SkatteMail 2020, uge 16

Kære Læser

Jeg håber du har haft en god Påske.

Denne uges SkatteMail indeholder foruden nyt vedrørende Covid-19 og skat også nyheden om at man nu kan få en capriolet som firmabil. Skattestyrelsen har ændret praksis, så det nu er muligt at blive firmabil-beskattet kun om sommeren, uden at skulle afregistrere bilen om vinteren.

God læselyst.

Flemming L. Bach


 

Indhold

Artikler og interessante links
Fem svar: Sådan undgår du forvirring om skat og persondata
Covid-19 og de internationale dobbeltbeskatningsaftaler
En cabriolet som firmabil
Generationsskifte til fonde – hen til kommoden og tilbage igen
Kig grundigt på din årsopgørelse for 2016 – den forældes snart
Ligningslovens § 33A (lønmodtagere med...
Salg af fast ejendom 2020
Covid-19: Find din virksomheds udskudte frister
Skattelovsændringer til afhjælpning af coronaimplikationer
Public comments received on the draft Model Rules for Reporting for Platform Operators with respect to Sellers in the Sharing and Gig Economy

Bindende svar
Britisk LLP (Limited Liability Partnership) anset for skattemæssigt transparent
Aktieombytning - Afståelse - Tilbagesalg til udstedende selskab
Minimumsbeskattet investeringsinstitut - aktiebaseret - skattefri fusion

Domme
Aktieavance - tildeling af warrants - grov uagtsomhed
Skatteyder hæftede for et honorarkrav fra sagsøgeren - krav på omkostningsgodtgørelse
Genoptagelse - Advokatpålæg - Processkrift med udeblivelsesvirkning - Afvisning af anke
Renter af tilbagebetalte sagsomkostninger
Kursgevinst - kommanditist - K/S - non recourse - fremmed valuta - gældseftergivelse
Skattepligtig indkomst - ekstraordinær genoptagelse - fuld skattepligt
Indkomst fra udlandet - manglende besvarelse af opfordringer reaktionsfristen
Ligningslovens § 2 - Handelspris ved overdragelse af udlejet lejlighed
Omkostningsgodtgørelse - hæftelse - aftalegrundlag - erklæring
Aktionærlån - skærpet bevisbyrde - insolvens på hævetidspunktet
Indsætninger på bankkonti skønsmæssig ansættelse af indkomst og momstilsvar

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

BDO

Fem svar: Sådan undgår du forvirring om skat og persondata

Mulige konflikter mellem reglerne for bogføring, skat og opbevaring af persondata kan skabe forvirring for danske campingpladser. Her er fem svar, som kan hjælpe med at skabe overblik.

BDO

Covid-19 og de internationale dobbeltbeskatningsaftaler

OECD’s sekretariat har afgivet en vejledende udtalelse om, hvorledes forskellige regler i dobbeltbeskatningsaftalerne påvirkes af, at medarbejdere og ledere i virksomheder arbejder hjemmefra og måske endda udfører deres arbejder i et andet land, end de normalt gør.

BDO

En cabriolet som firmabil

Det er forår og sommerbilerne kommer snart på græs. Skattestyrelsen har bidt i det sure æble og ændret praksis, så det nu er muligt at blive firmabil-beskattet kun om sommeren, uden at skulle afregistrere bilen om vinteren.

BDO

Generationsskifte til fonde – hen til kommoden og tilbage igen

Regeringen er vendt på en tallerken og vil nu alligevel tillade, at holdingselskaber fortsat kan forære kapitalandele i datterselskaber til fonde med et velgørende formål, hvis blot der søges om tilladelse hertil på forhånd

BDO

Kig grundigt på din årsopgørelse for 2016 – den forældes snart

Fredag den 1. maj 2020 er absolut sidst frist, hvis du vil have ændret din skatteansættelse for 2016. Som udgangspunkt gælder forældelsesfristen også for skattemyndighederne, men de har dog altid en joker på hånden

Beierholm

Ligningslovens § 33A (lønmodtagere med...

Efter ligningslovens § 33A kan man få skattenedsættelse for løn optjent ved personligt arbejde i tjenesteforhold under ophold uden for Danmark i mindst 6 måneder. Opholdet må kun afbrydes af nødvendigt arbejde eller ferie og lignende i Danmark på højst 42 dage inden for enhver løbende 6-måneders periode

Beierholm

Salg af fast ejendom 2020

Opdatering af vejledning

Dansk Revision

Covid-19: Find din virksomheds udskudte frister

SKAT har lanceret en hjemmeside, hvor virksomheder og rådgivere ved besvarelse af tre spørgsmål kan finde frem til de frister, som vedrører virksomheden.

EY

Skattelovsændringer til afhjælpning af coronaimplikationer

Folketinget har vedtaget ædringer på skatteområdet, der sigter mod at hjælpe med at afbøde de nengative økonomiske konsekvenser af corona.

OECD

Public comments received on the draft Model Rules for Reporting for Platform Operators with respect to Sellers in the Sharing and Gig Economy

On 19 February 2020, interested parties were invited to provide comments on the draft Model Rules for Reporting for Platform Operators with respect to Sellers in the Sharing and Gig Economy. The OECD is grateful to the commentators for their input and now publishes the public comments received

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Britisk LLP (Limited Liability Partnership) anset for skattemæssigt transparent

SKM2020.157.SR

Spørger ejede en andel af det britiske limited liability partnership LLP, som bl.a. havde to typer af deltagere, der henholdsvis havde en begrænset og ubegrænset hæftelse, og fordelte overskuddet efter en såkaldt carry-mekanisme.

Skatterådet bekræftede, at det britiske LLP på baggrund af en samlet konkret vurdering skulle anses for at være transparent i en dansk skattemæssigt henseende

 

Bindende svar: Aktieombytning - Afståelse - Tilbagesalg til udstedende selskab

SKM2020.151.SR

Spørger påtænkte sammen med andre minoritetskapitalejere at etablere et mellemliggende selskab, der skulle varetage forvaltningen af deres investering. Etableringen påtænktes at ske ved en aktieombytning, således at spørgers minoritetsaktier skulle indskydes som kapitalgrundlag i det nyetablerede selskab. Da successionsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 36 ikke kunne finde anvendelse, blev apportindskuddet anset for en afståelse af aktier.

Skatterådet bekræftede, at en evt. avance på aktierne var skattefri for spørger og dennes eneaktionær, idet der var tale om en afståelse af skattefrie porteføljeaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 C.

Spørger forventede på et senere tidspunkt at skulle udtræde af ejerskabet ved et tilbagesalg til udstedende selskab, og hele afståelsessummen ville i den forbindelse blive betragtet som udbytte.

Skatterådet bekræftede, at udbyttet ville være skattefrit for spørger, da der var tale om udbytte fra datterselskabsaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 A, samt at der ikke gennem omstruktureringen blev opnået en fordel i henhold til ligningslovens § 3.

 

Bindende svar: Minimumsbeskattet investeringsinstitut - aktiebaseret - skattefri fusion

SKM2020.148.SR

Spørger ønskede bekræftet, at en skattefri fusion af aktiebaserede minimumsbeskattede investeringsinstitutter omfattet af ligningslovens § 16 C og aktieavancebeskatningslovens § 21, hvor det nye fortsættende investeringsinstitut havde tilvalgt beskatning af danske udbytter efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., kunne gennemføres efter fusionsskattelovens § 14, stk. 1, nr. 7. Dette kunne bekræftes.

 

Dom: Aktieavance - tildeling af warrants - grov uagtsomhed

SKM2020.164.BR

Sagen angik et selskab, der i 2006 havde afstået aktier og warrants i et selskab i forbindelse med en samlet virksomhedsoverdragelse. Efter de dagældende regler var afståelse af aktier og warrants skattefri, hvis ejertiden udgjorde mindst 3 år. De omhandlede warrants var tildelt mindre end 3 år før afståelsen, men det fulgte af den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 10, at warrants, der er tildelt den skattepligtige, anses for erhvervet samtidig med de moderaktier, som warrants knytter sig til.

Sagen hovedspørgsmålet var, om de omhandlede warrants skulle anses for udstedt til selskabet eller til selskabets aktionær personligt. Daværende SKAT og Landsskatteretten havde fundet, at warrants skulle anses for tildelt aktionæren personligt, og at avancen ved afståelse af disse warrants derfor var skattepligtig, fordi ejertidskravet på 3 år ikke var opfyldt. Retten fandt, at selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at tegningsretterne knyttede sig til selskabets moderaktier.

Der var sket genoptagelse uden for den ordinære ansættelsesfrist. SKAT havde fundet, at der kunne ske genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, om grov uagtsomhed eller forsæt, hvilket Landsskatteretten med dissens havde tiltrådt. Retten fandt, at betingelserne for genoptagelse var opfyldt og bemærkede herved, at det ikke kunne føre til et andet resultat, at selskabet havde benyttet sig af professionel rådgivning.

På den baggrund blev ministeriet frifundet.

 

Dom: Skatteyder hæftede for et honorarkrav fra sagsøgeren - krav på omkostningsgodtgørelse

SKM2020.163.BR

Sagen angik, om en skatteyder hæftede for et honorarkrav fra sagsøgeren i forbindelse med sagsøgerens bistand til en vunden skattesag og derfor havde krav på omkostningsgodtgørelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1.

Retten anså det for ubestridt, at grundlaget og vilkårene for sagsøgerens rådgivningsbistand til skatteyderen alene har været indholdet af den tekst, der på daværende tidspunkt fremgik af selskabets hjemmeside, hvor sagsøgeren påtog sig at føre "din skattesag efter devisen no cure no pay, hvis sagen vedrører lovfortolkning", samt at det i praksis betød, "at du ingen udgifter har, når vi fører sagen". Hertil kom det, som fremgik af e-mailkorrespondance mellem sagsøgeren og skatteyderen: "hvis vi vinder bliver min regning betalt af det offentlige 100%. Se min hjemmeside", dog således, at han skulle betale "et nettobeløb på 4.000 kr., hvis vi taber".

Efter at sagsøgeren havde fået fuldt medhold i den for skatteyderen førte klagesag, udstedte selskabet en faktura til skatteyderen. Fakturaen blev aldrig afholdt, og det fremgik af et telefonnotat at skatteyderen ikke mente at hæfte herfor.

Retten fandt ikke, at sagsøgeren havde løftet bevisbyrden for, at der på noget tidspunkt havde været en reel forpligtelse for skatteyderen til at betale den udstedte faktura for selskabets rådgivningsbistand. Skatteministeriet blev frifundet.

 

Dom: Genoptagelse - Advokatpålæg - Processkrift med udeblivelsesvirkning - Afvisning af anke

SKM2020.162.ØLR

Appellanten havde gentaget sin påstand for byretten om, at Skatteministeriet skulle anerkende, at ap- pellantens skatteansættelser for indkomstårene 2007 og 2008 skulle genoptages ordinært, samt at appel- lantens skatteansættelser for indkomstårene 2005 og 2006 skulle genoptages ekstraordinært.

Da appellantens advokat var udtrådt af sagen, pålagde landsretten i medfør af retsplejelovens § 259, stk. 2, appellanten at lade sagen udføre af en advokat, idet landsretten ikke fandt det muligt at behandle sagen på en hensigtsmæssig måde uden en sådan bistand. Parterne blev samtidig pålagt at indlevere et processkrift med bemærkninger til sagens afvisning i henhold § 368 a, stk. 1. Processkriftet blev tillagt udeblivelsesvirkning, jf. retsplejelovens § 386.

Appellanten indleverede ikke et processkrift inden for den angivne frist, og da landsretten ikke fandt, at der var grundlag for at undlade udeblivelsesvirkning, blev anken afvist, jf. retsplejelovens § 378, stk. 2, jf. § 386, stk. 1 og 5.

Skatteministeriet blev tildelt 10.000 kr. i sagsomkostninger.

 

Dom: Renter af tilbagebetalte sagsomkostninger

SKM2020.160.BR

Sagen angik, om sagsøgeren havde krav på renter efter renteloven af tilbagebetalte sagsomkostninger, herunder om det er en betingelse for forrentning af tilbagebetalte sagsomkostninger, at der er nedlagt påstand herom.

Retten anførte, at rentelovens § 8 a ikke indeholder hjemmel til at udbetale renter af tilbagebetalte sagsomkostninger. Krav på tilbagebetaling af sagsomkostninger forrentes i stedet som udgangspunkt efter den almindelige regel i rentelovens § 3, stk. 2, dvs. fra 30 dage efter at krav om tilbagebetaling er fremsat eller ved en påstand under et sagsanlæg, jf. rentelovens § 3, stk. 4. Retten bemærkede, at skyldneren ikke skal betale rente for det tidsrum, der ligger forud for modtagelsen af anmodningen, jf. lovens § 3, stk. 2, 2. pkt.

Retten fastslog, at forrentning af krav på tilbagebetaling af sagsomkostninger derfor kræver, at der forudgående er nedlagt påstand herom. Sagsøgeren havde ikke nedlagt en sådan påstand for Højesteret. På den baggrund fandt retten, at der ikke var hjemmel til at forrente kravet om tilbagebetaling af sagsomkostninger.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

 

Dom: Kursgevinst - kommanditist - K/S - non recourse - fremmed valuta - gældseftergivelse

SKM2020.159.BR

Spørgsmålet i de 11 sambehandlede sager var, om de sagsøgte kommanditister opnåede en skattepligtig kursgevinst på lån i fremmed valuta med et såkaldt non recourse-vilkår, dvs. uden hæftelse ud over den stillede sikkerhed, da de tre kommanditselskaber, som de hver især var medejere af, blev frigjort for deres respektive gældsforpligtelser som følge af non recourse-vilkår.

Retten fandt, at kommanditselskabernes frigørelse for gælden ikke kunne anses som en eftergivelse af gæld i kursgevinstlovens § 21's forstand, og at kursgevinstlovens § 21 derfor ikke fandt anvendelse, idet non recourse-vilkåret var indeholdt i de oprindelige låneaftaler.

Med henvisning til kursgevinstlovens forarbejder fandt retten videre, at der ikke var grundlag for at antage, at kursgevinstlovens § 23 kun fandt anvendelse på valutakurssvingninger og børskurssvingninger, som kommanditisterne havde gjort gældende, men at gevinsterne derfor var omfattet af § 23.

Endelig fandt retten, at kursgevinsterne skulle bedømmes i forhold til gældsfrigørelsen og ikke i forhold til kommanditisternes resthæftelse over for kommanditselskaberne og henviste i den forbindelse til, at det fulgte af Højesteret i UfR 2020.202, at kommanditisternes manglende hæftelse for den gæld, der oversteg værdien af den stillede sikkerhed, var uden betydning for beskatningen af kursgevinsterne ved bortfaldet af denne del af gælden.

Retten tog derfor Skatteministeriets påstande om forhøjelse af kommanditisternes indkomst til følge

 

Dom: Skattepligtig indkomst - ekstraordinær genoptagelse - fuld skattepligt

SKM2020.158.BR

Skatteyderen havde ikke godtgjort, at der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes forhøjelser af hans skattepligtige indkomst for indkomstårene 2011-2014.

Retten fandt desuden, at skatteyderen havde handlet i hvert fald groft uagtsomt ved at undlade at selvangive sin indkomst i Danmark. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, var derfor opfyldt.

Skatteministeriet blev derfor frifundet

 

Dom: Indkomst fra udlandet - manglende besvarelse af opfordringer reaktionsfristen

SKM2020.155.BR

Sagen angik SKATs forhøjelser af sagsøgerens skattepligtige indkomst med i alt 14 mio. kr. for indkomstårene 2005 og 2007-2010. Forhøjelserne bestod af en række beløb, som i de omhandlede år var tilgået et Y1-Landsk selskab, idet SKAT lagde til grund, at beløbene hidrørte fra sagsøgerens ikke-selvangivne indtægter fra udlandet.

Det fremgik af offentlige selskabsregistre, at sagsøgeren i de omhandlede år havde haft ledelseshverv i en række forskellige danske og udenlandske virksomheder. Sagsøgeren havde ikke selvangivet indtægter fra disse hverv, bortset fra en begrænset lønindtægt fra det Y1-Landske selskab.

Retten lagde til grund, at sagsøgeren i den relevante periode havde haft ikke-selvangivne indtægter, og at SKAT derfor var berettiget til at fastsætte sagsøgerens indkomst skønsmæssigt. Retten lagde i den forbindelse bl.a. vægt på, at skattemyndighederne i almindelighed er berettigede til ved ligningen at lægge til grund, at der i et ansættelsesforhold er ydet den ansatte vederlag for udført arbejde, og at sagsøgeren hverken havde besvaret Skatteministeriets opfordringer om at redegøre nærmere for sin forbindelse til de pågældende virksomheder eller fremlagt oplysninger om sine yderligere indtægter herfra.

Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at SKATs forhøjelser var udøvet på et forkert grundlag eller havde ført et åbenbart urimeligt resultat. Retten fandt således, at sagsøgeren var den reelle/ultimative ejer af det Y1-Landske selskab, og at de beløb, som var tilgået selskabet, stammede fra ham.

Sagen rejste også et spørgsmål, om reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., var overholdt, idet SKATs forhøjelser for de tidligste indkomstår var foretaget ekstraordinært efter lovens § 27, stk. 1, nr. 5. Retten fandt, at reaktionsfristen først begyndte at løbe, da SKAT den 27. januar 2012 modtog et svar på en forespørgsel om yderligere oplysninger, idet det først var på dette tidspunkt, at SKAT kom i besiddelse af det fornødne grundlag og dermed tilstrækkelige oplysninger for en stillingtagen til spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, var opfyldt. Det var nemlig først på det tidspunkt, at SKAT var klar over, at det ikke var muligt at få nogle nærmere oplysninger, som var både relevante og væsentlige for sagen. Den omstændighed, at der ved svaret ikke som sådan fremkom nye oplysninger, kunne under de foreliggende omstændigheder ikke føre til, at reaktionsfristen allerede begyndte at løbe fra et tidligere tidspunkt. Reaktionsfristen var derfor overholdt, da SKAT sendte sin agterskrivelse den 5. juli 2012.

 

Dom: Ligningslovens § 2 - Handelspris ved overdragelse af udlejet lejlighed

SKM2020.154.ØLR

Sagen drejede sig om opgørelsen af handelsværdien ved overdragelsen af en lejlighed fra et selskab til selskabets eneejer, jf. ligningslovens § 2. Lejligheden var udlejet til uafhængige parter på overdragelsestidspunktet. SKAT havde i et bindende svar ansat handelsværdien til kr. 3.250.000.

Spørgsmålet i ankesagen var, om lejemålet kunne anses for at udgøre en sådan byrde, at handelsværdien skulle fastsættes til et lavere beløb end de 3.250.000 kr. Under sagen for landsretten blev der afholdt syn og skøn over lejlighedens værdi. Ved det foretagne syn og skøn blev lejlighedens værdi anslået til ca. 2,7 mio. kr.

Landsretten fastslog, at skønserklæringens værdiansættelse ikke kunne lægges til grund på grund af usikkerhederne i vurderingen. Landsretten fandt herefter, at lejemålet ikke kunne anses for at have været en sådan byrde for eneejeren, at handelsværdien skulle fastsættes til et lavere beløb end de 3.250.000 kr. Landsretten lagde i den forbindelse bl.a. vægt på, at lejemålet var omfattet af reglerne om fri lejefastsættelse, at selskabets ejer selv havde fastsat lejens størrelse og selv havde fundet lejerne til lejligheden.

 

Dom: Omkostningsgodtgørelse - hæftelse - aftalegrundlag - erklæring

SKM2020.153.BR

Sagen angik, om en boligforening var berettiget til omkostningsgodtgørelse efter skatteforvaltningslovens kapitel 19 for udgifter til sagkyndig bistand ydet af et advokatselskab. Spørgsmålet var, om det var godtgjort, at foreningen var forpligtet til at betale honoraret til advokatselskabet. Bevisbyrden herfor påhvilede foreningen.

Der var enighed om, at aftalegrundlaget i sagen svarede til det aftalegrundlag, der var til prøvelse i SKM2015.479.HR (U2015.3383H), med den tilføjelse, at boligforeningen i sagen tillige havde underskrevet en erklæring. Ved SKM2015.479.HR (U2015.3383H) blev det fastslået, at grundejeren ikke var berettiget til omkostningsgodtgørelse efter skatteforvaltningslovens § 52, idet grundejeren ikke hæftede for betaling af advokatselskabets honorar.

Retten fandt, at boligforeningen ikke havde godtgjort, at erklæringen udgjorde en ændring af aftalegrundlaget, og at boligforeningen med sin underskrift på erklæringen dermed skulle have påtaget sig en forpligtelse til at hæfte for advokatselskabets honorar. Betingelserne for at opnå omkostningsgodtgørelse var således ikke opfyldt.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

 

Dom: Aktionærlån - skærpet bevisbyrde - insolvens på hævetidspunktet

SKM2020.152.ØLR

Sagen angik, om appellanten skulle beskattes i indkomståret 2008 som følge af, at han havde hævet 20 mio. kr. i et selskab, hvori han var direktør og sammen med sin hustru ultimativ ejer. Skattemyndighederne havde beskattet ægtefællerne af maskeret udbytte efter deres ejerandele på 83 pct. og 17 pct.

Landsretten tiltrådte, at ægteparret som følge af deres stilling i forhold til selskabet havde en skærpet bevisbyrde for, at hævningen af de 20 mio. kr. i realiteten udgjorde et tilbagebetalingspligtigt lån.

Landsretten tiltrådte videre, at ægteparret ikke havde løftet denne bevisbyrde. Herved henviste landsretten bl.a. til, at der var tale om en enkeltstående og ekstraordinær stor hævning set i forhold til selskabets samlede økonomi, og at dispositionen måtte anses som usædvanlig for selskabet. Landsretten fandt desuden, at ægteparret havde bevisbyrden for solvens på hævetidspunktet, og at denne bevisbyrde ikke var løftet. I den forbindelse henviste landsretten bl.a. til, at der ikke forelå perioderegnskaber og heller ikke et likviditetsbudget, samt at det ikke kunne lægges til grund, at der var frie midler i en størrelsesorden, så det var muligt at dække forpligtelserne, efterhånden som de forfaldt. En formueopgørelse fra ægteparrets revisor udgjorde heller ikke bevis for solvens.

På den baggrund stadfæstede landsretten byrettens dom om frifindelse af ministeriet.

 

Dom: Indsætninger på bankkonti skønsmæssig ansættelse af indkomst og momstilsvar

SKM2020.149.BR

Sagen angik, om en skatteyder var skatte-og momspligtig af indsætninger på hans bankkonti for indkomstårene 2009 og 2010.

Skatteyderen gjorde gældende, at han havde udlånt sin bankkonto til sin far, og at virksomhedsomsætningen derfor ikke tilkom ham. Skatteyderen gjorde endvidere gældende, at de skønsmæssige ansættelser var udøvet på et forkert grundlag, og at der ikke var grundlag for ekstraordinær genoptagelse.

Retten fandt ikke, at skatteyderen havde løftet bevisbyrden for, at indsætningerne på skatteyderens bankkonti ikke tilkom ham som skattepligtig indkomst. Da skatteyderen ikke havde fremlagt dokumentation, der kunne bestyrke hans forklaring om, at han havde haft yderligere driftsomkostningerne end skønnet af skattemyndighederne, fandt retten endvidere ikke, at skatteyderen havde løftet bevisbyrden for, at skattemyndighedernes skøn var udøvet på et forkert grundlag.

Under de givne omstændigheder fandt retten, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 14/3974143
Driftsomkostninger på ejendom mm
Klagen skyldes, at SKAT har konstateret, at en ejendom har været vurderet som en beboelsesejendom, jf. dagældende vurderingslovens § 33, stk. 8 (vurderingskode 01) og som konsekvens heraf har foretaget en række konsekvensændringer. SKAT har således ikke godkendt fradrag for driftsomkostninger vedrørende ejendommen, herunder afskrivninger, jf. ligningslovens § 15 J. Ligeledes er der ikke godkendt fradrag for ejendomsskatter, jf. ligningslovens § 14, stk. 2, 4. pkt. Endelig er ejendommen blevet hævet ud af virksomhedsordningen. Landsskatteretten ændrer afgørelsen delvist.
Afsagt: 13-03-2020

Journalnr: 18/0001269
Fremmed arbejde
Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for fremmed arbejde. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-03-2020

Journalnr: 19/0004140
Hæftelse for A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører hæftelse for AM-bidrag og A-skat. Landsskatteretten forhøjer hæftelsen yderligere.
Afsagt: 06-03-2020

Journalnr: 19/0004144
Hæftelse for A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører hæftelse for AM-bidrag og A-skat. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-03-2020

Journalnr: 15/2980938
Ikke selvangivet indkomst
Klagen vedrører Ikke selvangivet indkomst fra Jersey og Nederlandene/Holland. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-03-2020

Journalnr: 19/0007038
Indsætninger på bankkonto
VH beskatning af indsætninger på bankkonto, herunder fristgennembrud. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul i ét af de omhandlede år og stadfæster i øvrigt.
Afsagt: 06-03-2020

Journalnr: 19/0036064
Indsætninger på bankkonto
Klagen vedrører forhøjelse af indkomst med baggrund i indsætninger på bankkonto. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 04-03-2020

Journalnr: 19/0051998
Indsætninger på bankkonto
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af den skattepligtige. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-03-2020

Journalnr: 19/0071969
Skat af fri bil
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om beskatning af fri bil for to personer. I den sammenhæng har Skattestyrelsen pålagt selskabet at indberette fri bil for de pågældende. Ydermere har Skattestyrelsen truffet afgørelse om maskeret udlodning til den ene af de to. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-03-2020

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 20-04-2020 - 19-05-2020

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 30-04-2020 dom i C-565/18 Frie kapitalbevægelser Société Générale
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - artikel 63 TEUF - frie kapitalbevægelser - afgift på finansielle transaktioner - transaktioner vedrørende afledte finansielle instrumenter med et underliggende værdipapir, som er udstedt af et selskab, der er hjemmehørende i beskatningsmedlemsstaten - afgift skyldig, uanset hvor transaktionen indgås - administrative og angivelsesmæssige forpligtelser

Tidligere dokument: C-565/18 Frie kapitalbevægelser Société Générale - Dom
Tidligere dokument: C-565/18 Frie kapitalbevægelser Société Générale - Indstilling
Tidligere dokument: C-565/18 Société Générale - Ny sag

 

Nyt fra EU

Nyt fra Rådet

code of conduct group (business taxation)

 

Lovtidende

Bekendtgørelse af lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v.  

Høringsportalen

Bekendtgørelse om forretningsorden for skatteankenævn
Oprettelsesdato: 06-04-2020
Høringsfrist: 04-05-2020

Bekendtgørelse om forretningsorden for vurderingsankenævn og skatte- og vurderingsankenævn (fælles ankenævn) samt bekendtgørelse om forretningsorden for motorankenævn.
Oprettelsesdato: 16-04-2020
Høringsfrist: 14-05-2020

Bekendtgørelse om Skatteankestyrelsen
Oprettelsesdato: 16-04-2020
Høringsfrist: 14-05-2020

 

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 156 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love. (Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde).

Bilag

Bilag 2

Henvendelse af 7/4-20 fra DAHL Advokatpartnerselskab om beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde

Bilag 3

Henvendelse af 8/4-20 fra DAHL Advokatpartnerselskab om ABL § 35 B, stk. 1, nr. 3 om bestemmende indflydelse – og § 35 D, stk. 2 om betaling af stifterskat ved afståelse af aktier

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 7/4-20 fra DAHL Advokatpartnerselskab om beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde, til skatteministeren

Spm. 2

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 8/4-20 fra DAHL Advokatpartnerselskab om bestemmende indflydelse – og § 35 D, stk. 2 om betaling af stifterskat ved afståelse af aktier, til skatteministeren

L 175 Forslag til lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19.

Bilag

Bilag 1

Brev fra statsministeren til Folketingets formand med ønske om yderligere hastebehandlinger

Almindelig del

Bilag

Bilag 286

Henvendelse af 6/4-20 fra Jens Høgsberg Kristensen, statsautoriseret revisor om betalingsfrister hos SKAT

Bilag 287

Henvendelse af 7/4-20 fra KPMG Acor Tax om overbeskatning af gældseftergivelser, der indeholder renter

Bilag 292

Ministerredegørelse til Statsrevisorernes Beretning 9/2019 om statens indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme

Bilag 293

Publikation: Tal og tendenser om udviklingen i Skattestyrelsens kontrol af negativ moms

Bilag 294

Statsministerens status for afvikling af regeringens lovprogram for 2019-20 - aprilredegørelsen

Spørgsmål og svar

Spm. 347

Vil ministeren forklare, hvilke muligheder pensionister har for at få indefrosset ejendomsskatter, herunder hvordan de udskudte ejendomsvurderinger påvirker disse muligheder? Vil ministeren endvidere forklare, hvorvidt de udskudte ejendomsvurderinger giver grund til at igangsatte initiativer, der styrker pensionister mulighed for at få indefrosset ejendomsskatter?

Spm. 348

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 28. februar 2020 fra KPMG Acor Tax om overbeskatning af gældseftergivelser, der indeholder renter, jf. SAU alm. del – bilag 174? Hvornår forventer ministeren at svare på denne henvendelse?

Spm. 351

Kan ministeren oplyse, om donationer fremskaffet ved offentlig indsamling og givet til virksomheder som økonomisk støtte, eksempelvis i forbindelse med nærværende coronakrise - og i øvrigt uden at udgøre nogen form for vederlag for en ydelse - er skattepligtig indkomst for virksomheden?