.000 kr. Retten lagde ved strafudmålingen vægt på karakteren af forholdene, herunder unddragelsernes størrelse, oplysningerne om Ts handlinger i forbindelse med forholdene og de betydelige beløb, han kunne tjene ved arbejde i gerningsperioden.

Landsretten stadfæstede byretsdommen.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 20/0095213
Fortjeneste på aktier
Klagen vedrører beskatning af fortjeneste på aktier og påstand om at afgørelsen er ugyldig. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-03-2021

Journalnr: 16/0285179
Genoptagelse af indkomstansættelsen
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af indkomstansættelsen for 2011, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 og stk. 2. Landsskatteretten pålægger Skattestyrelsen at genoptage klagerens skatteansættelse ekstraordinært for indkomståret 2011 for så vidt angår lempelse efter ligningsloven § 33A, stk. 1.
Afsagt: 26-03-2021

Journalnr: 19/0079705
Beskatning som lønmodtager
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset klageren for lønmodtager og beskattet indkomst fra selskab i overensstemmelse hermed. Landsskatteretten anser ikke klager for lønmodtager.
Afsagt: 31-03-2021

Journalnr: 20/0028392
Diverse forhøjelser
Klagen vedrører nægtet fradrag for en række udgifter og i stedet godkendt fradrag for lønudgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-03-2021

Journalnr: 20/0082375
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører ekstraordinær genoptagelse vedr. rubrik 66 og rubrik 454. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-03-2021

Journalnr: 16/0631516
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed med B&B og opgørelse af resultat af erhvervsmæssig virksomhed. Landsskatteretten godkender fradrag for underskud og nedsætter forhøjelsen af virksomhedsresultat delvist.
Afsagt: 29-03-2021

Journalnr: 20/0051920
Gaveoverdragelse
Klagen vedrører ansættelse af værdi af gaveoverdraget ejendom. Landsskatteretten ansætter værdien til den af klager påståede.
Afsagt: 22-03-2021

Journalnr: 19/0009463
Genoptagelse af foreløbige fastsættelse
Klagen vedrører nægtet genoptagelse af foreløbige fastsættelser af A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 31-03-2021

Journalnr: 16/1007189
Gæld i fremmed valuta
Klagen vedrører nedsat fradrag for tab på gæld i fremmed valuta, jf. kursgevinstlovens §§ 23 og 26. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 31-03-2021

Journalnr: 20/0053527
Hæftelse af AM-bidrag og A-skat
Klagen skyldes, at klager er anset for at hæfte for manglende AM-bidrag og A-skat. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-03-2021

Journalnr: 14/0300130
Lokaler og underleverandører
Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for lokaleomkostninger og for udgifter til underleverandører. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-03-2021

Journalnr: 19/0013664
Lønmodtager eller selvstændig
Klagen vedrører spørgsmålet om retlig kvalifikation af klager som lønmodtager eller selvstændig og konsekvenser heraf. Landsskatteretten stadfæster at klager er lønmodtager.
Afsagt: 31-03-2021

Journalnr: 19/0013685
Lønmodtager eller selvstændig
Klagen vedrører spørgsmålet om retlig kvalifikation af klager som lønmodtager eller selvstændig og konsekvenser heraf. Landsskatteretten stadfæster at klager er lønmodtager.
Afsagt: 31-03-2021

Journalnr: 17/0991080
Lån over mellemregningskonto mm
Klagen vedrører lån over mellemregningskontoen der er anset for udbytte samt ikke godkendt rentefradrag. Landsskatteretten nedsætter udbyttet med et mindre beløb.
Afsagt: 23-03-2021

Journalnr: 19/0098311
Maskeret udbytte mm
Klagen vedrører maskeret udbytte og at indsætninger på klagerens private bankkonto er anset for yderligere løn. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-03-2021

Journalnr: 19/0024012
Skattemæssig handelsværdi af ApS
Sagen vedrører et bindende svar om overdragelse af anparter i ApS herunder den skattemæssige handelsværdi af selskabet. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Afsagt: 30-03-2021

Journalnr: 16/1639808
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomsten. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-03-2021

Journalnr: 18/0006737
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af klagerens personlige indkomst og af resultat af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-03-2021

Journalnr: 18/0006651
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af resultat af virksomhed og af klagerens personlige indkomst. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist.
Afsagt: 29-03-2021

Journalnr: 20/0036893
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af skattepligtig indkomst. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 25-03-2021

Journalnr: 20/0036895
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af skattepligtig indkomst. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 25-03-2021

Journalnr: 19/0098637
Skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 31-03-2021

Journalnr: 19/0079702
Udenlandsk arbejdskraft
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset selskabets benyttelse af udenlandsk arbejdskraft for lønmodtagerforhold. Landsskatteretten anser ikke benyttelsen som lønmodtagerforhold.
Afsagt: 31-03-2021

Journalnr: 20/0028397
Yderligere løn
Klagen vedrører beskatning af yderligere løn. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-03-2021

Journalnr: 18/0003090
Yderligere omsætning
Klagen vedrører opgørelse af yderligere omsætning og påstand om fradrag for yderligere driftsomkostninger. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-03-2021

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 26-04-2021 - 25-05-2021

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 29-04-2021 dom i C-480/19 Etableringsfrihed Veronsaajien oikeudenvalvontayksikkö (Revenus versés par des OPCVM)
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - artikel 63 TEUF - den frie bevægelighed for kapital - indkomstskat - kapitalindkomst - indtægter oppebåret fra et hjemmehørende institut for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitut), der er oprettet i henhold til aftale - indtægter oppebåret fra et investeringsinstitut, der er etableret i en anden medlemsstat, og som er oprettet i henhold til vedtægter - forskellig behandling - artikel 65 TEUF - objektivt sammenlignelige situationer

Tidligere dokument: C-480/19 Etableringsfrihed Veronsaajien oikeudenvalvontayksikkö (Revenus versés par des OPCVM) - Dom
Tidligere dokument: C-480/19 Etableringsfrihed Veronsaajien oikeudenvalvontayksikkö (Revenus versés par des OPCVM) - Indstilling

Den 06-05-2021 indstilling i C-545/19 Fri udveksling af tjenesteydelser Allianzgi-Fonds Aevn
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - direkte skattelovgivning og grundlæggende friheder - frie kapitalbevægelser - beskatning af udbytte, der modtages af kollektive institutter for investering - forskellig behandling af hjemmehørende og ikke-hjemmehørende institutter for kollektiv investering - forskelsbehandling som følge af anden beskatningsteknik - sammenlignelighed inden for rammerne af de frie kapitalbevægelser - begrundelse for forskellige beskatningsordninger - sikring af en minimumsbeskatning i hjemstaten - en anden beskatningstekniks proportionalitet

Tidligere dokument: C-545/19 Fri udveksling af tjenesteydelser Allianzgi-Fonds Aevn - Dom
Tidligere dokument: C-545/19 Fri udveksling af tjenesteydelser Allianzgi-Fonds Aevn - Indstilling