SkatteMails

En helt ny afgørelse viser, at en udenlandsk virksomhed kan blive skattepligtig til Danmark bare ved at ansætte en dansk medarbejder. Altså uden selv at have hverken et kontor eller et forretningslokale her i landet

BDO

Depechen-artikel: Skattestyrelsen intensiverer kontrollen af aktielønsordninger

Samtidig med at vi ser tegn på, at Skattestyrelsen har øget sit kontrolfokus på aktielønsordninger, har regeringen oplyst, at den ikke har planer om hverken at forenkle reglerne eller udvide mulighederne for den slags.

BDO

Depechen-artikel: Ingen skattefradrag for meget høje lønninger fra næste år

Regeringen vil indføre et loft på 7,5 mio. kr. for virksomheders fradrag for løn til enkeltpersoner. Det forventede nettoprovenu svarer til en beskæring af lønfradrag med i alt ca. 725 mio. kr. hvert år.

BDO

Depechen-artikel: Glæd dig til årsopgørelsen

Når årsopgørelsen for 2021 kommer, vil det endnu engang vise sig, at langt de fleste skal have penge tilbage i skat. Af dem, der får restskat, vil den overvejende del nok få den indregnet i deres forskudsskat for 2023.

Dansk Revision

Håndværkerfradraget afskaffes - servicefradraget fortsætter

Isolering, regnvandsfaskiner, udskiftning af vinduer og ruder, udvendig maling etc. Få hjemmet fikset senest 31. marts 2022, i hvert tilfælde, hvis du vil have en håndværker til at gøre det. Et lovforslag betyder nemlig, at håndværkerfradraget forventes afskaffet den 1. april i år, så vil du have håndværkerfradrag i 2022, skal du have arbejdet udført senest den 31. marts 2022 og have betalt for det senest den 31. maj 2022.

Deloitte

Immigration Update February 2022

Update by The Danish Agency for International Recruitment and Integration (SIRI) – Adjustments in practice per 1 March 2022.

OECD

Blog post: Why we need greater transparency on how aid is taxed

By Jorge Moreira da Silva, Director of the OECD Development Co-operation Directorate and Pascal Saint-Amans, Director, OECD Centre for Tax Policy and Administration.

OECD

OECD Secretary-General Tax Report to G20 Finance Ministers and Central Bank Governors (Indonesia, February 2022)

This report outlines key developments in international tax reform in recent months, in particular the developments regarding the two-pillar agreement, as well as progress made in tax transparency, the implementation of the BEPS minimum standards and the taxation of MNEs. The report also provides the latest on OECD work to establish an Inclusive Framework-like initiative to facilitate dialogue on implicit and explicit carbon pricing.

TVC Advokatfirma

Indtægter ved strafbar handling

Selvom Skattestyrelsen skønner over indtægter opnået ved en strafbar handling, skal de almindelige betingelser for en skønsudøvelse iagttages behørigt, hvilket bekræftes af en nyere dom fra Østre Landsret.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Udkast til styresignal: Genoptagelse, ændring af praksis - opgørelse af afskrivningsgrundlaget for distributionsnet mv. i varmeforsyningsselskaber - udkast til styresignal

21-0762343

Styresignalet indeholder en ændring af praksis vedrørende opgørelsen af den skattemæssige indgangsværdi af aktiver og dermed afskrivningsgrundlaget i varmeforsyningsselskaber. Praksisændringen sker på baggrund af Landsskatterettens afgørelse af 18. marts 2021 (SKM2021.491.LSR), hvori der henvises til Højesterets domme i vandsagerne SKM2018.627.HR og SKM2018.635.HR.

Udkast til styresignal: Udkast til styresignal - praksisændring - overgangsregler ved opsigelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Frankrig og Spanien - genoptagelse

21-1173579

Styresignalet ændrer på praksis vedrørende anvendelse af overgangsreglerne i lov nr. 85 af 20. februar 2008. For personer omfattet af overgangsreglerne i lovens § 3, kan disse regler fremover fortsat anvendes, selvom der sker genindtræden af fuld dansk skattepligt ifølge kildeskattelovens § 1, så længe personerne forbliver skattemæssigt hjemmehørende i Frankrig henholdsvis Spanien ifølge de dagældende dobbeltbeskatningsoverenskomster

Bindende svar: AIF-værdipapirfond - Investering i helejede ejendomsselskaber

SKM2022.80.SR

Spørger ønskede at etablere en ejendomsfond, der skulle etableres som en AIF-værdipapirfond. Værdipapirfondens afdelinger ville alene eje kapitalandele i helejede ejendomsselskaber, hvis eneste aktivitet ville være at eje og drive de enkelte investeringsejendomme. Skatterådet kunne på baggrund af gældende praksis bekræfte, at henholdsvis værdipapirfonden og afdelingerne heri ville være selvstændige skattesubjekter. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at den enkelte afdeling kunne anses som et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. Afdelingerne opfyldte ikke betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, om, at virksomheden skal bestå i investering i værdipapirer m.v., idet afdelingerne alene investerer i fast ejendom igennem de helejede datterselskaber. Skatterådet kunne bekræfte, at den enkelte afdeling kunne vælge at blive omfattet af reglerne om minimumsbeskattede investeringsinstitutter i ligningslovens § 16 C, forudsat at beviserne var omsættelige, og at beviserne i den enkelte afdeling ville berettige alle deltagerne til samme forholdsmæssige andel af afkastet af hvert enkelt aktiv eller passiv i afdelingen. Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at der ville kunne udloddes udbytte skattefrit fra afdelingerne, når investor var et dansk selskab, der ejede mindst 10 pct. af afdelingen. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at investeringsbeviser udstedt af de enkelte afdelinger i den påtænkte AIF-værdipapirfond kunne indgå i investorernes virksomhedsordning, når disse ikke var næringsdrivende med køb og salg af værdipapirer.

Bindende svar: Skattemæssige konsekvenser ved overdragelse til fond

SKM2022.78.SR

M ejede 100 pct. af aktierne i S Holding ApS, og S Holding ApS ejede 100 pct. af aktierne i det nystiftede selskab N Holding A/S, som ejede 100 pct. Af aktierne i selskaberne X ApS og Y A/S. M overvejede at stifte den erhvervsdrivende fond "Fonden", ved at S Holding ApS indskød aktierne i datterselskabet N Holding A/S som grundkapital i en fond.

For det første ønskedes det bekræftet, at "Fonden" kunne anses for udelukkende at have almennyttigt/almenvelgørende formål. Dette kunne bekræftes, da fondens overskud skulle uddeles til at yde økonomisk bistand til kræftramte personer i A-kommune og B-kommune; at yde økonomisk bistand til julearrangementer afholdt i A-kommune eller B-kommune af offentlige eller private foretagender målrettet mod hjemløse og ensomme personer samt at yde støtte til gennemførelse af kulturelle arrangementer afholdt i A-kommune eller B-kommune.

For det andet ønskedes det bekræftet, at stiftelsen af "Fonden" ikke udløste skattemæssige konsekvenser for hverken S Holding ApS eller M. Det havde ikke skattemæssige konsekvenser for S Holding ApS, da afståelsen af de 100 pct. ejede aktier var skattefri. Det var selskabet N Holding A/S som påtænktes overdraget til en nystiftet fond. Det havde ikke skattemæssig betydning for selskabet N Holding A/S, at selskabet blev overdraget fra S Holding ApS til den påtænkte nystiftede fond. I forhold til vurderingen af de skattemæssige konsekvenser for M, skulle værdien af en gave, ved helt eller delvis vederlagsfri overdragelse af aktier mv. i e selskab, beskattes som udbytte, når gaven ydes i aktionærens eller andelshaverens ideelle interesse, se ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 6. I henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4, skal værdien af en gave, ved en helt eller delvis vederlagsfri overdragelse af aktier mv. i et selskab omfattet af ligningslovens § 16, stk. 2, nr. 6, dog ikke beskattes, hvis der inden overdragelsen er opnået tilladelse hertil fra Skatterådet. En sådan tilladelse behandles særskilt.

For det tredje ønskedes det bekræftet, at "Fonden" hverken var skattepligtig eller afgiftspligtig af de værdier, som fonden blev tildelt ved stiftelsen. Da fondens grundkapital udgjorde 100% af aktierne i N Holding A/S, som blev ydet til "Fonden" i forbindelse med stiftelsen, var værdierne ikke skattepligtige. Da den påtænkte erhvervsdrivende fond ikke kunne anses for en såkaldt familiefond, ville fonden ikke skulle betale afgift af de værdier, som fonden blev tildelt ved stiftelsen. Spørgsmålet blev derfor bekræftet.

Afgørelse: Overdragelse af aktier til fond - tilladelse - ikke udbyttebeskatning

SKM2022.77.SR

Skatterådet gav M tilladelse til, at han ikke skulle udbyttebeskattes, hvis S Holding ApS overdrog alle aktierne i N Holding A/S til den nystiftede fond "Fonden", jf. ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4.

Afgørelse: Afslag tilladelse til skattefri aktieombytning - dispensation ejertidsforhold (Sporskifte)

SKM2022.68.SKTST

Der ønskedes tilladelse til, at en allerede gennemført skattefri aktieombytning, som oprindeligt blev gennemført ved anvendelse af reglerne i det objektive system, kunne anses for gennemført med tilladelse (sporskifteansøgning). Aktieombytningens holdingkrav på tre år blev et problem, fordi A ApS oplevede en negativ økonomisk påvirkning som følge af Covid-19 restriktionerne. A ApS var på ansøgningstidspunktet tæt på at indgive begæring om konkurs. Der blev derfor ansøgt om tilladelse til skattefri aktieombytning med tilbagevirkende kraft. Skattestyrelsen kunne ikke give den ønskede tilladelse, da den forretningsmæssige begrundelse ikke ansås som tilstrækkelig sandsynliggjort. Herunder blev der især lagt vægt på, at det lejemål hvorfra A ApS skulle drive sin forretning, var blevet opsagt inden det tidspunkt, hvor aktieombytningen blev vedtaget. Skattestyrelsen vurderede således, at det angivne formål med aktieombytningen var bortfaldet, allerede inden aktieombytningen blev gennemført. Afslag

Dom: Medarbejder hos Skattestyrelsen ikke inhabil - indsætninger på konto - hævninger på selskabs konto

SKM2022.81.BR

Sagerne angik overordnet fire problemstillinger. For det første om der forelå inhabilitet hos en af de medarbejdere hos Skattestyrelsen, som behandlede sagsøgerens skatteansættelser, og om dette i givet fald bevirkede ugyldighed af Skattestyrelsens afgørelser herom. For det andet om sagsøgeren var skattepligtig af en række indsætninger på hans konto. For det tredje om sagsøgeren var skattepligtig af en række hævninger foretaget på kontoen tilhørende et selskab, som han var ultimativ ejer af. Og for det fjerde om sagsøgeren var berettiget til et fradrag på 125.000 kr. for et påstået tab på unoterede aktier.

Retten fandt, at det efter bevisførelsen ikke var godtgjort, at den pågældende medarbejder hos Skattestyrelsen havde haft en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald, eller at der i øvrigt forelå omstændigheder, som var egnede til at vække tvivl om hendes upartiskhed i relation til behandlingen af sagen. Skattestyrelsens afgørelser var derfor allerede af denne grund ikke ugyldige på grund af inhabilitet.

Retten fandt videre, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at indsætningerne på hans konto hidrørte fra allerede beskattede eller skattefrie midler, hvorfor indsætningerne var skattepligtig indkomst for ham, jf. statsskattelovens § 4, litra a.

For så vidt angår hævningerne på en konto tilhørende et selskab, som sagsøgerne var ultimativ ejer af, fandt retten, at det ikke var godtgjort, at hævningerne var foretaget i selskabets interesse. De hævede beløb var derfor skattepligtig indkomst for sagsøgeren, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Slutteligt fandt retten, at sagsøgeren ikke kunne opnå fradrag for et påstået tab på unoterede aktier, idet han ikke havde fremlagt nogen dokumentation for indskuddet i selskabet eller redegørelse for tabet i øvrigt

Dom: Fradrag for renteudgifter - lån - gældseftergivelse

SKM2022.73.BR

Sagen angik, om sagsøgeren i indkomståret 2014 var berettiget til fradrag for renteudgifter vedrørende et lån, hvorom sagsøgeren havde indgået et forlig om en gæld inkl. renter frem til forfaldsdatoen. Sagsøgeren bestred ikke, at han havde fået fradrag for de renter, som således var påløbet gælden inden forliget blev indgået.

Retten fandt på det foreliggende grundlag, at sagsøgeren ikke havde dokumenteret, at han, selvom han i tidligere indkomstår havde fået godkendt rentefradrag i gældsforholdet, havde betalt renter, herunder at en konkret indbetaling var betaling af renter fremfor en nedskrivning af hovedstolen. Sagsøgeren havde på denne baggrund ikke løftet sin bevisbyrde for, at hans skattepligtige indkomst skulle nedsættes under henvisning til forfaldsprincippet i ligningslovens § 5, stk. 1, eller betalingsprincippet i ligningslovens § 5, stk. 8.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Dom: FRI BIL - HOVEDANPARTSHAVER

SKM2022.71.SKTST

Sagen angik, om en hovedanpartshaver og direktør skulle beskattes af værdien af fri bil i indkomstårene 2015-2018, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 4. Henset til, at de omhandlede biler var almindelige personbiler, der stod parkeret på skatteyderens private adresse, og som skatteyderen havde rådighed over i det daglige, lagde retten til grund, at der bestod en formodning for, at skatteyderen anvendte bilerne privat. Dette gjaldt, uanset at skatteyderens adresse var sammenfaldende med selskabets adresse, uanset at der ikke var grundlag for at bestride, at bilerne - som havde relativ høj anskaffelsesværdi - var anskaffet med et erhvervsmæssigt formål, og uanset af skatteyderen ikke var observeret kørende privat i bilerne. Retten fandt, at formodningen for privat anvendelse ikke var afkræftet alene ved skatteyderens og samleverens forklaringer, ved fraskrivelseserklæringerne eller ved den omstændighed, at skatteyderen havde en privat bil til rådighed i husstanden. Retten bemærkede i den forbindelse, at skatteyderens private bil havde kørt endog væsentligt mere i perioden efter skattemyndighedernes kontrolbesøg. Retten lagde videre vægt på, at der ikke var fremlagt kørselsregnskab, der kunne dokumentere, at selskabets biler alene var anvendt til erhvervsmæssig brug, og at skatteyderen ikke i øvrigt var fremkommet med oplysninger, der dokumenterede, at husstanden havde et væsentligt højere behov for privat kørsel i tiden umiddelbart efter kontrolbesøget. Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Nye straffesager

SKM2022.76.BR	Straf- prøvesag - tilståelsessag - dokumentation for prisfastsættelse af kontrollerede transaktioner Aktieselskabet var tiltalt for groft uagtsomt at have undladt at indsende fyldestgørende dokumentation for prisfastsættelse af kontrollerede transaktioner for indkomstårene 2013-2016 til told- og skatteforvaltningen inden udløbet af fristen på 60 dage som fastsat af told- og skatteforvaltningen ved brev af den 14. december 2017. Da dokumentationen blev fremsendt, gav det ikke anledning til skattemæssige forhøjelser. Aktieselskabet tilstod. Byretten fandt selskabet skyldig i tiltalen. Den henviste til, at det følger af forarbejderne til dagældende skattekontrollovens § 3 B, stk. 5, blandt andet, at formålet med bestemmelsen er at sikre en korrekt prisfastsættelse og dermed korrekt opgørelse af den skattepligtige indkomst ved koncerninterne transaktioner på tværs af landegrænserne (transfer pricing). Dokumentationen for transfer pricing skal udarbejdes løbende. I forarbejderne til lovændringen i 2012 blev der anvist præcise retningslinjer for straffastsættelsen, og det fremgår blandt andet, at bødeudmålingen skal afspejle, at det ikke skal kunne betale sig for virksomhederne at undlade den løbende udarbejdelse af dokumentation, at minimumsomkostningerne til udarbejdelse af dokumentation for transfer pricing skønnes årligt at udgøre 125.000 kr., at den omkostningsbestemte bøde skal nedsættes fra et grundbeløb på 250.000 kr. til 125.000 kr., hvis der efter 60 dages fristens udløb fremkommer egnet dokumentation, og at der skal beregnes en bøde for hvert af de indkomstår, hvor der ikke indgives fyldestgørende dokumentation. Efter en samlet vurdering fandt retten, at der skal beregnes en bøde for hvert indkomstår, 125.000 kr. for hvert af indkomstårene 2013 - 2016, hvorefter den samlede bøde fastsattes til 500.000 kr.
SKM2022.75.BR	Straf- prøvesag - udeblivelsesdom - dokumentation for prisfastsættelse af kontrollerede transaktioner Aktieselskabet var tiltalt for groft uagtsomt at have undladt at indsende fyldestgørende dokumentation for prisfastsættelse af kontrollerede transaktioner for indkomstårene 2012-2016 til told- og skatteforvaltningen senest den 6. november 2017, som fastsat af told- og skatteforvaltningen i brev til selskabet af 5. september 2017, idet dokumentation for år 2012 først blev modtaget den 29. marts 2018 og dokumentationen for årene 2013 til 2016 først blev modtaget den 8. juni 2018. Baggrunden for anmodningen var T's negative regnskabsmæssige resultater igennem perioden. Da dokumentationen blev fremsendt, gav det ikke anledning til skattemæssige forhøjelser. Aktieselskabet udeblev fra retsmødet. Byretten fandt selskabet skyldig i tiltalen. Udgangspunktet for bødefastsættelsen i tilfælde af efterfølgende indsendelse af fyldestgørende transfer pricing-dokumentation er ifølge forarbejderne til den tidligere skattekontrollovs § 17, stk. 3 (LFF nr. 173 af 25. april 2012), som er videreført i nugældende skattekontrollovs § 84, nr. 5, skønnede minimumsomkostninger til udarbejdelse af transfer pricing-dokumentation på125.000 kr. for hvert indkomstår, hvor der ikke til tiden er indgivet fyldestgørende dokumentation. Den skriftlige transfer pricing-dokumentation skal udarbejdes løbende. Det kan således ikke udelukkes, at T kunne have haft en økonomisk fordel ved at undlade at udarbejde transfer pricing-dokumentationen, såfremt de ikke var anmodet herom af told- og skatteforvaltningen. Efter en samlet vurdering fandt retten, at der skal beregnes en bøde for hvert indkomstår, 125.000 kr. for hvert af indkomstårene 2012 - 2016, hvorefter den samlede bøde fastsattes til 625.000 kr.
SKM2022.74.VLR	Straf - registreringsafgift - selskab - kundekørsel - kørsel med faste prøveskilte Anpartsselskabet var tiltalt for groft uagtsomt at have ladet anvende et afgiftspligtigt køretøj, selvom bilen ikke var afgiftsberigtiget og indregistreret, idet det blev anvendt af en kunde på vegne af selskabet. Bilen blev af kunden ført fra Tyskland og ind i Danmark påmonteret faste prøveskilte tilhørende selskabet. Selskabets direktør forklarede, at føreren af bilen ikke var ansat i selskabet, men kunde til bilen. Direktøren var klar over, at kunden ikke måtte låne prøvepladerne. De havde aftalt, at kunden skulle købe og selv hente bilen. Regningen skulle skrives til selskabet. Kunden blev instrueret i, at han kørte for selskabet. Hvis alt var gået som det skulle, ville kunden have afleveret bilen på selskabets adresse og selskabet ville have sørget for, at bilen blev kørt til toldsyn og blev afgiftsberigtiget. Byretten fandt selskabet skyldig i tiltalen. Retten lagde til grund, at føreren af bilen var kunde hos selskabet, og selv tog initiativ til at hente bilen i Tyskland som skete for egen regning. Han opnåede herved en rabat, der dog ikke kan sidestilles med et vederlag for arbejde. Kørslen skete ikke i overensstemmelse med reglerne om brugen af faste prøveskilte og bilen var afgiftspligtig ved kørslen ind i Danmark. Der forelå ikke en kontraktansættelse eller ansættelseslignende forhold mellem selskabet og føreren af bilen. Selskabet, der driver virksomhed med køb og salg af biler, herunder import af biler, har handlet groft uagtsomt ved at have anvendt bilen til kørsel i Danmark ved at lade kunden køre bilen i strid med reglerne for kørsel med faste prøveskilte. T idømtes en bøde på 1.500 kr. Landsretten stadfæstede byretsdommen.
SKM2022.70.BR	Straf - revisorer - ubetinget fængselsstraf - rettighedsfrakendelse - flere selskaber - selvanmeldelse - medvirken - erstatningspligt - fiktive fakturaer T1 og T2 var tiltalte for en lang række forhold af skatte- og momssvig. De har som revisorer medvirket til andre personers og selskabers skatte- og momssvig ved at udstede fiktive fakturaer til dokumentation for momsfradrag m.m. såvel som de har selvangivet deres eget revisionsselskabs skat for lavt og angivet for lidt i moms. Endvidere har de for indkomstårene 2010-17 på deres egne Tast Selv indberetninger selvangivet aktieindkomst for lavt. De har derved unddraget for og medvirket til unddragelser af flere millioner kroner i moms, selskabsskat og skat over en længere årrække. De har indgivet selvanmeldelse efter at de havde modtaget brev om, at told- og skatteforvaltningen ville lave stikprøvevise kontroller. T1 og T2 forklarede at de i maj 2018 havde fået brev fra told- og skatteforvaltningen om, at der vil blive foretaget stikprøvekontrol. Forud herfor, fra et tidspunkt i 2017, var de ved at rydde op, efter at de var kommet ud på et alvorligt skråplan. De havde kontaktet en advokat efter modtagelse af brevet. De havde udarbejdet opgørelserne til told- og skatteforvaltningen i forbindelse med kontrolsagen. T1 og T2 ansås for at have tilstået forholdene. Byretten fandt T1 og T2 skyldige i tiltalen. T1 idømtes 3 års ubetinget fængsel og en tillægsbøde på 12.900.000 kr. T2 idømtes 3 års ubetinget fængsel og en tillægsbøde på 11.600.000 kr. De frakendtes begge retten i 5 år til at drive revisionsvirksomhed samt at deltage i ledelsen af erhvervsvirksomhed i Danmark og i udlandet. Endvidere idømtes de begge erstatningspligt. Byretten lagde ved strafudmålingen vægt på forholdenes karakter og betydelige grovhed, herunder størrelsen af de unddragne beløb. Den systematiske og professionelle karakter af unddragelserne, at de er begået af flere i forening, samt at det er foregået over en lang årrække, tillagdes skærpende vægt. I formildende retning, ansås at de tiltalte sammen med deres advokat selv rettede henvendelse til told- og skatteforvaltningen, efter at de havde modtaget brev om kontrol, og at told- og skatteforvaltningens talmæssige opgørelse af unddragelserne hviler på den beløbsmæssige opgørelse de tiltalte i fællesskab har udarbejdet.

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 21-02-2022 - 22-03-2022

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 24-02-2022 dom i C-175/20 Tilnærmelse af lovgivningerne Valsts ienemumu dienests (Traitement des données personnelles à des fins fiscales)
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger - forordning (EU) 2016/679 - artikel 2 - anvendelsesområde - artikel 4 - begrebet »behandling« - artikel 5 - principper for behandling - formålsbegrænsning - dataminimering - artikel 6 - lovlig behandling - behandling, der er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, som den dataansvarlige har fået pålagt - behandling, der er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige - artikel 23 - begrænsninger - behandling af oplysningerne til skatteformål - anmodning om fremsendelse af oplysninger vedrørende online-annoncer om salg af køretøjer - proportionalitet

Tidligere dokument: C-175/20 Tilnærmelse af lovgivningerne Valsts ienemumu dienests (Traitement des données personnelles à des fins fiscales) - Dom

Den 24-02-2022 dom i C-52/21 Fri udveksling af tjenesteydelser Pharmacie populaire Pharma Santé
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - fri udveksling af tjenesteydelser - artikel 56 TEUF - restriktioner - skattelovgivning - selskabsskat - forpligtelse for købere af tjenesteydelser til at udarbejde og indgive dokumentation til skatteforvaltningen vedrørende de beløb, som er faktureret af tjenesteydere, der er etableret i en anden medlemsstat - fravær af sådan forpligtelse for så vidt angår levering af tjenesteydelser, der udelukkende finder sted internt - begrundelse - effektiv skattekontrol - proportionalitet

Tidligere dokument: C-52/21 Fri udveksling af tjenesteydelser Pharmacie populaire Pharma Santé - Dom

Den 17-03-2022 dom i C-545/19 Fri udveksling af tjenesteydelser Allianzgi-Fonds Aevn
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - artikel 63 TEUF - frie kapitalbevægelser - beskatning af udbytte, der udbetales til modtages af institutter for kollektiv investering (CIU’er) - hjemmehørende og ikke-hjemmehørende CIU’er - forskellig behandling - indeholdelse af kildeskat alene for udbytte udbetalt til ikke-hjemmehørende CIU’er - sammenlignelige situationer - bedømmelse - hensyntagen til beskatningsordningen for kapitalandelsindehaverne i CIU’erne og hjemmehørende institutters skattepligt vedrørende andre skatter - foreligger ikke

Tidligere dokument: C-545/19 Fri udveksling af tjenesteydelser Allianzgi-Fonds Aevn - Dom
Tidligere dokument: C-545/19 Fri udveksling af tjenesteydelser Allianzgi-Fonds Aevn - Indstilling

Indstillinger

C-572/20 Frie kapitalbevægelser ACC Silicones

Sagen omhandler:

Præjudiciel forelæggelse - artikel 63 TEUF og 65 TEUF - frie kapitalbevægelser - udlodning af udbytte af »porteføljekapitalandele« - tilbagebetaling til et ikke-hjemmehørende selskab af kapitalindkomstskat opkrævet i form af kildeskat - betingelse vedrørende situationen for selskabsdeltagere, der direkte eller indirekte ejer andele i det udbyttemodtagende selskab - krav om fremlæggelse af en attest udstedt af skattemyndighederne i hjemstedsstaten - forholdsmæssighed

Generaladvokatens indstilling:

Artikel 63 TEUF er til hinder for en national skatteretlig bestemmelse som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter der af et selskab, der er hjemmehørende i udlandet, og som modtager udbytte af kapitalandele og ikke når minimumsandelen i kapitalen i et selskab i henhold til artikel 3, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, som ændret ved Rådets direktiv 2003/123/EF af 22. december 2003, med henblik på tilbagebetaling af kapitalindkomstskat kræves dokumentation i form af en attest fra den udenlandske skattemyndighed for, at skatten ikke kan modregnes af en selskabsdeltager, der direkte eller indirekte ejer andele i selskabet, eller kan fradrages af det sidstnævnte selskab eller af en selskabsdeltager, der direkte eller indirekte ejer andele i selskabet, som driftsudgift eller erhvervsmæssig udgift i hjemstedsstaten, når en sådan dokumentation med henblik på tilbagebetaling af kapitalindkomstskat ikke kræves af et selskab, der er hjemmehørende i indlandet, og som ejer en kapitalandel af samme størrelse. For at være i overensstemmelse med artikel 63 TEUF skal der i henhold til en sådan national bestemmelse tilbagebetales kapitalindkomstskat til et ikke-hjemmehørende modtagende selskab, for så vidt som denne skat ikke kan modregnes i den stat, hvor selskabet er hjemmehørende i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Når det kun er muligt at foretage delvis modregning i hjemstedsstaten, skal kildestaten tilbagebetale forskellen.