SkatteMails

It is critical that African countries increase their domestic resource mobilization. The pressing need for economic stimulus in response to the devastating effects of the COVID-19 pandemic has compounded preexisting budgetary pressures for governments.

PwC

Bidrag til nødlidende fra Ukraine: Bliv klogere på de skatte- og momsmæssige aspekter

Hvilke generelle skatte- og momsmæssige aspekter skal man være opmærksom på, når privatpersoner, selvstændig erhvervsdrivende og selskaber giver bidrag til...

Revisorgruppen Danmark

To leasede firmabiler betød beskatning af fri bil

Bogføring af leasingudgifter og øvrige biludgifter i virksomhedsskatteordningen betød, at den selvstændigt erhvervsdrivende blev beskattet af to firmabiler. Det var ikke det, ejeren havde regnet med.

Revisorgruppen Danmark

Splitleasing - kørsel for andre virksomheder er privat kørsel

Kørsel på vegne af et koncernselskab, der ikke er kontraktpart i en splitleasingaftale, er ikke erhvervsmæssig kørsel.

Selskabsadvokaterne

Polske underleverandører opfyldte ikke de skatteretlige betingelser for at kunne anses som selvstændige erhvervsdrivende

Trods ihærdige bestræbelser lykkedes de ikke for en dansk virksomhed, som blandt andet laver tavler til el-styring for deres kunder, at overbevise først Landsskatteretten og sidenhen byretten om, at det samarbejde, virksomheden har haft med 2 polske enkeltmandsvirksomheder, kunne betragtes som et samarbejde mellem selvstændige parter....

TVC Advokatfirma

Ser vi en lempeligere tilgang til reaktionsfristen ved anmodning om ekstraordinær genoptagelse?

Når en skatteyder anmoder om ekstraordinær genoptagelse, skal dette ske inden seks måneder fra, at skatteyderen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder genoptagelsen. Skattestyrelsen kan imidlertid dispensere fra denne reaktionsfrist, og Landsskatteretten har for nylig givet et bidrag til fortolkningen af, hvornår en sådan dispensation skal gives.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Styresignal: Styresignal - praksisændring - overgangsregler ved opsigelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Frankrig og Spanien - genoptagelse

SKM2022.136.SKTST

Styresignalet ændrer på praksis vedrørende anvendelse af overgangsreglerne i lov nr. 85 af 20. februar 2008. For personer omfattet af overgangsreglerne i lovens § 3, kan disse regler fremover fortsat anvendes, selvom der sker genindtræden af fuld dansk skattepligt ifølge kildeskattelovens § 1, så længe personerne forbliver skattemæssigt hjemmehørende i Frankrig henholdsvis Spanien ifølge de dagældende dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Bindende svar: Flytning af skattemæssigt hjemsted, likvidationsudlodning, beneficial owner, ej omgåelse

SKM2022.141.SR

Flytning af skattemæssigt hjemsted udløste ikke likvidationsbeskatning af aktionærer og var ikke omfattet af ligningslovens § 3.

H1 var et dansk selskab, der ejede fast ejendom i EU-land 1. Selskabets hjemsted var flyttet til EU-land 1. H1 var ejet med 94% af H2 i EU-land 1 og med 6% af H6 i EU-land 2. De to aktionærer var ikke forbundne parter. H2 var ejet indirekte 100% af H5 i EU-land 1. H5 var via et K/S i DBO-land 1 ejet med ca. 32% af fysiske personer i DBO-land 1, ca. 58% var via selskaber i EU-land 3 ejet af private equity fonde (hverken EU eller DBO-land), og 7,5% af aktierne var børsnoterede. Skatterådet bekræftede, at H2 ikke var skattepligtig af likvidationsprovenu i forbindelse med H1's flytning af hjemsted, idet H2 skulle anses for beneficial owner heraf. Der blev lagt vægt på, at der måtte anses for at være substans i H5, og at H5 havde reel råden over likvidationsprovenuet, idet likvidationsprovenuet ikke skulle føres videre eller i hvert fald ikke med sikkerhed var bestemt til at blive ført videre til personer, der ikke ville have tilsvarende beskyttelse efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Skatterådet bekræftede endvidere, at H6 ikke var skattepligtig af likvidationsudlodningen, eftersom selskabet ikke havde bestemmende indflydelse på H1. Skatterådet bekræftede desuden, at ligningslovens § 3, ikke fandt anvendelse, da et af de væsentligste formål med arrangementet på baggrund af det oplyste ikke var at opnå en skattefordel som virkede mod formålet og hensigten med skatteretten. Det var en forudsætning, at der ikke ville blive udloddet udbytte til aktionærerne i H5 indenfor den nærmeste årrække.

Bindende svar: Flytning af skattemæssigt hjemsted, likvidationsudlodning, beneficial owner, ej omgåelse

SKM2022.140.SR

Flytning af skattemæssigt hjemsted udløste ikke likvidationsbeskatning af aktionærer og var ikke omfattet af ligningslovens § 3.

H1 var et dansk selskab, der ejede fast ejendom i EU-land 1. Der pågik forhandlinger om salg af ejendommen. Selskabets hjemsted var flyttet til EU-land 1. H1 var ejet med 94% af H2 i EU-land 1 og med 6% af H6 i EU-land 2. De to aktionærer var ikke forbundne parter. H2 var ejet indirekte 100% af H5 i EU-land 1. H5 var via et K/S i DBO-land 1 ejet med ca. 32% af fysiske personer i DBO-land 1, ca. 58% var via selskaber i EU-land 3 ejet af private equity fonde (hverken EU eller DBO-land), og 7,5% af aktierne var børsnoterede. Skatterådet bekræftede, at H2 ikke var skattepligtig af likvidationsprovenu i forbindelse med H1's flytning af hjemsted, idet H2 skulle anses for beneficial owner heraf. Der blev lagt vægt på, at der måtte anses for at være substans i H5, og at H5 havde reel råden over likvidationsprovenuet, idet likvidationsprovenuet ikke skulle føres videre eller i hvert fald ikke med sikkerhed var bestemt til at blive ført videre til personer, der ikke ville have tilsvarende beskyttelse efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Skatterådet bekræftede endvidere, at H6 ikke var skattepligtig af likvidationsudlodningen, eftersom selskabet ikke havde bestemmende indflydelse på H1. Skatterådet bekræftede desuden, at ligningslovens § 3, ikke fandt anvendelse, da et af de væsentligste formål med arrangementet på baggrund af det oplyste ikke var at opnå en skattefordel som virkede mod formålet og hensigten med skatteretten. Det var en forudsætning, at der ikke ville blive udloddet udbytte til aktionærerne i H5 indenfor den nærmeste årrække

Bindende svar: Flytning af skattemæssigt hjemsted, likvidationsudlodning, beneficial owner, ej omgåelse

SKM2022.139.SR

Flytning af skattemæssigt hjemsted udløste ikke likvidationsbeskatning af aktionærer og var ikke omfattet af ligningslovens § 3.

H1 var et dansk selskab, der havde ejet fast ejendom i EU-land 1. H1 havde negativ egenkapital. Det ønskedes at flytte selskabets hjemsted til EU-land 1. H1 var ejet med 94% af H2 i EU-land 1 og med 6% af H6 i EU-land 2. De to aktionærer var ikke forbundne parter. H2 var ejet indirekte 100% af H5 i EU-land 1. H5 var via et K/S i DBO-land 1 ejet med ca. 32% af fysiske personer i DBO-land 1, ca. 58% var via selskaber i EU-land 3 ejet af private equity fonde (hverken EU eller DBO-land), og 7,5% af aktierne var børsnoterede. Skatterådet bekræftede, at H2 ikke var skattepligtig af likvidationsprovenu i forbindelse med H1's flytning af hjemsted, idet H2 skulle anses for beneficial owner heraf. Der blev lagt vægt på, at der måtte anses for at være substans i H5, og at H5 havde reel råden over likvidationsprovenuet, idet likvidationsprovenuet ikke skulle føres videre eller i hvert fald ikke med sikkerhed var bestemt til at blive ført videre til personer, der ikke ville have tilsvarende beskyttelse efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Skatterådet bekræftede endvidere, at H6 ikke var skattepligtig af likvidationsudlodningen, eftersom selskabet ikke havde bestemmende indflydelse på H1. Skatterådet bekræftede desuden, at ligningslovens § 3, ikke fandt anvendelse, da H1 havde negativ egenkapital, og selskabet derfor ikke ville have nogen midler at udlodde, som ikke umiddelbart forinden var blevet tilført af selskabets aktionærer.

Bindende svar: Aktieløn - Tilbageholdelse af aktier til betaling af kildeskat - Retserhvervelse - Beskatningstidspunkt

SKM2022.133.SR

Spørger var et amerikansk selskab med en række datterselskaber i forskellige lande, herunder to datterselskaber i Danmark, "Selskabet". Spørgeren ønskede at tildele såkaldte Restricted Stock Units, "GSU", til medarbejdere i Selskabet. GSUerne gav ret til at modtage én aktie i Spørger uden betaling af vederlag, hvis nærmere beskrevne betingelser var opfyldt.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at medarbejderen ikke havde retserhvervet aktier, fra Restricted Stock Units, før leveringstidspunktet således, at gevinst og tab ikke skulle behandles efter aktieavancebeskatningsloven for de aktier, der ikke var leveret til medarbejderen.

Det var Skatterådets vurdering, at medarbejderen retserhvervede de omhandlede GSUer løbende på de aftalte vestingtidspunkter i den samlede 4-årige vestingperiode. Der blev herved henset til, at betingelsen om, at medarbejderen skulle være ansat i koncernen, var opfyldt på vestingtidspunktet.

Rådet fandt, at medarbejderens forpligtelser til at betale skatter og en eventuel tilbageholdelse af aktierne ikke var suspensive betingelser, der kunne udskyde retserhvervelsestidspunktet yderligere. Der blev herved henset til, at der var tale om medarbejderens forpligtelser overfor Spørger/Selskabet i henhold til aktielønsaftalen, og at forpligtelser om skattebetaling måtte anses for at henhøre under medarbejderens sfære og kontrol. Rådet havde videre henset til, at medarbejderen på tidspunktet for en eventuel tilbageholdelse måtte anses for at være ejer af aktierne.

Det var herefter Skatterådets opfattelse, at tilbageholdelse af aktier med det formål at dække et krav om kildeskat ikke medførte, at retserhvervelsestidspunktet var udskudt yderligere.

Da medarbejderen på tidspunktet for Spørgers eventuelle tilbageholdelse af aktierne måtte anses for at være ejer af aktierne, skulle medarbejderen behandle den eventuelle efterfølgende afståelse af aktierne efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Kendelse: Sikkerhedsstillelse for sagsomkostninger - processuel udlænding

SKM2022.138.BR

Skatteyderen, der var bosiddende i Storbritannien på stævningstidspunkt, havde stævnet Skatteministeriet i en sag om tobaksafgift og moms.

Idet Storbritannien - efter sin udtræden af den Europæiske Union - ikke længere var et EØS-land, anmodede Skatteministeriet om, at skatteyderen skulle stille sikkerhed for sagens omkostninger, jf. retsplejelovens § 321, stk. 1.

Det var ubestridt, at der ikke forelå et traktatretligt grundlag, der kunne begrunde, at skatteyderen blev fritaget for at stille sikkerhed i medfør af § 321, stk. 2. Den omstændighed, at der muligvis i fremtiden ville blive indgået en aftale mellem Danmark og Storbritannien om fritagelse for sikkerhedsstillelse, kunne ikke føre til et andet resultat.

Retten fandt endvidere ikke, at skatteyderen havde godtgjort, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at der var grundlag for at fravige det helt klare udgangspunkt om, at han som processuel udlænding skulle stille sikkerhed for sagsomkostninger.

Retten fandt derfor, at skatteyderen skulle stille 500.000 kr. i sikkerhed for de sagsomkostninger, han kan blive pålagt at betale til Skatteministeriet.

Dom: Erhvervsmæssig virksomhed - fradrag for tab - K/S

SKM2022.137.BR

Sagen, der var udvalgt som prøvesag for otte andre sager, handlede om, hvorvidt en kommanditist var berettiget til fradrag for sin andel af underskuddet i et kommanditselskab.

Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen fandt retten ikke, at der var ført bevis for, at kommanditselskabet rent faktisk havde drevet erhvervsmæssig virksomhed. Retten lagde herved blandt andet vægt på, at de fremlagte fakturaer angik komplementarselskabet, at det ikke var godtgjort, at der var sket indberetning af momstilsvar, og at kommanditselskabet ikke har haft egen bankkonto.

Skatteministeriet blev herefter frifundet

Nyt på inddrivelsesområdet

SKM2022.142.LSR

Modregning i tilgodehavende vedrørende omkostningsgodtgørelse

Sagen angik, hvorvidt Skattestyrelsen kunne foretage modregning i et selskabs tilgodehavende vedrørende omkostningsgodtgørelse til dækning af for meget udbetalt omkostningsgodtgørelse. Landsskatteretten fandt, at der med den dagældende bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 52, stk. 8, ikke var hjemmel til den foretagne modregning. Kreditorbeskyttelsen over for den godtgørelsesberettigede omfattede således ligeledes den sagkyndige, der havde fået overdraget kravet på omkostningsgodtgørelse.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 15/2947451
Begrænset skattepligt
Klagen skyldes, at SKAT ved indkomstansættelserne har forhøjet klagerens skattepligtige personlige indkomst i den begrænsede skattepligts-periode. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-01-2022

Journalnr: 20/0047569
Diverse forhold
Klagen vedrører nægtet fradrag for repræsentationsudgifter til vingaver og restaurantbesøg, for udgifter til sponsorater og for betalingskorrektion vedrørende sponsorater, jf. ligningslovens § 2, stk. 5 samt at selskabets udgifter til vingaver, restaurantbesøg og sponsorater anses for fradragsberettigede lønudgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-01-2022

Journalnr: 16/1365236
Diverse fradrag
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed, for afskrivning på solcelleanlæg og for diverse udgifter i udlejningsvirksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-01-2022

Journalnr: 19/0036415
Dobbeltbeskatning
Klagen vedrører opgørelse af lempelsesberettiget indkomst efter ligningslovens § 33 A, stk. 1 (fuld lempelse) og lempelse efter ligningslovens § 33 (credit). Landsskatteretten forhøjer empelse efter ligningslovens § 33 (credit) og stadfæster i øvrigt.
Afsagt: 28-01-2022

Journalnr: 18/0030646
Forhøjelse af overskud
Klagen vedrører forhøjelse af overskud af virksomhed baseret på bevægelser på bankkonto. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-01-2022

Journalnr: 18/0030647
Forhøjelse af overskud
Klagen vedrører forhøjelse af overskud af virksomhed baseret på bevægelser på bankkonto. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-01-2022

Journalnr: 16/0866292
Fradrag for underskud af virksomhed - driftsgrene
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed efter opdeling i driftsgrene. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-01-2022

Journalnr: 21/0110046
Fradrag for underskud af virksomhed mm
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed, for renteudgifter af privat gæld og for kørsel og færge. Landsskatteretten godkender fradrag for kørsel og hjemviser behandling af fradrag for færgeudgift.
Afsagt: 03-01-2022

Journalnr: 16/1613292
Fradrag for underskud af virksomhed og på fordring
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed og for tab på fordring fra travhest. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-02-2022

Journalnr: 17/0028709
Fremmed arbejde
Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for udgifter til fremmed arbejde. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-01-2022

Journalnr: 21/0078292
Indeholdelsespligt/hæftelse
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har pålagt klageren at hæfte for manglende indeholdt A-skatter m.v. for 2 udenlandske medarbejdere. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-03-2022

Journalnr: 17/0028741
Maskeret udbytte
Klagen vedrører beskatning af maskeret udbytte. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-01-2022

Journalnr: 17/0028793
Maskeret udbytte
Klagen vedrører beskatning af maskeret udbytte. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-01-2022

Journalnr: 17/0987072
Maskeret udlodning
Klagen vedrører beskatning af maskeret udlodning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-01-2022

Journalnr: 19/0055565
Overskud af virksomhed mm
Klagen vedrører beskatning af anden personlig indkomst og af overskud af virksomhed i vandpibecafe drevet som en forening men af Skattestyrelsen anset som en personligt ejet virksomhed. Landsskatteretten ændrer afgørelsen delvist, samlet skærper Landsskatteretten afgørelsen.
Afsagt: 20-12-2021

Journalnr: 18/0005580
Skattemæssigt hjemsted
Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet klagerens anmodning om flytning af skattemæssigt hjemsted fra Danmark til Kina. Landsskatteretten ændrer afgørelsen.
Afsagt: 28-01-2022

Journalnr: 19/0009225
Skønsmæssig ansættelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomsten baseret på bevægelser på bankkonto. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist.
Afsagt: 18-01-2022

Journalnr: 14/2663865
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomst i forbindelse med Projekt Money Transfer. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-01-2022

Journalnr: 17/0988423
Skønsmæssig forhøjelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-01-2022

Journalnr: 17/0763398
Underleverandører
Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-01-2022

Journalnr: 20/0046943
Yderligere løn
Klagen vedrører selskabs udgifter til restaurantbesøg, vingaver og sponsorater er anset for yderligere løn hos klager. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-01-2022

Journalnr: 15/2544688
Lønindeholdelse
Klagen vedrører iværksat lønindeholdelse med en indeholdelsesprocent på 6. Landsskatteretten stadfæster SKAT Inddrivelses afgørelse dog med den ændring, at det overlades til Gældsstyrelsen at træffe særskilt afgørelse vedrørende tilskrivning af inddrivelsesrenter.
Afsagt: 17-01-2022

Journalnr: 19/0011985
Retskraft af gæld
Klagen skyldes, at SKAT har truffet afgørelse om retskraftigheden af klagerens gæld vedrørende restskat og restarbejdsmarkedsbidrag samt tilhørende inddrivelsesrenter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-01-2022

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 28-03-2022 - 26-04-2022

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 05-04-2022 indstilling i C-694/20 Orde van Vlaamse Balies m.fl.
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - administrativt samarbejde på beskatningsområdet - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 7 og 47 - obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger - advokaters tavshedspligt - fritagelse fra mellemmænds indberetningspligt - anmodning om en gyldighedsvurdering

Tidligere dokument: C-694/20 Orde van Vlaamse Balies m.fl. - Dom
Tidligere dokument: C-694/20 Orde van Vlaamse Balies m.fl. - Indstilling

Den 07-04-2022 dom i C-342/20 Etableringsfrihed Veronsaajien oikeudenvalvontayksikkö (Exonération des fonds d’investissement contractuels)
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - artikel 63 TEUF og 65 TEUF - frie kapitalbevægelser - restriktioner - juridiske personers indkomstskat - skattefritagelse for investeringsfonde - betingelser for skattefritagelse - betingelse vedrørende fondens oprettelse ved aftale

Tidligere dokument: C-342/20 Etableringsfrihed Veronsaajien oikeudenvalvontayksikkö (Exonération des fonds d’investissement contractuels) - Dom
Tidligere dokument: C-342/20 Etableringsfrihed Veronsaajien oikeudenvalvontayksikkö (Exonération des fonds d’investissement contractuels) - Indstilling