SkatteMails

I mange virksomheder er der etableret en kantineordning. Formen af kantineordningen varierer meget i forhold til virksomhedens størrelse. Det er forskelligt, om virksomheden selv ansætter køkkenpersonale og driver kantinen, eller kantinedriften udliciteres til et cateringfirma

Kammeradvokaten

Højesteretsdom om dødsbobeskatning

En skattepligtig gav i ugerne op til sin død betydelige gaver til sin enearving og foretog frivillige indbetalinger til SKAT på et beløb svarende til den beregnede skat af nogle aktiesalg.

Kammeradvokaten

Højesteretsdom om genoptagelse af skatteansættelse i forbindelse med en retssag

Højesteret giver Skatteministeriet medhold i, at betingelserne for i forbindelse med en retssag at ændre en beskatning som aktieavance i indkomståret 2007 til beskatning af maskeret udlodning i indkomståret 2005 var opfyldt.

PwC

Låneordning for A-skat mv. udvides, betalingsfrist for A-skat mv. udskydes og ny momslåneordning

Regeringen har den 29. januar 2021 meddelt, at den er klar med yderligere hjælp til erhvervslivet. Regeringen foreslår bl.a. en udvidelse af...

PwC

Højere udbyttebeskatning og intet fradrag for betalinger til sortlistede skattely-lande

På foranledning af EU foreslås det at indføre defensive foranstaltninger, der skal gøre det uattraktivt for aktionærer mv. i danske selskaber at være...

PwC

Firmabilbeskatningen foreslås ændret fra 1. juli 2021

Regeringen har fremsat forslag om ændring af firmabilbeskatningen. Ændringerne foreslås indfaset i perioden fra den 1. juli 2021 og til 2025. Ændringerne gælder...

PwC

Højere skattemæssige afskrivninger

Som led i den grønne skattereform fra december 2020 er der nu offentliggjort et udkast til et lovforslag, der skal give selvstændige erhvervsdrivende og...

PwC

Skattefrihed ved frivillig tilbagebetaling af Covid-19-støtte

Ifølge et offentliggjort lovudkast skal modtagne Covid-19-kompensationer (og lignende støttebeløb) være skattefrie, hvis modtageren frivilligt vælger at...

Revisionsinstituttet

Regeringen foreslår ændring af beskatningen af firmabil og ladestandere/elbiler

De foreslåede ændringer vil få betydning for indkomståret 2021 og kræver opmærksomhed hos arbejdsgiverne allerede fra 1. juli 2021.

Revisorgruppen Danmark

Justering af reglerne om fri bil

Lovforslag om ændret beskatning af fri bil

Selskabsadvokaterne

Skattemæssige konsekvenser, hvis selvstændig konsulent reelt er lønmodtager

Indgår du på vegne af din virksomhed aftale med en selvstændig konsulent om udførelse af en arbejdsopgave, et projekt mv., er det vigtigt, at du er opmærksom på, om de skatteretlige betingelser er til stede for at anse konsulenten som selvstændig.Tilsvarende gælder, hvis du som selvstændig konsulent skal udføre en arbejdsopgave for en kunde/hvervgiver....

TVC Advokatfirma

Grov uagtsomhed ved skatte- og afgiftsansættelser

Det er altid en konkret vurdering, om en skatte- eller afgiftsyder har handlet som minimum groft uagtsom med den konsekvens, at der er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af en skatte- eller afgiftsansættelse.

TVC Advokatfirma

Udgifterne til førelse af din skatte- eller afgiftssag kan dækkes af Skattestyrelsen

Efter skatteforvaltningslovens kapital 19 ydes der tilskud til dækning af udgifterne til sagkyndig bistand i en klage- eller domstolssag vedrørende klage over f.eks. en skatte- eller afgiftsansættelse.

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Selskabsbeskatning, ejerandele, provenu

SKM2021.48.SR

Skatterådet bekræftede, at provenuet fra H1´s salg af ejerandele i H7 ikke skulle omkvalificeres til udbytter efter selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1.

H1 ønskede at afhænde 20% af investeringen i H7 til tre købere (en tredjedel til hver).

Selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1 finder anvendelse når (1) en juridisk person (2) overdrager (3) aktier, andelsbeviser og lignende (4) i et koncernforbundet selskab (5) til et andet koncernforbundet selskab og (6) vederlaget herfor består helt eller delvis i andet end aktier i det købende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber.

Hvis alle seks betingelser var opfyldt, ville den del af vederlaget for overdragelsen, der bestod af andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber blive anset for udbytte.

Skatterådet fandt i alle tre spørgsmål, at overdrageren og erhververen ikke var koncernforbundne, hvilket var en betingelse for, at selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1 kunne finde anvendelse.

Bindende svar: Personers opgørelse af skattepligtige beløb efter overkursreglen i kursgevinstloven

SKM2021.47.SR

Det ønskes afklaret, hvordan personers skattepligtige beløb efter overkursreglen i kursgevinstlovens § 22, stk. 1 skal opgøres, når personerne optager obligationslån hos et realkreditinstitut, og disse obligationslån ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i kursgevinstlovens § 22, stk. 1. Hovedreglen i kursgevinstlovens § 22, stk. 1 indebærer, at låntager skal beskattes på låneoptagelsestidspunktet, såfremt låntager får lånet udbetalt til en overkurs. Lån ydet på grundlag af et lånetilbud, der er afgivet mindre end 6 måneder før lånets udbetaling, når lånet er baseret på obligationer, der ikke oversteg pari på tilbudstidspunktet, medfører ikke beskatning hos låntager. Skatterådet bekræftede, at såfremt et obligationslån bliver udbetalt til overkurs uden at være omfattet af undtagelsesbestemmelserne, kan der ved opgørelsen af det skattepligtige beløb tages udgangspunkt i det låneprovenu, som personen har fået udbetalt. I låneprovenuet kan der modregnes kursskæring, kurtage, stiftelsesprovision, gebyr for indeståelse samt lånesagsgebyr.

Afgørelse: Skattepligt - afslag på befordringsfradrag - dobbelt domicil - Polen - Danmark

SKM2021.51.LSR

Landsskatteretten fandt, at en skatteyder var hjemmehørende i Danmark. Hans personlige interesser var i Polen, og hans økonomiske interesser var i Danmark, og han havde bolig til rådighed i begge lande. Retten lagde herefter vægt på, at han opholdt sig mest i Danmark, hvorfor han ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten måtte anses for hjemmehørende i Danmark. Skatteyderen var derfor ikke berettiget til befordringsfradrag, da den sædvanlige bopæl var i Danmark.

Dom: Vurderingslovs § 33, stk. 18 - Omberegnede grundværdi

SKM2021.49.BR

Sagen angår den omberegnede grundværdi (yderligere ansættelse), der i henhold til dagældende vurderingslovs § 33, stk. 18, blev foretaget for sagsøgernes ejendom ved vurderingen for 2010 med basisår 2003.

Sagsøgerne fik ikke medhold i, at Vurderingsankenævnets afgørelse var ugyldig på grund af sagsbehandlingsfejl.

Skatteministeriet havde anerkendt, at sagsøgerne, i modsætning til Vurderingsankenævnets afgørelse, havde krav på, at den omberegnede grundværdi skulle ansættes med et såkaldt "knæk", dvs. med anvendelse af en lavere områdepris for den del af grunden, der overstiger 1000 m2. Ansættelsen var endvidere foretaget med udgangspunkt i områdeprisen for 2002, der var lavere end områdeprisen for 2003. Ved anvendelse af det korrekte "knæk" og en højere områdepris end den anvendte, ville værdien være højere end den værdi, der var ansat af Vurderingsankenævnet.

Retten fandt imidlertid, at sagsøgerne havde godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse af grundens værdi hvilede på et forkert eller mangelfuldt grundlag, og at dette var egnet til at påvirke værdiansættelsen. Retten fandt endvidere, at Skatteministeriet ikke havde godtgjort, at der skulle anvendes en anden områdepris end den faktisk anvendte.

Sagsøgerne fik derfor medhold i, at ansættelsen skulle foretages med den områdepris, der var anvendt af Vurderingsankenævnet og med anvendelse af en lavere områdepris for den del af grunden, der overstiger 1000 m2.

Dom: Konkursskattepligt - meddelelse om nyt aktiv i boet

SKM2021.46.BR

Sagen angik, om skatteforvaltningen havde iagttaget fristen i konkursskattelovens § 15, stk. 3, 3. pkt., jf. 1. pkt., hvorefter afgørelse om konkursskattepligt skal træffes inden fire uger fra modtagelse af bostyrets meddelelse om, at der er indgået et aktiv i boet, hvis tilhør til boet måtte anses for usikker eller omstridt.

Retten (3 dommere) fandt efter bestemmelsens ordlyd og forarbejder, at der må stilles krav om, at bostyrets meddelelse til SKAT om et sådant aktiv er klar og utvetydig.

Retten fandt ikke, at en orientering til kreditorerne opfyldt kravet, idet der var knyttet en række forbehold til, hvorvidt aktivet ville tilgå boet samt den endelige størrelse heraf.

Retten fandt heller ikke, at boet havde godtgjort, at kurator på anden måde, herunder telefonisk, havde givet skatteforvaltningen en sådan meddelelse, inden der blev truffet afgørelse om skattepligten.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Dom: Nulstilling - stråmand - opgørelse af lønindkomst

SKM2021.45.BR

Sagen handlede om, hvorvidt skattemyndighederne var berettiget til at nulstille A-skat og arbejdsmarkedsbidrag overfor den tidligere ejer og direktør af et selskab.

Retten fandt det ikke dokumenteret, at hun som officiel direktør i selskabet alene var indsat som følge af tredjemands dispositioner. Ligeledes fandt retten, at hun måtte eller burde have haft kendskab til de væsentligste aktiviteter i selskabet, herunder de formelle indberetninger af hendes løn og indeholdt Askat og arbejdsmarkedsbidrag, og at selskabet ikke havde vilje eller evne til at afregne over for SKAT.

Retten fandt heller ikke, at hun på baggrund af sine kontoudtog havde dokumenteret, at hun havde modtaget en mindre løn fra selskabet, end de beløb som løbende var indberettet til skattemyndighederne.

Dom: En direktør i et anpartsselskab skulle beskattes af udeholdte lønindtægter på baggrund af oplysninger i selskabets reviderede og af generalforsamlingen godkendte årsregnskab

SKM2021.44.VLR

Sagen angik, om en direktør og ultimativ ejer af et anpartsselskab skulle beskattes af udeholdte lønindtægter efter statsskattelovens § 4, litra a, fordi det af selskabets reviderede og af generalforsamlingen godkendte årsregnskab fremgik, at selskabets ledelse, der alene bestod af direktøren, i regnskabsperioden 1. oktober 2010 - 30. september 2011 i alt havde modtaget 317.400 kr. i ledelsesvederlag.

Vestre Landsret fandt, at direktøren ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at han ikke havde modtaget 317.400 kr. i ledelsesvederlag fra anpartsselskabet i den omhandlede periode, således som det fremgik af selskabets reviderede og af generalforsamlingen godkendte årsregnskab, og at oplysningerne i årsregnskabet derfor kunne lægges til grund af skattemyndighederne.

Vestre Landsret stadfæstede herefter byrettens dom, hvorved Skatteministeriet var blevet frifundet

Dom: Kurstabsfradrag - skattefrit tilskud - indeståelse - kaution

SKM2021.43.VLR

Et selskab havde ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst fratrukket et kurstab på en fordring på en kunde, der var gået konkurs. Skattemyndighederne forhøjede selskabets skattepligtige indkomst med ca. 5,7 mio. kr., som selskabet - på baggrund af erklæringer herom fra det tyske moderselskab - havde modtaget fra moderselskabet til dækning af hovedparten af tabet på fordringen på kunden.

Af de grunde, der var anført af byretten, tiltrådte landsretten, at overførslen fra moderselskabet til selskabet ikke udgjorde et skattefrit tilskud omfattet af selskabsskattelovens § 31 D.

Under de foreliggende omstændighederne måtte overførslen i stedet anses for at udgøre dækning af selskabets tab på den konkrete fordring, som selskabet havde mod kunden. Selskabet havde dermed ikke realiseret et tab på fordringen svarende til det overførte beløb.

Herefter og af de grunde, der i øvrigt var anført af byretten, tiltrådte landsretten, at overførslen skulle indgå i opgørelsen af tabet efter kursgevinstlovens § 26. Selskabet var dermed ikke berettiget til at få nedsat sin skattepligtige indkomst som påstået.

Herefter, og idet der heller ikke var grundlag for at hjemvise sagen, stadfæstede landsretten byrettens dom (SKM2019.333.BR), hvorved Skatteministeriet blev frifundet.

Dom: Kørselsgodtgørelse - sagsbehandlingsfejl - afvisning af påstand vedrørende kørselsfradrag

SKM2021.42.BR

Sagen angik, om skatteyderen var berettiget til skattefri kørselsgodtgørelse, der i 2011 og 2012 var blevet udbetalt ham af hans selskab.

Retten tiltrådte, at betingelserne for, at kørselsgodtgørelsen kunne udbetales skattefrit, jf. ligningslovens § 9 B, ikke var opfyldt. Retten henviste herved bl.a. til, at sagsøgeren ikke over hele året havde endeligt opgjort og afregnet den skattefri kørselsgodtgørelse ved udgangen af den måned, som fulgte efter måneden, hvor den erhvervsmæssige kørsel blev foretaget.

Sagsøgeren havde desuden gjort gældende, at SKATs afgørelser om kørselsgodtgørelse var ugyldige, fordi SKAT ikke havde foretaget høring af sagsøgeren om en række stikprøver i sagsøgerens kørselsregnskaber, der lå til grund for afgørelserne, jf. skatteforvaltningslovens § 20. SKAT havde sendt agterskrivelser med oplysninger om stikprøverne til sagsøgerens selskab. Retten fandt efter en konkret væsentlighedsvurdering, at der ikke forelå ugyldighed, da fejlene ikke havde haft betydning for rigtigheden af SKATs afgørelser.

Under retssagen nedlagde sagsøgeren subsidiær påstand om hjemvisning for det tilfælde, at retten ikke ville give medhold i spørgsmålet om skattefri kørselsgodtgørelse efter ligningslovens § 9 B. I den forbindelse gjorde sagsøgeren gældende, at sagsøgeren havde ret til kørselsfradrag efter ligningslovens § 9 C. Heroverfor nedlagde Skatteministeriet principalt påstand om afvisning og gjorde gældende, at spørgsmålet om kørselsfradrag ikke kunne inddrages i sagen, jf. skatteforvaltningslovens dagældende § 48, stk. 1, 2. pkt. Retten fandt, at sagsøgeren ikke kunne inddrage spørgsmålet om kørselsfradrag under retssagen, da der ikke er en klar sammenhæng mellem skattefri kørselsgodtgørelse og kørselsfradrag, fordi bedømmelsen sker på baggrund af forskellige retsregler og faktiske omstændigheder.

Skatteministeriet blev derfor frifundet for sagsøgerens principale påstand om kørselsgodtgørelse, mens sagen blev afvist for så vidt angik sagsøgerens subsidiære påstand om hjemvisning til opgørelse af hans kørselsfradrag.

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 19/0013651
Aktieavance
Klagen vedrører beskatning af yderligere aktieavance. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 11-01-2021

Journalnr: 19/0091354
Forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører forhøjelse af personlig lønindkomst. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med et mindre beløb.
Afsagt: 26-11-2020

Journalnr: 15/0765787
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed. Landsskatteretten godkender fradrag.
Afsagt: 22-12-2020

Journalnr: 16/0184201
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af gren af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-12-2020

Journalnr: 18/0029596
Indberetning af godtgørelser
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har pålagt selskabet at indberette udbetalt rejse- og befordringsgodtgørelse til eIndkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 08-12-2020

Journalnr: 19/0084369
Maskeret udlodning
Klagen vedrører besktning af maskeret udlodning fra selskabet vedrørende udgifter til varekøb, personale, småanskaffelser og driftsmidler. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-11-2020

Journalnr: 16/1452891
Maskeret udlodning mm
Klagen vedrører maskeret udlodning fra aps og beskatning af andel af overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-11-2020

Journalnr: 19/0061243
Regresfordring
Klagen vedrører nægtet fradrag for tab på regresfordring. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-11-2020

Journalnr: 20/0006251
Skat af fri bil
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har pålagt interessentskabet at foretage ændring af indberetning til Indkomstregistret, i relation til beskatning af værdi af fri bil. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-11-2020

Journalnr: 20/0010976
Skat af fri bil
Klagen vedrører forhøjelse af den personlige indkomst med yderligere værdi af fri bil. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-11-2020

Journalnr: 15/3227764
Skat af godtgørelse
Klagen skyldes, at SKAT har anset klageren for skattepligtig af løn og fratrædelsesgodtgørelser i opsigelsesperioden, jf. statsskattelovens § 4. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-12-2020

Journalnr: 15/2975515
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-12-2020

Journalnr: 18/0007210
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af anden personlig indkomst baseret på indsætninger på bankkonto. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-12-2020

Journalnr: 19/0109596
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører forhøjelse af skattepligtig indkomst baseret på indsætninger og lavt privatforbrug. Landsskatteretten hjemviser sagen fsv. angår privatforbrugsopgørelsen.
Afsagt: 25-11-2020

Journalnr: 19/0020972
Yderligere løn
Klagen skyldes, at hævninger i selskab er anset som yderligere løn. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 26-11-2020

Journalnr: 19/0029654
Yderligere løn
Klagen vedrører beskatning af yderligere løn. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 18-12-2020

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 01-02-2021 - 02-03-2021

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Den 25-02-2021 dom i C-403/19 Frie kapitalbevægelser Société Générale
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - artikel 63 TEUF - frie kapitalbevægelser - selskabsskat - bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomster - beskatning af udbytte, der udloddes af et ikke-hjemmehørende selskab, der allerede er pålagt skat i en anden medlemsstat - loft over skattegodtgørelse - juridisk dobbeltbeskatning

Tidligere dokument: C-403/19 Frie kapitalbevægelser Société Générale - Dom