SkatteMail 2019, uge 45

Kære Læser

Denne uges SkatteMail indholder bl.a. artikler om arbejdsgiverbetalt uddannelse, hjemmekontor og acontoskat for selskaber.

God læselyst.

Flemming L. Bach


 

Indhold

Artikler og interessante links
Jule- og lejlighedsgaver
På tværs af landegrænserne – vær varsom
Hjemmekontor
Forhøjelse af restskattetillægget for...
Danish company’s tax return
Negative indlånsrenter og forhøjet resttillæg betyder øget interesse for indbetaling af aconto selskabsskat
Lovforslag om CFC-beskatning, TP-dokumentation mv.
Selskabers acontoskat - overvej justeringer før 20. november
Arbejdsgiverbetalt uddannelse – sådan er reglerne

Bindende svar
Udenlandsk tjenesteudbyders opsætning og nedtagning af væksttunneller på en dansk frugtplantage - anset som selvstændig virksomhed
Fast driftssted - Udenlandsk virksomhed - Medarbejder i Danmark
Ægtefælle til diplomat - selvstændig virksomhed.
Købsoptioner til aktier undtaget fra lagerbeskatning efter kursgevinstloven. Ingen beskatning ved udnyttelse af købsoptioner
Livsforsikring i udlandet - Sumudbetaling

Afgørelser
Grundværdi - P-kælder
Beskatningstidspunkt for udbetalinger fra andelshaverkonto som følge af udtræden af andelsselskabet
Krav om bankgaranti som sikkerhed for exitskat - negativ anskaffelsessum
Avance ved salg af andelsbeviser

Domme
Genoptagelse - ikke fremlagt dokumentation - rentefradrag

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste

Nyt fra EU

Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del


 

Artikler og interessante links

BDO

Jule- og lejlighedsgaver

Goder, herunder julegaver i form af naturalier, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere overstiger den særlige bagatelgrænse på 1.200 kr. (2019). Hvis grænsen på de 1.200 kr. overskrides, beskattes hele værdien og ikke blot den overskydende del.


BDO

På tværs af landegrænserne – vær varsom

Når det skal afgøres, i hvilket land medarbejderen er skattemæssigt bosat, har de danske skattemyndigheder i mange tilfælde anset medarbejderen for at have den stærkeste tilknytning til det land, hvor familien var bosat (ægtefælle og børn).I en række afgørelser, der er truffet indenfor de seneste...


Beierholm

Hjemmekontor

Iværksætter brevkassen. I uge 46 sætter vi ekstra fokus på de danske iværksættere og fejrer Danmarks iværksætteruge med en brevkasse specielt til iværksættere. Her bringer vi spørgsmål og svar vedr. hjemmekontor.


Beierholm

Forhøjelse af restskattetillægget for...

Restskattetillægget for selskaber m.fl. forhøjes med 2%-point efter en lovændring. Restskattetillægget var i 2018 på 2,8%, hvorfor restskatteprocenten for 2019 forventes at være 4,8%.


Beierholm

Danish company’s tax return

Important update


Dansk Revision

Negative indlånsrenter og forhøjet resttillæg betyder øget interesse for indbetaling af aconto selskabsskat

Interessen for at betale acontoskat forventes at være større i november 2019 - læs mere om hvorfor.


EY

Lovforslag om CFC-beskatning, TP-dokumentation mv.

Lovforslaget er i det store og hele identisk med det forslag, der blev sendt i høring den 12. september 2019. Der er dog lempet lidt på overgangsreglen for CFC-beskatning, ligesom der gives 60 dage yderligere til at indsende TP-dokumentationen.


EY

Selskabers acontoskat - overvej justeringer før 20. november

Restskattetillægget stiger med 2 %, så det bør overvejes, om årets acontobetalinger af selskabsskat matcher den skattepligtige indkomst, der forventes for indkomståret 2019.


SEGES

Arbejdsgiverbetalt uddannelse – sådan er reglerne

En arbejdsgiver har altid fradrag for udgifter til uddannelse og kurser for personalet. Det gælder, uanset om uddannelsen eller kurset har relevans for arbejdet i virksomheden eller ej.


Indholdsfortegnelse 

Nye afgørelser mv. offentliggjort af Skatteforvaltningen

Bindende svar: Udenlandsk tjenesteudbyders opsætning og nedtagning af væksttunneller på en dansk frugtplantage - anset som selvstændig virksomhed

SKM2019.554.SR

En frugtplantage indgik kontrakt med en udenlandsk tjenesteudbyder om opsætning og nedtagning af væksttunneller. Det var spørgsmålet, om dette arbejde var omfattet af reglerne om arbejdsudleje eller udført som selvstændig udenlandsk virksomhed. Der var tale om et årligt tilbagevendende arbejde, der indgik i arbejdet med at frembringe frugt. Skatterådet fandt derfor, at arbejdet var integreret i frugtplantagens virksomhed.

Da frugtplantagen ikke siden 2010 selv havde udført dette arbejde, og da den udenlandske tjenesteudbyder havde speciale med levering af løsninger indenfor fx frugtavl og gartneri - herunder bl.a. drivhuse og forskellige former for væksttunneler - fandt Skatterådet efter en konkret vurdering, at arbejdet var udskilt fra frugtplantagen og udført som selvstændig virksomhed af den udenlandske tjenesteudbyder.

Skatterådet henså bl.a. til, at det fremsendte kontraktudkast indeholdt en bestemmelse om betaling af en fast pris for en nærmere defineret opgave, der skulle udføres i et bestemt tidsrum, hvor den udenlandske virksomhed havde påtaget sig en økonomisk risiko i forbindelse med arbejdets udførelse. Den udenlandske tjenesteudbyder bestemte selv antallet af medarbejdere og medtager værktøj, herunder traktorer, der var nødvendigt for arbejdets udførelse.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Fast driftssted - Udenlandsk virksomhed - Medarbejder i Danmark

SKM2019.547.SR

Spørger, der var en virksomhed i et andet EU-land, der producerede og solgte boligtilbehør, havde ansat en medarbejder i Danmark. Medarbejderen skulle i en periode på 1 år og 10 måneder opbygge et net af forhandlere i Danmark, beskæftige sig med langsigtet kundepleje, træne sælgere i produktkendskab, rådgive forhandlere og planlægge forhandlernes udstilling. Skatterådet kunne i overensstemmelse med spørgers ønske bekræfte, at virksomheden ikke fik fast driftssted i Danmark, da arbejdet i Danmark var af hjælpende og forberedende karakter. Spørgsmål nr. 2, der ønskedes besvaret, hvis spørgsmål 1 blev besvaret med, at der var et fast driftssted, bortfaldt.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Ægtefælle til diplomat - selvstændig virksomhed.

SKM2019.546.SR

Spørgeren var dansk statsborger og medfølgende ægtefælle til en diplomat, der var udsendt af den danske stat i x-land. Parret havde udlejet deres bolig i Danmark midlertidigt i denne forbindelse.

Spørgeren havde forud for afrejsen stiftet en enkeltmandsvirksomhed i Danmark inden for branchen

databehandling, webhosting og lignende serviceydelser. Spørgeren løste opgaverne ved hjælp af computer, og ønskede at udføre en del af arbejdet i x-land.

Skatterådet bekræftede, at spørgeren fortsat var fuldt skattepligtig til Danmark. Dertil kom, at Skatterådet bekræftede, at spørgeren var skattepligtig af indkomsten i Danmark, når spørgeren via sin danske enkeltmandsvirksomhed udførte arbejdet med en opgave i x-land.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Købsoptioner til aktier undtaget fra lagerbeskatning efter kursgevinstloven. Ingen beskatning ved udnyttelse af købsoptioner

SKM2019.545.SR

Skatterådet bekræftede spørgerens opfattelse, hvorefter de købsoptioner til aktier, som A havde erhvervet, var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 5, og dermed undtaget fra kursgevinstlovens regler om lagerbeskatning.

Skatterådet bekræftede endvidere spørgerens opfattelse, hvorefter der ikke ville ske beskatning af A eller dennes ægtefælle ved A's eventuelle udnyttelse af købsoptionerne.


Indholdsfortegnelse 

Bindende svar: Livsforsikring i udlandet - Sumudbetaling

SKM2019.544.SR

Skatterådet bekræftede, at en sumudbetaling af en livsforsikring i A-land ikke skulle medregnes til spørgers skattepligtige indkomst, jf. pensionsbeskatningslovens § 50, stk. 5.

Ved en fejl havde spørger i sin skattepligtige indkomst ikke medregnet de præmier til livsforsikringen, der over en årrække var indbetalt af spørgers arbejdsgiver, jf. pensionsbeskatningslovens § 56, stk. 1.

Skatterådet bekræftede, at denne fejl ikke bevirkede, at udbetalingen af denne grund blev helt eller delvis skattepligtig.

Spørger havde også stillet spørgsmål om, hvorvidt en sumudbetaling af en anden af spørgers livsforsikringer i A-land kunne udbetales skattefri.

På baggrund af de modtagne oplysninger kunne det ikke med tilstrækkelig sikkerhed afgøres, om udbetalingen af denne livsforsikring var omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5 eller § 53 B, stk. 6, samt hvor stor en del af sumudbetalingen, der ville være henholdsvis skattepligtig eller skattefri.

Skatterådet afviste derfor at besvare spørgsmålet.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Grundværdi - P-kælder

SKM2019.552.LSR

Ved vurderingen af grundværdien for en moderejendom til en erhvervsejerlejlighed blev der ansat et værditillæg vedrørende 4 parkeringsdæk. Ved den efterfølgende vurdering af grundværdien for erhvervsejerlejligheden, herunder fordeling af moderejendommens grundværdi og det heraf omfattede værditillæg, fandt Landsskatteretten, at der ikke var grundlag for at ændre fordelingstallet for erhvervsejerlejligheden, da det fastsatte fordelingstal ikke blev anset for at føre til en åbenbart urimelig fordeling. Landsskatteretten henså herved særligt til, at fordelingstallet for erhvervsejerlejligheden var fastsat af ejeren af erhvervsejerlejligheden selv i forbindelse med opførelse af erhvervsejerlejligheden.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Beskatningstidspunkt for udbetalinger fra andelshaverkonto som følge af udtræden af andelsselskabet

SKM2019.551.LSR

Klageren havde drevet landbrug med svinedrift og havde i den forbindelse været andelshaver med tilhørende andelshaverkonto i et andelsselskab. I forbindelse med klagerens konkurs udtrådte han som andelshaver. Konsekvensen ved udtræden var efter andelsselskabets vedtægter, at indeståendet på andelshaverkontoen blev opgjort ved udgangen af det regnskabsår, hvor medlemskabet ophørte, og at det opgjorte beløb skulle udbetales årligt i fem år med 1/5 ved hver udbetaling. Af andelsselskabets vedtægter fremgik også, at repræsentantskabet hvert år traf beslutning om bemyndigelse til bestyrelsen til at udbetale fra andelshaverkonti efter vedtægternes regler i øvrigt forudsat, det ansås for forsvarligt af hensyn til selskabets kreditorer. Klageren mente, at beskatningstidspunktet indtrådte senest på tidspunktet for den første udbetaling fra andelsselskabet. Landsskatteretten stadfæstede SKATs bindende svar, hvorefter de enkelte rateudbetalinger skulle periodiseres til de indkomstår, hvori repræsentantskabet traf beslutning om at bemyndige bestyrelsen til at foretage den pågældende udbetaling.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Krav om bankgaranti som sikkerhed for exitskat - negativ anskaffelsessum

SKM2019.550.LSR

Henstand med fraflytterbeskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 3, blev betinget af sikkerhedsstillelse i form af pant i 100 % af anparterne, oprettelse af sikringskonto for beregnet skat af udbytter samt bankgaranti svarende til den udskudte skat, der hvilede på anparterne som følge af den negative anskaffelsessum. Kravet om bankgarantien blev stillet, idet den del af fraflytterskatten i form af udskudt skat, der hviler på den negative anskaffelsessum, vil forfalde, selvom anparternes værdi måtte falde til 0 kr.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelse: Avance ved salg af andelsbeviser

SKM2019.549.LSR

Klageren havde solgt 3 andelslejligheder, og ved hans avanceopgørelse efter aktieavancebeskatningsloven havde skattemyndighederne ikke givet ham fradrag for afholdte forbedringsudgifter på den ene af lejlighederne og for udgifter til ejendomsmægler på en anden af lejlighederne. For så vidt angik forbedringsudgifterne, henviste Landsskatteretten til Den juridiske vejledning, afsnit C.B.2.1.5.8, hvoraf fremgik, at udgifter til forbedring af lejligheden kunne medregnes til andelsbevisets anskaffelsessum ved avanceopgørelsen. Hvad angik mæglerudgifterne, henviste Landsskatteretten til Den juridiske vejledning, afsnit C.H.2.1.8.3, hvoraf fremgik, at udgifter til mægler, som sælgeren afholder, kunne fratrækkes i afståelsessummen ved avanceopgørelsen efter ejendomsavancebeskatningsloven. Landsskatteretten fandt ikke grundlag for, at der skulle gælde noget andet i den foreliggende situation, hvor der var tale om salg af en andelslejlighed. Landsskatteretten nedsatte derfor klagerens skattepligtige avance ved salget af de to lejligheder.


Indholdsfortegnelse 

Dom: Genoptagelse - ikke fremlagt dokumentation - rentefradrag

SKM2019.543.BR

Sagen vedrørte Skatteankenævnets afgørelse af den 5. september 2019 (red. SKAT 5. september 2018), hvorefter der ikke fandtes grundlag for at genoptage skatteankenævnets afgørelse af den 18. april 2018.

Skatteankenævnets afgørelse af den 18. april 2018 vedrørte sagsøgerens klage over SKATs afgørelse af den 14. april 2017, hvorefter sagsøgerens kapitalindkomst blev forhøjet med den begrundelse, at sagsøgeren ikke havde fremlagt dokumentation for et låneforhold (herunder en renteforpligtelse) eller afholdelse af renteudgifter i forhold til selvangivne rentefradrag i forbindelse med salg af sagsøgerens ejendom. Sagsøgeren havde for skatteankenævnet fremlagt en provenuopgørelse over salget af ejendommen.

Ifølge sagsøgerens oplysninger blev dokumentation til understøttelse af provenuopgørelsen fremlagt under et møde med skatteankenævnet den 22. marts 2018.

Retten fandt, at der ikke efter bevisførelsen var grundlag for at antage, at provenuberegningen ikke forelå for skatteankenævnet, da nævnet traf afgørelsen den 18. april 2018. Det var herefter ikke godtgjort, at der forelå oplysninger, som ikke tidligere havde været fremme under sagen. Allerede derfor fandtes betingelserne i skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1, ikke opfyldt.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.


Indholdsfortegnelse 

Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen

Journalnr: 19/0009534
Genoptagelse af klagerens skatteansættelse
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2008-2011. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-10-2019

Journalnr: 16/1382061
Ejendomsavance
Klagen vedrører opgørelse af ejendomsavance. Landsskatteretten nedsætter avancen betydeligt.
Afsagt: 03-05-2019

Journalnr: 14/3727008
Erhvervsmæssig virksomhed mv.
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af erhvervsmæssig virksomhed, beskatning af lejeindtægt og brug af kapitalafkastordningen. Landsskatteretten ændrer afgørelsen delvist.
Afsagt: 08-10-2019

Journalnr: 16/0557114
Erstatning fra strukturskader
Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med udbetalt erstatning vedrørende strukturskader på klagerens egen ejendom. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 04-10-2019

Journalnr: 15/3041336
Fradrag for tab på debitor
Klagen vedrører nægtet fradrag for tab på debitor. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-10-2019

Journalnr: 16/1429624
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-10-2019

Journalnr: 18/0006282
Indberetningspligt
Klagen skyldes, at selskabet pålægges at indberette værdien af fri bil. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-10-2019

Journalnr: 18/0004853
Indtræden af skattepligten
Klagen vedrører et bindende svar på spørgsmål om, om SKAT iht. SKM2017.33.SR af 20. december 2016 kan bekræfte, at skattepligten for så vidt angår klageren må anses for indtrådt senest på tidspunktet for første delbetalings udbetaling. SKAT har besvaret det stillede spørgsmål med et ”Nej”. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-10-2019

Journalnr: 15/3187901
Lønmodtagerudgifter
Klagen vedrører nedsat fradrag for lønmodtagerudgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-10-2019

Journalnr: 18/0003446
Maskeret udbytte
Klagen vedrører beskatning af maskeret udbytte. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-10-2019

Journalnr: 16/0947236
Opsparet overskud
Klagen vedrører beskatning af opsparet overskud. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-10-2019

Journalnr: 19/0012065
Renteudgifter
Klagen vedrører nedsat fradrag for renteudgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-10-2019

Journalnr: 19/0023512
Renteudgifter
Klagen vedrører nedsat fradrag for renteudgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-10-2019

Journalnr: 18/0005998
Skat af fri bil
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bil. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-10-2019

Journalnr: 17/0989485
Skat af fri bolig
Klagen vedrører beskatning af værdien af delvis fri bolig. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-10-2019

Journalnr: 18/0006835
Skat af indsætning på bankkonto
Klagen vedrører beskatning af indsat beløb på bankkonto. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-10-2019

Journalnr: 19/0026421
Skat af modtagne beløb
Klagepunkt Indkomståret 2016 Modtaget beløb anset skattepligtig indkomst Indkomståret 2017 Modtaget beløb anset skattepligtig indkomst Lønindkomst
Afsagt: 09-10-2019

Journalnr: 18/0001775
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomsten. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 08-10-2019

Journalnr: 18/0000913
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomsten. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 11-10-2019

Journalnr: 15/2179280
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af den skattepligtige indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-10-2019

Journalnr: 17/0029919
Tab på debitor, pasning af mink.
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til pasning af selskabets mink i Litauen og fradrag for tab på debitor. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-10-2019

Journalnr: 16/0647599
Tilgodehavende i virksomhedsordningen
Klagen skyldes, at SKAT ikke har anset et tilgodehavende i virksomhedsordningen for erhvervsmæssigt begrundet. Som konsekvens heraf, har SKAT hævet tilgodehavendet ud af virksomhedsordningen og foretaget konsekvensrettelser i virksomhedsordningen for de følgende indkomstår.
Afsagt: 01-10-2019

Journalnr: 18/0029694
Udeholdt omsætning
Klagen vedrører beskatning af udeholdt omsætnin. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-10-2019

Journalnr: 16/1559966
Udviklingsomkostninger
Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for udviklingsomkostninger. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-10-2019

Journalnr: 16/1020593
Uregistreret virksomhed
Klagen vedrører opgørelse af overskud af uregistreret virksomhed. Landsskatteretten anser ikke klageren for at have drevet uregistreret virksomhed.
Afsagt: 09-10-2019


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra EU-domstolen

Retsliste 11-11-2019 - 10-12-2019

Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.

Dom C-641/17 Frie kapitalbevægelser College Pension Plan of British Columbia
Dato: 13-11-2019
Fiskale bestemmelser

Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - beskatning af pensionsfonde - forskellig behandling af hjemmehørende og ikke-hjemmehørende pensionsfonde - en medlemsstats lovgivning, hvorefter hjemmehørende pensionsfonde kan nedbringe deres skattepligtige overskud ved at fratrække reserver hensat med henblik på pensionsudbetalinger og modregne skat opkrævet af udbytte i selskabsskatten - sammenlignelige situationer - begrundelse

Tidligere dokument: C-641/17 Frie kapitalbevægelser College Pension Plan of British Columbia - Dom


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra EU

Nyt fra Rådet

EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner Rapport fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) med forslag om ændringer af bilagene til Rådets konklusioner af 12. marts 2019, herunder fjernelse af en jurisdiktion

Code of Conduct Group (Business Taxation)

 


Indholdsfortegnelse 

Nyt fra Folketinget

Nye lovforslag

L 48 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skatteindberetningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love. (Implementering af skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler, justering af definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselskaber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing-forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finansielle konti m.v.).
Fremsat den 6. november 2019

L 49 Forslag til lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven. (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger).
Fremsat den 6. november 2019

Vedtagne lovforslag

L 26 Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om retsafgifter og forskellige andre love. (Forenkling af regler om forældelseshåndtering, modregning ved transporter, flere skyldnere på samme fordring, eftergivelse og afskrivning, retsafgift m.v.).
Vedtaget den 7. november 2019

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 21 Forslag til lov om ændring af momsloven, kildeskatteloven og lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. (Digitale salgsregistreringssystemer og ændring af reglerne om udstedelse af skattekort til tredjelandsstatsborgere).

Bilag

Bilag 6

Ændringsforslag fra skatteministeren

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om, hvornår det forventes, at de enkelte dele af reglerne om digitale salgsregistreringssystemer, jf. lovforslagets § 1, skal sættes i kraft, til skatteministeren

Spm. 2

Spm. om, hvorfor de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet fsva. indførelsen af reglerne om digitale salgsregistreringssystemer forventes at indtræffe allerede i 2021, til skatteministeren

Spm. 3

Spm. om, hvilke kriterier der stilles til de digitale salgsregistreringssystemer, til skatteministeren

Spm. 3

Spm. om, hvilke kriterier der stilles til de digitale salgsregistreringssystemer, til skatteministeren

Spm. 4

Spm. om, hvor mange forskellige leverandører, ministeren forventer, kan levere det digitale salgsregistreringssystem, til skatteministeren

Spm. 4

Spm. om, hvor mange forskellige leverandører, ministeren forventer, kan levere det digitale salgsregistreringssystem, til skatteministeren

Spm. 5

Spm. om, hvilke overvejelser der ligger til grund for valg af brancher, der pålægges digitale salgsregistreringssystemer, til skatteministeren

Spm. 5

Spm. om, hvilke overvejelser der ligger til grund for valg af brancher, der pålægges digitale salgsregistreringssystemer, til skatteministeren

L 22 Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven og pensionsafkastbeskatningsloven. (Ophævelse af visse regler om beskatning af renter og kursgevinster og -tab på hybrid kernekapital m.v.).

Bilag

Bilag 8

2. udkast til betænkning

Bilag 9

Betænkning afgivet den 7. november 2019

L 23 Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven. (En ny ankenævnsstruktur og en hurtigere vej gennem klagesystemet samt ingen omkostningsgodtgørelse ved klage over tilbagekaldelser af afgørelser om refusion af udbytteskat).

Bilag

Bilag 5

Ændringsforslag, fra skatteministeren

Bilag 6

2. udkast til betænkning

Bilag 7

Betænkning afgivet den 7. november 2019

L 25 Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, ligningsloven, selskabsskatteloven og skatteforvaltningsloven. (Videregivelse af oplysninger om diskvalificerende pensionsudbetalinger, smidiggørelse af regler for flytning af pensionsindbetalinger og justering af reglerne om omdannelse af pensionskasser til livsforsikringsselskaber m.v.).

Bilag

Bilag 9

1. udkast til betænkning

Bilag 10

Præsentation fra AP Pensions foretræde i udvalget den 7. november 2019 om dobbeltbeskatning ved fusion af en pensionskasse og et livsforsikringsselskab

Spørgsmål og svar

Spm. 9

Spm. om baggrunden for de nugældende regler vedrørende skattefri omstrukturering af pensionsinstitutter og den eksisterende forskel i beskatningsregler for pensionsopsparing i henholdsvis pensionskasser og livsforsikringsselskaber, til skatteministeren

Spm. 10

Spm. om de problemstillinger, som Pensam og Forsikring & Pension rejser i bilag 5 og 6, kan løses i lovforslaget, til skatteministeren

Spm. 11

Spm. om kommentar til præsentation fra AP Pensions foretræde i udvalget den 7. november 2019 om dobbeltbeskatning ved fusion af en pensionskasse og et livsforsikringsselskab, til skatteministeren

Spm. 11

Spm. om kommentar til præsentation fra AP Pensions foretræde i udvalget den 7. november 2019 om dobbeltbeskatning ved fusion af en pensionskasse og et livsforsikringsselskab, til skatteministeren

L 48 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skatteindberetningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love. (Implementering af skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler, justering af definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselskaber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing-forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finansielle konti m.v.).

Bilag

Bilag 1

Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministerenHøringsskema
Høringssvar

Bilag 2

Udkast til tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget

Spørgsmål og svar

Spm. 1

MFU spm. om den foreslåede Transfer Pricing-dokumentation forventes afgivet i samme omfang af alle berørte firmaer – uanset størrelse, til skatteministeren

L 49 Forslag til lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven. (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger).

Bilag

Bilag 1

Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministerenHøringsskema
Høringssvar DAC6

Bilag 2

Udkast til tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget

Almindelig del

Bilag

Bilag 48

Orientering om oversigt over faste publikationer og afrapporteringer på Skatteministeriets område

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Vil ministeren oplyse, om skattemyndighederne har et register eller har adgang til et register over ejere af unoterede aktier? I benægtende fald bedes ministeren redegøre for, hvordan skattemyndighederne kontrollerer beskatningen af aktieindkomst (og gave- og boafgift) hos disse ejere, og oplyse om det ville styrke skattekontrollen, hvis man opbyggede et sådant register (eventuelt ved at stille krav om deponering af aktier i en bank).  Svar  

Spm. 11

Mener ministeren, at det er tilfredsstillende, at virksomheder skal vente op til 5 uger på at modtage dansk CPR-nummer og derefter op til 4 uger på et skattekort til udenlandske medarbejdere?  Svar  

Spm. 12

Hvad vil ministeren gøre for at forhindre den lange ventetid, der er for virksomheder, når de ansøger om skattekort og CPR-nummer til udenlandske medarbejdere?  Svar  

Spm. 22

Kan ministeren garantere, at der ikke vil ske fyringer på virksomheder som følge af en tredobling af skatten på generationsskifte?  Svar  

Spm. 69

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 31. oktober 2019 om forliget i forbindelse med sagen om udbytteskat, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål C, D, E og F.  Svar  

Spm. 75

Kan ministeren bekræfte, at arveafgiften for familieejede selskaber ikke blot vender tilbage til tidligere tiders niveau, hvis regeringen hæver satsen fra 5 pct. til 15 pct., men lander på et højere niveau end tidligere, hvis regeringen ikke samtidig sænker vurderingerne?  Svar  

Spm. 76

Regeringen har gentagne gange brugt vendinger som ’normalisering’ af arveafgiften og omtaler det som at skrue en skattelettelse tilbage. Men sagen er, at da den tidligere regeringen sænkede arveafgiftens procentsats skete det i forbindelse med, at vurderingerne samtidig blev sat op. Således bliver der i dag opkrævet en lavere sats af et højere beløb. Hvis regeringen sætter satserne op igen uden at sænke vurderingerne, bliver arveafgiften langt højere end den var tidligere. Kan ministeren bekræfte dette og love at holde op med at omtale det som en normalisering og som at skrue en skattelettelse tilbage?  Svar  

Spm. 82

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 7. november 2019 om udskydelse af det nye boligskattesystem til 2024, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål G og H.  Svar  

Spm. 85

I forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 69, bedes ministeren oplyse, hvor længe der er fortrolighed, om det i svaret omtalte forlig.  Svar  

Spm. 87

Som opfølgning på samrådet den 7. november 2019, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål G og H, bedes ministeren oplyse, hvornår han helt nøjagtigt blev orienteret om analyserne om de akutte it-problemer i skattevæsenet, der førte til konklusionen om, at implementeringen af det nye boligskattesystemet skulle udskydes fra 2021 til 2024?  Svar  

Spm. 88

Vil ministeren oplyse, hvordan de kvartalsvise udbetalinger blev beregnet for familier, der blev ramt af loftet over børne- og ungeydelsen i 2011? I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse, hvilke konsekvenser udbetalingen af børne- og ungeydelsen havde for en familie, hvis familien fik et barn i løbet af 2011 som medførte, at familien ramte det daværende loft over børne- og ungeydelsen.  Svar  

Spm. 89

Af SKAT’s pressemeddelelse ”Gem lidt penge – der er fejl i børne- og ungeydelsen” fra den 18. januar 2011 fremgår det, at udbetalinger af børne- og ungeydelsen i 1. kvartal 2011 ikke tog højde for loftet over børne- og ungeydelsen på grund af mangler i det daværende IT-system, hvorfor mange familier fik for meget udbetalt. Vil ministeren oplyse, hvordan eventuelt for meget udbetalt børne- og ungeydelse blev fratrukket udbetalingen i de følgende kvartaler for 2011?  Svar  

Spm. 104

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor det ikke er teknisk muligt for VP-Securities at skelne mellem aktielån og egentlig afståelse af aktier.  Svar  

§ 20-spørgsmål

Spm. S 253

Om »Retssikkerhedspakke 5«.  Svar  

Spm. S 257

Om problemerne i EVS og E&E-systemet.  Svar  

Husk også vores website dedikeret til Folketingsbilag.


Indholdsfortegnelse