SkatteMails

De håndværkere, der i årets tre første måneder har udført arbejde, der giver deres kunder ret til håndværkerfradrag, bør ikke vente for længe med faktureringen.

BDO

Depechen-artikel: Har du husket dit kørselsfradrag på årsopgørelsen?

Sidste år var der tilsyneladende en del, som glemte at tilføje deres kørselsfradrag på årsopgørelsen, og nogle vil måske gentage fejlen i år. Det er ærgerligt. Især for dem med lav indkomst, som ellers kan få ekstrafradrag

BDO

Depechen-artikel: Skattefrie overdragelser af virksomhedsandele til fonde

Skattereglerne er ganske gunstige, når det gælder muligheden for at overdrage hele eller dele af en virksomhed til en fond, især hvis denne – ud over at skulle videreføre virksomheden – også har et velgørende formål.

BDO

Depechen-artikel: Skattefrie koncerntilskud – kursforskelle udløste skattekrav

Vestre Landsret har i en ny dom fastslået, at en større dansk virksomhed ikke skal betale en skatteregning på over 43 mio. kr. Regningen var udløst af, at selskabet teknisk set havde modtaget et koncerntilskud på knap 173 mio. kr.

Bech-Bruun

Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - Marts 2022

Læs vores nyhedsbrev Generationsskifte Omstrukturering med aktuel lovgivning og afgørelser.

Bech-Bruun

Skatteforvaltningen foreslås fuld adgang til konkurskarantæneregistret

Erhvervsstyrelsen har den 14. marts 2022 sendt et ændringsforslag til bekendtgørelse om konkurskarantæneregisteret i høring. Ændringerne skal styrke indsatsen mod konkursrytteri og stråmandsvirksomheder med henblik på at minimere statens tab som følge af svig.

Dansk Revision

Beskatning af kryptovaluta

De seneste år er der sket en øget interesse for handel med kryptovaluta, og vælger du at handle med kryptovaluta stiller det ikke bare krav til dine investeringsevner og analyse af markedet, for SKAT stiller også krav om, at du opgiver dine tab og gevinster efter reglerne. ”Skat er ikke enkelt og slet ikke, når det kommer til gevinster fra kryptovaluta.”

Folketingets Ombudsmand

Administrations- og Servicestyrelsens behandling af sager, hvor der gøres indsigelse over Skatteforvaltningens behandling af spørgsmål, som ikke er afgørelser

I et brev af 7. oktober 2021 til Administrations- og Servicestyrelsen bad jeg med henvisning til ombudsmandslovens § 17, stk. 2, styrelsen om en udtalelse om sagsgangen, når styrelsen modtager en henvendelse, hvor der klages over sagsbehandlingen i Skatteforvaltningen.

Plesner

Østre Landsret nedsætter Skatteministeriets rentekrav i "beneficial owner"-sag

Østre Landsret har i dag afsagt en yderligere dom i det såkaldte "beneficial owner"-sagskompleks. Landsretten fastslår, at Heavy Transport Holding Denmark var forpligtet til at indeholde kildeskat i forbindelse med en udbytteudlodning til sit moderselskab i Luxembourg. Landsretten vurderer dog samtidig, at det ikke var i overensstemmelse med almindelige retssikkerhedsmæssige principper og princippet om adgang til retfærdig rettergang, at Skatteministeriet havde en praksis om at afslå tilbud om betaling af den omtvistede udbytteskat i en situation som den foreliggende, hvor skatteyderen havde fået medhold i Landsskatteretten, og sagen derefter var blevet indbragt for domstolene af Skatteministeriet. Konsekvensen var, at selskabet ikke skulle betale renter fra det tidspunkt, hvor Skatteministeriet burde have modtaget betalingen. Plesner førte sagen for Heavy Transport Holding Denmark. Dommen forventes anket til Højesteret.

TVC Advokatfirma

Fejlekspedition skulle ikke beskattes som aktionærlån efter LL § 16 E

Skatterådet har i nylig afgørelse forholdt sig til spørgsmålet om fejlekspeditioner i forhold til ligningslovens § 16 E og fandt, at den konkrete fejlekspedition ikke skulle beskattes som aktionærlån.

TVC Advokatfirma

Reglerne om partshøring var tilsidesat

Landsskatteretten fastslog i en nyere afgørelse om gaveafgift, at skattemyndighederne havde tilsidesat reglerne om partshøring ved at træffe afgørelse uden høring af gavegiver.

TVC Advokatfirma

Ændring af gennemført beskatning på bitcoins

Skattestyrelsen har gennem de seneste år intensiveret kontrollen af beskatning af kryptovalutaer, og en nyere afgjort klagesag bekræfter, at der altid skal foretages en individuel stillingtagen til spekulationshensigten med betydning for, om der er grundlag for en beskatning af kryptovalutaer.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Fast driftssted, hjemmekontor

SKM2022.167.SR

Skatterådet bekræftede, i overensstemmelse med Spørgers opfattelse, at Spørger ikke statuererede fast driftssted i Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, som følge af, at to danske medarbejdere ønskede at flytte hjem til Danmark og primært arbejde dérfra.

Spørger drev virksomhed i Norge og X-land, og producerede X-produkt for en række selskaber i Spørger-koncernen. Skatterådet fandt, at Spørger ikke rådede over et fast forretningssted i Danmark gennem medarbejdernes arbejde i Danmark.

Skatterådet lagde blandt andet vægt på, at medarbejderne ikke ville være involveret i salgsopsøgende arbejde eller lignende i Danmark. Der var heller ikke tale om, at Spørger var ved at etablere sig i Danmark, ved at have medarbejdere med afgørende funktioner for Spørger i Danmark. Der blev i den forbindelse lagt vægt på, at Spørger havde ansatte uden for Danmark, som varetog tilsvarende funktioner som medarbejdernes funktioner.

Bindende svar: Fast driftssted, hjemmekontor, direktionsmedlem

SKM2022.166.SR

Skatterådet bekræftede, i overensstemmelse med Spørgers opfattelse, at Spørger ikke statuerede fast driftssted i Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, som følge af, at en medarbejder ønskede at flytte hjem til Danmark, og delvist arbejde dérfra. Medarbejderen var både økonomidirektør og medlem af direktionen i Spørger.

Spørger var hjemmehørende i Schweiz, og var en del af en koncern. Skatterådet fandt, at Spørger ikke rådede over et fast forretningssted i Danmark gennem medarbejderes arbejde i Danmark.

Skatterådet lagde blandt andet vægt på, at medarbejderen ikke ville være involveret i salgsopsøgende arbejde eller lignende i Danmark, samt at rollen som økonomidirektør var af intern karakter.

Endvidere lagde Skatterådet vægt på, at medarbejderen ikke ville kunne træffe beslutninger i direktionen, og arbejdet som direktionsmedlem ville primært blive varetaget i Schweiz.

Bindende svar: Strukturerede obligationer - virksomhedsordningen

SKM2022.165.SR

Spørger var en kapitalfond, som investerede i aktivtyper A. De var i gang med at rejse kapital til yderligere investeringer igennem H3 A/S. I den forbindelse påtænkte spørger at oprette et holdingselskab, H2 ApS, hvis formål var at erhverve aktier i H3, og herefter udstede strukturerede obligationer / gældsbreve til investorerne, hvorefter det indkomne provenu fra obligationsudstedelsen anvendtes til investering i H3.

Afkastet af de strukturerede obligationer ville blive knyttet til resultaterne i H2, og dermed indirekte til resultaterne i H3, således at hovedstolen reguleres i forhold til den finansielle udvikling i H2 og H3. Reguleringen skete på baggrund af de samlede værdisvingninger i de aktivtyper A, som H3 investerede i.

Spørger ville have bekræftet, at de strukturerede obligationer, der påtænktes udstedt af H2 var omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 2, 1. pkt., og at investorerne kunne lade de strukturerede obligationer indgå i virksomhedsordningen.

Skatterådet kunne bekræfte, at beskatningen af det omhandlede gældsbrev skulle anses for omfattet af Kursgevinstlovens § 29, stk. 3, 1. pkt., således at der var tale om en struktureret fordring, og således at aftalen skulle beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter. Der var herved henset til at der var tale om en fordring i Kursgevinstlovens forstand i form af et pengekrav, og at indfrielseskursen på fordringen reguleredes på baggrund af resultaterne af ændringer i værdien af de aktivtyper A, som H2 ApS investerer i.

Endvidere kunne Skatterådet bekræfte, at investorerne kunne lade de strukturerede obligationer indgå i virksomhedsskatteordningen. Skatterådet mente at der i den foreliggende sag skulle lægges til grund, at kreditor og debitor var uafhængige parter, og at der alene var tale om et produkt, der blev udbudt med henblik på, at der kunne ske investering af overskudskapital fra kreditorernes virksomheder i virksomhedsordningen. Derfor mente Skatterådet, at strukturerede obligationer som de omhandlede, der beskattes efter Kursgevinstlovens § 29, stk. 3, 1. pkt., kunne indgå i virksomhedsordningen, uden at dette medførte, at et beløb svarende til investeringen ansås for hævet i virksomhedsordningen.

Bindende svar: Afkastnydelsesret - rette indkomstmodtager udbytte - gaveafgift

SKM2022.160.SR

Spørger ønskede at gennemføre en spaltning af sit nuværende holdingselskab til to nye selskaber, hvoraf det ene selskab skulle etableres med en likvid formue, der placeres i en portefølje af værdipapirer. Det årlige nettoafkast efter selskabsskat skulle udloddes på den ordinære generalforsamling i selskabet. Spørger ønskede at udstede gavebreve til sine børnebørn, hvor de tillægges retten til at modtage alle udloddede udbytter frem til Spørgers død eller frem til et barnebarns død, hvis dette måtte indtræffe først.Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørger ikke var skattepligtig af det udloddede udbytte.Skatterådet kunne bekræfte, at Spørgers børnebørn var fritaget for gaveafgift af den kapitaliserede værdi af afkastnydelsesretten på det tidspunkt, hvor afkastnydelsesretten blev etableret.

Skatterådet kunne ligeledes bekræfte, at Spørgers børnebørn ville blive skattepligtige af de fremtidige udbetalinger af udbytter som personlig indkomst.Skatterådet kunne ikke besvare spørgsmålet om betydning af fastlæggelse af selskabets investeringsstrategi.

Bindende svar: Vil den af foreningerne indstiftede hæderspris være skattefri - LL § 7, stk. 1, nr. 19

SKM2022.156.SR

To foreninger ønskede at tilbyde en skattefri hæderspris, jf. ligningslovens § 7, nr. 19. Prismodtageren blev udpeget blandt forfattere, som var aktuelle. Prisen blev uddelt hvert år og bestod af xxx-tusind kr. samt en statuette.

Prisen blev sponsoreret og udbetalt af selskabet G1 A/S. Beløbet blev udbetalt direkte til prismodtageren.

Prisen blev anset for ydet af G1 A/S og det forhold, at prisen var forankret hos foreninger kunne ikke føre til et andet resultat.

Skatterådet kunne bekræfte, at den af foreningerne indstiftede Pris kunne behandles som en skattefri hæderspris, jf. ligningslovens § 7, nr. 19.

Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at en frivillig oplæsningsturné for prismodtageren ikke medførte, at prisen ikke fik status som hæderspris.

Bindende svar: Beskatning af hovedaktionær/direktør goder - Autocamper

SKM2022.155.SR

H1 ApS ønskede at erhverve en autocamper til brug for selskabets hovedaktivitet, som omhandlede udgivelse af en publikation omhandlende autocampere, herunder indgåelse af værtsaftaler med bl.a. gårdbutikker, kroer mv., hvor disse gratis stillede autocamper-pladser til rådighed. Indtægt var fra publikationen, samt annonceindtægt.

Autocamperen skulle ifølge H1 ApS anvendes mest muligt både på hverdage til kortere ture og i weekender på længere ture med overnatning i forbindelse med kundebesøg, opsøgning af nye værter, kvalitets-check af værter, testning af planlagte H1-ture og markedsføring. Turene i autocamperen blev foretaget med ægtefælle og med børn i perioder, hvor de ikke var optaget af skole.

Den omhandlede autocamper blev anset for omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, jf. SKM2021.300HR.

I forhold til ligningslovens § 16, stk. 4, var det Skattestyrelsens opfattelse at ture i autocamperen med ægtefælle og børn indeholdt et sådant privat islæt, at autocamperen måtte anses at være til privat rådighed.

Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at hovedanpartshaveren/direktøren ikke var skattepligtig af privat rådighed over selskabets autocamper, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Bindende svar: Ikke fuld skattepligt og bolig i DK i periode med ophold i landet

SKM2022.154.SR

Spørger havde som følge af Corona opholdt sig periodevis i Danmark i perioden april 2020 til juni 2021, hvor han havde opholdt sig hos familie, venner, bekendte og daværende kæreste. Spørger ønskede derfor at få bekræftet, hvorvidt han i denne periode havde haft bolig til rådighed.

Det var Skatterådets opfattelse, at hvert ophold hos familie, venner, bekendte samt daværende kæreste i perioden april til november 2020 havde været under 1-2 måneder, og dermed kortvarigt. Det var på den baggrund Skatterådets opfattelse, at disse kortvarige boligmuligheder dermed ikke udgjorde en bopæl for spørger.

Spørger havde opholdt sig fast hos sin daværende kæreste fra slutningen af december 2020 til og med marts 2021, dvs. i mere end 3 måneder. Opholdet kunne dermed ikke anses for kortvarigt. Det var på denne baggrund Skatterådets opfattelse, at spørgers boligmulighed hos sin daværende kæreste udgjorde en bopæl for spørger.

Idet spørger havde udført arbejde under sit ophold hos sin daværende kæreste i Danmark, indtrådte den fulde skattepligt.

Bindende svar: Anpartshaverlån - Fejlekspedition - Salgssum

SKM2022.151.SR

Spørgerne var et selskab og dets anpartshaver. Salgssummen for selskabets salg af anparter blev ved en fejl overført fra køber til anpartshaverens private konto. Fejlen blev opdaget af anpartshaveren samme dag om aftenen, hvorefter anpartshaveren straks iværksatte overførslen af beløbet til selskabets konto, som herefter gik ind på selskabets konto dagen efter. Årsagen til, at anpartshaveren kom til at oplyse bankkontooplysningerne på sin private konto var, at der i anpartshaverens netbank fremgik en konto med selskabets navn, som oprindeligt var en lånekonto oprettet til at stifte selskabet. Spørger ønskede, at overførslen skattemæssigt anerkendes som en fejlekspedition, der ikke omfattes af ligningslovens § 16 E om aktionærlån. Skatterådet fandt, at overførslen til anpartshaverens private konto under disse omstændigheder måtte anses for en ren fejlekspedition, der under hensyn til den hurtige videreoverførsel til selskabets konto måtte anses for skattemæssigt annulleret og derfor ikke var omfattet af ligningslovens § 16 E.

Bindende svar: Trustkapital - kapitalejer - ikke ledelsens sæde

SKM2022.149.SR

Sagen omhandlede den skattemæssige behandling af en trust etableret i England. Skatterådet har ved et tidligere bindende svar truffet afgørelse om, at Spørgeren, der på daværende tidspunkt var bosiddende i England, skulle anses for kapitalejer af trustkapitalen. Spørgeren ønskede nu at flytte til Danmark og ønskede i den anledning en afklaring af hendes skattemæssige situation i relation til den pågældende trust. Skatterådet fandt i denne forbindelse, at eftersom der ikke var sket ændringer af vedtægterne, og da trusten ikke fik ledelsens sæde i Danmark, var Spørgeren fortsat kapitalejer som anført i det tidligere bindende svar. Som følge af tilflytningen til Danmark var Spørgeren derfor skattepligtig af det løbende afkast af aktiverne i trusten efter de regler, der gjaldt for de pågældende aktivtyper.

Bindende svar: Arbejde i Tyskland - forskel i beskatning af dansk pensionsordning - opgørelse af lempelse

SKM2022.143.SR

Spørgeren havde sin bopæl i Danmark og havde en almindelig dansk arbejdsgiveradministreret pensionsordning som led i sin ansættelse hos H1 A/S. I forbindelse med sin ansættelse arbejdede spørgeren delvis i Tyskland, hvor han var begrænset skattepligtig efter tysk skattelovgivning. I Tyskland blev spørgeren beskattet af den danske pensionsordning, hvorved den tyske skat blev beregnet af en højere indkomst end i Danmark. Spørgeren var berettiget til lempelse for dobbeltbeskatning efter metoden almindelig credit. Spørgsmålet var, hvordan denne lempelse skulle gøres op, når lønindkomsten vedrørende arbejdet i Tyskland blev opgjort forskelligt efter danske og tyske skatteregler.

Skatterådet bekræftede, at spørgeren kunne opnå lempelse for den fulde tyske skat opgjort efter tyske skatteregler ved den danske beskatning af spørgerens lønindkomst. Lempelsen kunne dog ikke overstige den danske skat af lønindkomsten opgjort efter danske skatteregler. Et spørgsmål om anvendelse af pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 4 om skattefrihed for udbetalinger fra pensionsordningen bortfaldt.

Afgørelse: Kapitaludvidelse med forlodsudbytte medførte overførsel af gevinstmulighed til børn

SKM2022.158.LSR

Sagen angik, om en påtænkt kapitaludvidelse ikke medførte udbyttebeskatning og pligt til at betale gaveafgift. Landsskatteretten fandt, at der var tale om et samlet arrangement, som i det væsentligste havde til formål, at den ældre generation kunne stille kapital til rådighed for den yngre generation i investeringsøjemed. Retten fandt således, at H1 A/S' nytegning af C-anparter til overkurs i H2 ApS måtte anses for et udslag af den ældre generations interesse i at stille kapital til rådighed til fordel for og i den yngre generations interesse. Ved værdiansættelsen af C-anparterne kunne der ikke tages udgangspunkt i en ordinær lånefinansiering, idet der ikke var tale om en lånefinansiering, men derimod om en nytegning af anparter. Landsskatteretten var herved enig med Skatterådet i, at en kapitalforhøjelse, der er højere end handelsværdien af C-anparterne, i så fald bl.a. ville indebære, at der skete en indirekte formueoverførsel fra den ældre generation til den yngre generation. Fastsættelsen af handelsværdien af C-anparterne beroede herefter på en konkret vurdering. Ved denne konkrete vurdering fandt retten, at det var med rette, at der blev taget højde for den asymmetri i de økonomiske rettigheder, der var tilknyttet henholdsvis A-, B- og C-anparterne. C-anparterne havde alene ret til forlods udbytte svarende til den indskudte kapital med et tillæg af 6 pct. p.a., mens A- og B-anparterne, som ikke indskød kapital til overkurs på tilsvarende måde, ikke havde samme risiko for tab som C-anparterne, men derimod hele chancen for gevinst ud over den forlods udbytteret med tilhørende tillæg af 6 pct. p.a. tilknyttet C-anparterne. Allerede derfor var det med rette, at Skatterådet havde besvaret de stillede spørgsmål 1 og 3 med et "Nej".

Afgørelse: Værdiansættelsescirkulæret - Nedsat gaveafgift

SKM2022.157.LSR

Værdiansættelsescirkulæret (cirkulære nr. 185 af 17. november 1982) fandt anvendelse ved værdiansættelse af næringsejendomme.

Afgørelse: Udlejning af garage - Værelsesudlejning efter LL § 15P eller erhvervsmæssig udlejning

SKM2022.148.LSR

Klagen skyldtes, at SKAT havde forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 99.255 kr. vedrørende udlejning af fast ejendom. Sagen vedrørte bl.a. spørgsmålet, om klageren kunne anvende reglerne i ligningslovens § 15 P. Landsskatteretten bemærkede, at det måtte lægges til grund, at klageren havde foretaget udlejningen af garagen, jf. kildeskattelovens § 25A, og at der var tale om en kortidsudlejning af garagen 221 nætter over 31 gange i indkomståret 2016. Garagen, som klageren havde udlejet, var ikke godkendt til beboelse, og ejendommen var heller ikke vurderet som et tofamiliehus. Landsskatteretten fandt, at ligningslovens § 15 P, stk. 2, ikke kunne finde anvendelse. Da der ikke var tale om udlejning af et værelse i klagerens egen lejlighed, kunne udlejningen endvidere ikke anses for omfattet af ligningslovens § 15 P, stk. 1, 3. pkt. (værelsesudlejning). Landsskatteretten bemærkede tillige, at ejendommen var ejet af klagerens ægtefælle og ikke klageren selv, hvorfor klageren også af den grund ikke ansås for berettiget til bundfradraget. Landsskatteretten fandt herefter, at klagerens resultat skulle opgøres efter reglerne i statsskatteloven. Klageren havde ikke fremlagt dokumentation for udgifterne relateret til udlejningen, og Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs opgørelse af klagerens resultat. Endvidere fandt Landsskatteretten det ikke godtgjort, at klageren havde opnået en retsbeskyttet forventning.

Landsskatteretten stadfæstede herefter SKATs afgørelse.

Afgørelse: Udlejning af anneks anset for at være udlejning fra ejendom med mere end en selvstændig beboelse

SKM2022.146.LSR

Klagen skyldtes, at SKAT havde forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 51.710 kr. vedrørende udlejning af fast ejendom. Sagen vedrørte bl.a. spørgsmålet, om klageren kunne anvende reglerne i ligningslovens § 15 P. Udhuset, som klageren havde udlejet, var ikke godkendt til beboelse, og på ejendommen var det kun bygning nr. 1, sommerhuset, der måtte anvendes til helårsbeboelse. Landsskatteretten fandt herefter, at klagerens udlejning af udhuset ikke kunne anses for udlejning af en selvstændig bolig, og ligningslovens § 15 P, stk. 2, om anvendelsen af bundfradrag ved udleje af en bolig en del af indkomståret, fandt derfor ikke anvendelse. Da der ikke var tale om udlejning af et værelse i klagerens egen lejlighed, men derimod fra en anden separat bygning, udhuset, som ikke var godkendt til beboelse, fandt Landsskatteretten endvidere, at klageren ikke var berettiget til et bundfradrag efter ligningslovens § 15 P, stk. 1, 3. pkt. (værelsesudlejning). Endvidere fandt Landsskatteretten, at klagerens udlejning ikke kunne anses for at være omfattet af ligningslovens § 15 O, stk. 1, idet den udlejede bygning var registreret som et udhus. Landsskatteretten fandt herefter, at klagerens resultat skulle opgøres efter reglerne i statsskatteloven. Landsskatteretten fandt grundlag for at indrømme klageren et skønsmæssigt fradrag for udgifter forbundet med el og vand på 3.000 kr., hvorfor klagerens skattepligtige resultat blev ændret fra 51.710 kr. til 48.710 kr.

Afgørelse: Kapitalinstrument - Hybrid kernekapital

SKM2022.145.LSR

Klagen vedrørte et bindende svar fra Skatterådet om, hvorvidt kursgevinster og -tab på "Lånet" ville blive omfattet af kursgevinstloven, og at renterne herpå skattemæssigt skulle behandles som renteudgifter, og i benægtende fald, om kursgevinster og -tab samt renter fra "Lånet" skulle beskattes efter statsskattelovens regler. Landsskatteretten fandt ud fra en konkret og samlet vurdering, at den påtænkte disposition ikke udgjorde et reelt gældsforhold, idet selskabets tilbagebetalingsforpligtelse måtte anses for teoretisk. Selskabet kunne således ikke i henhold til den påtænkte aftale anses for retligt forpligtet til at tilbagebetale det modtagne beløb. Dispositionen kunne herefter ikke anses for omfattet af kursgevinstlovens § 1, stk. 1, og da der ikke i skattemæssig forstand forelå en gæld, var der ikke fradragsret for renter i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skatterådets svar på spørgsmål 1. Landsskatteretten bemærkede, at det i spørgsmål 2 ikke fremgik præcist af selve spørgsmålet, hvilken eller hvilke skattemæssige virkninger, der blev spurgt til, og at Skatterådet ikke ved besvarelsen af det bindende svar på spørgsmål 2 sås at have taget stilling til den af repræsentanten i klagesagen fremsatte påstand om, at de løbende betalinger var fradragsberettigede for selskabet efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Klagen afvistes derfor på dette punkt, idet selskabet blev henvist til på ny at anmode om et bindende svar på dette spørgsmål.

Dom: Fradragsberettigede udgifter - maskeret udlodning

SKM2022.163.BR

Sagerne drejede sig om, hvorvidt et selskab var berettiget til fradrag for en række bogførte udgifter til fremmed arbejdskraft, samt om selskabets reelle ejer var skattepligtig af samme beløb som maskeret udlodning.

Størstedelen af de bogførte omkostninger angik fakturaer og udgifter til chauffører, der ifølge den fremlagte dokumentation havde relation til et andet selskab ejet af selskabets reelle ejers samlever.

Retten fandt, at selskabet ikke havde fremlagt dokumentation for udgifterne, som viste, hvad de bogførte omkostninger konkret dækkede over, eller om omkostningerne angik selskabet. Retten fandt herefter ikke, at selskabet ved de afgivne forklaringer og fremlagte bilag havde dokumenteret, at de bogførte udgifter var afholdt af selskabet med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i selskabet.

Henset til, at beløbene ikke havde karakter af driftsomkostninger til interessefællesskabet mellem selskabet og samleverens selskab, fandt retten herefter, at selskabets reelle ejer var skattepligtig af beløbene som maskeret udlodning, idet hun ikke havde godtgjort, at betalingerne ikke var tilgået hende eller havde passeret hendes økonomi.

Dom: Overførsler til udlandet - bevis

SKM2022.162.BR

Sagen angik, om sagsøgeren skulle beskattes af større kontante beløb svarende til ca. 400.000 kr., som sagsøgeren i 2014 og 2015 havde overført til udlandet.

Kontanterne var ifølge sagsøgeren opsparet henover en årrække, idet sagsøgeren selv og hendes familiemedlemmer løbende havde hævet og lagt kontanterne til side, som blev opbevaret i en bankboks til brug for opsparingen. Desuden gjorde sagsøgeren gældende, at hun havde taget et lån fra sin søsters mand. Kontanterne blev ifølge sagsøgeren overført til sagsøgerens familiemedlemmer i udlandet til brug for bl.a. at bygge et hus til sagsøgerens mor.

Henset til størrelsen af de overførte beløb, som sagsøgeren havde i sin besiddelse, og da der ikke forelå nogen objektiv dokumentation for de kontanter, som blev sendt til udlandet, fandt byretten, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at beløbene stammede fra allerede beskattede midler.

Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens skatteansættelse.

Idet sagsøgeren ikke havde selvangivet beløbene, havde skattemyndighederne desuden været berettiget til at foretage ekstraordinær genoptagelse af sagsøgerens skatteansættelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Dom: Fradrag for driftsomkostninger - aftale mellem interesseforbundne parter - skærpet bevisbyrde løftet

SKM2022.161.BR

Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt selskabet var berettiget til fradrag for udgifter til husleje i indkomstårene 2017 og 2018 for leje af lokaler i eneanpartshaverens ejendom. Selskabet og eneanpartshaveren havde ikke indgået en lejekontrakt.

Retten fandt, at selskabet havde løftet den skærpede bevisbyrde for, at selskabet kunne fradrage udgifter til husleje, idet retten på baggrund af de samstemmende forklaringer og de tre dage før hovedforhandlingen fremlagte bogføringsudskrifter lagde til grund, at selskabet havde anvendt eneanpartshaverens ejendom erhvervsmæssigt, og at selskabet havde betalt husleje ved posteringer på en mellemregningskonto.

Retten hjemviste på den baggrund sagen med henblik på fastsættelse af, hvilket beløb selskabet kan kræve fradrag for.

Dom: Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse opfyldt og varslingsfristen iagttaget

SKM2022.147.BR

Sagsøgeren havde i bl.a. 2005-2014 haft ansættelse i Tyskland og havde ubestridt ikke selvangivet sin fulde indkomst herfra. I forbindelse med Projekt Money Transfer II blev skattemyndighederne opmærksomme på den manglende selvangivelse og forhøjede sagsøgerens indkomst for 2005-2014. Sagen angik, om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og om varslingsfristen på 6 måneder var iagttaget, jf. § 27, stk. 2, 1. pkt.

Retten fandt efter en samlet vurdering, at sagsøgeren ved sin manglende selvangivelse havde handlet groft uagtsomt og bevirket, at skattemyndighederne foretog skatteansættelsen på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Derfor var betingelserne for ekstraordinær genoptagelse opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Dertil fandt retten, at varslingsfristen på 6 måneder, jf. § 27, stk. 2, 1. pkt., var iagttaget, da skattemyndighederne først ved sagsøgerens besvarelse af materialeindkaldelsen havde tilstrækkelige oplysninger til at kunne varsle en ændret skatteansættelse. Varslingsfristen skulle derfor først regnes fra dette tidspunkt. Da varslingen var sket inden for 6 måneder fra dette tidspunkt, var fristen iagttaget

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 21/0001159
Diverse fradrag
Klagen vedrører ændring af diverse fradrag i form af rejse, telefon, internet og kontingenter. Landsskatteretten ændrer afgørelsen, samlet forhøjes den skattepligtige indtægt yderligere.
Afsagt: 31-01-2022

Journalnr: 21/0060086
Forhøjelse af overskud
Klagen vedrører forhøjelse af overskud af virksomhed med baggrund i differencer mellem regnskab og selvangivelse. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 10-03-2022

Journalnr: 21/0075631
Gave og anden indkomst
Klagen vedrører beskatning af gave og anden personlig indkomst. Landsskatteretten nedsætter den anden personlige indkomst med et lille beløb og stadfæster værdi og beskatning af gave.
Afsagt: 08-03-2022

Journalnr: 19/0056974
Genoptagelse af indkomstansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for 2012 og 2013. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-03-2022

Journalnr: 20/0046195
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2011-2014. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-03-2022

Journalnr: 17/0931944
Gæld i fremmed valuta
Klagen vedrører opgørelse af skattepligtig kursgevinst ved eftergivelse af gæld i fremmed valuta i K/S. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-02-2022

Journalnr: 17/0931945
Gæld i fremmed valuta
Klagen vedrører opgørelse af skattepligtig kursgevinst ved eftergivelse af gæld i fremmed valuta i K/S. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-02-2022

Journalnr: 17/0932006
Gæld i fremmed valuta
Klagen vedrører opgørelse af skattepligtig kursgevinst ved eftergivelse af gæld i fremmed valuta i K/S. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-02-2022

Journalnr: 18/0003543
Maskeret udbytte
Klagen skyldes, at hævninger på selskabets bankkonto anset for maskeret udbytte. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-03-2022

Journalnr: 20/0035458
Maskeret udlodning
Klagen vedrører maskeret udlodning i form af yderligere overskud af virksomhed og momstilsvar. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-03-2022

Journalnr: 17/0992162
Maskeret udlodning
Klagen vedrører beskatning af maskeret udlodning af erhvervelsesmoms vedrørende en hest. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 02-02-2022

Journalnr: 14/3305322
Næringsbeskatning mm
Klagen vedrører handel med fast ejendom som led i næring, skønsmæssig forhøjelse, objektiv udlejningsværdi og straksafskrivninger. Landsskatteretten hjemviser SKATs afgørelse vedr. til fornyet opgørelse af fortjenesten ved handel med fast ejendom og stadfæster herudover.
Afsagt: 03-02-2022

Journalnr: 21/0101773
Procenttillæg efter pensionsbeskatningslovens § 18 A
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren skal betale et procenttillæg på 12 pct. for indkomståret 2014 og 6 pct. for indkomståret 2015 efter pensionsbeskatningslovens § 18 A, stk. 1 samt pålagt klager betaling af morarenter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-03-2022

Journalnr: 21/0030464
Skat af fri bil
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bil. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-02-2022

Journalnr: 18/0005244
Skønsmæssig ansættelse af indkomst mm
Klagen vedrører forhøjelse af personlig indkomst med vedrørende indsætninger på konti og skat af værdi af fri sommerbolig. Landsskatteretten ændrer afgørelsen.
Afsagt: 02-02-2022

Journalnr: 21/0077078
Værdiansættelse af ejendom
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen på foranledning af et bo har genoptaget sagen vedrørende værdiansættelsen af en ejendom, men ikke fundet grundlag for at ændre boets skat. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-03-2022

Journalnr: 20/0035928
Yderligere overskud
Klagen vedrører yderligere overskud af virksomhed i form af salg af metalskrot i Tyskland. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 02-03-2022

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 04-04-2022 - 03-05-2022

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 05-04-2022 indstilling i C-694/20 Orde van Vlaamse Balies m.fl.
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - administrativt samarbejde på beskatningsområdet - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 7 og 47 - obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger - advokaters tavshedspligt - fritagelse fra mellemmænds indberetningspligt - anmodning om en gyldighedsvurdering

Tidligere dokument: C-694/20 Orde van Vlaamse Balies m.fl. - Dom
Tidligere dokument: C-694/20 Orde van Vlaamse Balies m.fl. - Indstilling

Den 07-04-2022 dom i C-342/20 Etableringsfrihed Veronsaajien oikeudenvalvontayksikkö (Exonération des fonds d’investissement contractuels)
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - artikel 63 TEUF og 65 TEUF - frie kapitalbevægelser - restriktioner - juridiske personers indkomstskat - skattefritagelse for investeringsfonde - betingelser for skattefritagelse - betingelse vedrørende fondens oprettelse ved aftale

Tidligere dokument: C-342/20 Etableringsfrihed Veronsaajien oikeudenvalvontayksikkö (Exonération des fonds d’investissement contractuels) - Dom
Tidligere dokument: C-342/20 Etableringsfrihed Veronsaajien oikeudenvalvontayksikkö (Exonération des fonds d’investissement contractuels) - Indstilling