Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Beskatning af arveforskud mellem søskende
Kreditsaldo på skattekontoen
Skat ved køb af feriebolig i Sverige
Nu muligt at klage over erhvervs-ejendomsvurderinger
Skattekontoret sætter fokus på digitalisering hos skattemyndighederne
Podcast: Nyt om skat, uge 11- Nye skatteregler for fri bil
Beskikkelse af forsvarer i skattestraffesager
SKM-meddelelse
Højesteretsdom SKM2020.14.HR om omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30
Bindende svar
Begrænset skattepligt, udbytteudlodning til udenlandsk moderselskab, retmæssig ejer, omgåelses-klausul.
Aktieavance, aktieombytning, gældsbrev, handelsværdi
Hollandsk Cooperative - Skattemæssig transparent efter danske skatteregler
Fast driftssted, medarbejder, hjælpende eller forberedende karakter
Ligningslovens § 4 - Partnerselskab - nye deltagere i ejerkredsen
Afgørelser
Genoptagelse og ændring af fradrag for forbedringer
Fritagelse for betaling af beregnede renter af for sent betalt skat - Eftergivelse af renter
Ekstraordinær genoptagelse samt fradrag for underskud af landbrugsvirksomhed
Refusion af rejseudgifter - Maskeret udbytte
Domme
Ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af skatteyders skattepligtige indkomst
Ej ret til fradrag for friholdelse af hovedanpartshaver for tab på kautionsforpligtelse
Private hævninger fra selskaber
Fradrag for tab - bindende svar
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
1 dom
Lovstof
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDOBeskatning af arveforskud mellem søskende En ny byretsdom illustrerer både vigtigheden af, at man udtrykker sig meget præcist i aftaler med et økonomisk indhold, og at arveforskud i skattemæssig henseende behandles som gaver og ikke som arv, hvad mange ellers tror |
BDOBlandt andet for at reducere statens lånebehov blev der sidste år åbnet for, at virksomheder kan have større beløb stående på deres skattekonto, og det har ganske mange benyttet sig af |
BDOSkat ved køb af feriebolig i Sverige Stiger din svenske feriebolig i værdi, skal du betale knap 7 % i skat af gevinsten, den dag du sælger. Altså i Sverige. I Danmark er gevinsten normalt skattefri. Når det gælder arveafgift, er det modsat |
Dansk RevisionNu muligt at klage over erhvervs-ejendomsvurderinger Er du Erhvervsejendomsejer vil du, sammen med 86.000 andre ejere af erhvervsejendomme, få et brev fra Vurderingsstyrelsen om, at det er muligt at klage over de vurderinger, der er foretaget i perioden 2013-2020. I første omgang sendes brevene løbende til ejere af erhvervsejendomme, men senere bliver bl.a. også øvrige erhvervsejendomme, ejendomme med blandet bolig og erhverv, ejerboliger med store grunde samt landbrugs- og skovejendomme omfattet. |
Folketingets OmbudsmandSkattekontoret sætter fokus på digitalisering hos skattemyndighederne Ombudsmandens Skattekontor vil i den kommende tid have et særligt fokus på skattemyndighedernes digitalisering af sagsbehandlingen. |
PwCPodcast: Nyt om skat, uge 11- Nye skatteregler for fri bil Folketinget har besluttet at ændre skattereglerne for fri bil. Det skal være billigere at køre grønt og dyrere at køre på sort brændstof. |
TVC AdvokatfirmaBeskikkelse af forsvarer i skattestraffesager Det sker stadigt oftere, at der under behandlingen af borgeres skattesager også sigtes for strafbar skatteunddragelse. |
Skattestyrelsen har endnu ikke udarbejdet styresignal om dommens betydning for praksis. Styresignalet forventes udsendt i løbet af nogle måneder. Adgang til genoptagelse efter underkendelse af praksis er ikke betinget af, at Skattestyrelsen har offentliggjort et styresignal om genoptagelse. Muligheden for ekstraordinær genoptagelse er betinget af, at det afledte krav ikke er formueretligt forældet.
H3 AB var et svensk investeringsselskab, der foretog investeringer i primært nordiske virksomheder.
H1 ApS udloddede på en generalforsamling i 20XX udbytte til H2 AB, som umiddelbart herefter videreudloddede hele beløbet til H3 AB.
H3 AB besluttede på en ekstraordinær generalforsamling at videreudlodde en del af udbyttet til præferenceaktinærerne i H3 AB. Samtidig blev det besluttet at udlodde et afkast til investorer, der ejede udbyttegivende gældsbreve. Det resterende beløb på (udeladt) blev ikke selskabsretligt udloddet, men tilskrevet "Capital Accounts" tilhørende præferenceaktionærerne.
H3 AB "kaldte" det fulde beløb på XX som "Contribution" og foretog efterfølgende opkøb af H15. Investorernes forpligtelser overfor selskabet blev herved nedskrevet med et tilsvarende beløb.
Skatterådet bekræftede, at H2 AB ikke var begrænset skattepligtig efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, af udbytteudlodningen H1 ApS.
Det var Skatterådets opfattelse, at selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, i sig selv indeholdt en klar adgang til at fastholde den begrænsede skattepligt med henblik på at imødegå misbrug. Danmark kunne derfor indeholde kildeskat af udbyttebeløbet, hvis det modtagende svenske selskab ikke kunne anses for retmæssig ejer af udbyttet.
Det var Skatterådets opfattelse, at investorerne havde retserhvervet det beløb, som selskabsretligt var udloddet som udbytte. Det var imidlertid Skatterådets opfattelse, at der ikke var tale om misbrug, og at H3 AB derfor ikke kunne anses for et gennemstrømningsselskab. H3 AB havde i kraft af Investment Agreement de facto rådighed over udbyttebeløbet, som selskabet i henhold til aftalen havde anvendt til nyinvestering. H2 AB var derfor ikke begrænset skattepligtig til Danmark af udbytteudlodningen efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.
Det var videre Skatterådets opfattelse, at investorerne ikke havde retserhvervet det beløb, som ikke selskabsretligt var videreudloddet som udbytte. H3 AB var derfor ikke et gennemstrømningsselskab i forhold til dette beløb, og H2 AB var følgelig heller ikke begrænset skattepligtig til Danmark af denne del af udbytteudlodningen efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.
Der var herefter ikke grundlag for at bringe ligningslovens § 3 i anvendelse.
A flyttede til Danmark 20XX. A gennemførte herefter en skattepligtig af sine anparter i H med anparter i et nystiftet selskab, H3. H3 blev derefter ophørsspaltet skattepligtigt til tre nystiftede selskaber. Herefter overdrog A anparter i det ene af de selskaber, der blev stiftet i forbindelse med spaltningen, H4, til et selskab, som han ejede 100 procent, H5. Købesummen blev berigtiget ved, at der blev udstedt et anfordringsgældsbrev mellem H5 og A. Endelig blev gældsbrevet konverteret til en konvertibel obligation.
Spørger stillede derfor spørgsmål om værdiansættelsen af anparterne i H1 ved hans indtræden i fuld skattepligt til Danmark, og ved ombytningen af anparter til beskatningen af aktieavancen ved overdragelsen af anparterne i H4 til H5. Der blev også spurgt om handelsværdien af anparterne i H3 ved ophørsspaltningen af dette selskab, ligesom der blev spurgt til handelsværdien af anparterne i H4 ved A´s overdragelse af samtlige sine anparter i H4 til H5.
Desuden blev der spurgt til, omstruktureringerne kunne gennemføres uden krav om udarbejdelse af delårsopgørelser for H1. Endvidere blev der spurgt, om gældsbrevet kunne anses for udstedt på markedsmæssige vilkår til kurs pari, om gældsbrevet kunne ændres til et konvertibelt gældsbrev, uden at det medførte beskatning af de involverede parter, om det konvertible gældsbrev var omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3 og endelig om det konvertible gældsbrev er udstedt til kurs pari.
Skatterådet bekræftede, at A´s skattemæssige anskaffelsessum for anparterne i H1 ved hans indtræden i fuld skattepligt til Danmark kunne opgøres til XX. Skatterådet bekræftede også, at handelsværdien af anparterne i H1 kunne opgøres til det samme beløb, når A foretog en skattepligtig anpartsombytning. Endvidere bekræftede Skatterådet, at handelsværdien af A´s anparter i H3 kunne opgøres til det samme beløb, når dette selskab skulle ophørsspaltes.
Skatterådet kunne imod Spørgers ønske ikke bekræfte, at der ikke skulle udarbejdes skattemæssige delårsopgørelser ved de skattepligtige omstruktureringer. Skatterådet bekræftede, at handelsværdien af anparterne i H4 ved A´s overdragelse af samtlige sine anparter i H4 til H3 kunne opgøres til XX. Skatterådet bekræftede endvidere, at den aktieavance, som A skulle medtage på sin selvangivelse for indkomståret 20XX som følge af overdragelse af anparterne i H4 til H3 skulle beskattes som aktieindkomst. Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at gældsbrevet udstedt til A var indgået på markedsmæssige vilkår til kurs pari. Skatterådet kunne imod Spørgers ønske heller ikke bekræfte, at gældsbrevet kunne ændres til et konvertibelt gældsbrev, uden at det medførte beskatning af A. Skatterådet bekræftede, at det konvertible gældsbrev var omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at det konvertible gældsbrev var udstedt til kurs pari.
Af hensyn til tavshedspligten er afgørelsen offentliggjort i en forkortet form.
Spørger ønskede bekræftet, om det hollandske Cooperative var en skattemæssig transparent enhed efter danske skatteregler.
Skatterådet bekræftede i overensstemmelse med Spørgers opfattelse, at enheden var skattemæssig transparent efter danske skatteregler.
Vurderingen skete på baggrund af en konkret vurdering af det hollandske Cooperative.
Ved vurderingen blev der lagt særligt vægt på, at ét af medlemmerne hæftede ubegrænset for Coop'ets underskud og forpligtelser, ligesom en del overskuddet ikke skulle fordeles efter indskud, men efter en særlig fordelingsnøgle.
Det forhold, der kunne føre til, at Coopet skulle anses for at være et selvstændigt skattesubjekt - herunder vedtægter, regnskab, ledelse og mulighed for udvidelse af medlemskredsen - kunne ikke føre til et andet resultat.
Spørger var hjemmehørende i Y-land og producerede og solgte produkter. Spørger havde ansat en medarbejder i Danmark. Medarbejderen skulle udlevere spørgers vareprøver og deltag i messer 1-2 gange om året samt stå for service. Skatterådet kunne i overensstemmelse med spørgers ønske bekræfte, at spørger ikke fik fast driftssted i Danmark, da arbejdet i Danmark var af hjælpende og forberedende karakter.
Med virkning fra 1. januar 2021 var de danske regler om fast driftssted ændret. Der var blandt andet indført en værnsregel, der skulle sikre, at der ikke skete en opsplitning af aktiviteter i Danmark, som isoleret set kunne anses for hjælpende og forberedende. Det blev lagt til grund, at spørgers eneste aktivitet i Danmark var gennem medarbejderen, og at bestemmelsen derfor ikke fandt anvendelse.
Et interessentskab driver en virksomhed, der udfører industriel rådgivning. De to nuværende interessenter, der hver ejer 50 %, påtænker at omdanne interessentskabet til et partnerselskab og i den forbindelse optage 4 kernemedarbejdere som partnere, således at to af de nye deltagere gennem deres kapitalselskaber hver vil få en ejerandel på 5 %, og to af de nye deltagere hver vil få en ejerandel på 10 %. De oprindelige ejere vil efter omdannelsen hver have en ejerandel på 35 %.
Skatterådet kunne bekræfte, at ejerselskaberne i partnerselskabet, der henholdsvis vil have en ejerandel på 5 % og 10 %, er rette indkomstmodtagere i henhold til ligningslovens § 4, da de personer, der ejer selskaberne, efter en samlet vurdering kan anses for selvstændigt erhvervsdrivende og derfor kan drive erhvervsvirksomhed gennem et selskab.
Ved denne vurdering blev der bl.a. lagt vægt på, at alle 6 partnere vil være repræsenteret i bestyrelsen, hvor der træffes beslutning ved simpelt stemmeflertal. Endvidere kan der ikke træffe beslutninger på generalforsamlingen uden tilslutning fra mindst én af de nye kapitalejere. Ved udtræden af partnerselskabet kan partnerne helt eller delvis udtage værdien af deres andel af virksomhedens goodwill, og ingen af partnerne er hverken formelt eller reelt undergivet andres instruktionsbeføjelse. I tilfælde af underskud vil parterne kunne blive tilpligtet helt eller delvis at tilbagebetale det løbende arbejdsvederlag, som de har modtaget.
Skatterådet bekræftede endvidere, at goodwill i virksomheden ved optagelse af de nye kapitalejere vil kunne fastsættes som 4 x EBIDA.
Klagen drejede sig om, hvorvidt SKAT havde været berettiget til at træffe en afgørelse om fradrag for forbedringer i henhold til skatteforvaltningslovens § 34. Landsskatteretten havde den 21. marts 2017 truffet en afgørelse om grundværdiansættelsen for vurderingsåret 2007. SKAT havde i den påklagede afgørelse af 24. juli 2017 genoptaget og ændret ansættelserne af grundværdi og fradrag for forbedringer for vurderingsårene 2009 og 2011. Landsskatteretten fandt, at Landsskatterettens afgørelse af 21. marts 2017 ikke kunne anses for at have givet anledning til genoptagelse og ændring af fradrag for forbedringer for vurderingsårene 2009 og 2011 i den forstand, som dette udtryk er anvendt i skatteforvaltningslovens § 34. SKAT havde således foretaget ændringer i andet og mere end, hvad Landsskatterettens afgørelse af 21. marts 2017 havde givet anledning til. Den del af SKATs afgørelse af 24. juli 2017, der angik fradrag for forbedringer, faldt dermed uden for området for hjemlen i skatteforvaltningslovens § 34. Landsskatteretten annullerede herefter denne del af SKATs afgørelse.
Sagen angik, om et selskab var berettiget til at blive fritaget for eller få eftergivet renter af restskat. Restskatten udsprang af en MAP-forhandling for indkomstårene 2005-2009, hvor selskabet fik delvist medhold. MAP-forhandlingen blev afsluttet den 11. februar 2014. Selskabet påstod at være berettiget til at blive fritaget for eller få eftergivet renter i perioden 1. februar 2014 til 11. juni 2015, hvor SKAT lavede renteberegningen som følge af ændringen af selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2005-2009. Selskabet gjorde gældende, at det ikke var muligt at indbetale restskatten via skattekontoen, og at SKATs sagsbehandlingstid havde været urimelig lang.
Landsskatteretten fandt, at der ikke i medfør af opkrævningslovens § 8, stk. 2, nr. 4, var grundlag for at fritage selskabet for renterne af restskatten, da overskridelsen af betalingsfristen ikke skyldes pludseligt opståede hændelser, som selskabet ikke havde haft indflydelse på. Desuden var overskridelsen af betalingsfristen heller ikke på få dage. Endvidere fandt Landsskatteretten, at der ikke var grundlag for i medfør af inddrivelseslovens § 13, stk. 6, at eftergive renterne, idet Landsskatteretten lagde til grund, at selskabet kunne have undgået rentetilskrivningen ved at indbetale restskatten på anden måde end over skattekontoen, hvilket selskabet ikke havde forsøgt.
SKATs sagsbehandlingstid kunne ikke føre til et andet resultat.
Klagerens landbrugsvirksomhed kunne ikke anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende i indkomstårene 2011-2013, hvorfor der ikke kunne godkendes fradrag for virksomhedsunderskud. Fradrag for tab på driftsmidler kunne ikke foretages i indkomståret 2011. Fradrag for tab på driftsmidler skulle foretages i ophørsåret. Der var ikke grundlag for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2010.
Sagen angik, om klageren for indkomstårene 2007-2010 var skattepligtig af nogle overførsler til klageren fra et selskab, hvori klageren ejede 42 %, mens de resterende 58 % var ejet af fire andre personer. SKAT havde ikke fundet det bevist, at overførslerne var refusion af rejseudgifter, som klageren havde afholdt på selskabets vegne, og beskattet klageren af samtlige overførsler som maskeret udbytte fra selskabet. Landsskatteretten tiltrådte SKATs bevisbedømmelse, men fandt ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om, at udbytte skal beskattes forholdsmæssigt i forhold til ejerandele og nedsatte derfor udbyttebeskatningen til 42 % af overførslerne, mens de resterende 58 % af overførslerne blev anset som tilgået klageren som skattepligtig indkomst fra de øvrige aktionærer. Endvidere fandt Landsskatteretten, at SKAT havde varslet forhøjelsen for indkomståret 2007 inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.
Sagen angik, om appellanten, der i årene 2011 og 2012 dels havde undladt at selvangive resultatet af sin personlige virksomhed, dels havde et negativt privatforbrug ifølge skattemyndighedernes beregning heraf, havde godtgjort, at skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af hans skattepligtige indkomst for årene 2011 og 2012 hvilede på et forkert grundlag eller var åbenbart urimelige.
Appellanten gjorde bl.a. gældende, at han havde finansieret sit privatforbrug ved kontante midler, der hidrørte fra salget af en andelsbolig i 2008, ved træk på en bankkonto tilhørende et anpartsselskab, som appellanten var indirekte medejer af, samt ved salg af antikviteter, salg af en bil og et lån.
Landsretten fandt, at appellanten ikke havde godtgjort, at skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af hans skattepligtige indkomst hvilede på et forkert grundlag eller var åbenbart urimelige. De afgivne forklaringer, der ikke var bestyrket af objektive kendsgerninger, kunne ikke ændre herpå.
Østre Landsret stadfæstede herefter byrettens dom, hvorved Skatteministeriet var blevet frifundet.
Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt H1 ApS i medfør af statsskattelovens § 6 havde ret til fradrag på 1.975.667 kr. i forbindelse med, at selskabet friholdt hovedanpartshaveren for tab på den kautionsforpligtelse, som han havde påtaget sig for et koncernforbundet selskab til erhvervelse af et hotel.
Retten fandt, at det ikke var godtgjort med tilstrækkelig sikkerhed, at aftalen med hovedanpartshaveren om at friholde ham for tab havde en sådan tilknytning til H1 ApS' erhvervsmæssige virksomhed, eller at sikkerhedsstillelsen var påtaget som et så sædvanligt og naturligt led i driften af selskabets virksomhed, at udgiften var en fradragsberettiget driftsomkostning.
Retten lagde i den forbindelse bl.a. vægt på, at det ikke var godtgjort, at H1 ApS på tidspunktet for indgåelsen af aftalen med hovedanpartshaveren drev restaurations- eller hoteldrift, ligesom det fremgik af årsrapporten for H1 ApS, at selskabet var uden aktivitet i det pågældende regnskabsår. H1 ApS havde desuden ikke nogen indflydelse på driften i selskabet, som hovedanpartshaveren havde påtaget sig kautionen for.
Retten lagde videre vægt på, at da H1 ApS kun havde begrænset mulighed for at opnå afkast af investeringen i hotellet, og da H1 ApS ikke overtog hovedanpartshaverens regreskrav, var aftalen særdeles byrdefuld for H1 ApS. Retten bemærkede afslutningsvist, at konsulenthonorar betalt til H1 ApS ikke udgjorde afkast.
Sagen blev sambehandlet med BS-5932/2020-KBH.
Sagen handlede om, hvorvidt det var berettiget, at SKAT (nu Skattestyrelsen) havde forhøjet sagsøgerens skattepligtige indkomst i indkomstårene 2011-2013. Forhøjelserne var sket på grundlag af en række hævninger foretaget fra konti tilhørende tre selskaber, som sagsøgeren enten var hovedanpartshaverog/eller ejer af. Skatteministeriet gjorde i sagen gældende, at de hævede beløb var anvendt til betaling af sagsøgerens private udgifter. Denne opfattelse var dels baseret på, at sagsøgeren i de omhandlede indkomstår havde haft et meget lavt privatforbrug, et privatforbrug der endog i 2013 havde været negativt, og dels på hævningernes karakter og hyppighed samt på det forhold, at sagsøgeren for Skatteankenævnet havde erkendt, at han tidligere havde overført penge fra selskaberne til sine egne konti til betaling af bl.a. ejendomsskatter og afdrag på realkreditlån. Det var sagsøgerens opfattelse, at de hævede penge var udtryk for driftsudgifter for de tre selskaber, idet han i de pågældende indkomstår havde arbejdet i reality branchen, og de hævede beløb var anvendt til promovering.
For to af de omhandlede selskaber forelå der ikke regnskaber eller bogføringsmateriale for de indkomstår, der var til prøvelse i sagen. For det tredje selskab blev SKAT ved sagens behandling for Skatteankenævnet præsenteret for noget regnskabsmateriale. Dette førte til, at SKAT godkendte en række hævninger som værende selskabsudgifter og ikke private, hvorved sagsøgerens skattepligtige indkomst var blevet nedsat.
Ved sin afgørelse lagde retten vægt på, at sagsøgeren ikke havde bestridt, at han havde foretaget hævningerne i selskabet, men alene havde anført, at disse vedrørte selskaberne. Da der ikke forelå nogen dokumentation for, at hævningerne vedrørte selskaberne, hvilket sagsøgeren bar ansvaret for, og idet der i øvrigt ikke var grundlag for at fravige fra kravet om sædvanlig dokumentation af udgiftsafholdelse, blev Skatteministeriet frifundet.
Sagen angik, om skatteyderen var berettiget til fradrag for tab på fordringer i indkomståret 2017.Sagen angik endvidere, om et bindende svar havde betydning for fradragsretten.
Retten fandt ikke, at skatteyderen havde godtgjort, at han havde en fordring omfattet af kursgevinstloven. Skatteyderen kunne ikke støtte ret på et bindende svar, da der var væsentlige faktuelle oplysninger, som ikke forelå ved afgivelsen af svaret.
Journalnr: 20/0019967
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-02-2021
Journalnr: 20/0071004
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-02-2021
Journalnr: 17/0990220
Gyldighed af skatteansættelse
Klagen vedrører om skatteansættelsen er ugyldig, jf. skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-02-2021
Journalnr: 15/2317166
Indsætninger på bankkonto
Klagen skyldes, at indsætninger på klagerens konto er anset som skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-02-2021
Journalnr: 15/2317119
Skattepligt til Danmark
Klagen skyldes, at selskabet er anset for fuldt skattepligtigt til Danmark, jf. selskabsskattelovens § 1 med ændringer af selskabets skattepligtige indkomst og momsansættelse til følge. Landsskatteretten stadfæster i spørgsmålet om skattepligt men nedsætter forhøjelserne delvist.
Afsagt: 26-02-2021
Journalnr: 16/1091660
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-02-2021
Journalnr: 18/0001912
Skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed og nægtet befordringsfradrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 24-02-2021
Journalnr: 18/0024344
Skønsmæssig forhøjelse af virksomhedsresultat
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af virksomhedsresultat. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 24-02-2021
Journalnr: 20/0018639
Værdi af fast ejendom
Klagen vedrører værdiansættelse af ejendomme ved gaveoverdragelse. Landsskatteretten nedsætter værdien til det af klager påståede.
Afsagt: 26-02-2021
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - direkte beskatning - beskatning af avancer af fast ejendom - frie kapitalbevægelser - beskatningsgrundlag - forskelsbehandling - mulighed for at blive beskattet efter de samme regler som hjemmehørende personer - forenelighed med EU-retten
Domstolens dom:
Artikel 63 TEUF, sammenholdt med artikel 65 TEUF, skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der med henblik på at muliggøre, at avancer ved overdragelse af en fast ejendom beliggende i denne medlemsstat foretaget af en skattepligtig person, som er hjemmehørende i en anden medlemsstat, ikke pålægges en større skattebyrde end den, der for samme form for transaktion ville blive pålagt avancer, som realiseres af en person, der er hjemmehørende i den førstnævnte medlemsstat, gør den skatteordning, som skal anvendes, afhængig af den nævnte skattepligtige persons valg.
Informal videoconference of the Code of Conduct Group (Business Taxation)
Udkast til ændring af bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet, også kaldet CRS-bekendtgørelsen
Oprettelsesdato: 18-03-2021
Høringsfrist: 19-04-2021
Udkast til ny bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til USA, også kaldet FATCA-bekendtgørelsen
Oprettelsesdato: 18-03-2021
Høringsfrist: 19-04-2021
Bilag 3 |
Bilag 4 |
Bilag 5 | Udkast til revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
Spm. 1 |
Bilag 4 |
Spm. 1 |
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Spm. 4 |
Spm. 5 |
Spm. 6 |
Spm. 7 |
Spm. 8 |
Spm. 9 |
Spm. 10 |
Spm. 11 |
Spm. 12 |
Spm. 13 |
Spm. 14 |
Spm. 12 |
Spm. 13 |
Spm. 14 |
Spm. 15 |
Spm. 16 |
Spm. 17 |
Bilag 7 |
Bilag 9 |
Bilag 10 | Henvendelse af 18/3-21 fra KPMG Acor Tax om reglen om det forhøjede fradrag på 130 pct. |
Bilag 11 |
Bilag 12 |
Spm. 1 |
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Spm. 4 |
Spm. 5 |
Spm. 6 |
Spm. 7 |
Spm. 8 |
Spm. 9 |
Spm. 10 |
Bilag 172 |
Bilag 173 | Henvendelse af 14/3-21 fra Hans Bengtsson, Sverige om Refusion af udbytteskat og forældelsesfrister |
Bilag 177 | Henvendelse af 17/3-21 fra Sven-Erik Vad, Nordborg, om opkrævning af gæld til det offentlige |
Bilag 178 |
Spm. 306 |
Spm. 307 |
Spm. 313 |
Spm. 316 |
Spm. 317 |
Spm. 320 |
Spm. 321 |
Spm. 322 |
Spm. 323 |
Spm. 328 |
Spm. 333 |
Spm. 335 |
Spm. 336 |
Spm. 337 |
Spm. 338 |
Spm. 339 |
Spm. 343 |
Spm. 344 |
Spm. 346 |
Spm. 370 |
Spm. 371 |
Spm. 372 |
Spm. 373 |
Spm. 375 |
Spm. 376 |
Spm. 379 |
Spm. 380 |
Spm. 381 |
Spm. 382 |
Spm. 383 |
Spm. 384 | Ministeren bedes redegøre for, hvilke muligheder vikarer har for at få kørselsfradrag. Svar |
Spm. S 1141 |