![]() |
Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Depechen-artikel: Transfer Pricing: Skat er nede med 2-5
Depechen-artikel: Generationsskifte af erhvervsejendomme
Depechen-artikel: Skattefradrag for tab på kunder i Rusland og/eller Ukraine
Depechen-artikel: Skattestyrelsen øger kontrollen af hovedaktionærselskaber
Meeting of the Advisory Group for Dialogue on Tax Matters: Statement of outcomes (8 April 2022)
Håndværkerfradrag bortfalder - husk betaling senest den 1. maj 2022
Bindende svar
Dansk indregistreret anpartsselskab var skattepligtig til Danmark - skattepligt for eneanpartshaver af udbytter
Domme
Skønsmæssig forhøjelse - negativt privatforbrug
Bonusudlodninger - Almindelige skattepligtig indkomst eller kapitalindkomst - personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1 - ligningslovens § 16 A - lignende værdipapirer
Dagældende ligningslovs § 16, stk. 4 - beskatningsværdi af leaset firmabil
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDODepechen-artikel: Transfer Pricing: Skat er nede med 2-5 Skattestyrelsen har inden for de senere år lidt nederlag ved domstolene i en række meget store Transfer Pricing-sager, men dette vil næppe medføre, at styrelsen rejser færre sager inden for området. Snarere tværtimod. |
BDODepechen-artikel: Generationsskifte af erhvervsejendomme Landsskatteretten har i en ny afgørelse tilsidesat skattemyndighedernes årelange praksis om, at såkaldte næringsejendomme ikke kan værdiansættes efter den særlige +/- 15 %-regel ved overdragelser inden for familien |
BDODepechen-artikel: Skattefradrag for tab på kunder i Rusland og/eller Ukraine Virksomheder, der i 2021 har solgt varer eller ydelser til kunder i Rusland eller Ukraine, men ikke fået betaling, kan ikke undgå at betale skat af salget i første omgang. Et eventuelt tab kan tidligst henføres til indkomståret 2022 |
BDODepechen-artikel: Skattestyrelsen øger kontrollen af hovedaktionærselskaber Mange virksomheder ville kunne undgå langvarige skattesager og store efteropkrævninger, hvis de forberedte sig på et kontrolbesøg ved engang i mellem at kigge nærmere på de områder, hvor Skat ofte finder fejl |
OECDMeeting of the Advisory Group for Dialogue on Tax Matters: Statement of outcomes (8 April 2022) On 8 April 2022, over 90 representatives from governments, and regional and international organisations across the globe gathered virtually for the 18th meeting of the Advisory Group for Global Dialogue on Tax Matters, the first meeting under its new mandate. |
RevisionsinstituttetHåndværkerfradrag bortfalder - husk betaling senest den 1. maj 2022 Folketinget har som led i finansloven for 2022 valgt at ophæve ordningen for håndværkerfradrag ved udgangen af marts 2022. |
Spørger var direktør og eneanpartshaver i et dansk indregistreret anpartsselskab (Selskabet). Selskabets formål var at drive advokatvirksomhed. Spørger boede, og opholdt sig primært i Slovakiet, og rådgav i udgangspunktet Selskabets klienter fra hjemmekontoret i Slovakiet.
I spørgsmål 1 og spørgsmål 2 kunne Skatterådet ikke bekræfte, at Selskabet ikke ville være skattepligtigt til Danmark. Der blev lagt vægt på, at Selskabet var indregistreret i Danmark, hvilket Højesteret i SKM2007.151.HR fastslog, var en nødvendig og tilstrækkelig betingelse for skattepligt efter selskabsskatteloven § 1. Hjemmekontoret i Slovakiet fandtes at udgøre et fast driftssted hvorigennem Selskabets virksomhed blev udøvet. De indtægter, som ikke kunne allokeres til indtægter fra det faste driftssted i Slovakiet, ville herefter skulle medregnes til Selskabets skattepligtige indkomst, jf. selskabsskatteloven § 8, stk. 1. Den indkomst, der kunne allokeres til det faste driftssted, ville Selskabet dog som udgangspunkt ikke skulle medregne til dets skattepligtige indkomst i Danmark, jf. selskabsskattelovens § 8, stk. 2.
I spørgsmål 3 og spørgsmål 4 blev det vurderet, at Spørger var skattepligtig til Danmark for udbytte udbetalt af Selskabet i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Slovakiet. Spørger ville på baggrund af det oplyste med stor sandsynlighed blive anset for at være retmæssig ejer af udbyttet fra Selskabet.
Landsretten fandt i modsætning til byretten, at appellanten ikke havde afholdt en udgift på 883.000 kr., og at dette beløb derfor ikke skulle medregnes ved beregningen af hans privatforbrug for indkomståret 2008. Da privatforbruget herefter ikke var negativt (men positivt med ca. 500.000 kr.), blev den skønsmæssige forhøjelse tilsidesat. Landsretten fandt desuden ikke, at der var grundlag for at fastslå, at appellanten ved køb af en ejendom havde modtaget en gave eller i øvrigt fået en skattepligtig indtægt. På den baggrund blev appellantens påstand om nedsættelse af hans indkomst for 2008 med 560.000 kr. taget til følge.
Sagen handlede om, hvorvidt det sagsøgende selskabs udbetaling af en såkaldt bonus til sine medlemmer skulle beskattes som almindelige skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4 eller som kapitalindkomst efter personskattelovens § 4, a, stk. 1, nr. 1.
Selskabet var et selskab med begrænset ansvar omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, og medlemmerne var de til enhver tid værende forsikringstagere i selskabets datterselskaber.
Landsretten fandt, at det efter den klare ordlyd af personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1, må lægges til grund, at det er en krav for at anvende bestemmelsen, at det pågældende selskab skal være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 - som det var tilfældet med det sagsøgende selskab - men at der endvidere skal være tale om aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A.
Spørgsmålet var herefter ifølge landsretten, hvorvidt medlemskabet af det sagsøgende selskab kan anses som lignende værdipapirer som anført i ligningslovens § 16 A, stk. 1.
Landsretten fandt efter en samlet vurdering af selskabets vedtægter og sagens øvrige omstændigheder, at de begrænsede rettigheder, der følger af medlemskabet, ikke indeholder sådanne ejerkarakteristika, at medlemskabet kan anses for et værdipapir, der er lignende aktier og andelsbeviser, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Bonus udbetalt af selskabet kan derfor ikke anses for omfattet af bestemmelsen og er dermed heller ikke omfattet af personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1.
Skatteministeriets påstand blev herefter taget til følge, hvorefter bonusudbetalingerne skal beskattes som personlig indkomst i henhold til statsskattelovens § 4
Sagen angik fastsættelsen af beskatningsværdien i henhold til den dagældende ligningslovs § 16, stk. 4, for en leaset bil, som skatteyderens arbejdsgiver havde stillet til rådighed for skatteyderen i indkomstårene 2016-2018.
Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle over for den af skatteyderen nedlagte principale påstand, som indebar, at fakturaprisen (leasingselskabets indkøbspris) skulle anvendes som beregningsgrundlag for beskatningen.
Afvisning - sag anlagt for sent Skatteyderne indbragte Skattestyrelsens afgørelse for domstolene efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3. Skatteyderne havde desuden klaget over afgørelsen til Folketingets Ombudsmand, men dette var også sket efter udløbet af fristen. Retten fandt, at det ikke havde betydning for fristspørgsmålet, at Skattestyrelsens afgørelse var påklaget til Folketingets Ombudsmand, idet Skattestyrelsens afgørelse ikke var en endelig administrativ afgørelse, hvilket er en forudsætning for, at en klage til ombudsmanden kan tillægges betydning for fristspørgsmålet, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 4. Det kunne heller ikke tillægges betydning for fristen, at Gældsstyrelsen havde truffet afgørelse om inddrivelse af kravet. Retten afviste på den baggrund sagen. |
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 12-05-2022 dom i C-556/20 Schneider Electric m.fl.
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - tilnærmelse af lovgivningerne - direktiv 90/435/EØF - fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber i forskellige medlemsstater - artikel 4 og artikel 7, andet led - undgåelse af økonomisk dobbeltbeskatning af udbytter
Tidligere dokument: C-556/20 Schneider Electric m.fl. - Indstilling
Lov om engangstilskud til husstande med lav indkomst og varmekilder omfattet af ekstraordinære prisstigninger i fyringssæsonen 2021-2022, LOV nr 445 af 12/04/2022. Udstedt af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Bekendtgørelse om beskatning af søfolk
Oprettelsesdato: 11-04-2022
Høringsfrist: 11-05-2022
Spm. 398 |
Spm. 411 |
Spm. 428 |
Spm. 431 |
Spm. 443 |
Spm. 447 |