SkatteMail 2021, uge 06

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586


 

Indhold

Artikler og interessante links
Transfer pricing dokumentation
Nye regler for beskatning af...
Nye moms- og A-skattelån
Covid-19-test
Gældsstyrelsens sagsbehandling af frivillige indbetalinger til dækning af ikke-inddrivelsesparat gæld
Skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte COVID-19-test og personlige værnemidler
Midlertidig forbedring af BoligJobordningen i 2021
Skattefritagelse af visse arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelser i 2021
Skattefri seniorpræmie
Tilbagebetaling af COVID-19-støtte
Skattefrie gavekort og COVID-19 test
Er du opmærksom på den nyere utrykte praksis om aktionærlån efter ligningslovens § 16 E?

Udkast til styresignal
Genoptagelsesstyresignal for antenneforeninger for modtaget provision fra TV-udbyder, da anset som medlemsleverance til foreningen - udkast til styresignal

Bindende svar
Erhvervsdrivende fonds uddelinger til drift af forskningsprojekt kunne fratrækkes som interne almennyttige uddelinger eller som driftsomkostninger. Fonden blev endvidere anset for en afgiftspligtig person i momslovens forstand
Tysk alternativ investeringsfond (AIF) - selvstændigt skattesubjekt - retmæssig ejer
Tysk alternativ investeringsfond (AIF) - selvstændigt skattesubjekt - udbytte fra danske selskaber - gennemstrømningsselskab - anerkendt pensionskasse

Afgørelser
Ekstraordinær genoptagelse

Kendelser
Skriftlig vidneerklæring - retsplejelovens § 297

Domme
Arbejdsudleje - planteskole
Nedsættelse af skattepligtig indkomst for 2009, 2010 og 2011

Nyt på inddrivelsesområdet

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Nyt fra EU

Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

BDO

Transfer pricing dokumentation

Gennemgang af de danske dokumentationskrav

Beierholm

Nye regler for beskatning af...

Nye regler for beskatning af arbejdsudleje i Sverige fra 1. januar 2021 samt øgede forpligtigelser i Sverige

Beierholm

Nye moms- og A-skattelån

Nye tiltag

Deloitte

Covid-19-test

Der er fremsat lovforslag, som betyder, at der indføres skattefritagelse for arbejdsgiverbetalt covid-19-test og værnemidler.

Folketingets Ombudsmand

Gældsstyrelsens sagsbehandling af frivillige indbetalinger til dækning af ikke-inddrivelsesparat gæld

I forbindelse med sin klagesagsbehandling havde ombudsmanden forstået, at en ikke-inddrivelsesparat gæld kunne have uhensigtsmæssige konsekvenser for borgere også i perioden fra en frivillig indbetaling, og indtil gælden blev slettet af Gældsstyrelsen. På den baggrund rejste ombudsmanden en generel egen drift-undersøgelse af, hvordan Gældsstyrelsens sagsbehandling foregik, når en borger frivilligt havde indbetalt et beløb til dækning af ikkeinddrivelsesparat gæld.

PwC

Skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte COVID-19-test og personlige værnemidler

I lyset af den aktuelle COVID-19-pandemi ønsker regeringen at understøtte tiltag, som kan inddæmme og afbøde spredningen af COVID-19-smitten i samfundet. Det...

PwC

Midlertidig forbedring af BoligJobordningen i 2021

Regeringen har sammen med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet fremsat forslag om midlertidig lempelse af BoligJobordningen i 2021. Lovforslaget...

PwC

Skattefritagelse af visse arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelser i 2021

Der ønskes at give arbejdsgivere mulighed for at give arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelser skattefrit i 2021. Gavekortet skal bl.a. kunne bruges til...

Redmark

Skattefri seniorpræmie

Er du født den 1. januar 1954 eller senere? Og arbejder du fortsat, efter du er nået folkepensionsalderen? I så fald kan du være berettiget ...

Revisorgruppen Danmark

Tilbagebetaling af COVID-19-støtte

Lovforslag betyder, at lønkompensation, der tilbagebetales, ikke skal beskattes

Revisorgruppen Danmark

Skattefrie gavekort og COVID-19 test

Nyt lovforslag kan betyde skattefrihed

TVC Advokatfirma

Er du opmærksom på den nyere utrykte praksis om aktionærlån efter ligningslovens § 16 E?

Landsskatteretten fandt i en nyere afgørelse, at visse hævninger på en mellemregningskonto var fejlposteringer og derfor ikke omfattet af ligningslovens § 16 E.

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Udkast til styresignal: Genoptagelsesstyresignal for antenneforeninger for modtaget provision fra TV-udbyder, da anset som medlemsleverance til foreningen - udkast til styresignal

20-0914833

Som følge af forlig ved byretten fik Skattestyrelsen underkendt en afgørelse om beskatning af provision. Sagen drejer sig om fortolkning begrebet medlemsleverance efter selskabsskatteloven for en forening, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. En antenneforening modtog provision fra en TV-udbyder for at benytte antenneforeningens netværk. Provisionen var givet i forhold til omsætningen med foreningens medlemmer. Kammeradvokaten indgik på vegne af Skatteministeriet forlig med foreningen ved byretten, idet han bl.a. henviste til Østre Landsretsdommen gengivet i Tidsskrift for Skatter og Afgifter med TfS 1985, 664 ØLD. Det modtagne beløb blev anset som en medlemsleverance og dermed var det ikke skattepligtig indkomst for foreningen. Det skyldes, at provisionen havde en nær tilknytning til foreningens virke og formål.

 

Bindende svar: Erhvervsdrivende fonds uddelinger til drift af forskningsprojekt kunne fratrækkes som interne almennyttige uddelinger eller som driftsomkostninger. Fonden blev endvidere anset for en afgiftspligtig person i momslovens forstand

SKM2021.74.SR

Spørger ønskede ved det bindende svar Skatterådets stillingtagen til den skattemæssige og den momsmæssige behandling af Fondens aktiviteter.

Spørger ønskede således Skatterådets stillingtagen til, om Fonden havde ret til ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst at fradrage de udgifter, som den afholdte til projektet og dettes aktører, som interne eller eksterne almennyttige uddelinger efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, eller som driftsomkostninger efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 1.

Spørger ønskede derudover Skatterådets stillingtagen til, om Fondens drift af projektet indebar, at Fonden var en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, og at Fondens momsudgifter til etablering og drift af projektet var fradragsberettigede, jf. momslovens § 37.

Skatterådet besvarede spørgsmål 1 og 2 med "Nej, se dog indstilling og begrundelse", idet ikke samtlige de nævnte udgifter vil kunne fradrages som uddelinger efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, og da en del af de resterende udgifter vil være fradragsberettigede som driftsudgifter efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 1.

Skatterådet bekræftede, at Fonden måtte anses for at drive selvstændig økonomisk virksomhed og udgjorde en afgiftspligtig person efter momslovens § 3. Skattestyrelsen indstillede endvidere, at Fondens momsudgifter til etablering af projektet var fradragsberettigede efter momslovens § 37. Spørgsmål 3 blev derfor besvaret samlet med "Ja".

 

Bindende svar: Tysk alternativ investeringsfond (AIF) - selvstændigt skattesubjekt - retmæssig ejer

SKM2021.73.SR

Skatterådet bekræftede på baggrund af en samlet bedømmelse, at den tyske ejendomsfond efter en dansk skatteretlig vurdering skulle kvalificeres som et selvstændigt skattesubjekt.

Derudover bekræftede Skatterådet, at ejendomsfonden som udgangspunkt efter det oplyste kunne betragtes som retmæssig ejer ved vurderingen af, om fonden var begrænset skattepligtig til Danmark. Der ville dog altid skulle foretages en konkret vurdering af den enkelte betaling, idet der var tale om en transaktionsbaseret vurdering.

 

Bindende svar: Tysk alternativ investeringsfond (AIF) - selvstændigt skattesubjekt - udbytte fra danske selskaber - gennemstrømningsselskab - anerkendt pensionskasse

SKM2021.72.SR

Skatterådet bekræftede i spørgsmål 1, at A-Masterfond skattemæssigt skulle kvalificeres som et selvstændigt skattesubjekt efter danske skatteregler. Fonden indeholdt en lang række af de sædvanlige karakteristika, der normalt kendetegnede et selvstændigt skattesubjekt omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk.1, nr. 2. Fordeling af overskuddet skete således i forhold til den af deltagerne indskudte kapital, deltagernes hæftelse var begrænset til den indskudte kapital og likvidationsprovenuet skulle udbetales i forhold til deltagernes indskudte kapital i tilfælde af likvidation. Dertil kom, at fonden havde en investeringsforvalter, der handlede selvstændigt og uafhængigt af investorerne, ligesom at investorerne ikke havde ejendomsretten - eller på anden måde rådighed - over Fondens aktiver mv.

Skatterådet bekræftede i spørgsmål 2, at deklareret udbytte fra et anpartsselskab, der skattemæssigt var hjemmehørende i Danmark, ikke ville være omfattet af dansk begrænset skattepligt., når A-Masterfond indirekte via en skattemæssig transparent enhed ejede 100 pct. af kapitalen i det udbytteudloddende selskab. Skatterådet bekræftede dermed, at A-Masterfond var omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, at A-Masterfond var retmæssig ejer af udbyttet, og at ejerne af A-Masterfond ikke opnåede en uberettiget fordel, der virkede mod formålet og hensigten med skatteretten, ved at investere gennem A-Masterfond og den transparente enhed.

Spørgsmålene 3-5 bortfaldt herefter.

Spørgsmål 6 vedrørte, om Lux HoldCo ville være begrænset skattepligtig af udbytte fra datterselskabet PropCo2. Skatterådet bekræftede, at A-Masterfond var retmæssig ejer af udbytte udloddet fra det danske selskab, idet Lux HoldCo skulle anses for at være et gennemstrømningsselskab uden beføjelser til at råde over udbyttet. Udbytteudlodning fra det danske anpartsselskab ville herefter ikke være omfattet af dansk skattepligt.

 

Afgørelse: Ekstraordinær genoptagelse

SKM2021.80.LSR

Landsskatteretten fandt, at den skønsmæssige ansættelse af overskud på 399.000 kr. for indkomståret 2012 måtte anses for at være for høj. Den skønsmæssige ansættelse var alene foretaget med udgangspunkt i gennemsnitstal fra Danmarks Statistik og ikke ud fra en analyse af klagerens konkrete forhold, ligesom klagerens repræsentant havde påvist mangler ved den af SKAT foretagne privatforbrugsopgørelse. På denne baggrund og henset til det oplyste om klageren og klagerens ægtefælles helbredstilstand, fandt Landsskatteretten, at betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, var opfyldt, jf. SKM2015.723.LSR. Landsskatteretten fandt endvidere, at 6 måneders fristen i § 27, stk. 2, var iagttaget.

 

Kendelse: Skriftlig vidneerklæring - retsplejelovens § 297

SKM2021.79.ØLR

Skriftlig vidneerklæring var ikke indhentet efter reglerne i retsplejelovens § 297 og kunne derfor ikke fremlægges i medfør af denne bestemmelse.

Ved vurderingen af, om erklæringen i øvrigt kunne fremlægges, bemærkede landsretten, at erklæringen var indhentet ensidigt af sagsøgte. Landsretten bemærkede desuden, at der ikke forelå præcise oplysninger om sagsøgtes henvendelse til erklæringsgiveren, der har haft en nær tilknytning til sagsøgte. Videre bemærkede landsretten, at erklæringsgiveren er hovedvidne og eneste vidne vedrørende et særdeles centralt bevistema i sagen om komplicerede forhold. Endelig bemærkede landsretten, at erklæringen er indhentet kort tid før hovedforhandlingen netop med henblik på at erstatte en vidneafhøring under hovedforhandlingen, hvortil kom, at sagsøgte efter sagens forløb havde haft anledning til og mulighed for på et tidligere tidspunkt at indkalde erklæringsgiveren som vidne, subsidiært på grund af COVID-19 pandemien at anvende fremgangsmåden i retsplejelovens § 297. Landsretten fandt, at erklæringen afgivet under disse omstændigheder ikke kunne tillades fremlagt.

 

Dom: Arbejdsudleje - planteskole

SKM2021.76.VLR

Sagen drejede sig om, hvorvidt en række aftaler mellem en planteskole og en Y1-landsk virksomhed vedrørende okulation, nakning, plantning og potning af roser skulle anses som entreprise eller arbejdsudleje.

Landsretten fandt, at arbejdsopgaverne kunne individualiseres og afgrænses fra den øvrige produktion af roser.

Planteskolen havde imidlertid ikke konkret udskilt arbejdsopgaverne på en tilstrækkelig klar måde til, at der var tale om entreprise. Landsretten fremhævede i den forbindelse navnlig den Y1-landske virksomheds begrænsede økonomiske risiko for mangler ved de udførte arbejdsopgaver.

 

Dom: Nedsættelse af skattepligtig indkomst for 2009, 2010 og 2011

SKM2021.75.ØLR

Sagen omhandlede en række hævninger på sammenlagt ca. 1,5 mio. kr. i indkomstårene 2009-2011, som skatteyderen havde foretaget på konti tilhørende et selskab, som skatteyder var ultimativ ejer af og havde bestemmende indflydelse i. Sagen omhandlede også, om ligningen var foretaget rettidig for indkomstårene 2009-2010.

Skatteyderen havde for landsretten erkendt, at hævningerne hovedsageligt medgik til dækning af hans private forbrug, men gjorde gældende, at han havde et betydeligt tilgodehavende i selskabet, således at hævningerne var udtryk for tilbagebetaling af lån.

Landsretten fandt det ikke godtgjort, at skatteyderen havde et tilgodehavende i selskabet i form af en mellemregning. Landsretten lagde vægt på karakteren af den fremlagte dokumentation, herunder at der ikke var fremlagt lånebevis eller betingelser, ligesom der ikke var fremlagt dokumentation for lånets opståen. Landsretten bemærkede i den forbindelse, at skatteyderen heller ikke havde gjort gældende, at der eksisterede en mellemregning ved sagens behandling for skattemyndighederne. Hævningerne var derfor skattepligtige.

Landsretten fandt derudover, at ligningen var omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, for kontrollerede transaktioner. Ligningen var derfor rettidig.

 

Nyt på inddrivelsesområdet

SKM2021.81.LSR

Modregning i tilgodehavende vedrørende omkostningsgodtgørelse til dækning af for meget udbetalt omkostningsgodtgørelse

Landsskatteretten fandt, at SKAT var berettiget til at foretage modregning i et revisionsfirmas tilgodehavende vedrørende omkostningsgodtgørelse til dækning af for meget udbetalt omkostningsgodtgørelse. Landsskatteretten fandt herved, at betingelsen om gensidighed var opfyldt, idet SKATs krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt omkostningsgodtgørelse som følge af overdragelsen af kravet på omkostningsgodtgørelse til revisionsfirmaet var et krav mod revisionsfirmaet, og da tilgodehavendet vedrørende omkostningsgodtgørelse ligeledes var overdraget til revisionsfirmaet, hvormed revisionsfirmaet havde et krav mod SKAT.

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 20/0059259
Genoptagelse af gaveafgiftsberegning
Klagen vedrører nægtet genoptagelse af gaveafgift. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-01-2021

Journalnr: 20/0035830
Genoptagelse af rettens afgørelse
Landsskatteretten har genoptaget sin afgørelse af 31. januar 2020 efter anmodning fra klagerens repræsentant. Sagen drejer sig om lån og mellemregningskonto. Landsskatteretten ændrer den oprindelige afgørelse.
Afsagt: 26-01-2021

Journalnr: 19/0042679
Indsætninger på bankkonto
Klagen vedrører skattepligt af kontante bank-indsætninger. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-01-2021

Journalnr: 16/0264567
Værdiansættelse af gave
Klagen vedrører værdi af gave. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-12-2020

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 15-02-2021 - 16-03-2021

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 25-02-2021 dom i C-403/19 Frie kapitalbevægelser Société Générale
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - artikel 63 TEUF - frie kapitalbevægelser - selskabsskat - bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomster - beskatning af udbytte, der udloddes af et ikke-hjemmehørende selskab, der allerede er pålagt skat i en anden medlemsstat - loft over skattegodtgørelse - juridisk dobbeltbeskatning

Tidligere dokument: C-403/19 Frie kapitalbevægelser Société Générale - Dom

Den 04-03-2021 dom i C-362/19 P Statsstøtte Kommissionen mod Fútbol Club Barcelona
Toldunion

Appel - statsstøtte - støtte gennemført til fordel for visse professionelle fodboldklubber - artikel 107, stk. 1, TEUF - begrebet »fordel« - støtteordning - forordning (EU) 2015/1589 - artikel 1, litra d) - reduceret skattesats - enheder, der ikke arbejder med gevinst for øje - mindre gunstigt skattefradrag - virkning - kontraappel - artikel 169 og 178 i Domstolens procesreglement

Tidligere dokument: C-362/19 P Statsstøtte Kommissionen mod Fútbol Club Barcelona - Dom

 

Nyt fra EU

Nyt fra Rådet

Code of Conduct Group (Business Taxation): work programme during the Portuguese Presidency

 

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 107 A Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love. (Ansættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v.).

Bilag

Bilag 21

Ændringsforslag, fra skatteministeren

Bilag 22

1. udkast til tillægsbetænkning

Bilag 23

Henvendelse af 10/2-21 fra Accura Advokatpartnerselskab om bemærkninger til ændringsforslag nr. 18 om fordeling af grundlaget for dækningsafgiftspligten

Bilag 24

2. udkast til betænkning

Spørgsmål og svar

Spm. 22

Spm. om kommentar til præsentationer fra ekspertmødet i udvalget den 20. januar 2020, til skatteministeren

Spm. 55

Spm. om, hvorvidt det vil være muligt for en erhvervsejendomsinvestor at få oplyst, hvad den fremtidige grundværdiansættelse efter alternativomkostningsmodellen vil blive forinden erhvervelsen, til skatteministeren

Spm. 56

Spm. om der ved anvendelse af alternativomkostningsmodellen, som den er beskrevet i lovforslaget, ikke fremover vil ske nogen reel værdiansættelse og dermed beskatning af råstofforekomster, der må udnyttes, til skatteministeren

Spm. 57

Spm. om der som følge af suspensionen af de almindelige vurderinger, i realiteten i dag opkræves grundskyld på baggrund af betydelige ikke-eksisterende råstofforekomster m.v., til skatteministeren

Spm. 58

Spm. om, at der ved indførelse af alternativomkostningsmodellen ved ansættelse af beskatningsværdier på landbrugsejendomme og selvstændigt vurderede ejendomme med forekomster af råstoffer ikke længere vil være nogen sammenhæng mellem forekomsternes værdi, mængde eller tidsmæssige udnyttelseshorisont, til skatteministeren

Spm. 59

Spm. om, hvorledes tre arealmæssigt lige store grusgravsarealer beliggende i henholdsvis Hedensted Kommune, Horsens Kommune og Silkeborg Kommune vil få ansat deres beskatningsgrundlag efter alternativomkostningsmodellen, til skatteministeren

Spm. 60

Spm. om alternativomkostningsmodellen betyder, at en helt ensartet råstofforekomst i tre nabokommuner kan variere beskatningsmæssigt med en faktor på 4 og måske mere, uden at der er nogen forskel i markedsprisen for den pågældende forekomst, til skatteministeren

Spm. 61

Spm. om der er forskel i afkastet eller salgspriserne for ensartede kvaliteter i Hedensted Kommune, Horsens Kommune og Silkeborg Kommune imellem, til skatteministeren

Spm. 62

Spm. om den betydelige forskel i beskatningen efter ministerens opfattelse indebærer en skævvridning af konkurrencesituationen mellem hidtil nogenlunde ligestillede virksomheder i Hedensted Kommune, Horsens Kommune og Silkeborg Kommune, til skatteministeren

Spm. 63

Spm. om, hvorledes beskatningsværdierne af råstofgrunde kan forudses at ville være i henholdsvis Lolland Kommune og Høje Taastrup Kommune, til skatteministeren

Spm. 64

Spm. om der bør være omvurderingsgrund efter Ejendomsvurderingslovens § 6, til skatteministeren

Spm. 65

Spm. om råstofforekomster findes i landzone, til skatteministeren

Spm. 66

Spm. om råstofforekomsters værdi og natur kunne tale for at fravige alternativomkostningsmodellen-konstruktionen, til skatteministeren

Spm. 82

Spm. om en oversigt over grundskylden fordelt på grundværdi og grundskyldspromille, til skatteministeren

Spm. 83

Spm. om at oplyse den fremtidige grundskyldspromille i hver af de ti kommuner, hvor der opført mest kapacitet af vindmøller og solceller i Danmark, til skatteministeren

Spm. 89

Spm. om, hvor meget dækningsafgiften samlet set forventes at blive reduceret som følge af den foreslåede vurderingsmetode sammenlignet med, hvis det nuværende system videreføres m.v., til skatteministeren

Spm. 91

Spm. om, hvem der vil blive opkrævet dækningsafgift og af hvilken værdi m.v., til skatteministeren

Spm. 92

Spm. om at oversende et konkret eksempel på en grundværdikurve, der vil blive anvendt til at estimere grundværdien under en konkret etageejendom beliggende henholdsvis i Valby, Århus og på Frederiksberg, til skatteministeren

Spm. 93

Spm. om at bekræfte, at det forhold, at en boligejer er villig til at betale det samme beløb (ejendomsværdi) for et enfamiliehus og en ejerlejlighed af samme størrelse, ikke behøver at betyde, at man tillægger ejendommen samme økonomisk værdi, til skatteministeren

Spm. 94

Spm. om der er konkrete observationer, der vil kunne be- eller afkræfte de grundværdiansættelser for ejerboliger, som i fremtiden vil blive udledt på baggrund af Skatteministeriets model, til skatteministeren

Spm. 95

Spm. om der er konkrete observationer, der vil kunne be- eller afkræfte de grundværdiansættelser for erhvervsejendomme, som i fremtiden vil blive fastsat på baggrund af Skatteministeriets model, til skatteministeren

Spm. 96

Spm. om at forklare, at den faktiske anvendelse har betydning for kategoriseringen af erhvervsgrunde og dermed for nedskaleringen af grundskyldsbetalingen, til skatteministeren

Spm. 97

Spm. om kategorierne for en given grund fastsættes efter den faktiske anvendelse af grunden eller efter den økonomisk set bedste tilladte anvendelse, til skatteministeren

Spm. 98

Spm. om der indføres et yderligere skævvridende incitament i skattesystemet, idet skattebetalingen kan falde eller stige ved ændret anvendelse, til skatteministeren

Spm. 99

Spm. om grundskylden for boligbebyggelse omfattet af lovforslaget vil være baseret på en værdiansættelse med udgangspunkt i størrelsen af den faktisk opførte ejendom, til skatteministeren

Spm. 100

Spm. om at oversende en oversigt over de typer af grunde, hvor de nye værdiansættelsesprincipper kan betyde, at skattebetalingen stiger eller falder væsentligt, til skatteministeren

Spm. 101

Spm. om, hvilke muligheder der er for at videreføre den nuværende vurderingsmodel for erhvervsejendomme, til skatteministeren

Spm. 102

L 107 A - svar på spm. 102 om den foreslåede omlægning af skattegrundlaget for dækningsafgiften fra forskelsværdien til grundværdien, fra skatteministeren

Spm. 103

Spm., om omlægningen af dækningsafgiften vil reducere den effektive marginale selskabsskattesats, til skatteministeren

Spm. 104

L 107 A - svar på spm. 104, om omlægningen af dækningsafgiften ifølge de gængse regneprincipper vil føre til positive adfærdseffekter i form af f.eks. et øget arbejdsudbud og øget produktivitet., fra skatteministeren

Spm. 105

Spm. om kommentar til henvendelsen af 10/2-21 fra Accura Advokatpartnerselskab om bemærkninger til ændringsforslag nr. 18 om fordeling af grundlaget for dækningsafgiftspligten, til skatteministeren

L 129 Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Ændring af registreringsafgiften af person- og varebiler og motorcykler, ophævelse af tillæg og fradrag for energieffektivitet, forhøjelse af brændstofforbrugsafgiften og vægtafgiften og omlægning af brændstofforbrugsafgiften til co2-basseret afgift, justering af beskatning af fri bil og forhøjet deleøkonomisk bundfradrag for privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler, forlængelse af ordning med lav afgift på el til erhvervsmæssig opladning af eldrevne køretøjer m.v.

Spørgsmål og svar

Spm. 45

Spm. om kommentar til henvendelsen af 5/2-21 fra Motorhistorisk Samråd om skades- og reparationsgrænser for veterankøretøjer, til skatteministeren

L 161 Forslag til lov om ændring af ligningsloven og lov om spil. (Lempelse af BoligJobordningen i 2021, skattefritagelse af visse arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelsesøkonomi i 2021, af arbejdsgiverbetalte covid-19-test m.v. og af tilbagebetalt covid-19-støtte og nedsættelse af procentsatsen for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten).

Bilag

Bilag 1

Høringsskema og høringssvar (del l), fra skatteministeren

Bilag 2

Høringsskema og høringssvar (del ll), fra skatteministeren

L 166 Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19, lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 og lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19. (Udskydelse af betalingsfrister for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, udvidelse af A-skattelåneordningen og udvidelse af momslåneordningen som følge af covid-19 m.v.).

Bilag

Bilag 1

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om at bekræfte, at ministeren har tilkendegivet, at små og mellemstore virksomheder vil kunne få udbetalt rentefrie lån svarende til den moms, der skal afregnes 1. marts 2021, før virksomhederne har indbetalt momsen, til skatteministeren

Spm. 2

Spm. om, hvad konsekvenserne vil være ved en overskridelse af udbetalingsfristen for 12 bankdage, og om det i den forbindelse vil være muligt at indføre straksudbetaling, til skatteministeren

Spm. 3

Spm. om, hvor mange bankdage der i gennemsnit forventes at gå fra ansøgning til udbetaling af lånet, til skatteministeren

Spm. 4

Spm. om, hvornår de første momslån forventes at blive udbetalt, til skatteministeren

Spm. 5

Spm. om, hvad den typiske udbetalingstid var i forbindelse med den tidligere momslåneordning, til skatteministeren

Spm. 6

Spm. om at redegøre for konsekvenserne for godkendelse og udbetaling af momslånet, hvis en virksomhed går i betalingsstandsning eller begæres konkurs efter indbetaling af moms den 1. marts 2021, men inden lånet er udbetalt, til skatteministeren

Spm. 7

Spm. om, hvad regeringen vil gøre for de virksomheder, som har underbalancer, herunder i forhold til reglerne om, at banker skal lukke for kreditter til virksomheder, der har underbalance, til skatteministeren

Spm. 8

Spm. om ministeren løbende vil orientere Skatteudvalget om henholdsvis udbetalinger og tilbagebetalinger af de foreslåede låneordninger, til skatteministeren

Spm. 9

Spm. om, hvordan låneordningerne vil blive kommunikeret klart til virksomhederne, til skatteministeren

Almindelig del

Bilag

Bilag 119

Oversendelse af gennemgang af offentliggjorte bindende svar - afgørelser vedr. ligningslovens § 4

Bilag 120

Status for lovforslag mv. 2020/21 - Februar-redegørelsen

Bilag 121

1. udkast til beretning om arbejdsgruppe om skattevilkår for iværksættere

Bilag 123

Invitation til møde om status på social dumping fra Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og Rigspolitiet, den 1. marts 2021 (via Skype), fra beskæftigelsesministeren og skatteministeren

Bilag 128

Publikation fra Skattestyrelsen: Resultatark for Skattestyrelsens kontrol af kryptovaluta

Bilag 130

Borgerhenvendelse modtaget fra Louise Schack Elholm af 12/2-21 fra Leif Pieler om pensionsfradrag for indbetaling til ATP og ratepension for pensionister

Spørgsmål og svar

Spm. 232

Vil ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser ved, at der indføres et fradrag for danske virksomheders udgifter til deres første klimarapportering, jf. årsregnskabslovens § 99, herunder de provenumæssige konsekvenser før og efter tilbageløb og adfærd? Der bedes redegjort for konsekvenser, såfremt fradraget har en skatteværdi på henholdsvis 22 pct., 33 pct., 45 pct., 50 pct., 75 pct. og 100 pct. Ministeren bedes endvidere redegøre for de økonomiske konsekvenser, såfremt fradrag gives til alle virksomheder, og ikke kun de virksomheder, der i dag er forpligtet til at afrapportere efter følg-eller-forklar-princippet.  Svar  

Spm. 242

Det fremgår af anmærkninger til tabel 1 i svar på SAU alm. del – spørgsmål 401 (folketingsåret 2019-20), der vedrører vurderingen af provenu og arbejdsudbudsvirkning ved at sænke skattesatsen for kapital- og aktieindkomst fra 42 pct. til 25 pct., at ”Der er ikke taget højde for, at nedsættelsen af aktieindkomstskatten øger hovedaktionærernes tilskyndelse til at udbetale overskud som aktieudbytte i stedet for lønindkomst.” Vil ministeren redegøre for, hvad den sammensatte skat på aktieindkomst inklusiv selskabsskat er ved de nuværende 42 pct., og hvad den ville være ved 25 pct. i aktieindkomstskat? Ministeren bedes endvidere skønne over, hvilken betydning det vil have for provenu og arbejdsudbud, og hvor mange personer, der vil være berørt af hovedaktionærproblemet (at der ved asymmetrisk beskatning mellem almindelig indkomst og aktieindkomst, kan foretages skattespekulation).  Svar  

Spm. 246

En væsentlig del af ejendomsinvesteringerne uden for de større byer varetages af mindre og mellemstore private ejendomsinvestorer, som via deres drift og investeringer bidrager til både vedligeholdelse og udvikling af ejendomme samt den lokale beskæftigelse. De nævnte ejendomsinvestorer har ikke de samme økonomiske midler og løbende indtægter, som kendetegner pensionsselskaberne, og det må antages, at lagerbeskatningen vil påvirke både deres løbende cash flow og deres lånemuligheder negativt. En konsekvens heraf må være, at der vil være færre midler til rådighed til såvel vedligeholdelse af som investeringer i ejendomme uden for de større byer. Det må i sagens natur bidrage til en negativ økonomisk skævvridning for områderne uden for de større byer, da det må formodes på sigt at hæmme kvaliteten af boligmassen, ligesom der vil blive nyopført færre private boliger og formentlig energirenoveret i mindre omfang til gene for den grønne omstilling. Hvilke overvejelser og konsekvensberegninger har ministeren gjort sig om udviklingen i ejendomsinvesteringer, vedligeholdelse og udvikling af ejendomme samt beskæftigelseseffekten uden for de større byer i forbindelse med lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer?  Svar  

Spm. 247

Vil ministeren kommentere den problematik, der rejses i borgerhenvendelsen om overdragelse i gavemiljø, jf. SAU alm. del – bilag 108, og besvare de i henvendelsen stillede spørgsmål?  Svar  

Spm. 249

Hvis ministeren mener, at udgifter, som efter deres karakter opfylder forsknings- og udviklingskriterierne i ligningslovens § 8 B, ikke kan fradrages efter ligningslovens § 8 B, hvis de er afholdt med det formål at sikre virksomhedens hidtidige konkurrencedygtighed og indkomst, dvs. hvor FoU udgifterne vil kunne fradrages som driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvor stor en andel skønner ministeren så, at disse FoU udgifter udgør af virksomhedernes samlede FoU udgifter på de forudsatte årlige 45 mia. kr. i lovforslag nr. L 30? Til sammenligning skønnede ministeren i svar på L 30 - spørgsmål 37, at virksomhedernes udgifter til interne processer med stor usikkerhed kunne opgøres til 10 pct. af de samlede FoU udgifter svarende til 4,5 mia. kr. i 2021.  Svar  

Spm. 266

Af svar på SAU alm. del – spørgsmål 249 fremgår ”(…) at forarbejderne til ligningslovens § 8 B hviler på en forudsætning om, at statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, ikke indeholder hjemmel til at fradrage de omkostninger, der omfattes af ligningslovens § 8 B – medmindre den skattepligtige har det som erhverv at drive forskning. Kendetegnende for udgifter omfattet af ligningslovens § 8 B er således, at de ikke har driftsomkostningskarakter. Sædvanlige driftsomkostninger er derfor ikke omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1.” I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for, om virksomheder, der har det som deres erhverv at drive forskning, er afskåret fra at anvende ligningslovens § 8 B på deres driftsmæssig begrundede forskningsudgifter, dvs. forskningsudgifter, der hverken vedrører en etablering eller udvidelse af forskningsvirksomheden, og som opfylder selve forskningskriterierne, dvs. krav til nyhedsværdi, kreativitet og usikkerhed.  Svar  

Spm. 267

Er ministeren enig i, at virksomheder, der har det som erhverv at drive forskning, også giver anledning til samfundsøkonomiske gevinster, fordi forskning og udvikling smitter af på produktivitet og konkurrencedygtighed i andre virksomheder, som i øvrigt er formålet med det forhøjede fradrag?  Svar  

Spm. 274

Kan ministeren bekræfte, at hvis et selskab har en gæld på 100, og denne efter aftale med kreditor bliver nedskrevet til en restgæld på 10 svarende til gældens kursværdi, så bliver selskabet beskattet af en kursgevinst på 90 efter kursgevinstloven (når der ikke er tale om en tvangsakkord eller frivillig akkord) eller får nedsat sine skattemæssige underskud med 90 (ved tvangsakkord eller frivillig akkord)? Kan ministeren samtidig bekræfte, at det gælder uanset, at gælden indeholder ubetalte renter på 25, som selskabet ikke har opnået fradrag for efter ligningslovens § 5, stk. 8 (renterestancer)?  Svar  

Spm. 275

Mener ministeren, at det er rimeligt, at et selskab, der som følge af økonomiske vanskeligheder i en covid-19 tid, opnår en gældsnedsættelse, kan blive beskattet af en kursgevinst, der indeholder eftergivne renter, som selskabet ikke har haft fradrag for?  Svar  

Spm. 277

Vil ministeren redegøre for baggrunden for, at der ikke er pensionsfradrag for indbetaling til ATP m.v. for pensionister?  Svar  

Spm. 280

Hvordan forholder ministeren sig til, at bl.a. kviklånsfirmaer kan få transport i skyldners overskydende skat via frivillige forlig, skyldnererklæringer eller fogedretten?  Svar  

Spm. 281

Kan ministeren redegøre for, hvordan kviklånsfirmaer kan få transport i skyldners overskydende skat, når de ikke har lavet en kreditværdighedsvurdering, der i flere tilfælde ville have vist, at låntageren ikke havde de økonomiske forudsætninger for at optage et lån?  Svar  

§ 20-spørgsmål

Spm. S 897

Om ministerens holdning til Skattelovrådet og rådets fokus på retssikkerhed og forenkling.