SkatteMail 2022, uge 13

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586


 

Indhold

Artikler og interessante links
Depechen-artikel: Slut med håndværkerfradrag
Depechen-artikel: Har du husket dit kørselsfradrag på årsopgørelsen?
Depechen-artikel: Skattefrie overdragelser af virksomhedsandele til fonde
Depechen-artikel: Skattefrie koncerntilskud – kursforskelle udløste skattekrav
Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - Marts 2022
Skatteforvaltningen foreslås fuld adgang til konkurskarantæneregistret
Beskatning af kryptovaluta
Administrations- og Servicestyrelsens behandling af sager, hvor der gøres indsigelse over Skatteforvaltningens behandling af spørgsmål, som ikke er afgørelser
Østre Landsret nedsætter Skatteministeriets rentekrav i "beneficial owner"-sag
Fejlekspedition skulle ikke beskattes som aktionærlån efter LL § 16 E
Reglerne om partshøring var tilsidesat
Ændring af gennemført beskatning på bitcoins

Bindende svar
Fast driftssted, hjemmekontor, direktionsmedlem
Fast driftssted, hjemmekontor, direktionsmedlem
Strukturerede obligationer - virksomhedsordningen
Afkastnydelsesret - rette indkomstmodtager udbytte - gaveafgift
Vil den af foreningerne indstiftede hæderspris være skattefri - LL § 7, stk. 1, nr. 19
Beskatning af hovedaktionær/direktør goder - Autocamper
Ikke fuld skattepligt og bolig i DK i periode med ophold i landet
Anpartshaverlån - Fejlekspedition - Salgssum
Trustkapital - kapitalejer - ikke ledelsens sæde
Arbejde i Tyskland - forskel i beskatning af dansk pensionsordning - opgørelse af lempelse

Afgørelser
Kapitaludvidelse med forlodsudbytte medførte overførsel af gevinstmulighed til børn
Værdiansættelsescirkulæret - Nedsat gaveafgift
Udlejning af garage - Værelsesudlejning efter LL § 15P eller erhvervsmæssig udlejning
Udlejning af anneks anset for at være udlejning fra ejendom med mere end en selvstændig beboelse
Kapitalinstrument - Hybrid kernekapital

Domme
Fradragsberettigede udgifter - maskeret udlodning
Overførsler til udlandet - bevis
Fradrag for driftsomkostninger - aftale mellem interesseforbundne parter - skærpet bevisbyrde løftet
Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse opfyldt og varslingsfristen iagttaget

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Lovstof
Nyt fra Lovtidende

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del


 

Artikler og interessante links

BDO

Depechen-artikel: Slut med håndværkerfradrag

De håndværkere, der i årets tre første måneder har udført arbejde, der giver deres kunder ret til håndværkerfradrag, bør ikke vente for længe med faktureringen.


BDO

Depechen-artikel: Har du husket dit kørselsfradrag på årsopgørelsen?

Sidste år var der tilsyneladende en del, som glemte at tilføje deres kørselsfradrag på årsopgørelsen, og nogle vil måske gentage fejlen i år. Det er ærgerligt. Især for dem med lav indkomst, som ellers kan få ekstrafradrag


BDO

Depechen-artikel: Skattefrie overdragelser af virksomhedsandele til fonde

Skattereglerne er ganske gunstige, når det gælder muligheden for at overdrage hele eller dele af en virksomhed til en fond, især hvis denne – ud over at skulle videreføre virksomheden – også har et velgørende formål.


BDO

Depechen-artikel: Skattefrie koncerntilskud – kursforskelle udløste skattekrav

Vestre Landsret har i en ny dom fastslået, at en større dansk virksomhed ikke skal betale en skatteregning på over 43 mio. kr. Regningen var udløst af, at selskabet teknisk set havde modtaget et koncerntilskud på knap 173 mio. kr.


Bech-Bruun

Nyhedsbrev: Generationsskifte Omstrukturering - Marts 2022

Læs vores nyhedsbrev Generationsskifte Omstrukturering med aktuel lovgivning og afgørelser.


Bech-Bruun

Skatteforvaltningen foreslås fuld adgang til konkurskarantæneregistret

Erhvervsstyrelsen har den 14. marts 2022 sendt et ændringsforslag til bekendtgørelse om konkurskarantæneregisteret i høring. Ændringerne skal styrke indsatsen mod konkursrytteri og stråmandsvirksomheder med henblik på at minimere statens tab som følge af svig.


Dansk Revision

Beskatning af kryptovaluta

De seneste år er der sket en øget interesse for handel med kryptovaluta, og vælger du at handle med kryptovaluta stiller det ikke bare krav til dine investeringsevner og analyse af markedet, for SKAT stiller også krav om, at du opgiver dine tab og gevinster efter reglerne. ”Skat er ikke enkelt og slet ikke, når det kommer til gevinster fra kryptovaluta.”


Folketingets Ombudsmand

Administrations- og Servicestyrelsens behandling af sager, hvor der gøres indsigelse over Skatteforvaltningens behandling af spørgsmål, som ikke er afgørelser

I et brev af 7. oktober 2021 til Administrations- og Servicestyrelsen bad jeg med henvisning til ombudsmandslovens § 17, stk. 2, styrelsen om en udtalelse om sagsgangen, når styrelsen modtager en henvendelse, hvor der klages over sagsbehandlingen i Skatteforvaltningen.


Plesner

Østre Landsret nedsætter Skatteministeriets rentekrav i "beneficial owner"-sag

Østre Landsret har i dag afsagt en yderligere dom i det såkaldte "beneficial owner"-sagskompleks. Landsretten fastslår, at Heavy Transport Holding Denmark var forpligtet til at indeholde kildeskat i forbindelse med en udbytteudlodning til sit moderselskab i Luxembourg. Landsretten vurderer dog samtidig, at det ikke var i overensstemmelse med almindelige retssikkerhedsmæssige principper og princippet om adgang til retfærdig rettergang, at Skatteministeriet havde en praksis om at afslå tilbud om betaling af den omtvistede udbytteskat i en situation som den foreliggende, hvor skatteyderen havde fået medhold i Landsskatteretten, og sagen derefter var blevet indbragt for domstolene af Skatteministeriet. Konsekvensen var, at selskabet ikke skulle betale renter fra det tidspunkt, hvor Skatteministeriet burde have modtaget betalingen. Plesner førte sagen for Heavy Transport Holding Denmark. Dommen forventes anket til Højesteret.


TVC Advokatfirma

Fejlekspedition skulle ikke beskattes som aktionærlån efter LL § 16 E

Skatterådet har i nylig afgørelse forholdt sig til spørgsmålet om fejlekspeditioner i forhold til ligningslovens § 16 E og fandt, at den konkrete fejlekspedition ikke skulle beskattes som aktionærlån.


TVC Advokatfirma

Reglerne om partshøring var tilsidesat

Landsskatteretten fastslog i en nyere afgørelse om gaveafgift, at skattemyndighederne havde tilsidesat reglerne om partshøring ved at træffe afgørelse uden høring af gavegiver.


TVC Advokatfirma

Ændring af gennemført beskatning på bitcoins

Skattestyrelsen har gennem de seneste år intensiveret kontrollen af beskatning af kryptovalutaer, og en nyere afgjort klagesag bekræfter, at der altid skal foretages en individuel stillingtagen til spekulationshensigten med betydning for, om der er grundlag for en beskatning af kryptovalutaer.


Indholdsfortegnelse 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Fast driftssted, hjemmekontor

SKM2022.167.SR

Skatterådet bekræftede, i overensstemmelse med Spørgers opfattelse, at Spørger ikke statuererede fast driftssted i Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, som følge af, at to danske medarbejdere ønskede at flytte hjem til Danmark og primært arbejde dérfra.

Spørger drev virksomhed i Norge og X-land, og producerede X-produkt for en række selskaber i Spørger-koncernen. Skatterådet fandt, at Spørger ikke rådede over et fast forretningssted i Danmark gennem medarbejdernes arbejde i Danmark.

Skatterådet lagde blandt andet vægt på, at medarbejderne ikke ville være involveret i salgsopsøgende arbejde eller lignende i Danmark. Der var heller ikke tale om, at Spørger var ved at etablere sig i Danmark, ved at have medarbejdere med afgørende funktioner for Spørger i Danmark. Der blev i den forbindelse lagt vægt på, at Spørger havde ansatte uden for Danmark, som varetog tilsvarende funktioner som medarbejdernes funktioner.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Fast driftssted, hjemmekontor, direktionsmedlem

SKM2022.166.SR

Skatterådet bekræftede, i overensstemmelse med Spørgers opfattelse, at Spørger ikke statuerede fast driftssted i Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, som følge af, at en medarbejder ønskede at flytte hjem til Danmark, og delvist arbejde dérfra. Medarbejderen var både økonomidirektør og medlem af direktionen i Spørger.

Spørger var hjemmehørende i Schweiz, og var en del af en koncern. Skatterådet fandt, at Spørger ikke rådede over et fast forretningssted i Danmark gennem medarbejderes arbejde i Danmark.

Skatterådet lagde blandt andet vægt på, at medarbejderen ikke ville være involveret i salgsopsøgende arbejde eller lignende i Danmark, samt at rollen som økonomidirektør var af intern karakter.

Endvidere lagde Skatterådet vægt på, at medarbejderen ikke ville kunne træffe beslutninger i direktionen, og arbejdet som direktionsmedlem ville primært blive varetaget i Schweiz.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Strukturerede obligationer - virksomhedsordningen

SKM2022.165.SR

Spørger var en kapitalfond, som investerede i aktivtyper A. De var i gang med at rejse kapital til yderligere investeringer igennem H3 A/S. I den forbindelse påtænkte spørger at oprette et holdingselskab, H2 ApS, hvis formål var at erhverve aktier i H3, og herefter udstede strukturerede obligationer / gældsbreve til investorerne, hvorefter det indkomne provenu fra obligationsudstedelsen anvendtes til investering i H3.

Afkastet af de strukturerede obligationer ville blive knyttet til resultaterne i H2, og dermed indirekte til resultaterne i H3, således at hovedstolen reguleres i forhold til den finansielle udvikling i H2 og H3. Reguleringen skete på baggrund af de samlede værdisvingninger i de aktivtyper A, som H3 investerede i.

Spørger ville have bekræftet, at de strukturerede obligationer, der påtænktes udstedt af H2 var omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 2, 1. pkt., og at investorerne kunne lade de strukturerede obligationer indgå i virksomhedsordningen.

Skatterådet kunne bekræfte, at beskatningen af det omhandlede gældsbrev skulle anses for omfattet af Kursgevinstlovens § 29, stk. 3, 1. pkt., således at der var tale om en struktureret fordring, og således at aftalen skulle beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter. Der var herved henset til at der var tale om en fordring i Kursgevinstlovens forstand i form af et pengekrav, og at indfrielseskursen på fordringen reguleredes på baggrund af resultaterne af ændringer i værdien af de aktivtyper A, som H2 ApS investerer i.

Endvidere kunne Skatterådet bekræfte, at investorerne kunne lade de strukturerede obligationer indgå i virksomhedsskatteordningen. Skatterådet mente at der i den foreliggende sag skulle lægges til grund, at kreditor og debitor var uafhængige parter, og at der alene var tale om et produkt, der blev udbudt med henblik på, at der kunne ske investering af overskudskapital fra kreditorernes virksomheder i virksomhedsordningen. Derfor mente Skatterådet, at strukturerede obligationer som de omhandlede, der beskattes efter Kursgevinstlovens § 29, stk. 3, 1. pkt., kunne indgå i virksomhedsordningen, uden at dette medførte, at et beløb svarende til investeringen ansås for hævet i virksomhedsordningen.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Afkastnydelsesret - rette indkomstmodtager udbytte - gaveafgift

SKM2022.160.SR

Spørger ønskede at gennemføre en spaltning af sit nuværende holdingselskab til to nye selskaber, hvoraf det ene selskab skulle etableres med en likvid formue, der placeres i en portefølje af værdipapirer. Det årlige nettoafkast efter selskabsskat skulle udloddes på den ordinære generalforsamling i selskabet. Spørger ønskede at udstede gavebreve til sine børnebørn, hvor de tillægges retten til at modtage alle udloddede udbytter frem til Spørgers død eller frem til et barnebarns død, hvis dette måtte indtræffe først.Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørger ikke var skattepligtig af det udloddede udbytte.Skatterådet kunne bekræfte, at Spørgers børnebørn var fritaget for gaveafgift af den kapitaliserede værdi af afkastnydelsesretten på det tidspunkt, hvor afkastnydelsesretten blev etableret.

Skatterådet kunne ligeledes bekræfte, at Spørgers børnebørn ville blive skattepligtige af de fremtidige udbetalinger af udbytter som personlig indkomst.Skatterådet kunne ikke besvare spørgsmålet om betydning af fastlæggelse af selskabets investeringsstrategi.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Vil den af foreningerne indstiftede hæderspris være skattefri - LL § 7, stk. 1, nr. 19

SKM2022.156.SR

To foreninger ønskede at tilbyde en skattefri hæderspris, jf. ligningslovens § 7, nr. 19. Prismodtageren blev udpeget blandt forfattere, som var aktuelle. Prisen blev uddelt hvert år og bestod af xxx-tusind kr. samt en statuette.

Prisen blev sponsoreret og udbetalt af selskabet G1 A/S. Beløbet blev udbetalt direkte til prismodtageren.

Prisen blev anset for ydet af G1 A/S og det forhold, at prisen var forankret hos foreninger kunne ikke føre til et andet resultat.

Skatterådet kunne bekræfte, at den af foreningerne indstiftede Pris kunne behandles som en skattefri hæderspris, jf. ligningslovens § 7, nr. 19.

Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at en frivillig oplæsningsturné for prismodtageren ikke medførte, at prisen ikke fik status som hæderspris.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Beskatning af hovedaktionær/direktør goder - Autocamper

SKM2022.155.SR

H1 ApS ønskede at erhverve en autocamper til brug for selskabets hovedaktivitet, som omhandlede udgivelse af en publikation omhandlende autocampere, herunder indgåelse af værtsaftaler med bl.a. gårdbutikker, kroer mv., hvor disse gratis stillede autocamper-pladser til rådighed. Indtægt var fra publikationen, samt annonceindtægt.

Autocamperen skulle ifølge H1 ApS anvendes mest muligt både på hverdage til kortere ture og i weekender på længere ture med overnatning i forbindelse med kundebesøg, opsøgning af nye værter, kvalitets-check af værter, testning af planlagte H1-ture og markedsføring. Turene i autocamperen blev foretaget med ægtefælle og med børn i perioder, hvor de ikke var optaget af skole.

Den omhandlede autocamper blev anset for omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, jf. SKM2021.300HR.

I forhold til ligningslovens § 16, stk. 4, var det Skattestyrelsens opfattelse at ture i autocamperen med ægtefælle og børn indeholdt et sådant privat islæt, at autocamperen måtte anses at være til privat rådighed.

Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at hovedanpartshaveren/direktøren ikke var skattepligtig af privat rådighed over selskabets autocamper, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Ikke fuld skattepligt og bolig i DK i periode med ophold i landet

SKM2022.154.SR

Spørger havde som følge af Corona opholdt sig periodevis i Danmark i perioden april 2020 til juni 2021, hvor han havde opholdt sig hos familie, venner, bekendte og daværende kæreste. Spørger ønskede derfor at få bekræftet, hvorvidt han i denne periode havde haft bolig til rådighed.

Det var Skatterådets opfattelse, at hvert ophold hos familie, venner, bekendte samt daværende kæreste i perioden april til november 2020 havde været under 1-2 måneder, og dermed kortvarigt. Det var på den baggrund Skatterådets opfattelse, at disse kortvarige boligmuligheder dermed ikke udgjorde en bopæl for spørger.

Spørger havde opholdt sig fast hos sin daværende kæreste fra slutningen af december 2020 til og med marts 2021, dvs. i mere end 3 måneder. Opholdet kunne dermed ikke anses for kortvarigt. Det var på denne baggrund Skatterådets opfattelse, at spørgers boligmulighed hos sin daværende kæreste udgjorde en bopæl for spørger.

Idet spørger havde udført arbejde under sit ophold hos sin daværende kæreste i Danmark, indtrådte den fulde skattepligt.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Anpartshaverlån - Fejlekspedition - Salgssum

SKM2022.151.SR

Spørgerne var et selskab og dets anpartshaver. Salgssummen for selskabets salg af anparter blev ved en fejl overført fra køber til anpartshaverens private konto. Fejlen blev opdaget af anpartshaveren samme dag om aftenen, hvorefter anpartshaveren straks iværksatte overførslen af beløbet til selskabets konto, som herefter gik ind på selskabets konto dagen efter. Årsagen til, at anpartshaveren kom til at oplyse bankkontooplysningerne på sin private konto var, at der i anpartshaverens netbank fremgik en konto med selskabets navn, som oprindeligt var en lånekonto oprettet til at stifte selskabet. Spørger ønskede, at overførslen skattemæssigt anerkendes som en fejlekspedition, der ikke omfattes af ligningslovens § 16 E om aktionærlån. Skatterådet fandt, at overførslen til anpartshaverens private konto under disse omstændigheder måtte anses for en ren fejlekspedition, der under hensyn til den hurtige videreoverførsel til selskabets konto måtte anses for skattemæssigt annulleret og derfor ikke var omfattet af ligningslovens § 16 E.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Trustkapital - kapitalejer - ikke ledelsens sæde

SKM2022.149.SR

Sagen omhandlede den skattemæssige behandling af en trust etableret i England. Skatterådet har ved et tidligere bindende svar truffet afgørelse om, at Spørgeren, der på daværende tidspunkt var bosiddende i England, skulle anses for kapitalejer af trustkapitalen. Spørgeren ønskede nu at flytte til Danmark og ønskede i den anledning en afklaring af hendes skattemæssige situation i relation til den pågældende trust. Skatterådet fandt i denne forbindelse, at eftersom der ikke var sket ændringer af vedtægterne, og da trusten ikke fik ledelsens sæde i Danmark, var Spørgeren fortsat kapitalejer som anført i det tidligere bindende svar. Som følge af tilflytningen til Danmark var Spørgeren derfor skattepligtig af det løbende afkast af aktiverne i trusten efter de regler, der gjaldt for de pågældende aktivtyper.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Arbejde i Tyskland - forskel i beskatning af dansk pensionsordning - opgørelse af lempelse

SKM2022.143.SR

Spørgeren havde sin bopæl i Danmark og havde en almindelig dansk arbejdsgiveradministreret pensionsordning som led i sin ansættelse hos H1 A/S. I forbindelse med sin ansættelse arbejdede spørgeren delvis i Tyskland, hvor han var begrænset skattepligtig efter tysk skattelovgivning. I Tyskland blev spørgeren beskattet af den danske pensionsordning, hvorved den tyske skat blev beregnet af en højere indkomst end i Danmark. Spørgeren var berettiget til lempelse for dobbeltbeskatning efter metoden almindelig credit. Spørgsmålet var, hvordan denne lempelse skulle gøres op, når lønindkomsten vedrørende arbejdet i Tyskland blev opgjort forskelligt efter danske og tyske skatteregler.

Skatterådet bekræftede, at spørgeren kunne opnå lempelse for den fulde tyske skat opgjort efter tyske skatteregler ved den danske beskatning af spørgerens lønindkomst. Lempelsen kunne dog ikke overstige den danske skat af lønindkomsten opgjort efter danske skatteregler. Et spørgsmål om anvendelse af pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 4 om skattefrihed for udbetalinger fra pensionsordningen bortfaldt.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Kapitaludvidelse med forlodsudbytte medførte overførsel af gevinstmulighed til børn

SKM2022.158.LSR

Sagen angik, om en påtænkt kapitaludvidelse ikke medførte udbyttebeskatning og pligt til at betale gaveafgift. Landsskatteretten fandt, at der var tale om et samlet arrangement, som i det væsentligste havde til formål, at den ældre generation kunne stille kapital til rådighed for den yngre generation i investeringsøjemed. Retten fandt således, at H1 A/S' nytegning af C-anparter til overkurs i H2 ApS måtte anses for et udslag af den ældre generations interesse i at stille kapital til rådighed til fordel for og i den yngre generations interesse. Ved værdiansættelsen af C-anparterne kunne der ikke tages udgangspunkt i en ordinær lånefinansiering, idet der ikke var tale om en lånefinansiering, men derimod om en nytegning af anparter. Landsskatteretten var herved enig med Skatterådet i, at en kapitalforhøjelse, der er højere end handelsværdien af C-anparterne, i så fald bl.a. ville indebære, at der skete en indirekte formueoverførsel fra den ældre generation til den yngre generation. Fastsættelsen af handelsværdien af C-anparterne beroede herefter på en konkret vurdering. Ved denne konkrete vurdering fandt retten, at det var med rette, at der blev taget højde for den asymmetri i de økonomiske rettigheder, der var tilknyttet henholdsvis A-, B- og C-anparterne. C-anparterne havde alene ret til forlods udbytte svarende til den indskudte kapital med et tillæg af 6 pct. p.a., mens A- og B-anparterne, som ikke indskød kapital til overkurs på tilsvarende måde, ikke havde samme risiko for tab som C-anparterne, men derimod hele chancen for gevinst ud over den forlods udbytteret med tilhørende tillæg af 6 pct. p.a. tilknyttet C-anparterne. Allerede derfor var det med rette, at Skatterådet havde besvaret de stillede spørgsmål 1 og 3 med et "Nej".


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Værdiansættelsescirkulæret - Nedsat gaveafgift

SKM2022.157.LSR

Værdiansættelsescirkulæret (cirkulære nr. 185 af 17. november 1982) fandt anvendelse ved værdiansættelse af næringsejendomme.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Udlejning af garage - Værelsesudlejning efter LL § 15P eller erhvervsmæssig udlejning

SKM2022.148.LSR

Klagen skyldtes, at SKAT havde forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 99.255 kr. vedrørende udlejning af fast ejendom. Sagen vedrørte bl.a. spørgsmålet, om klageren kunne anvende reglerne i ligningslovens § 15 P. Landsskatteretten bemærkede, at det måtte lægges til grund, at klageren havde foretaget udlejningen af garagen, jf. kildeskattelovens § 25A, og at der var tale om en kortidsudlejning af garagen 221 nætter over 31 gange i indkomståret 2016. Garagen, som klageren havde udlejet, var ikke godkendt til beboelse, og ejendommen var heller ikke vurderet som et tofamiliehus. Landsskatteretten fandt, at ligningslovens § 15 P, stk. 2, ikke kunne finde anvendelse. Da der ikke var tale om udlejning af et værelse i klagerens egen lejlighed, kunne udlejningen endvidere ikke anses for omfattet af ligningslovens § 15 P, stk. 1, 3. pkt. (værelsesudlejning). Landsskatteretten bemærkede tillige, at ejendommen var ejet af klagerens ægtefælle og ikke klageren selv, hvorfor klageren også af den grund ikke ansås for berettiget til bundfradraget. Landsskatteretten fandt herefter, at klagerens resultat skulle opgøres efter reglerne i statsskatteloven. Klageren havde ikke fremlagt dokumentation for udgifterne relateret til udlejningen, og Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs opgørelse af klagerens resultat. Endvidere fandt Landsskatteretten det ikke godtgjort, at klageren havde opnået en retsbeskyttet forventning.

Landsskatteretten stadfæstede herefter SKATs afgørelse.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Udlejning af anneks anset for at være udlejning fra ejendom med mere end en selvstændig beboelse

SKM2022.146.LSR

Klagen skyldtes, at SKAT havde forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 51.710 kr. vedrørende udlejning af fast ejendom. Sagen vedrørte bl.a. spørgsmålet, om klageren kunne anvende reglerne i ligningslovens § 15 P. Udhuset, som klageren havde udlejet, var ikke godkendt til beboelse, og på ejendommen var det kun bygning nr. 1, sommerhuset, der måtte anvendes til helårsbeboelse. Landsskatteretten fandt herefter, at klagerens udlejning af udhuset ikke kunne anses for udlejning af en selvstændig bolig, og ligningslovens § 15 P, stk. 2, om anvendelsen af bundfradrag ved udleje af en bolig en del af indkomståret, fandt derfor ikke anvendelse. Da der ikke var tale om udlejning af et værelse i klagerens egen lejlighed, men derimod fra en anden separat bygning, udhuset, som ikke var godkendt til beboelse, fandt Landsskatteretten endvidere, at klageren ikke var berettiget til et bundfradrag efter ligningslovens § 15 P, stk. 1, 3. pkt. (værelsesudlejning). Endvidere fandt Landsskatteretten, at klagerens udlejning ikke kunne anses for at være omfattet af ligningslovens § 15 O, stk. 1, idet den udlejede bygning var registreret som et udhus. Landsskatteretten fandt herefter, at klagerens resultat skulle opgøres efter reglerne i statsskatteloven. Landsskatteretten fandt grundlag for at indrømme klageren et skønsmæssigt fradrag for udgifter forbundet med el og vand på 3.000 kr., hvorfor klagerens skattepligtige resultat blev ændret fra 51.710 kr. til 48.710 kr.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Kapitalinstrument - Hybrid kernekapital

SKM2022.145.LSR

Klagen vedrørte et bindende svar fra Skatterådet om, hvorvidt kursgevinster og -tab på "Lånet" ville blive omfattet af kursgevinstloven, og at renterne herpå skattemæssigt skulle behandles som renteudgifter, og i benægtende fald, om kursgevinster og -tab samt renter fra "Lånet" skulle beskattes efter statsskattelovens regler. Landsskatteretten fandt ud fra en konkret og samlet vurdering, at den påtænkte disposition ikke udgjorde et reelt gældsforhold, idet selskabets tilbagebetalingsforpligtelse måtte anses for teoretisk. Selskabet kunne således ikke i henhold til den påtænkte aftale anses for retligt forpligtet til at tilbagebetale det modtagne beløb. Dispositionen kunne herefter ikke anses for omfattet af kursgevinstlovens § 1, stk. 1, og da der ikke i skattemæssig forstand forelå en gæld, var der ikke fradragsret for renter i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skatterådets svar på spørgsmål 1. Landsskatteretten bemærkede, at det i spørgsmål 2 ikke fremgik præcist af selve spørgsmålet, hvilken eller hvilke skattemæssige virkninger, der blev spurgt til, og at Skatterådet ikke ved besvarelsen af det bindende svar på spørgsmål 2 sås at have taget stilling til den af repræsentanten i klagesagen fremsatte påstand om, at de løbende betalinger var fradragsberettigede for selskabet efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Klagen afvistes derfor på dette punkt, idet selskabet blev henvist til på ny at anmode om et bindende svar på dette spørgsmål.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Fradragsberettigede udgifter - maskeret udlodning

SKM2022.163.BR

Sagerne drejede sig om, hvorvidt et selskab var berettiget til fradrag for en række bogførte udgifter til fremmed arbejdskraft, samt om selskabets reelle ejer var skattepligtig af samme beløb som maskeret udlodning.

Størstedelen af de bogførte omkostninger angik fakturaer og udgifter til chauffører, der ifølge den fremlagte dokumentation havde relation til et andet selskab ejet af selskabets reelle ejers samlever.

Retten fandt, at selskabet ikke havde fremlagt dokumentation for udgifterne, som viste, hvad de bogførte omkostninger konkret dækkede over, eller om omkostningerne angik selskabet. Retten fandt herefter ikke, at selskabet ved de afgivne forklaringer og fremlagte bilag havde dokumenteret, at de bogførte udgifter var afholdt af selskabet med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i selskabet.

Henset til, at beløbene ikke havde karakter af driftsomkostninger til interessefællesskabet mellem selskabet og samleverens selskab, fandt retten herefter, at selskabets reelle ejer var skattepligtig af beløbene som maskeret udlodning, idet hun ikke havde godtgjort, at betalingerne ikke var tilgået hende eller havde passeret hendes økonomi.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Overførsler til udlandet - bevis

SKM2022.162.BR

Sagen angik, om sagsøgeren skulle beskattes af større kontante beløb svarende til ca. 400.000 kr., som sagsøgeren i 2014 og 2015 havde overført til udlandet.

Kontanterne var ifølge sagsøgeren opsparet henover en årrække, idet sagsøgeren selv og hendes familiemedlemmer løbende havde hævet og lagt kontanterne til side, som blev opbevaret i en bankboks til brug for opsparingen. Desuden gjorde sagsøgeren gældende, at hun havde taget et lån fra sin søsters mand. Kontanterne blev ifølge sagsøgeren overført til sagsøgerens familiemedlemmer i udlandet til brug for bl.a. at bygge et hus til sagsøgerens mor.

Henset til størrelsen af de overførte beløb, som sagsøgeren havde i sin besiddelse, og da der ikke forelå nogen objektiv dokumentation for de kontanter, som blev sendt til udlandet, fandt byretten, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at beløbene stammede fra allerede beskattede midler.

Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens skatteansættelse.

Idet sagsøgeren ikke havde selvangivet beløbene, havde skattemyndighederne desuden været berettiget til at foretage ekstraordinær genoptagelse af sagsøgerens skatteansættelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Fradrag for driftsomkostninger - aftale mellem interesseforbundne parter - skærpet bevisbyrde løftet

SKM2022.161.BR

Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt selskabet var berettiget til fradrag for udgifter til husleje i indkomstårene 2017 og 2018 for leje af lokaler i eneanpartshaverens ejendom. Selskabet og eneanpartshaveren havde ikke indgået en lejekontrakt.

Retten fandt, at selskabet havde løftet den skærpede bevisbyrde for, at selskabet kunne fradrage udgifter til husleje, idet retten på baggrund af de samstemmende forklaringer og de tre dage før hovedforhandlingen fremlagte bogføringsudskrifter lagde til grund, at selskabet havde anvendt eneanpartshaverens ejendom erhvervsmæssigt, og at selskabet havde betalt husleje ved posteringer på en mellemregningskonto.

Retten hjemviste på den baggrund sagen med henblik på fastsættelse af, hvilket beløb selskabet kan kræve fradrag for.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse opfyldt og varslingsfristen iagttaget

SKM2022.147.BR

Sagsøgeren havde i bl.a. 2005-2014 haft ansættelse i Tyskland og havde ubestridt ikke selvangivet sin fulde indkomst herfra. I forbindelse med Projekt Money Transfer II blev skattemyndighederne opmærksomme på den manglende selvangivelse og forhøjede sagsøgerens indkomst for 2005-2014. Sagen angik, om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og om varslingsfristen på 6 måneder var iagttaget, jf. § 27, stk. 2, 1. pkt.

Retten fandt efter en samlet vurdering, at sagsøgeren ved sin manglende selvangivelse havde handlet groft uagtsomt og bevirket, at skattemyndighederne foretog skatteansættelsen på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Derfor var betingelserne for ekstraordinær genoptagelse opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Dertil fandt retten, at varslingsfristen på 6 måneder, jf. § 27, stk. 2, 1. pkt., var iagttaget, da skattemyndighederne først ved sagsøgerens besvarelse af materialeindkaldelsen havde tilstrækkelige oplysninger til at kunne varsle en ændret skatteansættelse. Varslingsfristen skulle derfor først regnes fra dette tidspunkt. Da varslingen var sket inden for 6 måneder fra dette tidspunkt, var fristen iagttaget


Indholdsfortegnelse 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 21/0001159
Diverse fradrag
Klagen vedrører ændring af diverse fradrag i form af rejse, telefon, internet og kontingenter. Landsskatteretten ændrer afgørelsen, samlet forhøjes den skattepligtige indtægt yderligere.
Afsagt: 31-01-2022

Journalnr: 21/0060086
Forhøjelse af overskud
Klagen vedrører forhøjelse af overskud af virksomhed med baggrund i differencer mellem regnskab og selvangivelse. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 10-03-2022

Journalnr: 21/0075631
Gave og anden indkomst
Klagen vedrører beskatning af gave og anden personlig indkomst. Landsskatteretten nedsætter den anden personlige indkomst med et lille beløb og stadfæster værdi og beskatning af gave.
Afsagt: 08-03-2022

Journalnr: 19/0056974
Genoptagelse af indkomstansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for 2012 og 2013. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-03-2022

Journalnr: 20/0046195
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2011-2014. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-03-2022

Journalnr: 17/0931944
Gæld i fremmed valuta
Klagen vedrører opgørelse af skattepligtig kursgevinst ved eftergivelse af gæld i fremmed valuta i K/S. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-02-2022

Journalnr: 17/0931945
Gæld i fremmed valuta
Klagen vedrører opgørelse af skattepligtig kursgevinst ved eftergivelse af gæld i fremmed valuta i K/S. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-02-2022

Journalnr: 17/0932006
Gæld i fremmed valuta
Klagen vedrører opgørelse af skattepligtig kursgevinst ved eftergivelse af gæld i fremmed valuta i K/S. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-02-2022

Journalnr: 18/0003543
Maskeret udbytte
Klagen skyldes, at hævninger på selskabets bankkonto anset for maskeret udbytte. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-03-2022

Journalnr: 20/0035458
Maskeret udlodning
Klagen vedrører maskeret udlodning i form af yderligere overskud af virksomhed og momstilsvar. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-03-2022

Journalnr: 17/0992162
Maskeret udlodning
Klagen vedrører beskatning af maskeret udlodning af erhvervelsesmoms vedrørende en hest. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 02-02-2022

Journalnr: 14/3305322
Næringsbeskatning mm
Klagen vedrører handel med fast ejendom som led i næring, skønsmæssig forhøjelse, objektiv udlejningsværdi og straksafskrivninger. Landsskatteretten hjemviser SKATs afgørelse vedr. til fornyet opgørelse af fortjenesten ved handel med fast ejendom og stadfæster herudover.
Afsagt: 03-02-2022

Journalnr: 21/0101773
Procenttillæg efter pensionsbeskatningslovens § 18 A
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren skal betale et procenttillæg på 12 pct. for indkomståret 2014 og 6 pct. for indkomståret 2015 efter pensionsbeskatningslovens § 18 A, stk. 1 samt pålagt klager betaling af morarenter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-03-2022

Journalnr: 21/0030464
Skat af fri bil
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bil. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-02-2022

Journalnr: 18/0005244
Skønsmæssig ansættelse af indkomst mm
Klagen vedrører forhøjelse af personlig indkomst med vedrørende indsætninger på konti og skat af værdi af fri sommerbolig. Landsskatteretten ændrer afgørelsen.
Afsagt: 02-02-2022

Journalnr: 21/0077078
Værdiansættelse af ejendom
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen på foranledning af et bo har genoptaget sagen vedrørende værdiansættelsen af en ejendom, men ikke fundet grundlag for at ændre boets skat. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-03-2022

Journalnr: 20/0035928
Yderligere overskud
Klagen vedrører yderligere overskud af virksomhed i form af salg af metalskrot i Tyskland. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 02-03-2022


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 04-04-2022 - 03-05-2022

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Indstilling C-694/20 Orde van Vlaamse Balies m.fl.
Dato: 05-04-2022
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - administrativt samarbejde på beskatningsområdet - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 7 og 47 - obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger - advokaters tavshedspligt - fritagelse fra mellemmænds indberetningspligt - anmodning om en gyldighedsvurdering

Tidligere dokument: C-694/20 Orde van Vlaamse Balies m.fl. - Indstilling

Dom C-342/20 Etableringsfrihed Veronsaajien oikeudenvalvontayksikkö (Exonération des fonds d’investissement contractuels)
Dato: 07-04-2022
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - artikel 63 TEUF og 65 TEUF - frie kapitalbevægelser - restriktioner - juridiske personers indkomstskat - skattefritagelse for investeringsfonde - betingelser for skattefritagelse - betingelse vedrørende fondens oprettelse ved aftale

Tidligere dokument: C-342/20 Etableringsfrihed Veronsaajien oikeudenvalvontayksikkö (Exonération des fonds d’investissement contractuels) - Dom
Tidligere dokument: C-342/20 Etableringsfrihed Veronsaajien oikeudenvalvontayksikkö (Exonération des fonds d’investissement contractuels) - Indstilling


Indholdsfortegnelse 

Lovtidende

Lov om ændring af ligningsloven (Afskaffelse af fradragsret for håndværksydelser efter boligjobordningen), LOV nr 376 af 28/03/2022. Udstedt af Skatteministeriet

Bekendtgørelse om boligjobordningen, BEK nr 391 af 28/03/2022. Udstedt af Skatteministeriet


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra Folketinget

Almindelig del

Bilag

Bilag 187

Publikation fra Skattestyrelsen: Selskabernes skattebetaling marts 2022

Bilag 188

Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. april 2022, som er relevante for Skatteudvalget

Bilag 189

Publikation fra Skattestyrelsen: Status på tilbagebetaling af coronalån

Bilag 190

Opdateret grund- og nærhedsnotat om direktivforslag om bekæmpelse af brug af postkasseselskaber, fra skatteministeren

Bilag 191

Henvendelse af 30/3-22 fra Jens Juul Christiansen, Hillerød, om bemærkninger til skatteministerens svar på SAU alm. del - spm. 345-348 om fejl i skattemyndighedernes system Autoforskud og journaliseringsforpligtelser m.v.

Bilag 192

Henvendelse af 31/3-22 fra Finans Danmark om forslag til en bæredygtig ratepension

Spørgsmål og svar

Spm. 344

Vil ministeren udvide besvarelsen af SAU (2019-20) alm. del – spørgsmål 504, så de skønnede bidrag til offentlig saldo i tabel 2 også oplyses korrigeret for virkningen af øget beskæftigelse på virksomhedsskatter (herunder selskabsskat) og andre skatter og afgifter knyttet til produktionen og virksomhedsejernes forbrug samt korrigeret for virkninger på satsregulering m.v. af, at en stigning i andelen af beskæftigede med lavere lønniveau kan bidrage til lidt lavere opgjort gennemsnitlig lønstigningstakt?  Svar  

Spm. 356

Vil ministeren fremsende en opgørelse, der viser den gennemsnitlige årlige skattelettelse i antal kroner til de 1.000 danskere, som har den højeste indkomst, hvis man indfører en kapitalbeskatning på 33 pct., herunder også nedsætter den nuværende 42 pct. aktiebeskatning og beskatning af positiv nettokapitalindkomst til 33 pct. Desuden ønskes oplyst, hvilken indkomst de pågældende 1.000 danskere i gennemsnit har hver især årligt i antal kroner.  Svar  

Spm. 361

Fra 2023 er det planlagt, at investorfradraget stiger fra 400.000 til 800.000 kr. Vil ministeren redegøre for den årlige provenu-ændring, det forventes at medføre, såfremt investorfradraget i stedet for beholdes på 400.000 kr., men øges til 1 mio. kr. for grønne investeringer, samtidig med at procentsatsen sænkes til 50 pct. fra de nuværende 59 pct. af investeringen? Definitionen af en grøn investering kan defineres i tråd med definitionen anvendt i figur 3.1 i ”Redegørelse om virksomhedernes grønne omstilling (oktober 2021)”, såfremt ministeren ikke har en bedre egnet indikator.  Svar  

Spm. 362

Vil ministeren i forlængelse af samrådet om statsstøtte til rederierne tage initiativ til at udarbejde en lignende analyse af statsstøtteområdet, som den vismændene lavede i forbindelse med deres forårsrapport i 2006?  Svar  

Spm. 388

Vil ministeren i forlængelse af samrådet med finansministeren afholdt den 11. marts 2022, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål O, redegøre for konsekvenserne for danske andelsselskaber som følge af forskellene på opgørelsesmetoden i henholdsvis OECD-aftalen om beskatning af den digitale økonomi af 8. oktober 2021 om en global minimumsselskabsskat (spor 2) og EU-direktivet, der skal implementere aftalen, hvor det ser ud til, at der i OECD-aftalen lægges op til en opgørelse af top-up skatten på internationalt koncernniveau, mens der i direktivet lægges op til en opgørelse på nationalt koncernniveau? I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for, om regeringen vil arbejde for, at alle skatter, der er betalt af andelshaverne (fysiske personer og andre enheder) i alle andre lande (også uden for EU) og uden tidsmæssig begrænsning (dvs. uden 12 måneders-perioden) medtages i opgørelsen af global minimumsselskabsbeskatning.  Svar  

Spm. 389

Vil ministeren i forlængelse af samrådet afholdt den 11. marts 2022, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål O, redegøre for, om OECD-aftalen om beskatning af den digitale økonomi af 8. oktober 2021 forhindrer, at Danmark indfører et såkaldt ”kulturbidrag” for streamingtjenester på 5 pct. af tjenesternes omsætning i Danmark som foreslået i regeringens medieudspil?  Svar  

Spm. 432

Hvordan vil ministeren sikre, at implementeringen af Rådets direktiv om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner ikke medfører dobbeltbeskatning i indkomststrengen for danske andelsselskaber i strid med formålet i den tilgrundliggende aftale for det omtalte direktiv?  Svar  

Spm. 433

Vil ministeren redegøre for de erhvervsøkonomiske konsekvenser for danske andelsselskaber og andelshavere, hvis de dobbeltbeskattes som følge af Rådets direktiv om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner?  Svar  

Spm. 434

Vil ministeren redegøre for den nationale kompensationsordning for danske andelsselskaber, såfremt Rådets direktiv om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner implementeres, som det er foreslået af kommissionen?  Svar  

Spm. 435

Vil ministeren redegøre for, hvorfor regeringen bakker op om en forhastet implementering af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner med virkning allerede fra den 1. januar 2023?  Svar  

Spm. 436

Vil ministeren redegøre for, hvorledes det it-systemteknisk er muligt at implementere en global minimumsskattesats for multinationale koncerner i dansk ret med virkning fra den 1. januar 2023?  Svar  

Spm. 437

Vil ministeren uddybe regeringens forventning til sanktionerne ved manglende overholdelse af indberetning m.v., når det af det reviderede grund- og nærhedsnotatet om forslag til Rådets direktiv om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner, jf. SAU alm. del – bilag 173, fremgår, at regeringen støtter, at selskaber som forsømmer deres indberetningspligt, sanktioneres effektivt og proportionalt, men ikke pålægges administrative bøder?  Svar  

Spm. 438

Vil ministeren og vil ministeren supplerende oplyse, hvor mange danskere, som har en aktieindkomst lige under progressionsgrænsen i intervallet 46.000 kroner til 56.499 kroner i 2021, eller alternativt for 2020, hvis der ikke foreligger data for 2021 endnu?  Svar  

Spm. 440

Hvad er provenukonsekvenserne af at indføre en grænse i ejendomsværdibeskatningen, så den første del af boligens værdi fritages for ejendomsværdiskat i 2030? Der anmodes om en opgørelse, hvor grænsen henholdsvis indføres ved 250.000 kr. og hæves pr. 250.000 kr. indtil 2.000.000 kr.  Svar  

Spm. 441

Hvad vil provenukonsekvenserne være ved at indføre en grænse i grundskylden, så den første del af grundens værdi fritages for grundskyld i 2030? Der anmodes om en opgørelse, hvor grænsen henholdsvis indføres ved 250.000 kr. og hæves pr. 250.000 kr. indtil 2.000.000 kr.  Svar  

Spm. 442

Hvad vil det koste at fastfryse grundskylden i hvert af årene frem mod 2030?  Svar  

Spm. 443

Hvad koster det at nedsætte henholdsvis ejendomsværdiskatten og grundskylden pr. henholdsvis 0,05 procentpoint indtil fuld afskaffelse?  Svar  

Spm. 445

Efter selskabsskattelovens § 8 B kan man ikke forøge sin anskaffelsessum ved en koncernintern skattefri overdragelse af afskrivningsberettigede aktiver, henholdsvis koncernintern overdragelse af goodwill eller andre immaterielle aktiver, der er oparbejdet af det overdragende selskab. Bestemmelsen anses også at skulle finde anvendelse for andelsbeskattede andelsselskaber, der foretager en koncernintern overdragelse bl.a. af hensyn til EU-retlige regler. Finder selskabsskattelovens § 8 B efter ministerens opfattelse tilsvarende anvendelse ved en kommunes skattefri overdragelse af afskrivningsberettigede aktiver til et datterselskab ejet af kommunen, jf. at SEL § 8 B gælder for erhvervelse af afskrivningsberettigede aktiver fra et koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og er der tilsvarende EU-retlige aspekter forbundet hermed? Til baggrund henvises til højesteretsdom i SKM2018.635, hvor en kommunes overdragelse af afskrivningsberettigede aktiver til et datterselskab anses for en koncernintern transaktion omfattet af ligningslovens § 2 og til skatterådsafgørelser i SKM2020.56 og SKM2007.817, hvor henholdsvis en kommune og en selvejende institution anses for det ultimative moderselskab og koncernforbundet med sine datterselskaber efter kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Spørgsmålet henviser til, at kommuner tilsyneladende efter praksis godt kan foretage en skattefri opskrivning af afskrivningsberettigede aktiver ved overdragelse til et datterselskab, mens andelsbeskattede andelsselskaber ikke kan.  Svar  

Spm. 446

Mener ministeren, at det er effektivt, når medlemmer, jf. ny struktur i Vurderingsankenævnet, kun bliver indsat i en funktionsperiode på et halvt år?  Svar  

Spm. 447

Ministeren bedes oplyse, hvilke omkostningerne der er forbundet med medlemmers funktionsperioden på et halvt år for Vurderingsankenævnet.  Svar  

Spm. 448

Vil ministeren oplyse, hvilke kommuner der i dag benytter sig af muligheden for at fritage museer og andre kulturelle institutioner for at betale grundskyld, jf. § 8 i lov om kommunal ejendomsskat?  Svar  

Spm. 449

Vil ministeren oplyse de økonomiske effekter for staten (hhv. før og efter tilbageløb og adfærd) ved at fritage museer og lignende kulturelle institutioner nævnt i § 8 i lov om kommunal ejendomsskat helt fra grundskyld efter en sådan model, at staten kompenserer kommunerne for det provenutab, de måtte opleve i forbindelse med, at museerne m.v. bliver fritaget for at betale grundskyld?  Svar  

Spm. 450

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 25. marts 2022 fra Esben Juul Sørensen, Svendborg, om forlængelse af håndværkerfradraget og grøn omstilling, jf. SAU alm. del - bilag 185.  Svar  

Spm. 451

Vil ministeren redegøre for, hvor meget samlet gæld vedr. moms, skat og A-skat, der er oparbejdet i restaurationsbranchen (restauration, catering og hotel) fordelt på branchekoderne 561010, 563000, 561020, 551010, 562900, 562100 i perioden fra den 11. marts 2020 til den 1. januar 2022? I svaret bedes ministeren ligeledes oplyse:A.Antallet af momslån optaget i periodenB.A-skattelån optaget i periodenC.Udskudt skat i periodenD.Anden offentlig gæld optaget i perioden  Svar  

Spm. 452

Vil ministeren redegøre for, hvor mange virksomheder den samlede gæld vedr. moms, skat og A-skat oparbejdet i restaurationsbranchen (restauration, catering og hotel) fordelt på branchekoderne 561010, 563000, 561020, 551010, 562900, 562100 i perioden fra den 11. marts 2020 til den 1. januar 2022 fordeler sig på?  Svar  

Spm. 453

Vil ministeren redegøre for, hvor mange virksomheder i restaurationsbranchen (restauration, catering og hotel) fordelt på branchekoderne 561010, 563000, 561020, 551010, 562900, 562100, der er gået konkurs med gæld til staten i perioden fra den 11. marts 2020 til den 1. januar 2022, og vil ministeren ligeledes oplyse størrelsen på deres lån fordelt på CVR-nummer?  Svar  

Spm. 454

Vil ministeren redegøre for, hvor mange virksomheder i restaurationsbranchen (restauration, catering og hotel) fordelt på branchekoderne 561010, 563000, 561020, 551010, 562900, 562100, der allerede har tilbagebetalt den udskudte A-skat, skat og moms helt eller delvist i perioden fra den 11. marts 2020 til den 1. januar 2022?  Svar  

Spm. 455

Vil ministeren redegøre for størrelsen på det samlede beløb, som virksomheder i restaurationsbranchen (restauration, catering og hotel) fordelt på branchekoderne 561010, 563000, 561020, 551010, 562900, 562100 skal betale i form af udskudt moms, skat og A-skat senest den 1. april 2022?  Svar  

Spm. 456

Vil ministeren redegøre for, hvad regeringen gør for at sikre, at ukrainske flygtninge hurtigst muligt får et skattekort?  Svar  

Spm. 457

Vil ministeren redegøre for størrelsen af vederlag i samtlige råd og nævn under Skatteministeriets i årene 2018-2021 fordelt pr. afgjort sag og pr. medlem?  Svar  

Spm. 458

Vil ministeren redegøre for, om størrelsen af vederlagene under Skatteministeriet vil blive vurderet i forbindelse med Retssikkerhedspakke IV, jf. Skatteudvalget, alm. del – svar på spørgsmål 50?  Svar  

Spm. 459

Vil ministeren redegøre for, om der i vurderingen af vederlagene under Skatteministeriet bliver taget hensyns til, hvor omfattende, betydelige og principielle sagerne er?  Svar  

Spm. 460

Ministeren oplyser i Skatteudvalget, alm. del – svar på spørgsmål 313, at der siden ordningen om retskrav på henstand i op mod 30 år blev indført den 1. januar 2020 har været hele én virksomhed, der har anvendt ordningen, hvilket skal ses i sammenhæng med, at der gennemsnitligt er 450 årlige generationsskifter. Vil ministeren forholde sig til, om udviklingen i brugen af ordningen indikerer, at ordningen er relevant for virksomhederne, og at der ikke er tale om en skrivebordsøvelse fra ministeriet? Ministeren bedes i forlængelse af svaret give et skøn for den fremtidige anvendelse af ordningen. Ministeren bedes endvidere forholde sig til, om virksomhedens beslutning om ikke at anvende ordningen, kan tolkes som et tegn på, at ordningen virker bedre i en teoretisk verden end i den virkelige verden, hvor virksomhederne hver dag knokler til gavn for Danmark og dansk økonomi.  Svar  

Spm. 464

Vil ministeren redegøre for, hvilke dokumentationskrav, der helt konkret stilles til danske virksomheders skattemæssige fradrag for tab på tilgodehavender hos kunder i Rusland og/eller Ukraine? Kan ministeren bekræfte, at de sædvanlige krav til dokumentation ikke gælder, hvis man ikke kan komme i kontakt med kunden, eller hvis denne blot meddeler, at den hverken må eller kan betale sin gæld, eller hvis det rent praktisk ikke er muligt at sende et tilgodehavende til tvangsinddrivelse i det pågældende område, og at det derfor vil være tilstrækkeligt til at opnå tabsfradrag, at betalingsfristen er væsentligt overskredet? Og er ministeren enig i, at virksomhederne ikke er skattepligtige af de renter, som de efter normale fakturabetingelser er berettiget til ved for sen betaling, når kunden på grund af valutarestriktioner og/eller krig ikke kan betale disse?  Svar  

§ 20-spørgsmål

Spm. S 667

Om iværksætteri.

Spm. S 670

Om at få indsigt i, om der er indkommet provenu for de af skattemyndighederne udsendte opkrævninger i sager om kædesvig, hvidvask m.v.

Spm. S 673

Om at streamingtjenester skal betale 5 pct. af deres omsætning til en pulje.

Husk også vores website dedikeret til Folketingsbilag.


Indholdsfortegnelse