SkatteMail 2021, uge 11

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586


 

Indhold

Artikler og interessante links
Beskatning af arveforskud mellem søskende
Kreditsaldo på skattekontoen
Skat ved køb af feriebolig i Sverige
Nu muligt at klage over erhvervs-ejendomsvurderinger
Skattekontoret sætter fokus på digitalisering hos skattemyndighederne
Podcast: Nyt om skat, uge 11- Nye skatteregler for fri bil
Beskikkelse af forsvarer i skattestraffesager

SKM-meddelelse
Højesteretsdom SKM2020.14.HR om omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30

Bindende svar
Begrænset skattepligt, udbytteudlodning til udenlandsk moderselskab, retmæssig ejer, omgåelses-klausul.
Aktieavance, aktieombytning, gældsbrev, handelsværdi
Hollandsk Cooperative - Skattemæssig transparent efter danske skatteregler
Fast driftssted, medarbejder, hjælpende eller forberedende karakter
Ligningslovens § 4 - Partnerselskab - nye deltagere i ejerkredsen

Afgørelser
Genoptagelse og ændring af fradrag for forbedringer
Fritagelse for betaling af beregnede renter af for sent betalt skat - Eftergivelse af renter
Ekstraordinær genoptagelse samt fradrag for underskud af landbrugsvirksomhed
Refusion af rejseudgifter - Maskeret udbytte

Domme
Ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af skatteyders skattepligtige indkomst
Ej ret til fradrag for friholdelse af hovedanpartshaver for tab på kautionsforpligtelse
Private hævninger fra selskaber
Fradrag for tab - bindende svar

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
1 dom

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

BDO

Beskatning af arveforskud mellem søskende

En ny byretsdom illustrerer både vigtigheden af, at man udtrykker sig meget præcist i aftaler med et økonomisk indhold, og at arveforskud i skattemæssig henseende behandles som gaver og ikke som arv, hvad mange ellers tror

BDO

Kreditsaldo på skattekontoen

Blandt andet for at reducere statens lånebehov blev der sidste år åbnet for, at virksomheder kan have større beløb stående på deres skattekonto, og det har ganske mange benyttet sig af

BDO

Skat ved køb af feriebolig i Sverige

Stiger din svenske feriebolig i værdi, skal du betale knap 7 % i skat af gevinsten, den dag du sælger. Altså i Sverige. I Danmark er gevinsten normalt skattefri. Når det gælder arveafgift, er det modsat

Dansk Revision

Nu muligt at klage over erhvervs-ejendomsvurderinger

Er du Erhvervsejendomsejer vil du, sammen med 86.000 andre ejere af erhvervsejendomme, få et brev fra Vurderingsstyrelsen om, at det er muligt at klage over de vurderinger, der er foretaget i perioden 2013-2020. I første omgang sendes brevene løbende til ejere af erhvervsejendomme, men senere bliver bl.a. også øvrige erhvervsejendomme, ejendomme med blandet bolig og erhverv, ejerboliger med store grunde samt landbrugs- og skovejendomme omfattet.

Folketingets Ombudsmand

Skattekontoret sætter fokus på digitalisering hos skattemyndighederne

Ombudsmandens Skattekontor vil i den kommende tid have et særligt fokus på skattemyndighedernes digitalisering af sagsbehandlingen.

PwC

Podcast: Nyt om skat, uge 11- Nye skatteregler for fri bil

Folketinget har besluttet at ændre skattereglerne for fri bil. Det skal være billigere at køre grønt og dyrere at køre på sort brændstof.

TVC Advokatfirma

Beskikkelse af forsvarer i skattestraffesager

Det sker stadigt oftere, at der under behandlingen af borgeres skattesager også sigtes for strafbar skatteunddragelse.

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKM-meddelelse: Højesteretsdom SKM2020.14.HR om omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30

SKM2021.154.SKTST

Skattestyrelsen har endnu ikke udarbejdet styresignal om dommens betydning for praksis. Styresignalet forventes udsendt i løbet af nogle måneder. Adgang til genoptagelse efter underkendelse af praksis er ikke betinget af, at Skattestyrelsen har offentliggjort et styresignal om genoptagelse. Muligheden for ekstraordinær genoptagelse er betinget af, at det afledte krav ikke er formueretligt forældet.

 

Bindende svar: Begrænset skattepligt, udbytteudlodning til udenlandsk moderselskab, retmæssig ejer, omgåelses-klausul.

SKM2021.151.SR

H3 AB var et svensk investeringsselskab, der foretog investeringer i primært nordiske virksomheder.

H1 ApS udloddede på en generalforsamling i 20XX udbytte til H2 AB, som umiddelbart herefter videreudloddede hele beløbet til H3 AB.

H3 AB besluttede på en ekstraordinær generalforsamling at videreudlodde en del af udbyttet til præferenceaktinærerne i H3 AB. Samtidig blev det besluttet at udlodde et afkast til investorer, der ejede udbyttegivende gældsbreve. Det resterende beløb på (udeladt) blev ikke selskabsretligt udloddet, men tilskrevet "Capital Accounts" tilhørende præferenceaktionærerne.

H3 AB "kaldte" det fulde beløb på XX som "Contribution" og foretog efterfølgende opkøb af H15. Investorernes forpligtelser overfor selskabet blev herved nedskrevet med et tilsvarende beløb.

Skatterådet bekræftede, at H2 AB ikke var begrænset skattepligtig efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, af udbytteudlodningen H1 ApS.

Det var Skatterådets opfattelse, at selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, i sig selv indeholdt en klar adgang til at fastholde den begrænsede skattepligt med henblik på at imødegå misbrug. Danmark kunne derfor indeholde kildeskat af udbyttebeløbet, hvis det modtagende svenske selskab ikke kunne anses for retmæssig ejer af udbyttet.

Det var Skatterådets opfattelse, at investorerne havde retserhvervet det beløb, som selskabsretligt var udloddet som udbytte. Det var imidlertid Skatterådets opfattelse, at der ikke var tale om misbrug, og at H3 AB derfor ikke kunne anses for et gennemstrømningsselskab. H3 AB havde i kraft af Investment Agreement de facto rådighed over udbyttebeløbet, som selskabet i henhold til aftalen havde anvendt til nyinvestering. H2 AB var derfor ikke begrænset skattepligtig til Danmark af udbytteudlodningen efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Det var videre Skatterådets opfattelse, at investorerne ikke havde retserhvervet det beløb, som ikke selskabsretligt var videreudloddet som udbytte. H3 AB var derfor ikke et gennemstrømningsselskab i forhold til dette beløb, og H2 AB var følgelig heller ikke begrænset skattepligtig til Danmark af denne del af udbytteudlodningen efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Der var herefter ikke grundlag for at bringe ligningslovens § 3 i anvendelse.

 

Bindende svar: Aktieavance, aktieombytning, gældsbrev, handelsværdi

SKM2021.145.SR

A flyttede til Danmark 20XX. A gennemførte herefter en skattepligtig af sine anparter i H med anparter i et nystiftet selskab, H3. H3 blev derefter ophørsspaltet skattepligtigt til tre nystiftede selskaber. Herefter overdrog A anparter i det ene af de selskaber, der blev stiftet i forbindelse med spaltningen, H4, til et selskab, som han ejede 100 procent, H5. Købesummen blev berigtiget ved, at der blev udstedt et anfordringsgældsbrev mellem H5 og A. Endelig blev gældsbrevet konverteret til en konvertibel obligation.

Spørger stillede derfor spørgsmål om værdiansættelsen af anparterne i H1 ved hans indtræden i fuld skattepligt til Danmark, og ved ombytningen af anparter til beskatningen af aktieavancen ved overdragelsen af anparterne i H4 til H5. Der blev også spurgt om handelsværdien af anparterne i H3 ved ophørsspaltningen af dette selskab, ligesom der blev spurgt til handelsværdien af anparterne i H4 ved A´s overdragelse af samtlige sine anparter i H4 til H5.

Desuden blev der spurgt til, omstruktureringerne kunne gennemføres uden krav om udarbejdelse af delårsopgørelser for H1. Endvidere blev der spurgt, om gældsbrevet kunne anses for udstedt på markedsmæssige vilkår til kurs pari, om gældsbrevet kunne ændres til et konvertibelt gældsbrev, uden at det medførte beskatning af de involverede parter, om det konvertible gældsbrev var omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3 og endelig om det konvertible gældsbrev er udstedt til kurs pari.

Skatterådet bekræftede, at A´s skattemæssige anskaffelsessum for anparterne i H1 ved hans indtræden i fuld skattepligt til Danmark kunne opgøres til XX. Skatterådet bekræftede også, at handelsværdien af anparterne i H1 kunne opgøres til det samme beløb, når A foretog en skattepligtig anpartsombytning. Endvidere bekræftede Skatterådet, at handelsværdien af A´s anparter i H3 kunne opgøres til det samme beløb, når dette selskab skulle ophørsspaltes.

Skatterådet kunne imod Spørgers ønske ikke bekræfte, at der ikke skulle udarbejdes skattemæssige delårsopgørelser ved de skattepligtige omstruktureringer. Skatterådet bekræftede, at handelsværdien af anparterne i H4 ved A´s overdragelse af samtlige sine anparter i H4 til H3 kunne opgøres til XX. Skatterådet bekræftede endvidere, at den aktieavance, som A skulle medtage på sin selvangivelse for indkomståret 20XX som følge af overdragelse af anparterne i H4 til H3 skulle beskattes som aktieindkomst. Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at gældsbrevet udstedt til A var indgået på markedsmæssige vilkår til kurs pari. Skatterådet kunne imod Spørgers ønske heller ikke bekræfte, at gældsbrevet kunne ændres til et konvertibelt gældsbrev, uden at det medførte beskatning af A. Skatterådet bekræftede, at det konvertible gældsbrev var omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at det konvertible gældsbrev var udstedt til kurs pari.

Af hensyn til tavshedspligten er afgørelsen offentliggjort i en forkortet form.

 

Bindende svar: Hollandsk Cooperative - Skattemæssig transparent efter danske skatteregler

SKM2021.149.SR

Spørger ønskede bekræftet, om det hollandske Cooperative var en skattemæssig transparent enhed efter danske skatteregler.

Skatterådet bekræftede i overensstemmelse med Spørgers opfattelse, at enheden var skattemæssig transparent efter danske skatteregler.

Vurderingen skete på baggrund af en konkret vurdering af det hollandske Cooperative.

Ved vurderingen blev der lagt særligt vægt på, at ét af medlemmerne hæftede ubegrænset for Coop'ets underskud og forpligtelser, ligesom en del overskuddet ikke skulle fordeles efter indskud, men efter en særlig fordelingsnøgle.

Det forhold, der kunne føre til, at Coopet skulle anses for at være et selvstændigt skattesubjekt - herunder vedtægter, regnskab, ledelse og mulighed for udvidelse af medlemskredsen - kunne ikke føre til et andet resultat.

 

Bindende svar: Fast driftssted, medarbejder, hjælpende eller forberedende karakter

SKM2021.147.SR

Spørger var hjemmehørende i Y-land og producerede og solgte produkter. Spørger havde ansat en medarbejder i Danmark. Medarbejderen skulle udlevere spørgers vareprøver og deltag i messer 1-2 gange om året samt stå for service. Skatterådet kunne i overensstemmelse med spørgers ønske bekræfte, at spørger ikke fik fast driftssted i Danmark, da arbejdet i Danmark var af hjælpende og forberedende karakter.

Med virkning fra 1. januar 2021 var de danske regler om fast driftssted ændret. Der var blandt andet indført en værnsregel, der skulle sikre, at der ikke skete en opsplitning af aktiviteter i Danmark, som isoleret set kunne anses for hjælpende og forberedende. Det blev lagt til grund, at spørgers eneste aktivitet i Danmark var gennem medarbejderen, og at bestemmelsen derfor ikke fandt anvendelse.

 

Bindende svar: Ligningslovens § 4 - Partnerselskab - nye deltagere i ejerkredsen

SKM2021.139.SR

Et interessentskab driver en virksomhed, der udfører industriel rådgivning. De to nuværende interessenter, der hver ejer 50 %, påtænker at omdanne interessentskabet til et partnerselskab og i den forbindelse optage 4 kernemedarbejdere som partnere, således at to af de nye deltagere gennem deres kapitalselskaber hver vil få en ejerandel på 5 %, og to af de nye deltagere hver vil få en ejerandel på 10 %. De oprindelige ejere vil efter omdannelsen hver have en ejerandel på 35 %.

Skatterådet kunne bekræfte, at ejerselskaberne i partnerselskabet, der henholdsvis vil have en ejerandel på 5 % og 10 %, er rette indkomstmodtagere i henhold til ligningslovens § 4, da de personer, der ejer selskaberne, efter en samlet vurdering kan anses for selvstændigt erhvervsdrivende og derfor kan drive erhvervsvirksomhed gennem et selskab.

Ved denne vurdering blev der bl.a. lagt vægt på, at alle 6 partnere vil være repræsenteret i bestyrelsen, hvor der træffes beslutning ved simpelt stemmeflertal. Endvidere kan der ikke træffe beslutninger på generalforsamlingen uden tilslutning fra mindst én af de nye kapitalejere. Ved udtræden af partnerselskabet kan partnerne helt eller delvis udtage værdien af deres andel af virksomhedens goodwill, og ingen af partnerne er hverken formelt eller reelt undergivet andres instruktionsbeføjelse. I tilfælde af underskud vil parterne kunne blive tilpligtet helt eller delvis at tilbagebetale det løbende arbejdsvederlag, som de har modtaget.

Skatterådet bekræftede endvidere, at goodwill i virksomheden ved optagelse af de nye kapitalejere vil kunne fastsættes som 4 x EBIDA.

 

Afgørelse: Genoptagelse og ændring af fradrag for forbedringer

SKM2021.153.LSR

Klagen drejede sig om, hvorvidt SKAT havde været berettiget til at træffe en afgørelse om fradrag for forbedringer i henhold til skatteforvaltningslovens § 34. Landsskatteretten havde den 21. marts 2017 truffet en afgørelse om grundværdiansættelsen for vurderingsåret 2007. SKAT havde i den påklagede afgørelse af 24. juli 2017 genoptaget og ændret ansættelserne af grundværdi og fradrag for forbedringer for vurderingsårene 2009 og 2011. Landsskatteretten fandt, at Landsskatterettens afgørelse af 21. marts 2017 ikke kunne anses for at have givet anledning til genoptagelse og ændring af fradrag for forbedringer for vurderingsårene 2009 og 2011 i den forstand, som dette udtryk er anvendt i skatteforvaltningslovens § 34. SKAT havde således foretaget ændringer i andet og mere end, hvad Landsskatterettens afgørelse af 21. marts 2017 havde givet anledning til. Den del af SKATs afgørelse af 24. juli 2017, der angik fradrag for forbedringer, faldt dermed uden for området for hjemlen i skatteforvaltningslovens § 34. Landsskatteretten annullerede herefter denne del af SKATs afgørelse.

 

Afgørelse: Fritagelse for betaling af beregnede renter af for sent betalt skat - Eftergivelse af renter

SKM2021.143.LSR

Sagen angik, om et selskab var berettiget til at blive fritaget for eller få eftergivet renter af restskat. Restskatten udsprang af en MAP-forhandling for indkomstårene 2005-2009, hvor selskabet fik delvist medhold. MAP-forhandlingen blev afsluttet den 11. februar 2014. Selskabet påstod at være berettiget til at blive fritaget for eller få eftergivet renter i perioden 1. februar 2014 til 11. juni 2015, hvor SKAT lavede renteberegningen som følge af ændringen af selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2005-2009. Selskabet gjorde gældende, at det ikke var muligt at indbetale restskatten via skattekontoen, og at SKATs sagsbehandlingstid havde været urimelig lang.

Landsskatteretten fandt, at der ikke i medfør af opkrævningslovens § 8, stk. 2, nr. 4, var grundlag for at fritage selskabet for renterne af restskatten, da overskridelsen af betalingsfristen ikke skyldes pludseligt opståede hændelser, som selskabet ikke havde haft indflydelse på. Desuden var overskridelsen af betalingsfristen heller ikke på få dage. Endvidere fandt Landsskatteretten, at der ikke var grundlag for i medfør af inddrivelseslovens § 13, stk. 6, at eftergive renterne, idet Landsskatteretten lagde til grund, at selskabet kunne have undgået rentetilskrivningen ved at indbetale restskatten på anden måde end over skattekontoen, hvilket selskabet ikke havde forsøgt.

SKATs sagsbehandlingstid kunne ikke føre til et andet resultat.

 

Afgørelse: Ekstraordinær genoptagelse samt fradrag for underskud af landbrugsvirksomhed

SKM2021.142.LSR

Klagerens landbrugsvirksomhed kunne ikke anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende i indkomstårene 2011-2013, hvorfor der ikke kunne godkendes fradrag for virksomhedsunderskud. Fradrag for tab på driftsmidler kunne ikke foretages i indkomståret 2011. Fradrag for tab på driftsmidler skulle foretages i ophørsåret. Der var ikke grundlag for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2010.

 

Afgørelse: Refusion af rejseudgifter - Maskeret udbytte

SKM2021.141.LSR

Sagen angik, om klageren for indkomstårene 2007-2010 var skattepligtig af nogle overførsler til klageren fra et selskab, hvori klageren ejede 42 %, mens de resterende 58 % var ejet af fire andre personer. SKAT havde ikke fundet det bevist, at overførslerne var refusion af rejseudgifter, som klageren havde afholdt på selskabets vegne, og beskattet klageren af samtlige overførsler som maskeret udbytte fra selskabet. Landsskatteretten tiltrådte SKATs bevisbedømmelse, men fandt ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om, at udbytte skal beskattes forholdsmæssigt i forhold til ejerandele og nedsatte derfor udbyttebeskatningen til 42 % af overførslerne, mens de resterende 58 % af overførslerne blev anset som tilgået klageren som skattepligtig indkomst fra de øvrige aktionærer. Endvidere fandt Landsskatteretten, at SKAT havde varslet forhøjelsen for indkomståret 2007 inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

 

Dom: Ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af skatteyders skattepligtige indkomst

SKM2021.150.ØLR

Sagen angik, om appellanten, der i årene 2011 og 2012 dels havde undladt at selvangive resultatet af sin personlige virksomhed, dels havde et negativt privatforbrug ifølge skattemyndighedernes beregning heraf, havde godtgjort, at skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af hans skattepligtige indkomst for årene 2011 og 2012 hvilede på et forkert grundlag eller var åbenbart urimelige.

Appellanten gjorde bl.a. gældende, at han havde finansieret sit privatforbrug ved kontante midler, der hidrørte fra salget af en andelsbolig i 2008, ved træk på en bankkonto tilhørende et anpartsselskab, som appellanten var indirekte medejer af, samt ved salg af antikviteter, salg af en bil og et lån.

Landsretten fandt, at appellanten ikke havde godtgjort, at skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af hans skattepligtige indkomst hvilede på et forkert grundlag eller var åbenbart urimelige. De afgivne forklaringer, der ikke var bestyrket af objektive kendsgerninger, kunne ikke ændre herpå.

Østre Landsret stadfæstede herefter byrettens dom, hvorved Skatteministeriet var blevet frifundet.

 

Dom: Ej ret til fradrag for friholdelse af hovedanpartshaver for tab på kautionsforpligtelse

SKM2021.146.BR

Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt H1 ApS i medfør af statsskattelovens § 6 havde ret til fradrag på 1.975.667 kr. i forbindelse med, at selskabet friholdt hovedanpartshaveren for tab på den kautionsforpligtelse, som han havde påtaget sig for et koncernforbundet selskab til erhvervelse af et hotel.

Retten fandt, at det ikke var godtgjort med tilstrækkelig sikkerhed, at aftalen med hovedanpartshaveren om at friholde ham for tab havde en sådan tilknytning til H1 ApS' erhvervsmæssige virksomhed, eller at sikkerhedsstillelsen var påtaget som et så sædvanligt og naturligt led i driften af selskabets virksomhed, at udgiften var en fradragsberettiget driftsomkostning.

Retten lagde i den forbindelse bl.a. vægt på, at det ikke var godtgjort, at H1 ApS på tidspunktet for indgåelsen af aftalen med hovedanpartshaveren drev restaurations- eller hoteldrift, ligesom det fremgik af årsrapporten for H1 ApS, at selskabet var uden aktivitet i det pågældende regnskabsår. H1 ApS havde desuden ikke nogen indflydelse på driften i selskabet, som hovedanpartshaveren havde påtaget sig kautionen for.

Retten lagde videre vægt på, at da H1 ApS kun havde begrænset mulighed for at opnå afkast af investeringen i hotellet, og da H1 ApS ikke overtog hovedanpartshaverens regreskrav, var aftalen særdeles byrdefuld for H1 ApS. Retten bemærkede afslutningsvist, at konsulenthonorar betalt til H1 ApS ikke udgjorde afkast.

Sagen blev sambehandlet med BS-5932/2020-KBH.

 

Dom: Private hævninger fra selskaber

SKM2021.148.BR

Sagen handlede om, hvorvidt det var berettiget, at SKAT (nu Skattestyrelsen) havde forhøjet sagsøgerens skattepligtige indkomst i indkomstårene 2011-2013. Forhøjelserne var sket på grundlag af en række hævninger foretaget fra konti tilhørende tre selskaber, som sagsøgeren enten var hovedanpartshaverog/eller ejer af. Skatteministeriet gjorde i sagen gældende, at de hævede beløb var anvendt til betaling af sagsøgerens private udgifter. Denne opfattelse var dels baseret på, at sagsøgeren i de omhandlede indkomstår havde haft et meget lavt privatforbrug, et privatforbrug der endog i 2013 havde været negativt, og dels på hævningernes karakter og hyppighed samt på det forhold, at sagsøgeren for Skatteankenævnet havde erkendt, at han tidligere havde overført penge fra selskaberne til sine egne konti til betaling af bl.a. ejendomsskatter og afdrag på realkreditlån. Det var sagsøgerens opfattelse, at de hævede penge var udtryk for driftsudgifter for de tre selskaber, idet han i de pågældende indkomstår havde arbejdet i reality branchen, og de hævede beløb var anvendt til promovering.

For to af de omhandlede selskaber forelå der ikke regnskaber eller bogføringsmateriale for de indkomstår, der var til prøvelse i sagen. For det tredje selskab blev SKAT ved sagens behandling for Skatteankenævnet præsenteret for noget regnskabsmateriale. Dette førte til, at SKAT godkendte en række hævninger som værende selskabsudgifter og ikke private, hvorved sagsøgerens skattepligtige indkomst var blevet nedsat.

Ved sin afgørelse lagde retten vægt på, at sagsøgeren ikke havde bestridt, at han havde foretaget hævningerne i selskabet, men alene havde anført, at disse vedrørte selskaberne. Da der ikke forelå nogen dokumentation for, at hævningerne vedrørte selskaberne, hvilket sagsøgeren bar ansvaret for, og idet der i øvrigt ikke var grundlag for at fravige fra kravet om sædvanlig dokumentation af udgiftsafholdelse, blev Skatteministeriet frifundet.

 

Dom: Fradrag for tab - bindende svar

SKM2021.138.BR

Sagen angik, om skatteyderen var berettiget til fradrag for tab på fordringer i indkomståret 2017.Sagen angik endvidere, om et bindende svar havde betydning for fradragsretten.

Retten fandt ikke, at skatteyderen havde godtgjort, at han havde en fordring omfattet af kursgevinstloven. Skatteyderen kunne ikke støtte ret på et bindende svar, da der var væsentlige faktuelle oplysninger, som ikke forelå ved afgivelsen af svaret.

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 20/0019967
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-02-2021

Journalnr: 20/0071004
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-02-2021

Journalnr: 17/0990220
Gyldighed af skatteansættelse
Klagen vedrører om skatteansættelsen er ugyldig, jf. skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-02-2021

Journalnr: 15/2317166
Indsætninger på bankkonto
Klagen skyldes, at indsætninger på klagerens konto er anset som skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-02-2021

Journalnr: 15/2317119
Skattepligt til Danmark
Klagen skyldes, at selskabet er anset for fuldt skattepligtigt til Danmark, jf. selskabsskattelovens § 1 med ændringer af selskabets skattepligtige indkomst og momsansættelse til følge. Landsskatteretten stadfæster i spørgsmålet om skattepligt men nedsætter forhøjelserne delvist.
Afsagt: 26-02-2021

Journalnr: 16/1091660
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-02-2021

Journalnr: 18/0001912
Skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed og nægtet befordringsfradrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-02-2021

Journalnr: 18/0024344
Skønsmæssig forhøjelse af virksomhedsresultat
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af virksomhedsresultat. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 24-02-2021

Journalnr: 20/0018639
Værdi af fast ejendom
Klagen vedrører værdiansættelse af ejendomme ved gaveoverdragelse. Landsskatteretten nedsætter værdien til det af klager påståede.
Afsagt: 26-02-2021

 

Nyt fra EU-domstolen

Domme
C-388/19 Frie kapitalbevægelser Autoridade Tributária e Aduaneira (Impôt sur les plus-values immobilières)

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - direkte beskatning - beskatning af avancer af fast ejendom - frie kapitalbevægelser - beskatningsgrundlag - forskelsbehandling - mulighed for at blive beskattet efter de samme regler som hjemmehørende personer - forenelighed med EU-retten

Domstolens dom:

Artikel 63 TEUF, sammenholdt med artikel 65 TEUF, skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der med henblik på at muliggøre, at avancer ved overdragelse af en fast ejendom beliggende i denne medlemsstat foretaget af en skattepligtig person, som er hjemmehørende i en anden medlemsstat, ikke pålægges en større skattebyrde end den, der for samme form for transaktion ville blive pålagt avancer, som realiseres af en person, der er hjemmehørende i den førstnævnte medlemsstat, gør den skatteordning, som skal anvendes, afhængig af den nævnte skattepligtige persons valg.


Nyt fra EU

Nyt fra Rådet

Informal videoconference of the members of the Working Party on Tax Questions (Indirect Taxation / VAT)

Informal videoconference of the Code of Conduct Group (Business Taxation)

Rådets direktiv om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet – Vedtagelse

 

Høringsportalen

Udkast til ændring af bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet, også kaldet CRS-bekendtgørelsen
Oprettelsesdato: 18-03-2021
Høringsfrist: 19-04-2021

Udkast til ny bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til USA, også kaldet FATCA-bekendtgørelsen
Oprettelsesdato: 18-03-2021
Høringsfrist: 19-04-2021

 

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 137 Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, momsloven, opkrævningsloven og forskellige andre love. (Sanktioner for manglende indsendelse af oplysninger og tiltag til bekæmpelse af organiseret svig m.v. som led i udmøntning af aftale om styrket skattekontrol).

Bilag

Bilag 3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 4

Henvendelse af 18/3-21 fra FSR - danske revisorer om spørgsmål til den del af lovforslaget, som udvider reglerne for skatteyders sikkerhedsstillelse

Bilag 5

Udkast til revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om kommentar til henvendelsen af 18/3-21 fra FSR - danske revisorer om spørgsmål til den del af lovforslaget, som udvider reglerne for skatteyders sikkerhedsstillelse, til skatteministeren

L 149 Forslag til lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst med Trinidad og Tobago.

Bilag

Bilag 4

1. udkast til betænkning

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om Danmark har dobbeltbeskatningsoverenskomster med andre lande, som enten er eller har været på EU’s sortliste, til skatteministeren

Spm. 2

Spm. om, hvad ministerens overvejelser er i forhold til at genforhandle dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Trinidad og Tobago i stedet for at opsige den, til skatteministeren

Spm. 3

Spm. om Danmark vil indgå en informationsudvekslingsaftale med Trinidad og Tobago, hvis dobbeltbeskatningsoverenskomsten opsiges, til skatteministeren

Spm. 4

Spm. om fordele og ulemper ved at opsige en dobbeltbeskatningsoverenskomst generelt og specifikt for nærværende forslag, til skatteministeren

Spm. 5

Spm. om, hvorfor der ikke har været dialog med Trinidad og Tobago forud for regeringens forslag om at opsige dobbeltbeskatningsoverenskomsten, til skatteministeren

Spm. 6

Spm. om der kan foretages mindre indgribende sanktioner overfor Trinidad og Tobago, før man beslutter sig for, om dobbeltbeskatningsoverenskomsten skal opsiges, til skatteministeren

Spm. 7

Spm. om at redegøre for de økonomiske konsekvenser for det private erhvervsliv ved at opsige dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Trinidad og Tobago, til skatteministeren

Spm. 8

Spm. om det ikke er i Danmarks interesse at have en dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Trinidad og Tobago, til skatteministeren

Spm. 9

Spm. om opsigelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Trinidad og Tobago vil forhindre skatteunddragelse, til skatteministeren

Spm. 10

Spm. om at redegøre for den dialog, der har være mellem EU og Trinidad og Tobago, før Trinidad og Tobago kom på EU’s liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner, til skatteministeren

Spm. 11

Spm. om mulighederne for at vedtage en protokol, der midlertidigt indskrænker dobbeltbeskatningsoverenskomstens virkefelt, til skatteministeren

Spm. 12

Spm. om regeringen fremadrettet vil foreslå, at dobbeltbeskatningsoverenskomster med lande, som opføres på EU’s sortliste i en længere eller kortere periode, opsiges, til skatteministeren

Spm. 13

Spm. om, hvor mange danske borgere og virksomheder der har penge placeret i Trinidad og Tobago, til skatteministeren

Spm. 14

Spm. om, mange andre medlemsstater der har opsagt deres dobbeltbeskatningsoverenskomst med Trinidad og Tobago, til skatteministeren

L 150 Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kildeskatteloven og selskabsskatteloven. (Fastsættelse af defensive foranstaltninger mod lande på EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner).

Spørgsmål og svar

Spm. 12

Spm. om balance mellem hensynet til at sikre et effektivt værn mod skatteunddragelse og hensynet til dansk erhvervsliv, til skatteministeren

Spm. 13

Spm. om implementeringen af de foreslåede defensive foranstaltninger koordineres mellem medlemsstaterne, til skatteministeren

Spm. 14

Spm. om hvorfor Skatteministeriet ikke mener, at lovforslaget ikke er udtryk for overimplementering af EU-retten, til skatteministeren

Spm. 15

Spm. om, hvilke andre medlemsstater der implementerer de samme to foreslåede defensive foranstaltninger imod ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, som regeringen foreslår implementeret i dansk ret, til skatteministeren

Spm. 16

Spm. om, hvilke medlemsstater der implementerer to af de fire foreslåede defensive foranstaltninger imod ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, til skatteministeren

Spm. 17

Spm. om at redegøre for mulighederne for og konsekvenser ved, at de foreslåede foranstaltninger udvides til at dække flere jurisdiktioner, end de der findes på EU’s sortliste, som foreslået af Oxfam IBIS, til skatteministeren

L 178 Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven og lov om afgift af svovl. (Forhøjelse af grænsen for straksafskrivning m.v., midlertidig forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for nye driftsmidler, forlængelse af den midlertidige forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og forlængelse af bundfradrag i svovlafgiften).

Bilag

Bilag 7

Ændringsforslag, fra skatteministeren

Bilag 9

1. udkast til betænkning

Bilag 10

Henvendelse af 18/3-21 fra KPMG Acor Tax om reglen om det forhøjede fradrag på 130 pct.

Bilag 11

Betænkning afgivet den 18. marts 2021

Bilag 12

Henvendelse af 21/3-21 fra Henrik Jensen, Karlslunde, om præcisering af krav der skal være opfyldt før virksomheder kan anvende regler om forhøjede fradrag

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om kommentar til henvendelsen af 1/3-21 fra KPMG Acor Tax om, hvad der skal forstås ved sædvanlige driftsomkostninger og kommercielt formål, til skatteministeren

Spm. 2

Spm. om kommentar til henvendelse af 2/3-21 fra KPMG Acor Tax vedr. skatteministerens svar på SAU alm. del - spm. 266 om ligningslovens § 8 B m.v., til skatteministeren

Spm. 3

Spm. om at det forhøjede FoU-fradrag, der følger med LL § 8 B med det formål at subsidiere FoU, hverken kan anvendes af erhververen eller overdrageren, til skatteministeren

Spm. 4

Spm. om kommentar til henvendelsen af 4/3-21 fra KPMG Acor Tax om regeringens klimaprogram og LL § 8 B (130% FOU fradrag), til skatteministeren

Spm. 5

Spm. om, at Skatteministeriet kun skal indbringe en afgørelse, hvis den er principiel, til skatteministeren

Spm. 6

Spm. om, hvor mange landsskatteretsafgørelser, der har været om LL§ 8 B / LL § 8 X inden for de seneste 5 år, til skatteministeren

Spm. 7

Spm. om ministeren enig i, at ministeriets opfattelse i den af ministeriet for domstolene indbragte landsskatteretsafgørelse SKM2020.230 om LL § 8 B vil kunne bidrage til en afgrænsning af, hvad ministeriet mener er omfattet af LL § 8 B, og hvad der ikke er, til skatteministeren

Spm. 8

Spm. om ministeren er enig i, at provenuberegningen til det udvidede FoU-fradrag på130 pct. ikke tager højde for, hvis en virksomheds FoU-udgifter, der opfylder selve forsknings- og udviklingskriterierne (nyhedsværdi, kreativitet og usikkerhedsmoment) i LL § 8 B, ikke kan fradrages efter LL § 8 B, hvis udgifterne ud fra formålet med afholdelsen af disse skal anses for driftsomkostninger, til skatteministeren

Spm. 9

Spm. om kommentar til henvendelsen af 14/3-21 fra KPMG Acor Tax om blandede grønne driftsmidler i forhold til samtidig anvendelse i produktionen og i forsøgs- og forskningsvirksomheden, til skatteministeren

Spm. 10

Spm. om kommentar til henvendelsen af 18/3-21 fra KPMG Acor Tax om reglen om det forhøjede fradrag på 130 pct., til skatteministeren

Almindelig del

Bilag

Bilag 172

Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og skatteforvaltningsloven (Ændringer med henblik på at understøtte overførsel af fordringer til nyt inddrivelsessystem, automatiseret modregning og håndtering af indbetalinger på gæld med retskrafttvivl eller mistanke om datafejl m.v.)

Bilag 173

Henvendelse af 14/3-21 fra Hans Bengtsson, Sverige om Refusion af udbytteskat og forældelsesfrister

Bilag 177

Henvendelse af 17/3-21 fra Sven-Erik Vad, Nordborg, om opkrævning af gæld til det offentlige

Bilag 178

Henvendelse af 17/3-21 fra Hans Bengtsson, Sverige om yderligere henvendelse vedrørende refusion af udbytteskat og forældelsesfrister

Spørgsmål og svar

Spm. 306

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at afskaffe bruttoskatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere, og en tilpasning af ordningen, der bibeholder bruttoskatteordningen for forskere, men fjerner den for nøglemedarbejdere? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser. Derudover bedes ministeren opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Sluttelig bedes ministeren også oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten. Dette bedes gjort for begge modeller.  Svar  

Spm. 307

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at afskaffe DIS-ordningen? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021- niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser. Derudover bedes ministeren opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Sluttelig bedes ministeren også oplyse skatteændringens virkning på Ginikoefficienten.  Svar  

Spm. 313

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at beskatte kapitalindkomst og aktieindkomst som lønindkomst? Ministeren bedes her tage udgangspunkt i samme opgørelsesmåde som i svar på SAU alm. del – spørgsmål 238 (folketingsåret 2016-17), således at der foretages et provenuskøn over a) beskatning af kapitalindkomst som arbejdsindkomst, b) beskatning af aktieindkomst som arbejdsindkomst og c) beskatning af både kapitalindkomst og aktieindkomst som arbejdsindkomst. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Endeligt bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten for samtlige modeller.  Svar  

Spm. 316

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen, hvis der indføres 5 pct. ekstra skat på indkomst over 1 mio. kr., yderligere 5 pct. ekstra skat på indkomst over 2 mio. kr., og slutteligt yderligere 5 pct. ekstra skat på indkomst over 3 mio. kr.? Ministeren bedes her tage udgangspunkt i samme opgørelsesmåde som i svar på SAU alm. del – spørgsmål 232 (folketingsåret 2018-19, 1. samling), således at der foretages et provenuskøn på to indkomstgrundlag a) personlig indkomst og b) personlig indkomst tillagt aktieindkomst og kapitalindkomst. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Endeligt bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten for samtlige modeller.  Svar  

Spm. 317

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at fjerne lempelserne fra Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer fra 2017, der gav bedre skattevilkår for opsparing i investeringsinstitutter og lempelser for udlændinges opsparing i danske investeringsinstitutter (Tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitutter)? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser. Endelig bedes ministeren opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Sluttelig bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten. Dette bedes gjort for de to forslag isoleret såvel som for de to forslag samlet.  Svar  

Spm. 320

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen, hvis man ophæver fradragsretten for AM-bidrag i grundlaget for topskatten? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser, og hvor mange flere personer, der vil skulle betale topskat, hvis man fjerner denne fradragsret for årene 2021-2025. Endeligt bedes ministeren opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringen opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Ministeren bedes også oplyse, hvad fjernelsen af denne fradragsret vil betyde for den gennemsnitlige beskatning og marginalskatten i procenter. Dette bedes opgjort for indkomstdeciler, herunder også opdelt for percentiler i den 10. decil, og for befolkningen som helhed. Slutteligt bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten.  Svar  

Spm. 321

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at fjerne fradragsretten for indbetalinger til pensionsordninger i topskatten, jf. svar på SAU alm. del – spørgsmål 722 (folketingsåret 2015-16)? Samtidig med at fradragsretten fjernes, undtages udbetalingerne fra pensioner i topskattegrundlaget, jf. svar på SAU alm. del – spørgsmål 111 (folketingsåret 2016-17). Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2020-priser. Ministeren bedes endelig opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Ministeren bedes også vise, hvad fjernelsen af fradragsretten vil betyde for den gennemsnitlige beskatning og marginalskatten i procenter. Dette bedes opgjort for indkomstdeciler, herunder også opdelt for percentiler i den 10. decil, og for befolkningen som helhed. Sluttelig bedes ministeren også oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten.  Svar  

Spm. 322

Vil ministeren oplyse, hvad provenuet vil være ved at genindføre udligningsskatten på store pensionsudbetalinger ved kombinationer af henholdsvis en sats på 3 pct. og 6 pct. og et bundfradrag på henholdsvis 300.000 kr. og 500.000 kr.? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Endeligt bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten for samtlige modeller.  Svar  

Spm. 323

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at målrette jobfradraget? Der tages udgangspunkt i to forskellige modeller; 1) jobfradraget aftrappes i intervallet 300.000-350.000 kr. 2) jobfradraget aftrappes i et 50.000 kr. interval før den til en hver tid gældende topskattegrænse, således at topskatteydere ikke kan modtage jobfradraget. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser. Derudover bedes ministeren opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Sluttelig bedes ministeren også oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten. Dette bedes gjort for begge modeller.  Svar  

Spm. 328

Ministeren bedes forklare, hvad grunden er til, at Skatteforvaltningen ikke på baggrund af eksisterende og indberettede indkomstdata fra arbejdsgivere om bl.a. timelønnedes optjente og indefrosne feriepenge for 2019 ikke kan beregne bruttoværdien heraf? Ministeren bedes endvidere forklare, hvorfor Skatteforvaltningen, der jo driver E-indkomst-systemet, ikke kan videregive årsindkomst for 2019 eksklusive de tidligere indefrosne beløb til rådighed i særskilt felt i E-indkomst-systemet til andre myndigheders brug?  Svar  

Spm. 333

Ministeren bedes redegøre for, hvad status er på analysen af svaret fra EU-Kommissionen af 15. december 2020 om muligheden for at nægte udbetaling af hjælpepakker til lande i skattely, og for hvilken dialog der har været mellem Skatteministeriet og EU-Kommissionen om sagen efter svaret på EUU alm. del – spørgsmål 50 blev afgivet.  Svar  

Spm. 335

Vil ministeren redegøre for den samlede årlige skattebetaling fra personer, der har indtægter via arbejdsplatforme, de seneste fem år?  Svar  

Spm. 336

Vil ministeren redegøre for, hvordan Skattestyrelsen samarbejder med arbejdsplatforme med henblik på at sikre korrekt skatte- og momsbetalinger?  Svar  

Spm. 337

Vil ministeren i rangorden opliste de 10 største faggrupper, der gennem sort arbejde forventes at påføre staten det største tab i skatte- og momsbetalinger?  Svar  

Spm. 338

Vil skatteministeren bekræfte, at skattepligtige udbetalinger i form af tempobonus og erstatning valgfrit kan indtægtsføres i henholdsvis regnskabsåret 2020 og 2021, da retserhvervelsestidspunktet og dermed beskatningstidspunktet kan ligge på begge sider af kalenderårsskiftet fra 2020 til 2021?  Svar  

Spm. 339

Vil ministeren redegøre for, hvordan den i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 242 opgjorte ”Sammensat marginalskat for aktieindkomst” er udregnet, og sammenligne denne opgørelse med, hvordan den sammensatte marginalskat for lønindkomster opgøres og udregnes.  Svar  

Spm. 343

Vil ministeren oplyse, hvor mange gange i henholdsvis 2017, 2018, 2019 og 2020 Skatteforvaltningen har bedt selskaber om oplysninger vedrørende selskabers reelle ejere, herunder via brug af reglerne for bekæmpelse af hvidvask?  Svar  

Spm. 344

Vil ministeren oplyse, hvor mange gange i henholdsvis 2017, 2018, 2019 og 2020 Skatteforvaltningen har bedt udenlandske selskaber som ejer et dansk selskab om oplysninger vedrørende de udenlandske selskabers reelle ejere, herunder via brug af reglerne for bekæmpelse af hvidvask?  Svar  

Spm. 346

Vil ministeren oplyse, hvad kontrolprovenuet i henholdsvis 2017, 2018, 2019 og 2020 har været i forbindelse med skattekontrol af selskabers reelle ejere?  Svar  

Spm. 370

Ministeren bedes oversende præsentation og talepapir fra den tekniske gennemgang i Skatteudvalget den 11. marts 2021 om indeholdelse af udbytteskat for aktier m.v. registreret i en værdipapircentral.  Svar  

Spm. 371

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 10. marts 2021 om ECOFIN-rådsmøde den 16. marts 2021, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål P.  Svar  

Spm. 372

Ministeren bedes redegøre for regeringens holdning til at undersøge udbytteskatteskandalens omfang, så den går helt tilbage til 2006. Der henvises i denne forbindelse til artiklen ”Deutsche Bank bag udbyttespekulation mod Danmark allerede tilbage i 00'erne” fra den 12. marts 2021 på DR’s hjemmeside, der afslører, at der var tale om ren og skær udbytteskattespekulation, da et lille fransk selskab i Paris via Deutsche Bank allerede tilbage i 2006 bad Skat om at udbetale over en halv milliard danske kroner i refusion af udbytteskat.  Svar  

Spm. 373

Ministeren bedes redegøre for, om danske myndigheder vil tage kontakt til Deutsche Bank med henblik på at få tilbagebetalt midler, der tilsyneladende er udbetalt som følge af ren og skær udbytteskattespekulation, da et lille fransk selskab i Paris via Deutsche Bank tilbage i 2006 bad Skat om at udbetale over en halv milliard danske kroner i refusion af udbytteskat. Der henvises i denne forbindelse til artiklen ”Deutsche Bank bag udbyttespekulation mod Danmark allerede tilbage i 00'erne” fra den 12. marts 2021 på DR’s hjemmeside.  Svar  

Spm. 375

Ministeren bedes redegøre for de økonomiske konsekvenser, herunder for den strukturelle saldo (før og efter tilbageløb og adfærd), fra 2021 til 2025 samt varigt, såfremt det blev muligt at foretage særskilt lønindeholdelse for politibøder.  Svar  

Spm. 376

Ministeren bedes redegøre for det statslige provenu, herunder virkningen på strukturel saldo, såfremt den årlige inddrivelse af SU-gæld for udenlandske studerende steg med henholdsvis 5, 10, 15, 20, 25, 30, 35, 40, 45, 50, 55, 60, 65, 70, 75, 80, 85, 90, 95 eller 100 pct.  Svar  

Spm. 379

Det er blevet oplyst af Skatteministeriet, at det med den planlagte nye model for udbytteskat vil være nødvendigt at tilbyde refusion af udbytteskat i de tilfælde, hvor en aktionær ikke kan nå at foretage en forhåndsregistrering, herunder fordi aktierne anskaffes umiddelbart før udbytteudbetalingen. Vil det være muligt i stedet at lægge til grund, at det er de udenlandske aktionærer, der ønsker at investere i danske aktier, der har ansvaret for at skattemyndighederne på forhånd har de fornødne informationer til en forhåndsregistrering? Det skal også ses i lyset af, at seriøse investorer i høj grad vil kunne planlægge deres opkøb af aktier og registreringer på en måde, så forhåndsregistreringen kan nås rettidigt, og at registreringen under alle omstændigheder vil være på plads ved efterfølgende års udbyttebetalinger.  Svar  

Spm. 380

Det er blevet oplyst af Skatteministeriet, at dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med 10 lande medfører en ret til refusion for borgere fra disse lande. Hvilke 10 lande er der tale om? Vil ministeren tage initiativ til at genforhandle disse dobbeltbeskatningsoverenskomster med henblik på at fjerne denne ret til refusion, hvorved risikoen for svindel i det nye system for udbyttebeskatning kan begrænses? Det skal ses i lyset af, at landene, hvormed der er indgået dobbeltbeskatningsoverenskomster, må forventes også at have interesse i at minimere risici for skattesvindel.  Svar  

Spm. 381

Kan ministeren oplyse det samlede beløb for svindel med udbytteskat imod den danske stat, hvis man medtager perioden før 2010, som DR har sat fokus på i P1 dokumentaren ”De hemmelige aktionærer, hvor det fremgår at et selskab snød for 574 millioner kroner?” Spørgsmålet stilles på baggrund af artiklen ”Afsløring: Deutsche Bank bag udbyttespekulation mod Danmark allerede tilbage i 00'erne” på dr.dk.  Svar  

Spm. 382

Det fremgår af skatteministeriets hjemmeside (link: https://www.skm.dk/aktuelt/presse-nyheder/pressemeddelelsesarkiv/negative-renter-er-fradragsberettigede/), at bankernes negative renter er fradragsberettigede. På den baggrund bedes ministeren oplyse, om fradraget automatisk fremgår, eller om man selv skal notere det i kapitalindkomsten på selvangivelsen, og såfremt det sidste er tilfældet, bedes ministeren oplyse, om han vil arbejde for at det fremadrettet kommer til at ske automatisk?  Svar  

Spm. 383

Ministeren bedes oplyse, hvor mange danske medarbejdere som i 2020 og hvert år de seneste 5 år har været omfattet af DIS-ordningen?  Svar  

Spm. 384

Ministeren bedes redegøre for, hvilke muligheder vikarer har for at få kørselsfradrag.  Svar  

§ 20-spørgsmål

Spm. S 1141

Om artiklen »Afsløring: Deutsche Bank bag udbyttespekulation mod Danmark allerede tilbage i 00'erne« bragt på dr.dk den 12. marts 2021