SkatteMail 2022, uge 14

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

SkatteMail holder nu påskeferie og udkommer igen den 19. april 2022.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586


 

Indhold

Artikler og interessante links
Lempelse af udenlandsk skat
Efteruddannelse via en bruttolønsordning kan være en win win løsning i ansættelsesforhold!
Ophold og bestyrelsesmøde i Danmark førte ikke til fuld skattepligt

Bindende svar
Strukturerede obligationer - beskatning som finansiel kontrakt
Anpartshaverlån - Fejlekspedition - Investeringskonto
Overførsel af forsikringspolicer til et søsterselskab
Aktieombytning - skattefrit koncerntilskud
Kapitalnedsættelse uden udbetaling, udbytte, beneficial owner, ej omgåelse
Hollandsk Coop - Selvstændigt skattesubjekt efter dansk ret
Provenu fra salg af aktier ikke omkvalificeret til udbytte for investorer der var skattepligtige i Danmark
Deponering af porteføljeaktiver til forvaltning hos ekstern porteføljemanager

Afgørelser
Forhøjelse af gaveafgift for kapitalandele
Ekstraordinær genoptagelse - Indsættelse af manglende grundværdi - Ændret ejendomsværdi
Tonnageskatteordningen
Klageberettigelse for anpartshaver - Konkursboet ønsker ikke at opretholde klagen
Ændring af indskudskontoen i virksomhedsordningen

Domme
Dagældende ligningslovs § 16, stk. 4 - beskatningsværdi af leaset firmabil
Beskatning af forligsbeløb

Nyt på inddrivelsesområdet

Nye straffesager

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
1 indstilling
1 dom

Lovstof
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

Deloitte

Lempelse af udenlandsk skat

Deloitte har i et nyt bindende svar fået endeligt afklaret, at der skal indrømmes creditlempelse for den fulde udenlandske skat af en lønpakke, selvom der i lønpakken indgår elementer, som ikke beskattes i henhold til danske skatteregler.

Selskabsadvokaterne

Efteruddannelse via en bruttolønsordning kan være en win win løsning i ansættelsesforhold!

En bruttolønsordning kan være en udmærket måde, hvorpå man kan finansiere visse personalegoder. Det gælder både for dig, som er arbejdsgiver og for dig, som er medarbejder.Fordelen ved en bruttolønsordning for arbejdsgiver er, at ordningen er udgiftsneutral, fordi værdien af personalegodet, som virksomheden betaler, bliver modsvaret af, at medarbejderen går ned i bruttoløn....

TVC Advokatfirma

Ophold og bestyrelsesmøde i Danmark førte ikke til fuld skattepligt

I den pågældende sag havde Skattestyrelsen ikke dokumenteret, at skatteyderen var fuld skattepligtig til Danmark. Skatteyderen havde rådighed over en helårsbolig i Danmark og havde registreret en bil og en telefon på ejendommen.

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Strukturerede obligationer - beskatning som finansiel kontrakt

SKM2022.185.SR

Spørger var et udenlandsk-licenseret livsforsikringsselskab, der tilbød en række services til sine kunder. Spørger ønskede til en række af sine kunder at udbyde et produkt, herefter "Kontrakten" i form af strukturerede obligationer, og da en række af disse kunder var danske, ønskede Spørger klarhed over den skattemæssige kvalifikation af de pågældende strukturerede produkter. Spørger ønskede at få bekræftet, at gevinst og tab på Kontrakten, skulle beskattes efter Kursgevinstlovens § 29, stk. 3, som en finansiel kontrakt. Kontrakten måtte anses for at udgøre et selvstændigt værdipapir, hvor hovedstolen og indfrielsessummen blev reguleret i forhold til den finansielle udvikling i de underliggende investeringsobjekter. Dette medførte, at fordringens værdi indirekte reguleredes på baggrund af kursudviklingen i de underliggende investeringsobjekter med en kontraktperiode, der som udgangspunkt var forhåndsbestemt og begrænset. Spørger var ejer af de underliggende investeringsobjekter. Kunden bar selv risikoen for det potentielle kurstab, der kunne opstå på fordringen som følge af en negativ udvikling i de underliggende investeringer. Der forelå derfor en reel risiko for, at fordringen blev indfriet til en anden kurs end kurs pari.

Skatterådet kunne derfor bekræfte, at der var tale om en finansiel kontrakt, der beskattes efter Kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

 

Bindende svar: Anpartshaverlån - Fejlekspedition - Investeringskonto

SKM2022.174.SR

Spørger var et selskab, der ved en fejl foretog en pengeoverførsel til anpartshaverens private investeringsdepot. Overførslen blev opdaget straks efter af investeringsrådgiveren, og det overførte beløb blev overført straks dagen efter til spørgers investeringsdepot. Overførslen af midlerne skete efter instruks fra en investeringsrådgiver, og anpartshaveren havde ikke på overførselstidspunktet anledning til at betvivle, at det var en korrekt overførsel til selskabets depot, som blev igangsat. Spørger ønskede, at overførslen skattemæssigt blev anerkendt som en fejlekspedition, der ikke var omfattet af ligningslovens § 16 E om aktionærlån. Skatterådet fandt, at overførslen til anpartshaverens private investeringsdepot under disse omstændigheder måtte anses for en ren fejlekspedition, der under hensyn til den hurtige videreoverførsel til selskabets investeringsdepot måtte anses for skattemæssigt annulleret og derfor ikke var omfattet af ligningslovens § 16 E.

 

Bindende svar: Overførsel af forsikringspolicer til et søsterselskab

SKM2022.173.SR

Skatterådet bekræftede, at forsikringspolicer tegnet før den 18. februar 1992 hos et livsforsikringsselskab, som var omfattet af Pensionsbeskatningslovens § 50, ikke mistede den skattemæssige behandling i henhold til Pensionsbeskatningslovens § 50, som følge af en overførsel af hele forsikringsbestanden til et søsterselskab i den samme koncern, når der i øvrigt ikke ændres i policens vilkår.

 

Bindende svar: Aktieombytning - skattefrit koncerntilskud

SKM2022.172.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at den beskrevne, planlagte aktieombytning, hvor boet efter A ombytter samtlige af sine aktier i H1 A/S med alle aktier i det erhvervende, ved ombytningen nystiftede selskab H2 A/S kunne ske skattefrit efter de objektive regler i aktieavancebeskatningslovens § 36.

Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at de beskrevne, planlagte koncerntilskud fra H1 A/S og H3 A/S ville være skattefrie efter reglerne i selskabsskattelovens § 31 D.

 

Bindende svar: Kapitalnedsættelse uden udbetaling, udbytte, beneficial owner, ej omgåelse

SKM2022.171.SR

Kapitalnedsættelse uden udbetaling udløste ikke udbytteskat. Moderselskab i DBO-land 1 var ikke skattepligtig af udbytte, da anset som beneficial owner.

Det ønskedes at gennemføre en kapitalnedsættelse i spørger, H4, der skulle anvendes til udligning af negativt overført resultat eller eventuelt henlægges som særlige reserver. Endvidere ønskedes det at udlodde udbytte til H4's moderselskab i DBO-land 1, H3, der umiddelbart herefter vil udlodde udbytte til sit moderselskab i DBO-land 2, H1. Skatterådet bekræftede, at en kapitalnedsættelse uden udbetaling ikke udløste udbytteskat. Skatterådet bekræftede endvidere, at H3 skulle anses som beneficial owner af udbytte, uanset at udbyttet ville blive videreudlodde til H1, eftersom H1 ved direkte ejerskab ville være skattefri af udbyttet. Der forelå således ikke misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

 

Bindende svar: Hollandsk Coop - Selvstændigt skattesubjekt efter dansk ret

SKM2022.170.SR

H1 (spørger) ønskede bekræftet at det hollandske Cooperative, H2, skulle anses for at være en transparent enhed efter de danske skatteregler. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at H2 skulle anses for at være en transparent enhed. Efter en konkret vurdering af H2's karakteristika, fandt Skatterådet, at enheden skulle anses for at være et selvstændigt skattesubjekt. I sin vurdering lagde Skatterådet særligt vægt på, (1) at ingen af deltagerne hæftede personligt eller ubegrænset for selskabets forpligtelser, (2) at H2 skulle udarbejde årsrapporter, (3) at overskudsfordeling samt eventuelt likvidationsprovenu foretoges efter medlemmernes indskudte kapital, (4) at medlemmerne havde stemmerettigheder og (5) medlemmerne kunne udøve stemmerettighederne på investor meetings, hvor beslutninger blev vedtaget med simpelt flertal.

Skatterådet bekræftede, at en investering i H2 skulle anses for at være skattepligtige porteføljeaktier efter aktieavancebeskatningslovens § 9, da der ikke var tale om skattefri porteføljeaktier efter aktieavancebeskatningslovens § 4 C.

 

Bindende svar: Provenu fra salg af aktier ikke omkvalificeret til udbytte for investorer der var skattepligtige i Danmark

SKM2022.169.SR

Kapitalfonden H1 havde en ejerandel på ca. 70 % af H3. H1 ønskede at afhænde 20 % af investeringen i H3. En af de investorer, som kommanditselskabet ønskede at sælge til, var G1, som efter danske regler var skattemæssigt transparent. G1 ønskede at erhverve ejerandelene igennem det nystiftede G3, der ville være et såkaldt "tomt selskab". I nogle situationer ville aktieavancer omkvalificeres til udbytte efter selskabsskattelovens § 2 D, når der blev overdraget aktier til et "tomt selskab". Spørger ønskede derfor bekræftet, at provenu fra salget af aktierne i H3 ikke ville blive omkvalificeret til udbytte i medfør af selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, for investorer i H1, der var skattepligtige i Danmark. Skatterådet bekræftede i overensstemmelse med spørgers ønske, at provenuet fra salget af aktierne i H3 ikke ville blive omkvalificeret til udbytte efter selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2.

 

Bindende svar: Deponering af porteføljeaktiver til forvaltning hos ekstern porteføljemanager

SKM2022.168.SR

Skatterådet bekræftede, at Spørgers kapitallivsforsikring, tegnet den 17. februar 1992, fortsat ville være omfattet af dagældende bestemmelse i Pensionsbeskatningslovens § 50, hvis Spørger overlod de deponerede porteføljeaktiver til forvaltning hos en ekstern porteføljemanager i enten EU eller Schweiz.

 

Afgørelse: Forhøjelse af gaveafgift for kapitalandele

SKM2022.186.LSR

Landsskatteretten tiltrådte Skattestyrelsens fastsættelse af handelsværdien af nogle aktier, der blev overdraget fra far til søn og dermed den yderligere gaveafgift, som Skattestyrelsen havde beregnet.

Gaveanmeldelsen blev modtaget af Skattestyrelsen den 6. september 2018. I brev af 28. januar 2019 til gavegiver og dennes advokat bad Skattestyrelsen om oplysninger til brug for gennemgang af gaveanmeldelsen. I brevet anførte Skattestyrelsen, at styrelsen i CVR kunne se, at selskabet for nylig var blevet solgt. Skattestyrelsen spurgte herefter, om der på gaveoverdragelsestidspunktet var indledt salgsforhandlinger, hvornår der forelå en endelig aftale, og hvad prisen var. Landsskatteretten fandt, at de oplysninger, Skattestyrelsen bad om, var nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen af den anmeldte gave. Efter yderligere korrespondance og drøftelser mellem på den ene side klageren, gavegiver og advokaten og på den anden side Skattestyrelsen modtog Skattestyrelsen den 4. juli 2019 overdragelsesaftale af 20. december 2018 vedrørende salget af selskabet. Skattestyrelsen traf afgørelsen den 7. august 2019 34 dage efter modtagelsen af overdragelsesaftalen. Med tillæg af de 144 dage, der forløb i perioden fra modtagelsen af gaveanmeldelsen den 6. september 2018 til den 28. januar 2019, hvor Skattestyrelsen spurgte om salget af selskabet, fandt Landsskatteretten, at der således forløb 178 dage, hvor fristen på 6 måneder i § 27, stk. 2, 1. pkt., ikke var suspenderet i henhold til bestemmelsens 2. pkt., og at Skattestyrelsens ændring af værdiansættelsen ved afgørelsen af 7. august 2014 derfor var rettidig i henhold til boafgiftslovens § 27, stk. 2. (Dissens).

 

Afgørelse: Ekstraordinær genoptagelse - Indsættelse af manglende grundværdi - Ændret ejendomsværdi

SKM2022.183.LSR

Ejendommen var vurderet som en ejerlejlighed til beboelse i 1-3 familieshus ved vurderingen pr. 1. oktober 2009. Ejendommen var ved vurderingen fejlagtigt ikke blevet ansat med en grundværdi. Ejendomsvurderingen blev ekstraordinært genoptaget, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, idet ejendommen manglede fastsættelse af grundværdien. Som en konsekvens af fastsættelsen af grundværdien, blev ejendomsværdien genoptaget og ændret fra 1.800.000 kr. til 1.950.000 kr. Klageren havde på grund af den manglende fastsættelse af grundværdi ikke betalt ejendomsskat. Den skattemæssige virkning for ændringen i vurderingen blev tillagt virkning fra tidspunktet for den foretagne vurdering. Landsskatteretten lagde vægt på, at ændringen var til ugunst for ejeren, og at ejeren vidste eller burde have vidst, at en del af vurderingen manglede, da ejeren var bekendt med ejendomstypen for sin ejendom, herunder at karakteren af den påklagede ejendom omfatter beskatning i form af dels ejendomsværdiskat, dels ejendomsskat, og at ejeren ikke havde betalt ejendomsskat af ejendommen, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 7. Landsskatteretten traf derudover afgørelse om, at Vurderingsstyrelsen ikke har haft hjemmel til at ændre ansættelsen af ejendomsværdien, da ændringen af ejendomsværdien var under 20 %, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3.

 

Afgørelse: Tonnageskatteordningen

SKM2022.182.LSR

Et selskab udlejede to skibe til bugsering og bjærgning og havde for indkomståret 2014 selvangivet som værende omfattet af tonnageskatteordningen. Landsskatteretten anførte, at det efter dagældende tonnageskattelovs § 22, stk. 2, og forarbejderne hertil var en betingelse for anvendelse af tonnageskatteordningen, at lejeren ifølge lejekontrakten alene måtte anvende skibet til formål, som ville kunne omfattes af loven. Af den standardkontrakt, som selskabet havde anvendt, fremgik det ikke udtrykkeligt, at lejeren alene måtte anvende skibene til formål, som ville kunne omfattes af tonnageskatteloven. Det forhold, at skibene var indrettet til opgaver inden for bugsering og bjergning kunne ikke føre til, at betingelsen var opfyldt. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse. (Dissens).

 

Afgørelse: Klageberettigelse for anpartshaver - Konkursboet ønsker ikke at opretholde klagen

SKM2022.181.LSR

Da et selskab var gået konkurs, og konkursboet ikke ønskede at indtræde i klagesagen, afviste Landsskatteretten klagen. En hovedanpartshaver, der ønskede at videreføre sagen for egen regning og risiko, kunne ikke anses for klageberettiget over selskabets afgørelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2.

 

Afgørelse: Ændring af indskudskontoen i virksomhedsordningen

SKM2022.179.LSR

En klager anmodede om en ændring af indskudskontoen i virksomhedsordningen fra -615.733 kr. til 134.267 kr. Ændringen skyldtes en overførsel af en gældspost på 750.000 kr. fra virksomheden til klagerens privatøkonomi.

Landsskatteretten fandt, at klagerens anmodning var et selvangivelsesomvalg, som ikke var omfattet af skatteforvaltningslovens § 30, fordi skattemyndigheden ikke havde foretaget en forudgående ændring af klagerens skatteansættelse.

Landsskatteretten fandt endvidere, at klagerens anmodning ikke var omfattet af en genoptagelsesadgang i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, da klageren ikke havde dokumenteret, at den selvangivne indskudskonto på -615.733 kr. var oplyst til skattemyndigheden ved en fejl.

 

Dom: Dagældende ligningslovs § 16, stk. 4 - beskatningsværdi af leaset firmabil

SKM2022.178.BR

Sagen angik fastsættelsen af beskatningsværdien i henhold til den dagældende ligningslovs § 16, stk. 4, for to leasede biler, som blev stillet til privat rådighed for skatteyderen af et selskab, hvori skatteyderen var direktør og hovedanpartshaver, i indkomstårene 2017 og 2018.

Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle over for den af skatteyderen nedlagte påstand, som indebar, at fakturaprisen (leasingselskabets indkøbspris) skulle anvendes som beregningsgrundlag for beskatningen

 

Dom: Beskatning af forligsbeløb

SKM2022.177.BR

Sagsøgeren, der havde udviklet et medicinsk udstyr, (red. navn på medicinsk udstyr fjernet), solgte i 2007 en mængde (red. navn på medicinsk udstyr fjernet) til et italiensk firma. Efter uenighed om ændringer af det på emballagen trykte batchnummer og udløbsdato indgik sagsøgeren i 2016 forlig med det italienske firma. Ifølge forliget betalte det italienske firma 1 mio. euro, svarende til 7.435.900 kr. til sagsøgeren, hvilket beløb sagsøgeren var blevet beskattet af.

Retten anførte, at sagsøgeren ikke, som hævdet, havde opnået en retsbeskyttet forventning om, at beløbet var skattefrit.

Imidlertid fandt retten det godtgjort, at forligsbeløbet skulle dække den krænkelse, som sagsøgeren mente sig udsat for i forbindelse med de foretagne ændringer af produktets emballage, og sagen blev hjemvist til fornyet behandling i Skattestyrelsen.

 

Nyt på inddrivelsesområdet

SKM2022.180.LSR

Afslag på anmodning om henstand med betaling af registreringsafgift

Sagen angik, hvorvidt klageren var berettiget til henstand med betaling af et krav om registreringsafgift i forbindelse med indbringelse af en sag for domstolene. Landsskatteretten fandt, at klageren ikke var berettiget til henstand med betaling af kravet om registreringsafgift, idet det efter ordlyden af skatteforvaltningslovens § 51, stk. 1, 1. pkt., skal være afgørelsen, der dannede grundlag for skatten, der skal være indbragt for domstolene. Da klageren ikke havde indbragt afgørelsen vedrørende betaling af registreringsafgiften, men Skatteankestyrelsens afgørelse om afvisning af klagen, var afgørelsen, der dannede grundlag for skatten, ikke indbragt for domstolene, og det var derfor med rette, at Skattestyrelsen havde givet afslag på klagerens anmodning om henstand.

 

Nye straffesager

SKM2022.176.BR

Straf- prøvesag - løse pantetiketter - markedsført uden korrekt pantmærkning

T var tiltalt for på et ukendt tidspunkt forud for den 12. november 2018 at have markedsført, købt, modtaget, opbevaret eller været i besiddelse af engangsemballage, selvom denne ikke var tilmeldt og korrekt mærket efter pantbekendtgørelsen samt for at have købt eller på anden måde modtaget 71 stk. selvklæbende pantetiketter fra andre end Dansk Retursystem A/S.

T forklarede at han have købt to kasser med drikkevarer som var blevet leveret dagen før kontrolbesøget. Han troede leverandøren havde betalt pant for dem. Han havde ikke haft flaskerne pakket ud. I kasserne lå der en rulle pantklistermærker. Han vidste ikke, at der var klistermærker med leveringen, som ikke var sat på emballagen og at mærkerne skulle have været påklistret emballagen. Han var kort forinden kommet til Danmark og havde lige overtaget forretningen.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen. Den omstændighed, at varerne ikke var inde i selve butikken, og at T ikke var bekendt med at mærkerne ikke var påsat, samt at T i øvrigt ikke var bekendt med reglerne, kunne ikke føre til et andet resultat. T idømtes en samlet bøde på 10.000 kr. Ved strafudmålingen blev der lagt vægt på, at der er tale om to førstegangstilfælde af overtrædelse af pantbekendtgørelsen.

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 21/0049389
Diverse fradrag
Klagen vedrører nægtet eller nedsat fradrag for udgifter bogført som "privat forbrug", husleje og el, vand og varme. Landsskatteretten nedsætter fradragene yderligere.
Afsagt: 15-03-2022

Journalnr: 19/0046770
Dobbeltbeskatning
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren ikke er berettiget til lempelse i hans personlige indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-03-2022

Journalnr: 18/0006735
Ejendomsværdiskat
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset klageren for pligtig til at betale ejendomsværdiskat af en ejendom. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse.
Afsagt: 14-03-2022

Journalnr: 20/0060222
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten anser afgørelsen for ugyldig.
Afsagt: 17-03-2022

Journalnr: 19/0086544
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ekstraordinært har genoptaget indkomstårene 2010 til 2015. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-03-2022

Journalnr: 19/0112901
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har genoptaget klagerens skatteansættelse for indkomståret 2015 ekstraordinært. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Afsagt: 14-03-2022

Journalnr: 21/0013074
Fristgennembrud og dobbeltbeskatning
Skattestyrelsen har genoptaget klagerens skatteansættelse for indkomståret 2016 efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse og indkomstårene 2017-2018 efter reglerne om ordinær genoptagelse og i den forbindelse ændret beskatningen af klagerens svenske pensioner. Landsskatteretten ændrer afgørelsen delvist.
Afsagt: 15-03-2022

Journalnr: 20/0063611
Handel med kryptovaluta
Klagen vedrører beskatning af fortjeneste ved handel med kryptovaluta. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-03-2022

Journalnr: 20/0105653
Indeholdelsespligt
Klagen vedrører pålagt hæftelse for A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-02-2022

Journalnr: 19/0020919
Maskeret udbytte
Klagen vedrører beskatning af maskeret udbytte. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-03-2022

Journalnr: 16/0693066
Skat af erstatning
Klagen vedrører bindende svar hvor SKAT erstatning Spørger har modtaget fra sin arbejdsgiver, som følge af en arbejdsulykke, udløser skattepligt for spørger. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-03-2022

Journalnr: 18/0029730
Skat af rejse- og befordringsgodtgørelse
Klagen vedrører beskatning af rejse- og befordringsgodtgørelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-03-2022

Journalnr: 18/0029599
Skat af rejsegodtgørelse
Klagen vedrører beskatning af udbetalt rejsegodtgørelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-03-2022

Journalnr: 20/0015081
Skattepligt til Danmark
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset klageren for fuld skattepligt til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og skønsmæssigt ansat klagerens lønindtægt ved arbejde udført i udlandet. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-03-2022

Journalnr: 21/0003550
Skattepligt til Danmark
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren i 2019 er fuldt skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og at han derfor ikke er berettiget til befordringsfradrag mellem Danmark og Polen eller overførsel af uudnyttet personfradrag fra sin ægtefælle efter grænsegængerreglerne i kildeskattelovens §§ 5 A-D. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-03-2022

Journalnr: 20/0054911
Værdiansættelse af gave
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har ansat klagerens fortjeneste ved gaveoverdragelse af anparter i selskabet med baggrund i Skattestyrelsens værdiansættelse af anparterne. Landsskatteretten nedsætter Skattestyrelsens afgørelse.
Afsagt: 15-03-2022

 

Nyt fra EU-domstolen

Indstillinger
C-694/20 Orde van Vlaamse Balies m.fl.

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - administrativt samarbejde på beskatningsområdet - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 7 og 47 - obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger - advokaters tavshedspligt - fritagelse fra mellemmænds indberetningspligt - anmodning om en gyldighedsvurdering

Generaladvokatens indstilling:

Artikel 8ab, stk. 5, i Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF, som ændret ved Rådets direktiv (EU) 2018/822 af 25. maj 2018, tilsidesætter ikke retten til respekt for privatlivet, som er sikret ved artikel 7 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, ved at pålægge en advokat, der optræder som mellemmand, og som under påberåbelse af sin tavshedspligt er fritaget for indberetningspligten, straks at underrette andre mellemmænd om de indberetningsforpligtelser, der påhviler dem i henhold til den nævnte artikels stk. 6, på betingelse af, at den pågældende advokats navn ikke videregives til skattemyndighederne i forbindelse med opfyldelsen af indberetningspligten i henhold til artikel 8ab, stk. 9, andet afsnit, og artikel 8ab, stk. 14, i dette direktiv.


Domme
C-342/20 Etableringsfrihed Veronsaajien oikeudenvalvontayksikkö (Exonération des fonds d’investissement contractuels)

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - artikel 63 TEUF og 65 TEUF - frie kapitalbevægelser - restriktioner - juridiske personers indkomstskat - skattefritagelse for investeringsfonde - betingelser for skattefritagelse - betingelse vedrørende fondens oprettelse ved aftale

Domstolens dom:

Artikel 63 TEUF og 65 TEUF skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, der - ved at forbeholde alene investeringsfonde, der er oprettet ved aftale, skattefritagelse for lejeindtægter og fortjeneste ved salg af fast ejendom eller aktier i selskaber, der ejer fast ejendom - udelukker en ikke-hjemmehørende alternativ investeringsfond, der er oprettet i henhold til en vedtægt, fra denne fritagelse, når sidstnævnte, der i den medlemsstat, hvori denne er etableret, nyder godt af en ordning med skattemæssig transparens, ikke er indkomstskattepligtig i denne sidstnævnte medlemsstat.

Tidligere dokument: C-342/20 Etableringsfrihed Veronsaajien oikeudenvalvontayksikkö (Exonération des fonds d’investissement contractuels) - Indstilling


Høringsportalen

Orientering om OECD’s høring over spor 1 fra OECD-aftalen af 8. oktober 2021
Oprettelsesdato: 07-04-2022
Høringsfrist: 20-04-2022

 

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 161 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og ligningsloven. (Samfundsbidrag fra den finansielle sektor og fradragsloft over lønninger).

Bilag

Bilag 1

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Almindelig del

Bilag

Bilag 194

Statusnotat på udbytteområdet, fra skatteministeren

Bilag 196

Afrapportering fra Ekspertudvalg for en flerårsaftale for skattevæsenet

Bilag 197

April-redegørelsen - Status for lovforslag m.v. 2021/22

Bilag 198

Henvendelse af 7/4-22 fra Allerød Kommune om forslag til en genoprettelse af inddrivelsen

Bilag 199

Rapport fra Skattelovrådet om Den tredje gruppe på arbejdsmarkedet – delrapport II

Bilag 201

Publikation fra Skattestyrelsen: Kontrol af digitale arbejdsplatforme

Bilag 202

Publikation fra Skattestyrelsen: Udbetaling af overskydende skatter

Spørgsmål og svar

Spm. 254

Vil ministeren – evt. med bidrag fra skatteministeren – redegøre for, hvordan man tidligere opgjorde formuer i forbindelse med opkrævning af formueskatten?  Svar  

Spm. 367

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 9. marts 2022 fra FBV - Foreningen af Børsnoterede Vækstvirksomheder om foretræde vedrørende lagerbeskatning for selskaber, jf. SAU alm. del - bilag 166.  Svar  

Spm. 381

Vil ministeren redegøre for, hvordan den nuværende situation med corona-pandemien og krigen i Ukraine kan påvirke levering af driftsmidler og dermed gøre det vanskeligt at anvende ”116 pct.-reglen”, herunder redegøre for om der generelt vurderes at være leveringsudfordringer med driftsmidler, specialiseret maskinel og lignende?  Svar  

Spm. 382

I aftale om grøn skattereform af december 2020 blev der afsat 40 mio. kr. i 2020, 670 mio. kr. i 2021, 1.110 mio. kr. i 2022, 650 mio. kr. i 2023, 470 mio. kr. i 2024 og 340 mio. kr. i 2025 til et investeringsvindue, hvor afskrivningsgrundlaget øges med 16 pct. for driftsmidler anskaffet inden udgangen af 2022. Vil ministeren redegøre for en opdateret vurdering af økonomien i aftalen, herunder vurdere om generelle leveringsudfordringer kan have medført et mindre brug af investeringsvinduet end forudsat?  Svar  

Spm. 383

Har ministeren planer om at forlænge beskatningstidspunktet for investeringsvinduet på 116 pct., så virksomheder, som har bestilt deres driftsmidler i god tro til levering inden udgangen af 2022, men som først får leveret i 1. halvår 2023, også kan benytte investeringsvinduet?  Svar  

Spm. 384

Mener ministeren, at det er i overensstemmelse med den politiske intention i aftalen om grøn skattereform, at generel mangel på visse dele til driftsmidler, som mikrochips og stål, og udfordringer med at få leverancer fra forskellige dele af verden, betyder, at virksomheder, som ikke kan få deres driftsmidler leveret inden udgangen af 2022, ikke kan benyttet det aftale investeringsvindue?  Svar  

Spm. 385

Mener ministeren, at lang leveringstid, der ikke skyldes købers forhold, jf. afskrivningslovens § 8, stk. 3, også bør gælde investeringsvinduet?  Svar  

Spm. 386

Vil ministeren – i forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 21, som korrigeret i fornyet besvarelse af 11. marts 2022, og svar på SAU alm. del – spørgsmål 65 – redegøre for, om regeringen ønsker med fremtidig virkning at gøre fremmede stater skattepligtige af indtægter fra Danmark, der hidrører fra aktieudbytter?  Svar  

Spm. 391

Kontrollen af korrekt angivne værdier af fri firmabil kontrolleres i dag primært ved ordinær skattekontrol af virksomhederne. Vil ministeren redegøre for, hvor mange beskatningsberegninger af fri firmabil der årligt kontrolleres, hvor stor en andel dette udgør af samtlige selvangivne frie firmabiler, hvor stor en del af de kontrollerede beregninger, som resulterer i en ændret skatteansættelse og hvor stort et samlet mer-/mindreprovenu dette resulterer i? Opgørelsen bedes opdelt i biler under 3 år og biler over 3 år.  Svar  

Spm. 396

Det er i dag ingen krav om, at leasingselskaber påføre beskatningsværdier på firmabiler på leasingaftaler med virksomheder, hvorfor der også er leasingselskaber på markedet, som ikke påfører beskatningsværdier på firmabilsleasingaftaler. Vil ministeren vurdere, om kontrollen med beskatningsværdier på leasede firmabiler kan forbedres, hvis leasingselskaber bliver påbudt at oplyse beskatningsværdierne for alle leasingaftaler på firmabiler?  Svar  

Spm. 399

Vil ministeren redegøre for antallet af skatte- og afgiftssager ved byretterne de sidste fem år, og i hvor mange af disse sager der har været en sagkyndig meddommer?  Svar  

Spm. 402

Vil ministeren fremsende en opgørelse, der viser, hvad det vil koste i antal milliarder kroner årligt i tabt skatteprovenu at afskaffe henholdsvis grundskylden og ejendomsværdiskatten?  Svar  

Spm. 405

Kan ministeren bekræfte, at realiserede gevinster på kryptovaluta beskattes som personlig indkomst, mens realiserede tab udløser et ligningsmæssigt fradrag, og at der således er en asymmetrisk beskatning af kryptovaluta, der kan medføre en de facto skatteprocent på over 100? Hvis ja, mener ministeren så, at det er rimeligt?  Svar  

Spm. 406

I hvor mange sager har skattemyndighederne truffet afgørelse om, at en person ikke har erhvervet kryptovaluta i spekulation eller næring og dermed kan realisere sine kryptovaluta skattefrit?  Svar  

Spm. 407

Kan ministeren bekræfte, at der forud for 2018 blev afgivet en række bindende svar (ca. 1-10 bindende svar), hvor skattemyndighederne fandt, at personer ikke havde erhvervet kryptovaluta i spekulation, og oplyse, hvilke forhold der blev tillagt betydning, da skattemyndighederne fandt, at disse ikke havde erhvervet kryptovaluta i spekulation?  Svar  

Spm. 408

Hvor mange sager om beskatning af kryptovaluta har Skattestyrelsen på nuværende tidspunkt i alt overdraget til Skattestyrelsens straffesagsenhed, og hvor mange af disse sager er afsluttet med bøde eller fængsel?  Svar  

Spm. 409

Synes ministeren, at det er rimeligt, at skattemyndighederne løbende overdrager sager til Skattestyrelsens straffesagsenhed med henblik på retsforfølgelse af skatteunddragelse, når Skatterådets formand få år forinden har udtalt, at hvis ”man konstaterer en gevinst på sine bitcoins, er den skattefri”? Der henvises bl.a. til DR i en artikel dateret den 25. marts 2014 med titlen ”Gevinster fra bitcoins er skattefrie”.  Svar  

Spm. 410

Kan ministeren bekræfte, at skattemyndighederne i forbindelse med kontrolsager pålægger renter på skattekrav, der vedrører realiseringer fra gevinster på kryptovaluta tilbage i tid, f.eks. i 2016 og 2017? Hvis ja, synes ministeren da, at det er rimeligt?  Svar  

Spm. 412

Kan ministeren bekræfte, at realiserede tab på kryptovaluta kan fradrages efter personskattelovens § 3, stk. 1, således at der kan ske en nettoopgørelse af realiserede gevinster og tab på kryptovaluta?  Svar  

Spm. 429

Vil ministeren i forlængelse af Skatteudvalgets ekspertmøde om dataetik og retssikkerhed afholdt den 17. marts 2022, jf. SAU alm. del – bilag 165 og 176, oplyse, hvornår det forventes, at Skatteforvaltningen vil begynde at anvende hjemlen til at indhente og samkøre data med henblik på at udvikle både machine-learning og analytiske modeller til brug for Skatteforvaltningens kontrol, jf. lovforslag nr. L 73? Endvidere bedes oplyst, om ministeren efter f.eks. 1 års brug af hjemlen vil tage initiativ til en evaluering.  Svar  

Spm. 432

Hvordan vil ministeren sikre, at implementeringen af Rådets direktiv om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner ikke medfører dobbeltbeskatning i indkomststrengen for danske andelsselskaber i strid med formålet i den tilgrundliggende aftale for det omtalte direktiv?  Svar  

Spm. 433

Vil ministeren redegøre for de erhvervsøkonomiske konsekvenser for danske andelsselskaber og andelshavere, hvis de dobbeltbeskattes som følge af Rådets direktiv om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner?  Svar  

Spm. 434

Vil ministeren redegøre for den nationale kompensationsordning for danske andelsselskaber, såfremt Rådets direktiv om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner implementeres, som det er foreslået af kommissionen?  Svar  

Spm. 435

Vil ministeren redegøre for, hvorfor regeringen bakker op om en forhastet implementering af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner med virkning allerede fra den 1. januar 2023?  Svar  

Spm. 437

Vil ministeren uddybe regeringens forventning til sanktionerne ved manglende overholdelse af indberetning m.v., når det af det reviderede grund- og nærhedsnotatet om forslag til Rådets direktiv om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner, jf. SAU alm. del – bilag 173, fremgår, at regeringen støtter, at selskaber som forsømmer deres indberetningspligt, sanktioneres effektivt og proportionalt, men ikke pålægges administrative bøder?  Svar  

Spm. 442

Hvad vil det koste at fastfryse grundskylden i hvert af årene frem mod 2030?  Svar  

Spm. 450

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 25. marts 2022 fra Esben Juul Sørensen, Svendborg, om forlængelse af håndværkerfradraget og grøn omstilling, jf. SAU alm. del - bilag 185.  Svar  

Spm. 465

Hvor mange foreninger har indleveret erklæring om ikke at betale skat, fordi deres overskud har været mindre end 200.000 kr.?  Svar  

Spm. 467

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 6. april 2022 om værdiansættelse ved generationsskifte, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål K, L, M og N.  Svar  

Spm. 468

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 6. april 2022 om værdiansættelse ved generationsskifte, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål K, L, M og N.  Svar  

Spm. 469

Vil ministeren redegøre for, om virksomheder, der indgår en afdragsaftale med skattemyndighederne, kan have likviditet over det aftalte månedlige afdragsbeløb stående på skattekontoen uden, at beløbet inddrages?  Svar  

Spm. 471

Vil ministeren med henvisning til artiklen »Massiv opbakning blandt danskerne til virksomheders Rusland-exit« på www.Finans.dk den 5. april 2022 oplyse, i hvilket omfang danske virksomheder, der trækker sig frivilligt ud af Rusland som følge af krigen i Ukraine, vil kunne fradrage deres tab, herunder i forhold til investeringer i russiske datterselskaber?  Svar  

Spm. 472

Gælder der en udvidet fradragsret jf. højesteretsdom i UfR 1980, 712 H, når tabene er en følge af beslutninger, der tager sigte på at opretholde den danske virksomheds status og almindelige omdømme og dermed den danske virksomheds indtjeningsmuligheder? I det omfang der mangler fradragshjemmel eller retsstillingen er uklar, er ministeren så indstillet på at se nærmere på behovet for at skabe lovhjemmel for virksomhedernes tabsfradrag?  Svar  

Spm. 473

Vil ministeren på baggrund af artiklen »Finans Danmark: Et forslag om en ny bæredygtig ratepension« på www.Finans.dk oplyse provenutabet i årene frem mod 2030 og varigt ved at indføre en ny ratepension med et loft over den maksimale indbetaling på 100.000 kr. årligt, hvor den eksisterende ratepension også bevares uændret? Vil ministeren endvidere oplyse, hvem der forventes at anvende den nye ratepension fordelt efter indkomst, herunder andelen af topskattebetalere.  Svar  

Spm. 474

Mener ministeren, at det er rimeligt, at familievirksomheder, der grundet udefrakommende omstændigheder, f.eks. dødsfald hos den virksomheden er overdraget til, tvinges til at foretage flere generationsskifter inden for en meget kort årrække, skal svare den samme skat, hver gang familievirksomheden skifter hænder inden for nær familie? Kunne ministeren forestille sig, at reglerne på nogen måder kunne justeres, så familievirksomheder i den beskrevne situation beskattes mere lempeligt, hvis virksomheden tvinges til at skifte hænder flere gange inden for den nære familiekreds inden for eksempelvis 5 år, så virksomhedens kapital ikke bliver drastisk reduceret?  Svar  

Spm. 475

Vil ministeren i forlængelse af marts-redegørelsen oplyse, hvorfor ministeren fremsætter så mange lovforslag efter 1. april, når det eksplicit fremgår af Folketingets Forretningsordens § 10, stk. 3, at lovforslag normalt bør fremsættes senest den 1. april, for at de kan påregnes gennemført i det pågældende folketingsår?  Svar  

Spm. 476

Vil ministeren i relation til implementeringen af OECD-aftalen oplyse, om spor 1 skal implementeres ved et konvent med samtidig implementering i alle lande, eller om det skal implementeres i et separat EU-spor?  Svar  

Spm. 477

Vil ministeren redegøre for, hvad baggrunden er for, at virksomheder, der giver ansatte et skattefrit tilskud til en kantineordning, løbende skal indkøbe et fast antal måltider/kuverter, som er uafhængigt af antallet af medarbejdere, der aktuelt er til stede eller ønsker kantinemad den pågældende dag? Og vil ministeren i forlængelse heraf redegøre for, hvilken provenumæssig effekt det vil have, hvis denne regel fjernes?  Svar  

Spm. 479

I juli 2020 sendte EU-kommissionen en henstilling til EU-medlemslandene, heriblandt Danmark, om ikke at give økonomisk støtte til virksomheder i skattely. Vil ministeren på den baggrund redegøre for, hvorfor den danske Regering næsten to år efter EU-Kommissionens opfordring stadig erklærer sig uenig med EU-Kommissionen, og dermed giver virksomheder i skattely muligfor at modtage økonomisk støtte, finansieret af de danske skatteydere?  Svar  

Spm. 480

Hvilken del af nedenstående svar fra EU-Kommissionen (P-004781/2020) vedrørende skattely og udbudslov er den danske regering uenig i, jf. debatten om skattely?Svaret fra EU-Kommissionen er gengivet her: »Den 14. juli 2020 vedtog Kommissionen en henstilling om at gøre finansiel støtte til virksomheder i Unionen betinget af fraværet af forbindelser til ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner(1). Kommissionen henstiller, at medlemsstaterne vedtager foranstaltninger til at afholde sig fra at yde finansiel støtte til virksomheder, hvis disse har en direkte eller indirekte forbindelse til andre virksomheder i jurisdiktioner, som er opført på EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner. Forbindelsen bør være mellem enheder, der tilhører samme koncern. I den sammenhæng præciseres det i henstillingen, at det bør anses for irrelevant, hvor mange lag af juridiske enheder eller lovgivningsmæssige arrangementer der må være mellem virksomheden etableret i den medlemsstat, der yder den finansielle støtte, og virksomheden en jurisdiktion, der optræder på listen.Henstillingen er en selvstændig retsakt fra Kommissionen. Henstillinger er et af de instrumenter som Kommissionen kan anvende for at sikre et velfungerende indre marked. Kommissionen har i forbindelse med udarbejdelsen af denne henstilling gennemgået alle relevante juridiske aspekter, herunder dens sammenhæng med frihederne i det indre marked og med statsstøttereglerne.«  Svar  

Spm. 481

Er der virksomheder der har modtaget finansiel støtte siden 14. juli 2020, som ikke ville have gjort det, hvis den danske regering havde fulgt EU-Kommissionens »henstilling om at gøre finansiel støtte til virksomheder i Unionen betinget af fraværet af forbindelser til ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner«, som EU-Kommissionen har formuleret det, vedrørende økonomisk støtte til virksomheder i skattely? Ministeren bedes svare ja eller nej.  Svar  

§ 20-spørgsmål

Spm. S 692

Om mindre frivillige foreninger der oplever hvidvaskanklager.

Spm. S 720

Om reglerne om brug af udenlandske biler i Danmark.