SkatteMail 2020, uge 06

Kære Læser

Dene uges SkatteMail indeholder bl.a. SKM-meddelelse om at Skattestyrelsen har tilladelse til hos platformsbaserede tjenester at indhente oplysninger om ikke identificerede personer og deres indtægter i henhold til skattekontrollovens § 62.

Desuden er kommet to domme fra Højesteret om at godtgørelse for uberettiget ophævelse af erhvervsuddannelsesaftale var skattepligtig og om værdiansættelse af gæld i henhold til virksomhedsobligationer.

God læselyst.

Flemming L. Bach


 

Indhold

Artikler og interessante links
30 %-ordningen - en pensionsordning for selvstændige
Skatteovervejelser ved firmaers sponsering af lokale klubber
Mere end 90.000 lønmodtagere beskattes af fri bil
Beskatning af vennetjenester
International community renews commitment to multilateral efforts to address tax challenges from digitalisation of the economy
Er din ejendom omvurderet pr. 1. oktober 2019?

SKM-meddelelse
Pålæg om oplysningspligt efter skattekontrollovens § 62 - platformsbaserede tjenester

Bindende svar
A.m.b.a. - Forsyningsselskaber - Omstrukturering - beskatning af andelshavere
Forskerskatteordning - Fast driftssted - Datterselskab
En kommune var "et dansk ultimativt moderselskab" i henhold til konsolideringsreglen i SEL § 11, stk. 4
Succession - pengetankreglen - vindmøller og solceller

Afgørelser
Kursgevinst på gæld i fremmed valuta i kommanditselskab
Transfer pricing - Omkvalificering af skattefrit udbytte
Transfer pricing - Omkvalificering af skattefrit udbytte

Kendelser
Syn og skøn over fordringers værdi for hele år afskåret

Domme
Befordringsfradrag lønindkomst
Skattepligt af erstatning for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale
Om ordinær genoptagelse af en skatteansættelse
Skønsmæssig ansættelse - negativt privatforbrug
Maskeret udbytte - rette indkomstmodtager
Anmodning om ændring af skattefri fusion til skattepligtig - omgørelse - selvangivelsesomvalg

Nyt fra domstol.dk

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del


 

Artikler og interessante links

BDO

30 %-ordningen - en pensionsordning for selvstændige

Mange selvstændige sparer op i deres virksomhed. Det sker ved, at de hæver mindre end de tjener og derved lader en del af overskuddet forblive indestående i virksomheden.


BDO

Skatteovervejelser ved firmaers sponsering af lokale klubber

Landsskatteretten har i en ny afgørelse fastslået, at det ikke har skattemæssig betydning, hvis en virksomhed sponserer en sportsklub indenfor en idrætsgren, som ejeren af virksomheden selv interesserer sig for


BDO

Mere end 90.000 lønmodtagere beskattes af fri bil

Jo større dit private kørselsbehov er, jo mere fordelagtigt er det at have firmabil. Det har mange fået øjnene op for, og antallet af lønmodtagere, der beskattes af fri bil, er derfor ikke bare stort, men også voksende


BDO

Beskatning af vennetjenester

En ny afgørelse fra Landsskatteretten viser, at beskatning af vennetjenester nok er en sjældenhed, men ingenlunde er udelukket. Heller ikke blandt erhvervsdrivende, som får en hjælpende hånd i deres forretning


OECD

International community renews commitment to multilateral efforts to address tax challenges from digitalisation of the economy

The international community reaffirmed its commitment to reach a consensus-based long-term solution to the tax challenges arising from the digitalisation of the economy, and will continue working toward an agreement by the end of 2020, according to the Statement by the Inclusive Framework on BEPS released by the OECD today.


Redmark

Er din ejendom omvurderet pr. 1. oktober 2019?

– Kan have stor betydning for dine fremtidige ejendomsskatter


Indholdsfortegnelse 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

SKM-meddelelse: Pålæg om oplysningspligt efter skattekontrollovens § 62 - platformsbaserede tjenester

SKM2020.50.SKTST

Skatterådet fulgte Skattestyrelsens indstilling om, at der meddeles Skattestyrelsen tilladelse til hos platformsbaserede tjenester at indhente oplysninger om ikke identificerede personer og deres indtægter i henhold til skattekontrollovens § 62.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: A.m.b.a. - Forsyningsselskaber - Omstrukturering - beskatning af andelshavere

SKM2020.59.SR

Spørgerne var tre forsyningsselskaber, som blev beskattet som henholdsvis elværk efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2e, som varmeforsyningsselskab efter selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 2e, og som vandværk efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2h.

Spørgerne ønskede ultimativt at have en fællesbestyrelse, der dækkede alle tre forsyningsområder. For at opnå dette var det nødvendigt at foretage en række omstruktureringer.

Spørgerne ønskede bekræftet, at der ikke skete beskatning på de forskellige led af omstruktureringen. Spørgerne ønskede i første led at foretage en skattefri tilførsel af aktiver med tilladelse til hver sit nystiftede datteraktieselskab. Skatterådet bekræftede, at Spørgerne herefter ville være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, hvorefter de alene beskattedes af erhvervsmæssig virksomhed.

Spørgerne ønskede herefter at fusionere. Skatterådet bekræftede, at en fusion mellem Spørgerne kunne gennemføres uden beskatning, da Spørgernes aktier i datterselskaberne ikke kunne anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Endelig bekræftede Skatterådet, at omstruktureringerne ikke ville medføre beskatning hos andelshaverne, da der i forbindelse hermed ikke var tilført andelshaverne formuegoder af økonomisk værdi.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Forskerskatteordning - Fast driftssted - Datterselskab

SKM2020.58.SR

Spørgerne ønskede at foretage en omstrukturering, således at opgaver hos det danske selskab, herunder ansættelsesforholdet med medarbejderen flyttedes til det svenske moderselskab. Spørgerne ønskede samtidig, at medarbejderen kunne fortsætte med at være omfattet af forskerskatteordningen. Skatterådet bekræftede, at omstruktureringen ville kunne gennemføres, samtidig med at medarbejderen fortsat kunne være omfattet af forskerskatteordningen.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: En kommune var "et dansk ultimativt moderselskab" i henhold til konsolideringsreglen i SEL § 11, stk. 4

SKM2020.56.SR

Kommunen overvejede at udskille affald og varme, som var placeret i Kommunen, i et 100 % ejet holdingselskab med en række 100 % ejede datterselskaber.

Anmodningen vedrørte forståelsen af reglen om tynd kapitalisering i selskabsskattelovens § 11.

Spørger ønskede bekræftet, at Kommunen i den påtænkte struktur skulle anses som "et ultimativt dansk moderselskab" i henhold til konsolideringsreglen i selskabsskattelovens § 11, stk. 4, sådan at reglerne om tynd kapitalisering i selskabsskattelovens § 11, stk. 1-3, skulle anvendes samlet for Holding A/S og dets underliggende 100 % ejede datterselskaber.

Skatterådet fandt, at gæld mellem selskaberne i den påtænkte struktur eller mellem selskaberne og Kommunen ville være kontrolleret gæld, og at der ville være koncernforbindelse mellem selskaberne og Kommunen.

Skatterådet fandt, at det fulgte af retspraksis, at ikke kun selskaber i snæver forstand, men også selvejende institutioner, kan udgøre et "ultimativt dansk moderselskab". Skatteministeriet har i forbindelse med lovforarbejdet derudover udtalt, at "en juridisk person" som kontrollerende aktionær kan være "et ultimativt dansk moderselskab" og dermed udløse konsolidering efter bestemmelsen i selskabsskattelovens § 11, stk. 4.

Skatterådet bekræftede på den baggrund, at Kommunen, der var en juridisk person, i den påtænkte struktur skulle anses som "et dansk ultimativt moderselskab" i henhold til konsolideringsreglen.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Succession - pengetankreglen - vindmøller og solceller

SKM2020.52.SR

I sagen ønskede det bekræftet, at de solcelleanlæg og vindmøller, der danner grundlag for et ApS' elproduktionsvirksomhed, ikke skulle kvalificeres som passiv kapitalanbringelse ved vurderingen af successionsbetingelserne for overdragelse af ejerandele i holdingselskabet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34.

Skatterådet fandt, at solcelleanlægget og vindmøller var omfattet af begrebet "fast ejendom e.lig." og derfor som udgangspunkt var en passiv kapitalanbringelse. Vedrørende solcelleanlægget fandt Skatterådet, at der var tale om et aktivt aktiv, når der henses til det oplyste om aktivet. Andelene i vindmøller var et passivt aktiv ud fra en konkret vurdering.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Kursgevinst på gæld i fremmed valuta i kommanditselskab

SKM2020.64.LSR

Klageren deltog som kommanditist i et kommanditselskab, der havde til formål at eje og drive et skib. I forbindelse med salget af skibet og afviklingen af kommanditselskabet blev kommanditselskabet frigjort for en restgæld i fremmed valuta hos den bank, der havde finansieret skibet. Landsskatteretten fandt, at klageren som kommanditist havde opnået en kursgevinst, der var omfattet af kursgevinstloven. Lånet var efter Landsskatterettens opfattelse ikke på såkaldte non-recourse vilkår, dvs. uden hæftelse ud over den stillede sikkerhed, hvorfor gevinsten ikke skulle bedømmes efter retspraksis herom, jf. SKM2019.627.HR. Landsskatteretten udtalte, at der var tale om en singulær gældseftergivelse, der ikke skulle bedømmes efter kursgevinstlovens § 21, stk. 1, men efter § 23, der specifikt angik kursgevinst på gæld i fremmed valuta, hvorefter hele kursgevinsten var skattepligtig. I Den juridiske vejledning var det imidlertid anført, at en gældseftergivelse ikke indebar en gevinst i kursgevinstlovens forstand, når kommanditisten havde indbetalt hele sin hæftelse. Da dette ikke var i åbenbar strid med kursgevinstlovens § 23, fandt Landsskatteretten, at kommanditisten kunne støtte ret på Den juridiske vejledning, hvorfor han ikke skulle beskattes, medmindre han ikke havde indbetalt sin fulde hæftelse. Sagen blev hjemvist til Skattestyrelsen med henblik på en vurdering af, i hvilket omfang kommanditisten havde indbetalt sin resthæftelse, således at den skattepligtige kursgevinst kunne fastlægges.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Transfer pricing - Omkvalificering af skattefrit udbytte

SKM2020.63.LSR

Sagen vedrører et dansk selskab, som havde et royaltytilgodehavende fra et koncernforbundet selskab, der grundet særlige omstændigheder i hjemlandet ikke kunne foretage betalinger af disse royalties. Det koncernforbundne selskab havde udbetalt ekstraordinært udbytte i USD til det danske selskab.

Skattestyrelsen havde forhøjet selskabets skattepligtige indkomst ved at omkvalificere skattefrit udbytte til skattepligtigt afdrag på tilgodehavende royalty. Selskabet var uenig i denne omkvalificering, idet det blev gjort gældende, at selskabet ikke havde opnået tilladelse i hjemlandet til at betale de udestående royaltybeløb. Dermed var omkvalificeringen i strid med national lovgivning i hjemlandet.

Landsskatteretten fandt, at der ikke efter ligningslovens § 2 var grundlag for at omkvalificere udbytteudlodningen til afdrag på skyldige royalties. Landsskatteretten lagde i den forbindelse vægt på de særlige omstændigheder og de gældende restriktioner i hjemlandet. Selskabet havde i overensstemmelse med national lovgivning forsøgt at opnå den fornødne tilladelse til at udbetale royalties. En sådan udbetaling ville derfor være i strid med national lovgivning, og Landsskatteretten fandt, at uafhængige parter ikke kunne have ageret som påstået af Skattestyrelsen.

Landsskatteretten nedsatte på denne baggrund SKATs forhøjelser i overensstemmelse med klagerens påstand.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Transfer pricing - Omkvalificering af skattefrit udbytte

SKM2020.62.LSR

Sagen vedrører et dansk selskab, som havde et royaltytilgodehavende fra et koncernforbundet selskab, der grundet særlige omstændigheder i hjemlandet ikke kunne foretage betalinger af disse royalties. Koncernen havde foretaget en omstrukturering, hvorved ejerskabet til et mellemfinansieringsselskab, beliggende i et tredje land, blev overdraget til det danske selskab. Som følge af omstruktureringen opnåede selskabet i hjemlandet en fordring hos det danske selskab svarende til købesummen for aktierne i mellemfinansieringsselskabet. Denne fordring blev efterfølgende modregnet i skyldigt udbytte.

Skattestyrelsen havde forhøjet selskabets skattepligtige indkomst ved at omkvalificere skattefrit udbytte til skattepligtigt afdrag på tilgodehavende royalty. Selskabet var uenig i denne omkvalificering, idet det blev gjort gældende, at udbyttebeslutningen var kommercielt begrundet, og at selskabet ikke havde opnået tilladelse i hjemlandet til at betale de udestående royaltybeløb. Dermed var omkvalificeringen i strid med national lovgivning i hjemlandet.

Landsskatteretten fandt, at der ikke efter ligningslovens § 2 var grundlag for at omkvalificere en modregning i skyldigt udbytte til afdrag på skyldige royalties. Landsskatteretten lagde i den forbindelse vægt på de særlige omstændigheder og de gældende restriktioner i hjemlandet. Selskabet havde i overensstemmelse med national lovgivning forsøgt at opnå den fornødne tilladelse til at udbetale royalties. En sådan udbetaling ville derfor være i strid med national lovgivning, og Landsskatteretten fandt, at uafhængige parter ikke kunne have ageret som påstået af Skattestyrelsen.

Landsskatteretten nedsatte på denne baggrund SKATs forhøjelser i overensstemmelse med klagerens påstand.


Indholdsfortegnelse 

Kendelse: Syn og skøn over fordringers værdi for hele år afskåret

SKM2020.61.BR

I en sag om, hvorvidt to skattepligtige havde kurstabsfradrag på nogle hævdede fordringer i udenlandsk valuta, anmodede de skattepligtige om syn og skøn over de hævdede fordringers værdi. Spørgsmålene var formuleret således, at skønsmanden blev anmodet om at oplyse kursværdien på de skattepligtiges hævdede fordringer i hvert af årene 2009-2014, dvs. for hele året.

Retten udtalte, at det følger af kursgevinstlovens § 26, stk. 2, at gevinst og tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen, og at man som anskaffelsessum anvender kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen til en højere pris.

Retten udtalte videre, at efter bestemmelsens ordlyd er det af central betydningen for afgørelsen af spørgsmålet om fradragsretten og dermed for sagen, at der er en kobling til tidspunktet, hvor fordringen opstod. Idet denne kobling ikke sås i de skattepligtiges spørgetemaer, skønnede retten, at en besvarelse af spørgetemaet ville være uden betydning for sagen, hvorfor anmodningen om syn og skøn på det foreliggende grundlag ikke blev taget til følge, jf. retsplejelovens § 341.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Befordringsfradrag lønindkomst

SKM2020.60.BR

Sagen drejede sig om, hvorvidt As skattemæssige ansættelser vedrørende ledelsesvederlag og kørselsgodtgørelse berettiget er forhøjet i indkomstårene 2010-2012.

A havde to selskaber. I årsrapporten for det ene selskab fremgik, at ledelsen, der kun bestod af A, havde modtaget et vederlag 317.400 kr. Retten fandt ikke, at A havde godtgjort, at vederlaget allerede var blevet indberettet som indkomst. Under sagen var det et spørgsmål, om vederlaget kunne anses for udbetalt og indberettet af det andet selskab. Retten bemærkede herom, at vederlag til ledelse i et selskab ikke kan betragtes som udbetalt af et andet selskab.

Dertil fandt retten ikke, at A havde ført det fornødne tilsyn og kontrol med udbetalingen af skattefri kørselsgodtgørelse. Det forhold, at der under retssagen blev fremlagt yderligere materiale, herunder fakturaer m.m., kunne ikke føre til andet resultat.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Skattepligt af erstatning for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale

SKM2020.55.HR

Spørgsmålet i sagen var, om den godtgørelse, som en klinikassistentelev ved Højesterets dom af 6. marts 2014 (UfR 2014.1708) var blevet tilkendt efter erhvervsuddannelseslovens § 65, stk. 1, for uberettiget ophævelse af sin uddannelsesaftale, var omfattet af ligningslovens § 7 U og dermed skattepligtig.

Højesteret udtalte, at ligningslovens § 7 U omfatter "godtgørelser … der ydes i forbindelse med en medarbejders fratræden af stilling…", og at det fremgår af bestemmelsens forarbejder, at den bl.a. omfatter godtgørelser efter funktionærlovens § 2 b. Endvidere henviste Højesteret til, at det ved Højesterets dom af 19. februar 2018 (UfR 2018.1766) er fastslået, at godtgørelser efter funktionærlovens § 2 b i det væsentlige kompenserer for samme forhold som godtgørelser efter erhvervsuddannelseslovens § 65, stk. 1.

Højesteret tiltrådte derfor, at godtgørelser efter § 65, stk. 1, ydet som følge af ophævelse af en uddannelsesaftale, skal stilles på samme måde efter ligningslovens § 7 U som godtgørelser efter bl.a. funktionærlovens § 2 b. Videre udtalte Højesteret, at godtgørelser efter erhvervsuddannelseslovens § 65 dermed som det klare udgangspunkt skal anses for omfattet af ligningslovens § 7 U Højesteret fandt, at der ikke var grundlag for at fravige dette udgangspunkt, og at godtgørelsen i sin helhed måtte anses for skattepligtig.

Højesteret henviste herved til, at den godtgørelse, som klinikassistenteleven var blevet tilkendt, havde karakter af kompensation for bl.a. den forstyrrelse af forhold og mistet selvagtelse, der skyldtes ophævelsen af uddannelsesaftalen og ikke en retsstridig krænkelse af elevens frihed, fred, ære eller person, jf. princippet i erstatningsansvarslovens § 26.

Højesteret stadfæstede derfor landsrettens frifindelse af Skatteministeriet (SKM2019.345.ØLR)


Indholdsfortegnelse 

Dom: Om ordinær genoptagelse af en skatteansættelse

SKM2020.57.VLR

Den skattepligtige havde i indkomståret 2010 afstået unoterede kapitalandele med tab. I juli 2014 selvangav han tabet til fradrag i indkomståret 2013, hvilket SKAT afviste. Landsskatteretten gav den skattepligtige medhold i, at han havde krav på fradrag, med den begrundelse at skatteforvaltningslovens § 26, stk. 4, ikke kunne afskære den skattepligtige fra at foretage fradrag for et fremførselsberettiget underskud. Landsretten tilsidesatte Landsskatterettens afgørelse, med den begrundelse at tabet kun kunne fradrages ved indkomstopgørelsen for indkomståret 2010, og at fristen for ordinær genoptagelse af det indkomstår var sprunget.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Skønsmæssig ansættelse - negativt privatforbrug

SKM2020.51.BR

Sagen omhandlede, hvorvidt skattemyndighederne havde været berettiget til skønsmæssigt at forhøje sagsøgerens indkomst i årene 2012 til 2014 og i bekræftende fald, om skattemyndighedernes forhøjelse kunne tilsidesættes.

Retten lagde til grund, at sagsøger ikke havde selvangivet eller fået indberettet indkomst i 2012 til 2014.

Med henvisning hertil, samt at sagsøger ikke alene ved sin forklaring havde godtgjort, at han havde haft en kontant opsparing, fandt retten, at skattemyndighederne havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af sagsøgers indkomst i indkomstårene 2012 til 2014.

Retten kunne imidlertid ikke tiltræde det af SKAT foretagne skøn over sagsøgers indkomst, da retten ikke fandt, at der ved en reduktion på 25 % af det gennemsnitlige privatforbrug for en enlig under 60 år uden børn var taget tilstrækkeligt højde for sagsøgers særdeles begrænsede privatforbrug. Retten lagde i den forbindelse vægt på sagsøgers troværdige forklaring om sine begrænsede udgifter i forhold til tal fra Danmarks Statistik.

Retten hjemviste derfor sagen til Skattestyrelsen med henblik på udøvelse af et konkret skøn over sagsøgers indkomst i 2012 til 2014 med inddragelse af sagsøgers oplysninger om et særdeles begrænset privatforbrug.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Maskeret udbytte - rette indkomstmodtager

SKM2020.54.BR

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøger skulle udbyttebeskattes af et beløb modtaget i forbindelse med salg af to domæner.

Retten lagde først til grund, at sagsøgeren havde modtaget beløbet hidrørende fra salg af de to omhandlede domæner.

Retten fremhævede herefter, at det fremgik af faktura af 15. februar 2012, at det var sagsøgerens selskab, der havde erhvervet domænet, samt at det fremgik af senere overdragelsesaftale af 1. august 2012, at det var selskabet, der solgte domænerne.

Med henvisning til de fremhævede forhold fandt retten efter en samlet vurdering, at sagsøgeren over for de tilgængelige dokumenter ved sin forklaring hverken havde bevist, at det var ham, der oprindeligt havde betalt for domænerne, at det var ham, og ikke selskabet, der var ejer af domænerne, eller at han havde et krav mod selskabet, som blev udlignet af de modtagne beløb.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Anmodning om ændring af skattefri fusion til skattepligtig - omgørelse - selvangivelsesomvalg

SKM2020.53.ØLR

Det sagsøgende selskab ønskede med skattemæssig virkning at ændre en gennemført skattefri fusion til en skattepligtig, da et fradragsberettiget tab var gået tabt ved den skattefri fusion efter fusionsskattelovens § 8, stk. 8.Landsretten fandt, at en sådan ændring ikke var omfattet af skatteforvaltningslovens § 29 om omvalg, da der ikke herved skete en ændring af den privatretlige disposition, som fusionen indebar. Landsretten udtalte i den forbindelse, at der derimod var tale om et selvangivelsesomvalg som omhandlet i skatteforvaltningslovens § 30.

Landsretten fandt endvidere, at betingelserne i § 30 for at foretage et sådant omvalg ikke var opfyldt, da anmodningen om ændring var begrundet i, at man på fusionstidspunktet overså bestemmelsen i fusionsskattelovens § 8, stk. 8, og da det efter § 30 er en betingelse for at foretage omvalg, at det oprindelige valg har fået utilsigtede konsekvenser som følge af skattemyndighedernes ændrede ansættelse.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra domstol.dk

Højesteret
Godtgørelse for uberettiget ophævelse af erhvervsuddannelsesaftale var skattepligtig

Godtgørelse for uberettiget ophævelse af erhvervsuddannelsesaftale var ikke kompensation for en retsstridig krænkelse og var derfor skattepligtig efter ligningslovens § 7 U


Højesteret
Værdiansættelse af gæld i henhold til virksomhedsobligationer

Skattemæssig værdiansættelse af gæld i henhold til virksomhedsobligationer skulle ske på andet grundlag end obligationernes børskurs. Ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse


Indholdsfortegnelse 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 17/0989862
Aktieindkomst
Klagen skyldes, at SKAT i forbindelse med kapitalnedsættelse ved nedsættelse af aktiernes stykstørrelse i AS og udlodning har forhøjet klagerens aktieindkomst med et ikke godkendt tab og udbytte, jf. ligningslovens § 16 A. SKATs afgørelse er stadfæstet ved Landsskatterettens afgørelse af 14. marts 2017. Landsskatteretten har for så vidt angår indkomståret 2009 genoptaget sagen på baggrund af repræsentantens henvendelse til Folketingets Ombudsmand af 13. juni 2017, jf. skatteforvaltningslovens § 35 g, for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt den forlængede ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, kan finde anvendelse. Også her stadfæster Landsskatteretten
Afsagt: 03-01-2020

Journalnr: 16/0493858
Diverse fradrag
Klagen vedrører fradrag for udgifter til telefon, arbejdstøj, blåt bilag 434, rejse samt veksling af valuta. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen i al overvejende grad.
Afsagt: 09-12-2019

Journalnr: 16/0641849
Dobbeltbeskatning
Klagen skyldes, at SKAT ved skatteberegningen ikke har anset klageren for berettiget til exemptionslempelse i henhold til artikel 21, stk. 2, jf. artikel 14, stk. 3, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. oktober 2010 mellem Danmark og Cypern, idet skibet ikke kan anses for at have været i international trafik, mens klageren arbejdede ombord. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-12-2019

Journalnr: 18/0002955
Fradrag for udgifter til underleverandører
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter vedrørende rengøringsydelser og personaleleje og ikke godkendt afskrivning på indretning af lejede lokaler. Landsskatteretten stadfæster fsv. fradrag for rengøringsydelser og personaleleje og nedsætter forhøjelsen vedr. afskrivninger med et mindre beløb.
Afsagt: 16-12-2019

Journalnr: 19/0001112
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed og afledte konsekvenser. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-12-2019

Journalnr: 14/0048576
Indsætninger på bankkonto
Klagen vedrører beskatning af indsætninger på bankkonti. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-12-2019

Journalnr: 18/0006491
Indsætninger på bankkonto
Klagen vedrører beskatning af indsætninger på bankkonto. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-12-2019

Journalnr: 17/0988916
Ligningslovens § 33A
Klagen skyldes, at SKAT har nedsat andelen af lempelsesberettiget indkomst omfattet af ligningslovens § 33A, idet betingelserne herfor ikke er opfyldt. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-12-2019

Journalnr: 15/0723730
Maskeret udlodning mv.
Klagen vedrører nedsat fradrag for udgifter til løn og brændstof samt at dieseludgifter anset som maskeret udlodning. Landsskatteretten godkender fradrag for løn og stadfæster i øvrigt.
Afsagt: 20-12-2019

Journalnr: 17/0088242
Nedsættelse af indkomst
Klagen skyldes, at at SKAT har nedsat klagers personlig indkomst til nul. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-12-2019

Journalnr: 15/3283743
Sambeskatningsindkomst
Klagen vedrører forhøjelse af sambeskatningsindkomst, som følge af en regulering af skattepligtig indkomst i datterselskab. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 18-12-2019

Journalnr: 14/4514178
Skat af befordringsgodtgørelse
Klagen vedrører beskatning af befordringsgodtgørelse, jf. ligningslovens § 9 B. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-11-2019

Journalnr: 17/0992572
Skat af befordringsgodtgørelse
Klagen skyldes, at SKAT har ændret skattefrie befordringsgodtgørelser til at være skattepligtige. Landsskatteretten giver klageren medhold i, at godtgørelserne er skattefrie.
Afsagt: 22-10-2019

Journalnr: 14/4667565
Skat af befordringsgodtgørelse og maskeret udlodning
Klagen skyldes, at befordringsgodtgørelse er anset for yderligere løn og at dieseludgifter er anset for maskeret udlodning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 20-12-2019

Journalnr: 19/0042649
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører forhøjelse af skattepligtig indkomst herunder om afgørelsen er gyldig. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-12-2019

Journalnr: 15/2068586
Skønsmæssig forhøjelse af overskud mv.
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens resultat samt diverse underpunkter hertil. Landsskatteretten nedsætter den skønsmæssige forhøjelse til nul og ændrer også delvist de øvrige punkter.
Afsagt: 17-12-2019


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra EU

Nyt fra Rådet

Working Party on Tax Questions (Direct Taxation - Digital)

Code of Conduct Group (business taxation) - Work Programme under the Croatian Presidency

COMMISSION STAFF WORKING DOCUMENT Tax Policies in the European Union: 2020 Survey

 


Indholdsfortegnelse 

Høringsportalen

Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, pensionsbeskatningsloven og lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. (Restanceinddrivelsesmyndighedens håndtering af fordringer med dataproblemer, forældelse m.v. samt fradrag for seniormedlemskabskontingent i arbejdsløshedskasser)
Oprettelsesdato: 07-02-2020
Høringsfrist: 06-03-2020


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 48 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skatteindberetningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love. (Implementering af skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler, justering af definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselskaber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing-forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finansielle konti m.v.).

Bilag

Bilag 19

Henvendelse af 1/2-20 fra KPMG Acor Tax om en valutakursgevinst på sædvanlige varedebitorer og kreditorer inden for almindelig samhandel kan udløse dansk CFC beskatning

Bilag 20

1. udkast til betænkning

Bilag 21

Yderligere ændringsforslag, fra skatteministeren

Bilag 22

Henvendelse af 4/2-20 fra KPMG Acor Tax om CFC beskatning

Bilag 23

Henvendelse af 4/2-20 fra KPMG Acor Tax om teknisk spørgsmål om valuta og opgørelsen af CFC indkomsten

Bilag 24

2. udkast til betænkning

Bilag 25

Henvendelse af 6/2-20 fra FSR-danske revisorer om supplerende spørgsmål om endelig underskud

Bilag 26

Henvendelse af 6/2-20 fra KPMG Acor Tax om CFC beskatning af almindelige forretningsmellemværender

Spørgsmål og svar

Spm. 49

Spm. om kommentar til henvendelsen af 28/1-20 fra KPMG Acor Tax om immaterielle aktiver, til skatteministeren

Spm. 50

Spm. om kommentar til henvendelsen af 29/1-20 fra KPMG Acor Tax om valgordning med indbygget uforudsigelig dobbeltbeskatning af danske datterselskaber, til skatteministeren

Spm. 51

Spm. om kommentar til henvendelse af 30/1-20 fra KPMG Acor Tax om CFC beskatning af "sikringsakter" vedrørende valutarisiko på køb af aktiver, til skatteministeren

Spm. 52

Spm. om antallet af virksomheder, der omfattes af CFC-beskatning med i) gældende regler, til skatteministeren

Spm. 53

Spm. om kommentar til henvendelsen af 1/2-20 fra KPMG Acor Tax om en valutakursgevinst på sædvanlige varedebitorer og kreditorer inden for almindelig samhandel kan udløse dansk CFC beskatning, til skatteministeren

Spm. 54

Spm. om svaret på spørgsmål 42 tager højde for de oplysninger, som danske virksomheder skal give til skatteforvaltningen om kontrollerede transaktioner, til skatteministeren

Spm. 55

Spm. om kommentar til henvendelsen af 4/2-20 fra KPMG Acor Tax, til skatteministeren

Spm. 56

Spm. om kommentar til henvendelsen af 4/2-20 fra KPMG Acor Tax om teknisk spørgsmål om valuta og opgørelsen af CFC indkomsten, til skatteministeren

Spm. 57

Spm. om kommentar til henvendelsen af 6/2-20 fra FSR-danske revisorer om supplerende spørgsmål om endelig underskud, til skatteministeren

Spm. 58

Spm. om kommentar til henvendelsen af 6/2-20 fra KPMG Acor Tax om CFC beskatning af almindelige forretningsmellemværender, til skatteministeren

Almindelig del

Bilag

Bilag 154

Status for lovforslag 2019-20 - Februar-redegørelsen

Bilag 155

Orientering om åbningsskrivelse fra Kommissionen vedrørende implementering af direktiver

Bilag 156

Orientering om Skattestyrelsens status vedrørende forhold på udbytteområdet

Bilag 157

EU-nyt om Kommissionens arbejdsprogram for 2020

Bilag 161

Orientering og redegørelse om utilsigtet afsendelse af CPR-numre

Bilag 162

Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, pensionsbeskatningsloven og lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. (Restanceinddrivelsesmyndighedens håndtering af fordringer med dataproblemer, forældelse m.v. samt fradrag for seniormedlemskabskontingent i arbejdsløshedskasser)

Spørgsmål og svar

Spm. 236

Ministeren bedes kommentere, hvilke konsekvenser de danske skattemyndigheder vil drage af, at finansdomstolen i Hessen tilsyneladende har afgjort, at cum-cum er ulovligt. Der henvises til artiklen ”Banken drohen nach Cum-Cum-Urteil hohe Steuerrückzahlungen” fra Handelsblatt fredag den 31. januar 2020.

Spm. 237

Ministeren bedes redegøre for, om Skattestyrelsen påtænker at sagsøge en række af de banker og børsmæglere, der har deltaget i sagskomplekset om formodet svindel med udbytteskat. Derudover bedes ministeren redegøre for, om der påhviler banker et ansvar, der har ageret depotbank i sagskomplekset eller på anden måde ikke har lavet et ordentligt tjek af deres kunders forretningsmetoder.

Spm. 239

Ministeren bedes oplyse, hvem der i den tidligere regering godkendte forliget på 1,6 mia. kr. med 61 pensionsplaner, fx om forliget blev godkendt i regeringens koordinationsudvalg.

Husk også vores website dedikeret til Folketingsbilag.


Indholdsfortegnelse