SkatteMail 2022, uge 05

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586


 

Indhold

Artikler og interessante links
Depechen-artikel: Gaver til kunder: Fuldt fradrag både skatte- og momsmæssigt
Depechen-artikel: Skat og moms ved bygge- og montageopgaver i udlandet
Depechen-artikel: Wolt-sagen: Afgørelsens betydning for virksomhederne
Depechen-artikel: Skat ved investering i folkeaktier
Depechen-artikel: Ændrede skatteregler for privat lønsikring fra næste år
Løvehuler, huleligninger, ligningsråd og andre råd
Specialindrettede køretøjer

Bindende svar
Overdragelse af anparter til en almennyttig fond - værdiansættelse - omsættelighedsbegrænsning
Vurdering af om B-aktier er en særlig aktieklasse - LL § 7 P, stk. 2, nr. 5
Definition af arbejdssted i relation til LL § 9 B
Rette indkomstmodtager af resultatandel - partnerselskab
Successionsoverdragelse - pengetankreglen - investering i kryptovaluta og guldbarrer - passiv kapitalanbringelse - værdiansættelse B-anparter uden ret til udbytte og likvidationsprovenu
Ophævelse af sameje aktier i fælles depot

Afgørelser
Overdragelse af anparter til fond - Tilladelse - Ikke udbyttebeskatning
Skattepligtig af fikseret lejeindtægt
Skattepligtig af fikseret lejeindtægt

Domme
Erhvervsmæssig virksomhed - deltidslandbrug - stutteri

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del


 

Artikler og interessante links

BDO

Depechen-artikel: Gaver til kunder: Fuldt fradrag både skatte- og momsmæssigt

Når virksomheder giver gaver til deres kunder, er det ikke et udslag af gavmildhed, men for at fremme salget. Helt på samme måde som en rabat. Skatte- og momsmæssigt er det imidlertid ikke helt så enkelt


BDO

Depechen-artikel: Skat og moms ved bygge- og montageopgaver i udlandet

Verden er så småt ved at åbne igen oven på coronapandemien. Det betyder, at vi nok snart vil se en stigning i antallet af danske virksomheder, der sender medarbejdere til udlandet. Det giver moms- og skattemæssige overvejelser.


BDO

Depechen-artikel: Wolt-sagen: Afgørelsens betydning for virksomhederne

Især virksomheder, der anvender udenlandsk arbejdskraft, bør sikre sig, at der ikke i skattemæssig forstand foreligger et ansættelsesforhold, fordi det ellers kan medføre en skatteregning på op mod 50 % af det udbetalte vederlag.


BDO

Depechen-artikel: Skat ved investering i folkeaktier

Interessen for at købe aktier i små lokale virksomheder har næppe nogensinde været højere. Det er aktier, der købes med hjertet, men ikke desto mindre er det stadig en aktieinvestering


BDO

Depechen-artikel: Ændrede skatteregler for privat lønsikring fra næste år

Alle dem, der i dag har tegnet en privat lønsikring uden at være medlem af en a-kasse, skal fra næste år betale mere i skat, medmindre de melder sig ind i en sådan


Dansk Revision

Løvehuler, huleligninger, ligningsråd og andre råd

I Dansk Revision er vil vilde med det selvstændige initiativ og hele iværksættersjælen, og vi ved, hvor mange regler og tal, der kræves for at få din virksomhed succesfuldt i mål. Og hvis du er en af de knap 60 procent selvstændige erhvervsdrivende, der laver simple fejl i skattebetalingen, så er der hjælp hente - både i nye og forbedrede vejledninger fra SKAT, men ikke mindst hos din din lokale revisor i Dansk Revision.


Redmark

Specialindrettede køretøjer

Der gælder særlige skatte- og momsregler for specialindrettede biler


Indholdsfortegnelse 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Overdragelse af anparter til en almennyttig fond - værdiansættelse - omsættelighedsbegrænsning

SKM2022.46.SR

Anpartshaverne i Spørger ønskede at gaveoverdrage deres anparter i selskabet til en nystiftet fond (H1), som skulle have et udelukkende almennyttigt formål (understøttelse af B Idrætscenter).

Anpartshaverkredsen i Spørger bestod af både A-, B- og C-anpartshavere.

Spørger ønskede for det første en bekræftelse på, at A-, B- og C-anpartshaverne kunne overdrage deres anparter i selskabet til den nye fond til en værdiansættelse svarende til de nominelle værdier, dvs. kurs pari/kurs 100.

Spørgsmålet kunne ikke bekræftes. Det var oplyst, at C-anparterne var frit omsættelige, medens A- og B-anparterne kun kunne overdrages med bestyrelsens samtykke. A- og B-anpartshaverne var desuden pligtige til at lade deres anparter indløse til kurs pari efter begæring af selskabet.

Skatterådet bekræftede, at omsættelighedsbegrænsningen kunne have indflydelse på værdien af A- og B-anparterne. Omsættelighedsbegrænsningerne vedrørende A- og B-anparterne og deres eventuelle indflydelse på værdien af A-og B-anparterne, havde imidlertid ikke afsmittende virkning på værdien af C-anparterne, da sidstnævnte var frit omsættelige. A-anparternes ret til forlods udlodning og dækning ved selskabets opløsning bevirkede heller ikke, at C-anparterne ikke havde haft forventning om at modtage udlodning, da der var rigeligt med værdier i selskabet.

Det var derfor Skatterådets opfattelse, at handelsværdien af C-anparterne skulle ansættes til C-anparternes andel af værdien af Spørger, der henset til de bogførte værdier i selskabet måtte anses for at være væsentligt højere end kurs pari. Spørgsmålet kunne derfor ikke bekræftes.

Spørger ønskede for det andet en bekræftelse på, at vedtægterne i den nye fond kunne anses for udelukkende almennyttig.

Støtte fra fonden kunne alene søges fra Den selvejende institution B Idrætscenter eller foreninger fra B Idrætscenters repræsentantskab. Det var Skatterådets opfattelse, at fondens midler ville komme en vis videre kreds til gode, selvom det kun var B Idrætscenter og de tilknyttede idrætsforeninger, der kunne søge støtte fra Fonden. En uddeling til fordel for B Idrætscenter kunne således anses for at komme alle brugere af idrætscenteret til gode. Spørgsmålet kunne derfor bekræftes

Spørger ønskede for det tredje en bekræftelse på, at der ikke ville ske udbyttebeskatning af de kapitalejere, der ejer deres anparter i Spørger via egne selskaber. Da aktierne i Spørger blev overdraget vederlagsfrit til fonden, kunne dette anses for at være et udslag af kapitalejernes ideelle interesse, og at kapitalejerne derfor havde modtaget et udbytte fra anpartshaverselskaberne, som var skattepligtig efter ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 6.

I henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4 skal værdien af en gave, ved en helt eller delvis vederlagsfri overdragelse af aktier m.v. i et selskab omfattet af ligningslovens § 16, stk. 2, nr. 6, dog ikke beskattes, hvis der inden overdragelsen er opnået tilladelse hertil fra Skatterådet. En sådan tilladelse behandles særskilt. Spørgsmålet blev derfor besvaret "Se indstilling og begrundelse".

Endelig ønskede spørger, hvis svaret på spørgsmål 1 var "ja", en bekræftelse på, at den tilførte grundkapital var skattefri for den nystiftede fond.

Da svaret på spørgsmål 1 var "nej", bortfaldt spørgsmål 4.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Vurdering af om B-aktier er en særlig aktieklasse - LL § 7 P, stk. 2, nr. 5

SKM2022.45.SR

H-koncernen havde etableret et aktieprogram, der tilbød medarbejdere inkl. bestyrelsesmedlemmer i Spørger og i H2 at købe eller tegne B-aktier i Spørger med det formål at knytte de ansatte tættere til koncernen.

Spørger havde anmodet om en vurdering af, hvorvidt ligningslovens § 7 P kunne finde anvendelse på aktieprogrammet i Spørger. Spørgsmålet angik nærmere, hvorvidt B-aktieklassen i Spørger var at anse som en særlig aktieklasse efter ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 5.

Der var en A- og en B-aktieklasse i Spørger. Samtlige A-aktier var ejet af H2. B-aktierne var ejet af H2, Spørger og medarbejdere/bestyrelsesmedlemmer. A-aktierne havde en højere stemmeværdi end B-aktierne.

Det var Skatterådets opfattelse, at B-aktieklassen i Spørger med stemmesvage aktier i forhold til A-aktieklassen ikke skulle anses som en særlig aktieklasse efter ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 5. Dette skyldtes, at B-aktieklassen ikke skulle anses for at være en særlig aktieklasse kun for medarbejdere. B-aktieklassen var således ikke en særlig aktieklasse med lavere stemmeværdi kun for medarbejderne.

Der hensås til, at H2's ejerskab af B-aktier var begrundet i overholdelse af fondens fundats, at B-aktieklassen oprindeligt var oprettet med det formål at have eksterne aktionærer i H-koncernen, at der i en lang årrække havde været eksterne aktionærer i B-aktieklassen, herunder at der muligvis ville komme nye B-aktionærer i fremtiden, at medarbejdere siden oprettelsen af B-aktieklassen havde haft mulighed for at erhverve B-aktier, og at fondens ejerskab af B-aktier ikke var begrundet i opkøb af medarbejderes B-aktier men derimod hovedsagelig stammede fra to tidligere eksterne aktionærers salg af B-aktier.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Definition af arbejdssted i relation til LL § 9 B

SKM2022.44.SR

Spørger var ansat hos H1 A/S til at forestå den daglige ledelse af forskellige byggerier. Spørger var på daværende tidspunkt tilknyttet et byggeprojekt på området Y.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at byggeprojektet på området Y, samt tilsyn på tilstødende indkørselsveje til området udgjorde forskellige arbejdssteder i relation udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse og 60-dages reglen i ligningslovens § 9 B. Det var henset til, at der var tale om ét samlet byggeprojekt, hvor der blev entreret med en hvervgiver. Byggeområdet blev således set som et samlet område i lighed med et skovområde eller lufthavnsområde.

Skatterådet bekræftede derimod, at kørsel til et sted, hvor spørger forhandlede om afgivelse af overskudsjord, fra byggeområdet på området Y til brug i anden sammenhæng, kunne udgøre et særskilt arbejdssted i relation til udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse efter 60-dages reglen i ligningslovens § 9 B. Det var henset til at dette arbejde kunne anses som en selvstændig opgave i forhold til selve byggeprojektet.

Endvidere bekræftede Skatterådet, at kørsel til leverandører af materialer, kørsel efter mødeforplejning, kørsel til middage med underleverandører, kørsel til arrangementer afholdt af arbejdsgiver fx teambuilding, samt kørsel til besigtigelse af materialer mv. hos producenter, kunne udgøre arbejdssteder i relation til udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse efter 60-dages reglen i ligningslovens § 9 B. Det var en forudsætning, at spørger modtog løn og at kørslen til disse steder var arbejdsmæssigt begrundet.

Kørslen fra spørgers sædvanlig bopæl til et hotel, hvor overnatning var nødvendig i relation til byggeprojektet, og videre til et arbejdssted i byggeprojektet var omfattet af 60-dages reglen i ligningslovens § 9 B, således at der alene kunne ydes kørselsgodtgørelse for de første 60 dage inden for en 12 måneders periode.

Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at kørsel til tankstationer, værksteder og vaskehaller i arbejdstiden, hvor spørger besvarede opkald og e-mails på sin telefon kunne udgøre arbejdssteder i relation til udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse efter 60-dages reglen. Det var henset til, at kørslen ikke i sig selv kunne anses for et arbejde udført for arbejdsgiveren. Kørsel til sådanne steder, hvor spørgers private bil blev tanket, var i vaskehal eller på værksted, var således ikke arbejdsmæssigt begrundet.

Skatterådet kunne desuden ikke bekræfte, at arbejdsgiver ikke skulle kontrollere for overholdelse af 60-dages reglen. Formodningsreglen i ligningslovens § 9 B, kunne efter Skatterådets opfattelse ikke fritage arbejdsgiver for den kontrolforpligtelse, der følger af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, § 2.

Endelig kunne Skatterådet ikke bekræfte, at en arbejdsgiver skattefrit kunne dække udgifter til vask af bil, der blev anvendt erhvervsmæssigt, når der for samme bil modtages skattefri kørselsgodtgørelse efter ligningslovens § 9 B, idet udgifter til vask af bil indgik i den fastsatte sats for kørselsgodtgørelsen.

Afgørelsen er af hensyn til tavshedspligten offentliggjort i forkortet og redigeret form.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Rette indkomstmodtager af resultatandel - partnerselskab

SKM2022.42.SR

A P/S, driver en erhvervsvirksomhed og har en nominel kapital på ca. 4.500.000 kr. og er opdelt i 10 kapitalklasser, a-j. A Holding A/S ejer i alt nominelt ca. 3.900.000 kr. kapitalandele, svarende til ca. 85 % af den nominelle kapital i partnerselskabet

Baggrunden for opdelingen i kapitalklasser er, at hver kapitalklasse udgør en særskilt forretningsenhed, for hvilken der føres særskilt resultatopgørelse, og således at ejeren af a-kapitalandele er tillagt en særskilt udbytteret til det resultat, der knytter sig til Forretningsenhed a, ejeren af b-kapitalandele er tillagt en særskilt udbytteret til det resultat, der knytter sig til Forretningsenhed b og så videre. En kapitalejer i den enkelte kapitalklasse tager alene andel i det resultat, der knytter sig til den forretningsenhed, der knytter sig til kapitalklassen, og der finder en særskilt værdiansættelse sted af kapitalandele kapitalklasse for kapitalklasse.

B Invest ApS påtænker at erhverve 10 % af kapitalklasse b, som omfatter et nærmere bestemt forretningsområdet. Anpartene i B Invest ApS ejes 100 % af BB, der er ansat i A P/S. Efter erhvervelsen vil A A/S Holding A/S eje 84 % af kapitalandelene i kapitalklasse b, mens et anpartsselskab tilhørende CC, der er en anden person, der ansat på markedsvilkår i A P/S, vil eje 6 %.

Skatterådet bekræftede, at B Invest ApS er rette indkomstmodtager af den resultatandel, som kapitalejeren oppebærer af resultatet i A P/S. Det lægges herved til grund, at lønvilkårene for BB ikke adskiller sig fra de øvrige ansatte i A P/S, der ikke er ejer af kapitalandele. Endvidere er der efter Skattestyrelsens opfattelse ikke grundlag for at anfægte størrelsen af afkastet af investeringen.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Successionsoverdragelse - pengetankreglen - investering i kryptovaluta og guldbarrer - passiv kapitalanbringelse - værdiansættelse B-anparter uden ret til udbytte og likvidationsprovenu

SKM2022.40.SR

Sagen omhandlede, om et selskabs (ApS) investering i kryptovaluta og guldbarrer var pengetankaktiver (passiv kapitalanbringelse) eller erhvervsaktiver i forhold til aktieavancebeskatningslovens § 34.

Skatterådet fandt, at det fremgår af praksis jf. SKM2021.537.VLR, at der skal foretages en bedømmelse af, om aktiviteten i selskabet udgør en reel erhvervsaktivitet, herunder om der sker aktiv deltagelse i en reel erhvervsvirksomhed, eller om der alene oppebæres et afkast af en investering.

Skatterådet fandt, at investering i kryptovaluta og guldbarrer skulle betragtes som passiv kapitalanbringelse på lige fod med investering i udlejning af fast ejendom, kontanter og værdipapirer m.m., idet der ikke var tale om en aktivitet, der udgjorde en reel erhvervsaktivitet, men tværtimod en investering, hvoraf der alene oppebæres afkast af investeringen i form af værdireguleringer.

Sagen omhandlede endvidere værdiansættelse af B-anparter, når det kunne lægges til grund, at B-anparterne uden tidsbegrænsning ikke kunne modtage udbytte, samt maksimalt kunne modtage den nominelle værdi af B-anparterne i likvidationsprovenu.

Skatterådet fandt, at B-anparterne under de anførte vilkår, kunne værdiansættes til kurs pari.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Ophævelse af sameje aktier i fælles depot

SKM2022.39.SR

Sagen omhandlede, om ophævelse af et sameje over aktier i et fællesdepot skulle sidestilles med afståelse.

Skatterådet fandt, at Spørgerne før ophævelse af samejet ejede en ideel andel på 50 pct. af hele aktiebeholdningen i fællesdepotet og at Spørgerne efter ophævelse af samejet hver ejer 100 pct. af hver sin halvdel af aktiebeholdningen. Spørgerne kunne således disponere frit over aktierne, når ophævelsen af samejet var gennemført. På denne baggrund kunne Skatterådet ikke bekræfte, at ophævelsen af samejet kunne gennemføres uden skattemæssige konsekvenser. Ophævelsen af samejet skulle derfor sidestilles med delafståelse af aktierne.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Overdragelse af anparter til fond - Tilladelse - Ikke udbyttebeskatning

SKM2022.47.SR

Skatterådet gav tilladelse til, at en række selskaber kunne overdrage deres anparter til en påtænkt nystiftet fond, uden at der skete udbyttebeskatning af selskabernes kapitalejere.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Skattepligtig af fikseret lejeindtægt

SKM2022.38.LSR

Et anpartsselskab, der ejede en fast ejendom, hvor anpartshaverne havde brugsret til en lejlighed, var omfattet af lov om andelsboliger og andre boligfællesskaber.

Landsskatteretten fandt, at der hverken i ligningslovens § 2 eller statsskattelovens § 4, litra b, var grundlag for at beskatte selskabet af en fikseret leje svarende til forskellen mellem den betalte boligafgift og den leje, der ville være betalt efter lejelovgivningen for en lejlighed i en udlejningsejendom.

Der var ikke oplyst forhold, der kunne begrunde, at boligafgiften bedømt for andelsboliger og andre boligfællesskaber kunne anses for at være for lav, og at der var grundlag for at korrigere den. Den pågældende forhøjelse nedsattes herefter til 0 kr.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Skattepligtig af fikseret lejeindtægt

SKM2022.41.LSR

Et anpartsselskab, der ejede en fast ejendom, hvor anpartshaverne havde brugsret til en lejlighed, var omfattet af lov om andelsboliger og andre boligfællesskaber.

Landsskatteretten fandt, at der hverken i ligningslovens § 2 eller statsskattelovens § 4, litra b, var grundlag for at beskatte anpartshaverne af en fikseret leje svarende til forskellen mellem den betalte boligafgift og den leje, der ville være betalt efter lejelovgivningen for en lejlighed i en udlejningsejendom.

Der var ikke oplyst forhold, der kunne begrunde, at boligafgiften bedømt for andelsboliger og andre boligfællesskaber kunne anses for at være for lav, og at der var grundlag for at korrigere den. Den pågældende forhøjelse nedsattes herefter til 0 kr.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Erhvervsmæssig virksomhed - deltidslandbrug - stutteri

SKM2022.43.BR

Sagen angik, om skatteyderen var berettiget til at fradrage underskuddet i en personlig drevet deltidslandbrug- og stutterivirksomhed i sin øvrige skattepligtige, personlige indkomst i indkomståret 2009.

Virksomheden havde i de forudgående år fra 1999-2009 haft et underskud på samlet ca. kr. 1,5 mio. efter driftsmæssige afskrivninger, og havde alene haft mindre overskud i årene 2000 og 2004.

Der blev under sagens behandling ved Landsskatteretten gennemført syn og skøn. Skønsmanden fandt, at virksomheden var drevet teknisk-fagligt forsvarligt, og at den indenfor en årrække kunne give et resultat på mindst kr. 0 efter driftsmæssige afskrivninger. Skønserklæringen var baseret på skatteyderens regnskaber for 2009-2015, hvor regnskaberne for 2010-2015 udviste et overskud.

Landsskatteretten fandt, at skønserklæringen ikke kunne lægges til grund ved vurderingen af, om virksomheden indenfor en årrække kunne give et resultat på mindst kr. 0 efter driftsmæssige afskrivninger. Der blev herved lagt vægt på, at skatteyderen i sine regnskaber for 2010-2015 havde inddraget indtægter fra anden ikke-integreret virksomhed som f.eks. udleje af biler, ligesom samtlige driftsomkostninger for deltidslandbrug- og stutterivirksomheden ikke var medtaget. Havde det været tilfældet, ville virksomheden udvise et underskud i hvert fald indtil år 2014. Landsskatteretten fandt derfor, at virksomheden ikke var erhvervsmæssig.

Retten fandt under henvisning til Landsskatterettens begrundelse, og da det af skatteyderen anførte ikke med sikkerhed kunne føre til et andet resultat, at virksomheden ikke kunne anses som erhvervsmæssig, hvorfor Skatteministeriet blev frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 20/0031279
Eftergivelse af gæld
Klagen skyldes, at Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-12-2021

Journalnr: 15/1132526
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen og dobbeltbeskatning
Klagen skyldes, at SKAT ordinært og ekstraordinært har genoptaget klagerens skatteansættelser og her har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst. SKAT har modregnet skatten som klageren har betalt i Ukraine, i klagerens danske skat efter credit-princippet i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Ukraine af 5. marts 1996. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-12-2021

Journalnr: 19/0110238
Forskerskatteordningen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om beskatning efter forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens §§ 48 E-F. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-12-2021

Journalnr: 20/0102295
Forskerskatteordningen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om beskatning efter forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens §§ 48 E-F. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-12-2021

Journalnr: 21/0008861
Genoptagelse af indkomstansættelsen
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomstårene 2009-2010. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 22-12-2021

Journalnr: 16/1395215
Hæftelse for A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører pålæg om hæftelse for manglende indeholdt AM-bidrag og A-skat. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-12-2021

Journalnr: 17/0385293
Maskeret udlodning
Klagen vedrører beskatning af maskeret udlodning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-12-2021

Journalnr: 18/0000038
Ophør af virksomhed
Klagen vedrører beskatning af opsparet overskud i virksomhedsordningen som følge af ophør af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-12-2021

Journalnr: 17/0538405
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-12-2021

Journalnr: 17/0988760
Yderligere løn
Klagen vedrører beskatning af yderligere løn og resultat af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-12-2021

Journalnr: 15/1604820
Ændring af afskrivninger
Klagen skyldes, at klagers afskrivninger på bygninger er blevet nedsat. Landsskatteretten ændrer afgørelsen. Den talmæssige opgørelse hjemvises til Skattestyrelsen.
Afsagt: 03-12-2021


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 07-02-2022 - 08-03-2022

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Dom C-175/20 Tilnærmelse af lovgivningerne Valsts ienemumu dienests (Traitement des données personnelles à des fins fiscales)
Dato: 24-02-2022
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger - forordning (EU) 2016/679 - artikel 2 - anvendelsesområde - artikel 4 - begrebet »behandling« - artikel 5 - principper for behandling - formålsbegrænsning - dataminimering - artikel 6 - lovlig behandling - behandling, der er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, som den dataansvarlige har fået pålagt - behandling, der er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige - artikel 23 - begrænsninger - behandling af oplysningerne til skatteformål - anmodning om fremsendelse af oplysninger vedrørende online-annoncer om salg af køretøjer - proportionalitet

Tidligere dokument: C-175/20 Tilnærmelse af lovgivningerne Valsts ienemumu dienests (Traitement des données personnelles à des fins fiscales) - Dom

Dom C-52/21 Fri udveksling af tjenesteydelser Pharmacie populaire Pharma Santé
Dato: 24-02-2022
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - fri udveksling af tjenesteydelser - artikel 56 TEUF - restriktioner - skattelovgivning - selskabsskat - forpligtelse for købere af tjenesteydelser til at udarbejde og indgive dokumentation til skatteforvaltningen vedrørende de beløb, som er faktureret af tjenesteydere, der er etableret i en anden medlemsstat - fravær af sådan forpligtelse for så vidt angår levering af tjenesteydelser, der udelukkende finder sted internt - begrundelse - effektiv skattekontrol - proportionalitet

Tidligere dokument: C-52/21 Fri udveksling af tjenesteydelser Pharmacie populaire Pharma Santé - Dom

Dom C-60/21 Kommissionen mod Belgique (Déduction des rentes alimentaires)
Dato: 10-03-2022
Fiskale bestemmelser

Traktatbrud. Om Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 45 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og artikel 28 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), idet det har opretholdt bestemmelser, hvorefter der ikke gives fradrag for forsørgelsesydelser eller kapitalbeløb i stedet for sådanne ydelser og tillægsydelser i skattepligtig indkomst til bidragspligtige, der ikke er hjemmehørende i Belgien og dér modtager mindst 75% af deres erhvervsindkomst, og som ikke har ret til samme fradrag i deres bopælsmedlemsstat på grund af deres lave skattepligtige indkomst i denne medlemsstat. Sag anlagt den 1. februar 2021 - Europa-Kommissionen mod Kongeriget Belgien


Indholdsfortegnelse 

Lovtidende

Bekendtgørelse om noteveksling med Japan om virkningstidspunkt for bestemmelse om indbringelse af sager til voldgiftsbehandling i overenskomst af 11. oktober 2017 mellem Kongeriget Danmark og Japan til ophævelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskatter og forhindring af skatteunddragelse og omgåelse, BKI nr 2 af 24/01/2022. Udstedt af Skatteministeriet


Indholdsfortegnelse 

Høringsportalen

Lovforslag om ændring af selskabsskatteloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og ligningsloven (Samfundsbidrag fra den finansielle sektor og fradragsloft over lønninger)
Oprettelsesdato: 01-02-2022
Høringsfrist: 01-03-2022


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 105 Forslag til lov om ændring af personskatteloven. (Nedsættelse af bundskatten som følge af kommunale skattestigninger).

Bilag

Bilag 4

Betænkning afgivet den 3. februar 2022

L 109 Forslag til lov om ændring af lov om spil, lov om afgifter af spil, lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri, folkeoplysningsloven og lov om Danske Spil A/S. (Sammenlægning af Danske Spil A/S og Det Danske Klasselotteri A/S).

Bilag

Bilag 2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Almindelig del

Bilag

Bilag 129

Publikation fra Skattestyrelsen: Status på indtægterne fra selskabsskat i perioden fra 2012 til 2020

Bilag 130

Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og ligningsloven (Samfundsbidrag fra den finansielle sektor og fradragsloft over lønninger)

Bilag 131

Invitation til konference om grøn skattereform den 21/2-22

Bilag 133

Henvendelse af 10/5-21 fra Freddie Kruse Nielsen om beskatning af EU-ansatte

Bilag 134

Henvendelse af 3/2-22 fra Jørgen Weihrauch, Thailand om privat skattesag om overførsel af uudnyttet skatteværdi af personfradrag mellem ægtefæller

Bilag 135

Henvendelse af 3/2-22 fra Ove Georg Andersen om pensionsafkastskat i forbindelse med løbende udbetaling fra en ratepension

Spørgsmål og svar

Spm. 107

Vil ministeren redegøre for, hvilke erhvervsmæssige udgifter som virksomheder og selskaber ikke har fuldt fradrag for? Besvarelsen bedes indeholde en begrundelse for den manglende eller kun delvise fradragsret for virksomhederne.  Svar  

Spm. 144

Vil ministeren redegøre for de provenumæssige konsekvenser (efter tilbageløb og adfærd) og arbejdsudbudsvirkningen af at pålægge optagelse af nye realkreditlån uden afdrag en afgift på henholdsvis 0,33 pct., 0,66 pct. og 1 pct.?  Svar  

Spm. 205

Vil ministeren kommentere den generelle problemstilling i henvendelse af 5. januar 2022 fra Søren Enggaard A/S om nye ejendomsvurderinger for ejerlejligheder, jf. SAU alm. del – bilag 103 og 104?  Svar  

Spm. 207

Vil ministeren oplyse, hvor mange borgere med enkle indkomstforhold, der for indkomståret 2020 havde en restskat på over 21.798 kr. med den konsekvens, at de skulle betale en del af restskatten i tre rater, herunder hvor stort et beløb disse borgere tilsammen skulle betale i rater?  Svar  

Spm. 208

Vil ministeren oplyse, hvor mange borgere med enkle indkomstforhold, der i deres forskudsopgørelse for 2022 har fået indregnet en restskat for indkomståret 2020 og med et hvor stort beløb?  Svar  

Spm. 209

Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af SAU alm. del – spørgsmål 597 (folketingsåret 2020-21) redegøre for provenuvirkningen af nedenstående forskellige modeller for fjernelse/reduktion af rentefradraget?Model a) rentefradraget afskaffes fuldstændigt for alle lån.Model b) rentefradraget afskaffes fuldstændigt for nyudstedte lån pr. 2022.Model c) rentefradraget afskaffes for renteudgifter over 50.000 kr. for alle lån.Model d) rentefradraget afskaffes for renteudgifter over 50.000 kr. for nyudstedte lån pr. 2022. Model e) rentefradraget afskaffes for renteudgifter over 100.000 kr. for alle lån.Model f) rentefradraget afskaffes for renteudgifter over 100.000 kr. for nyudstedte lån pr. 2022I besvarelsen bedes renteudgifter opdelt på henholdsvis realkreditlån, øvrige boliglån (f.eks. banklån til bolig) og andre renteudgifter.Ministeren bedes opgøre provenuvirkningen for samtlige modeller i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd for alle årene 2022-2040 og i varig virkning.Ministeren bedes foretage opgørelsen i 2022-niveau og faste 2022-priser. Ministeren bedes for samtlige modeller foretage en fordeling over virkningen på disponibel indkomst opdelt på indkomstdeciler. For 10. indkomstdecil bedes tillige opdelt på percentiler. Slutteligt bedes virkningen på Gini-koefficienten opgjort for samtlige modeller.  Svar  

Spm. 211

Vil ministeren kommentere den generelle problemstilling i henvendelse af 22/12-2021 fra MK om gensidig forsørgelse, jf. SAU alm. del – bilag 111, herunder bekræfte at reglerne skal tolkes som Skattestyrelsen har oplyst? I bekræftende fald bedes oplyst, om ministeren finder reglerne rimelige, eller om ministeren vil tage initiativ til at ændre reglerne.  Svar  

Spm. 213

I artiklen ”Bagmandspolitiet vil have Nordea dømt i retten” bragt i Jyllands-Posten den 21. januar 2019 omtales en verserende sag mod Nordea vedrørende hvidvask. Kan ministeren oplyse status for denne sag?  Svar  

Spm. 214

Kan ministeren oplyse status på de mulige straffesager i forbindelse med Panama Papers, der omtales i orientering om afslutning af Skattestyrelsens arbejde med Panama Papers og publikation Panama Papers juni 2021, jf. SAU alm. del – bilag 276 (folketingsåret 2020-21)?  Svar  

Spm. 227

Vil ministeren estimere, hvad provenutabet for staten vil være, hvis man udvider boligjobordningen med et skattefradrag på henholdsvis 4.000 kr., 6.000 kr. og 8.000 kr. til reparation af elektronik i hjemmet?  Svar  

Spm. 232

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 11. januar 2022 fra Danske Soloselvstændige om foretræde vedrørende udbetaling af kompensation m.v., jf. SAU alm. del - bilag 112.  Svar  

Spm. 234

Vil ministeren redegøre for, hvilke økonomiske konsekvenser en udvidelse af muligheden for at benytte etablerings- og iværksætterkontoen som SU- eller dagpengemodtager vil have?  Svar  

Spm. 235

Vil ministeren redegøre for de økonomiske omkostninger og evt. kontrolmæssige konsekvenser ved at ændre ordningerne for beskatning af medarbejderaktier i ligningslovens § 7 P, således at der kræves en grundløn på et passende niveau i stedet for at kræve, at medarbejderaktier kun må udgøre en procentdel af lønnen og ved at udvide ordningen for nye mindre virksomheder, ved at aldersgrænsen udvides fra 5 år til 8 år?  Svar  

Spm. 236

Vil ministeren forholde sig til, om værdiansættelsen af medarbejderaktier kan simplificeres, så omkostningerne til rådgivning m.v. gøres mindre, specielt for nye og mindre virksomheder, og hvilke udgifter for staten og evt. kontrolmæssige konsekvenser, der vil være forbundet hermed?  Svar  

Spm. 237

Vil ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser ved forskellige scenarier, hvor bundfradraget for pensionister hæves, og/eller modregningen for pensionister sænkes med henblik på at fastholde flere ældre på arbejdsmarkedet?  Svar  

Spm. 238

Vil ministeren redegøre for forskellige økonomiske scenarier ved at øge fradragsmulighederne for virksomheders køb af rådgivningsbistand særligt i de første leveår? Endvidere bedes ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser ved at forlænge fradragsmuligheden fra 6 til 12 måneder for etableringsomkostninger, dvs. udgifter i forbindelse med etablering af virksomhed, men før virksomheden er etableret.  Svar  

Spm. 239

Vil ministeren redegøre for de økonomiske og evt. kontrolmæssige konsekvenser ved at ændre på fradrags-, afskrivnings- og betalingsordninger for iværksættere i Danmark, således at a) skattebetalingen fra en iværksættervirksomheds potentielle overskud i en treårig periode kan udskydes, forudsat overskuddet reinvesteres i virksomheden, b) afskrivning af større investeringer for små virksomheder muliggøres fra dag 1, bl.a. i maskiner og inventar, og c) udbetaling af skattekreditter fremrykke? Endvidere bedes ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser ved forskellige scenarier, hvor F&U-fradraget øges.  Svar  

Spm. 240

Vil ministeren redegøre for, om danske iværksætteres mulighed for gældssanering er på niveau med f.eks. Sverige, og i givet fald anskueliggøre de økonomiske konsekvenser for staten ved at etablere en ordning som den svenske?  Svar  

Spm. 241

Vil ministeren redegøre for, om der vil være økonomiske og evt. kontrolmæssige konsekvenser for staten ved at ændre beskatningen ved syndikeringer i forbindelse med crowdfunding fra lagerbeskatning til realisationsbeskatning og oplyse, om EU's crowdfundingsforordning har ændret ved muligheden for at foretage denne ændring?  Svar  

Spm. 249

Vil ministeren i forlængelse af vedtagelsen af lovforslag nr. L 73 uddybe, hvordan det i forvaltningen af loven sikres, at den nye hjemmel alene anvendes til det tilsigtede formål – dvs. at sikre korrekt skattebetaling – og at der ikke inddrages irrelevante data og oplysninger, herunder eksempelvis oplysninger om partitilhørsforhold?  Svar  

Spm. 283

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 39 svarer ministeren: "Indledningsvis bemærkes, at CFC-reglerne ikke har samme anvendelsesområde og formål som den ordning, der følger af de såkaldte GloBE-regler i spor 2 i den endelige aftale om international beskatning i OECD's BEPS IF, der blev indgået den 8. oktober 2021." Kan ministeren bekræfte, at selv om hovedformålet med OECD standarden for minimumsbeskatning (GloBe) er at facilitere indførelse af en global minimumsskat, har GloBe standarden som udviklet af "OECD/G20 Base Erosion and Profit Shifting Project" også til formål at modvirke erodering af skattebase og flytning af profit (BEPS), jf. også følgende citat fra OECD’s Blueprint om søjle 2: "(…) it helps to address the remaining BEPS challenges linked to the digitalising economy, where the relative importance of intangible assets as profit drivers makes highly digitalised business often ideally placed to avail themselves of profit shifting planning structures."?  Svar  

Spm. 284

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 39 svarer ministeren: "Der vurderes (…) ikke at være grundlag for at ændre CFC-reglerne, således at der i stedet indføres en formelbaseret indkomstundtagelse som den, der skal gælde efter GloBE-reglerne. En sådan skematisk undtagelse ville tværtimod stride mod CFC-reglernes overordnede formål (…)". Kan ministeren bekræfte, at der i rapporten "Designing Effective Controlled Foreign Company Rules" udgivet i 2015 af "OECD/G20 Base Erosion and Profit Shifting Project", der gennemgår ændringer af CFC-regler, som effektivt kan modvirke erodering af skattebase og flytning af profit (BEPS), redegøres for, at formelbaseret indkomstundtagelse effektivt kan modvirke BEPS, og at metoden er særlig relevant for CFC-beskatning af IP indkomst, som er emnet for lovforslag nr. L 89 (folketingsåret 2020-21)?  Svar  

Spm. 285

Kan ministeren bekræfte, at en formelbaseret indkomstundtagelse blev indført i de amerikanske CFC-regler fra 2017 (GILTI - Global Intangibel Low-taxed Income), og at en sådan også indgår i OECD Globe Standarden for minimumsbeskatning med følgende begrundelse: "Ved kun at fratrække et fast afkast fra væsentlige aktiviteter i “overskydende indkomst”, så som immateriel-relateret indkomst, fokuseres GloBe konceptuelt på den del af indkomsten, der er mest udsat for BEPS-risici”?  Svar  

Spm. 286

Kan ministeren bekræfte, at behovet for at modvirke erodering af skattebasen og skift af profit ved at lægge et loft over skattefritagelsen for indkomst forbundet med substans også er tilstede for lande med CFC-beskatning, der fokuserer på geografisk mobil indkomst som f.eks. Danmark?  Svar  

Spm. 287

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 39 svarer ministeren: "Det er vurderingen, at den partielle substanstest er en robust og afbalanceret løsning, der både sikrer en nødvendig skærpelse af CFC-reglerne og tager hensyn til erhvervslivets bekymringer ved denne skærpelse". Når anden IP indkomst end royalty (IP - Intellectual Proporty) forbundet med substansmæssig virksomhed fuldstændig fritages fra CFC skattepligt ved lovforslag nr. L 89 (folketingsåret 2020-21), og CFC-selskabets indkomst ved kunstige arrangementer med andre koncernselskaber flyttes til beskatning i de øvrige koncernselskaber ved ligningsmæssige korrektion (transfer pricing suppleret med omgåelsesklausulen), er der så nogen indkomst af immaterielle rettigheder omfattet af reglerne vedtaget ved lovforslag nr. L 89 (folketingsåret 2020-21), der overhovedet kan undergives CFC-beskatning?  Svar  

Spm. 288

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 39 svarer ministeren: "En sådan skematisk undtagelse ville (…) i visse tilfælde utvivlsomt indebære en svækkelse af værnsreglerne." Vil ministeren forklare, hvordan indførelse af et loft for den danske skattefritagelsen af IP-indkomst (Intellectual Proporty) omfattet af lovforslag nr. L 89 (folketingsåret 2020-21) kan svække værnet mod erodering af skattebase og flytning af profit i det omfang, et sådant værn overhovedet eksisterer for IP-indkomst omfattet af lovforslag nr. L 89 (folketingsåret 2020-21)?  Svar  

Spm. 289

Vil ministeren i lyset af de forudgående spørgsmål vedrørende ministerens svar på SAU alm. del – spørgsmål 39 genoverveje svaret på spørgsmålet om, hvorvidt ministeren er indstillet på at erstatte den partielle substanstest, jf. vedtagelsen af lovforslag nr. L 89 (folketingsåret 2020-21), med en skattefritagelse mage til den, der gælder efter GloBE, for IP- indkomst omfattet af lovforslag nr. L 89 (folketingsåret 2020-21)?  Svar  

Spm. 295

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 27. januar 2022 om fritagelse af rederierne fra OECD-aftalen, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål F.  Svar  

Spm. 303

På skat.dk fremgår: ”Udgifter ved deltagelse i faglige kurser er derfor fradragsberettigede, når der er tale om kurser, der har til formål at vedligeholde og ajourføre deltagernes faglige viden og uddannelse, mens udgifter til kurser med videreuddannelsesformål ikke kan fratrækkes.” Vil ministeren redegøre for baggrunden for denne skillelinje? Ministeren bedes endvidere redegøre for de økonomiske konsekvenser ved at udvide selvstændiges fradragsmulighed til også at omfatte efteruddannelse.  Svar  

Spm. 304

Vil ministeren oplyse, hvad det vil koste i antal milliarder kroner årligt i tabt skatteprovenu at afskaffe arveafgiften for private samt afskaffe arveafgiften for familieejede virksomheder?  Svar  

Spm. 308

Vil ministeren fremsende en opgørelse, der viser den gennemsnitlige årlige skattelettelse i antal kr. til de 1.000 danskere, som har den højeste indkomst, hvis man indfører en kapitalbeskatning på 33 pct., herunder også nedsætter den nuværende 42 pct. aktiebeskatning og beskatning af positiv nettokapitalindkomst til 33 pct.? Desuden ønskes oplyst, hvilken indkomst de pågældende 1.000 danskere i gennemsnit har hver især årligt i antal kr.  Svar  

Spm. 309

Vil ministeren skønne BNP-effekten og effekten på de offentlige finanser (umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb og provenu efter tilbageløb og adfærd) ved en forhøjelse af bundfradraget til henholdsvis 1, 2, 3, 4, 5, 10 og 50 mio. kr. ved overdragelse af erhvervsvirksomhed?  Svar  

Spm. 310

Vil ministeren skønne og redegøre for beskæftigelseseffekten ved at afskaffe bo- og gaveafgiften ved overdragelse af erhvervsvirksomhed?  Svar  

Spm. 311

Vil ministeren vurdere, om en højere bo- og gaveafgiftsbeskatning i forbindelse med generationsskifte af virksomhed samlet set vil have en positiv eller negativ effekt på beskæftigelse og BNP?  Svar  

§ 20-spørgsmål

Spm. S 453

Om at befri erhvervslivet for den byrde, som det nye svenske registreringskrav indebærer.

Spm. S 454

Om at tiltrække flere svenske pendlere.

Husk også vores website dedikeret til Folketingsbilag.


Indholdsfortegnelse