Kære Læser
Så er vi nået til årets sidste SkatteMail. Næste gang vi rammer din mailboks er den 7. januar 2019, hvor vi samler alle nyhederne op for perioden fra den 17. december til 6. januar.
Denne SkatteMail er præget af "lovstof" i form af en temmelig lang liste af dokumenter fra både Folketinget og EU's institutioner, garneret med en del artikler og en række danske afgørelser.
Vi ønsker en rigtig Glædelig Jul og et Godt Nytår til dig og dine.
God læselyst.
Flemming L. Bach
Artikler og interessante links
7 gode skatteråd inden nytår
Nyt fra Energi & Forsyning nr. 2 - 2018
Nyt fra Energi & Forsyning nr. 1 - 2018
Arbejde i udlandet giver ofte skattebøvl
Skat ved salg af helårsbolig, der er anvendt som sommerhus
Arbejdsgivere overhører advarsler om at give gavekort
Skatteoverblikket ULTIMO 2018
9 gode skatteråd ved juletid
Skatteankestyrelsens sagsbehandlingstid for klager over partsaktindsigt - opfølgning
Usikkerhed om ejendomsskatterne for boligselskaber
Lovforslag om ændring af aktieoptionsloven vedtaget
Bindende svar
Ejendomsavance - Genanbringelse
Skattefrie aktieombytninger
Ligningslovens § 4 - rette indkomstmodtager af overskudsandel
Afgørelser
Dispensation for CFC-beskatning ved datterselskab
Domme
Indsætninger - bevisbyrde formidling af penge - via forening
Opgørelse af afskrivningsgrundlaget for distributionsnet m.v. i et vandforsyningsselskab
Afslag på tilladelse til omgørelse
Skattepligtig indkomst - konkrete indsætninger - bankboks
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
1 ny sag
Nyt fra Skatteforvaltningen
Nye vejledninger mv.
Lovstof
Nyt fra Lovtidende
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDOEkstra indbetalinger til pension er som sædvanlig det mest interessante, hvis man i sidste øjeblik vil nedbringe sin skat for 2018, men der findes også andre interessante muligheder |
BDONyt fra Energi & Forsyning nr. 2 - 2018 I denne udgave af vores nyhedsbrev fra energi og forsyning kan du læse om:
|
BDONyt fra Energi & Forsyning nr. 1 - 2018 I denne udgave af vores nyhedsbrev fra energi & forsyning kan du læse om:
|
BDOArbejde i udlandet giver ofte skattebøvl Tager du arbejde i udlandet, er det din egen pligt at undersøge, hvilke skattemæssige konsekvenser det får for dig. Og overholder du ikke reglerne, kan det ikke bare koste dig en stor efterskat, men også en bøde |
BDOSkat ved salg af helårsbolig, der er anvendt som sommerhus Sommerhusreglen – søsteren til parcelhusreglen – gælder også for en helårsbolig, der anvendes som fritidshus, men kun på betingelse af, at boligen kun er anskaffet til dette formål og kun har været anvendt som sådan |
BDOArbejdsgivere overhører advarsler om at give gavekort Gavekort er stadig en meget populær firmajulegave især i mindre virksomheder. Det er nemlig en dejlig nem løsning. I mange tilfælde giver det imidlertid risiko for en skatteregning til medarbejderne |
BeierholmInden udgangen af 2018 er der måske behov for at foretage et sidste tjek af skatte- og afgiftsforhold |
DeloitteInden udgangen af 2018 er det en god idé at gennemgå dine skattemæssige dispositioner. Har du husket alle fradrag? Skal dine pensionsindbetalinger justeres? Er det tid til at give pengegaver til familien? Eller har du foretaget større ændringer i din økonomi, som også har en konsekvens for din skat? |
Folketingets OmbudsmandSkatteankestyrelsens sagsbehandlingstid for klager over partsaktindsigt - opfølgning Ombudsmanden havde i 2017 undersøgt Skatteankestyrelsens sagsbehandlingstider for de partsaktindsigtsklager, som styrelsen havde afsluttet i 2016. Udtalelsen i sagen er offentliggjort på ombudsmandens hjemmeside som FOB 2017-34. Som opfølgning på denne undersøgelse bad ombudsmanden Skatteankestyrelsen om oplysninger om styrelsens sagsbehandlingstider for partsaktindsigtsklager i 2017. |
PwCUsikkerhed om ejendomsskatterne for boligselskaber Den 1. januar 2018 trådte den længe ventede nye ejendomsvurderingslov i kraft. For boligselskaber medfører den nye ejendomsvurderingslov en række udfordringer- læs mere her. |
PwCLovforslag om ændring af aktieoptionsloven vedtaget Beskæftigelsesministeren fremsatte den 3. oktober 2018 et lovforslag, der skal fjerne de begrænsninger i aftalefriheden, som findes i lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier mv. i ansættelsesforhold (aktieoptionsloven). Lovforslaget er nu vedtaget. |
Skatterådet bekræftede, at spørger ved afståelse af selskabets skotske ejendom maksimalt skal indtægtsføre det laveste af følgende beløb i den danske indkomstopgørelse: Et beløb svarende til genplaceret avance på i alt kr. x mio. eller et beløb svarende til den skattepligtige avance opgjort efter danske regler selv om denne efter genplaceringen måtte være lavere end det genplacerede beløb. Skatterådet bekræftede også, at avancen kan opgøres efter danske regler, herunder at anskaffelsessummen efter reduktion for genplaceringen kan indekseres efter EBL § 5A. Endelig bekræftede Skatterådet, at der ved beskatningen af den genplacerede avance er gjort endeligt op med dansk beskatning af salg af den skotske ejendom.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgerne kunne foretage en skattefri aktieombytning med aktier i henholdsvis et portugisisk og et amerikansk selskab ejet gennem et tysk kommanditselskab med anparter i et dansk anpartsselskab.
Skatterådet bekræftede, at kapitalejerselskabet H5 ApS skal anses for rette indkomstmodtager af den overskudsandel, det erhverver fra G1 via H9 P/S og ikke A, der er den ultimative ejer af H5 ApS og medejer af G1.
Resumé: Skatterådet gav dispensation for CFC-beskatning for H's datterselskab G1 efter selskabsskattelovens § 32, stk. 1, for den maksimale periode på 10 år gældende fra indkomståret 20xx.
Dispensationen betingede af, at H årligt og senest samtidig med indsendelsen af selvangivelse for de pågældende indkomstår tilsender den skatteansættende myndighed en erklæring om, at de betingelser og forudsætninger, der ligger til grund for tilladelsen i al væsentlighed er uændrede.
Sagen omhandlede, om en række beløb på samlet ca. 6,8 mio. skulle henregnes til skatteyderens personlige indkomst i indkomstårene 2010-2012.
Beløbene var tilgået en konto, som skatteyderen havde oprettet i sit CPR-nummer under kategorien "konto med særlige ejerforhold", og som han var den eneste, der havde dispositionsret over.
Skatteyderen gjorde gældende, at kontoen reelt tilhørte en forening, samt at indsætningerne stammede fra Y1-land'ere bosat i Danmark, som igennem foreningen videreformidlede penge til deres pårørende i Y1-land.
Retten lagde efter bevisførelsen til grund, at skatteyderen i indkomstårene 2010-2012 var registreret som ejer af kontoen, samt at han var den eneste, der havde haft dispositionsret over kontoen.
Retten fandt ikke, at skatteyderen havde dokumenteret, at han alene havde formidlet penge fra Danmark til Y1-land, idet skatteyderen hverken havde dokumenteret, hvorfra pengene stammede, eller hvortil pengene blev sendt. Retten lagde bl.a. vægt på, at størstedelen af indbetalingerne til kontoen i 2010-2012 var kontante indbetalinger. Derudover lagde retten vægt på, at størstedelen af indbetalingerne var i runde beløb, på trods af, at indbetalingerne ifølge skatteyderen blev indbetalt i danske kroner og udbetalt i amerikanske dollars.
Sagen angik opgørelse af den skattemæssige indgangsværdi af aktiver, som en kommune havde indskudt i et vandforsyningsselskab. Overdragelsen var omfattet af ligningslovens § 2, og den skattemæssige værdi af de overdragne aktiver skulle således fastsættes efter denne bestemmelse.
Højesteret fandt, at den beregningsmetode, som SKAT (nu Skattestyrelsen) havde anvendt, ikke udgjorde et egnet grundlag for at opgøre den skattemæssige værdi af de overdragne aktiver.
Højesteret udtalte, at det for vandforsynings- og spildevandsvirksomhed gælder, at der påhviler selskaberne en forsyningspligt, og at "hvile i sig selv"-princippet indebærer, at der ikke kan tjenes penge på aktiviteterne. Højesteret fandt på denne baggrund, at det afgørende for den skattemæssige værdiansættelse af aktiverne måtte være, hvilken værdi aktiverne måtte skønnes at have haft for vandselskabet. Højesteret fandt, at den beregningsmetode, hvorved den regulatoriske værdi opgøres som et gennemsnit af den nedskrevne genanskaffelsesværdi og den nedskrevne anskaffelsesværdi (den såkaldte POLKA-værdi), var et rimeligt udtryk for, hvorledes aktivernes værdi efter ligningslovens § 2 burde fastsættes.
Højesteret havde ikke fornødent grundlag for at fastslå, hvad POLKA-værdien ville udgøre i forbindelse med kommunens overdragelse af aktiver i den konkrete sag. Sagen blev som følge heraf hjemvist til Skattestyrelsen til fornyet behandling.
Sagen angik, om et amerikansk selskab, der alene havde været begrænset skattepligtig til Danmark i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, (renter af kontrolleret gæld) kunne påberåbe sig skatteforvaltningslovens § 29 om omgørelse. Højesteret kom - ligesom landsretten - frem til, at selskabet ikke havde ret til omgørelse. Højesteret (flertallet) fastslog, at der ikke var foretaget en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat over for det amerikanske selskab, hvilket er en betingelse for omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29. Højesteret fastslog endvidere, at tilladelse til omgørelse var udelukket, eftersom at det civilretligt og faktisk ikke var muligt at ændre den omhandlede privatretlige disposition (overdragelse af en fordring). Endelig fastslog Højesteret, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 3 og 4, heller ikke var opfyldt. Det amerikanske selskabs begæring om præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen blev ikke taget til følge.
Den ene skattepligtige havde i 2010 modtaget en række indsætninger på sin bankkonto på i alt 503.105 kr., og den anden skattepligtige havde i 2010 og i 2011 modtaget en række indsætninger på sin bankkonto på i alt 222.475 kr. Der var anlagt to sager, som blev sambehandlet.
De skattepligtige gjorde gældende, at indsætningerne stammede fra allerede beskattede midler fra en eller flere bankbokse, herunder tidligere hævninger.
Skatteministeriet gjorde gældende, at indsætningerne udgjorde skattepligtig indkomst, bl.a. under henvisning til, at hændelsesforløbet ikke er støttet af objektive kendsgerninger, og at der var givet skiftende forklaringer om et usædvanligt hændelsesforløb.
Skatteministeriet blev frifundet i begge sager.
Straf - registreringsafgift - leasing - prøveskilte - uberettiget ibrugtagning Selskabet T2 og T1 var tiltalte for som henholdsvis leasingselskab og direktør og bestyrelsesmedlem, at have ladet en tredjemand anvende et køretøj som var indført i Danmark fra Tyskland af T1, selvom bilen ikke var indregistreret og afgiftsberigtiget i Danmark, idet T1 overlod køretøjet påmonteret selskabets faste prøveskilte til tredjemand, hvorefter tredjemanden uberettiget anvendte køretøjet til kørsel på færdselslovens område, uanset at den indsendte leasingaftale ikke var godkendt af told- og skatteforvaltningen. Tredjemandens selskab skulle fremskaffe potentielle leasing kunder. Tredjemanden hentede bilerne i Tyskland og deltog i klargøringen af bilerne i Danmark. For dette modtog tredjemandens selskab provision fra de tiltalte. T2 og T1 havde derved unddraget for 244.230 kr. i registreringsafgift. Byretten fandt selskabet T2 og T1 skyldige i tiltalen, men alene i grov uagtsomhed, uanset forholdene vedrørende tredjemandens ansættelse eventuelt kunne betegnes som en retsvildfarelse. Straffen fastsattes til en bøde på 10.000 kr. for de tiltalte i forening. Ved strafudmålingen lagde retten blandt andet vægt på, at det må anses for atypisk, at bilen på gerningstidspunktet var søgt afgiftsberigtiget - men som leasingbil, at tiltalte ikke mere vedvarende har søgt at unddrage betaling af registreringsafgift samt at tiltalte i øvrigt var blevet ramt af den konsekvens, at den fulde afgiftspligt er indtrådt. T1 forklarede i landsretten at han ikke var i tvivl om hvad han måtte bruge prøveskiltene til, og han anså tredjemanden som en medarbejder, der også måtte bruge skiltene. Hans tvivl bestod i hvorvidt tredjemanden skulle have en 3 timers seddel med. Han havde ikke spurgt told- og skatteforvaltningen om tredjemanden kunne betragtes som en ansat. Landsretten fandt de tiltalte skyldige i forsætlig overtrædelse af registreringsafgiftsloven. T1 må som professionel erhvervsdrivende have indset, at han ikke kunne overlade til tredjemanden at benytte bilen, idet denne ikke var ansat i selskabet T2. Selskabet T2 idømtes en bøde på 225.000 kr. og T1 idømtes 40 dages betinget fængsel samt en tillægsbøde på 122.115 kr. |
Journalnr: 16/1691720
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet anmodning om ekstraordinær genoptagelse for indkomståret 2010. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-11-2018
Journalnr: 17/0987174
Aktiver i virksomhedsordningen
SKAT har ikke anset klagerens tilgodehavender, opstået i forbindelse med delafståelse af sin virksomhed og udlån til sønnen som erhvervsmæssige aktiver, som erhvervsmæssige aktiver. Som konsekvens heraf har SKAT hævet lånene ud af virksomhedsordningen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-11-2018
Journalnr: 16/1472060
Aktiver i virksomhedsordningen
Klagen skyldes, at SKAT ikke har anset tilgodehavender opstået i forbindelse med overdragelse af landbrugsejendomme, som erhvervsmæssige aktiver. Som en konsekvens heraf har SKAT hævet tilgodehavenderne ud af virksomhedsordningen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-11-2018
Journalnr: 13/4885307
Anvendelse af virksomhedsordningen
SKAT har nægtet klageren anvendelse af virksomhedsordningen, hvorfor der er foretaget en række konsekvensændringer af indkomstopgørelserne, herunder foretaget efterbeskatning af opsparet overskud. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 12-11-2018
Journalnr: 17/0988666
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed og for fradrag for rejseudgifter efter ligningslovens § 9 A idet klageren ikke er lønmodtager. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-11-2018
Journalnr: 18/0000444
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen skyldes, at SKAT har ikke anset virksomheden for erhvervsmæssigt drevet. Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse. Klagerens virksomhed skal anses for erhvervsmæssig og klageren er derfor berettiget til at fradrage underskud i de nævnte år i anden indkomst og berettiget til at anvende virksomhedsskatteordningen.
Afsagt: 14-11-2018
Journalnr: 15/0347647
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed og dermed brug af virksomhedsordningen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-11-2018
Journalnr: 15/2523465
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed og brug af kapitalafkastordningen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-11-2018
Journalnr: 16/0624266
Genvundne afskrivninger og ejendomsavance
Klagen vedrører beskatning af yderligere genvundne afskrivninger som følge af regulering for udbyderhonorar og yderligere ejendomsavance. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 13-11-2018
Journalnr: 16/0573126
Hæftelse for A-skat og AM-bidrag
Klagen vedrører pålæg om hæftelse for ikke indeholdt A-SKAT og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-11-2018
Journalnr: 16/0575158
Indeholdelsespligt
Klagen skyldes, at SKAT har pålagt selskabet at indeholde og betale A-skat og AM-bidrag af udbetalt befordringsgodtgørelse. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-11-2018
Journalnr: 16/0107753
Lån over mellemregningskonto
Klagen skyldes, at lån over mellemregningskonto er anset for udbytte. Landsskatteretten forhøjer ansættelsen yderligere.
Afsagt: 15-11-2018
Journalnr: 15/2263342
Moms og A-skat mv.
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af momstilsvaret og opgørelse af manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-11-2018
Journalnr: 15/2058195
Skønsmæssig ansættelse af overskud
Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-11-2018
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 19-12-2018 dom i C-374/17 Statsstøtte A-Brauerei
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - statsstøtte - artikel 107, stk. 1, TEUF - afgift på erhvervelser af fast ejendom - fritagelse - overdragelser af ejendomsretten til en fast ejendom, der sker som følge af omdannelsesdispositioner, der foretages inden for visse selskabskoncerner - begrebet »statsstøtte« - betingelsen om selektivitet - begrundelse
Tidligere dokument: C-374/17 Statsstøtte A-Brauerei - DomDen 10-01-2019 indstilling i C-607/17 Etableringsfrihed Memira Holding
Fiskale bestemmelser
Anmodning om præjudiciel afgørelse - national skattelovgivning - etableringsfrihed - fradrag af et udenlandsk datterselskabs underskud i moderselskabets hjemstedsstat i forbindelse med en fusion - begrundelse for manglende ret til fradrag for såkaldte endelige underskud - forholdsmæssigheden af en manglende adgang til grænseoverskridende modregning af underskud - de såkaldte endelige underskud som begreb
Tidligere dokument: C-607/17 Etableringsfrihed Memira Holding - DomDen 10-01-2019 indstilling i C-608/17 Etableringsfrihed Holmen
Fiskale bestemmelser
Anmodning om præjudiciel afgørelse - national skattelovgivning - etableringsfrihed - fradrag af et udenlandsk datterselskabs underskud i moderselskabets hjemstedsstat - begrundelse for manglende ret til fradrag for såkaldte endelige underskud - forholdsmæssigheden af en manglende adgang til grænseoverskridende modregning af underskud - de såkaldte endelige underskud som begreb - moderselskabets direkte ejerskab som forudsætning for en antagelse om et endeligt underskud - hensyntagen til underskud på grundlag af en begrænsning af adgangen til modregning af underskud i datterdatterselskabets hjemstedsstat - hensyntagen til underskud på grundlag af en manglende modregning mellem koncernforbundne virksomheder i likvidationsåret i datterdatterselskabets hjemstedsstat
Tidligere dokument: C-608/17 Etableringsfrihed Holmen - Dom
Er det på området for beskatning af udbytte, der er udloddet af et selskab, der er hjemmehørende på det nationale område, til et ikke-hjemmehørende selskab, foreneligt med det princip, der forbyder restriktioner for kapitalbevægelser mellem medlemsstaterne og tredjelande, at der findes en selskabsskattesats, der finder anvendelse på selskaber, der er hjemmehørende i et tredjeland, som er mere byrdefuld end den sats, der finder anvendelse på et selskab, der er hjemmehørende på det nationale om... |
Økofinrådets rapport til Det Europæiske Råd om beskatningsspørgsmål
Betænkning Fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester
Selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse
Betænkning Fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester
Betænkning Fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester
Betænkning Fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester
Bekendtgørelse om ikrafttræden af lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst og tilhørende protokol mellem Danmark og Japan
Bekendtgørelse om ikrafttræden af § 1, nr. 11 og 12, i lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love og om ophævelse af lov om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. og forældelseshåndering m.v.)
Bekendtgørelse om ikrafttræden af lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Nederlandene
Bekendtgørelse af protokol om ændring af overenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Nederlandene til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår skatter på indkomst og formue, underskrevet i København den 1. juli 1996
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige
Lovforslag om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, opkrævningsloven og forskellige andre love
Oprettelsesdato: 11-12-2018
Høringsfrist: 07-01-2019
Høring vedrørende ændring af bekendtgørelse om Det Centrale Virksomhedsregister og data.virk.dk
Oprettelsesdato: 12-12-2018
Høringsfrist: 08-01-2019
Bilag 6 |
Bilag 7 |
Bilag 8 |
Bilag 5 |
Spm. 8 |
Bilag 4 | Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren |
Bilag 5 |
Bilag 6 |
Bilag 7 |
Bilag 7 |
Spm. 1 |
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Bilag 7 |
Spm. 1 |
Spm. 2 |
Bilag 13 |
Bilag 14 | Henvendelse af af 11/12-18 fra KMPG Acor Tax vedrørende EBIT-regel i relation til fonde |
Bilag 15 |
Bilag 16 | Henvendelse af 12/12-18 fra KPMG Acor Tax vedrørende forståelsen af den ny EBITDA-regel i SEL § 11 C |
Bilag 17 |
Bilag 18 |
Bilag 19 |
Bilag 20 |
Bilag 21 |
Bilag 22 |
Spm. 1 |
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Spm. 4 |
Spm. 5 |
Spm. 6 |
Spm. 7 |
Spm. 8 |
Spm. 9 |
Spm. 10 |
Spm. 11 |
Spm. 13 |
Spm. 14 |
Spm. 15 |
Spm. 16 |
Spm. 17 |
Spm. 18 |
Spm. 19 |
Spm. 20 |
Spm. 21 |
Spm. 22 |
Spm. 23 |
Spm. 24 |
Spm. 25 |
Spm. 26 |
Spm. 27 |
Spm. 28 |
Spm. 29 |
Spm. 30 |
Spm. 31 |
Spm. 32 | Spm. om at redegøre nærmere for betydningen af ændringsforslag nr. 7, til skatteministeren |
Spm. 33 |
Bilag 13 |
Bilag 14 | Henvendelse af af 11/12-18 fra KMPG Acor Tax om EBIT-regel i relation til fonde |
Bilag 15 |
Bilag 16 | Henvendelse af 12/12-18 fra KPMG Acor Tax om forståelsen af den nye EBITDA-regel i SEL § 11 C |
Bilag 17 |
Bilag 18 |
Bilag 19 | Henvendelse af 13/12-18 fra KPMG Acor Tax om opfølgning af svar på spørgsmål om EBITDA-reglen |
Bilag 20 |
Bilag 21 |
Bilag 22 |
Spm. 1 |
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Spm. 4 |
Spm. 5 |
Spm. 6 |
Spm. 7 |
Spm. 8 |
Spm. 9 |
Spm. 10 |
Spm. 11 |
Spm. 13 |
Spm. 14 |
Spm. 15 |
Spm. 16 |
Spm. 17 |
Spm. 18 |
Spm. 19 |
Spm. 20 |
Spm. 21 |
Spm. 22 |
Spm. 23 |
Spm. 24 |
Spm. 25 |
Spm. 26 |
Spm. 27 |
Spm. 28 |
Spm. 29 |
Spm. 30 |
Bilag 13 |
Bilag 14 | Henvendelse af af 11/12-18 fra KMPG Acor Tax om EBIT-regel i relation til fonde |
Bilag 15 |
Bilag 16 | Henvendelse af 12/12-18 fra KPMG Acor Tax om forståelsen af den nye EBITDA-regel i SEL § 11 C |
Bilag 17 |
Bilag 18 |
Bilag 19 | Henvendelse af 13/12-18 fra KPMG Acor Tax om opfølgning af svar på spørgsmål om EBITDA-reglen |
Bilag 20 |
Bilag 21 |
Bilag 22 |
Spm. 1 |
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Spm. 4 |
Spm. 5 |
Spm. 6 |
Spm. 7 |
Spm. 8 |
Spm. 9 |
Spm. 10 |
Spm. 11 |
Spm. 13 |
Spm. 14 |
Spm. 15 |
Spm. 16 |
Spm. 17 |
Spm. 18 |
Spm. 19 |
Spm. 20 |
Spm. 21 |
Spm. 22 |
Spm. 23 |
Spm. 24 |
Spm. 25 |
Spm. 26 |
Spm. 27 |
Spm. 28 |
Spm. 29 |
Spm. 30 |
Bilag 78 |
Bilag 79 |
Bilag 80 |
Bilag 82 |
Bilag 83 | Talepapir fra Erik Lund fra møde med skatteministeren den 5. november 2015 |
Bilag 84 | Orientering om Skatteankestyrelsens rapportering - 3. kvartal 2018 |
Bilag 88 |
Bilag 92 | Kopi af spørgsmål fra MEP fra Jeppe Kofod om fair skat-klausul i offentlige udbud og svar herpå |
Spm. 36 |
Spm. 45 |
Spm. 98 |
Spm. 105 |
Spm. 107 |
Spm. 108 |
Spm. 109 |
Spm. 110 |
Spm. 118 |
Spm. 119 |
Spm. 151 |
Spm. 152 |
Spm. 163 |
Spm. 165 |
Spm. 166 |
Spm. 167 |
Spm. 168 |
Spm. 169 |
Spm. 175 |
Spm. 177 |
Spm. 178 |
Spm. 179 |
Spm. 180 |
Spm. 181 |
Spm. 182 |
Spm. 183 |
Spm. 572 |
Spm. 573 |
Spm. 574 |
Spm. 576 |