SkatteMail 2021, uge 05

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586


 

Indhold

Artikler og interessante links
Nye muligheder for rentefrie lån samt udskudte betalingsfrister for A-skat og AM-bidrag
Skattemæssige superfradrag
Koncerninterne støtteerklæringer kræver skattemæssig omtanke
Mandskabsvogne: Virksomhederne kender ikke reglerne
Mere om arbejdsgiveres hæftelse for deres ansattes skat
Nu kan der søges om rentefrit A-skattelån
Tab på debitorer – ny byretsdom giver overraskende fradrag
Aktieløn 2021
Rejse og befordring 2021
Højesteretsdom om begrebet ”tilførsel af aktiver” i tinglysningsafgiftslovens § 6 a
Forbedrede muligheder for medarbejderaktieordninger
Har du eller din virksomhed fået afslag på genoptagelse af en ældre skatte- eller afgiftsansættelse?
I morgen åbner Skattestyrelsen for rentefrie A-skattelån til små og mellemstore virksomheder

Bindende svar
Aktier - fraflytning - henstandssaldo - gaveoverdragelse af datterselskabsaktier til stiftelse af en fond
Skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz - dobbeltdomicil
Ophør af fuld skattepligt ved fraflytning - værdiansættelse af aktier
Ophør af skattepligt ved fraflytning - værdiansættelse af aktier

Afgørelser
Fritagelse for betaling af renter - Eftergivelse af renter på selskabets skattekonto
Omkostningsgodtgørelse
Tilbagekaldelse af tilladelse til skattefri grenspaltning
Uddeling fra fond ikke anset for almennyttig

Domme
Arbejdsudleje - planteskole
Gældseftergivelse - singulær akkord - småkrav
Fradrag for driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, litra a - fradrag for repræsentationsudgifter efter ligningslovens § 8 - rette omkostningsbærer - koncernforbundne selskaber
Konkursskattepligt - meddelelse om nyt aktiv i boet
Kursgevinst - hæftelsesbegrænsning - non recourse - realisation - periodisering

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Lovtidende

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del

 

Artikler og interessante links

BDO

Nye muligheder for rentefrie lån samt udskudte betalingsfrister for A-skat og AM-bidrag

Regeringen har fremsat lovforslag om en ny momslåneordning, ny A-skattelåneordning samt udskydelse af enkelte betalingsfrister for A-skat og AM-bidrag.

BDO

Skattemæssige superfradrag

Regeringen har indgået aftale om en grøn skattereform, som blev vedtaget 8. december 2020. Med den politiske aftale ønsker regeringen at gøre Danmark mere grøn blandt andet ved at tilskynde til investeringer, der kan gavne miljøvenlige investeringer gennem væsentligt øgede skattemæssige...

BDO

Koncerninterne støtteerklæringer kræver skattemæssig omtanke

Det har kostet en virksomhed dyrt, at ingen tænkte over de mulige skattemæssige konsekvenser, da man – for at undgå et revisorforbehold i årsregnskabet – lod moderselskabet udstede en specifik støtteerklæring

BDO

Mandskabsvogne: Virksomhederne kender ikke reglerne

Virksomhederne er glade for deres mandskabsvogne, som dækker et åbenlyst behov og som bidrager til at mindske antallet af biler på vejnettet, men reglerne er håbløse og giver desværre ofte kæmperegninger

BDO

Mere om arbejdsgiveres hæftelse for deres ansattes skat

En virksomhed har nu også landsrettens ord for, at den hæfter for en stor del af et skattebeløb, som en medarbejder skulle have betalt, men som myndighederne ikke kan kræve af denne på grund af forældelse

BDO

Nu kan der søges om rentefrit A-skattelån

Små og mellemstore virksomheder kan ansøge om et rentefrit lån på et beløb svarende til den A-skat og det AM-bidrag, som virksomhederne har indberettet rettidigt for perioderne august og december 2020 med betalingsfrister 18. januar og 29. januar 2021.Ansøgningsperioden løber fra 3. februar til...

BDO

Tab på debitorer – ny byretsdom giver overraskende fradrag

En selvstændig fik godkendt fradrag for tab på to kunder, som var gået konkurs, uagtet, at han ikke havde anmeldt sine krav i konkursboerne eller sendt rykkerskrivelser.

Beierholm

Aktieløn 2021

Aktieløn anvendes ofte som et fastholdelseselement i virksomheder og benyttes i praksis som et incitament over for direktører og nøglemedarbejdere i virksomhederne

Beierholm

Rejse og befordring 2021

Denne publikation beskriver reglerne om skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse, der er gældende fra 1. januar 2021.

Kammeradvokaten

Højesteretsdom om begrebet ”tilførsel af aktiver” i tinglysningsafgiftslovens § 6 a

Højesteret fastslår, at et interessentskab kan foretage en ”tilførsel af aktiver” til et partnerselskab efter reglen om afgiftsnedsættelse i tinglysningsafgiftslovens § 6 a.

PwC

Forbedrede muligheder for medarbejderaktieordninger

Aktieaflønning er i endnu højere grad end tidligere en del af de danske virksomheders lønpolitik. Årsagen hertil er aktieprogrammernes evne til at fastholde den...

TVC Advokatfirma

Har du eller din virksomhed fået afslag på genoptagelse af en ældre skatte- eller afgiftsansættelse?

Skattestyrelsen er ofte for restriktiv ved vurderingen af, hvornår der foreligger særlige omstændigheder til støtte for en ekstraordinær genoptagelse af en ældre skatte- eller afgiftsansættelse.

TVC Advokatfirma

I morgen åbner Skattestyrelsen for rentefrie A-skattelån til små og mellemstore virksomheder

I en pressemeddelelse oplyser Skattestyrelsen, at det nu bliver muligt at få rentefrie A-skattelån for små og mellemstore virksomheder.

 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Aktier - fraflytning - henstandssaldo - gaveoverdragelse af datterselskabsaktier til stiftelse af en fond

SKM2021.70.SR

Spørger ønskede bekræftet, at gaveoverdragelse til stiftelse af en dansk fond, hvor gaven havde form af 10 pct. af aktierne i et datterselskab til det holdingselskab, som stod på Spørgers henstandssaldo, ikke bevirkede at hele eller dele af henstandssaldoen for aktierne i det holdingselskab, som stod på Spørgers henstandssaldo, forfaldt til betaling. I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 6 skal der betales af på en hanstandssaldo, hvis en disposition foretaget af et selskab, hvor aktier i selskabet indgår på beholdningsoversigten, kan påvirke aktiernes kursværdi i nedadgående retning. Den påtænkte gave med overdragelse af 10 pct. af holdingselskabets aktier i datterselskabet ville bevirke, at værdien af aktierne i holdingselskabet faldt. Det gjaldt uanset, at der var tale om en gaveoverdragelse til en fond. Den påtænkte disposition måtte anses for at ske i Aktionærens interesse, uanset at Aktionæren ikke selv fik udlodninger, da det var Aktionæren, som ønskede at stifte fonden. Der skulle derfor betales af på Aktionærens henstandssaldo på aktierne i holdingselskabet, hvis holdingselskabet ved gave overdrog aktier til stiftelse af en dansk fond. Det kunne derfor ikke bekræftes, at der ikke skulle betales af på Aktionærens henstandssaldo i denne situation.

Såfremt spørgsmål 1 ikke kunne besvares bekræftende, ønskedes det bekræftes, at spørgsmål 1 skulle besvares bekræftende, hvis der i stedet for aktier i Holding 2 A/S blev overdraget kapitalandele i de enkelte underliggende selskaber til fonden. Dette spørgsmål blev afvist, da der var tale om et alternativ til situationen i spørgsmål 1.

Endelig blev det bekræftet, at det forfaldne beløb udgjorde en forholdsmæssig del af henstandssaldoen svarende til den forholdsmæssige værdinedgang, som overdragelsen medførte. Værdinedgangen måtte være handelsværdien af aktierne, som overdrages til stiftelse af en dansk fond.

 

Bindende svar: Skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz - dobbeltdomicil

SKM2021.67.SR

Spørgeren flyttede den 1. december 2017 til Schweiz i forbindelse med tiltrædelse i en ikke-tidsbegrænset fuldtidsansættelse hos H1, som ligger i byen Y1 i Schweiz. Inden da boede spørgeren i ejerbolig i Danmark sammen med sin mand. Da spørgerens mand har job og flere voksne børn i Danmark, er han ikke flyttet med til Schweiz og er derfor fortsat bosat i parrets fællesejede bolig i Danmark. Spørgeren ønsker i den forbindelse svar på, om hun kan anses for skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz ifølge artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz. Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørgeren skal anses for skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz på grundlag af midtpunktet for livsinteresser. Skatterådet bekræfter, at spørgeren kan anses for skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz, da spørgeren sædvanligvis opholder sig i Schweiz.

 

Bindende svar: Ophør af fuld skattepligt ved fraflytning - værdiansættelse af aktier

SKM2021.65.SR

Spørger vil flytte til Sverige, men ejer to ejendomme i Danmark. Begge ejendomme udlejes uopsigeligt i mindst 3 år. Skatterådet tiltræder Spørgers opfattelse af, at Spørgers fulde skattepligt til Danmark ophører ved fraflytningen.

Spørger ejer alle anparter i et selskab. Skatterådet tiltræder ikke Spørgers opfattelse af, at reglerne i TSS-cirkulære 2000-9 kan anvendes til beregning af handelsværdien af anparterne. Det er Skatterådets opfattelse, at handelsværdien af anparterne beregnes efter den indkomstbaserede model ("DCF-model"), hvor der tages udgangspunkt i selskabets årsrapporter for de tre forudgående år op til fraflytningstidspunktet.

 

Bindende svar: Ophør af skattepligt ved fraflytning - værdiansættelse af aktier

SKM2021.64.SR

Spørger vil flytte til Sverige, men ejer tre ejendomme i Danmark. To af ejendommene udlejes uopsigeligt i mindst 3 år, mens den tredje ejendom enten udlejes uopsigeligt i mindst 3 år eller sælges. Skatterådet tiltræder Spørgers opfattelse af, at Spørgers fulde skattepligt til Danmark ophører ved fraflytningen.

Spørger ejer alle anparter i et selskab. Skatterådet tiltræder ikke Spørgers opfattelse af, at reglerne i TSS-cirkulære 2000-9 kan anvendes til beregning af handelsværdien af anparterne. Det er Skatterådets opfattelse, at handelsværdien af anparterne beregnes efter den indkomstbaserede model ("DCF-model"), hvor der tages udgangspunkt i selskabets årsrapporter for de tre forudgående år op til fraflytningstidspunktet.

 

Afgørelse: Fritagelse for betaling af renter - Eftergivelse af renter på selskabets skattekonto

SKM2021.60.LSR

Sagen omhandlede et selskab, der indledningsvis havde indberettet og indbetalt A-skat og AM-bidrag rettidigt for flere afregningsperioder. Selskabet konstaterede efterfølgende fejl i arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget og ønskede at rette dette. Ved en fejl tilbageførte selskabet imidlertid den indberettede A-skat og AM-bidrag i eIndkomst. Selskabet genindberettede dog straks eller kort tid herefter A-skat og AM-bidrag. Tilbageførslerne og genindberetninger skete for visse af afregningsperioderne flere gange. De tilbageførte indberetninger af A-skat og AM-bidrag vedblev med at være opkrævet på selskabets skattekonto, selvom kravene var tilbageført i eIndkomst, mens de nye indberetninger af A-skat og AM-bidrag på ny blev opkrævet på selskabets skattekonto med den ordinære betalingsfrist. Der opstod derfor en debetsaldo på selskabets skattekonto med tilbagevirkende kraft, der blev forrentet efter reglerne i den dagældende opkrævningslovs § 16 c, stk. 1.

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen ikke havde hjemmel til at opretholde opkrævningen af den indberettede A-skat og AM-bidrag, der senere var blevet tilbageført i eIndkomst, på selskabets skattekonto.

Landsskatteretten hjemviste derfor sagen til Skattestyrelsen til fornyet behandling og afgørelse således, at Skattestyrelsen kunne foretage en ny renteberegning.

 

Afgørelse: Omkostningsgodtgørelse

SKM2021.63.LSR

Landsskatteretten fandt, at hjemvisning som hovedregel må anses for medhold i overvejende grad, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, 2. pkt., men fandt, at dette udgangspunkt måtte fraviges i den pågældende sag, hvor det spørgsmål, der af landsretten blev hjemvist, måtte anses for at være et bispørgsmål i sagen både materielt og beløbsmæssigt. Landsskatteretten lagde vægt på, at klager hverken helt eller delvist fik medhold i sagens hovedspørgsmål og blev pålagt at betale kr. 400.000 i sagsomkostninger til Skatteministeriet og således af landsretten var anset for at være den tabende part i retssagen. Landsskatteretten fandt endvidere ikke, at klager havde opnået medhold i spørgsmål, der måtte anses for principielle eller generelt havde betydning for retstilstanden. På denne baggrund stadfæstedes Skats afgørelse om, at der blev ydet omkostningsgodtgørelse med 50 %.

 

Afgørelse: Tilbagekaldelse af tilladelse til skattefri grenspaltning

SKM2021.62.LSR

Klagen skyldtes, at SKAT ved den påklagede afgørelse havde tilbagekaldt en tilladelse af 12. december 2012 til skattefri grenspaltning af aktiviteter og forpligtelser fra selskabet H1 A/S til selskabet H2 A/S, jf. fusionsskattelovens §§ 15 a og 15 b. Efter en samlet bedømmelse af de i sagen foreliggende oplysninger fandt Landsskatteretten, at det forhold, at H7 solgte aktierne i H1 A/S til H19 ikke ændrede på vurderingen af, at grenspaltningen måtte anses forretningsmæssigt begrundet, og at hverken hovedformålet eller et af hovedformålene med grenspaltningen var skatteunddragelse eller skatteundgåelse. Dette efterfølgende forhold fandtes derfor ikke at kunne danne grundlag for en tilbagekaldelse af tilladelsen til skattefri grenspaltning. Landsskatteretten ændrede derfor SKATs afgørelse, således at SKATs tilladelse til skattefri grenspaltning af aktiviteter og forpligtelser opretholdtes.

 

Afgørelse: Uddeling fra fond ikke anset for almennyttig

SKM2021.58.LSR

Sagen omhandlede, hvorvidt en fonds uddelinger til et konkret projekt kunne anses som værende almenvelgørende eller på anden måde almennyttig og således fradragsberettiget efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1. Landsskatteretten fandt, at det forhold, at uddelingen skete til et anpartsselskab, ikke udelukkede, at der kunne være tale om en uddeling til et almennyttigt formål, idet det dog måtte kræves, at der var tale om et formål indeholdt i fondens vedtægter, og at der fra fondens side blev ført kontrol med, at midlerne blev anvendt til det specifikke almennyttige forhold. På baggrund af fondens vedtægter og oplysningerne om det konkrete projekt fandt Landsskatteretten, at der ikke var tale om en almennyttig uddeling. Der blev herved henset til, at uddelingen blev anset for overvejende at have et erhvervsmæssigt formål, jf. cirkulære nr. 136 af 7. november 1988 til selskabsskatteloven, pkt. 55, og forarbejderne til fondsbeskatningslovens § 4. Landsskatteretten fandt endvidere under henvisning til projektets målgruppe, at projektet ikke kunne anses for at komme en vis videre kreds til gode afgrænset efter retningslinjer med et objektivt præg, jf. cirkulære nr. 136 af 7. november 1988 til selskabsskatteloven, pkt. 55. Uddelingen til det konkrete projekt var derfor ikke fradragsberettiget efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skatterådets afgørelse.

 

Dom: Arbejdsudleje - planteskole

SKM2021.71.VLR

Sagen drejede sig om, hvorvidt en række kontrakter mellem en planteskole og en række udenlandske virksomheder vedrørende okulation, podning og nedklipning skulle anses som entreprise eller arbejdsudleje.

Landsrettens flertal fandt, at arbejdsopgaverne, podning, okulation og nedklipning, kunne individualiseres og afgrænses fra den øvrige produktion af roser og frugttræer. Landsrettens flertal anførte i den forbindelse, at indholdet af kontrakterne tydede på, at de udenlandske kontraktparter reelt - og ikke kun formelt - bar ansvaret og den økonomiske risiko for arbejdsresultatet.

Efter en samlet vurdering af de supplerende kriterier, der fremgår af kommentarerne til OECD's modeloverenskomst artikel 15 og Den juridiske vejledning, afsnit C.F.3.1.4.1, fandt landsrettens flertal, at de omhandlende ydelser konkret også var tilstrækkeligt udskilt til en selvstændig virksomhed. Der var derfor tale om entreprise.

 

Dom: Gældseftergivelse - singulær akkord - småkrav

SKM2021.66.BR

Retten fandt, at en gældseftergivelse ikke kunne anses for at være sket som led i en aftale om en samlet ordning efter kursgevinstlovens § 24. Skatteyderen var derfor skattepligtig af kursgevinsten på 45 mio. kr.

 

Dom: Fradrag for driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, litra a - fradrag for repræsentationsudgifter efter ligningslovens § 8 - rette omkostningsbærer - koncernforbundne selskaber

SKM2021.61.BR

Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt et datterselskab (et aktieselskab) havde fradragsret for dele af udgifterne til gennemførelse af avlermøder i moderselskabet (en andelsforening) enten efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller som repræsentationsfradrag efter ligningslovens § 8.

Retten fandt indledningsvist, at sagen ikke var omfattet af ligningslovens § 2, som datterselskabet ellers havde gjort gældende.

Retten udtalte herefter, at datterselskabet havde en skærpet bevisbyrde for, at de omhandlede udgifter udgjorde fradragsberettigede driftsomkostninger eller repræsentationsfradrag, da aftalen om fordeling af udgifterne var indgået mellem interesseforbundne parter, og at en sådan fordeling af udgifterne efter reglerne om beskatning af henholdsvis andelsforeninger og aktieselskaber ville kunne indebære en skattemæssig fordel for koncernen.

Retten udtalte endvidere, at moderselskabets var rette omkostningsbærer henset til bl.a. bestemmelserne i moderselskabets vedtægter, de fremlagte indkaldelser til avlermøder, deltagerne på avlermøderne samt moderselskabets reelle økonomiske interesse i, at andelsforeningens medlemmer blev holdt orienteret om og deltog i drøftelserne af de faglige emner, der blev præsenteret på møderne.

Retten tiltrådte på den baggrund Landsskatterettens afgørelse, hvorefter de omhandlede udgifter ikke kunne danne grundlag for fradrag i datterselskabets skattepligtige indkomst.

 

Dom: Konkursskattepligt - meddelelse om nyt aktiv i boet

SKM2021.57.BR

Sagen angik, om skatteforvaltningen havde iagttaget fristen i konkursskattelovens § 15, stk. 3, 3. pkt., jf. 1. pkt., hvorefter afgørelse om konkursskattepligt skal træffes inden fire uger fra modtagelse af bostyrets meddelelse om, at der er indgået et aktiv i boet, hvis tilhør til boet måtte anses for usikker eller omstridt.

Retten (3 dommere) fandt efter bestemmelsens ordlyd og forarbejder, at der må stilles krav om, at bostyrets meddelelse til SKAT om et sådant aktiv er klar og utvetydig.

Retten fandt ikke, at en orientering til kreditorerne opfyldt kravet, idet der var knyttet en række forbehold til, hvorvidt aktivet ville tilgå boet samt den endelige størrelse heraf.

Retten fandt heller ikke, at boet havde godtgjort, at kurator på anden måde, herunder telefonisk, havde givet skatteforvaltningen en sådan meddelelse, inden der blev truffet afgørelse om skattepligten.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

 

Dom: Kursgevinst - hæftelsesbegrænsning - non recourse - realisation - periodisering

SKM2021.59.BR

Tre kommanditister havde realiseret skattepligtige kursgevinster på et lån i fremmed valuta med begrænset hæftelse (non recourse-vilkår).

Retten fandt, at det først var ved långivers salg af kommanditselskabets ejendom, at det kunne gøres op, hvor stor en del af gælden, der ikke blev indfriet med salgssummen, og dermed hvor stor en gæld kommanditisterne blev frigjort for som følge af låneaftalens non-recourse vilkår. Først på dette tidspunkt blev kommanditisternes kursgevinst realiseret.

På denne baggrund tog retten Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 18/0001542
Foreningskonto
Klagen vedrører forhøjelse af klagerens skatteansættelse vedrørende anden personlig indkomst og anset bevægelser på foreningskonto for at vedrøre klager privat. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 23-12-2020

Journalnr: 19/0107361
Forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører forhøjelse af skattepligtig indkomst baseret på indsætninger på bankkonto. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-12-2020

Journalnr: 20/0024903
Fradrag for udlæg
Klagen vedrører nægtet fradrag for udlæg. Landsskatteretten godkender fradrag.
Afsagt: 11-01-2021

Journalnr: 16/1613108
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed med konsekvensrettelser. Landsskatteretten anser virksomheden for erhvervsmæssigt drevet.
Afsagt: 22-12-2020

Journalnr: 16/0945940
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen og ændringer heraf. Landsskatteretten annullerer afgørelsen og hjemviser sagen.
Afsagt: 22-12-2020

Journalnr: 16/0870404
Lempelse i henhold til ligningslovens § 33 A, stk. 3
Klagen skyldes, at SKAT ved skatteberegningen ikke har anset klageren for berettiget til halv lempelse i henhold til ligningslovens § 33 A, stk. 3. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.
Afsagt: 11-12-2020

Journalnr: 16/0677494
Maskeret udbytte mm
Klagen vedrører maskeret udbytte i form af nedskrivning af mellemregning. Landsskatteretten ændrer afgørelsen og beskatter beløbet som gevinst på gæld ved selskabets eftergivelse af klagerens gæld.
Afsagt: 15-12-2020

Journalnr: 17/0990754
Overskud fra spilleklub
Klagen vedrører beskatning af overskud fra spilleklub. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 14-01-2021

Journalnr: 18/0003379
Personlig indkomst
Klagen vedrører forhøjelse af personlig indkomst, indtægter henført til forening. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-12-2020

Journalnr: 18/0002526
Skat af fratrædelsesgodtgørelse
Klagen vedrører beskatning af fratrædelsesgodtgørelse (ligningslovens § 7 u). Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-12-2020

Journalnr: 20/0052916
Skat af gave
Klagen vedrører indkomstskattepligt af gaver. Landsskatteretten anser delvist afgørelsen for ugyldig og for den gyldige del nedsættes forhøjelsen til nul.
Afsagt: 14-12-2020

Journalnr: 20/0075131
Skattepligt og befordringsfradrag
Klagen vedrører fuld skattepligtig – Danmark og befordringsfradrag efter ligningsloven § 9 c. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-12-2020

Journalnr: 16/0071357
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst og skat af gave
Klagen vedrører skat af gave og forhøjelse af skattepligtig indkomst på baggrund af privatforbrug. Landsskatteretten nedsætter den skønsmæssige forhøjelse til nul.
Afsagt: 01-12-2020

Journalnr: 19/0015814
Spaltning
Klagen vedrører opgørelse af skattepligtig avance ved spaltning af aktiver. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 04-12-2020

Journalnr: 18/0001772
Tab på unoterede aktier og fordring
Der klages over, at SKAT ikke har godkendt anmodning om fradrag for tab på unoterede aktier og tab på fordring. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-01-2021

Journalnr: 14/4231363
Udleje af stuehus
Klagen skyldes, at SKAT har ændret klagerens skattepligtige indkomst med andel af indtægter vedrørende udleje af stuehus, bortforpagtning af jo samt nedsat fradrag for kørsel. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-12-2020

Journalnr: 17/0845390
Yderligere løn
Klagen skyldes, at overførsler fra A/S er anset som yderligere løn. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-12-2020

 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 08-02-2021 - 09-03-2021

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 25-02-2021 dom i C-403/19 Frie kapitalbevægelser Société Générale
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - artikel 63 TEUF - frie kapitalbevægelser - selskabsskat - bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomster - beskatning af udbytte, der udloddes af et ikke-hjemmehørende selskab, der allerede er pålagt skat i en anden medlemsstat - loft over skattegodtgørelse - juridisk dobbeltbeskatning

Tidligere dokument: C-403/19 Frie kapitalbevægelser Société Générale - Dom

Den 04-03-2021 dom i C-362/19 P Statsstøtte Kommissionen mod Fútbol Club Barcelona
Toldunion

Appel - statsstøtte - støtte gennemført til fordel for visse professionelle fodboldklubber - artikel 107, stk. 1, TEUF - begrebet »fordel« - støtteordning - forordning (EU) 2015/1589 - artikel 1, litra d) - reduceret skattesats - enheder, der ikke arbejder med gevinst for øje - mindre gunstigt skattefradrag - virkning - kontraappel - artikel 169 og 178 i Domstolens procesreglement

Tidligere dokument: C-362/19 P Statsstøtte Kommissionen mod Fútbol Club Barcelona - Dom

 

Nyt fra EU

Nyt fra Rådet

90/463/EEC - Convention on the elimination of double taxation in connection with the adjustment of profits of associated enterprises (Arbitration Convention) - List of independent persons of standing

European Court of Auditors’ Special Report No 03/2021: Exchanging tax information in the EU: solid foundation, cracks in the implementation

European Court of Auditors' Special Report No 03/2021: Exchanging tax information in the EU: solid foundation, cracks in the implementation • Designation of Working Party

Informal videoconference of the members of the Code of Conduct (Business Taxation) - Subgroup on internal issues MORNING ONLY

 

Lovtidende

Bekendtgørelse om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19, BEK nr 142 af 30/01/2021. Udstedt af Skatteministeriet

Bekendtgørelse om ikrafttræden af lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19, BEK nr 139 af 30/01/2021. Udstedt af Skatteministeriet

Bekendtgørelse af lov om den skattemæssige behandling af gevinster og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), LBK nr 172 af 29/01/2021. Udstedt af Skatteministeriet

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 107 Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love. (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet samt ændring af beregningsgrundlaget for tinglysningsafgift og indførelse af særordning for godtgørelse af tinglysningsafgift m.v.).

Spørgsmål og svar

Spm. 18

Spm. om kommentar til henvendelsen af 15/12-20 fra Dansk Skovforening om opfølgning på foretræde den 10. december 2020, til skatteministeren

L 107 A Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love. (Ansættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v.).

Spørgsmål og svar

Spm. 18

Spm. om kommentar til henvendelsen af 15/12-20 fra Dansk Skovforening om opfølgning på foretræde den 10. december 2020, til skatteministeren

Spm. 23

Spm. om, hvordan fastsættelse af værdien af erhvervsgrunde i den nye model afviger fra den nuværende vurdering af erhvervsgrunde, til skatteministeren

Spm. 24

Spm. om, hvordan stigninger og fald i grundvurderingerne fordeler sig, til skatteministeren

Spm. 25

Spm. om der er foretaget stikprøver på ejendomme, hvor den beregnede model sammenlignes med, hvordan den pågældende grund ville blive vurderet efter markedsnormen, til skatteministeren

Spm. 26

Spm. om, hvad status er på Engberg-udvalgets forslag om at tilvejebringe bedre data, til skatteministeren

Spm. 27

Spm. om de tilbagevendende ændringer af Ejendomsvurderingsloven fra 2017 er udtryk for, at Skatteministeriets Departementet/Vurderingsstyrelsen og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har og har haft det fornødne samlede overblik over områdets mange facetter, til skatteministeren

Spm. 28

Spm. om afskaffelsen af ejendomsværdier på også andre ejendomme end landbrug giver den fornødne tid til og sikkerhed omkring gennemførelse af generationsskifter, der indebærer overdragelse af fast ejendom, til skatteministeren

Spm. 29

Spm. om loven, som den vil være udformet, hvis det forslag, der har være i høring, bliver vedtaget, er så enkelt og sammenhængende, at det ville kunne administreres i de mange forskellige vurderings-, klage- og beskatningsmæssige situationer, Vurderingsstyrelsens og Skatteankestyrelsens medarbejdere skal håndtere, til skatteministeren

Spm. 30

Spm. om det er sagligt/fagligt forsvarligt at ændre det beskatningssystem, der indbringer staten i underkanten af 50 mia. kr. årligt, til skatteministeren

Spm. 31

Spm. om, hvordan man i bemærkningerne til forslaget kan gøre det til en præmis, at der er værdimæssig sammenhæng mellem ejerboliggrunde og erhvervsgrunde, når det er forskellige parametre, der har betydning for prisen, til skatteministeren

Spm. 32

Spm. om det er en korrekt præmis, når der er anført i bemærkningerne forslaget, som sendt i høring, fremgår, at de fleste erhvervsejendomme på et tidspunkt vil blive omdannet til boliger, til skatteministeren

Spm. 33

Spm. om, hvordan man fagligt set kan vurdere erhvervsgrunde efter ”skalerede” ejerboliggrundværdier, når det ikke er lovligt at opføre ejerboliger i de fleste erhvervsområder, til skatteministeren

Spm. 34

Spm. om, hvorfor der bruges grundværdier, der er teoretisk baserede, som beskatningsgrundlag, når der findes så mange data om ejendomsværdier, til skatteministeren

Spm. 35

Spm. om tilbagebetalingsordningen overhovedet er mulig, når man skifter norm fra en handelsprisnorm til den arbitrære alternative omkostningsmodel, til skatteministeren

Spm. 36

Spm. om, hvilke klagemuligheder en ejer af en erhvervsgrund-/ejendom har fremadrettet, til skatteministeren

Spm. 37

Spm. om det er samfundsmæssigt tilrådeligt, at man med forslaget ikke længere har et samlet overblik over værdien af den samlede ejendomsmasse i landet, til skatteministeren

Spm. 38

Spm. om, hvad regeringens principielle indstilling er til i stedet at grundværdibeskatte en ejendoms faktiske anvendelse i forhold til den potentielle eller mest intensive anvendelse, som det er sket hidtil, til skatteministeren

Spm. 39

Spm. om det kan være rigtigt, at tekniske- og udviklingsmæssige problemer og begrænsninger/udfordringer med at udvikle en ny model for vurdering af erhvervsejendomme skal betyde, at man afskaffer ejendomsværdien for erhvervsejendomme og samtidig ændrer en mere end 100-årig og velbegrundet vurderingsnorm, hvorefter grundværdien på erhvervsejendomme ansættes til handelsværdien, til skatteministeren

Spm. 40

Spm. om ministeren har overvejet andre løsningsmuligheder, til skatteministeren

Spm. 41

Spm. om, hvordan ministeren finder, at skatteforvaltningen skal kunne håndtere sager vedrørende overdragelser mellem interesseforbundne parter på en retssikkerhedsmæssig forsvarlig måde, til skatteministeren

Spm. 42

Spm. om ministeren er enig i, at en række af de opgaver, Vurderingsstyrelsen i dag løser ud over den egentlige vurderingsmæssige kerneopgave, fremover bliver betydeligt vanskelige at løse på et sikkert grundlag, til skatteministeren

Spm. 43

Spm. om ministeren er enig i, at argumentet, om at dækningsafgiften svækker tilskyndelsen til at foretage fornuftige bygningsinvesteringer, ikke kan tillægges afgørende betydning i denne sammenhæng, til skatteministeren

Spm. 44

Spm. om ministeren deler de teoretisk funderede betragtninger om borgernes boligmæssige præferencer, der gøres i bemærkningerne til lovforslaget, som det har været i høring, til skatteministeren

Spm. 45

Spm. om, hvorfor en arbitrær kvadratmetergrænse skal afgøre, om en given ejer kan få tilbagebetalt eller ej, til skatteministeren

Spm. 46

Spm. om, hvordan en grundvurderingsmodel som bl.a. bygger på ejerboligens beliggenhed skal fange, at det for erhvervsejendomme er andre faktorer, som gør grunden attraktiv end for ejerboliger, til skatteministeren

Spm. 47

Spm. om, hvilken betydning det vil have i forhold til en stor kontorbygning vs. en tømmerhandel eller p-plads, hvis man går over til, at al beskatning af virksomheder skal foregå på grundværdien, til skatteministeren

Spm. 48

Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/1-21 fra Landbrug & Fødevarer m.fl. om foretræde vedrørende værdiansættelse og grundskyld for vindmølle- og solcelleparceller, til skatteministeren

Spm. 50

Spm. om kommentar til plancher, som blev anvendt under Landbrug & Fødevares foretræde for Skatteudvalget den 25. januar 2021, til skatteministeren

Spm. 51

Spm. om, hvordan man har tænkt sig at sikre, at de berørte områder fortsat vil have praktiske og velfungerende regler og forudberegnelighed uden periodiske offentlige vurderinger af erhvervsejendomme, til skatteministeren

Spm. 52

Spm. om det giver god mening at sikre en sammenhængende løsning for den skattemæssige værdiansættelse af erhvervsejendomme, til skatteministeren

Spm. 53

Spm. om, hvordan ministeren forholder sig til den kritik, der har været af den forslåede ændring omkring ejendomsvurdering af erhvervsejendomme, til skatteministeren

Spm. 54

Spm. om, hvordan man forestiller sig, at en erhvervsejendom, der betragtes som uhensigtsmæssig i forhold til beboelse, vil blive vurderet med den nye metode overfor den tidligere vurdering af samme ejendom, til skatteministeren

Spm. 67

Spm. om de nye principper betyder, at grundværdien og dermed den samlede grundskyldsbetaling tilknyttet en given grund vil stige, såfremt der opføres beboelsesejendomme i etager (dvs. ejerlejligheder eller lejelejligheder) i stedet for et enfamiliehus, til skatteministeren

Spm. 68

Spm. om at bekræfte, at det vurderingsprincip, der, hvis lovforslaget vedtages som fremsat, fremover vil blive anvendt i forbindelse med fastlæggelsen af grundværdien for ejerlejligheder, lejelejligheder, andelsboliger, almene boliger og erhvervsejendomme m.v., til skatteministeren

Spm. 69

Spm. om at bekræfte, at Skatteministeriet hverken vil kunne be- eller afkræfte, om den statistiske model, ministeriet anvender til at estimere ”den økonomiske værdi, som en potentiel slutbruger tillægger grunden” er hensigtsmæssig for etageejendomme, til skatteministeren

Spm. 70

Spm. om, hvorledes det begreb, som nu beskattes ”Den økonomiske værdi, som en potentiel slutbruger tillægger grunden” forholder sig til økonomisk teori, til skatteministeren

Spm. 71

Spm. om at oplyse, om det betyder, at Skatteministeriet som udgangspunkt forudsætter, at grundværdiens andel af ejendomsværdien er ens for henholdsvis et enfamiliehuse og ejerlejligheder m.v., til skatteministeren

Spm. 72

Spm. om det afspejler, at Skatteministeriet ikke mener, at den enkelte (markedet) tillægger det, at bo i et enfamilieshus med adgang til have og uden hverken underboer og overboer en selvstændig værdi m.v., til skatteministeren

Spm. 73

Spm. om, hvorfor grundværdien for beboelsesejendomme i etager ikke også skal korrigeres for, at bebyggelsesprocenten er større end for enfamiliehuse, til skatteministeren

Spm. 74

Spm. om at bekræfte, at de vurderingsprincipper, der foreslås, vil betyde, at skattesystemet på længere sigt vil påvirke allokeringen af byggegrunde, fra skatteministeren

Spm. 75

Spm. om at bekræfte, at forholdet mellem afkastgraderne og huslejeniveauerne bl.a. afhænger af grundskyldsbeskatningen, og at nedskaleringerne dermed ikke nødvendigvis vil afspejle forholdet mellem afkastgraderne og huslejeniveauerne, efter at det nye vurderingssystem er trådt i kraft, fra skatteministeren

Spm. 76

Spm. om at oplyse grundskyldspromillen for landbrugsejendomme for hver kommune, hvis lovforslaget vedtages som fremsat, til skatteministeren

Spm. 77

Spm. om der vil være en skævhed i grundskyldspromillen for landbrugsejendomme mellem landkommuner og bykommuner, hvis lovforslaget vedtages som fremsat, til skatteministeren

Spm. 78

Spm. om, hvorledes det vil påvirke grundskyldsskattebetalingen for henholdsvis ejerlejligheder, lejelejligheder og erhvervsejendomme, såfremt ejendomsværdien for enfamiliehuse stiger som følge af en boligskattereform, til skatteministeren

Spm. 79

Spm. om ministeren med den ændring af grundlaget for opkrævning af dækningsafgiften, som der lægges op til med lovforslaget, kan udelukke, at enkelte erhvervsejendomme vil opleve, at dækningsafgiften stiger med mere end 500 pct. fra et år til et andet, til skatteministeren

Spm. 80

Spm. om de nævnte afledte problemstillinger ved den foreslåede ophævelse af periodiske vurderinger af erhvervsejendomme, har været inddraget i overvejelserne bag det foreliggende lovforslag, til skatteministeren

Spm. 81

Spm. om, hvorfor Skatteministeriet forventer en gennemsnitlig grundskyldspromille på 11 for jord med vindmølle- og solcelleanlæg, til skatteministeren

Spm. 84

Spm. om, hvordan satserne for grundskyldspromillen for jord med vindmølle- og solcelleanlæg fordeles på kommunerne, til skatteministeren

Spm. 85

Spm. om, hvorvidt der er andre årsager, end at grundresidualmetoden kan medføre negative grundværdier, til at ændre ansættelsesmetoden af erhvervsejendommes grundværdi, til skatteministeren

Spm. 86

Spm. om at redegøre for, om ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2021 vil ”trumfe” en eventuelt årsomvurdering pr. 1. oktober 2020, til skatteministeren

Spm. 87

Spm. om, hvor man i den afskaffede lov om vurdering af landets faste ejendomme finder hjemmel til at klagesagsbehandlingen for de videreførte/suspenderede vurderinger skal ske i aktuelt niveau, til skatteministeren

Spm. 88

Spm. om, hvordan en klagemulighed op mod handelsværdien kan se ud, til skatteministeren

Spm. 89

Spm. om, hvor meget dækningsafgiften samlet set forventes at blive reduceret som følge af den foreslåede vurderingsmetode sammenlignet med, hvis det nuværende system videreføres m.v., til skatteministeren

Spm. 90

Spm. om, der fortsat er den fornødne karakter af omkostningsdækning ved dækningsafgiften, som kan begrunde, at dækningsafgiften skal behandles anderledes end kommunal grundskyld m.v., til skatteministeren

Spm. 91

Spm. om, hvem der vil blive opkrævet dækningsafgift og af hvilken værdi m.v., til skatteministeren

Spm. 92

Spm. om at oversende et konkret eksempel på en grundværdikurve, der vil blive anvendt til at estimere grundværdien under en konkret etageejendom beliggende henholdsvis i Valby, Århus og på Frederiksberg, til skatteministeren

Spm. 93

Spm. om at bekræfte, at det forhold, at en boligejer er villig til at betale det samme beløb (ejendomsværdi) for et enfamiliehus og en ejerlejlighed af samme størrelse, ikke behøver at betyde, at man tillægger ejendommen samme økonomisk værdi, til skatteministeren

Spm. 94

Spm. om der er konkrete observationer, der vil kunne be- eller afkræfte de grundværdiansættelser for ejerboliger, som i fremtiden vil blive udledt på baggrund af Skatteministeriets model, til skatteministeren

Spm. 95

Spm. om der er konkrete observationer, der vil kunne be- eller afkræfte de grundværdiansættelser for erhvervsejendomme, som i fremtiden vil blive fastsat på baggrund af Skatteministeriets model, til skatteministeren

Spm. 96

Spm. om at forklare, at den faktiske anvendelse har betydning for kategoriseringen af erhvervsgrunde og dermed for nedskaleringen af grundskyldsbetalingen, til skatteministeren

Spm. 97

Spm. om kategorierne for en given grund fastsættes efter den faktiske anvendelse af grunden eller efter den økonomisk set bedste tilladte anvendelse, til skatteministeren

Spm. 98

Spm. om der indføres et yderligere skævvridende incitament i skattesystemet, idet skattebetalingen kan falde eller stige ved ændret anvendelse, til skatteministeren

Spm. 99

Spm. om grundskylden for boligbebyggelse omfattet af lovforslaget vil være baseret på en værdiansættelse med udgangspunkt i størrelsen af den faktisk opførte ejendom, til skatteministeren

Spm. 100

Spm. om at oversende en oversigt over de typer af grunde, hvor de nye værdiansættelsesprincipper kan betyde, at skattebetalingen stiger eller falder væsentligt, til skatteministeren

Spm. 101

Spm. om, hvilke muligheder der er for at videreføre den nuværende vurderingsmodel for erhvervsejendomme, til skatteministeren

L 107 B Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love. (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld, ændring af vurderingsterminen for vurderingsåret 2021 og andre tilpasninger på ejendomsområdet samt ændring af beregningsgrundlaget for tinglysningsafgift og indførelse af særordning for godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift m.v.).

Spørgsmål og svar

Spm. 18

Spm. om kommentar til henvendelsen af 15/12-20 fra Dansk Skovforening om opfølgning på foretræde den 10. december 2020, til skatteministeren

L 129 Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Ændring af registreringsafgiften af person- og varebiler og motorcykler, ophævelse af tillæg og fradrag for energieffektivitet, forhøjelse af brændstofforbrugsafgiften og vægtafgiften og omlægning af brændstofforbrugsafgiften til co2-basseret afgift, justering af beskatning af fri bil og forhøjet deleøkonomisk bundfradrag for privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler, forlængelse af ordning med lav afgift på el til erhvervsmæssig opladning af eldrevne køretøjer m.v.

Bilag

Bilag 20

Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

Bilag 21

Henvendelse af 1/2-21 fra Dansk Bilbrancheråd vedr. værdiansættelse af motorkøretøjer mv.

Bilag 22

Ændringsforslag til 2. behandling stillet den 1. februar 2021, fra skatteministeren

Bilag 23

Henvendelse af 1/2-21 fra Finans & Leasing om bemærkninger til skatteministerens svar på spørgsmål 40

Bilag 24

Henvendelse af 5/2-21 fra Motorhistorisk Samråd om skades- og reparationsgrænser for veterankøretøjer

Spørgsmål og svar

Spm. 36

Spm. om en vægtafgift på veteranbiler på 25 pct. har en adfærdsregulerende effekt, så ejeren af en veteranbil i stedet anskaffer sig en elbil, til skatteministeren

Spm. 37

Spm. om, hvor stort provenu staten får årligt fra vægtafgift på veteranbiler, til skatteministeren

Spm. 38

Spm. om baggrunden for den gældende forskelsbehandling i forbindelse med eksport af biler, hvor lige netop veteranbilejere ikke kan få refunderet registreringsafgiften, til skatteministeren

Spm. 39

Spm. om kommentar til henvendelse af 28/1-21 fra Danmarks Frie Autocampere vedr. opfølgning på foretræde for Skatteudvalget om. co2-afhængige afgifter mv., til skatteministeren

Spm. 40

Spm. om kommentar til henvendelsen af 28/1-21 fra Finans & Leasing om bemærkninger til skatteministerens svar på spørgsmål 35, til skatteministeren

Spm. 41

Spm. om kommentar til henvendelse af 1/2-21 fra Dansk Bilbrancheråd vedr. værdiansættelse af motorkøretøjer mv., til skatteministeren

Spm. 42

Spm. om kommentar til henvendelsen af 1/2-21 fra Finans & Leasing om bemærkninger til skatteministerens svar på spørgsmål 40, til skatteministeren

Spm. 43

Spm. om, hvilke realistiske grønne alternativer til de nuværende dieseldrevne autocampermodeller der p.t. findes på markedet for autocampere, til skatteministeren

Spm. 44

Spm. om, hvordan det vil påvirke beregningerne, hvis de tal, som Danmarks Frie Autocampere er i besiddelse af, benyttes, til skatteministeren

Spm. 45

Spm. om kommentar til henvendelsen af 5/2-21 fra Motorhistorisk Samråd om skades- og reparationsgrænser for veterankøretøjer, til skatteministeren

L 166 Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19, lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 og lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19. (Udskydelse af betalingsfrister for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, udvidelse af A-skattelåneordningen og udvidelse af momslåneordningen som følge af covid-19 m.v.).

Bilag

Bilag 2

Brev fra statsministeren til Folketingets formand med ønske om hastebehandling

L 88 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger og selskabsskatteloven. (Udbyttebeskatning af visse udbetalinger fra kontoførende investeringsforeninger, som medfører ændringer i modtagernes ejerandele, beskatning ved et selskabs skift af status til investeringsselskab og skattepligt for investeringsselskaber af visse renter og kursgevinster)

Bilag

Bilag 5

Ændringsforslag, fra skatteministeren

L 89 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven. (Implementering af skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler).

Spørgsmål og svar

Spm. 12

Spm. om at stille ændringsforslag, hvormed der indføres en substanstest for ”anden indkomst fra immaterielle aktiver” med en tydelig undtagelsesliste for, i hvilke situationer en substanstest ikke vil gælde m.v., til skatteministeren

Almindelig del

Bilag

Bilag 116

Orientering om ministerredegørelse til beretning 4/2020 om Skatteministeriets kontrol med A-skat, fra skatteministeren

Bilag 118

Kommissionens foranalyse til forslag om indførelse af en skat på digitale tjenester

Spørgsmål og svar

Spm. 210

Er der aktuelt lovgivningsmæssige krav til, at mindre deltidserhvervsdrivende, f.eks. deltidslandmænd, som kører deltidsbedriften som personlig virksomhed og på samme bankkonto som privatøkonomien, skal have oprettet særskilt konto i pengeinstitut, hvorpå der kun må forekomme erhvervsmæssige ind- og udbetalinger? Ministeren bedes ligeledes redegøre for, om det er tilstrækkeligt, at deltidslandmanden regnskabsmæssigt opgør sit skattemæssige resultat i henhold til skattereglerne i øvrigt.  Svar  

Spm. 213

Vil ministeren redegøre for, hvor meget en dansker gennemsnitligt betaler i skat og afgifter igennem sit liv fordelt på livsindkomstdeciler?  Svar  

Spm. 216

Vil ministeren fremsende en opgørelse over, hvor mange boliger i hver kommune der har indefrosset grundskyld og oplyse, hvad det samlede beløb er i den enkelte kommune?  Svar  

Spm. 217

Vil ministeren oplyse, hvornår der sker tilbagebetaling af udskudte ejendomsskatter og grundskyld, herunder om gælden tinglyses før indfrielse af eventuel anden gæld som realkreditlån, banklån, pantebreve m.v.?  Svar  

Spm. 221

Ministeren bedes redegøre for status på Bekendtgørelse om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret herunder ajourføring af den statslige arealvejledning for altaner.Ministeren bedes svare på, hvornår bekendtgørelsen forventes at træde i kraft, samt hvornår borgere kan forventes at blive pålagt at indberette størrelsen på deres altaner.  Svar  

Spm. 258

Vil ministeren redegøre for, om der er en skattemæssig gevinst ved at lave private ungdomsboliger, som det f.eks. ses bygget på Amerikavej 19-21?  Svar  

Spm. 260

Når ministeren i sin besvarelse af spørgsmål S 184 omkring forsikringsafgifter for lystfartøjer erklærer, at der er udført 5 kontroller i 2019, som samlet har medført en regulering på 1,1 mio. kr., anmodes ministeren om at redegøre for, hvorvidt dette beløb er på forsikringsafgiften, da spørgeren ikke kan få det til at passe, da den ændrede forsikringsværdi så måtte beløbe sig til 110 mio. kr., eller der er tale om nogle meget dyre enkeltbøder. På den baggrund anmodes der om en redegørelse for beløbets sammensætning.  Svar  

§ 20-spørgsmål

Spm. S 800

Om forbrugerejet vandværker.