SkatteMail 2022, uge 12

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586


 

Indhold

Artikler og interessante links
Udvalgte norske skatteændringer
Blog post: Meeting the Moment: Strengthening tax administration to raise mining revenue mobilization across Africa
Bidrag til nødlidende fra Ukraine: Bliv klogere på de skatte- og momsmæssige aspekter
To leasede firmabiler betød beskatning af fri bil
Splitleasing - kørsel for andre virksomheder er privat kørsel
Polske underleverandører opfyldte ikke de skatteretlige betingelser for at kunne anses som selvstændige erhvervsdrivende
Ser vi en lempeligere tilgang til reaktionsfristen ved anmodning om ekstraordinær genoptagelse?

Styresignaler
Styresignal - praksisændring - overgangsregler ved opsigelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Frankrig og Spanien - genoptagelse

Bindende svar
Aktieløn - Tilbageholdelse af aktier til betaling af kildeskat - Retserhvervelse - Beskatningstidspunkt

Kendelser
Sikkerhedsstillelse for sagsomkostninger - processuel udlænding

Domme
Erhvervsmæssig virksomhed - fradrag for tab - K/S

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Nyt fra Folketinget
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del


 

Artikler og interessante links

EY

Udvalgte norske skatteændringer

Der er ændringer af norske skatte- og afgiftsregler, som kan være relevante for danske selskaber og personer med tilstedeværelse i Norge.


OECD

Blog post: Meeting the Moment: Strengthening tax administration to raise mining revenue mobilization across Africa

It is critical that African countries increase their domestic resource mobilization. The pressing need for economic stimulus in response to the devastating effects of the COVID-19 pandemic has compounded preexisting budgetary pressures for governments.


PwC

Bidrag til nødlidende fra Ukraine: Bliv klogere på de skatte- og momsmæssige aspekter

Hvilke generelle skatte- og momsmæssige aspekter skal man være opmærksom på, når privatpersoner, selvstændig erhvervsdrivende og selskaber giver bidrag til...


Revisorgruppen Danmark

To leasede firmabiler betød beskatning af fri bil

Bogføring af leasingudgifter og øvrige biludgifter i virksomhedsskatteordningen betød, at den selvstændigt erhvervsdrivende blev beskattet af to firmabiler. Det var ikke det, ejeren havde regnet med.


Revisorgruppen Danmark

Splitleasing - kørsel for andre virksomheder er privat kørsel

Kørsel på vegne af et koncernselskab, der ikke er kontraktpart i en splitleasingaftale, er ikke erhvervsmæssig kørsel.


Selskabsadvokaterne

Polske underleverandører opfyldte ikke de skatteretlige betingelser for at kunne anses som selvstændige erhvervsdrivende

Trods ihærdige bestræbelser lykkedes de ikke for en dansk virksomhed, som blandt andet laver tavler til el-styring for deres kunder, at overbevise først Landsskatteretten og sidenhen byretten om, at det samarbejde, virksomheden har haft med 2 polske enkeltmandsvirksomheder, kunne betragtes som et samarbejde mellem selvstændige parter....


TVC Advokatfirma

Ser vi en lempeligere tilgang til reaktionsfristen ved anmodning om ekstraordinær genoptagelse?

Når en skatteyder anmoder om ekstraordinær genoptagelse, skal dette ske inden seks måneder fra, at skatteyderen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder genoptagelsen. Skattestyrelsen kan imidlertid dispensere fra denne reaktionsfrist, og Landsskatteretten har for nylig givet et bidrag til fortolkningen af, hvornår en sådan dispensation skal gives.


Indholdsfortegnelse 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Styresignal: Styresignal - praksisændring - overgangsregler ved opsigelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Frankrig og Spanien - genoptagelse

SKM2022.136.SKTST

Styresignalet ændrer på praksis vedrørende anvendelse af overgangsreglerne i lov nr. 85 af 20. februar 2008. For personer omfattet af overgangsreglerne i lovens § 3, kan disse regler fremover fortsat anvendes, selvom der sker genindtræden af fuld dansk skattepligt ifølge kildeskattelovens § 1, så længe personerne forbliver skattemæssigt hjemmehørende i Frankrig henholdsvis Spanien ifølge de dagældende dobbeltbeskatningsoverenskomster.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Flytning af skattemæssigt hjemsted, likvidationsudlodning, beneficial owner, ej omgåelse

SKM2022.141.SR

Flytning af skattemæssigt hjemsted udløste ikke likvidationsbeskatning af aktionærer og var ikke omfattet af ligningslovens § 3.

H1 var et dansk selskab, der ejede fast ejendom i EU-land 1. Selskabets hjemsted var flyttet til EU-land 1. H1 var ejet med 94% af H2 i EU-land 1 og med 6% af H6 i EU-land 2. De to aktionærer var ikke forbundne parter. H2 var ejet indirekte 100% af H5 i EU-land 1. H5 var via et K/S i DBO-land 1 ejet med ca. 32% af fysiske personer i DBO-land 1, ca. 58% var via selskaber i EU-land 3 ejet af private equity fonde (hverken EU eller DBO-land), og 7,5% af aktierne var børsnoterede. Skatterådet bekræftede, at H2 ikke var skattepligtig af likvidationsprovenu i forbindelse med H1's flytning af hjemsted, idet H2 skulle anses for beneficial owner heraf. Der blev lagt vægt på, at der måtte anses for at være substans i H5, og at H5 havde reel råden over likvidationsprovenuet, idet likvidationsprovenuet ikke skulle føres videre eller i hvert fald ikke med sikkerhed var bestemt til at blive ført videre til personer, der ikke ville have tilsvarende beskyttelse efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Skatterådet bekræftede endvidere, at H6 ikke var skattepligtig af likvidationsudlodningen, eftersom selskabet ikke havde bestemmende indflydelse på H1. Skatterådet bekræftede desuden, at ligningslovens § 3, ikke fandt anvendelse, da et af de væsentligste formål med arrangementet på baggrund af det oplyste ikke var at opnå en skattefordel som virkede mod formålet og hensigten med skatteretten. Det var en forudsætning, at der ikke ville blive udloddet udbytte til aktionærerne i H5 indenfor den nærmeste årrække.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Flytning af skattemæssigt hjemsted, likvidationsudlodning, beneficial owner, ej omgåelse

SKM2022.140.SR

Flytning af skattemæssigt hjemsted udløste ikke likvidationsbeskatning af aktionærer og var ikke omfattet af ligningslovens § 3.

H1 var et dansk selskab, der ejede fast ejendom i EU-land 1. Der pågik forhandlinger om salg af ejendommen. Selskabets hjemsted var flyttet til EU-land 1. H1 var ejet med 94% af H2 i EU-land 1 og med 6% af H6 i EU-land 2. De to aktionærer var ikke forbundne parter. H2 var ejet indirekte 100% af H5 i EU-land 1. H5 var via et K/S i DBO-land 1 ejet med ca. 32% af fysiske personer i DBO-land 1, ca. 58% var via selskaber i EU-land 3 ejet af private equity fonde (hverken EU eller DBO-land), og 7,5% af aktierne var børsnoterede. Skatterådet bekræftede, at H2 ikke var skattepligtig af likvidationsprovenu i forbindelse med H1's flytning af hjemsted, idet H2 skulle anses for beneficial owner heraf. Der blev lagt vægt på, at der måtte anses for at være substans i H5, og at H5 havde reel råden over likvidationsprovenuet, idet likvidationsprovenuet ikke skulle føres videre eller i hvert fald ikke med sikkerhed var bestemt til at blive ført videre til personer, der ikke ville have tilsvarende beskyttelse efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Skatterådet bekræftede endvidere, at H6 ikke var skattepligtig af likvidationsudlodningen, eftersom selskabet ikke havde bestemmende indflydelse på H1. Skatterådet bekræftede desuden, at ligningslovens § 3, ikke fandt anvendelse, da et af de væsentligste formål med arrangementet på baggrund af det oplyste ikke var at opnå en skattefordel som virkede mod formålet og hensigten med skatteretten. Det var en forudsætning, at der ikke ville blive udloddet udbytte til aktionærerne i H5 indenfor den nærmeste årrække


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Flytning af skattemæssigt hjemsted, likvidationsudlodning, beneficial owner, ej omgåelse

SKM2022.139.SR

Flytning af skattemæssigt hjemsted udløste ikke likvidationsbeskatning af aktionærer og var ikke omfattet af ligningslovens § 3.

H1 var et dansk selskab, der havde ejet fast ejendom i EU-land 1. H1 havde negativ egenkapital. Det ønskedes at flytte selskabets hjemsted til EU-land 1. H1 var ejet med 94% af H2 i EU-land 1 og med 6% af H6 i EU-land 2. De to aktionærer var ikke forbundne parter. H2 var ejet indirekte 100% af H5 i EU-land 1. H5 var via et K/S i DBO-land 1 ejet med ca. 32% af fysiske personer i DBO-land 1, ca. 58% var via selskaber i EU-land 3 ejet af private equity fonde (hverken EU eller DBO-land), og 7,5% af aktierne var børsnoterede. Skatterådet bekræftede, at H2 ikke var skattepligtig af likvidationsprovenu i forbindelse med H1's flytning af hjemsted, idet H2 skulle anses for beneficial owner heraf. Der blev lagt vægt på, at der måtte anses for at være substans i H5, og at H5 havde reel råden over likvidationsprovenuet, idet likvidationsprovenuet ikke skulle føres videre eller i hvert fald ikke med sikkerhed var bestemt til at blive ført videre til personer, der ikke ville have tilsvarende beskyttelse efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Skatterådet bekræftede endvidere, at H6 ikke var skattepligtig af likvidationsudlodningen, eftersom selskabet ikke havde bestemmende indflydelse på H1. Skatterådet bekræftede desuden, at ligningslovens § 3, ikke fandt anvendelse, da H1 havde negativ egenkapital, og selskabet derfor ikke ville have nogen midler at udlodde, som ikke umiddelbart forinden var blevet tilført af selskabets aktionærer.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Aktieløn - Tilbageholdelse af aktier til betaling af kildeskat - Retserhvervelse - Beskatningstidspunkt

SKM2022.133.SR

Spørger var et amerikansk selskab med en række datterselskaber i forskellige lande, herunder to datterselskaber i Danmark, "Selskabet". Spørgeren ønskede at tildele såkaldte Restricted Stock Units, "GSU", til medarbejdere i Selskabet. GSUerne gav ret til at modtage én aktie i Spørger uden betaling af vederlag, hvis nærmere beskrevne betingelser var opfyldt.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at medarbejderen ikke havde retserhvervet aktier, fra Restricted Stock Units, før leveringstidspunktet således, at gevinst og tab ikke skulle behandles efter aktieavancebeskatningsloven for de aktier, der ikke var leveret til medarbejderen.

Det var Skatterådets vurdering, at medarbejderen retserhvervede de omhandlede GSUer løbende på de aftalte vestingtidspunkter i den samlede 4-årige vestingperiode. Der blev herved henset til, at betingelsen om, at medarbejderen skulle være ansat i koncernen, var opfyldt på vestingtidspunktet.

Rådet fandt, at medarbejderens forpligtelser til at betale skatter og en eventuel tilbageholdelse af aktierne ikke var suspensive betingelser, der kunne udskyde retserhvervelsestidspunktet yderligere. Der blev herved henset til, at der var tale om medarbejderens forpligtelser overfor Spørger/Selskabet i henhold til aktielønsaftalen, og at forpligtelser om skattebetaling måtte anses for at henhøre under medarbejderens sfære og kontrol. Rådet havde videre henset til, at medarbejderen på tidspunktet for en eventuel tilbageholdelse måtte anses for at være ejer af aktierne.

Det var herefter Skatterådets opfattelse, at tilbageholdelse af aktier med det formål at dække et krav om kildeskat ikke medførte, at retserhvervelsestidspunktet var udskudt yderligere.

Da medarbejderen på tidspunktet for Spørgers eventuelle tilbageholdelse af aktierne måtte anses for at være ejer af aktierne, skulle medarbejderen behandle den eventuelle efterfølgende afståelse af aktierne efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.


Indholdsfortegnelse 

Kendelse: Sikkerhedsstillelse for sagsomkostninger - processuel udlænding

SKM2022.138.BR

Skatteyderen, der var bosiddende i Storbritannien på stævningstidspunkt, havde stævnet Skatteministeriet i en sag om tobaksafgift og moms.

Idet Storbritannien - efter sin udtræden af den Europæiske Union - ikke længere var et EØS-land, anmodede Skatteministeriet om, at skatteyderen skulle stille sikkerhed for sagens omkostninger, jf. retsplejelovens § 321, stk. 1.

Det var ubestridt, at der ikke forelå et traktatretligt grundlag, der kunne begrunde, at skatteyderen blev fritaget for at stille sikkerhed i medfør af § 321, stk. 2. Den omstændighed, at der muligvis i fremtiden ville blive indgået en aftale mellem Danmark og Storbritannien om fritagelse for sikkerhedsstillelse, kunne ikke føre til et andet resultat.

Retten fandt endvidere ikke, at skatteyderen havde godtgjort, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at der var grundlag for at fravige det helt klare udgangspunkt om, at han som processuel udlænding skulle stille sikkerhed for sagsomkostninger.

Retten fandt derfor, at skatteyderen skulle stille 500.000 kr. i sikkerhed for de sagsomkostninger, han kan blive pålagt at betale til Skatteministeriet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Erhvervsmæssig virksomhed - fradrag for tab - K/S

SKM2022.137.BR

Sagen, der var udvalgt som prøvesag for otte andre sager, handlede om, hvorvidt en kommanditist var berettiget til fradrag for sin andel af underskuddet i et kommanditselskab.

Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen fandt retten ikke, at der var ført bevis for, at kommanditselskabet rent faktisk havde drevet erhvervsmæssig virksomhed. Retten lagde herved blandt andet vægt på, at de fremlagte fakturaer angik komplementarselskabet, at det ikke var godtgjort, at der var sket indberetning af momstilsvar, og at kommanditselskabet ikke har haft egen bankkonto.

Skatteministeriet blev herefter frifundet


Indholdsfortegnelse 

Nyt på inddrivelsesområdet

SKM2022.142.LSR

Modregning i tilgodehavende vedrørende omkostningsgodtgørelse

Sagen angik, hvorvidt Skattestyrelsen kunne foretage modregning i et selskabs tilgodehavende vedrørende omkostningsgodtgørelse til dækning af for meget udbetalt omkostningsgodtgørelse. Landsskatteretten fandt, at der med den dagældende bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 52, stk. 8, ikke var hjemmel til den foretagne modregning. Kreditorbeskyttelsen over for den godtgørelsesberettigede omfattede således ligeledes den sagkyndige, der havde fået overdraget kravet på omkostningsgodtgørelse.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 15/2947451
Begrænset skattepligt
Klagen skyldes, at SKAT ved indkomstansættelserne har forhøjet klagerens skattepligtige personlige indkomst i den begrænsede skattepligts-periode. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-01-2022

Journalnr: 20/0047569
Diverse forhold
Klagen vedrører nægtet fradrag for repræsentationsudgifter til vingaver og restaurantbesøg, for udgifter til sponsorater og for betalingskorrektion vedrørende sponsorater, jf. ligningslovens § 2, stk. 5 samt at selskabets udgifter til vingaver, restaurantbesøg og sponsorater anses for fradragsberettigede lønudgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-01-2022

Journalnr: 16/1365236
Diverse fradrag
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed, for afskrivning på solcelleanlæg og for diverse udgifter i udlejningsvirksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 19-01-2022

Journalnr: 19/0036415
Dobbeltbeskatning
Klagen vedrører opgørelse af lempelsesberettiget indkomst efter ligningslovens § 33 A, stk. 1 (fuld lempelse) og lempelse efter ligningslovens § 33 (credit). Landsskatteretten forhøjer empelse efter ligningslovens § 33 (credit) og stadfæster i øvrigt.
Afsagt: 28-01-2022

Journalnr: 18/0030646
Forhøjelse af overskud
Klagen vedrører forhøjelse af overskud af virksomhed baseret på bevægelser på bankkonto. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-01-2022

Journalnr: 18/0030647
Forhøjelse af overskud
Klagen vedrører forhøjelse af overskud af virksomhed baseret på bevægelser på bankkonto. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-01-2022

Journalnr: 16/0866292
Fradrag for underskud af virksomhed - driftsgrene
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed efter opdeling i driftsgrene. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-01-2022

Journalnr: 21/0110046
Fradrag for underskud af virksomhed mm
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed, for renteudgifter af privat gæld og for kørsel og færge. Landsskatteretten godkender fradrag for kørsel og hjemviser behandling af fradrag for færgeudgift.
Afsagt: 03-01-2022

Journalnr: 16/1613292
Fradrag for underskud af virksomhed og på fordring
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed og for tab på fordring fra travhest. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-02-2022

Journalnr: 17/0028709
Fremmed arbejde
Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for udgifter til fremmed arbejde. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-01-2022

Journalnr: 21/0078292
Indeholdelsespligt/hæftelse
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har pålagt klageren at hæfte for manglende indeholdt A-skatter m.v. for 2 udenlandske medarbejdere. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-03-2022

Journalnr: 17/0028741
Maskeret udbytte
Klagen vedrører beskatning af maskeret udbytte. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-01-2022

Journalnr: 17/0028793
Maskeret udbytte
Klagen vedrører beskatning af maskeret udbytte. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-01-2022

Journalnr: 17/0987072
Maskeret udlodning
Klagen vedrører beskatning af maskeret udlodning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-01-2022

Journalnr: 19/0055565
Overskud af virksomhed mm
Klagen vedrører beskatning af anden personlig indkomst og af overskud af virksomhed i vandpibecafe drevet som en forening men af Skattestyrelsen anset som en personligt ejet virksomhed. Landsskatteretten ændrer afgørelsen delvist, samlet skærper Landsskatteretten afgørelsen.
Afsagt: 20-12-2021

Journalnr: 18/0005580
Skattemæssigt hjemsted
Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet klagerens anmodning om flytning af skattemæssigt hjemsted fra Danmark til Kina. Landsskatteretten ændrer afgørelsen.
Afsagt: 28-01-2022

Journalnr: 19/0009225
Skønsmæssig ansættelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomsten baseret på bevægelser på bankkonto. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist.
Afsagt: 18-01-2022

Journalnr: 14/2663865
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomst i forbindelse med Projekt Money Transfer. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-01-2022

Journalnr: 17/0988423
Skønsmæssig forhøjelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-01-2022

Journalnr: 17/0763398
Underleverandører
Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-01-2022

Journalnr: 20/0046943
Yderligere løn
Klagen vedrører selskabs udgifter til restaurantbesøg, vingaver og sponsorater er anset for yderligere løn hos klager. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 28-01-2022

Journalnr: 15/2544688
Lønindeholdelse
Klagen vedrører iværksat lønindeholdelse med en indeholdelsesprocent på 6. Landsskatteretten stadfæster SKAT Inddrivelses afgørelse dog med den ændring, at det overlades til Gældsstyrelsen at træffe særskilt afgørelse vedrørende tilskrivning af inddrivelsesrenter.
Afsagt: 17-01-2022

Journalnr: 19/0011985
Retskraft af gæld
Klagen skyldes, at SKAT har truffet afgørelse om retskraftigheden af klagerens gæld vedrørende restskat og restarbejdsmarkedsbidrag samt tilhørende inddrivelsesrenter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 17-01-2022


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 28-03-2022 - 26-04-2022

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Indstilling C-694/20 Orde van Vlaamse Balies m.fl.
Dato: 05-04-2022
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - administrativt samarbejde på beskatningsområdet - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 7 og 47 - obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger - advokaters tavshedspligt - fritagelse fra mellemmænds indberetningspligt - anmodning om en gyldighedsvurdering

Tidligere dokument: C-694/20 Orde van Vlaamse Balies m.fl. - Indstilling

Dom C-342/20 Etableringsfrihed Veronsaajien oikeudenvalvontayksikkö (Exonération des fonds d’investissement contractuels)
Dato: 07-04-2022
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - artikel 63 TEUF og 65 TEUF - frie kapitalbevægelser - restriktioner - juridiske personers indkomstskat - skattefritagelse for investeringsfonde - betingelser for skattefritagelse - betingelse vedrørende fondens oprettelse ved aftale

Tidligere dokument: C-342/20 Etableringsfrihed Veronsaajien oikeudenvalvontayksikkö (Exonération des fonds d’investissement contractuels) - Dom
Tidligere dokument: C-342/20 Etableringsfrihed Veronsaajien oikeudenvalvontayksikkö (Exonération des fonds d’investissement contractuels) - Indstilling


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra Folketinget

Vedtagne lovforslag

L 109 Forslag til lov om ændring af lov om spil, lov om afgifter af spil, lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri, folkeoplysningsloven og lov om Danske Spil A/S. (Sammenlægning af Danske Spil A/S og Det Danske Klasselotteri A/S).
Vedtaget den 22. marts 2022

L 121 Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Afskaffelse af fradragsret for håndværksydelser efter boligjobordningen).
Vedtaget den 22. marts 2022

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 109 Forslag til lov om ændring af lov om spil, lov om afgifter af spil, lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri, folkeoplysningsloven og lov om Danske Spil A/S. (Sammenlægning af Danske Spil A/S og Det Danske Klasselotteri A/S).

Spørgsmål og svar

Spm. 8

Spm. om, at der ikke er tale om statsstøtte, såfremt Klasselotteriet fortsætter på uændrede vilkår, til skatteministeren

Spm. 9

Spm. om ministeren vurderer, at sammenlægningen af Danske Spil og Klasselotteriet giver Klasselotteriet en forbedret adgang til Danske Spils forhandlernet, til skatteministeren

Spm. 10

Spm. om ministeren vurderer, at Klasselotteriet kan siges at fortsætte på uændrede vilkår, som det er blevet oplyst til Kammeradvokaten, der i notatet om overdragelse af Det Danske Klasselotteri A/S, jf. svar på spørgsmål 7, til skatteministeren

Spm. 11

Spm. om, hvordan ministeren vurderer en evt. klage rettet til EU-Kommission vil falde ud, baseret på påstand om ulovlig statsstøtte og konkurrenceforvridning ved sammenlægning af Danske Spil og Klasselotteriet, til skatteministeren

Spm. 12

Spm. om, hvorfor Kammeradvokatens notat om overdragelse af Det Danske Klasselotteri A/S, jf. svar på spørgsmål 7, er et udkast og ikke det endelige dokument, til skatteministeren

Spm. 13

Spm. om kommentar til henvendelsen af 17/3-22 fra Varelotteriet og Landbrugslotteriet om bemærkninger til sammenlægning af Danske Spil A/S og Det Danske Klasselotteri, til skatteministeren

Almindelig del

Bilag

Bilag 180

Offentliggørelse af årsregnskabet for § 38, skatter og afgifter fra Skatteministeriet

Bilag 181

Beretning nr. 13 om initiativer fra Skatteudvalgets parlamentariske arbejdsgruppe om iværksætteri afgivet af Skatteudvalget den 16. marts 2022

Bilag 182

Henvendelse af 22/3-22 fra Danske Soloselvstændige om kommentar til skatteministerens svar af 17. marts 2022

Bilag 184

Årsrapporter for 2021 for Skatteministeriets styrelser under § 9 samt departementet

Bilag 185

Henvendelse af 25/3-22 fra Esben Juul Sørensen, Svendborg, om forlængelse af håndværkerfradraget og grøn omstilling

Spørgsmål og svar

Spm. 335

Vil ministeren som opfølgning på svar på SAU alm. del – spørgsmål 204 redegøre for, om der findes et sagligt, skattefagligt argument for, at offentligt ansatte skal nyde ringere skattevilkår end privatansatte, og hvad er ministerens kommentar til, at forskelsbehandlingen mellem offentligt- og privatansatte grænsegængere forekommer vilkårlig?  Svar  

Spm. 336

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 204 henviser ministeren til provenuudvekslingsordningen fastsat i Øresundsaftalen. Vil ministeren oplyse, om det skyldes hensyn til øget dansk nettooverførsel til Sverige via provenuudvekslingsordningen, at Øresundsaftalen fra 2003 ikke gælder for offentligt ansatte?  Svar  

Spm. 337

Af svar på SAU alm. del – spørgsmål 204 fremgår det ikke, om regeringen vil arbejde for at udjævne forskelsbehandlingen mellem offentligt- og privatansatte grænsegængere. Vil ministeren oplyse, om regeringen agter at tage initiativ til en dialog med den svenske regering og svenske skattemyndigheder med henblik på at give offentligt ansatte samme beskatningsforhold som privatansatte?  Svar  

Spm. 339

Vil ministeren opgøre bruttoindkomsten fordelt på percentiler for alle skattepligtige over 18 år i 2010 og 2021 (eller senest tilgængelige tal) opgjort i 2022-priser? Opgørelsen bedes udformet i en tabel og opdelt på henholdsvis1) bruttoindkomst i alt,2) personlig indkomst før AM-bidrag,3) pensionsindbetalinger før AM-bidrag,4) positiv nettokapitalindkomst og5) positiv aktieindkomst og med angivelse af antal personer i hvert percentil.Desuden bedes median- og gennemsnitsindkomsterne opgjort for hver af de fem angive indkomstkomponenter for 2010 og 2021 i 2022-priser.  Svar  

Spm. 340

Vil ministeren opgøre den disponible indkomst fordelt på percentiler for alle skattepligtige over 18 år i 2010 og 2021 (eller senest tilgængelige tal) opgjort i 2022-priser? Opgørelsen bedes udformet i en tabel, og der bedes angivet antal personer i hvert percentil. Desuden bedes median- og gennemsnitsindkomster opgjort for 2010 og 2021 i 2022-priser.  Svar  

Spm. 345

Kan ministeren bekræfte, at Skatteforvaltningens system Autoforskud er indrettet således, at personer med lagerbeskattede pensionsopsparinger, der i et enkelt år oppebærer et ekstraordinært afkast, i det efterfølgende år ved forskudsregistreringen får fremført et tilsvarende beløb, uagtet at der var tale om et enkeltstående, ekstraordinært afkast?  Svar  

Spm. 346

Vil ministeren i forlængelse af spørgsmål 345 oplyse, hvor mange borgere med danske eller udenlandske, lagerbeskattede pensionsopsparinger der risikerer en fejlagtig forskudsskat som følge af Skatteforvaltningens automatiske fremføring af engangsindtægter?  Svar  

Spm. 347

Vil ministeren i forlængelse af spørgsmål 345 oplyse, hvilke bestræbelser skattemyndighederne udfolder for at identificere fejl af den angivne art, og hvordan det sikres, at skatteyderne ikke opkræves skattebeløb, som alene fremkommer som følge af en fejl i skattemyndighedernes system Autoforskud?  Svar  

Spm. 348

Vil ministeren i forlængelse af spørgsmål 345 oplyse, om den angivne procedure er i overensstemmelse med bestemmelsen i kildeskattelovens § 53, stk. 2, hvorefter skattemyndighederne (kun) kan ændre en forskudsregistrering, såfremt der er nærliggende grund til at antage, at den skattepligtiges indkomst afviger fra det grundlag, der følger af forskudsregistreringen?  Svar  

Spm. 349

Vil ministeren oplyse, hvad den gennemsnitlige godkendelsestid for børsprospekter har været de seneste 5 år og indhente lignende tal fra Sverige, Norge, Finland og Holland?  Svar  

Spm. 401

Vil ministeren fremsende en opgørelse, der viser den gennemsnitlige årlige skattelettelse i antal kr. til de 1.000 danskere, som har den højeste indkomst, hvis man afskaffer topskatten? Desuden ønskes oplyst, hvilken indkomst de pågældende 1.000 danskere i gennemsnit har hver især årligt i antal kr. Endeligt bedes det oplyst, hvad det vil koste i antal milliarder kroner årligt i tabt skatteprovenu at afskaffe topskatten.  Svar  

Spm. 402

Vil ministeren fremsende en opgørelse, der viser, hvad det vil koste i antal milliarder kroner årligt i tabt skatteprovenu at afskaffe henholdsvis grundskylden og ejendomsværdiskatten?  Svar  

Spm. 403

Vil ministeren fremsende en opgørelse i tabelform, der for hver kommune viser den gennemsnitlige årlige skattelettelse i antal kroner pr. person, der betaler topskat, hvis topskatten afskaffes? Opgørelsen ønskes udformet i sorteret rækkefølge, således at den kommune, hvor der vil blive givet den højeste gennemsnitlige årlige skattelettelse i antal kroner pr. person/topskatteyder, hvis topskatten fjernes, fremgår øverst i opgørelsen.  Svar  

Spm. 404

Vil ministeren fremsende en opgørelse i tabelform, der viser antallet af topskatteydere pr. 1.000 indbyggere i hver kommune i sorteret rækkefølge, således at den kommune, som relativt set har flest antal topskatteydere pr. 1.000 indbyggere, er øverst i opgørelsen?  Svar  

Spm. 405

Kan ministeren bekræfte, at realiserede gevinster på kryptovaluta beskattes som personlig indkomst, mens realiserede tab udløser et ligningsmæssigt fradrag, og at der således er en asymmetrisk beskatning af kryptovaluta, der kan medføre en de facto skatteprocent på over 100? Hvis ja, mener ministeren så, at det er rimeligt?  Svar  

Spm. 406

I hvor mange sager har skattemyndighederne truffet afgørelse om, at en person ikke har erhvervet kryptovaluta i spekulation eller næring og dermed kan realisere sine kryptovaluta skattefrit?  Svar  

Spm. 407

Kan ministeren bekræfte, at der forud for 2018 blev afgivet en række bindende svar (ca. 1-10 bindende svar), hvor skattemyndighederne fandt, at personer ikke havde erhvervet kryptovaluta i spekulation, og oplyse, hvilke forhold der blev tillagt betydning, da skattemyndighederne fandt, at disse ikke havde erhvervet kryptovaluta i spekulation?  Svar  

Spm. 408

Hvor mange sager om beskatning af kryptovaluta har Skattestyrelsen på nuværende tidspunkt i alt overdraget til Skattestyrelsens straffesagsenhed, og hvor mange af disse sager er afsluttet med bøde eller fængsel?  Svar  

Spm. 409

Synes ministeren, at det er rimeligt, at skattemyndighederne løbende overdrager sager til Skattestyrelsens straffesagsenhed med henblik på retsforfølgelse af skatteunddragelse, når Skatterådets formand få år forinden har udtalt, at hvis ”man konstaterer en gevinst på sine bitcoins, er den skattefri”? Der henvises bl.a. til DR i en artikel dateret den 25. marts 2014 med titlen ”Gevinster fra bitcoins er skattefrie”.  Svar  

Spm. 410

Kan ministeren bekræfte, at skattemyndighederne i forbindelse med kontrolsager pålægger renter på skattekrav, der vedrører realiseringer fra gevinster på kryptovaluta tilbage i tid, f.eks. i 2016 og 2017? Hvis ja, synes ministeren da, at det er rimeligt?  Svar  

Spm. 411

Det fremgår af artiklen ”SKAT jagter kryptopenge med nyt it-værktøj” i mediet K-news dateret den 21. juli 2021, at tre sager om kryptovaluta er ”sluttet ved Skattestyrelsens straffesagsenheder med bøder mellem 18.000 kr. og 100.000 kr.” Kan ministeren oversende disse afgørelser til udvalget samt oplyse, hvilke konkrete omstændigheder i hver enkelt sag der har ført til, at myndighederne har vurderet, at skatteyderne skulle straffes med bøde?  Svar  

Spm. 412

Kan ministeren bekræfte, at realiserede tab på kryptovaluta kan fradrages efter personskattelovens § 3, stk. 1, således at der kan ske en nettoopgørelse af realiserede gevinster og tab på kryptovaluta?  Svar  

Spm. 413

Kan ministeren bekræfte, at Skattestyrelsen anvender én fast kurs pr. dag pr. kryptovaluta, når styrelsen i forbindelse med kontrolsager foretager en skatteopgørelse af skatteyderes realiserede gevinster og tab på kryptovaluta, og mener ministeren i bekræftende fald, at det er hensigtsmæssigt?  Svar  

Spm. 414

Vil ministeren redegøre for, hvad en afskaffelse af rentefradraget vil have af virkning på boligejeres disponible indkomst opdelt efter ejendomsværdier i lighed med svar på SAU alm. del – spørgsmål 357 (folketingsåret 2011-12)? Med ejendomsværdier menes de estimerede aktuelle markedsværdier. Desuden bedes ministeren opgøre den gennemsnitlig virkning for henholdsvis boligejere, andelshavere og lejere.  Svar  

Spm. 415

Vil ministeren redegøre for, hvad provenuvirkningen vil være af at afskaffe den aftalte skatterabat, som gives til eksisterende boligejere ved overgangen til det nye boligskattesystem i 2024 (scenarie 1)? Endvidere bedes ministeren redegøre for, hvad provenuvirkningen vil være af at udfase skatterabatten for ejerboliger via en stigningsbegrænsningsregel, der indebærer, at de samlede boligskatter højst kan stige med 5 pct. årligt af den fuldt indfasede skattebetaling i lighed med den ”moderniserede stigningsbegrænsningsregel” for erhvervsejendomme (scenarie 2). Ministeren bedes desuden opgøre fordelingsvirkningen ved både scenarie 1 og 2 opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. Den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Endeligt bedes ministeren oplyse virkningen på Gini-koefficienten.  Svar  

Spm. 416

Kapitalgevinster ved boliger bliver i dag beskattet via enten ejendomsavanceskat eller ejendomsværdiskat. Som boligejer er det dog muligt både at undgå ejendomsavanceskat og i vidt omfang også undgå ejendomsværdiskat, hvis man lejer sin bolig ud i størstedelen af ejerperioden (pga. parcelhusreglen). Vil ministeren bedes oplyse, ved hvor mange ejendomssalg (antal og andel) sælger har været fritaget for avancebeskatning pga. parcelhusreglen og samtidig betalt ejendomsværdiskat i mindre end halvdelen af ejerperioden? Endvidere bedes oplyst, i hvor stor en andel af ejerperioden der i gennemsnit bliver betalt ejendomsværdiskat blandt alle ejerboliger, der er fritaget for ejendomsavanceskat.

Spm. 417

Kapitalgevinster ved boliger bliver i dag beskattet via enten ejendomsavanceskat eller ejendomsværdiskat. Som boligejer er det dog muligt både at undgå ejendomsavanceskat og i vidt omfang også undgå ejendomsværdiskat, hvis man lejer sin bolig ud i størstedelen af ejerperioden (pga. parcelhusreglen). Vil ministeren redegøre for provenu- og fordelingsvirkningen ved nedenstående to modeller, der kan sikre, at der betales enten ejendomsavanceskat eller ejendomsværdiskat for kapitalgevinsten i hele ejerperioden?- Model a) Alle ejerboliger, som er fritaget for ejendomsavancebeskatning pga. parcelhusreglen, gøres ejendomsværdiskattepligtige i hele ejerperioden, uanset om de f.eks. er lejet ud i en del af perioden.- Model b) Ejerboliger, som i en andel af ejerperioden ikke har været ejendomsværdiskattepligtige, gøres ved salg skattepligtige for en tilsvarende andel af avancen. Hvis der f.eks. ikke er betalt ejendomsværdiskat i 40 pct. af ejerperioden, så beskattes 60 pct. af avancen ved salg. Fordelingsvirkningen bedes opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. Den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Endeligt bedes ministeren oplyse virkningen på Gini-koefficienten.

Spm. 421

Vil ministeren kommentere de 10 initiativer, som anbefales i beretning nr. 13 af almen art om initiativer fra Skatteudvalgets parlamentariske arbejdsgruppe om iværksætteri afgivet den 16. marts 2022?  Svar  

Spm. 424

Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 231 (folketingsåret 2012-13) med den tilføjelse, at der ud over en ændring på 1 pct. også udarbejdes tabeller ved virkningerne ved en ændring på henholdsvis 10 pct., 25 pct., 50 pct. og 100 pct.?  Svar  

Spm. 425

Vil ministeren oplyse virkningen på de offentlige finanser (umiddelbart, før og efter tilbageløb og adfærd), arbejdsudbud og BNP ved, at børne- og ungeydelsen for børn født efter 31. december 2023 omlægges til et beskæftigelsesfradrag, hvor skatteværdien for en typisk indkomst svarer til ydelsens værdi? Såfremt forældrene ikke bor sammen, da deles beskæftigelsesfradraget mellem forældrene forholdsmæssigt efter, hvor stor en andel af tiden barnet er hos den enkelte forælder. Foreligger disse oplysninger ikke, da tilgår beskæftigelsesfradraget den forældre, hos hvem barnet har folkeregisteradresse. Virkningen ønskes oplyst for hvert år frem til 2035 og for 2045.  Svar  

Spm. 426

Vil ministeren i forlængelse af Skatteudvalgets ekspertmøde om dataetik og retssikkerhed afholdt den 17. marts 2022, jf. SAU alm. del – bilag 165 og 176, iværksætte den under ekspertmødet omtalte dataetiske konsekvensanalyse af hjemlen til at indhente og samkøre data med henblik på at udvikle både machine-learning og analytiske modeller til brug for Skatteforvaltningens kontrol, jf. lovforslag nr. L 73 som vedtaget. Analysen bedes tage udgangspunkt i Dataetisk Råds vurderingsskema og dataetisk konsekvensanalyse. Analysen beder derudover bl.a. belyse-om hjemlen er nødvendig og proportionel med formålet, herunder særlig i forhold til borgernes rettigheder,-om der kan udarbejdes en mere konkret afgrænsning for indhentelse af data, som det f.eks. blev gjort ved lovforslag nr. L 149 om Erhvervsstyrelsens behandling af data (folketingsåret 2017-18),-om andre myndigheder, som i dag har hjemmel til at kunne samkøre data, som Skatteforvaltningen har indhentet, vil kunne få adgang til data indhentet efter den nye hjemmel,-hvordan det vil blive sikret, at data er valide, og hvad der vil ske, hvis data ikke er valide, -hvordan oplysningspligten vil kunne opfyldes, -hvordan der kan sikres forklarlighed i forhold til algoritmens funktion,-hvordan systemet vil blive testet, således at det bl.a. sikres, at der ikke er fejl i den anvendte algoritme,-hvordan de indhentede data vil skulle indgå i en kontrolsag og-hvordan det sikres, at de medarbejdere, der skal anvende værktøjet som grundlag for kontrol, har den rette uddannelse.Analysen bedes forelagt Dataetisk Råd til udtalelse inden den oversendes til Skatteudvalget med henblik på en efterfølgende teknisk gennemgang.  Svar  

Spm. 427

Vil ministeren i forlængelse af Skatteudvalgets ekspertmøde om dataetik og retssikkerhed afholdt den 17. marts 2022, jf. SAU alm. del – bilag 165 og 176, redegøre for, hvilke oplysninger borgere, som udvælges til kontrol på baggrund af samkøring af data, får oplyst, herunder om de oplyses om, at de er udvalgt til kontrol pba. en algoritme?  Svar  

Spm. 428

Vil ministeren i forlængelse af Skatteudvalgets ekspertmøde om dataetik og retssikkerhed afholdt den 17. marts 2022, jf. SAU alm. del – bilag 165 og 176, bekræfte, at Skatteministeriet fremadrettet vil sende udkast til lovforslag om f.eks. indhentelse og behandling af data i høring hos relevante organisationer og myndigheder, f.eks. Dataetisk Råd og Justitia? Ministeren bedes endvidere oplyse, om regeringen vil tage initiativ til, at der foretages en vurdering af dataetiske og datasikkerhedsmæssige aspekter af alle lovforslag på linje med f.eks. miljømæssige konsekvensvurderinger.  Svar  

Spm. 429

Vil ministeren i forlængelse af Skatteudvalgets ekspertmøde om dataetik og retssikkerhed afholdt den 17. marts 2022, jf. SAU alm. del – bilag 165 og 176, oplyse, hvornår det forventes, at Skatteforvaltningen vil begynde at anvende hjemlen til at indhente og samkøre data med henblik på at udvikle både machine-learning og analytiske modeller til brug for Skatteforvaltningens kontrol, jf. lovforslag nr. L 73? Endvidere bedes oplyst, om ministeren efter f.eks. 1 års brug af hjemlen vil tage initiativ til en evaluering.  Svar  

Spm. 430

Vil ministeren redegøre for forskellene i den hjemmel, der blev givet til samkøring og brug af data i lovforslag nr. L 149 om Erhvervsstyrelsens behandling af data (folketingsåret 2017-18) sammenlignet med lovforslag nr. L 73?  Svar  

Spm. 431

I ministerens svar på SAU (folketingsåret 2020-21) alm. del – spørgsmål 364 om reglerne om rentefradragsbegrænsning fremgår det, at ”reglerne er af en sådan kompleksitet, at det kan overvejes at præcisere retsstillingen gennem lovgivning, hvilket Skatteministeriet vil arbejde på med henblik på fremsættelse af lovforslag i næste samling.” Vil ministeren oplyse, hvad status er på ministeriets arbejde med at præcisere retsstillingen i reglerne på det pågældende område?  Svar  

§ 20-spørgsmål

Spm. S 616

Om at sætte kørselsfradraget op.

Spm. S 617

Om at reglerne for bestyrelseshonorarer er stramme og komplekse.

Spm. S 618

Om vi har de rette inddrivelsesregler for gæld i private virksomheder til det offentlige.

Samrådsspørgsmål

Spm. P

Samrådsspm. om at redegøre for de punkter på ECOFIN-rådsmødet den 5. april 2022, som er relevante for Skatteudvalget, til finansministeren, kopi til skatteministeren

Husk også vores website dedikeret til Folketingsbilag.


Indholdsfortegnelse