SkatteMail 2022, uge 02

Kære læser !

Hermed denne uges nyheder fra SkatteMail.

God læselyst.

Venlig hilsen

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586


 

Indhold

Artikler og interessante links
Viden om - skat og moms: Skat og moms vedr. erhvervsejendomme
Udbetalingsgrænsen på skattekontoen ændres til 350 mio. kroner
Skatteforvaltningens registrering af og korrespondance med partsrepræsentanter i ældre it-systemer
Dom om forskerskatteordningen i kildeskattelovens §§ 48 E-F
OECD Taxation Working Paper: Measuring effective taxation of housing: Building the foundations for policy reform

Frivillig indbetaling af acontoskat 2021 og restskattetillæg - 3. rate

Satser for befordringsfradraget og kørselsgodtgørelsen for 2022 er offentliggjort
Vær opmærksom på fristen den 20. januar 2022 for indberetning af oplysninger til eKapital
Tjek altid, hvornår Skattestyrelsen har afsendt et varsel om en ændring!

Styresignaler
Genoptagelse på grund af praksisændring - Omvalg - SKM2020.14.HR. - styresignal

Bindende svar
Genanvendelse af brusevand - minirensningsanlæg fradragsberettiget efter BoligJobordningen

Afgørelser
Forskerskatteordningen - Vederlagskravet
Erhvervsejendom - Afvisning af klage - Ingen vurdering i det pågældende år

Domme
Virksomhedsomdannelse var skattepligtig - ikke dispensation for negativ anskaffelsessum og fristoverskridelse - betingelserne for omgørelse ikke opfyldt
Grundværdi - Moms
Lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Nyt fra EU

Lovstof
Nyt fra Lovtidende

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del


 

Artikler og interessante links

BDO

Viden om - skat og moms: Skat og moms vedr. erhvervsejendomme

Der opstår ofte spørgsmål af moms- eller skattemæssig art i forhold til erhvervsejendomme. Det gælder såvel udlejningsejendomme som ejendomme, der anvendes i egen virksomhed.


Dansk Revision

Udbetalingsgrænsen på skattekontoen ændres til 350 mio. kroner

Udbetalingsgrænsen på skattekontoen ændres fra 1. februar 2022, og det betyder, at har du sat udbetalingsgrænsen meget højt, vil indestående på skattekontoen blive udbetalt i starten af næste måned. Udbetalingsgrænsen kan normalt højst være 200.000 kroner, og SKAT giver ikke dispensation til at forhøje grænsen, men på grund af den ekstraordinære Covid-19-situation, er det dog fortsat midlertidigt muligt at hæve udbetalingsgrænsen yderligere.


Folketingets Ombudsmand

Skatteforvaltningens registrering af og korrespondance med partsrepræsentanter i ældre it-systemer

Ombudsmanden blev på baggrund af et styresignal fra Skattestyrelsen opmærksom på, at det i nogle af Skatteforvaltningens ældre it- og sagsbehandlingssystemer teknisk ikke er muligt at registrere, at en borger eller virksomhed ønsker at benytte en partsrepræsentant, eller at indrette kommunikationen sådan, at retten til partsrepræsentation, der følger af forvaltningslovens § 8, bliver overholdt.


Kammeradvokaten

Dom om forskerskatteordningen i kildeskattelovens §§ 48 E-F

Landsretten fandt, at vederlagskravet i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3, var opfyldt, i en situation, hvor lønnen var forhøjet ved en ny ansættelseskontrakt i det igangværende kalenderår.


OECD

OECD Taxation Working Paper: Measuring effective taxation of housing: Building the foundations for policy reform

This working paper measures the effective taxation of housing investments in 40 OECD member and partner countries. It finds that the level and components of housing taxation depend greatly on the investment scenario (whether the housing investment is made over a long or short time, whether it is owner-occupied or rented, and whether it is financed with debt or equity).


Revisionsinstituttet


Frivillig indbetaling af acontoskat 2021 og restskattetillæg - 3. rate

Selskaber, fonde og foreninger kan vælge frivilligt at indbetale acontoskat, hvis den ordinære acontoskat er sat for lavt.


Revisionsinstituttet

Satser for befordringsfradraget og kørselsgodtgørelsen for 2022 er offentliggjort

Skattestyrelsen har offentliggjort satserne for hhv. kørselsgodtgørelse og befordringsfradrag for 2022.


Revisionsinstituttet

Vær opmærksom på fristen den 20. januar 2022 for indberetning af oplysninger til eKapital

Fristen for indberetning til eKapital af oplysninger til Skattestyrelsen vedrørende indkomståret 2021 er den 20. januar 2022. Fristen udløber derfor allerede om én uge.


TVC Advokatfirma

Tjek altid, hvornår Skattestyrelsen har afsendt et varsel om en ændring!

Det er ikke nok, at Skattestyrelsen har dateret en varslingsskrivelse - den skal også sendes inden fristen. En manglende overholdelse af fristreglerne vil nemlig i mange tilfælde føre til ugyldighed.


Indholdsfortegnelse 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Styresignal: Genoptagelse på grund af praksisændring - Omvalg - SKM2020.14.HR. - styresignal

SKM2022.20.SKTST

Dette styresignal omhandler muligheden for genoptagelse af afgørelser, hvor SKAT/Skattestyrelsen har begrundet et afslag på omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30 med, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem skattemyndighedernes ændring af skatteansættelsen og det valg, som der ønskes ændret.

Det er et krav for omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, at skattemyndighederne har foretaget en ændring af den skattepligtiges skatteansættelse, at ændringen har betydning for den skattepligtiges valg, og at valget som følge af ændringen har haft utilsigtede skattemæssige konsekvenser.

Højesteret har i SKM2020.14.HR fastslået, at det ikke er et krav for omvalg, at der er en direkte sammenhæng mellem ændringen af skatteansættelsen og valget.

Skattestyrelsen ændrer praksis sådan, at der ikke stilles krav om, at der er en direkte sammenhæng mellem ændringen af skatteansættelsen og valget.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Genanvendelse af brusevand - minirensningsanlæg fradragsberettiget efter BoligJobordningen

SKM2022.16.SR

Skatterådet tiltrådte Spørgers opfattelse af, at udgifter til arbejdsløn til installation af et anlæg, som renser brusevandet og genanvender det til toiletskyl, kunne fradrages efter BoligJobordningen, jf. ligningslovens § 8 V, jf. også bilag 1 hertil, forudsat, at alle øvrige betingelser i ligningslovens § 8 V og bekendtgørelse nr. 419 af 2. maj 2018 var opfyldt.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Forskerskatteordningen - Vederlagskravet

SKM2022.24.LSR

Klageren opfyldte ifølge sin ansættelseskontrakt ikke vederlagskravet i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3, for at blive omfattet af forskerskatteordningen.

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde dokumenteret sin påstand om, at der på tidspunktet for ansættelsens begyndelse var indgået en mundtlig aftale om, at klagerens løn til enhver tid skulle opfylde vederlagskravet. Retten henviste til, at lønnen ikke fremgik af ansættelseskontrakten eller tillæg hertil dateret i de pågældende indkomstår. Endvidere henviste retten til, at den faktisk udbetalte løn ikke opfyldte vederlagskravet, og at efterregulering først skete efter, at Skattestyrelsen havde meddelt, at opfyldelsen af vederlagskravet ville blive underkastet en prøvelse. Det forhold, at klageren i et efterfølgende indkomstår havde modtaget løn med tilbagevirkende kraft for at opfylde vederlagskravet, kunne ikke føre til et andet resultat. Retten henviste til, at det var afgørende for at blive omfattet af forskerbeskatning, at vederlagskravet i henhold til ansættelsesaftalen var opfyldt på tidspunktet for begyndelsen af ansættelsesforholdet samt løbende under ansættelsen.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Erhvervsejendom - Afvisning af klage - Ingen vurdering i det pågældende år

SKM2022.21.LSR

Sagen angik, hvorvidt et selskab var berettiget til at klage over vurderingen af en erhvervsejendoms grundværdi og ejendomsværdi pr. 1. oktober 2012 og 2013. Selskabet havde indgivet klagen under henvisning til klageadgangen i ejendomsvurderingslovens § 89 a. Landsskatteretten afviste klagen under henvisning til, at adgangen til at klage over de udskudte vurderinger for erhvervsejendomme ikke omfatter vurderingen pr. 1. oktober 2012 og en eventuel årsomvurdering pr. 1. oktober 2013. For så vidt angår klagen over vurderingen pr. 1. oktober 2013 bemærkede Landsskatteretten, at der ikke var foretaget en almindelig vurdering eller årsomvurdering af erhvervsejendommen med en vurderingstermin i 2013. Da der således ikke var truffet nogen afgørelse om ansættelse af grundværdi og/eller ejendomsværdi med en vurderingstermin i 2013 for erhvervsejendommen, fandt Landsskatteretten, at Landsskatteretten også af denne årsag ikke kunne behandle klagen over vurderingen pr. 1. oktober 2013. Endelig fandt Landsskatteretten, at det forhold, at vurderingen pr. 1. oktober 2012 i henhold til beskatningsreglerne indgår som grundlag ved opgørelsen af skatter og afgifter vedrørende erhvervsejendommen for mere end ét skatteår, ikke kunne føre til et andet resultat, idet det ikke ændrede ved, at der ikke var truffet nogen afgørelse om ansættelse af erhvervsejendommens grundværdi og/eller ejendomsværdi med en vurderingstermin i 2013.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Virksomhedsomdannelse var skattepligtig - ikke dispensation for negativ anskaffelsessum og fristoverskridelse - betingelserne for omgørelse ikke opfyldt

SKM2022.25.BR

Sagen, der var anlagt af omdanneren af en personligt ejet virksomhed, angik om sagsøgeren opfyldte betingelserne for gennemførelse af en skattefri virksomhedsomdannelse, herunder om sagsøgeren kunne få en dispensation for manglende opfyldelse af kravet om, at anskaffelsessummen ikke må være negativ ved en delomdannelse, samt om sagsøgeren kunne få dispensation for en fristoverskridelse i forbindelse med indsendelse af dokumenter til skatteforvaltningen. Såfremt betingelserne ikke var opfyldt, angik sagen, om sagsøgeren opfyldte betingelserne for omgørelse af virksomhedsomdannelsen, herunder om dispositionen var lagt klart frem for skattemyndighederne, og om de privatretlige virkninger af omgørelsen var enkle og overskuelige.

Retten fandt, at sagsøgeren ikke kunne få dispensation for hverken den negative anskaffelsessum eller fristoverskridelsen. Betingelserne for gennemførelse af en skattefri virksomhedsomdannelse var således ikke opfyldt. Herefter fandt retten, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at virksomhedsomdannelsen var lagt klart frem for skattemyndighederne. Retten fandt også, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at de privatretlige virkninger af omgørelsen var enkle og overskuelige, uanset at det kunne få store økonomiske konsekvenser for sagsøgeren. Betingelserne for omgørelse af virksomhedsomdannelsen var således ikke opfyldt. På den baggrund blev Skatteministeriet frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Grundværdi - Moms

SKM2022.19.BR

Sagen angik, om der skulle indgå moms ved ansættelse af ejendommens grundværdi ved en omvurdering pr. 1. oktober 2018, der blev foretaget efter reglerne i den dagældende vurderingslov.

Sagsøgeren påstod grundværdien nedsat og gjorde til støtte herfor gældende, at der ikke skal indgå moms ved ansættelse af grundværdien.

Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle over for sagsøgerens påstand, og der blev derfor afsagt dom i overensstemmelse hermed.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende

SKM2022.17.BR

Spørgsmålet i sagen var, om to polske el-arbejdere skulle anses for lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende i forbindelse med deres arbejde udført for H1 A/S, og om selskabet derfor var forpligtet til at indeholde og hæfte for skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Retten fandt efter en samlet vurdering af sagens faktiske omstændigheder, sammenholdt med kriterierne anført i Skatteministeriets cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven, at de polske el-arbejdere skulle anses som lønmodtagere.

Retten lagde i den forbindelse vægt på, at de polske el-arbejdere primært havde arbejdet sammen med H1 A/S' øvrige medarbejdere, og at de blev instrueret og kontrolleret på stort set samme måde som de øvrige medarbejdere. Endvidere lagde retten vægt på, at de polske el-arbejdere fakturerede H1 A/S for henholdsvis "elarbejde" og "samling af strømtavler", at de fakturerede for det antal timer, de havde arbejdet og at der ikke foreligger kontrakter eller lignende, der beskriver arbejdet eller regulerer mangelstilfælde. Retten fandt på den baggrund, at H1 A/S reelt har båret den økonomiske risiko ved arbejdet.

Retten fandt videre, at de polske el-arbejdere ved selv at medbringe arbejdstøj og almindeligt værktøj samt afholde begrænsede udgifter til regnskabsbistand ikke havde afholdt udgifter, der ligger væsentligt ud over, hvad der er sædvanligt i lønmodtagerforhold.

Uanset at de polske el-arbejdere ikke havde ret til ferie og opsigelsesvarsel, at de selv tilrettelagde deres arbejdstid og i et vist omfang havde udført arbejde for andre, skulle de polske el-arbejdere anses for lønmodtagere.

Det kunne heller ikke føre til et andet resultat, at de i Polen var registreret som selvstændige erhvervsdrivende og at de efter det oplyste er blevet beskattet i overensstemmelse hermed.

Retten fandt også, at H1 A/S hæftede for den manglende indeholdelse. Det kunne ikke føre til andet resultat, at H1 A/S' direktør havde oplyst, at han i forbindelse med ansættelsen havde søgt råd og vejledning hos skattemyndighederne.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 18/0000036
Dobbeltbeskatning
Klagen skyldes, at SKAT ikke har givet lempelse for belgiske skatter vedrørende klagerens danske folkepension, da Danmark har beskatningsretten til klagerens pension. SKAT har endvidere ikke godkendt fradrag for belgiske bidrag til social sikring i klagerens skatteberegninger for 2015 og 2016 med henvisning til daværende § 2, stk. 4, i kildeskatteloven. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-12-2021

Journalnr: 20/0107916
Dobbeltbeskatning
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har afvist at ændre grundlaget for klagerens skat for indkomstårene 2016-2019, fordi klageren ikke har opfyldt betingelserne for gæstestuderendefradrag i henhold til artikel 22 i den dansk rumænske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-12-2021

Journalnr: 20/0040407
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-12-2021

Journalnr: 19/0097937
Forhøjelse af overskud
Klagen vedrører forhøjelse af overskud af virksomhed grundet uoverensstemmelse mellem det bogførte og selvangivne. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-11-2021

Journalnr: 18/0002278
Fremmed arbejde
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til fremmed arbejde. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-12-2021

Journalnr: 21/0000185
Genoptagelse af indkomstansættelserne
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på ekstraordinær genoptagelse af indkomstansættelserne for indkomstårene 2007-2015. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-12-2021

Journalnr: 16/0031037
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for 2010. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-12-2021

Journalnr: 17/0069479
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen vedrører nægtet genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-12-2021

Journalnr: 20/0011667
Indeholdelsespligt
Klagen vedrører indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 16-12-2021

Journalnr: 20/0092623
Indeholdelsespligt
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og hæftelse herfor. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 03-12-2021

Journalnr: 20/0054891
Indeholdelsespligt
Klagen vedrører opkrævning af manglende indeholdt af A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-12-2021

Journalnr: 18/0004558
Lån fra selskab
Klagen skyldes, at SKAT har ikke ændret selskabets skattepligtige indkomst i forbindelse med beskatning af lån fra selskabet. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-12-2021

Journalnr: 18/0004557
Lån over mellemregningskonto
Klagen skyldes, at lån over mellemregningskonto er anset for udbytte. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-12-2021

Journalnr: 20/0050551
Maskeret udbytte
Klagen skyldes, at udgifter afholdt af selskabet ApS til diverse, rejser og repræsentation er anset for maskeret udbytte. Landsskatteretten stadfæster beskatningen som maskeret udbytte men nedsætter beløbet vedrørende diverse.
Afsagt: 16-12-2021

Journalnr: 19/0044511
Opgørelse af indskudskonto
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt, at klageren kan ændre opgørelsen af indskudskontoen i virksomhedsordningen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-12-2021

Journalnr: 21/0009951
Skattekredit
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har afvist selskabets anmodning om udbetaling af skattekredit. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 06-12-2021

Journalnr: 20/0089892
Skattepligt til Danmark
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren i indkomstårene er fuldt skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og at klageren derfor ikke er berettiget til befordringsfradrag mellem Danmark og Polen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 07-12-2021

Journalnr: 19/0040934
Yderligere overskud/underskud
Klagen vedrører opgørelse af overskud og underskud baseret på bevægelser på bankkonto. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 30-11-2021


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra EU

Nyt fra Kommissionen

Alexander leodolter. Savina princen. Aleksander rutkowski. Economic and financial affairs. Immovable Property Taxation for Sustainable and Inclusive Growth

 


Indholdsfortegnelse 

Lovtidende

Bekendtgørelse om ikrafttræden af lov om gennemførelse af protokol til ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland, BEK nr 15 af 10/01/2022. Udstedt af Skatteministeriet

Bekendtgørelse af protokol til ændring af overenskomsten af 22. november 1995 mellem Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter og for så vidt angår skatter i boer, af arv og af gave samt vedrørende bistand i skattesager, BKI nr 1 af 10/01/2022. Udstedt af Skatteministeriet

Bekendtgørelse om krav om mundbind og visir på Skatteministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19, BEK nr 45 af 14/01/2022. Udstedt af Skatteministeriet


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra Folketinget

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 105 Forslag til lov om ændring af personskatteloven. (Nedsættelse af bundskatten som følge af kommunale skattestigninger).

Bilag

Bilag 1

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Bilag 2

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Almindelig del

Bilag

Bilag 107

Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 18. januar 2022, som er relevante for Skatteudvalget

Bilag 108

Henvendelse af 6/1-22 fra KPMG Acor Tax om det foreliggende udkast til rentelovforslag

Bilag 111

Henvendelse af 22/12-2021 fra MK om gensidig forsørgelse

Bilag 114

Ministerredegørelse til Beretning nr. 5/2021 om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

Bilag 116

Henvendelse af 14/1-22 fra netværket "Vækst i generationer" om notat og faktaark til ekspertudvalgets rapport om værdiansættelse ved generationsskifte

Spørgsmål og svar

Spm. 73

I Delberetning om forholdene vedrørende SKAT's udbetaling af refusion af udbytteskat afgivet af Undersøgelseskommissionen om Skat fremgår, at Skattestyrelsens afdeling for kontrol af store selskaber i perioden 2012-2014 forsøgte af få indsigt i refusion af dansk udbytteskat til arabiske olielande, hvormed Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst. I den forbindelse er følgende udtalelse refereret: "Forespurgt, om der således i dag kræves en fuld sagsbehandling med dokumentation af ejerskab til aktierne og med dokumentation for, at man kan følge pengesporet fra selskab til aktionær, bekræftede vidnet dette." Kan ministeren bekræfte, at når Skattestyrelsen i dag sikrer sig, at alle anmodere af refusion rent faktisk har modtaget det angivne udbytte, og når identitetsoplysninger og udbyttemodtageres skattemæssige status vedrørende den endelige skatteprocent er verificeret for alle udbyttemodtagere, vil Skattestyrelsen være i stand til, at indsamle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne besvare SAU alm. del – spørgsmål 21? I bekræftende fald bedes ministeren indhente oplysningerne fra Skattestyrelsen og besvare SAU alm. del – spørgsmål 21?  Svar  

Spm. 74

Vil ministeren oversende en opgørelse for kalenderårene 2018, 2019 og 2020 for antal refusioner og samlet beløb, hvor der er anmodet om refusion af hele den danske udbytteskat svarende til en endelig skatteprocent på 0? Opgørelsen bedes fordelt på de tilfælde, hvor den danske kildeskat på udbytte frafaldes fuldstændigt efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, og de tilfælde, hvor der ikke i dansk skattelovgivning er hjemmel til at beskatte udbyttet.  Svar  

Spm. 155

Ministeren bedes redegøre for status på drøftelserne mellem Europa-Kommissionen og de danske myndigheder om muligheden for at nægte udbetaling af hjælpepakker til firmaer i skattely, herunder oversende eventuel kopi af korrespondancen siden september 2021.  Svar  

Spm. 164

Hvor stor en effekt vurderer ministeren, at skattestoppet har haft på de store boligprisstigninger siden indførslen i 2002?  Svar  

Spm. 166

I hvilket omfang vurderer ministeren, at befolkningen grundet skattestoppet har valgt at investere i mursten frem for at investere i aktier, obligationer eller på anden vis investere i virksomheder?  Svar  

Spm. 172

Vil ministeren i relation til udviklingen af et nyt ejendomsvurderingssystem redegøre for, hvordan det nye vurderingssystem fastsætter ejendomsværdien og grundskyldsskattegrundlaget for ejerboliger, der ligger i områder, hvor der er meget langt til de nærmeste såkaldte referenceejendomme? Med referenceejendomme menes ejendomme, som er blevet handlet inden for de seneste seks år, jf. boks 5.1 Skatteøkonomisk Redegørelse 2021.  Svar  

Spm. 173

Vil ministeren redegøre for boligejerens retssikkerhed, såfremt beskatningsgrundlaget for en ejerlejlighed i et område med få ejerlejligheder udregnes på baggrund af mangelfulde eller utilstrækkelige informationer?  Svar  

Spm. 174

Vil ministeren redegøre for, om de nye ejendomsvurderinger vil lede til, at ejendomsværdien eller grundskyldsskattegrundlaget knyttet til en ejerlejlighed stiger, såfremt de generelle ejerboligpriser i området stiger? Vil dette også være tilfældet i den situation, hvor de generelle prisstigninger dækker over, at prisstigninger på enfamiliehuse i området opvejer prisfald på ejerlejligheder? Det sidste kan være tilfældet, hvis der er tale om et område med få ejerlejligheder.  Svar  

Spm. 175

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange ejendomsvurderinger – i henholdsvis hele tal og i procent – Vurderingsstyrelsen har sendt ud siden den 1. september 2021 for alle typer ejerboliger (dvs. enfamiliehuse, rækkehuse og etageejendomme), og give et skøn over, hvornår ministeren forventer, at alle boligejere for hver type ejerbolig har fået deres ejendomsvurdering. Hvis ministeren kan foretage opgørelsen på kommunalt niveau, bedes ministeren gøre dette.  Svar  

Spm. 176

Ifølge Bolius er flere end 2.000 faldefærdige huse de senere år blevet revet ned i landdistrikter og mindre byer med støtte fra en statslig pulje til landsbyfornyelse, jf. ”Nedrivninger hjælper ikke Udkantsdanmark”, bolius.dk. Kan ministeren bekræfte, at det er et udtryk for, at der er steder i landet, hvor markedsværdien af en ejerbolig er mindre end værdien af grunden i ubebygget stand, idet forskellen på de to beløb dækker over nedrivningsudgifterne? Vil ministeren videre bekræfte, at det betyder, at ligning (3) i Skatteøkonomisk Redegørelse 2021, side 182, dermed ikke altid gælder? Vil ministeren redegøre for, hvordan sådanne tilfælde håndteres i det nye ejendomsvurderingssystem?  Svar  

Spm. 177

Det nye ejendomsvurderingssystem er blevet forsinket. Ministeren bedes redegøre for, hvor langt Skatteministeriet isoleret set er med at udvikle vurderingen af selve ejendomsværdierne. Det vil sige, om det nye ejendomsvurderingssystem ville kunne implementeres hurtigere, hvis ikke der også skulle foretages en vurdering af grundværdierne?  Svar  

Spm. 178

Ministeren bedes redegøre for, hvilket antal boliger Skattestyrelsen her og nu kan vurdere henholdsvis grundværdien og ejendomsskatteværdien for, og i forlængelse heraf bedes ministeren inddele boligerne i typer samt oplyse, hvor mange af boligerne der forventes at falde inden for skønsmarginen på 20 pct. Hvis ministeren kan foretage opgørelsen på kommunalt niveau, bedes ministeren gøre dette.  Svar  

Spm. 179

På figuren på side 5.12 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2021 fremgår det, at Skatteministeriet forventer en træfsikkerhed på hele ca. 86 pct. for ejerlejlighederne. Vil ministeren redegøre for, hvad der ligger til grund for dette skøn?  Svar  

Spm. 180

Vil ministeren give et skøn over, hvor mange timer der er brugt på at rette fejl i det nye ejendomsskattesystem, som kan tilskrives mangelfulde it-kompetencer, misforståelser, dårlig planlægning m.m.?  Svar  

Spm. 181

Ministeren bedes kommentere sætningen ”Samtidig gælder det generelt, at for enfamiliehuse og ejerlejligheder med samme ejendomsværdi og bygningsværdi pr. m2 boligareal bør grundværdien pr. m2 boligareal også være den samme” på side 168 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2021 og uddybe, hvad ministeren mener med ’bør’, og hvordan forholdet mellem økonomisk teori og de faktiske omstændigheder på boligmarkedet afvejes, når ejendomsskattevurderingen laves, herunder hvad konsekvenserne er for boligejernes retssikkerhed, jf. ligebehandlingsprincippet.  Svar  

Spm. 182

Vil ministeren opstille tabel 5.3 i Skatteøkonomisk Redegørelse, side 189, for alle kommuner?  Svar  

Spm. 183

Vil ministeren bekræfte, at de nye ejendomsvurderinger indebærer, at grundlaget for grundskylden for etageejendomme ikke sigter mod at ramme værdien af grunden i ubebygget stand, og samtidig redegøre for, hvad grundlaget for grundskylden for etageejendomme i de nye ejendomsvurderinger afspejler?  Svar  

Spm. 184

Vil ministeren redegøre for, hvorledes en skatteyder kan løfte en klage over grundlaget for grundskylden for en etageejendom? Vil ministeren bekræfte, at klagen ikke vil kunne løftes med henvisning til en faktisk observeret handelspris for grunden eller andre empiriske observationer?  Svar  

Spm. 185

Af side 183 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2021 fremgår det, at den nye vurderingsmodel forudsætter, at enfamiliehuse og ejerlejligheder er substitutter. Ministeren bedes oplyse, om modellen forudsætter, at enfamiliehuse og ejerlejligheder er såkaldte fuldstændige substitutter, dvs. at der slet ikke er forskel på, hvorledes en boligejer vurderer værdien af henholdsvis enfamiliehuse og ejerlejligheder. Vil ministeren videre bekræfte, at det i givet fald indebærer, at en boligejer slet ikke tillægger adgang til have samt fraværet af over- og underboer nogen selvstændig værdi?  Svar  

Spm. 186

I Skatteøkonomisk Redegørelse fra oktober 2021 skriver Skatteministeriet: ”Hvis en boligkøber vælger at købe en mindre ejerlejlighed, der har den samme ejendomsværdi som et større hus, så er det et udtryk for, at køberen har værdiansat lejlighedens grund højere end husets grund – vel at mærke forudsat at de to bygninger er af samme kvalitet og dermed, at bygningsværdien pr. m2 boligareal er ens”. Vil ministeren bekræfte, at det ifølge økonomisk teori også kan skyldes, at der typisk er lavere vedligeholdelsesomkostninger forbundet med en etageejendom end et enfamiliehus? Vil ministeren redegøre for, hvorledes vurderingsmodellen tager hensyn til dette?  Svar  

Spm. 187

Af Skatteøkonomisk Redegørelse fremgår det på side 181, hvordan grundværdikurven udtrykker sammenhængen mellem handelspriser for grundsalg i hele landet (y-aksen) og ejendomsværdier for et standardhus (x-aksen). Det fremgår endvidere, at grundværdikurven bygger på en række observerede grundsalg samt vurderinger af grunde foretaget af ejendomsmæglere. Ministeren bedes forklare, hvorledes hældningen på grundværdikurven i toppen og bunden fastlægges.  Svar  

Spm. 188

Af Skatteøkonomisk Redegørelse 2021 fremgår det på side 182, at ”På tilsvarende vis er hældningen på grundværdikurven mindre end 1 ved høje ejendomsværdier. Det skyldes navnlig, at byggekvaliteten og stand i områder med høje ejendomsværdier typisk er højere end gennemsnittet. Hvis der ikke tages højde for dette, vil de standardiserede bygningsværdier blive for lave, og dermed vil grundværdierne blive for høje.” Ministeren bedes redegøre for, om dette er udtryk for en normativ vurdering eller alternativt, hvilket empirisk belæg ministeren har for at forudsætte, at grundværdierne i toppen vil blive for høje, hvis det forudsættes, at hældningen på grundværdikurven er 1.  Svar  

Spm. 206

Kan ministeren oplyse, om danske myndigheder eller repræsentanter for myndighederne i forbindelse med Panama Papers-sagen forbereder at rejse sager mod Nordea eller andre finansielle institutioner om deres medvirken til skatteunddragelse, og vil ministeren udelukke, at sådanne sager bliver afgjort udenretsligt?  Svar  

Spm. 207

Vil ministeren oplyse, hvor mange borgere med enkle indkomstforhold, der for indkomståret 2020 havde en restskat på over 21.798 kr. med den konsekvens, at de skulle betale en del af restskatten i tre rater, herunder hvor stort et beløb disse borgere tilsammen skulle betale i rater?  Svar  

Spm. 208

Vil ministeren oplyse, hvor mange borgere med enkle indkomstforhold, der i deres forskudsopgørelse for 2022 har fået indregnet en restskat for indkomståret 2020 og med et hvor stort beløb?  Svar  

Spm. 209

Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af SAU alm. del – spørgsmål 597 (folketingsåret 2020-21) redegøre for provenuvirkningen af nedenstående forskellige modeller for fjernelse/reduktion af rentefradraget?Model a) rentefradraget afskaffes fuldstændigt for alle lån.Model b) rentefradraget afskaffes fuldstændigt for nyudstedte lån pr. 2022.Model c) rentefradraget afskaffes for renteudgifter over 50.000 kr. for alle lån.Model d) rentefradraget afskaffes for renteudgifter over 50.000 kr. for nyudstedte lån pr. 2022. Model e) rentefradraget afskaffes for renteudgifter over 100.000 kr. for alle lån.Model f) rentefradraget afskaffes for renteudgifter over 100.000 kr. for nyudstedte lån pr. 2022I besvarelsen bedes renteudgifter opdelt på henholdsvis realkreditlån, øvrige boliglån (f.eks. banklån til bolig) og andre renteudgifter.Ministeren bedes opgøre provenuvirkningen for samtlige modeller i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd for alle årene 2022-2040 og i varig virkning.Ministeren bedes foretage opgørelsen i 2022-niveau og faste 2022-priser. Ministeren bedes for samtlige modeller foretage en fordeling over virkningen på disponibel indkomst opdelt på indkomstdeciler. For 10. indkomstdecil bedes tillige opdelt på percentiler. Slutteligt bedes virkningen på Gini-koefficienten opgjort for samtlige modeller.  Svar  

Spm. 210

Vil ministeren redegøre for, ved hvilken timeløn man ville have samme løn efter skat, som man har under de nuværende skatteregler, hvis man arbejder som kassemedarbejder på HK-overenskomstens mindsteløn, og de første 7.000 kr. arbejdsindkomst om måneden var friholdt for al indkomstskat?  Svar  

Spm. 211

Vil ministeren kommentere den generelle problemstilling i henvendelse af 22/12-2021 fra MK om gensidig forsørgelse, jf. SAU alm. del – bilag 111, herunder bekræfte at reglerne skal tolkes som Skattestyrelsen har oplyst? I bekræftende fald bedes oplyst, om ministeren finder reglerne rimelige, eller om ministeren vil tage initiativ til at ændre reglerne.  Svar  

Spm. 213

I artiklen ”Bagmandspolitiet vil have Nordea dømt i retten” bragt i Jyllands-Posten den 21. januar 2019 omtales en verserende sag mod Nordea vedrørende hvidvask. Kan ministeren oplyse status for denne sag?  Svar  

Spm. 214

Kan ministeren oplyse status på de mulige straffesager i forbindelse med Panama Papers, der omtales i orientering om afslutning af Skattestyrelsens arbejde med Panama Papers og publikation Panama Papers juni 2021, jf. SAU alm. del – bilag 276 (folketingsåret 2020-21)?  Svar  

Spm. 218

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 12. januar 2022 om ECOFIN-rådsmødet den 18. januar 2022, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål G.  Svar  

Spm. 219

Vil ministeren i tabelform og grafisk redegøre for den årlige udvikling i indtægter fra skatter og afgifter, som opkræves af staten og indgår på finanslovens § 38 de senest tilgængelige 6 år og redegøre for skønnet i de enkelte poster for finansåret og om muligt i BO-årene? Ministeren bedes endvidere redegøre for eventuelle udsving, risici m.v. Besvarelsen bedes tage udgangspunkt i samme opdeling som i indtægtslisterne.  Svar  

Spm. 220

Vil ministeren i tabelform og grafisk redegøre for den årlige udvikling i de enkelte skattemæssige refusioner/ godtgørelser de seneste tilgængelige 6 år og om muligt redegøre for skønnet for de enkelte skattemæssige refusioner/ godtgørelser for finansåret og om muligt i BO-årene? Ministeren bedes endvidere redegøre for eventuelle udsving, risici m.v.  Svar  

Spm. 221

Vil ministeren redegøre for, hvorledes det skøn, der lå bag indtægterne på § 38 i finansåret på Finansloven for 2020 afveg fra de faktiske realiserede indtægter i 2020. Besvarelsen bedes tage udgangspunkt i samme opdeling som i indtægtslisterne.  Svar  

Spm. 223

Vil ministeren redegøre for omkostningerne til udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem år for år fra 2015-2021? Omkostningerne bedes opstillet i tabel såvel som i en graf.  Svar  

Spm. 224

Vil ministeren redegøre for, hvad forventningerne var til de samlede omkostninger til udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem i hvert af årene 2015-2021?  Svar  

Spm. 225

Vil ministeren opstille en tidslinje, der viser, hvornår de øgede omkostninger til udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem er blevet kendt, hvor store de øgede omkostninger har været, og begrundelsen for de øgede omkostninger?  Svar  

Spm. 226

Vil ministeren redegøre for antallet af årsværk, som har været tilknyttet udviklingen af ejendomsvurderingssystemet år for år fra 2015-2021 og fordelt på anciennitet? Endvidere bedes ministeren oplyse antallet af henholdsvis nyansættelser og opsigelser år for år fra 2015-2021 og fordelt på anciennitet?  Svar  

Spm. 227

Vil ministeren estimere, hvad provenutabet for staten vil være, hvis man udvider boligjobordningen med et skattefradrag på henholdsvis 4.000 kr., 6.000 kr. og 8.000 kr. til reparation af elektronik i hjemmet?  Svar  

Spm. 228

Vil ministeren redegøre for, hvor stor en samlet gæld der er oparbejdet i restaurationsbranchen (restauration, catering og hotel – opdelt på branchekoderne 561010, 563000, 561020, 551010, 562900 og 562100 – i perioden fra den 11. marts 2020 til den 1. januar 2022 inden for moms, skat og A-skat? Der ønskes herunder tillige svar på omfanget af1) Momslån optaget i perioden,2) A-skattelån optaget i perioden,3) Udskudt skat i perioden og4) Anden offentlig gæld optaget i perioden.Vil ministeren desuden i forlængelse heraf redegøre for, hvor mange virksomheder gælden fordeler sig på?  Svar  

Spm. 229

Vil ministeren i forlængelse af det foregående spørgsmål redegøre for, hvor mange virksomheder i branchen der allerede er gået konkurs med gæld til staten, og hvor store deres lån var fordelt på cvr.nr.?  Svar  

Spm. 230

Vil ministeren redegøre for, hvor mange virksomheder der allerede har tilbagebetalt den udskudte A-skat, skat og moms helt eller delvist i perioden fra den 11. marts 2020 til den 1. januar 2022?  Svar  

Spm. 231

Vil ministeren redegøre for, hvor stort det samlede beløb er til udbetaling af udskudt moms, skat og A-skat, som forfalder til betaling den 1. april 2022?  Svar  

Spm. 232

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 11. januar 2022 fra Danske Soloselvstændige om foretræde vedrørende udbetaling af kompensation m.v., jf. SAU alm. del - bilag 112.  Svar  

Spm. 233

Vil ministeren redegøre for de eventuelle økonomiske og kontrolmæssige konsekvenser ved, at virksomheder, der børsnoteres og bibeholder under 10 pct. af aktierne, kan vælge at blive realisationsbeskattet i de 3 første år af evt. værdistigninger fremfor lagerbeskattet, som de er underlagt i dag?  Svar  

Spm. 234

Vil ministeren redegøre for, hvilke økonomiske konsekvenser en udvidelse af muligheden for at benytte etablerings- og iværksætterkontoen som SU- eller dagpengemodtager vil have?  Svar  

Spm. 235

Vil ministeren redegøre for de økonomiske omkostninger og evt. kontrolmæssige konsekvenser ved at ændre ordningerne for beskatning af medarbejderaktier i ligningslovens § 7 P, således at der kræves en grundløn på et passende niveau i stedet for at kræve, at medarbejderaktier kun må udgøre en procentdel af lønnen og ved at udvide ordningen for nye mindre virksomheder, ved at aldersgrænsen udvides fra 5 år til 8 år?  Svar  

Spm. 236

Vil ministeren forholde sig til, om værdiansættelsen af medarbejderaktier kan simplificeres, så omkostningerne til rådgivning m.v. gøres mindre, specielt for nye og mindre virksomheder, og hvilke udgifter for staten og evt. kontrolmæssige konsekvenser, der vil være forbundet hermed?  Svar  

Spm. 237

Vil ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser ved forskellige scenarier, hvor bundfradraget for pensionister hæves, og/eller modregningen for pensionister sænkes med henblik på at fastholde flere ældre på arbejdsmarkedet?  Svar  

Spm. 238

Vil ministeren redegøre for forskellige økonomiske scenarier ved at øge fradragsmulighederne for virksomheders køb af rådgivningsbistand særligt i de første leveår? Endvidere bedes ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser ved at forlænge fradragsmuligheden fra 6 til 12 måneder for etableringsomkostninger, dvs. udgifter i forbindelse med etablering af virksomhed, men før virksomheden er etableret.  Svar  

Spm. 239

Vil ministeren redegøre for de økonomiske og evt. kontrolmæssige konsekvenser ved at ændre på fradrags-, afskrivnings- og betalingsordninger for iværksættere i Danmark, således at a) skattebetalingen fra en iværksættervirksomheds potentielle overskud i en treårig periode kan udskydes, forudsat overskuddet reinvesteres i virksomheden, b) afskrivning af større investeringer for små virksomheder muliggøres fra dag 1, bl.a. i maskiner og inventar, og c) udbetaling af skattekreditter fremrykke? Endvidere bedes ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser ved forskellige scenarier, hvor F&U-fradraget øges.  Svar  

Spm. 240

Vil ministeren redegøre for, om danske iværksætteres mulighed for gældssanering er på niveau med f.eks. Sverige, og i givet fald anskueliggøre de økonomiske konsekvenser for staten ved at etablere en ordning som den svenske?  Svar  

Spm. 241

Vil ministeren redegøre for, om der vil være økonomiske og evt. kontrolmæssige konsekvenser for staten ved at ændre beskatningen ved syndikeringer i forbindelse med crowdfunding fra lagerbeskatning til realisationsbeskatning og oplyse, om EU's crowdfundingsforordning har ændret ved muligheden for at foretage denne ændring?  Svar  

Spm. 242

Vil ministeren redegøre for de provenumæssige konsekvenser ved at hæve investorfradraget ved indirekte investeringer i unoterede aktier til samme niveau som for direkte investeringer, altså 400.000 kr. og evt. andre skattemæssige konsekvenser ved ændringen?  Svar  

Spm. 244

Vil ministeren redegøre for eventuelle omkostninger ved a) at etablere en yderligere automatisering ift. indberetning af virksomhedskat, særligt ift. virksomhedsordningen, b) at gøre vejledningerne på skattemyndighedernes hjemmesider nemmere tilgængelige og c) ved yderligere anvendelse af tredjepartspartsindberetninger ved virksomheders skatteindberetninger?  Svar  

Spm. 245

Vil ministeren undersøge og redegøre for, om de administrative tilsynsbyrder ved prospekter i forbindelse med børsnoteringer tolkes strammere i Danmark sammenlignet med i Sverige og i bekræftende fald, hvilke evt. kontrolmæssige konsekvenser det vil medføre at tilpasse tilsynsbyrderne til svensk niveau?  Svar  

Spm. 246

Vil ministeren oplyse, hvad der skal forstås ved en skat i OECD-aftalen om beskatning af den digitale økonomi forstand og en streamingskat/et finansielt bidrag i AVMS-direktivets forstand?  Svar  

Spm. 247

Vil ministeren oplyse, hvorvidt en streamingskat/et finansielt bidrag kan være omfattet af stand-still forpligtelsen i OECD-aftalen om beskatning af den digitale økonomi, som forpligter landene til bl.a. ikke at indføre digitale omsætningsskatter eller lignende tiltag?  Svar  

Spm. 248

Vil ministeren oplyse, hvorvidt der i lyset af OECD-aftalen om beskatning af den digitale økonomi kan være risiko for at pålægge tjenester at yde finansielle bidrag to gange, hvis der indføres en særlig streamingskat?  Svar  

Spm. 249

Vil ministeren i forlængelse af vedtagelsen af lovforslag nr. L 73 uddybe, hvordan det i forvaltningen af loven sikres, at den nye hjemmel alene anvendes til det tilsigtede formål – dvs. at sikre korrekt skattebetaling – og at der ikke inddrages irrelevante data og oplysninger, herunder eksempelvis oplysninger om partitilhørsforhold?  Svar  

§ 20-spørgsmål

Spm. S 376

Om det er rimeligt at annullere en virksomheds skatte- og momslån m.v. på baggrund af en 8 år gammel fartbøde.

Husk også vores website dedikeret til Folketingsbilag.


Indholdsfortegnelse