Kære læser !
Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Viden om - skat og moms: Skat og moms vedr. erhvervsejendomme
Udbetalingsgrænsen på skattekontoen ændres til 350 mio. kroner
Skatteforvaltningens registrering af og korrespondance med partsrepræsentanter i ældre it-systemer
Dom om forskerskatteordningen i kildeskattelovens §§ 48 E-F
OECD Taxation Working Paper: Measuring effective taxation of housing: Building the foundations for policy reform
Frivillig indbetaling af acontoskat 2021 og restskattetillæg - 3. rate
Satser for befordringsfradraget og kørselsgodtgørelsen for 2022 er offentliggjort
Vær opmærksom på fristen den 20. januar 2022 for indberetning af oplysninger til eKapital
Tjek altid, hvornår Skattestyrelsen har afsendt et varsel om en ændring!
Styresignaler
Genoptagelse på grund af praksisændring - Omvalg - SKM2020.14.HR. - styresignal
Bindende svar
Genanvendelse af brusevand - minirensningsanlæg fradragsberettiget efter BoligJobordningen
Afgørelser
Forskerskatteordningen - Vederlagskravet
Erhvervsejendom - Afvisning af klage - Ingen vurdering i det pågældende år
Domme
Virksomhedsomdannelse var skattepligtig - ikke dispensation for negativ anskaffelsessum og fristoverskridelse - betingelserne for omgørelse ikke opfyldt
Grundværdi - Moms
Lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDOViden om - skat og moms: Skat og moms vedr. erhvervsejendomme Der opstår ofte spørgsmål af moms- eller skattemæssig art i forhold til erhvervsejendomme. Det gælder såvel udlejningsejendomme som ejendomme, der anvendes i egen virksomhed. |
Dansk RevisionUdbetalingsgrænsen på skattekontoen ændres til 350 mio. kroner Udbetalingsgrænsen på skattekontoen ændres fra 1. februar 2022, og det betyder, at har du sat udbetalingsgrænsen meget højt, vil indestående på skattekontoen blive udbetalt i starten af næste måned. Udbetalingsgrænsen kan normalt højst være 200.000 kroner, og SKAT giver ikke dispensation til at forhøje grænsen, men på grund af den ekstraordinære Covid-19-situation, er det dog fortsat midlertidigt muligt at hæve udbetalingsgrænsen yderligere. |
Folketingets OmbudsmandSkatteforvaltningens registrering af og korrespondance med partsrepræsentanter i ældre it-systemer Ombudsmanden blev på baggrund af et styresignal fra Skattestyrelsen opmærksom på, at det i nogle af Skatteforvaltningens ældre it- og sagsbehandlingssystemer teknisk ikke er muligt at registrere, at en borger eller virksomhed ønsker at benytte en partsrepræsentant, eller at indrette kommunikationen sådan, at retten til partsrepræsentation, der følger af forvaltningslovens § 8, bliver overholdt. |
KammeradvokatenDom om forskerskatteordningen i kildeskattelovens §§ 48 E-F Landsretten fandt, at vederlagskravet i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3, var opfyldt, i en situation, hvor lønnen var forhøjet ved en ny ansættelseskontrakt i det igangværende kalenderår. |
OECDThis working paper measures the effective taxation of housing investments in 40 OECD member and partner countries. It finds that the level and components of housing taxation depend greatly on the investment scenario (whether the housing investment is made over a long or short time, whether it is owner-occupied or rented, and whether it is financed with debt or equity). |
Revisionsinstituttet
Selskaber, fonde og foreninger kan vælge frivilligt at indbetale acontoskat, hvis den ordinære acontoskat er sat for lavt. |
RevisionsinstituttetSatser for befordringsfradraget og kørselsgodtgørelsen for 2022 er offentliggjort Skattestyrelsen har offentliggjort satserne for hhv. kørselsgodtgørelse og befordringsfradrag for 2022. |
RevisionsinstituttetVær opmærksom på fristen den 20. januar 2022 for indberetning af oplysninger til eKapital Fristen for indberetning til eKapital af oplysninger til Skattestyrelsen vedrørende indkomståret 2021 er den 20. januar 2022. Fristen udløber derfor allerede om én uge. |
TVC AdvokatfirmaTjek altid, hvornår Skattestyrelsen har afsendt et varsel om en ændring! Det er ikke nok, at Skattestyrelsen har dateret en varslingsskrivelse - den skal også sendes inden fristen. En manglende overholdelse af fristreglerne vil nemlig i mange tilfælde føre til ugyldighed. |
Dette styresignal omhandler muligheden for genoptagelse af afgørelser, hvor SKAT/Skattestyrelsen har begrundet et afslag på omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30 med, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem skattemyndighedernes ændring af skatteansættelsen og det valg, som der ønskes ændret.
Det er et krav for omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, at skattemyndighederne har foretaget en ændring af den skattepligtiges skatteansættelse, at ændringen har betydning for den skattepligtiges valg, og at valget som følge af ændringen har haft utilsigtede skattemæssige konsekvenser.
Højesteret har i SKM2020.14.HR fastslået, at det ikke er et krav for omvalg, at der er en direkte sammenhæng mellem ændringen af skatteansættelsen og valget.
Skattestyrelsen ændrer praksis sådan, at der ikke stilles krav om, at der er en direkte sammenhæng mellem ændringen af skatteansættelsen og valget.
Skatterådet tiltrådte Spørgers opfattelse af, at udgifter til arbejdsløn til installation af et anlæg, som renser brusevandet og genanvender det til toiletskyl, kunne fradrages efter BoligJobordningen, jf. ligningslovens § 8 V, jf. også bilag 1 hertil, forudsat, at alle øvrige betingelser i ligningslovens § 8 V og bekendtgørelse nr. 419 af 2. maj 2018 var opfyldt.
Klageren opfyldte ifølge sin ansættelseskontrakt ikke vederlagskravet i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3, for at blive omfattet af forskerskatteordningen.
Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde dokumenteret sin påstand om, at der på tidspunktet for ansættelsens begyndelse var indgået en mundtlig aftale om, at klagerens løn til enhver tid skulle opfylde vederlagskravet. Retten henviste til, at lønnen ikke fremgik af ansættelseskontrakten eller tillæg hertil dateret i de pågældende indkomstår. Endvidere henviste retten til, at den faktisk udbetalte løn ikke opfyldte vederlagskravet, og at efterregulering først skete efter, at Skattestyrelsen havde meddelt, at opfyldelsen af vederlagskravet ville blive underkastet en prøvelse. Det forhold, at klageren i et efterfølgende indkomstår havde modtaget løn med tilbagevirkende kraft for at opfylde vederlagskravet, kunne ikke føre til et andet resultat. Retten henviste til, at det var afgørende for at blive omfattet af forskerbeskatning, at vederlagskravet i henhold til ansættelsesaftalen var opfyldt på tidspunktet for begyndelsen af ansættelsesforholdet samt løbende under ansættelsen.
Sagen angik, hvorvidt et selskab var berettiget til at klage over vurderingen af en erhvervsejendoms grundværdi og ejendomsværdi pr. 1. oktober 2012 og 2013. Selskabet havde indgivet klagen under henvisning til klageadgangen i ejendomsvurderingslovens § 89 a. Landsskatteretten afviste klagen under henvisning til, at adgangen til at klage over de udskudte vurderinger for erhvervsejendomme ikke omfatter vurderingen pr. 1. oktober 2012 og en eventuel årsomvurdering pr. 1. oktober 2013. For så vidt angår klagen over vurderingen pr. 1. oktober 2013 bemærkede Landsskatteretten, at der ikke var foretaget en almindelig vurdering eller årsomvurdering af erhvervsejendommen med en vurderingstermin i 2013. Da der således ikke var truffet nogen afgørelse om ansættelse af grundværdi og/eller ejendomsværdi med en vurderingstermin i 2013 for erhvervsejendommen, fandt Landsskatteretten, at Landsskatteretten også af denne årsag ikke kunne behandle klagen over vurderingen pr. 1. oktober 2013. Endelig fandt Landsskatteretten, at det forhold, at vurderingen pr. 1. oktober 2012 i henhold til beskatningsreglerne indgår som grundlag ved opgørelsen af skatter og afgifter vedrørende erhvervsejendommen for mere end ét skatteår, ikke kunne føre til et andet resultat, idet det ikke ændrede ved, at der ikke var truffet nogen afgørelse om ansættelse af erhvervsejendommens grundværdi og/eller ejendomsværdi med en vurderingstermin i 2013.
Sagen, der var anlagt af omdanneren af en personligt ejet virksomhed, angik om sagsøgeren opfyldte betingelserne for gennemførelse af en skattefri virksomhedsomdannelse, herunder om sagsøgeren kunne få en dispensation for manglende opfyldelse af kravet om, at anskaffelsessummen ikke må være negativ ved en delomdannelse, samt om sagsøgeren kunne få dispensation for en fristoverskridelse i forbindelse med indsendelse af dokumenter til skatteforvaltningen. Såfremt betingelserne ikke var opfyldt, angik sagen, om sagsøgeren opfyldte betingelserne for omgørelse af virksomhedsomdannelsen, herunder om dispositionen var lagt klart frem for skattemyndighederne, og om de privatretlige virkninger af omgørelsen var enkle og overskuelige.
Retten fandt, at sagsøgeren ikke kunne få dispensation for hverken den negative anskaffelsessum eller fristoverskridelsen. Betingelserne for gennemførelse af en skattefri virksomhedsomdannelse var således ikke opfyldt. Herefter fandt retten, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at virksomhedsomdannelsen var lagt klart frem for skattemyndighederne. Retten fandt også, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at de privatretlige virkninger af omgørelsen var enkle og overskuelige, uanset at det kunne få store økonomiske konsekvenser for sagsøgeren. Betingelserne for omgørelse af virksomhedsomdannelsen var således ikke opfyldt. På den baggrund blev Skatteministeriet frifundet.
Sagen angik, om der skulle indgå moms ved ansættelse af ejendommens grundværdi ved en omvurdering pr. 1. oktober 2018, der blev foretaget efter reglerne i den dagældende vurderingslov.
Sagsøgeren påstod grundværdien nedsat og gjorde til støtte herfor gældende, at der ikke skal indgå moms ved ansættelse af grundværdien.
Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle over for sagsøgerens påstand, og der blev derfor afsagt dom i overensstemmelse hermed.
Spørgsmålet i sagen var, om to polske el-arbejdere skulle anses for lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende i forbindelse med deres arbejde udført for H1 A/S, og om selskabet derfor var forpligtet til at indeholde og hæfte for skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Retten fandt efter en samlet vurdering af sagens faktiske omstændigheder, sammenholdt med kriterierne anført i Skatteministeriets cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven, at de polske el-arbejdere skulle anses som lønmodtagere.
Retten lagde i den forbindelse vægt på, at de polske el-arbejdere primært havde arbejdet sammen med H1 A/S' øvrige medarbejdere, og at de blev instrueret og kontrolleret på stort set samme måde som de øvrige medarbejdere. Endvidere lagde retten vægt på, at de polske el-arbejdere fakturerede H1 A/S for henholdsvis "elarbejde" og "samling af strømtavler", at de fakturerede for det antal timer, de havde arbejdet og at der ikke foreligger kontrakter eller lignende, der beskriver arbejdet eller regulerer mangelstilfælde. Retten fandt på den baggrund, at H1 A/S reelt har båret den økonomiske risiko ved arbejdet.
Retten fandt videre, at de polske el-arbejdere ved selv at medbringe arbejdstøj og almindeligt værktøj samt afholde begrænsede udgifter til regnskabsbistand ikke havde afholdt udgifter, der ligger væsentligt ud over, hvad der er sædvanligt i lønmodtagerforhold.
Uanset at de polske el-arbejdere ikke havde ret til ferie og opsigelsesvarsel, at de selv tilrettelagde deres arbejdstid og i et vist omfang havde udført arbejde for andre, skulle de polske el-arbejdere anses for lønmodtagere.
Det kunne heller ikke føre til et andet resultat, at de i Polen var registreret som selvstændige erhvervsdrivende og at de efter det oplyste er blevet beskattet i overensstemmelse hermed.
Retten fandt også, at H1 A/S hæftede for den manglende indeholdelse. Det kunne ikke føre til andet resultat, at H1 A/S' direktør havde oplyst, at han i forbindelse med ansættelsen havde søgt råd og vejledning hos skattemyndighederne.
Journalnr: 20/0107916
Dobbeltbeskatning
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har afvist at ændre grundlaget for klagerens skat for indkomstårene 2016-2019, fordi klageren ikke har opfyldt betingelserne for gæstestuderendefradrag i henhold til artikel 22 i den dansk rumænske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-12-2021
Journalnr: 18/0000036
Dobbeltbeskatning
Klagen skyldes, at SKAT ikke har givet lempelse for belgiske skatter vedrørende klagerens danske folkepension, da Danmark har beskatningsretten til klagerens pension. SKAT har endvidere ikke godkendt fradrag for belgiske bidrag til social sikring i klagerens skatteberegninger for 2015 og 2016 med henvisning til daværende § 2, stk. 4, i kildeskatteloven. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-12-2021
Journalnr: 20/0040407
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-12-2021
Journalnr: 19/0097937
Forhøjelse af overskud
Klagen vedrører forhøjelse af overskud af virksomhed grundet uoverensstemmelse mellem det bogførte og selvangivne. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-11-2021
Journalnr: 18/0002278
Fremmed arbejde
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til fremmed arbejde. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-12-2021
Journalnr: 21/0000185
Genoptagelse af indkomstansættelserne
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på ekstraordinær genoptagelse af indkomstansættelserne for indkomstårene 2007-2015. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-12-2021
Journalnr: 16/0031037
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for 2010. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-12-2021
Journalnr: 17/0069479
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-12-2021
Journalnr: 20/0092623
Indeholdelsespligt
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og hæftelse herfor. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-12-2021
Journalnr: 20/0011667
Indeholdelsespligt
Klagen vedrører indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 16-12-2021
Journalnr: 20/0054891
Indeholdelsespligt
Klagen vedrører opkrævning af manglende indeholdt af A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-12-2021
Journalnr: 18/0004558
Lån fra selskab
Klagen skyldes, at SKAT har ikke ændret selskabets skattepligtige indkomst i forbindelse med beskatning af lån fra selskabet. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-12-2021
Journalnr: 18/0004557
Lån over mellemregningskonto
Klagen skyldes, at lån over mellemregningskonto er anset for udbytte. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-12-2021
Journalnr: 20/0050551
Maskeret udbytte
Klagen skyldes, at udgifter afholdt af selskabet ApS til diverse, rejser og repræsentation er anset for maskeret udbytte. Landsskatteretten stadfæster beskatningen som maskeret udbytte men nedsætter beløbet vedrørende diverse.
Afsagt: 16-12-2021
Journalnr: 19/0044511
Opgørelse af indskudskonto
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt, at klageren kan ændre opgørelsen af indskudskontoen i virksomhedsordningen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-12-2021
Journalnr: 21/0009951
Skattekredit
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har afvist selskabets anmodning om udbetaling af skattekredit. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-12-2021
Journalnr: 20/0089892
Skattepligt til Danmark
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren i indkomstårene er fuldt skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og at klageren derfor ikke er berettiget til befordringsfradrag mellem Danmark og Polen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-12-2021
Journalnr: 19/0040934
Yderligere overskud/underskud
Klagen vedrører opgørelse af overskud og underskud baseret på bevægelser på bankkonto. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-11-2021
Bekendtgørelse om ikrafttræden af lov om gennemførelse af protokol til ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland, BEK nr 15 af 10/01/2022. Udstedt af Skatteministeriet
Bekendtgørelse om krav om mundbind og visir på Skatteministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19, BEK nr 45 af 14/01/2022. Udstedt af Skatteministeriet
Bilag 1 | Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
Bilag 2 |
Bilag 107 |
Bilag 108 | Henvendelse af 6/1-22 fra KPMG Acor Tax om det foreliggende udkast til rentelovforslag |
Bilag 111 |
Bilag 114 |
Bilag 116 |
Spm. 73 |
Spm. 74 |
Spm. 155 |
Spm. 164 |
Spm. 166 |
Spm. 172 |
Spm. 173 |
Spm. 174 |
Spm. 175 |
Spm. 176 |
Spm. 177 |
Spm. 178 |
Spm. 179 |
Spm. 180 |
Spm. 181 |
Spm. 182 | Vil ministeren opstille tabel 5.3 i Skatteøkonomisk Redegørelse, side 189, for alle kommuner? Svar |
Spm. 183 |
Spm. 184 |
Spm. 185 |
Spm. 186 |
Spm. 187 |
Spm. 188 |
Spm. 206 |
Spm. 207 |
Spm. 208 |
Spm. 209 |
Spm. 210 |
Spm. 211 |
Spm. 213 |
Spm. 214 |
Spm. 218 |
Spm. 219 |
Spm. 220 |
Spm. 221 |
Spm. 223 |
Spm. 224 |
Spm. 224 |
Spm. 225 |
Spm. 226 |
Spm. 227 |
Spm. 228 |
Spm. 229 |
Spm. 230 |
Spm. 231 |
Spm. 232 |
Spm. 233 |
Spm. 234 |
Spm. 235 |
Spm. 236 |
Spm. 237 |
Spm. 238 |
Spm. 239 |
Spm. 240 |
Spm. 241 |
Spm. 242 |
Spm. 244 |
Spm. 245 |
Spm. 246 |
Spm. 247 |
Spm. 248 |
Spm. 249 |
Spm. S 376 |