Kære Læser
Denne uges SkatteMail indholder bl.a. artikler om arbejdsgiverbetalt uddannelse, hjemmekontor og acontoskat for selskaber.
God læselyst.
Flemming L. Bach
Artikler og interessante links
Jule- og lejlighedsgaver
På tværs af landegrænserne – vær varsom
Hjemmekontor
Forhøjelse af restskattetillægget for...
Danish company’s tax return
Negative indlånsrenter og forhøjet resttillæg betyder øget interesse for indbetaling af aconto selskabsskat
Lovforslag om CFC-beskatning, TP-dokumentation mv.
Selskabers acontoskat - overvej justeringer før 20. november
Arbejdsgiverbetalt uddannelse – sådan er reglerne
Bindende svar
Udenlandsk tjenesteudbyders opsætning og nedtagning af væksttunneller på en dansk frugtplantage - anset som selvstændig virksomhed
Fast driftssted - Udenlandsk virksomhed - Medarbejder i Danmark
Ægtefælle til diplomat - selvstændig virksomhed.
Købsoptioner til aktier undtaget fra lagerbeskatning efter kursgevinstloven. Ingen beskatning ved udnyttelse af købsoptioner
Livsforsikring i udlandet - Sumudbetaling
Afgørelser
Grundværdi - P-kælder
Beskatningstidspunkt for udbetalinger fra andelshaverkonto som følge af udtræden af andelsselskabet
Krav om bankgaranti som sikkerhed for exitskat - negativ anskaffelsessum
Avance ved salg af andelsbeviser
Domme
Genoptagelse - ikke fremlagt dokumentation - rentefradrag
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Nyt fra Folketinget
Nye lovforslag
Vedtagne lovforslag
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDOGoder, herunder julegaver i form af naturalier, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere overstiger den særlige bagatelgrænse på 1.200 kr. (2019). Hvis grænsen på de 1.200 kr. overskrides, beskattes hele værdien og ikke blot den overskydende del. |
BDOPå tværs af landegrænserne – vær varsom Når det skal afgøres, i hvilket land medarbejderen er skattemæssigt bosat, har de danske skattemyndigheder i mange tilfælde anset medarbejderen for at have den stærkeste tilknytning til det land, hvor familien var bosat (ægtefælle og børn).I en række afgørelser, der er truffet indenfor de seneste... |
BeierholmIværksætter brevkassen. I uge 46 sætter vi ekstra fokus på de danske iværksættere og fejrer Danmarks iværksætteruge med en brevkasse specielt til iværksættere. Her bringer vi spørgsmål og svar vedr. hjemmekontor. |
BeierholmForhøjelse af restskattetillægget for... Restskattetillægget for selskaber m.fl. forhøjes med 2%-point efter en lovændring. Restskattetillægget var i 2018 på 2,8%, hvorfor restskatteprocenten for 2019 forventes at være 4,8%. |
BeierholmImportant update |
Dansk RevisionInteressen for at betale acontoskat forventes at være større i november 2019 - læs mere om hvorfor. |
EYLovforslag om CFC-beskatning, TP-dokumentation mv. Lovforslaget er i det store og hele identisk med det forslag, der blev sendt i høring den 12. september 2019. Der er dog lempet lidt på overgangsreglen for CFC-beskatning, ligesom der gives 60 dage yderligere til at indsende TP-dokumentationen. |
EYSelskabers acontoskat - overvej justeringer før 20. november Restskattetillægget stiger med 2 %, så det bør overvejes, om årets acontobetalinger af selskabsskat matcher den skattepligtige indkomst, der forventes for indkomståret 2019. |
SEGESArbejdsgiverbetalt uddannelse – sådan er reglerne En arbejdsgiver har altid fradrag for udgifter til uddannelse og kurser for personalet. Det gælder, uanset om uddannelsen eller kurset har relevans for arbejdet i virksomheden eller ej. |
En frugtplantage indgik kontrakt med en udenlandsk tjenesteudbyder om opsætning og nedtagning af væksttunneller. Det var spørgsmålet, om dette arbejde var omfattet af reglerne om arbejdsudleje eller udført som selvstændig udenlandsk virksomhed. Der var tale om et årligt tilbagevendende arbejde, der indgik i arbejdet med at frembringe frugt. Skatterådet fandt derfor, at arbejdet var integreret i frugtplantagens virksomhed.
Da frugtplantagen ikke siden 2010 selv havde udført dette arbejde, og da den udenlandske tjenesteudbyder havde speciale med levering af løsninger indenfor fx frugtavl og gartneri - herunder bl.a. drivhuse og forskellige former for væksttunneler - fandt Skatterådet efter en konkret vurdering, at arbejdet var udskilt fra frugtplantagen og udført som selvstændig virksomhed af den udenlandske tjenesteudbyder.
Skatterådet henså bl.a. til, at det fremsendte kontraktudkast indeholdt en bestemmelse om betaling af en fast pris for en nærmere defineret opgave, der skulle udføres i et bestemt tidsrum, hvor den udenlandske virksomhed havde påtaget sig en økonomisk risiko i forbindelse med arbejdets udførelse. Den udenlandske tjenesteudbyder bestemte selv antallet af medarbejdere og medtager værktøj, herunder traktorer, der var nødvendigt for arbejdets udførelse.
Spørger, der var en virksomhed i et andet EU-land, der producerede og solgte boligtilbehør, havde ansat en medarbejder i Danmark. Medarbejderen skulle i en periode på 1 år og 10 måneder opbygge et net af forhandlere i Danmark, beskæftige sig med langsigtet kundepleje, træne sælgere i produktkendskab, rådgive forhandlere og planlægge forhandlernes udstilling. Skatterådet kunne i overensstemmelse med spørgers ønske bekræfte, at virksomheden ikke fik fast driftssted i Danmark, da arbejdet i Danmark var af hjælpende og forberedende karakter. Spørgsmål nr. 2, der ønskedes besvaret, hvis spørgsmål 1 blev besvaret med, at der var et fast driftssted, bortfaldt.
Spørgeren var dansk statsborger og medfølgende ægtefælle til en diplomat, der var udsendt af den danske stat i x-land. Parret havde udlejet deres bolig i Danmark midlertidigt i denne forbindelse.
Spørgeren havde forud for afrejsen stiftet en enkeltmandsvirksomhed i Danmark inden for branchen
databehandling, webhosting og lignende serviceydelser. Spørgeren løste opgaverne ved hjælp af computer, og ønskede at udføre en del af arbejdet i x-land.
Skatterådet bekræftede, at spørgeren fortsat var fuldt skattepligtig til Danmark. Dertil kom, at Skatterådet bekræftede, at spørgeren var skattepligtig af indkomsten i Danmark, når spørgeren via sin danske enkeltmandsvirksomhed udførte arbejdet med en opgave i x-land.
Skatterådet bekræftede spørgerens opfattelse, hvorefter de købsoptioner til aktier, som A havde erhvervet, var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 5, og dermed undtaget fra kursgevinstlovens regler om lagerbeskatning.
Skatterådet bekræftede endvidere spørgerens opfattelse, hvorefter der ikke ville ske beskatning af A eller dennes ægtefælle ved A's eventuelle udnyttelse af købsoptionerne.
Skatterådet bekræftede, at en sumudbetaling af en livsforsikring i A-land ikke skulle medregnes til spørgers skattepligtige indkomst, jf. pensionsbeskatningslovens § 50, stk. 5.
Ved en fejl havde spørger i sin skattepligtige indkomst ikke medregnet de præmier til livsforsikringen, der over en årrække var indbetalt af spørgers arbejdsgiver, jf. pensionsbeskatningslovens § 56, stk. 1.
Skatterådet bekræftede, at denne fejl ikke bevirkede, at udbetalingen af denne grund blev helt eller delvis skattepligtig.
Spørger havde også stillet spørgsmål om, hvorvidt en sumudbetaling af en anden af spørgers livsforsikringer i A-land kunne udbetales skattefri.
På baggrund af de modtagne oplysninger kunne det ikke med tilstrækkelig sikkerhed afgøres, om udbetalingen af denne livsforsikring var omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5 eller § 53 B, stk. 6, samt hvor stor en del af sumudbetalingen, der ville være henholdsvis skattepligtig eller skattefri.
Skatterådet afviste derfor at besvare spørgsmålet.
Ved vurderingen af grundværdien for en moderejendom til en erhvervsejerlejlighed blev der ansat et værditillæg vedrørende 4 parkeringsdæk. Ved den efterfølgende vurdering af grundværdien for erhvervsejerlejligheden, herunder fordeling af moderejendommens grundværdi og det heraf omfattede værditillæg, fandt Landsskatteretten, at der ikke var grundlag for at ændre fordelingstallet for erhvervsejerlejligheden, da det fastsatte fordelingstal ikke blev anset for at føre til en åbenbart urimelig fordeling. Landsskatteretten henså herved særligt til, at fordelingstallet for erhvervsejerlejligheden var fastsat af ejeren af erhvervsejerlejligheden selv i forbindelse med opførelse af erhvervsejerlejligheden.
Klageren havde drevet landbrug med svinedrift og havde i den forbindelse været andelshaver med tilhørende andelshaverkonto i et andelsselskab. I forbindelse med klagerens konkurs udtrådte han som andelshaver. Konsekvensen ved udtræden var efter andelsselskabets vedtægter, at indeståendet på andelshaverkontoen blev opgjort ved udgangen af det regnskabsår, hvor medlemskabet ophørte, og at det opgjorte beløb skulle udbetales årligt i fem år med 1/5 ved hver udbetaling. Af andelsselskabets vedtægter fremgik også, at repræsentantskabet hvert år traf beslutning om bemyndigelse til bestyrelsen til at udbetale fra andelshaverkonti efter vedtægternes regler i øvrigt forudsat, det ansås for forsvarligt af hensyn til selskabets kreditorer. Klageren mente, at beskatningstidspunktet indtrådte senest på tidspunktet for den første udbetaling fra andelsselskabet. Landsskatteretten stadfæstede SKATs bindende svar, hvorefter de enkelte rateudbetalinger skulle periodiseres til de indkomstår, hvori repræsentantskabet traf beslutning om at bemyndige bestyrelsen til at foretage den pågældende udbetaling.
Henstand med fraflytterbeskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 3, blev betinget af sikkerhedsstillelse i form af pant i 100 % af anparterne, oprettelse af sikringskonto for beregnet skat af udbytter samt bankgaranti svarende til den udskudte skat, der hvilede på anparterne som følge af den negative anskaffelsessum. Kravet om bankgarantien blev stillet, idet den del af fraflytterskatten i form af udskudt skat, der hviler på den negative anskaffelsessum, vil forfalde, selvom anparternes værdi måtte falde til 0 kr.
Klageren havde solgt 3 andelslejligheder, og ved hans avanceopgørelse efter aktieavancebeskatningsloven havde skattemyndighederne ikke givet ham fradrag for afholdte forbedringsudgifter på den ene af lejlighederne og for udgifter til ejendomsmægler på en anden af lejlighederne. For så vidt angik forbedringsudgifterne, henviste Landsskatteretten til Den juridiske vejledning, afsnit C.B.2.1.5.8, hvoraf fremgik, at udgifter til forbedring af lejligheden kunne medregnes til andelsbevisets anskaffelsessum ved avanceopgørelsen. Hvad angik mæglerudgifterne, henviste Landsskatteretten til Den juridiske vejledning, afsnit C.H.2.1.8.3, hvoraf fremgik, at udgifter til mægler, som sælgeren afholder, kunne fratrækkes i afståelsessummen ved avanceopgørelsen efter ejendomsavancebeskatningsloven. Landsskatteretten fandt ikke grundlag for, at der skulle gælde noget andet i den foreliggende situation, hvor der var tale om salg af en andelslejlighed. Landsskatteretten nedsatte derfor klagerens skattepligtige avance ved salget af de to lejligheder.
Sagen vedrørte Skatteankenævnets afgørelse af den 5. september 2019 (red. SKAT 5. september 2018), hvorefter der ikke fandtes grundlag for at genoptage skatteankenævnets afgørelse af den 18. april 2018.
Skatteankenævnets afgørelse af den 18. april 2018 vedrørte sagsøgerens klage over SKATs afgørelse af den 14. april 2017, hvorefter sagsøgerens kapitalindkomst blev forhøjet med den begrundelse, at sagsøgeren ikke havde fremlagt dokumentation for et låneforhold (herunder en renteforpligtelse) eller afholdelse af renteudgifter i forhold til selvangivne rentefradrag i forbindelse med salg af sagsøgerens ejendom. Sagsøgeren havde for skatteankenævnet fremlagt en provenuopgørelse over salget af ejendommen.
Ifølge sagsøgerens oplysninger blev dokumentation til understøttelse af provenuopgørelsen fremlagt under et møde med skatteankenævnet den 22. marts 2018.
Retten fandt, at der ikke efter bevisførelsen var grundlag for at antage, at provenuberegningen ikke forelå for skatteankenævnet, da nævnet traf afgørelsen den 18. april 2018. Det var herefter ikke godtgjort, at der forelå oplysninger, som ikke tidligere havde været fremme under sagen. Allerede derfor fandtes betingelserne i skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1, ikke opfyldt.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Journalnr: 19/0009534
Genoptagelse af klagerens skatteansættelse
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2008-2011. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-10-2019
Journalnr: 16/1382061
Ejendomsavance
Klagen vedrører opgørelse af ejendomsavance. Landsskatteretten nedsætter avancen betydeligt.
Afsagt: 03-05-2019
Journalnr: 14/3727008
Erhvervsmæssig virksomhed mv.
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af erhvervsmæssig virksomhed, beskatning af lejeindtægt og brug af kapitalafkastordningen. Landsskatteretten ændrer afgørelsen delvist.
Afsagt: 08-10-2019
Journalnr: 16/0557114
Erstatning fra strukturskader
Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med udbetalt erstatning vedrørende strukturskader på klagerens egen ejendom. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 04-10-2019
Journalnr: 15/3041336
Fradrag for tab på debitor
Klagen vedrører nægtet fradrag for tab på debitor. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 09-10-2019
Journalnr: 16/1429624
Genoptagelse af skatteansættelsen
Klagen skyldes, at SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 14-10-2019
Journalnr: 18/0006282
Indberetningspligt
Klagen skyldes, at selskabet pålægges at indberette værdien af fri bil. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-10-2019
Journalnr: 18/0004853
Indtræden af skattepligten
Klagen vedrører et bindende svar på spørgsmål om, om SKAT iht. SKM2017.33.SR af 20. december 2016 kan bekræfte, at skattepligten for så vidt angår klageren må anses for indtrådt senest på tidspunktet for første delbetalings udbetaling. SKAT har besvaret det stillede spørgsmål med et ”Nej”. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-10-2019
Journalnr: 15/3187901
Lønmodtagerudgifter
Klagen vedrører nedsat fradrag for lønmodtagerudgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-10-2019
Journalnr: 18/0003446
Maskeret udbytte
Klagen vedrører beskatning af maskeret udbytte. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-10-2019
Journalnr: 16/0947236
Opsparet overskud
Klagen vedrører beskatning af opsparet overskud. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-10-2019
Journalnr: 19/0012065
Renteudgifter
Klagen vedrører nedsat fradrag for renteudgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-10-2019
Journalnr: 19/0023512
Renteudgifter
Klagen vedrører nedsat fradrag for renteudgifter. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 10-10-2019
Journalnr: 18/0005998
Skat af fri bil
Klagen vedrører beskatning af værdi af fri bil. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-10-2019
Journalnr: 17/0989485
Skat af fri bolig
Klagen vedrører beskatning af værdien af delvis fri bolig. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-10-2019
Journalnr: 18/0006835
Skat af indsætning på bankkonto
Klagen vedrører beskatning af indsat beløb på bankkonto. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-10-2019
Journalnr: 19/0026421
Skat af modtagne beløb
Klagepunkt Indkomståret 2016 Modtaget beløb anset skattepligtig indkomst Indkomståret 2017 Modtaget beløb anset skattepligtig indkomst Lønindkomst
Afsagt: 09-10-2019
Journalnr: 18/0000913
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomsten. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 11-10-2019
Journalnr: 18/0001775
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomsten. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til nul.
Afsagt: 08-10-2019
Journalnr: 15/2179280
Skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af den skattepligtige indkomst. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-10-2019
Journalnr: 17/0029919
Tab på debitor, pasning af mink.
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til pasning af selskabets mink i Litauen og fradrag for tab på debitor. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 02-10-2019
Journalnr: 16/0647599
Tilgodehavende i virksomhedsordningen
Klagen skyldes, at SKAT ikke har anset et tilgodehavende i virksomhedsordningen for erhvervsmæssigt begrundet. Som konsekvens heraf, har SKAT hævet tilgodehavendet ud af virksomhedsordningen og foretaget konsekvensrettelser i virksomhedsordningen for de følgende indkomstår.
Afsagt: 01-10-2019
Journalnr: 18/0029694
Udeholdt omsætning
Klagen vedrører beskatning af udeholdt omsætnin. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-10-2019
Journalnr: 16/1559966
Udviklingsomkostninger
Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for udviklingsomkostninger. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 04-10-2019
Journalnr: 16/1020593
Uregistreret virksomhed
Klagen vedrører opgørelse af overskud af uregistreret virksomhed. Landsskatteretten anser ikke klageren for at have drevet uregistreret virksomhed.
Afsagt: 09-10-2019
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 13-11-2019 dom i C-641/17 Frie kapitalbevægelser College Pension Plan of British Columbia
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - beskatning af pensionsfonde - forskellig behandling af hjemmehørende og ikke-hjemmehørende pensionsfonde - en medlemsstats lovgivning, hvorefter hjemmehørende pensionsfonde kan nedbringe deres skattepligtige overskud ved at fratrække reserver hensat med henblik på pensionsudbetalinger og modregne skat opkrævet af udbytte i selskabsskatten - sammenlignelige situationer - begrundelse
Tidligere dokument: C-641/17 Frie kapitalbevægelser College Pension Plan of British Columbia - Dom
Code of Conduct Group (Business Taxation)
Bilag 6 |
Spm. 1 |
Spm. 2 |
Spm. 3 |
Spm. 3 |
Spm. 4 |
Spm. 4 |
Spm. 5 |
Spm. 5 |
Bilag 8 |
Bilag 9 |
Bilag 5 |
Bilag 6 |
Bilag 7 |
Bilag 9 |
Bilag 10 |
Spm. 9 |
Spm. 10 |
Spm. 11 |
Spm. 11 |
Bilag 1 |
Bilag 2 | Udkast til tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget |
Spm. 1 |
Bilag 1 |
Bilag 2 | Udkast til tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget |
Bilag 48 | Orientering om oversigt over faste publikationer og afrapporteringer på Skatteministeriets område |
Spm. 1 |
Spm. 11 |
Spm. 12 |
Spm. 22 |
Spm. 69 |
Spm. 75 |
Spm. 76 |
Spm. 82 |
Spm. 85 |
Spm. 87 |
Spm. 88 |
Spm. 89 |
Spm. 104 |
Spm. S 253 |
Spm. S 257 |