Kære Læser
Dette års sidste SkatteMail indeholder 3 nye styresignaler om Seniormedlemskab i A-kasser, arbejdsgiverens skattemæssige behandling af feriepenge, personers tab på pengefordringer og Genoptagelse som følge af praksisændring vedrørende den skattemæssige behandling af erstatninger udbetalt i forbindelse med ekspropriation.
Desuden er der årstiden tro vedtaget en række lovforslag.
Jeg ønsker alle SkatteMails læsere en glædelig jul og godt nytår. SkatteMail udkommer igen den 13. januar 2020.
God læselyst.
Flemming L. Bach
Artikler og interessante links
10 gode skatteråd inden nytår
Lovforslag om mindre vandselskabers udtræden af den økonomiske regulering samt skattepligt er nu vedtaget
Ny mulighed for skattekredit ved salg af erhvervsejendomme
Sådan undgår du skat på din firmatelefon
Nye regler for beskatning af...
Når du giver gaver til velgørende foreninger
SNEAK PEAK - biler skat moms 2020
Forsikringsafgifter
Fri telefon
Firmabil beskatning
Forbud mod selvinkriminering ikke overholdt i konkret sag om Panama Papers
Brazil identifies a clear pathway for aligning its transfer pricing framework with the OECD standard
Ny politisk aftale i “Nulskattesagen”
Nyt om skat, uge 50 - Flere ændringer på vej indenfor selskabsskat i 2020
Tænk på din skat inden nytår
SKM-meddelelse
Skattefri godtgørelse til dækning af rejseudgifter mv. gældende for 2020
Renter efter pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5 for indkomståret 2020
Styresignaler
Seniormedlemskab i A-kasser - styresignal
Arbejdsgiverens skattemæssige behandling af feriepenge mv.- styresignal
Ændring af praksis - fradrag efter kursgevinstlovens § 14, stk. 1 - personers tab på pengefordringer - styresignal
Genoptagelse som følge af praksisændring vedrørende den skattemæssige behandling af erstatninger udbetalt i forbindelse med ekspropriation for strukturskader - styresignal
Bindende svar
Ligningslovens § 4 - partnerselskab
Ikke fast driftssted eller royalty ved salg af hard- og softwarefunktioner
Servere udgør fast driftssted i udlandet
Overdragelse af andele fra et dødsbo med nedsat boafgift
Overdragelse af andele fra et dødsbo med nedsat boafgift
Ikke underskudsbegrænsning ved overdragelse af anparter i selskab til faders holdingselskab
Afgørelser
Aktionærlån - Beskatning af udbytte hos personer - Omgørelse
Grundværdiansættelse og omberegning af grundværdien - Årsomvurdering
Beskatning af overskud ved udlejning af ideel anpart
Forskerskatteordningen - Vederlagskrav
Refusion af udbytteskatter
Domme
Ekstraordinær genoptagelse - særlige omstændigheder
Direktørs hævninger fra selskabers konti - periodisering
Erhvervsmæssig virksomhed -køb og salg af designerlamper
Valutakursgevinst - kapitalens fri bevægelighed - direkte og indirekte diskrimination - anmodning om præjudiciel forelæggelse
Dødsboskat - fordeling mellem stat og kommune
Ekstraordinær genoptagelse - 6-måneders frist - dispensation
Afvisning - bevis for fremkomst af e-mail
Rette indkomstmodtager - maskeret udbytte - Fri bil
Ansvar for manglende indeholdelse af A-skatter og AM-bidrag
Maskeret udlodning til hovedanpartshaver ved kontante hævninger
Lempelse for udenlandsk skat - manglende fremlæggelse af oplysninger
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
1 dom
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDOEkstra indbetalinger til pension er som sædvanlig det mest interessante, hvis man i sidste øjeblik vil nedbringe sin skat for 2019, men der findes også andre ting, som kan være værd at overveje. |
BDOFolketinget vedtog den 19. december 2019 lovforslaget, som giver mindre vandselskaber mulighed for at udtræde af den økonomiske regulering af vandsektoren samt af skattepligt. Vedtagelsen skal ses som en del af udmøntningen af den politiske aftale fra den 22. november 2018, der omhandler justeret... |
BDONy mulighed for skattekredit ved salg af erhvervsejendomme Med virkning fra nytår er der indført en ny sælgerpantebrevsmodel, der giver sælgere af alle typer af erhvervsejendomme et større incitament til at modtage pantebreve som betaling. |
BDOSådan undgår du skat på din firmatelefon Et flertal i Folketinget har vedtaget loven om at videreføre beskatningen af fri telefon, som et andet flertal ellers havde besluttet at afskaffe, men bruger du ikke arbejdstelefonen privat, kan du med få greb undgå beskatning. |
BDOSkat, moms og personalegoder 2020 Hvor stort er personfradraget i 2020, og hvor går grænsen for betaling af topskat? Hvad er bundgrænsen for skattefrie jubilæumsgaver, og hvor stor skal egenbetalingen til kantineordninger være, for at medarbejderne ikke skal beskattes? |
BeierholmNye regler for beskatning af... Skal du lease din nye firmabil før d. 1. februar 2020? |
Dansk RevisionNår du giver gaver til velgørende foreninger Måske du også gerne vil støtte - og du kan faktisk få fradrag for gaver, bidrag og donationer til velgørende organisationer, foreninger, fonde, stiftelser, institutioner og religiøse samfund, hvis de er godkendt af Skattestyrelsen. |
Dansk RevisionSNEAK PEAK - biler skat moms 2020 Så er vi på gaden med den seneste udgave af "Biler, skat og moms" Det er naturligvis 2020 vi taler om, og vi tager et lille kig ind i fremtiden. |
DeloitteFå hjælp til at betale afgift til det rigtige land. |
DeloitteFolketinget har i dag vedtaget lovforslag L 73, som betyder, at reglerne for beskatning af fri telefon og internet m.v. fortsætter i 2020 og fremover. |
DeloitteRegeringen har netop fremsat lovforslag om skærpet beskatning af leaset firmabil som en del af finanslovsaftalen for 2020. Stramningen får virkning fra den 1. februar 2020. |
Folketingets OmbudsmandForbud mod selvinkriminering ikke overholdt i konkret sag om Panama Papers En borger blev pålagt at indsende oplysninger til SKAT – men uden at blive informeret om, at han var mistænkt og dermed ikke havde pligt til at bidrage til oplysning af sagen. Ombudsmanden konkluderer derfor i en netop afsluttet undersøgelse, at SKAT brød det såkaldte forbud mod selvinkriminering. |
OECDBrazil identifies a clear pathway for aligning its transfer pricing framework with the OECD standard Brazil has identified a clear pathway for bringing its existing transfer pricing framework into alignment with the international consensus, and is weighing two options – immediate or gradual implementation, according to a new joint report by the OECD and Receita Federal, Brazil’s federal revenue authority (RFB). |
PwCNy politisk aftale i “Nulskattesagen” En ny politisk aftale i “nulskattesagen” har medført, at de berørte boligejere slipper for en mulig efteropkrævning i ejendomsværdiskat 10 år tilbage i tid. Med den nye aftale vil det kun være muligt at efteropkræve 3 år tilbage i tid. Aftalen begrundes bl.a. med, at en efteropkrævning 10 år tilbage i tid ville være at pålægge de berørte boligejere en uforholdsmæssig stor byrde. Skatteminister Morten Bødskov har i en pressemeddelelse af 18. november 2019 meddelt, at der er indgået en politisk aftale om løsning af de såkaldte “nulskattesager”. Det er et bredt flertal i Folketinget, der har indgået aftalen. |
PwCNyt om skat, uge 50 - Flere ændringer på vej indenfor selskabsskat i 2020 Der kommer formentlig til at ske en del ændringer indenfor skatteområdet for virksomheder i 2020. Vi gennemgår, hvad den nye finanslov kommer til at betyde for danske virksomheder. Og så kigger vi nærmere på en ny lovpakke med flere ændringer bl.a. på skatte- og transfer pricing-området. |
SEGESHar du almindeligt kalenderårsregnskab, er der en række forhold, du som landmand skal være opmærksom på, før 2019 er forbi. Flere skatteregler har nemlig ”skæringsdag” ved årsskiftet. |
Meddelelse om skattefri godtgørelse til dækning af rejseudgifter mv., gældende for 2020
For 2020 er renten for overskydende skattebeløb er opgjort til -0,6 pct., og renten for skyldige skattebeløb er opgjort til 2,5 pct.
I styresignalet præciseres, at medlemsbidrag for seniormedlemskab i en arbejdsløshedskasse efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 44 ikke er fradragsberettiget i medfør af pensionsbeskatningslovens § 49, stk. 1, 1. pkt., ligningslovens § 13 eller statsskattelovens § 6, litra a.
Styresignal beskriver den skattemæssige behandling af arbejdsgiveres udgifter til feriepenge og skyldige feriepenge.
Baggrunden er den ændring af feriereglerne, som følger dels af den nye ferielov, dels af den nye lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.
Styresignalet beskriver blandt andet den skattemæssige behandling af fradragsretten for tilgodehavende feriemidler vedrørende overgangsperioden til det nye feriesystem og for den tilhørende indeksering.
Med styresignalet ophæves den tidligere anvendte summariske opgørelsesmetode.
I styresignal SKM2016.173.SKAT skærpede det daværende SKAT praksis vedrørende fradrag efter kursgevinstlovens § 14, stk. 1, som følge af fem afgørelser fra Skatterådet. Styresignalet er indarbejdet i Den juridiske vejledning C.B.1.4.2.2.
Tre af de fem afgørelser fra Skatterådet blev påklaget til Skatteankestyrelsen.
Landsskatteretten har efterfølgende truffet afgørelse i de tre påklagede sager. De tre afgørelser fra Landsskatteretten er offentliggjort som SKM2016.459.LSR om fradrag for tab på forudbetalinger for levering af private ydelser, SKM2017.522.LSR om fradrag for tab på fordringer relateret til drift af personligt drevet virksomhed og SKM2018.12.LSR om fradrag for tab ved bedrageri, tyveri mv.
Landsskatteretten var enig med Skatterådet i, at der i alle tre sager ikke skulle gives fradrag efter kursgevinstlovens § 14, stk. 1, men Landsskatteretten begrundede afgørelserne på en anden måde end Skatterådet.
Skatterådet fandt, at når en fordring var omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, forblev fordringen omfattet af denne bestemmelse, uanset at der senere skete misligholdelse. Landsskatteretten fandt derimod, at hvis en fordring omfattet af statsskattelovens § 5, stk.1, litra a, blev misligholdt og der opstod et pengekrav, overgik fordringen til at være en pengefordring omfattet af kursgevinstloven. Anskaffelsestidspunktet for pengefordringen er misligholdelsestidspunktet og pengefordringen skal derfor værdiansættes på dette tidspunkt.
Styresignal SKM2016.173.SKAT blev udsendt bl.a. som følge af, at Skatterådet i SKM2016.135.SR fandt, at der forelå en praksis i de situationer, hvor der var sket forudbetaling for levering af private ydelser. I SKM2016.459.LSR fraveg Landsskatteretten denne praksis. Skatterådets praksis, som kom til udtryk i styresignalet, kan kun ændres med fremadrettet virkning, i det omfang der er tale om en skærpelse. Er der tale om en lempelse, kan der ske ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7.
I styresignalet beskrives ændring af praksis vedrørende den skattemæssige behandling af erstatninger udbetalt i forbindelse med ekspropriation for strukturskader, som følge af Landsskatterettens afgørelser SKM2019.39.LSR og SKM2019.46.LSR.
Skatterådet bekræftede, at spørger som deltager i A P/S måtte anses for selvstændigt erhvervsdrivende efter ligningslovens § 4, hvorfor spørgers overskudsandel i A P/S kunne indgå i og beskattes i virksomhedsskatteordningen. Efter en samlet vurdering af sagens faktiske forhold sammenholdt med kriterierne anført i de særlige bemærkninger til ligningslovens § 4, var det Skatterådets opfattelse, at spørger mest nærliggende måtte anses for selvstændig erhvervsdrivende, fordi der var en række forhold, der mest tungtvejende talte for dette resultat. Der blev ved vurderingen lagt vægt på, at spørger måtte anses for kun at have en vis indflydelse i A P/S, men at dette kriterium ikke i sig selv var diskvalificerende for, at spørger kunne anses for selvstændigt erhvervsdrivende, såfremt andre kriterier mere klart talte for dette resultat. Skatterådet tillagde det særlig vægt, at spørgers vederlæggelse afhang af resultatet i A P/S, og at spørger som deltager i A P/S måtte anses for at have påtaget sig en økonomisk risiko, der størrelsesmæssigt måtte anses for usædvanlig i lønmodtagerforhold. Det var på denne baggrund Skatterådets opfattelse, at spørger efter en samlet konkret vurdering mest nærliggende måtte anses for at være selvstændigt erhvervsdrivende. Som følge af ovenstående, kunne spørgers overskudsandel i A P/S indgå i og beskattes virksomhedsskatteordningen.
Spørger driver virksomhed med produktion og salg af maskiner. De producerede maskiner distribueres gennem en dansk, uafhængig importør til forhandlere, der forestår det endelige salg til slutkunden.
Spørger påtænker at introducere en ny forretningsmodel på en lang række europæiske markeder, herunder det danske. Forretningsmodellen består i, at Spørger ønsker at udbyde en række nye funktioner, som kan købes og aktiveres i maskinerne. Spørger betegner funktionerne som henholdsvis "x-services" (herefter benævnt "XS") og "y-services" (herefter benævnt "YS").
Mulighederne for at købe disse funktioner kan oplyses af forhandleren på salgstidspunktet for maskinen eller på et senere tidspunkt, men forhandleren har ikke nogen pligt til at markedsføre ydelserne.
Skatterådet bekræfter, at den påtænkte forretningsmodel ikke giver anledning til, at der etableres et fast driftssted i Danmark for Spørger. Skatterådet henser til, at Spørger hverken har rådighed over lokaler, arealer eller udstyr, herunder server, i Danmark. Importøren kan heller ikke indgå bindende aftaler eller afgive tilbud på vegne af Spørger, og Spørger har ingen instruktionsbeføjelser over for importøren eller dennes medarbejdere.
Skatterådet bekræfter videre, at betalingen for købet af aktiveringen af en software/hardware funktion ikke kan anses for at være en royalty-betaling i medfør af kildeskattelovens § 65 C, stk. 4. Skatterådet henser til, at rettighederne til det underliggende software og hardware forbliver hos Spørger, mens kunden får ret til at bruge de funktioner, softwaren gør mulige.
Spørger er et dansk selskab, hvis kerneforretning er at etablere og drive datacentre og levere data hosting services. Spørger har datacentre i Danmark, men ønsker også at eje og drive servere og andet computerudstyr beliggende i udlandet.
Skatterådet bekræfter, at Spørgers aktiviteter i udlandet fra et dansk skattemæssigt synspunkt vil udgøre udenlandske faste driftssteder for Spørger, hvorefter indkomst allokeret til de faste driftssteder ikke skal medregnes i den danske skattepligtige indkomst.
Spørgerne ønskede Skatterådets stillingtagen til, om spørgerne kunne anvende boafgiftslovens § 1 a, ved overdragelse af anparter i afdødes selskab.
Efter boafgiftslovens § 1 a, kan anparter overdrages til en nedsat boafgift, såfremt nærmere betingelser er opfyldt. Afgiften er 6 % i 2019. Det er blandt andet et krav for nedsat boafgift, at successionsreglerne i dødsboskatteloven er opfyldt. Det er også en betingelse, at afdøde har ejet virksomheden det seneste år forud for dødsfaldet, samt at afdøde i mindst 1 år af dennes ejertid, har deltaget i selskabets ledelse.
Spørgerne var af den opfattelse, at betingelserne i boafgiftslovens § 1 a var opfyldt.
Skatterådet kunne bekræfte, at betingelserne for nedsat boafgift var opfyldt, herunder successionsreglerne i dødsboskatteloven, kravet om ejertid, samt kravet om deltagelse i ledelsen.
Parterne kunne således anvende den nedsatte boafgift på overdragelsen af anparterne.
Spørgerne ønskede Skatterådets stillingtagen til, om spørgerne kunne anvende boafgiftslovens § 1 a, ved overdragelse af anparter i afdødes selskab.
Efter boafgiftslovens § 1 a, kan anparter overdrages til en nedsat boafgift, såfremt nærmere betingelser er opfyldt. Afgiften er 6 % i 2019. Det er blandt andet et krav for nedsat boafgift, at successionsreglerne i dødsboskatteloven er opfyldt. Det er også en betingelse, at afdøde har ejet virksomheden det seneste år forud for dødsfaldet, samt at afdøde i mindst 1 år af dennes ejertid, har deltaget i selskabets ledelse.
Spørgerne var af den opfattelse, at betingelserne i boafgiftslovens § 1 a var opfyldt.
Skatterådet kunne bekræfte, at betingelserne for nedsat boafgift var opfyldt, herunder successionsreglerne i dødsboskatteloven, kravet om ejertid, samt kravet om deltagelse i ledelsen.
Parterne kunne således anvende den nedsatte boafgift på overdragelsen af anparterne.
B påtænkte at overdrage samtlige anparter svarende til 100 procent i C ApS til selskabet A Holding ApS, der var ejet af Bs far, A. Spørger ønskede at vide, om C ApS ville blive omfattet af reglen om underskudsbegrænsning i selskabsskattelovens § 12 D, stk. 1 og 2. Skatterådet kunne bekræfte, at C ApS ikke ville blive omfattet af underskudsbegrænsningsreglen i selskabsskattelovens § 12 D, stk. 1 og 2, ved overdragelsen.
Klager var blevet opmærksom på, at han ville blive beskattet af et aktionærlån efter ligningslovens § 16 E. For at modvirke denne beskatning indbetalte han kr. 280.000 i løbet af indkomståret, hvilket dog ikke havde den ønskede virkning, idet han fortsat beskattedes efter ligningslovens § 16 E af aktionærlånet som udbytte. Klager ønskede herefter at omgøre indbetalingen af de kr. 280.000 efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 29. Landsskatteretten fandt, at dette ikke var muligt henset til, at den privatretlige disposition, der ønskedes ændret - indbetalingen af de kr. 280.000 - ikke lå til grund for en skatteansættelse, hvorfor betingelsen i indledningsordene i § 29, stk. 1, ikke var opfyldt. Herudover bemærkede Landsskatteretten, at omgørelse heller ikke kunne finde sted efter § 29, henset til at fordringen var ophørt, ligesom beskatningen af udbytte ved et aktionærlån ikke kunne anses for en utilsigtet skattemæssig virkning jf. § 29, stk. 1, nr. 2.
SKAT havde med henvisning til den dagældende vurderingslov § 3, stk. 1, nr. 6, foretaget årsomvurdering af en ejendom i 2017 og med henvisning til § 33, stk. 17, ansat en omberegnet grundværdi for ejendommen med basisår 2016. Landsskatteretten fandt, at hverken en rammelokalplan fra 2016 eller et tillæg til kommuneplanen fra 2013 medførte ændrede planforhold for ejendommen som forudsat i de nævnte bestemmelser i vurderingsloven. Retten bemærkede herved, at rammelokalplanen og tillægget til kommuneplanen ikke medførte ændrede planforhold for ejendommen i forhold til en lokalplan, der havde været gældende siden 1998. Som følge heraf annullerede Landsskatteretten SKATs årsomvurdering og omberegnede grundværdi med basisår 2016, der herefter bortfaldt.
Klageren ejede sammen med en anden den ene halvdel af en ejendom, der bestod af to selvstændige lejligheder. De to ejere havde brugsretten til hver sin lejlighed. Klageren udlejede sin lejlighed og gjorde gældende, at han ved opgørelsen af overskuddet var berettiget til at anvende ligningslovens § 15 P, stk. 1, 3. pkt., hvorefter ejere, som udlejer en del af værelserne i egen ejendom til beboelse, kan vælge kun at medregne den del bruttolejeindtægten, der overstiger et beregnet bundfradrag. Samme metode kan ifølge ligningslovens § 15 P, stk. 2, anvendes af ejere, der udlejer hele boligen i en del af indkomståret. Med henvisning til SKM2014.567.BR bemærkede Landsskatteretten, at ejendommen i relation til ligningslovens § 15 P indeholdt to selvstændige boliger, hvorfor bestemmelsen ikke fandt anvendelse. Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse, hvorefter klageren ikke kunne bruge bundfradragsmetoden, men skulle opgøre indkomsten efter de almindelige regler.
Sagen angik forskerskatteordningen efter kildeskattelovens §§ 48 E-F, herunder særligt opfyldelse af vederlagskravet efter kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3. Landsskatteretten fandt, at vederlagskravet var opfyldt i en situation, hvor skatteyderen ved efterfølgende, supplerende ansættelseskontrakter opfyldte betingelsen om, at vederlagskravet skal være opfyldt i henhold til ansættelseskontrakten.
Landsskatteretten fandt, at en pensionsplan ikke havde været berettiget til refusion af udbytteskat. Pensionsplanen havde således ikke dokumenteret, at den havde ejet aktier, og at den havde modtaget udbytte af disse aktier, hvor der i forbindelse med udbetalingen af udbyttet var indeholdt udbytteskat. Betingelserne for refusion af udbytteskat var således ikke opfyldt, og SKAT havde været berettiget til at annullere den tidligere afgørelse. Det forhold, at SKAT havde anvendt ordet tilbagekaldelse, kunne ikke føre til et andet resultat. Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse.
Sagen angik, hvorvidt appellanten opfyldt betingelserne for genoptagelse for indkomstårene 2009 og 2010 ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, om tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder.
Appellanten havde for indkomståret 2009 selvangivet et tab på lagerbeskattede investeringsforeningsbeviser som aktieindkomst (rubrik 66), mens tabet ubestridt skulle være selvangivet som kapitalindkomst (rubrik 38). For indkomståret 2010 havde han tilsvarende selvangivet i den forkerte rubrik.
Landsretten anførte med henvisning til UfR 2017.1570 H, at bestemmelsen i § 27, stk. 1, nr. 8, må antages at have et snævert anvendelsesområde. Med henvisning til bl.a., at det fremgik af appellantens R75-opgørelser for 2010-2013, som blev lagt i hans skattemappe, at han var ejer af beviser i formueplejeselskaber, og at gevinst/tab skulle anføres i selvangivelsens rubrik 38, samt at appellanten den 5. juni 2012 havde tilgået skattemappen og skrevet en kommentar, fandt landsretten, at appellanten inden udløbet af fristen for at bede om ordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2009 og 2010 var i besiddelse af faktiske oplysninger, som gjorde ham i stand til at opdage de fejlagtige angivelser.
På den baggrund fandt landsretten ligesom byretten, at appellanten ikke havde godtgjort, at der foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Det, som appellanten havde anført om bl.a. komplicerede skatteregler, og om, at sagen vedrører betydelige beløb, kunne ikke føre til et andet resultat.
Landsretten fandt, at en skatteyder var skattepligtig af en række beløb, han havde hævet på to selskabers konti, idet han ikke havde ført et sikkert bevis for, at hævningerne ikke havde karakter af skattepligtigindkomst. Da der ikke var oplysninger om, at konkursboerne efter selskaberne havde rejst omstødelseskrav mod skatteyderen, var der ikke grundlag for at periodisere den skattepligtige indkomst til andre indkomstår end de indkomstår, hvor hævningerne var foretaget.
Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren i indkomstårene 2012-2014 drev erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af designerlamper, eller om der var tale om salg af privat indbo (en eksisterende, ældresamling), som var indkomstopgørelsen uvedkommende.Efter en samlet vurdering fandt retten, at sagsøgeren havde drevet erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af designerlamper i indkomstårene 2012-2014. Retten lagde herved bl.a. vægt på omsætningens størrelse, og at omsætningen såvel absolut som relativt havde haft en stor vægt i sagsøgerens økonomi. Retten lagde desuden vægt på, at der var foretaget et betydeligt antal køb i årene 2012-2014, og at sag-søgeren havde de faglige forudsætninger for at drive virksomhed med køb og salg af lamper. Retten lagde herudover vægt på, at sagsøgeren havde udbudt lamper til salg på en hjemmeside m.v. I anden række drejede sagen sig om, hvorvidt skattemyndighedernes skønsmæssige fastsættelse af resultatet af virksomheden kunne tilsidesættes. Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte det samlede skøn, selvom det var godtgjort, at én indbetaling til sagsøgeren ikke vedrørte virksomheden.
På den baggrund tog retten Skatteministeriets påstand til følge.
Ministeriet havde anerkendt en nedsættelse på 5.200 kr. for indkomståret 2013.
Sagsøgeren havde i forbindelse med sin deltagelse i et K/S realiseret en skattepligtig valutakursgevinst på et lån i britiske pund, jf. kursgevinstlovens § 23. Sagen, der var henvist til landsretten i medfør af retsplejelovens § 226, angik, om valutakursbeskatningen var i strid med EU-retten. Landsretten udtalte indledningsvist, at spørgsmålet om, hvorvidt kursgevinstlovens § 23 var i strid med EU-retten, skulle afgøres ud fra den faktisk foreliggende situation, hvor sagsøgeren er blevet beskattet af en kursgevinst opnået alene som følge af valutakursudsving. Landsretten fandt ikke grundlag for at fastslå, at der forelå - direkte eller indirekte - forskelsbehandling af en grænseoverskridende aktivitet i forhold til en indenlandsk aktivitet, eller at der i øvrigt forelå en restriktion i strid med reglerne om kapitalens fri bevægelighed i TEUF artikel 63. Beskatningen af valutakursgevinsten var derfor ikke i strid med EU-retten.
Landsretten fandt heller ikke grundlag for at tage sagsøgerens anmodning om forelæggelse af præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen til følge.
Skatteministeriet blev følgelig frifundet.
Spørgsmålet i sagen var, om daværende SKAT (nu Skattestyrelsen) havde foretaget korrekt afregning af dødsboskat til H1-kommune for dødsårene 2007-2012.
Det følger af dødsboskattelovens § 92, stk. 1, at 1/3 af dødsboskatten tilfalder den kommune, hvortil afdøde svarede kommuneskat på dødsfaldstidspunktet, og 2/3 staten. Af stk. 4 fremgår, at kommunens andel afregnes af staten over for kommunen på grundlag af de oplysninger, der foreligger den 1. maj i året 2 år efter dødsåret.
Det var kommunens standpunkt, at der tilkom kommunen andel af dødsboskatten, hvis boopgørelse og selvangivelse var indgivet inden den 1. maj i det 2. år efter dødsåret. Subsidiært gjorde kommunen gældende, at der i hvert fald tilkom kommunen andel af dødsboskatten, når dødsboskatten var beregnet af SKAT inden den 1. maj i det 2. år efter dødsåret.
Skattestyrelsen gjorde gældende, at afregningen skal ske på baggrund af de registrerede oplysninger i det såkaldte "slutsystem" (årsopgørelsessystemet) efter skattemyndighedernes skatteansættelse. Styrelsens standpunkt var således, at der kun tilkom kommunen andel af dødsboskatten, hvis der var indleveret boopgørelse/selvangivelse, var foretaget en manuel skatteberegning og var foretaget indberetning til slutsystemet senest den 1. maj i det 2. år efter dødsåret.
Landsretten gav Skattestyrelsen medhold. Landsretten henviste herved til, at det er ubestridt, at dødsboskattelovens § 92, stk. 4, efter fast og langvarig praksis har været fortolket og administreret således, at afregningen sker på baggrund af de oplysninger, der på skæringstidspunktet den l. maj af skattemyndighederne efter skatteansættelse er indberettet til "slutsystemet". Landsretten fandt desuden ikke, at der ved gennemførelsen af lov nr. 514 af 7. juni 2006, som afskaffede årlige efterreguleringer og fordelinger af dødsboskatten, var holdepunkter for en ændret fortolkning, hvorefter afregningen skal ske på baggrund af oplysningerne i boets selvangivelse og boopgørelsen og ikke som hidtil skattemyndighedernes indberetning til "slutsystemet" efter skatteansættelsen. Landsretten bemærkede, at indberetningen til "slutsystemet" må anses for et led i skattemyndighedernes samlede sagsbehandling.
Kommunen havde endelig gjort erstatningsretlige synspunkter gældende og anført, at Skattestyrelsen har handlet ansvarspådragende ved ikke at sikre, at boer, der er færdigbehandlede inden fristen den 1. maj i det 2. år efter dødsåret, også indtastes i "slutsystemet" inden denne 1. maj. Landsretten fandt det ikke efter oplysningerne i sagen godtgjort, at Skattestyrelsen havde handlet ansvarspådragende ved ikke i tilstrækkelig grad at sikre kommunens interesser i forbindelse med sagsbehandlingen og herunder i videst muligt omfang sikre indberetning til "slutsystemet" inden fristen.
På den baggrund blev Skattestyrelsen frifundet
0, 'is-rotating-backward': direction() Sagen angik, om sagsøgeren var berettiget til at få ekstraordinær genoptagelse af sin skatteansættelsefor indkomståret 2011. Retten fandt ikke, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 4, eller skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, var til stede. Retten fandt desuden, at sag-søgeren ikke havde overholdt 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ligesom der ikke var grundlag for at meddele dispensation.
Retten fandt det - på baggrund af en logfil og udskrift fra Folketingets Ombudsmands sagsbehandlings-system - godtgjort, at en e-mail fra Folketingets Ombudsmand var kommet frem til skatteyderen den 26. oktober 2018. Ifølge retten kunne det ikke føre til et andet resultat, at skatteyderen havde fremlagt en korrespondance med forskellige medarbejdere fra Microsoft, hvoraf det fremgik, at e-mailen ikke var modtaget. Søgsmålsfristen udløb derfor den 26. november 2018, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 4. Da skatte-yderen anlagde sagen efter udløbet af denne frist, blev sagen afvist.
Sagen drejede sig om, hvorvidt et dansk anpartsselskab eller en tysk enkeltmandsvirksomhed var rette indkomstmodtager af indtægter modtaget for salg af tjenesteydelser til en dansk fond. Under hensyntagen til, at der ikke var nogen reel aktivitet på den tyske enkeltmandsvirksomheds adresse i Y3, at medarbejdere i det danske anpartsselskab udførte arbejde af betydning for udførelsen af opgaver for den danske fond, samt at direktøren og eneanpartshaveren i anpartsselskabet (der også var indehaver af enkeltmandsvirksomheden) boede i Danmark og kun lejlighedsvis var i Tyskland, fandt retten, at det danske anpartsselskab måtte anses som rette indkomstmodtager.
Det var som følge heraf berettiget, at skattemyndighederne havde beskattet hovedanpartshaveren af en del af de indtægter, der var tilgået enkeltmandsvirksomheden, som yderligere løn og udbytte fra anpartsselskabet, og retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte myndighedernes opgørelse af forhøjelsen.
Der deltog tre dommere i afgørelsen af sagen.
Arbejdsgiver var i medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 1, umiddelbart ansvarlig over for det offentlige, for betaling af det beløb, som arbejdsgiveren havde forsømt at indehold i A-skatter og AM-bidrag. Det forhold, at skattemyndighederne efter skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 var afskåret fra at ændre arbejdstagerens skatteansættelse, kunne ikke føre til et andet resultat.
Sagen angik, om der ved betydelige, kontante hævninger foretaget fra selskabets konto i indkomstårene 2012 og 2013 var sket maskeret udlodning til hovedanpartshaveren, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1.
Sagsøgeren mente, at de kontante hævninger delvist var brugt til afholdelse af driftsudgifter, statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og delvist skulle anses som afdrag på gæld til hovedanpartshaveren.
Retten fandt, at selskabets bogføring og regnskaber var så mangelfulde, at der påhvilede selskabet en skærpet bevisbyrde for, at der ikke var sket maskeret udlodning. Sagsøgeren havde ikke ved dokumentbevis godtgjort, at de kontante hævninger helt eller delvist var anvendt til driftsudgifter. Selskabet havde endvidere ikke godtgjort, at der var afdraget på en eventuel gæld til hovedanpartshaveren. Sagsøgeren havde herefter ikke bevist, at skattemyndighedernes afgørelse beroede på et åbenbart urimeligt skøn eller beroede på et urigtigt grundlag.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Sagen angik, om appellanten havde krav på skattelempelse i medfør af ligningslovens § 33, stk. 1, med skat, som han påstod, at hans arbejdsgiver i Sierra Leone havde indeholdt i hans løn og betalt til skattemyndighederne i Sierra Leone. Arbejdsgiveren var et selskab, som appellanten var direktør i og den daglige leder af.
Appellanten havde fremlagt lønsedler, hvoraf det fremgik, at der var indeholdt skat i lønnen. Appellanten havde endvidere fremlagt dels en erklæring fra selskabets revisor om, at der var betalt skat i det påståede omfang, dels to erklæringer fra skattemyndighederne i Sierra Leone om, at appellanten havde betalt skat i den omhandlede periode, men ikke af hvor meget eller af hvilken indkomst.
Landsretten udtalte, at det er skatteyderen, der har bevisbyrden for, at der er betalt skat til en fremmed stat af indkomst oppebåret i den pågældende stat, og at der dermed er grundlag for lempelse af skattebetalingen til Danmark.
Landsretten fandt efter en samlet vurdering, at der var en sådan usikkerhed om appellantens skattebetaling til Sierra Leone, at han ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var grundlag for at bringe lempelsesreglen i ligningslovens § 33, stk. 1, i anvendelse. Landsretten lagde herved bl.a. vægt på, at der ikke var fremlagt bilag, der dokumenterede selskabets betaling af den ifølge lønsedlerne indeholdte skat til myndighederne i Sierra Leone, og at de fremlagte oplysninger om appellantens formue og pengestrømme ikke harmonerede med oplysningerne om hans indtægt og skattebetaling i Sierra Leone.
Journalnr: 17/0710824
Afskrivninger på inventar
Klagen vedrører ikke godkendte fradrag for afskrivninger på inventar. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-11-2019
Journalnr: 14/4453449
Fri bil, bolig og skat af honorar
Klagen vedrører beskatning af fri bil og bolig samt ansættelse af honorar (B-indkomst). Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-11-2019
Journalnr: 16/0170591
Næring
Klagen skyldes, at SKAT ikke har anset klageren for næringsdrivende med køb og salg af fast ejendom og derfor ikke godkendt fradrag for tab ved salg af de omhandlede ejendomme. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til 0 kr.
Afsagt: 27-11-2019
Journalnr: 19/0016141
Omgørelse
Klagen vedrører nægtet tilladelse til omgørelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-11-2019
Journalnr: 17/0988730
Omgørelse
Klagen vedrører nægtet tilladelse til omgørelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 29-11-2019
Journalnr: 15/3080801
PAL-individ acontoskat
Klagen skyldes, at SKAT har opgjort manglende indbetaling af PAL-individ acontoskat efter pensionsafkastbeskatningslovens § 21. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 21-11-2019
Journalnr: 15/2870038
Præmie på salgsoption
Klagen skyldes, at SKAT har nægtet fradrag for udgiften til præmien på en salgsoption. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse under henvisning til, at udgiften hverken kan tillægges ejendommens anskaffelsessum eller fradrages i medfør statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Afsagt: 28-11-2019
Journalnr: 17/0988582
Skat af fri sommerbolig
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri sommerbolig. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-11-2019
Journalnr: 17/0988581
Skat af fri sommerbolig
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri sommerbolig. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-11-2019
Journalnr: 17/0018207
Skat af rejsegodtgørelse
Klagen vedrører forhøjelse af skattepligtig indkomst – Rejsegodtgørelse anset for skattepligtig. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-11-2019
Journalnr: 17/0017945
Skat af rejsegodtgørelse
Klagen vedrører forhøjelse af skattepligtige indkomst – rejsegodtgørelse anset for skattepligtig. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-11-2019
Journalnr: 18/0024348
Skønsmæssig ansættelse af omsætning
Klagen vedrører Skønsmæssig ansættelse af yderligere omsætning. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-11-2019
Journalnr: 17/0710159
Skønsmæssig forhøjelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens overskud. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 25-11-2019
Sagen omhandler:
Præjudiciel forelæggelse - fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater - direktiv 90/435/EØF - undgåelse af dobbeltbeskatning - artikel 4, stk. 1, første led - forbud mod beskatning af modtaget overskud - udbytte udloddet af et datterselskab indgår i moderselskabets beskatningsgrundlag - fradrag af udloddet udbytte i moderselskabets beskatningsgrundlag og fremførsel af det overskydende beløb til efterfølgende skatteår uden tidsmæssig begrænsning - rækkefølge for foretagelsen af skattefradrag i overskud - fortabelse af en skattefordel
Domstolens dom:
Tidligere dokument: C-389/18 Brussels Securities - IndstillingArtikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, som ændret ved Rådets direktiv 2003/123/EF af 22. december 2003, skal fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter det udbytte, som et moderselskab modtager fra sit datterselskab, i første omgang skal indgå i moderselskabets beskatningsgrundlag, inden det derefter i anden omgang kan fratrækkes med 95% af beløbet, idet det overskydende beløb kan fremføres til efterfølgende skatteår uden tidsmæssig begrænsning, og idet dette fradrag har forrang frem for et andet skattefradrag, hvis fremførsel er tidsmæssigt begrænset.
Forslag til beslutning Retfærdig beskatning i en digitaliseret og globaliseret økonomi: BEPS 2.0
Forslag til beslutning Retfærdig beskatning i en digitaliseret og globaliseret økonomi: BEPS 2.0
Bekendtgørelse om ikrafttræden af lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse og motorankenævnskredse
Forslag til lov om ændring af lov om afgift af tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v. (tinglysningsafgiftsloven), emballageafgiftsloven, lov om afgift af bekæmpelsesmidler og forskellige andre love (Indeksering af de faste tinglysningsafgifter og en række miljøafgifter og genindførelse af registreringsafgiften på luftfartøjer m.v.)
Oprettelsesdato: 20-12-2019
Høringsfrist: 17-01-2020
Ny bekendtgørelse om beskatning af søfolk og ændring af bekendtgørelse om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema
Oprettelsesdato: 20-12-2019
Høringsfrist: 17-01-2020
Bilag 23 | Henvendelse af 17/12-19 fra KPMG Acor Tax om fradrag for beskåret rentefradrag som tab på gæld |
Bilag 24 | Henvendelse af 18/12-19 fra KPMG Acor Tax om uddybning af ministerens svar på spm. 19 |
Spm. 18 |
Spm. 19 |
Spm. 21 |
Spm. 22 |
Bilag 12 |
Bilag 13 | Revideret udkast til tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget |
Spm. 35 | Spm. om immaterielle aktiver, der er oparbejdet i Danmark m.v., til skatteministeren |
Spm. 36 |
Spm. 37 |
Bilag 9 |
Spm. 10 |
Spm. 8 |
Bilag 10 | Henvendelse af 16/12-19 fra Jørgen Larsen om klagefrister og forældelsespraksis |
Bilag 11 | Orientering om håndtering af ”0-skattesagerne” og sagerne om manglende grundværdier |
Spm. 8 |
Spm. 9 |
Bilag 10 | Orientering om håndtering af ”0-skattesagerne” og sagerne om manglende grundværdier |
Spm. 8 |
Spm. 35 |
Bilag 15 |
Bilag 16 | Ændringsforslag til 3. behandling stillet den 19. december 2019 |
Spm. 35 |
Bilag 15 | Orientering om Kommissionens godkendelse af refusionsordningen for sandsugere |
Bilag 16 |
Bilag 17 | Ændringsforslag til 3. behandling stillet den 19. december 2019 |
Spm. 35 |
Spm. 17 |
Spm. 18 |
Spm. 19 |
Spm. 20 |
Spm. 21 |
Spm. 22 |
Spm. 23 |
Spm. 24 |
Spm. 25 |
Spm. 26 |
Spm. 27 |
Spm. 28 |
Spm. 29 |
Spm. 30 |
Spm. 17 |
Spm. 18 |
Spm. 19 |
Spm. 20 |
Spm. 21 |
Spm. 22 |
Spm. 23 |
Spm. 24 |
Spm. 25 |
Spm. 26 |
Spm. 27 |
Spm. 28 |
Spm. 29 |
Spm. 30 |
Bilag 13 |
Bilag 14 |
Bilag 15 |
Spm. 70 |
Spm. 71 |
Spm. 72 | Spm. om talepapir fra samrådet den 17. december 2019 om lovforslaget, til skatteministeren |
Spm. 73 | Spm. om at redegøre for provenuet fra generationsskifte de sidste 20 år, til skatteministeren |
Spm. 74 |
Spm. 75 |
Spm. 76 |
Spm. 77 |
Spm. 78 | Spm. om fordelingen af størrelserne på generationsskifteskatten, til skatteministeren |
Bilag 99 |
Bilag 101 |
Bilag 102 |
Bilag 103 | Orientering om håndtering af ”0-skattesagerne” og sagerne om manglende grundværdier |
Bilag 106 | Brev fra Folketingets formand til statsministeren om retningslinjer for hvornår samråd bør afholdes |
Bilag 107 | Publikation fra Skattestyrelsen – Tal og Tendenser, kontrol af punktafgifter |
Bilag 108 | Publikation fra Gældsstyrelsen - Lønindeholdelse og inddrivelse |
Bilag 110 |
Bilag 111 |
Spm. 118 |
Spm. 126 |
Spm. 127 |
Spm. 129 |
Spm. 131 |
Spm. 132 |
Spm. 153 |
Spm. 155 |
Spm. 156 |
Spm. 160 |
Spm. 178 |
Spm. 187 |
Spm. 191 |
Spm. 195 |
Spm. 196 |
Spm. 197 |