Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Nye fristudskydelser for betaling af A-skat og AM-bidrag
Tjekliste til årsopgørelsen for 2020
De fem mest oversete skattefradrag
Brexit – International social sikring
Årsopgørelsen er muligvis klar i weekenden, men ikke alt kører pr. automatik
Nyt bindende svar ved kaution - nu med fradrag for tab ved konstateret tab
Indeholdt A-skat mv. - ny udskydelse af frister og ny lånemulighed
Mulighed for nedbringelse af dødsboskatten
Bliver du skattepligtig i Danmark, hvis du midlertidigt flytter til landet på grund af COVID-19?
Bindende svar
Aktier - reel økonomisk virksomhed
Deleleasing/splitning af kaffemaskiner
Rejsereglerne - Afbrydelse af 12 måneders grænsen i Ligningsloven § 9 A, stk. 6
Fuld skattepligt til Danmark - fraflytning
Trust - tilflytning - ledelsens sæde - lempelse - pensionskasseordning
Kendelser
Særlige omstændigheder - Værdiansættelse af ejendom
Domme
Arbejdsudleje - gartneri
Beskatning af værditilvækst - skønsmæssig ansættelse - ekstraordinær genoptagelse - grov uagtsomhed - kundskabstidspunkt
Salær i straffesag - størrelse af salæret - undersøgelse af retmæssighed af rejste krav omfattet - samlet behandling
Registreringsafgiftskrav skulle ikke nedsættes
Rette sagsøgte og beskatning af arveforskud mellem søskende
Indsætninger på konto - fælleskonto - ekstraordinær genoptagelse
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDONye fristudskydelser for betaling af A-skat og AM-bidrag Der er endnu engang vedtaget udskydelse af betalingsfristen for A-skat og AM-bidrag. Når frister for afregning af A-skat og AM-bidrag udskydes og rentefrie lån optages, så vil virksomheder ligeledes skubbe en likviditetsbyrde foran sig, som skal indfries i løbet af 2021 og 2022. |
BDOTjekliste til årsopgørelsen for 2020 Alt for mange kigger kun på, om de skal have penge tilbage i skat, eller om de skal betale restskat. Det er lidt ærgerligt. For flertallet vil det give god mening at bruge bare 10 minutter mere på årsopgørelsen. Nedenfor følger nogle gode råd til forberedelsen. |
BDODe fem mest oversete skattefradrag Ingen kender omfanget af de skattefradrag, som vi danskere hvert år snyder os selv for. I BDO har vi en oplevelse af, at det antalsmæssigt er rigtig mange, men at det beløbsmæssigt er relativt beskedent for den enkelte. |
BeierholmBrexit – International social sikring Ny aftale om social sikring mellem EU og Storbritannien |
Dansk RevisionÅrsopgørelsen er muligvis klar i weekenden, men ikke alt kører pr. automatik Mandag den 15. marts åbner SKAT danskernes årsopgørelse. Det er i hvert tilfælde den officielle version, men du kan muligvis allerede tjekke din skat for 2020 ud i weekenden. Skal du have penge tilbage, eller skal du af med en restskat? … Og har du husket alle fradragene? SKAT modtager en lang række oplysninger til forskudsopgørelsen automatisk, men der er oplysninger, der kan have ændret sig, eller som SKAT ikke har. |
Dansk RevisionNyt bindende svar ved kaution - nu med fradrag for tab ved konstateret tab Kautioner hører til hverdagen, og vores erfaring er, at en virksomhedsejer eller anden aktionær oftest bliver tvunget til at kautionere for virksomheden og et selskabs gæld. Når banken eller andre så kalder på kautionen, får vedkommende et regreskrav. Hidtil har den kautionisten ikke haft mulighed for at gøre brug af dette skattemæssigt, men et nyligt afsagt bindende svar, medfører en praksisændring i aktionærens favør. |
PwCIndeholdt A-skat mv. - ny udskydelse af frister og ny lånemulighed For at imødekomme virksomheder, der oplever likviditetsmæssige udfordringer som følge af Covid-19, har regeringen og Folketingets partier vedtaget en ny... |
TVC AdvokatfirmaMulighed for nedbringelse af dødsboskatten Der er ofte mulighed for at spare dødsboskat ved at nedbringe sin formue. |
TVC AdvokatfirmaBliver du skattepligtig i Danmark, hvis du midlertidigt flytter til landet på grund af COVID-19? Ny afgørelse fra Skatterådet illustrerer, at det er vigtigt at være opmærksom på skattereglerne, hvis der sker midlertidig flytning til Danmark grundet den globale pandemi. |
I alle seks spørgsmål ønskedes det bekræftet, at Spørger, som var et mellemholdingselskab, ville blive anset for at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende sin aktiebesiddelse i seks forskellige selskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 2, såfremt Spørger foretog de påtænkte dispositioner.
Ud fra den foreliggende praksis på området og efter en samlet konkret vurdering af oplysningerne kunne det bekræftes, at Spørger kunne anses for at udøve reel økonomisk virksomhed i de fire datterselskaber nævnt under spørgsmål 1 - 4. Der blev bl.a. lagt vægt på, at Spørger ville have lejede lokaler til rådighed hos et af datterselskaberne, at tre personer, som var blandt de ultimative aktionærer i Spørger, ville være ansat som direktører i Spørger, at de tre direktørers arbejdsopgaver i Spørger primært ville bestå i deltagelse i bestyrelses- og direktionsmøder i datterselskaberne samt løbende sparring med ledelsen i disse med henblik på at udvikle datterselskaberne. I spørgsmål 5-6 var der tale om, at Spørger ikke ejede aktierne i de to selskaber direkte, idet der var et mellemliggende selskab. Det kunne bekræftes, at når det mellemliggende datterselskab var et driftsselskab, som ikke kunne anses for at udøve reel økonomisk virksomhed, måtte vurderingen af om værnsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3 fandt anvendelse, skulle ske i forhold til Spørger. Ud fra den foreliggende praksis på området og efter en samlet konkret vurdering af oplysningerne kunne det bekræftes, at Spørger kunne anses for at udøve reel økonomisk virksomhed i de pågældende to selskaber. Der blev bl.a. lagt vægt på, at Spørger ville have lejede lokaler til rådighed, at tre personer, som var blandt de ultimative aktionærer i Spørger, ville være ansat som direktører i Spørger, at de tre direktørers arbejdsopgaver i Spørger primært ville bestå i deltagelse i bestyrelses- og direktionsmøder i datterselskaberne samt løbende sparring med ledelsen i disse med henblik på at udvikle de to selskaber.
Skatterådet kan ikke bekræfte, at retspraksis om splitleasingaftaler på biler kan anvendes analogt på en splitleasingaftale vedrørende kaffemaskiner til brug i hjemmet, således at brug af en kaffemaskine på hverdage i tidsrummet 8.30 - 17:00, grundet hjemmearbejde, anses for erhvervsmæssig og i det resterende tidsrum, anses for privat.
Det skyldes, at forbrug af kaffe i hjemmet både i og udenfor arbejdstiden må anses for privat. Det er derfor ikke muligt at anvende praksis om splitleasingaftaler på biler analogt på kaffemaskiner, da der ikke ved splitleasing af kaffemaskiner kan ske en tilsvarende tilstrækkelig opsplitning mellem privat og erhvervsmæssig anvendelse.
Der eksisterer ganske vist en særlig personaleplejefritagelsesregel, der medfører at goder uden væsentlig økonomisk værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelige personalepleje, fx kaffe-, kantine- og kunstordninger eller lignende ikke beskattes. Der er imidlertid tale om en undtagelsesregel, der alene finder anvendelse, når fx kaffeordningen tilbydes på arbejdspladsen og ikke som her på bopælen. Dette gælder også, selvom den ansatte grundet særlige årsager som fx smitterisiko ved COVID-19 er beordret til at arbejde hjemmefra.
Skatterådet kan ikke bekræfte, at 12 måneders grænsen for anvendelse af standardsatsen for kost og logi, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 5, kan afbrydes ved 40 dages sammenhængende arbejde på den private bopæl.
Ved afbrydelse af 12-måneders reglen, jf. ovenfor, skal der være tale om mindst 40 dages arbejde på et reelt arbejdssted, der ikke er bopælen. Hvorvidt der er tale om et reelt andet arbejdssted, må bero på en konkret vurdering af hvert enkelt arbejdssted.
Spørger er flyttet til Norge for at arbejde, men ejer fortsat ejendom i Danmark. Det er Skatterådets vurdering, at Spørgers fulde skattepligt til Danmark anses for opretholdt ved fraflytningen til Norge efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Dette er henset til, at Spørger har bevaret sin mulighed for at bo i ejendommen i Danmark hele året, uanset ejendommens beliggenhed i et område uden bopælspligt.
Spørger og hendes afdøde mand stiftede i sin tid en såkaldt Pension Scheme i Storbritannien. Spørger overvejede nu at flytte tilbage til Danmark. Det ønskedes for det første bekræftet, at trusten The Pension Scheme i skattemæssig henseende ansås som en transparent enhed. Det kunne bekræftes, at trusten i skattemæssig henseende i udgangspunktet ansås for transparent i forhold til Spørger. Henset til, at Spørger var trustee, og at det var trustee, som traf alle beslutninger i trusten, ville trusten med flytningen få ledelsens sæde i Danmark, jf. fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Spørgsmålet kunne derfor ikke bekræftes.
For det andet ønskedes det bekræftet, at værditilvæksten efter tilflytningstidspunktet på de underliggende aktiver skulle beskattes som renter/udbytter og kapitalgevinster. I henhold til selskabsskattelovens § 4 A anses aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, for at være anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet. Da trusten ved Spørgers eventuelle tilflytning til Danmark blev skattepligtig efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, var det ikke Spørger, som fra tilflytningstidspunktet skulle beskattes af værditilvækst m.v. i trusten, og derfor kunne spørgsmålet ikke besvares bekræftende.
For det tredje ønskedes det bekræftet, at udbetalinger fra trusten The Pension Scheme ikke skulle beskattes hos Spørger. I henhold til ligningslovens § 7 V, stk. 2, 1. pkt. skal modtagere af uddelinger fra fonde og foreninger m.v. omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4 medregne 80 pct. af uddelingsbeløbet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når uddelingen sker til fyldestgørelse af formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige. Spørgsmålet kunne derfor ikke bekræftes.
For det fjerde ønskedes det bekræftet, at der ikke kunne gives nedslag i den danske skat for eventuel engelsk skat, som opstod i forbindelse med udbetalingerne fra The Pension Scheme. Under hensyn til at The Pension Scheme (trusten) var en privat skattebegunstiget pensionsordning i Storbritannien, og under hensyn til den aftalte ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien (Protokollen af 15. oktober 1996) og formålet med ændringen samt de i øvrigt foreliggende oplysninger i den konkrete sag, var Storbritannien berettiget til at beskatte udbetalinger fra ordningen. Der blev således lagt afgørende vægt på, at ordningen var godkendt som pensionsordning i Storbritanniens, og at pensionsordningen havde været skattebegunstiget i Storbritannien i form af bortseelsesret i indbetalingsperioden. Som følge heraf skulle Danmark give lempelse for skat i Storbritannien, som pålægges udbetalingerne fra ordningen til Spørger efter reglen om lempelse i dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 22, stk. 2, litra a, dog forholdsmæssigt i forhold til den del der beskattes i Danmark. Spørgsmål blev derfor besvaret med "Nej, se dog begrundelse".
Hvis der blev svaret nej til spørgsmål 1, ønskede det desuden bekræftet, at værditilvæksten i The Pension Scheme blev lagerbeskattet i Danmark. Da trusten ved Spørgers eventuelle tilflytning til Danmark blev skattepligtig efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, var det ikke Spørger, som fra tilflytningstidspunktet skulle beskattes af værditilvækst m.v. i trusten, og derfor kunne spørgsmålet ikke besvares bekræftende.
Hvis Skatterådet svarede nej til spørgsmål 5, ønskedes det afslutningsvist bekræftet, at The Pension Scheme blev omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 B. Dette kunne ikke bekræftes.
Skattestyrelsen havde med hjemmel i dødsboskiftelovens § 93, stk. 1, jf. boafgiftslovens § 12, stk. 2 anmodet skifteretten om sagkyndig vurdering af boets erhvervsejendom (udlejningsejendom med blandet erhverv og beboelse) i det centrale Odense. Ejendommen var værdiansat til 85% af den kontante ejendomsvurdering. Som begrundelse for anmodningen om sagkyndig vurdering havde Skattestyrelsen henset til salgsstatistik for handler af samme type ejendomme i samme område samt til, at den konkrete beregnede afkastforrentning oversteg markedets krav til afkast for investeringsejendomme i området. Der forelå derfor særlige omstændigheder, som begrundede en anmodning om sagkyndig vurdering og anmodningen kunne ikke anses som åbenbart overflødig. Boet gjorde heroverfor gældende, at der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, at der var grundlag for at fravige boets værdiansættelse. Boet anførte yderligere, at det styresignal som Skatteministeren har udtrykt behov for omkring definitionen af særlige omstændigheder, endnu ikke var udkommet, hvorfor udgangspunktet stadig var, at Skattestyrelsen skal efterleve retningslinjerne i værdiansættelsescirkulæret. Skifteretten fandt på baggrund af de anførte oplysninger om afstandsprocenten ved salg af sammenlignelige forretningsejendomme i Odense og den forventede afkastprocent samt den omstændighed at reglerne i værdiansættelsescirkulærets pkt. 1 og 48 er vejledende, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, hvorfor Skattestyrelsens anmodning imødekommes. Landsretten tiltræder på baggrund af forelagt materiale om afkastprocent samt salgsstatistik, at der foreligger særlige omstændigheder. Landsretten finder endvidere, at det forhold at en lignende sag er indbragt for Højesteret, ikke bør medføre, at sagen udsættes, hvorfor boets anmodning herom ikke tages til følge.
Sagen drejede sig om, hvorvidt en kontrakt med en udenlandsk tjenesteudbyder vedrørende sorterings- og pakkeopgaver i sagsøgerens gartneri i skattemæssig henseende skulle anses for at være entreprise eller arbejdsudleje. Hovedspørgsmålet i sagen var, om det af kontrakten omhandlede arbejde udgjorde en integreret del af sagsøgerens virksomhed, eller om det kunne anses for tilstrækkeligt udskilt herfra.
Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger fandt landsretten, at det pågældende arbejde var en integreret del af virksomheden, og at der dermed var tale om arbejdsudleje. Landsretten fremhævede i den forbindelse, at den væsentligste del af ansvaret og den økonomiske risiko for arbejdet lå hos sagsøgeren, henset til arbejdets meget enkle karakter. Landsretten henviste endvidere til, at arbejdet skulle udføres hos sagsøgeren og bestod i levering af arbejdskraft, der skulle betjene et stort produktionsapparat, der var ejet af sagsøgeren.
En skatteyder havde ikke godtgjort, at midlerne i et depot i en schweizisk bank ikke tilhørte ham, ogskatteyderen skulle derfor beskattes af værditilvæksten af indeståendet i depotet. Skatteyderen havdedesuden ikke godtgjort, at der var grundlag for at tilsidesætte de skønsmæssige opgørelser af denne værditilvækst.Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteyderens skatteansættelser var opfyldt.
I to administrative straffesager mod T1 og T2 havde forsvareren været beskikket for dem begge. De to sager var af forsvareren blevet behandlet samlet. Skattestyrelsen henlagde begge sager, idet der ikke var den fornødne tilregnelse til afgiftsovertræderne, idet det blev oplyst på et møde, at de fejlagtige opgørelser og angivelser skyldtes fejl i et nyanskaffet IT-system. Forhøjelserne viste sig derfor at være behæftet med fejl.
Forsvareren henviste til, at for at kunne varetage straffesagerne mod klienterne, har det været nødvendigt at undersøge retmæssigheden af det fremsatte afgiftskrav, da det dannede grundlag for sigtelsen. Han anmodede om, at der tilkendes salær i henhold til et timeforbrug på "i alt 60 timer" for hver af sagerne, herunder 25 timer til undersøgelse af Skattestyrelsens krav.
Byretten afsagde to kendelser. Den fandt i begge, at der på det foreliggende grundlag, ikke var anledning til at antage, at det af advokaten oplyste tidsforbrug ikke har været nødvendigt og relevant med henblik på en forsvarlig varetagelse af straffesagen. Derfor tilkendtes advokaten et salær på 51.650 kr. med tillæg af moms for hver af sagerne.
Skattestyrelsen kærede salærkendelsen, med påstand om at T1 og T2 selv skulle betale salæret for den del af timeforbruget, der vedrørte undersøgelse af det fremsatte afgiftskrav.
Landsretten fandt konkret at for at varetage forsvarerhvervet i anledning af sigtelserne for afgiftsunddragelser har det været nødvendigt at undersøge retmæssigheden af det rejste krav. Der er derfor ikke anledning til at foretage en sondring mellem timeforbruget vedrørende selve straffesagen og afgiftssagen. Salæret blev nedsat til samlet 78.975 kr. med tillæg af moms svarende til 39.487,50 kr. vedrørende hver af sagerne mod T1 og T2. Et salær ud fra 45 timer fandtes rimeligt. Der blev herved henset til at de to sager har været behandlet samlet.
Sagsøgte havde taget flere biler i brug som afgiftsfrie udenlandske firmabiler. Da betingelserne for afgiftsfritagelse ikke havde været opfyldt, var sagsøgte blevet pålagt at betale fuld registreringsafgift af bilerne, som sagsøgte ikke længere var ejer af, da SKAT traf afgørelse om afgiftspligten. Landsskatteretten fastslog, at statskassens krav imod sagsøgte ikke skulle nedsættes med beløb, som de senere ejere af bilerne havde betalt i registreringsafgift for at få bilerne indregistreret. Landsretten tilsidesatte dermed Landsskatterettens afgørelse.
Retten fandt, at hensigten med et dokument, som både i titel og tekst var beskrevet som et arveforskud, måtte være at give sagsøgeren et arveforskud, og dermed ikke et testamente om almindelig arv. Da det var mellem søskende, fandt retten, at sagsøgeren var indkomstskattepligtig af arveforskuddet efter statsskattelovens § 4. Sagsøgerens ene påstand ville forpligte arveforskudsgivers dødsbo, som ikke var part i sagen, og Skatteministeriet blev frifundet ift. begge sagsøgerens påstande.
Sagen angik, om skatteyderen var skattepligtig af en række indsætninger på en konto, hvor skatteyderen var registreret som kontoindehaver i 2012 og 2013, samt en konto hvor skatteyderen alene var registreret som medkontoindehaver i 2013.
Retten bemærkede indledningsvist, at det påhvilede skatteyderen at godtgøre, at indsætningerne ikke tilhørte denne.
Retten fremhævede, at der for en del af indbetalingerne på skatteyderens konti var henvist til fakturanumre, mens andre af indbetalingerne var sket ved bankoverførsler, indsatte checks og kontanter, samt at indbetalingsmønstret på den konto, hvor skatteyderen alene var medkontoindehaver, svarede til mønstret på den konto, hvor skatteyderen var eneste kontohaver.
Retten fandt herefter ikke, at skatteyderen alene ved sin egen og sin ægtefælles forklaringer havde løftet sin bevisbyrde for, at indsætningerne ikke var skattepligtig indkomst, hvorfor der var grundlag for at beskatte skatteyderen som sket.
På baggrund af de omstændigheder, der havde ført til, at indsætningerne var skattepligtige, fandt retten, at skatteyderen havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at sikre, at indsætningerne på sine konti blev indberettet til skattemyndighederne.
Skatteministeriet havde således været berettiget til at foretage en ekstraordinær ansættelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Beskikkelse af forsvarer - administrativ straffesag - afslået I en administrativ straffesag mod T, har T anmodet om at få beskikket en forsvarer. Skattestyrelsen har sendt en sigtelse med bødeforlæg på 13.000 kr. til T for overtrædelse af skattekontrollovens § 82, stk. 1 vedrørende urigtig angivelse af udbytte og tab på aktier, som medfører uberettiget udbetaling af indeholdt udbytteskat. T har ikke afgivet forklaring til eller taget stilling til sigtelsen i den administrative straffesag. Byretten afslog begæringen. Den fandt efter sagens beskaffenhed ikke grundlag for at beskikke en offentlig forsvarer for T. T anførte for landsretten, at han havde brug for en forsvarer, idet han bestred at have begået skattesvig. Der var ikke tale om en ukompliceret sag om en bøde. Han havde ikke foretaget indtastningerne, så sagen vil også angå bevisbedømmelsen og han har brug for en forsvarer, idet hans forsvarer først kunne få aktindsigt når han blev beskikket. Skattestyrelsen har anført at der er tale om en ukompliceret sag og at T kan få aktindsigt efter skattekontrollovens § 88, stk. 2, jf. forsvarerbistandslovens § 3. Landsretten stadfæstede byrettens kendelse. | |
Straf - skattesvig - selvanmeldelse - kapitalindkomst fra udlandet - frifindelse T var tiltalt for forsætlig skattesvig for indkomstårene 2010, 2011, 2012 og 2013. Han havde ikke selvangivet kapitalindkomst af formue i udlandet på i alt 663.958 kr. Han havde derved unddraget for 278.701 kr. i skat i alt. T havde selvanmeldt forholdet i 2014. T havde placeret sin arv på 1,6 mio. kr. i et udenlandsk selskab, hvorfra midlerne blev investeret i obligationer, investeringsbeviser og strukturerede produkter. T forklarede, at han undlod at foretage undersøgelser om skatteforholdene i forbindelse med sin investering på 1.6 mio. kr. i et udenlandsk selskab gennem banken i Gibraltar. Han og hans kone hævede penge fra eurokontoen som var en fælles konto, når de skulle bruge penge. Byretten fandt T skyldig i tiltalen. T havde undladt at foretage undersøgelser om skatteforholdene i forbindelse med sin investering og havde også efterfølgende holdt sig i bevidst uvidenhed om skatteforholdene. T idømtes 40 dages betinget fængsel samt en tillægsbøde på 125.000 kr. Retten lagde ved strafudmålingen vægt på unddragelsens størrelse. Fængselsstraffen blev gjort betinget under henvisning til, at der var tale om selvanmeldelse, at T havde betalt den unddragne skat og Ts personlige forhold. Landsretten frifandt med dissens T. Retten henviste til, at der ikke var oplysninger om antal hævninger og størrelsen af hævningerne på eurokontoen sammenholdt med omstændighederne omkring Ts investering i det udenlandske selskab, oplysningerne om hans baggrund som landmand og hans selvanmeldelse til told- og skatteforvaltningen. Det forhold, at han undlod nærmere at undersøge de skattemæssige forhold, kan ikke føre til, at det er bevist, at han havde forsæt, heller ikke i form af dolus eventualis til at unddrage det offentlige skat. | |
Straf - momssvig - kildeskat - emballageafgift - ølafgift - vinafgift - skattesvig - indrejseforbud for bestandig T1 og T var tiltalte for en lang række forhold med svig af særlig grov karakter vedrørende moms, emballageafgift, øl- og vinafgift og kildeskat. De anvendte andres selskaber og stråmænd til omfattende moms- og punktafgiftsbedragerier over en flerårig periode, således T1 for 2014-2018 og T 2014-2017. T1 og T importerede øl, vin og sodavand fra Y16-land som blev videresolgt i Danmark uden at det faktiske køb og salg blev oplyst til told- og skatteforvaltningen. De indberettede delvist, fordi der var en "hvid" butik og så har der været en "sort" butik. De oplyste, at det blev solgt videre til andre lande, men det blev reelt solgt i Danmark. Statskassen blev herved unddraget for et betydeligt tocifret millionbeløb i alt. T1 forklarede at G1 var hans personligt ejede virksomhed, hvor han handlede drikkevarer og udlejede arbejdskraft. T arbejdede i G1. Det var ham selv og T der stod for indberetning af G1's øl- og emballageafgifter. Der var yderligere indberetninger fra en revisor end registreret hos told- og skatteforvaltningen. Han var kun involveret i G2 gennem samhandel mellem G1 og G2 . T forklarede at han blot var ansat i G1 med kundebetjening, bestillinger og salg af drikkevarer. G2 var hans selskab. Byretten fandt T1 og T skyldige i tiltalen. Retten lagde til grund, at T1 var hovedmanden i G1 og T fungerede som hans højre hånd. T1 var involveret i driften af G2 på lige fod med T . Der var betydelig sammenblanding mellem G1 og G2 , idet varerne blandt andet stod på samme lager og blev blandet sammen. G1's forretningsmodel byggede på moms- og punktafgiftsunddragelse og var alene rentabel, hvis der ikke blev svaret moms og punktafgifter. T1 idømtes 5 års fængsel, en tillægsbøde på 61 mio. kr., rettighedsfrakendelse samt udvisning af Danmark med indrejseforbud for bestandig. T idømtes 4 års fængsel, en tillægsbøde på 57 mio. kr., rettighedsfrakendelse samt betinget udvisning af Danmark med en prøvetid på 2 år. Retten lagde ved strafudmålingen vægt på arten og karakteren af den betydelige kriminalitet, idet forholdene var begået over flere år i forening med andre under anvendelse af andres selskaber og stråmænd, samt med betydelige unddragelsesbeløb. For T1 var det tillige skærpende at han var fortsat sin kriminalitet efter han var varetægtsfængslet. Retten anså at T1 udgør en reel og tilstrækkelig alvorlig trussel der berører grundlæggende samfundsinteresser og udvisning med indrejseforbud for bestandig blev anset for en proportional foranstaltning. Landsretten stadfæstede byretsdommen. |
Journalnr: 17/0559844
Diverse forhold ved ejendom i Australien
Klagen vedrører forhold og beskatning af indkomst ved udlejning af fast ejendom i Austratlien. Landsskatteretten ændrer afgørelsen delvist og hjemviser herudover bortset fra klagers påstand om brug af kapitalafkastordningen, der afvises.
Afsagt: 17-02-2021
Journalnr: 17/0988799
Diverse forhøjelser
Klagen vedrører forhøjelse af skattepligtig indkomst, bl.a. med baggrund i nægtet fradrag for private udgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-02-2021
Journalnr: 19/0037262
Diverse forhøjelser
Klagen vedrører forhøjelse af overskud af virksomhed, overskud ved udleje af lejlighed, indsætninger på bankkonto, nægtet iværksætterfradrag og nedsat godkendt befordringsfradrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-01-2021
Journalnr: 20/0035866
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten godkender fradrag for dele af underskuddet.
Afsagt: 05-02-2021
Journalnr: 17/0990353
Gevinst på spil
Klagen vedrører beskatning af spilgevinst. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 17-02-2021
Journalnr: 19/0073481
Indsætninger på bankkonto mm
Klagen vedrører forhøjelse med skattepligtige indsættelser på selskabets bankkonto og udgifter vedrørende rette indkomstmodtager, som SKAT har henført til hovedaktionæren, der fratrækkes som lønomkostninger. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 29-01-2021
Journalnr: 20/0078733
Køb og salg af kryptovaluta
Klagen vedrører opgørelse af tab og fortjeneste ved salg af kryptovaluta. Landsskatteretten ænder afgørelsen i overensstemmelse med klagerens påstand.
Afsagt: 17-02-2021
Journalnr: 19/0093837
Løn fra IVS
Klagen vedrører ansat løn fra IVS. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen delvist.
Afsagt: 29-01-2021
Journalnr: 20/0072984
Skattepligt til Danmark
Klagen vedrører fuld skattepligt til Danmark som domicilland, nægtet befordringsfradrag og nægtet ægtefællefradrag. Landsskatteretten ændrer afgørelsen delvist.
Afsagt: 17-02-2021
Journalnr: 20/0077762
Skattepligt til Danmark
Klagen vedrører fuld skattepligt – Danmark som domicilland og næget befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 c. Landsskatteretten stadfæster med en yderligere lille nedsættelse af befordringsfradraget.
Afsagt: 04-02-2021
Journalnr: 18/0005650
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører forhøjelse af personlig indkomst baseret på indsætninger på konti. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-02-2021
Journalnr: 17/0989078
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af den skattepligtige indkomst baseret på indsætninger på bankkonto. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med et mindre beløb.
Afsagt: 26-01-2021
Journalnr: 17/0002047
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst mm
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af personlig indkomst, hævninger på mellemregning og maskeret udbytte. Landsskatteretten ændrer afgørelsen.
Afsagt: 17-02-2021
Journalnr: 20/0041195
Skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af overskud i virksomhed. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 16-02-2021
Journalnr: 18/0002822
Skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed og beskatning af udbetalt kørselsgodtgørelse. Landsskatteretten nedsætter den skønsmæssige forhøjelse med et mindre beløb.
Afsagt: 12-02-2021
Journalnr: 16/1788047
Tab på fordringer
Klagen skyldes, at SKAT ikke har godkendt fradrag for ideel andel af tab på fordringer ved deltagelse i K/S. Landsskatteretten ændrer afgørelsen og godkender fradrag for ideel andel af tab på fordring.
Afsagt: 10-02-2021
Journalnr: 17/0988797
Tab på goodwill
Klagen vedrører påstand om at afgørelse om nægtet fradrag for tab på goodwill er ugyldig. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-02-2021
Journalnr: 18/0004555
Udenlandsk arbejdskraf
Klagen skyldes, at SKAT har anset klagerens virksomhed for at have benyttet udenlandsk arbejdskraft og dermed være indeholdelsespligtig. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-01-2021
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 18-03-2021 dom i C-388/19 Frie kapitalbevægelser Autoridade Tributária e Aduaneira (Impôt sur les plus-values immobilières)
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - direkte beskatning - beskatning af avancer af fast ejendom - frie kapitalbevægelser - beskatningsgrundlag - forskelsbehandling - mulighed for at blive beskattet efter de samme regler som hjemmehørende personer - forenelighed med EU-retten
Tidligere dokument: C-388/19 Frie kapitalbevægelser Autoridade Tributária e Aduaneira (Impôt sur les plus-values immobilières) - Dom
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter i forbindelse med covid-19, BEK nr 394 af 10/03/2021. Udstedt af Skatteministeriet
Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og skatteforvaltningsloven
Oprettelsesdato: 12-03-2021
Høringsfrist: 09-04-2021
Spm. 107 |
Bilag 3 |
Bilag 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
Bilag 4 |
Spm. 1 | Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 29/1-21 fra Peter Rose Bjare, til skatteministeren |
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Spm. 4 |
Spm. 5 |
Spm. 6 |
Spm. 7 |
Spm. 8 |
Spm. 9 |
Spm. 10 |
Spm. 11 |
Spm. 17 |
Spm. 18 |
Bilag 7 |
Bilag 8 |
Spm. 3 |
Spm. 4 |
Spm. 5 |
Spm. 6 |
Bilag 6 |
Bilag 8 |
Spm. 8 |
Bilag 156 |
Bilag 158 | Publikation om kontrolindsats mod social dumping, fra skatteministeren |
Bilag 159 |
Bilag 160 | Henvendelse fra Lars Andersen om lagerbeskatning af ejendomme |
Bilag 162 |
Bilag 165 |
Bilag 170 | Henvendelse af 12/3-21 fra Jens Christiansen, Hillerød, om EFI-systemet |
Bilag 171 | Henvendelse af 9/3-21 fra Uffe Thorndahl om registrerede bygge- og boligstatistiske opgørelser |
Spm. 274 |
Spm. 275 |
Spm. 280 |
Spm. 281 |
Spm. 284 |
Spm. 308 |
Spm. 310 |
Spm. 311 |
Spm. 314 |
Spm. 324 |
Spm. 325 |
Spm. 326 |
Spm. 327 |
Spm. 352 |
Spm. 354 |
Spm. 356 | Vil ministeren redegøre for status for ny model for udbyttebeskatning? Svar |
Spm. 357 |
Spm. 358 |
Spm. 359 |
Spm. 360 |
Spm. 364 |
Spm. 365 |
Spm. 370 |
Spm. 371 |
Spm. S 1079 |
Spm. T |
Spm. U |
Spm. V |
Spm. W |
Spm. X |