SkatteMails

Når virksomheder giver gaver til deres kunder, er det ikke et udslag af gavmildhed, men for at fremme salget. Helt på samme måde som en rabat. Skatte- og momsmæssigt er det imidlertid ikke helt så enkelt

BDO

Depechen-artikel: Skat og moms ved bygge- og montageopgaver i udlandet

Verden er så småt ved at åbne igen oven på coronapandemien. Det betyder, at vi nok snart vil se en stigning i antallet af danske virksomheder, der sender medarbejdere til udlandet. Det giver moms- og skattemæssige overvejelser.

BDO

Depechen-artikel: Wolt-sagen: Afgørelsens betydning for virksomhederne

Især virksomheder, der anvender udenlandsk arbejdskraft, bør sikre sig, at der ikke i skattemæssig forstand foreligger et ansættelsesforhold, fordi det ellers kan medføre en skatteregning på op mod 50 % af det udbetalte vederlag.

BDO

Depechen-artikel: Skat ved investering i folkeaktier

Interessen for at købe aktier i små lokale virksomheder har næppe nogensinde været højere. Det er aktier, der købes med hjertet, men ikke desto mindre er det stadig en aktieinvestering

BDO

Depechen-artikel: Ændrede skatteregler for privat lønsikring fra næste år

Alle dem, der i dag har tegnet en privat lønsikring uden at være medlem af en a-kasse, skal fra næste år betale mere i skat, medmindre de melder sig ind i en sådan

Dansk Revision

Løvehuler, huleligninger, ligningsråd og andre råd

I Dansk Revision er vil vilde med det selvstændige initiativ og hele iværksættersjælen, og vi ved, hvor mange regler og tal, der kræves for at få din virksomhed succesfuldt i mål. Og hvis du er en af de knap 60 procent selvstændige erhvervsdrivende, der laver simple fejl i skattebetalingen, så er der hjælp hente - både i nye og forbedrede vejledninger fra SKAT, men ikke mindst hos din din lokale revisor i Dansk Revision.

Redmark

Specialindrettede køretøjer

Der gælder særlige skatte- og momsregler for specialindrettede biler

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Overdragelse af anparter til en almennyttig fond - værdiansættelse - omsættelighedsbegrænsning

SKM2022.46.SR

Anpartshaverne i Spørger ønskede at gaveoverdrage deres anparter i selskabet til en nystiftet fond (H1), som skulle have et udelukkende almennyttigt formål (understøttelse af B Idrætscenter).

Anpartshaverkredsen i Spørger bestod af både A-, B- og C-anpartshavere.

Spørger ønskede for det første en bekræftelse på, at A-, B- og C-anpartshaverne kunne overdrage deres anparter i selskabet til den nye fond til en værdiansættelse svarende til de nominelle værdier, dvs. kurs pari/kurs 100.

Spørgsmålet kunne ikke bekræftes. Det var oplyst, at C-anparterne var frit omsættelige, medens A- og B-anparterne kun kunne overdrages med bestyrelsens samtykke. A- og B-anpartshaverne var desuden pligtige til at lade deres anparter indløse til kurs pari efter begæring af selskabet.

Skatterådet bekræftede, at omsættelighedsbegrænsningen kunne have indflydelse på værdien af A- og B-anparterne. Omsættelighedsbegrænsningerne vedrørende A- og B-anparterne og deres eventuelle indflydelse på værdien af A-og B-anparterne, havde imidlertid ikke afsmittende virkning på værdien af C-anparterne, da sidstnævnte var frit omsættelige. A-anparternes ret til forlods udlodning og dækning ved selskabets opløsning bevirkede heller ikke, at C-anparterne ikke havde haft forventning om at modtage udlodning, da der var rigeligt med værdier i selskabet.

Det var derfor Skatterådets opfattelse, at handelsværdien af C-anparterne skulle ansættes til C-anparternes andel af værdien af Spørger, der henset til de bogførte værdier i selskabet måtte anses for at være væsentligt højere end kurs pari. Spørgsmålet kunne derfor ikke bekræftes.

Spørger ønskede for det andet en bekræftelse på, at vedtægterne i den nye fond kunne anses for udelukkende almennyttig.

Støtte fra fonden kunne alene søges fra Den selvejende institution B Idrætscenter eller foreninger fra B Idrætscenters repræsentantskab. Det var Skatterådets opfattelse, at fondens midler ville komme en vis videre kreds til gode, selvom det kun var B Idrætscenter og de tilknyttede idrætsforeninger, der kunne søge støtte fra Fonden. En uddeling til fordel for B Idrætscenter kunne således anses for at komme alle brugere af idrætscenteret til gode. Spørgsmålet kunne derfor bekræftes

Spørger ønskede for det tredje en bekræftelse på, at der ikke ville ske udbyttebeskatning af de kapitalejere, der ejer deres anparter i Spørger via egne selskaber. Da aktierne i Spørger blev overdraget vederlagsfrit til fonden, kunne dette anses for at være et udslag af kapitalejernes ideelle interesse, og at kapitalejerne derfor havde modtaget et udbytte fra anpartshaverselskaberne, som var skattepligtig efter ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 6.

I henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4 skal værdien af en gave, ved en helt eller delvis vederlagsfri overdragelse af aktier m.v. i et selskab omfattet af ligningslovens § 16, stk. 2, nr. 6, dog ikke beskattes, hvis der inden overdragelsen er opnået tilladelse hertil fra Skatterådet. En sådan tilladelse behandles særskilt. Spørgsmålet blev derfor besvaret "Se indstilling og begrundelse".

Endelig ønskede spørger, hvis svaret på spørgsmål 1 var "ja", en bekræftelse på, at den tilførte grundkapital var skattefri for den nystiftede fond.

Da svaret på spørgsmål 1 var "nej", bortfaldt spørgsmål 4.

Bindende svar: Vurdering af om B-aktier er en særlig aktieklasse - LL § 7 P, stk. 2, nr. 5

SKM2022.45.SR

H-koncernen havde etableret et aktieprogram, der tilbød medarbejdere inkl. bestyrelsesmedlemmer i Spørger og i H2 at købe eller tegne B-aktier i Spørger med det formål at knytte de ansatte tættere til koncernen.

Spørger havde anmodet om en vurdering af, hvorvidt ligningslovens § 7 P kunne finde anvendelse på aktieprogrammet i Spørger. Spørgsmålet angik nærmere, hvorvidt B-aktieklassen i Spørger var at anse som en særlig aktieklasse efter ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 5.

Der var en A- og en B-aktieklasse i Spørger. Samtlige A-aktier var ejet af H2. B-aktierne var ejet af H2, Spørger og medarbejdere/bestyrelsesmedlemmer. A-aktierne havde en højere stemmeværdi end B-aktierne.

Det var Skatterådets opfattelse, at B-aktieklassen i Spørger med stemmesvage aktier i forhold til A-aktieklassen ikke skulle anses som en særlig aktieklasse efter ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 5. Dette skyldtes, at B-aktieklassen ikke skulle anses for at være en særlig aktieklasse kun for medarbejdere. B-aktieklassen var således ikke en særlig aktieklasse med lavere stemmeværdi kun for medarbejderne.

Der hensås til, at H2's ejerskab af B-aktier var begrundet i overholdelse af fondens fundats, at B-aktieklassen oprindeligt var oprettet med det formål at have eksterne aktionærer i H-koncernen, at der i en lang årrække havde været eksterne aktionærer i B-aktieklassen, herunder at der muligvis ville komme nye B-aktionærer i fremtiden, at medarbejdere siden oprettelsen af B-aktieklassen havde haft mulighed for at erhverve B-aktier, og at fondens ejerskab af B-aktier ikke var begrundet i opkøb af medarbejderes B-aktier men derimod hovedsagelig stammede fra to tidligere eksterne aktionærers salg af B-aktier.

Bindende svar: Definition af arbejdssted i relation til LL § 9 B

SKM2022.44.SR

Spørger var ansat hos H1 A/S til at forestå den daglige ledelse af forskellige byggerier. Spørger var på daværende tidspunkt tilknyttet et byggeprojekt på området Y.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at byggeprojektet på området Y, samt tilsyn på tilstødende indkørselsveje til området udgjorde forskellige arbejdssteder i relation udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse og 60-dages reglen i ligningslovens § 9 B. Det var henset til, at der var tale om ét samlet byggeprojekt, hvor der blev entreret med en hvervgiver. Byggeområdet blev således set som et samlet område i lighed med et skovområde eller lufthavnsområde.

Skatterådet bekræftede derimod, at kørsel til et sted, hvor spørger forhandlede om afgivelse af overskudsjord, fra byggeområdet på området Y til brug i anden sammenhæng, kunne udgøre et særskilt arbejdssted i relation til udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse efter 60-dages reglen i ligningslovens § 9 B. Det var henset til at dette arbejde kunne anses som en selvstændig opgave i forhold til selve byggeprojektet.

Endvidere bekræftede Skatterådet, at kørsel til leverandører af materialer, kørsel efter mødeforplejning, kørsel til middage med underleverandører, kørsel til arrangementer afholdt af arbejdsgiver fx teambuilding, samt kørsel til besigtigelse af materialer mv. hos producenter, kunne udgøre arbejdssteder i relation til udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse efter 60-dages reglen i ligningslovens § 9 B. Det var en forudsætning, at spørger modtog løn og at kørslen til disse steder var arbejdsmæssigt begrundet.

Kørslen fra spørgers sædvanlig bopæl til et hotel, hvor overnatning var nødvendig i relation til byggeprojektet, og videre til et arbejdssted i byggeprojektet var omfattet af 60-dages reglen i ligningslovens § 9 B, således at der alene kunne ydes kørselsgodtgørelse for de første 60 dage inden for en 12 måneders periode.

Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at kørsel til tankstationer, værksteder og vaskehaller i arbejdstiden, hvor spørger besvarede opkald og e-mails på sin telefon kunne udgøre arbejdssteder i relation til udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse efter 60-dages reglen. Det var henset til, at kørslen ikke i sig selv kunne anses for et arbejde udført for arbejdsgiveren. Kørsel til sådanne steder, hvor spørgers private bil blev tanket, var i vaskehal eller på værksted, var således ikke arbejdsmæssigt begrundet.

Skatterådet kunne desuden ikke bekræfte, at arbejdsgiver ikke skulle kontrollere for overholdelse af 60-dages reglen. Formodningsreglen i ligningslovens § 9 B, kunne efter Skatterådets opfattelse ikke fritage arbejdsgiver for den kontrolforpligtelse, der følger af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, § 2.

Endelig kunne Skatterådet ikke bekræfte, at en arbejdsgiver skattefrit kunne dække udgifter til vask af bil, der blev anvendt erhvervsmæssigt, når der for samme bil modtages skattefri kørselsgodtgørelse efter ligningslovens § 9 B, idet udgifter til vask af bil indgik i den fastsatte sats for kørselsgodtgørelsen.

Afgørelsen er af hensyn til tavshedspligten offentliggjort i forkortet og redigeret form.

Bindende svar: Rette indkomstmodtager af resultatandel - partnerselskab

SKM2022.42.SR

A P/S, driver en erhvervsvirksomhed og har en nominel kapital på ca. 4.500.000 kr. og er opdelt i 10 kapitalklasser, a-j. A Holding A/S ejer i alt nominelt ca. 3.900.000 kr. kapitalandele, svarende til ca. 85 % af den nominelle kapital i partnerselskabet

Baggrunden for opdelingen i kapitalklasser er, at hver kapitalklasse udgør en særskilt forretningsenhed, for hvilken der føres særskilt resultatopgørelse, og således at ejeren af a-kapitalandele er tillagt en særskilt udbytteret til det resultat, der knytter sig til Forretningsenhed a, ejeren af b-kapitalandele er tillagt en særskilt udbytteret til det resultat, der knytter sig til Forretningsenhed b og så videre. En kapitalejer i den enkelte kapitalklasse tager alene andel i det resultat, der knytter sig til den forretningsenhed, der knytter sig til kapitalklassen, og der finder en særskilt værdiansættelse sted af kapitalandele kapitalklasse for kapitalklasse.

B Invest ApS påtænker at erhverve 10 % af kapitalklasse b, som omfatter et nærmere bestemt forretningsområdet. Anpartene i B Invest ApS ejes 100 % af BB, der er ansat i A P/S. Efter erhvervelsen vil A A/S Holding A/S eje 84 % af kapitalandelene i kapitalklasse b, mens et anpartsselskab tilhørende CC, der er en anden person, der ansat på markedsvilkår i A P/S, vil eje 6 %.

Skatterådet bekræftede, at B Invest ApS er rette indkomstmodtager af den resultatandel, som kapitalejeren oppebærer af resultatet i A P/S. Det lægges herved til grund, at lønvilkårene for BB ikke adskiller sig fra de øvrige ansatte i A P/S, der ikke er ejer af kapitalandele. Endvidere er der efter Skattestyrelsens opfattelse ikke grundlag for at anfægte størrelsen af afkastet af investeringen.

Bindende svar: Successionsoverdragelse - pengetankreglen - investering i kryptovaluta og guldbarrer - passiv kapitalanbringelse - værdiansættelse B-anparter uden ret til udbytte og likvidationsprovenu

SKM2022.40.SR

Sagen omhandlede, om et selskabs (ApS) investering i kryptovaluta og guldbarrer var pengetankaktiver (passiv kapitalanbringelse) eller erhvervsaktiver i forhold til aktieavancebeskatningslovens § 34.

Skatterådet fandt, at det fremgår af praksis jf. SKM2021.537.VLR, at der skal foretages en bedømmelse af, om aktiviteten i selskabet udgør en reel erhvervsaktivitet, herunder om der sker aktiv deltagelse i en reel erhvervsvirksomhed, eller om der alene oppebæres et afkast af en investering.

Skatterådet fandt, at investering i kryptovaluta og guldbarrer skulle betragtes som passiv kapitalanbringelse på lige fod med investering i udlejning af fast ejendom, kontanter og værdipapirer m.m., idet der ikke var tale om en aktivitet, der udgjorde en reel erhvervsaktivitet, men tværtimod en investering, hvoraf der alene oppebæres afkast af investeringen i form af værdireguleringer.

Sagen omhandlede endvidere værdiansættelse af B-anparter, når det kunne lægges til grund, at B-anparterne uden tidsbegrænsning ikke kunne modtage udbytte, samt maksimalt kunne modtage den nominelle værdi af B-anparterne i likvidationsprovenu.

Skatterådet fandt, at B-anparterne under de anførte vilkår, kunne værdiansættes til kurs pari.

Bindende svar: Ophævelse af sameje aktier i fælles depot

SKM2022.39.SR

Sagen omhandlede, om ophævelse af et sameje over aktier i et fællesdepot skulle sidestilles med afståelse.

Skatterådet fandt, at Spørgerne før ophævelse af samejet ejede en ideel andel på 50 pct. af hele aktiebeholdningen i fællesdepotet og at Spørgerne efter ophævelse af samejet hver ejer 100 pct. af hver sin halvdel af aktiebeholdningen. Spørgerne kunne således disponere frit over aktierne, når ophævelsen af samejet var gennemført. På denne baggrund kunne Skatterådet ikke bekræfte, at ophævelsen af samejet kunne gennemføres uden skattemæssige konsekvenser. Ophævelsen af samejet skulle derfor sidestilles med delafståelse af aktierne.

Afgørelse: Overdragelse af anparter til fond - Tilladelse - Ikke udbyttebeskatning

SKM2022.47.SR

Skatterådet gav tilladelse til, at en række selskaber kunne overdrage deres anparter til en påtænkt nystiftet fond, uden at der skete udbyttebeskatning af selskabernes kapitalejere.

Afgørelse: Skattepligtig af fikseret lejeindtægt

SKM2022.38.LSR

Et anpartsselskab, der ejede en fast ejendom, hvor anpartshaverne havde brugsret til en lejlighed, var omfattet af lov om andelsboliger og andre boligfællesskaber.

Landsskatteretten fandt, at der hverken i ligningslovens § 2 eller statsskattelovens § 4, litra b, var grundlag for at beskatte selskabet af en fikseret leje svarende til forskellen mellem den betalte boligafgift og den leje, der ville være betalt efter lejelovgivningen for en lejlighed i en udlejningsejendom.

Der var ikke oplyst forhold, der kunne begrunde, at boligafgiften bedømt for andelsboliger og andre boligfællesskaber kunne anses for at være for lav, og at der var grundlag for at korrigere den. Den pågældende forhøjelse nedsattes herefter til 0 kr.

Afgørelse: Skattepligtig af fikseret lejeindtægt

SKM2022.41.LSR

Et anpartsselskab, der ejede en fast ejendom, hvor anpartshaverne havde brugsret til en lejlighed, var omfattet af lov om andelsboliger og andre boligfællesskaber.

Landsskatteretten fandt, at der hverken i ligningslovens § 2 eller statsskattelovens § 4, litra b, var grundlag for at beskatte anpartshaverne af en fikseret leje svarende til forskellen mellem den betalte boligafgift og den leje, der ville være betalt efter lejelovgivningen for en lejlighed i en udlejningsejendom.

Dom: Erhvervsmæssig virksomhed - deltidslandbrug - stutteri

SKM2022.43.BR

Sagen angik, om skatteyderen var berettiget til at fradrage underskuddet i en personlig drevet deltidslandbrug- og stutterivirksomhed i sin øvrige skattepligtige, personlige indkomst i indkomståret 2009.

Virksomheden havde i de forudgående år fra 1999-2009 haft et underskud på samlet ca. kr. 1,5 mio. efter driftsmæssige afskrivninger, og havde alene haft mindre overskud i årene 2000 og 2004.

Der blev under sagens behandling ved Landsskatteretten gennemført syn og skøn. Skønsmanden fandt, at virksomheden var drevet teknisk-fagligt forsvarligt, og at den indenfor en årrække kunne give et resultat på mindst kr. 0 efter driftsmæssige afskrivninger. Skønserklæringen var baseret på skatteyderens regnskaber for 2009-2015, hvor regnskaberne for 2010-2015 udviste et overskud.

Landsskatteretten fandt, at skønserklæringen ikke kunne lægges til grund ved vurderingen af, om virksomheden indenfor en årrække kunne give et resultat på mindst kr. 0 efter driftsmæssige afskrivninger. Der blev herved lagt vægt på, at skatteyderen i sine regnskaber for 2010-2015 havde inddraget indtægter fra anden ikke-integreret virksomhed som f.eks. udleje af biler, ligesom samtlige driftsomkostninger for deltidslandbrug- og stutterivirksomheden ikke var medtaget. Havde det været tilfældet, ville virksomheden udvise et underskud i hvert fald indtil år 2014. Landsskatteretten fandt derfor, at virksomheden ikke var erhvervsmæssig.

Retten fandt under henvisning til Landsskatterettens begrundelse, og da det af skatteyderen anførte ikke med sikkerhed kunne føre til et andet resultat, at virksomheden ikke kunne anses som erhvervsmæssig, hvorfor Skatteministeriet blev frifundet.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 20/0031279
Eftergivelse af gæld
Klagen skyldes, at Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-12-2021

Journalnr: 15/1132526
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen og dobbeltbeskatning
Klagen skyldes, at SKAT ordinært og ekstraordinært har genoptaget klagerens skatteansættelser og her har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst. SKAT har modregnet skatten som klageren har betalt i Ukraine, i klagerens danske skat efter credit-princippet i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Ukraine af 5. marts 1996. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-12-2021

Journalnr: 19/0110238
Forskerskatteordningen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om beskatning efter forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens §§ 48 E-F. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-12-2021

Journalnr: 20/0102295
Forskerskatteordningen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om beskatning efter forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens §§ 48 E-F. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-12-2021

Journalnr: 21/0008861
Genoptagelse af indkomstansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomstårene 2009-2010. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-12-2021

Journalnr: 16/1395215
Hæftelse for A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører pålæg om hæftelse for manglende indeholdt AM-bidrag og A-skat. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-12-2021

Journalnr: 17/0385293
Maskeret udlodning
Klagen vedrører beskatning af maskeret udlodning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-12-2021

Journalnr: 18/0000038
Ophør af virksomhed
Klagen vedrører beskatning af opsparet overskud i virksomhedsordningen som følge af ophør af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-12-2021

Journalnr: 17/0538405
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-12-2021

Journalnr: 17/0988760
Yderligere løn
Klagen vedrører beskatning af yderligere løn og resultat af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-12-2021

Journalnr: 15/1604820
Ændring af afskrivninger
Klagen skyldes, at klagers afskrivninger på bygninger er blevet nedsat. Landsskatteretten ændrer afgørelsen. Den talmæssige opgørelse hjemvises til Skattestyrelsen.
Afsagt: 03-12-2021

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 07-02-2022 - 08-03-2022

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 24-02-2022 dom i C-175/20 Tilnærmelse af lovgivningerne Valsts ienemumu dienests (Traitement des données personnelles à des fins fiscales)
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger - forordning (EU) 2016/679 - artikel 2 - anvendelsesområde - artikel 4 - begrebet »behandling« - artikel 5 - principper for behandling - formålsbegrænsning - dataminimering - artikel 6 - lovlig behandling - behandling, der er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, som den dataansvarlige har fået pålagt - behandling, der er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige - artikel 23 - begrænsninger - behandling af oplysningerne til skatteformål - anmodning om fremsendelse af oplysninger vedrørende online-annoncer om salg af køretøjer - proportionalitet

Tidligere dokument: C-175/20 Tilnærmelse af lovgivningerne Valsts ienemumu dienests (Traitement des données personnelles à des fins fiscales) - Dom

Den 24-02-2022 dom i C-52/21 Fri udveksling af tjenesteydelser Pharmacie populaire Pharma Santé
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - fri udveksling af tjenesteydelser - artikel 56 TEUF - restriktioner - skattelovgivning - selskabsskat - forpligtelse for købere af tjenesteydelser til at udarbejde og indgive dokumentation til skatteforvaltningen vedrørende de beløb, som er faktureret af tjenesteydere, der er etableret i en anden medlemsstat - fravær af sådan forpligtelse for så vidt angår levering af tjenesteydelser, der udelukkende finder sted internt - begrundelse - effektiv skattekontrol - proportionalitet

Tidligere dokument: C-52/21 Fri udveksling af tjenesteydelser Pharmacie populaire Pharma Santé - Dom