Kære læser !
2021's første nyheder på skatteområdet byder bl.a. på en god håndfuld artikler mv., og to håndfulde domme og afgørelser.
God læselyst.
Venlig hilsen
Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586
Artikler og interessante links
Firmabiler: Få overblik over de mange nye regler
Håndværkerfradrag: Sådan bliver de nye regler i 2021
Negative renter for private – hvad koster det reelt?
Skattefrit gavekort fra arbejdsgiver...
Fradrag for ”gamle” underskud i udlandet...
Det er Skattestyrelsens bevisbyrde, at reaktionsfristen er overholdt
Elitehestestutteri anset for erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende
Bindende svar
Anmodning, afvisning
Carried interest, CFC-beskatning, afvisning
Fuld skattepligt - skattemæssigt hjemsted - aktieoptioner
Ægtefællesuccession - Udlejningsejendomme - Opsparet overskud - Finansielle aktiver - Virksomhedsordningen
Domme
Fradrag for tab på debitorer - ordinær genoptagelse
Udeholdt omsætning - skønsmæssig ansættelse - ugyldighed - retssikkerhedsloven - officialprincippet
Afskrivninger - Kommaditselskab - Erhvervelse af ejendomme
Kommanditist - frigørelse - hæftelsesbegrænsning - kursgevinst
Ugyldighed - Ordinær genoptagelse Ekstraordinær genoptagelse (særlige omstændigheder)
Retserhvervelsestidspunkt - indestående på andelshaverkonti
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDOFirmabiler: Få overblik over de mange nye regler I de næste fem år vil beskatningsgrundlaget for firmabiler skulle ændres hvert eneste år. I nogle år endda indtil flere gange. Det er konsekvensen af den politiske aftale om nye bilafgifter. I 2021 skal tungen holdes lige i munden. |
BDOHåndværkerfradrag: Sådan bliver de nye regler i 2021 Det samlede fradrag mere end fordobles, og skatteværdien af servicefradraget øges markant, men det er en engangsforestilling, idet forbedringerne kun gælder i 2021. |
BDONegative renter for private – hvad koster det reelt? Flere og flere private kommer til at betale negative renter af deres bankindeståender, men i kroner og ører er det ikke noget, som betyder ret meget. Skatten dækker en pæn del af regningen. |
BeierholmSkattefrit gavekort fra arbejdsgiver... Lovforslag i høring fremsat den 22. december 2020 |
BeierholmFradrag for ”gamle” underskud i udlandet... En genoptagelsesmulighed tilbage til 2009 |
TVC AdvokatfirmaDet er Skattestyrelsens bevisbyrde, at reaktionsfristen er overholdt Det er altid en konkret vurdering, om Skattestyrelsen har bevist, om denne har varslet en skatteansættelse rettidigt, og det er vigtigt at få dette undersøgt, hvis en skatteansættelse ændres ekstraordinært. |
TVC AdvokatfirmaElitehestestutteri anset for erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende Et syn og skøn, hvor der bl.a. blev taget nærmere stilling til værdien af de enkelte eliteheste, blev afgørende for sagens positive udfald. |
Styresignalet beskriver den underkendelse af dansk lovgivning om danske selskabers medregning af endelige underskud i faste driftssteder, der fandt sted ved EU-Domstolens dom af 12. juni 2018 i sagen C-650/16, A/S Bevola og Jens W. Trock ApS mod Skatteministeriet.
I styresignalet fastsættes retningslinjer for genoptagelse af danske selskabers adgang til at medregne underskud i faste driftssteder, i direkte ejede udenlandske datterselskaber og i visse indirekte ejede datterselskaber, som er beliggende i en anden EU- eller EØS-medlemsstat, og danske selskabers adgang til at medregne endelige underskud vedrørende fast ejendom beliggende i udlandet.
H1 anmodede Skatterådet om at besvare, om etableringen af et PPL-lån ville medføre danske skattemæssige konsekvenser.
Skatterådet afviste at besvare spørgsmålet, da anmodningen ikke opfyldte betingelserne i skatteforvaltningslovens § 24, stk. 1.
Spørger anmodede Skatterådet om at besvare, hvorvidt spørger var omfattet af carry-beskatningsreglen i LL § 16 I, stk. 1. Skatterådet fandt, at spørger var omfattet af bestemmelsen, da betingelserne var opfyldt. Skatterådet lagde herved vægt på, at spørger var medstifter i G1, da han var en del af udviklingsteamet i G1. Der blev også lagt vægt på at spørger var deltager i driften af fonden og dennes virksomheder.
Skatterådet skulle i forlængelse af spørgsmål 1 tage stilling til, om spørger var omfattet af LL § 16 I, stk. 1, ift. sin forholdsmæssige andel af H1´s merafkast. Skatterådet fandt, at LL § 16 I, stk. 1, fandt anvendelse, da spørger udøvede kontrol over H1.
Herefter anmode spørger Skatterådet om at tage stilling til, om selskabsskatten der løbende skulle betales af H1 i henhold til PPL-aftalen, forholdsmæssigt og fuldt ud kunne modregnes af spørgers eventuelle carry-besaktning i henhold til LL § 16 I. Dette bekræftede Skatterådet.
Endelig afviste Skatterådet at besvare spørgsmålet om, hvorvidt etableringen af PPL-lånet ville have øvrige afledte danske skattemæssige konsekvenser for Spørger. Spørgsmålet blev afvist, da det havde karakter af en teoretisk redegørelse af responsumlignende karakter jf. SFL § 24, stk. 2
Spørger og spørgers ægtefælle påtænker at flytte til USA ultimo 2020.
Spørger skal som led i sin stilling som administrerende direktør i det danske selskab H1 ApS og direktør i et datterselskab i USA arbejde på at udvide koncernens erhvervsmæssige aktiviteter i USA.
Skatterådet bekræfter, at spørgers fulde danske skattepligt ikke ophører. Derudover bekræfter Skatterådet, at spørger efter sin fraflytning har skattemæssigt hjemsted i USA. Skatterådet bekræfter derudover, at spørger ikke skal fraflytterbeskattes af optioner, som ikke er retserhvervet på tidspunktet for fraflytningen. Endelig svarer Skatterådet, at der baseret på dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA skal ske fordeling af optionerne mellem Danmark og USA i forhold til, hvor arbejdet er udført, når optionerne er tildelt spørger på grundlag af ansættelsen i H1 ApS. Der skal dog ikke ske fordeling, når optionerne er tildelt spørger, som medlem af bestyrelsen i det danske selskab G1 ApS.
Skatterådet kunne bekræfte, at spørgeren efter kildeskattelovens § 26 A, stk. 5, kunne overdrage 1 ud af 2 udlejningsejendomme samt en andel af opsparet overskud omfattet af virksomhedsordningen, til sin samlevende ægtefælle med succession. Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at overførslen ikke kunne anses for et indskud eller en hævning i virksomhedsordningen. Endelig kunne Skatterådet bekræfte, at ægtefællerne frit kunne aftale hvor stor en andel af de finansielle aktiver, der blev tilbage i spørgers virksomhedsordning.
Landsskatteretten fandt, at klageren ikke var berettiget til aktindsigt i en forligsaftale og en kreditoraftale, som Skattestyrelsen havde indgået i forbindelse med sager om udbytteskat. Landsskatteretten fandt, at der i det hele var tale om oplysninger omfattet af den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17, og som dermed var undtaget fra adgangen til aktindsigt.
Sagen angik, om skatteyderen havde lidt et fradragsberettiget tab på i alt 236.766 kr. for tab på to debitorer i indkomståret 2014 og derfor var berettiget til genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.
Retten fandt, at skatteyderen ikke havde lidt et fradragsberettiget tab på 157.421,09 kr. vedrørende den ene af de to debitorer, der var opløst ved konkurs i 2016. For så vidt angik tabet på den anden debitor, der var opløst ved konkurs i 2014, fandt retten efter en konkret vurdering, at skatteyderen havde lidt et fradragsberettiget tab på 79.025,25 kr. Retten lagde herved vægt på, at konkursboet var sluttet efter et halvt års behandling og efter det oplyste uden dividende, hvorfor det ikke var afgørende, at skatteyderen ikke havde anmeldt sit krav i boet.
En skatteyder skulle lønbeskattes af udeholdt omsætning i ægtefællens selskab. Skatteyderen havde ikke godtgjort, at der var grundlag for at tilsidesætte de skønsmæssige forhøjelser af lønindkomsten.
Skatteyderen havde herudover ikke godtgjort, at skattemyndighederne havde tilsidesat retssikkerhedslovens § 10, eller at myndighederne havde tilsidesat officialprincippet ved ikke at have indhentet korrekte oplysninger.
Sagen angik, om skatteyderne var berettigede til at foretage afskrivninger for deres kommanditselskab på en erhvervsejendom i 2006. Retten bemærkede, at det i den forbindelse påhvilede skatteyderne at godtgøre, at deres kommanditselskab havde indgået en bindende aftale om erhvervelse af ejendommen i 2006. Endvidere bemærkede retten, at det påhvilede kommanditselskabet at godtgøre, at kommanditselskabet benyttede ejendommen erhvervsmæssigt i 2006.
Retten skærpede bevisbyrden på baggrund af sagens konkrete omstændigheder, herunder en række håndskrevne rettelser til aftalerne, manglende dateringer, skiftende købere samt forskellige datoer for ejendommens overtagelse og lejeforholdets begyndelse.
I sin begrundelse lagde retten bl.a. vægt på, at lejemålet skulle tage sin begyndelse den 1. januar 2007 og, at lejerne skulle overtage lokalerne successivt. Retten bemærkede også, at en forklaring om omstændighederne ved erhvervelsen af ejendommen ikke var forenelig med underskrifterne på den foreløbige lejekontrakt, der var indgået i forbindelse med ejendommens erhvervelse. Endvidere blev den endelige lejekontrakt tidligst indgået den 10. april 2017, mens lejeren først blev registreret med ejendommen som adresse den 21. juni 2007.
Efter en samlet vurdering fandt retten, at skatteyderne hverken havde godtgjort, at de havde erhvervet ejendommen inden udgangen af 2006 eller, at de havde benyttet ejendommen erhvervsmæssigt inden udgangen af 2006.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Retten fandt, at en kommanditist havde realiseret en skattepligtig kursgevinst ved kommanditselskabets frigørelse for gæld i fremmed valuta i henhold til låneaftaler med begrænset hæftelse.
Retten henviste til, at kommanditisten som følge af kommanditselskabets opløsning måtte anses for at have afstået sine kommanditanparter og dermed sin andel af kommanditselskabets gæld.
Retten henviste endvidere til, at kommanditselskabets banker var blevet indfriet med det, de havde krav på efter de indgåede låneaftaler, der indeholdt en begrænsning af kommanditselskabets hæftelse, selvom det ikke svarede til den oprindelige hovedstol af lånene.
Af disse to grunde hver for sig og tilsammen fandt retten, at kommanditisten var blevet frigjort fra sin andel af gælden og havde realiseret en skattepligtig kursgevinst på et beløb svarende til gældens pålydende.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Sagen angik om SKATs afgørelse af 28. juli 2015 var ugyldig, og om skatteyderens anmodning om genoptagelse af indkomstårene 2011, 2012 og 2013 skulle imødekommes, herunder om betingelserne for genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, og § 27, stk. 1, nr. 8, var opfyldt.
Byretten fandt i første række, at SKATs afgørelse ikke led af en væsentlig mangel, som kunne medføre afgørelsens ugyldighed.
Retten anførte, at Skattestyrelsen ville være nået til en tilsvarende afgørelse, hvis styrelsen havde truffet afgørelse om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2012 og 2013 efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og 2, (den korrekte hjemmel).
Byretten fandt i anden række, at skatteyderens anmodning om genoptagelse ikke indeholdt nye faktiske oplysninger om virksomhedens intensitet og rentabilitet, der kunne medføre grundlag for at ændre skatteansættelsen. Retten lagde navnlig vægt på, at skatteyderen ikke havde fremlagt regnskaber eller budgetter m.v. til dokumentation af, at virksomheden er drevet erhvervsmæssigt.
Skatteministeriet blev frifundet.
Sagen drejede sig om, hvornår sagsøgeren havde erhvervet endelig ret til et indestående på hans andelshaverkonto i leverandørselskabet, G1. Indeståendet på kontoen blev udbetalt ved udmelding i rater, hvis G1 repræsentantskab traf beslutning om at bemyndige bestyrelsen til at foretage udbetaling.
Retten (3 dommere) fastslog, at sagsøgeren først erhvervede endelig ret til indeståendet på hans andelshaverkonto løbende, når repræsentantskabet i G1 bemyndigede bestyrelsen til at foretage udbetalingen. Retten henviste til, at indeståendet frem til dette tidspunkt var egenkapital i G1, og at repræsentantskabets beslutning, der fulgte af selskabets vedtægter, ikke kunne betragtes som en formalitet.
På den baggrund blev Skatteministeriet frifundet.
Styresignalet beskriver den underkendelse af dansk lovgivning vedrørende hjemmehørende selskabers medregning af endelige underskud i faste driftssteder, der fandt sted ved EU-Domstolens dom af 12. juni 2018 i sagen C-650/16, A/S Bevola og Jens W. Trock ApS mod Skatteministeriet.
I styresignalet fastsættes retningslinjer for genoptagelse af danske selskabers adgang til at medregne underskud i faste driftssteder i udlandet, i direkte ejede udenlandske datterselskaber og i visse indirekte ejede datterselskaber, som er beliggende i en anden EU- eller EØS-medlemsstat, og et hjemmehørende selskabs adgang til at medregne endelige underskud vedrørende fast ejendom beliggende i udlandet.
Høringssvar:
Straf - bedrageri - stærkt misvisende regnskabstal - falske aftaler - momssvig - dokumentfalsk - mandatsvig - skyldnersvig T var tiltalt for bedrageri, skyldnersvig, mandatsvig og momssvig af særlig grov karakter. Han havde for perioden 01.01.2015-30.09.2016 i forening eller fælles forståelse med en bogholder i et andet selskab angivet et negativt momstilsvar der var 17.152.970 kr. for højt. Han havde derved unddraget for 17.152.970 kr. i moms. Sagen drejede sig derudover om, at T i sit selskab havde vildledt investorer ved at vise stærkt misvisende regnskab, anvende falske kontrakter og havde formået at få pengeudbetalinger til anden konto, selvom han var klar over, at selskabet skulle under konkursbehandling. T forklarede, at selskabet var hans "lille barn", som han levede og åndede for og at han var drivkraften i virksomheden. Han var ikke involveret i indberetning af moms og havde ikke til hensigt at snyde i moms. Endvidere var lånedokumenterne udfærdiget ved advokat. Byretten fandt T skyldig i tiltalen, men frifandt for delbeløb. Retten lagde til grund at T besidder en særdeles central position i selskabet og var fuldt ud klar over hvad der foregik. T idømtes 7 års fængsel samt en tillægsbøde på 15.275.000 kr. Retten gav tre fradrag i beregningen af momsunddragelsen på grund af dokumentationskravene. Landsretten stadfæstede byretsdommen, men ændrede vedrørende konfiskation. |
Journalnr: 14/4109298
Indeholdelsespligt
Klagen vedrører efterbetaling af A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 07-10-2020
Journalnr: 19/0036355
Indsætninger på bankkonto mm
Klagen vedrører forhøjelse af anden personlig indkomst som følge af indsætninger på konto i schweiz og forhøjelse af aktieindkomst som følge af gevinst på aktier. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen vedr. indsætninger til nul. For så vidt angår aktiegevinster, stadfæstelse for så vidt angår aktier og dog sker der hjemvisning for så vidt angår ADR-beviser.
Afsagt: 09-10-2020
Journalnr: 19/0071382
Indsætninger på bankkonto mm
Klagen vedrører forhøjelse baseret på pengeoverførsler og indsætninger på bankkonto. Landsskatteretten stadfæster i overvejende grad.
Afsagt: 08-10-2020
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 20-01-2021 dom i C-420/19 Heavyinstall
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2010/24/EU - artikel 16 - inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger - gensidig bistand - anmodning om retsbevarende foranstaltninger - retsafgørelse fra den bistandssøgende medlemsstat med henblik på vedtagelse af retsbevarende foranstaltninger - kompetence for retten i den bistandssøgte medlemsstat til at vurdere og revidere begrundelsen for disse foranstaltninger - princippet om gensidig tillid og princippet om gensidig anerkendelse
Tidligere dokument: C-420/19 Heavyinstall - Dom
Bilag 16 |
Bilag 97 | Publikation fra Skattestyrelsen: Danskerne benytter i stigende grad kørselsfradraget |
Bilag 99 | Publikation fra Gældsstyrelsen: Modregning i overskydende skat 2020 |
Bilag 100 | Redegørelsen om Skatteministeriets anvendelse af Kammeradvokaten 2014-2019 |
Bilag 102 |
Bilag 103 |
Spm. 195 |
Spm. 210 |
Spm. 212 |
Spm. 213 |
Spm. 216 |
Spm. 217 |
Spm. 218 |
Spm. 219 |
Spm. S 655 |