![]() |
Kære Læser
I denne SkatteMail kan du bl.a. læse om Danmarkshistoriens største skattesag, som netop er afgjort ved Højesteret. Desuden de nye skattesatser og beløbsgrænser for 2019.
God læselyst.
Flemming L. Bach
Artikler og interessante links
Sejr til vandsektoren - højesteret har afsagt dom i to pilotsager
Forsknings- og udviklingsomkostninger
Satser og beløbsgrænser i Ligningsloven 2019
Vandselskaberne vinder Danmarkshistoriens største skattesag
Højesteret afsiger vigtig dom om værdiansættelse mellem interesseforbundne parter
Skatteankestyrelsens sagsbehandlingstid og underretninger
Højesteretsdom om omgørelse
Vandselskaberne sejrer i Højesteret
Nyt om skat, uge 45 - Frivillig acontoskat
Selskaber, fonde og foreninger kan senest den 20. november 2018 indbetale frivillig acontoskat for indkomståret 2018, hvis betaling af rentetillæg skal undgås
Udkast til styresignal
Udenlandske lærlinge, praktikanter og studerende - udkast til styresignal
Bindende svar
Fratrædelsesgodtgørelse - afskedigelse sket i strid med proportionalitetsprincippet
Håndværkerfradrag ved installation af tyverialarm
Afgørelser
Aktieindkomst - Lån over mellemregningskontoen anses som udbytte
Afslag på anmodning om henstand med betaling af krav på selskabsskat
Overdragelse af fast ejendom mellem forældre og børn - Handelsværdi - Kursværdi af latent skat
Værdi af gave ved overdragelse af ejendom
Afvisning af klage pga. manglende klageberettigelse
Domme
Fri bil - autocamper - bevisbyrde - kørselsregnskab - kommissionssalg
Indsætninger på privat og erhvervsmæssige konti - allerede beskattet midler
Arbejdsudleje - datterselskab - chauffører
Ekstraordinær genoptagelse - indkomstår - dødsbo
Afgørelser fra Afgørelsesdatabasen
Nyt fra EU-Domstolen
Retsliste
Nyt fra Skatteforvaltningen
Nye vejledninger mv.
Lovstof
Nyt fra Høringsportalen
Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende lovforslag
Nye dokumenter vedrørende almindelig del
BDOSejr til vandsektoren - højesteret har afsagt dom i to pilotsager Højesteret har i dag afsagt dom i de to pilotsager (Hjørring Vandselskab A/S og Hvidovre Vand A/S) og dermed sat et punktum for et særdeles langstrakt sagsforløb. Dommen, som er bemærkelsesværdig klar, slår fast, at SKAT ikke har haft det fornødne grundlag for at til-sidesætte vandselskabernes... |
BeierholmForsknings- og udviklingsomkostninger Forhøjet fradrag og skattekredit |
Dansk RevisionSatser og beløbsgrænser i Ligningsloven 2019 Satser og beløbsgrænser i Ligningsloven 2019 |
DeloitteVandselskaberne vinder Danmarkshistoriens største skattesag Højesteret har i en meget klar dom bestemt, at DCF-modellen ikke er egnet som grundlag for at opgøre den skattemæssige værdi af vandselskabernes aktiver. POLKA-værdierne er i stedet et rimeligt udtryk for handelsværdierne. Forbrugerne slipper dermed for skatter i niveauet 36 mia.kr. |
EYHøjesteret afsiger vigtig dom om værdiansættelse mellem interesseforbundne parter Den 8. november 2018 tog Højesteret stilling til spørgsmålet om, hvorvidt handelsværdien af vandselskaber i Danmark skal værdiansættes ud fra en pengestrømsbaseret (DCF) model eller ud fra en form for kostprisbetragtning. |
Folketingets OmbudsmandSkatteankestyrelsens sagsbehandlingstid og underretninger Skatteankestyrelsens sagsbehandlingstid på 41 måneder var kritisabel |
KammeradvokatenHøjesteret har givet Skatteministeriet medhold i en principiel sag om omgørelse. |
PwCVandselskaberne sejrer i Højesteret Højesteret har den 8. november 2018 afsagt domme i de to prøvesager (Hvidovre Vand og Hjørring Vand) vedrørende fastsættelse af de skattemæssige indgangsværdier for vandselskaber. Læs mere |
PwCNyt om skat, uge 45 - Frivillig acontoskat Den 20. november er der frist for indbetaling af frivillig aconto-skat for selskaber for indkomståret 2018, hvilket giver virksomheden mulighed for at komme en restskat i forkøbet. |
RevisionsinstituttetDer er dog stadig en mulighed for frivillig indbetaling senest den 1. februar 2019, men det koster et rentetillæg. Spørgsmålet om det kan betale sig at indbetale nu, om 2 måneder eller og 1 år, beskrives nedenfor. |
Styresignalet indeholder en praksisændring vedrørende udenlandske lærlinge og praktikanter
Styresignalet omhandler desuden beskatningen af udenlandske studerende i relation til kildeskattelovens § 8, stk. 2 og artikel 20 i OECD's modeloverenskomst om studerende i dobbeltbeskatningsoverenskomster, herunder de særlige regler for færøske og grønlandske studerende.
En afskediget tjenestemand havde ved Østre Landsret fået tilkendt en godtgørelse på 250.000 kr., idet afskedigelsen var sket i strid med det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip.
Det var Skatterådets opfattelse, at godtgørelsen var udbetalt i forbindelse med tjenestemandens fratræden, og at godtgørelsen var givet på grundlag af forhold, der ikke kunne anses for uafhængige af selve afskedigelsen. Tilsidesættelsen af proportionalitetsprincippet ved afskedigelsen kunne efter Skatterådets opfattelse ikke anses for en retsstridig krænkelse af spørgers frihed, fred, ære eller person. Godtgørelsen skulle derfor beskattes i medfør af ligningslovens § 7 U.
Skatterådet bekræftede, at Spørgers kunder kunne fradrage et gebyr betalt up front for installation af tyverialarm, jf. ligningslovens § 8 V, i det omfang at gebyret dækkede arbejdsløn ved opsætning af tyverialarmen. En opgradering af en eksisterende tyverialarm ville kunne fradrages under samme betingelser.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at kunder kunne fratrække det fulde gebyr efter ligningslovens § 8 V i installationsåret i det tilfælde, at kunden indgik en afdragsordning over 60 måneder med kunden. Der kunne kun fratrækkes udgifter for de faktiske betalte udgifter i det pågældende indkomståret og ikke finansieringsaftalens pålydende beløb.
Et selskab havde via en mellemregning ydet lån til hovedaktionærens far. Lånet ansås for omfattet af ligningslovens § 16 E og beskattedes som udbytte hos klageren.
Skatteankestyrelsen fandt, at det var berettiget, at SKAT havde meddelt afslag på henstand uden sikkerhedsstillelse efter skatteforvaltningslovens § 51, da der bestod stor usikkerhed vedrørende selskabernes og hovedaktionærernes samlede forhold.
Fastsættelse af handelsværdien ved en gaveoverdragelse af en landbrugsejendom fandtes at kunne ske efter bestemmelserne i værdiansættelsescirkulæret (cirkulære nr. 185 af 17. november 1982) det vil sige til +/- 15 % af den seneste offentliggjorte kontante ejendomsvurdering. Fastsættelse af nedslag for den latente skat, jf. kildeskattelovens § 33 C, fandtes at kunne ske til kurs 80. Den talmæssige opgørelse i sagen hjemvistes til SKAT jf. § 12, stk. 4 i Landsskatterettens forretningsorden.
Fastsættelse af handelsværdien ved en gaveoverdragelse af en fast ejendom fandtes at kunne ske efter bestemmelserne i værdiansættelsescirkulæret (cirkulære nr. 185 af 17. november 1982) det vil sige til +/- 15 % af den seneste offentliggjorte kontante ejendomsvurdering. Landsskatteretten fandt derfor, at værdiansættelsen skulle ske i overensstemmelse med det af parterne aftalte, hvor handelsværdien var fastsat til 38.000.000 kr. minus 15 %. Landsskatteretten fandt ikke, at det var en særlig omstændighed, der begrundede fravigelse fra denne regel, at ejendomsvurderingerne var suspenderet.
Et selskab klagede til Landsskatteretten over SKATs afslag på forelæggelse for Skatterådet af spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse af ansættelsen af fradrag for forbedringer i grundværdien ved vurderingerne 2003 - 2007 af en ejendom, som selskabet ikke var ejer af.
Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke havde godtgjort, at selskabet havde en væsentlig, direkte, retlig interesse i resultatet af de vurderinger, som SKATs afgørelse handlede om. Den omstændighed, at selskabet ejede kapitalandele i et selskab, der var lejer i ejendommen, kunne alene anses for at kunne medføre en indirekte og økonomisk interesse. Klagen blev derfor afvist, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2, modsætningsvis.
En hovedanpartshaver havde fået forhøjet sin indkomst, fordi en autocamper havde stået til rådighed for privat benyttelse, og det ikke på behørig vis var dokumenteret, at hovedanpartshaveren var afskåret fra at råde over den. Værdiansættelsen af godet skete efter ligningslovens § 16, stk. 3.
Under retssagen gjorde Skatteministeriet principalt gældende, at værdiansættelsen skulle ske efter ligningslovens § 16, stk. 4, i stedet for § 16, stk. 3, og subsidiært gjorde ministeriet gældende, at værdien skulle ansættes efter ligningslovens § 16, stk. 3. Hovedanpartshaveren bestred, at § 16, stk. 4, fandt anvendelse, og at der kunne ske beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 3, idet autocamperen ifølge hovedanpartshaveren ikke var benyttet privat.
Retten fandt, at den pågældende autocamper ikke kunne anses som et egnet alternativ til en privat bil og derfor ikke var omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4.
Med henvisning til, at en forudgående autocamper var blevet anvendt privat, og at autocamperen var blevet observeret af en medarbejder fra SKAT to gange på hovedanpartshaverens adresse, men derimod ikke på selskabets adresse under skattemedarbejderens virksomhedsbesøg, fandt retten, at det påhvilede hovedanpartshaveren at bevise, at autocamperen ikke var stillet til rådighed for private benyttelse.
Idet det fremlagte kørselsregnskab ikke var ført dagligt, var udarbejdet efterfølgende, og indeholdt en række usikkerheder, fandt retten, at det ikke kunne lægges til grund under sagen. Retten fandt derfor videre, at hovedanpartshaveren ikke havde løftet bevisbyrden for, at autocamperen ikke stod til rådighed for private benyttelse.
Uanset at autocamperen havde været sat til salg i en længere periode, havde autocamperen fortsat været til rådighed for hovedanpartshaveren, og der var på denne baggrund ikke grundlag for at reducere beskatningen.
Skatteministeriets subsidiære påstand blev derfor taget til følge.
Sagen handlede om, hvorvidt 26 indsætninger på skyldnerens private og erhvervsmæssige konti i løbet af 2012 var skatte- og momspligtig indkomst. Beløbene udgjorde i alt omkring 500.000 kr. Retten fandt, at skatteyderen under disse omstændigheder skulle godtgøre eller sandsynliggøre, at indbetalingerne/indsætningerne hidrørte fra midler, der allerede var beskattet, eller som var undtaget fra beskatning.
Skatteyderen erkendte i sin forklaring for retten, at to af indsætningerne ved en fejl ikke var selvangivet. Om en indbetaling havde skatteyderen gjort gældende, at beløbet angik hans ægtefælles virksomhed for bedækning af en hest. Retten fandt, at en kvittering for indberetning af en bedækning ikke var tilstrækkelig dokumentation for, at beløbet ikke endeligt tilkom ham. Tre indsætninger, på i alt 364.680 kr., var udbetalt umiddelbart efter hver indsætning og skulle angiveligt herefter have været indbetalt til hans sønners og brors virksomhed. Retten fandt, at sagsøgerens forklaring dels var skiftende, usikker og på inden måde overbevisende, ligesom den ikke var underbygget af nogen form for objektive beviser.
Tre indsætninger på i alt 22.000 kr. angik angiveligt tilbagebetaling fra en ven for udlæg i forbindelse med jagtrejser. Som dokumentation herfor fremlagde skatteyderen fakturaer fra rejsebureauet samt erklæringer fra rejsebureauet og vennen om, at vennen havde deltaget i rejserne. Retten udtalte, at uanset om skatteyderen og vennen havde været på jagtture, var der ikke overensstemmelse mellem indbetalingerne og sagsøgerens forklaring. En indbetaling påstod skatteyderen angik tilbagebetaling fra en søn for køb af et jakkesæt. I en e-mail havde sønnen erklæret sig enig heri, men påstanden var ikke understøttet af objektive beviser. Retten udtalte, at den overordnet ikke fandt, at de skriftlige erklæringer på e-mail har den samme vægt som en vidneførsel, da retten dermed ikke har mulighed for at danne sig et umiddelbart indtryk af vidnets troværdighed.
På den baggrund fandt retten ikke, at skatteyderen i tilstrækkelig grad havde godtgjort eller sandsynliggjort, at indsætningerne på hans konti hidrørte fra midler, der allerede var beskattet, eller som ikke skulle beskattes hos ham. Retten var derfor enig i Landsskatterettens afgørelse om at anse pengene for at være skattepligtig indkomst. Som følge heraf erklærede retten sig også enig i Landsskatterettens forhøjelse af skatteyderens momstilsvar.
Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Sagen drejede sig om, hvorvidt der var tale om arbejdsudleje, når sagsøgeren anvendte chauffører fra sit Y4-landske datterselskab, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3.
Kildeskattelovens bestemmelse om arbejdsudleje er ændret i 2012. Sagen indebar en stillingtagen til regelsættet såvel før som efter lovændringen.
For så vidt angik perioden før lovændringen fandt landsretten efter en samlet vurdering, at der var tale om arbejdsudleje. Landsretten henviste i den forbindelse til, at de kriterier, der indgår i den samlede vurdering, pegede på arbejdsudleje.
Landsretten fastslog videre, at det efter 2012-lovændringen er afgørende, om arbejdet udgør en integreret del af virksomheden. Da det er en forudsætning for at drive vognmandsforretning med kørsel at have chauffører til at føre køretøjerne, fandt landsretten, at chaufføropgaven var en integreret del af sagsøgerens virksomhed. Der var derfor tale om arbejdsudleje.
Sagsøgeren gjorde gældende, at chaufføropgaven var udskilt fra den danske virksomhed og henviste i den forbindelse til, at sagsøgeren slet ikke havde chauffører ansat til at udføre disse transporter. Landsretten fastslog imidlertid, at arbejdsopgaven ikke kunne anses for outsourcet på en sådan måde, at der alligevel ikke var tale om arbejdsudleje.
På den baggrund blev Skatteministeriet frifundet.
Sagen drejede sig om, hvorvidt boet efter A havde krav på ekstraordinær genoptagelse af boets skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7, 2. led, herunder hvorledes udtrykket "indkomstår" skal forstås i tilfælde, hvor den skattepligtige er et dødsbo.
Landsretten anførte, at der ikke foreligger nærmere fortolkningsbidrag til forståelsen af "indkomstår" i forhold til dødsboer, i hverken dødsboskattelovens forarbejder eller i øvrigt, og at konsekvensen af en fortolkning af fristen som værende dødsåret for dødsboet i visse situationer vil indebære en begrænsning af de tidsmæssige muligheder for genoptagelse i forhold til de tidligere gældende regler, og at genoptagelsesfristen vil begynde at løbe allerede fra et tidspunkt, der ligger forud for afslutningen den periode, der danner grundlag for den skatteansættelse, der ønskes genoptaget.
Med henvisning hertil fandt landsretten, at udtrykket "indkomstår" i forhold til dødsboer må forstås som dødsbobeskatningsperioden, således at skæringsdagen udgør udløbet af indkomstperioden. Landsretten bemærkede i den forbindelse, at det er boets forhold på skæringsdagen, der afgør, om et bo er skattepligtigt, jf. dødsboskattelovens § 6, stk. 1.
Boet fik derfor medhold i, at skatteansættelsen skulle genoptages.
Journalnr: 17/0002575
Arbejdsudleje
Klagen skyldes, at SKAT har anset benyttelse af udenlandsk arbejdskraft for arbejdsudleje samt anset selskabet for pligtigt at indeholde og angive arbejdsudlejeskat i udbetalinger til udenlandske arbejdere. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-10-2018
Journalnr: 16/0397587
Beskatning af godtgørelser
Klagen vedrører beskatning af udbetalte rejse- og befordringsgodtgørelser. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-10-2018
Journalnr: 15/1377571
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af projekt- og revisionsvirksomhed. Landsskatteretten hjemviser sagen til Skattestyrelsen.
Afsagt: 15-10-2018
Journalnr: 15/2967420
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed og dermed nægtet brug af virksomhedsordningen. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 16-10-2018
Journalnr: 15/1735333
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen vedrører nægtet fradrag for underskud af virksomhed, rentekorrektion og nægtet fradrag for ejendomsskatter. Landsskatteretten stadfæster fsv. angår underskud og rentekorrektion og giver medhold i fradragsret for ejendomsskatter.
Afsagt: 16-10-2018
Journalnr: 16/0152576
Fradrag for underskud af virksomhed
Klagen skyldes, at SKAT ikke har anset klageren for at drive erhvervsmæssig virksomhed. Som konsekvens heraf har SKAT ikke godkendt underskud af klagerens virksomhed og det opsparede overskud i virksomhedsordning er kommet til endelig beskatning. SKAT har videre ikke godkendt fradrag for udgifter vedrørende en ejendom. Landsskatteretten anser virksomheden for erhvervsmæssigt drevet. Landsskatteretten hjemviser spørgsmålet om, ejendommen ud fra en samlet vurdering kan anses for anvendt væsentligt til erhvervsmæssig brug i forhold til ligningslovens § 15 J og 15 K stk. 6.
Afsagt: 15-10-2018
Journalnr: 17/0548657
Indsætninger på bankkonto
Klagen vedrører beskatning af indsætninger på bankkonto. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-10-2018
Journalnr: 14/3278264
Maskeret udlodning
Klagen vedrører beskatning af maskeret udlodning i form af selskabs afholdelse af private udgifter samt værdi af fri jagt. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen.
Afsagt: 15-10-2018
Journalnr: 14/3278342
Udgifter til indbo
Klagen vedrører nægtet fradrag for udgifter til indbo. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-10-2018
Journalnr: 16/0747442
Yderlige indkomst
Klagen vedrører beskatning af yderligere indkomst opgjort på grundlag af bankindsætninger. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-10-2018
Journalnr: 16/1570873
Yderligere husleje og tilskud
Klagen vedrører beskatning af yderligere husleje og indfrielse af husleje anset som tilskud. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Afsagt: 15-10-2018
Listen er vejledende. EU-domstolen kan have fjernet sager fra retslisten efter vi har hentet informationerne.
Den 15-11-2018 dom i T-207/10 Statsstøtte Deutsche Telekom mod Kommissionen
Toldunion
Statsstøtte - skatteordning, der giver virksomheder med skattemæssigt hjemsted i Spanien mulighed for at afskrive goodwill, der følger af erhvervelser af kapitalandele i virksomheder med skattemæssigt hjemsted i udlandet - beslutning, hvorved støtten erklæres uforenelig med fællesmarkedet og anordnes delvist tilbagesøgt - bestemmelse, der giver mulighed for, at ordningen fortsat kan finde delvis anvendelse - påstand om at det fastslås, at det er ufornødent at træffe afgørelse - fortsat søgsmålsinteressen- berettiget forventning - præcise forsikringer afgivet af Kommissionen - spørgsmålet, om forventningen er berettiget - den berettigede forventnings tidsmæssige anvendelsesområde
Tidligere dokument: T-207/10 Statsstøtte Deutsche Telekom mod Kommissionen - DomDen 15-11-2018 dom i T-399/11 Statsstøtte Banco Santander et Santusa mod Kommissionen
Toldunion
Statsstøtte - bestemmelser vedrørende selskabsskat, der giver virksomheder, som har skattemæssigt hjemsted i Spanien, mulighed for at afskrive goodwill, der følger af erhvervelser af kapitalandele i virksomheder, som har skattemæssigt hjemsted i udlandet - afgørelse, der erklærer støtten uforenelig med det indre marked og kræver tilbagesøgning heraf - begrebet statsstøtte - selektivitet - referencesystem - undtagelse - forskelsbehandling - begrundelsen for forskelsbehandlingen - virksomheder, der er omfattet af foranstaltningen - berettiget forventning
Tidligere dokument: T-399/11 Statsstøtte Banco Santander et Santusa mod Kommissionen - DomDen 15-11-2018 dom i T-399/11 RENV Statsstøtte Banco Santander et Santusa mod Kommissionen
Toldunion
Statsstøtte - bestemmelser vedrørende selskabsskat, der giver virksomheder, som har skattemæssigt hjemsted i Spanien, mulighed for at afskrive goodwill, der følger af erhvervelser af kapitalandele i virksomheder, som har skattemæssigt hjemsted i udlandet - afgørelse, der erklærer støtten uforenelig med det indre marked og kræver tilbagesøgning heraf - begrebet statsstøtte - selektivitet - referencesystem - undtagelse - forskelsbehandling - begrundelsen for forskelsbehandlingen - virksomheder, der er omfattet af foranstaltningen - berettiget forventning
Tidligere dokument: T-399/11 RENV Statsstøtte Banco Santander et Santusa mod Kommissionen - DomDen 22-11-2018 dom i C-575/17 Frie kapitalbevægelser Sofina m.fl.
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - kildeskat af bruttobeløbet af indenlandsk udbytte, der udbetales til ikke-hjemmehørende selskaber - udskydelse af beskatning af udbytte udloddet til hjemmehørende selskab i et underskudsår - forskellig behandling - begrundelse - sammenlignelighed - afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne - effektiv skatteopkrævning - proportionalitet - forskelsbehandling
Tidligere dokument: C-575/17 Frie kapitalbevægelser Sofina m.fl. - DomDen 22-11-2018 dom i C-679/17 Frie kapitalbevægelser Huijbrechts
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - frie kapitalbevægelser - restriktioner - skatte- og afgiftslovgivning - arveafgift - skovområder, der forvaltes på en bæredygtig måde - fritagelse - beskyttelse af skovarealet
Tidligere dokument: C-679/17 Frie kapitalbevægelser Huijbrechts - DomDen 22-11-2018 indstilling i C-695/17 Tilnærmelse af lovgivningerne Metirato
Fiskale bestemmelser
Anmodning om præjudiciel afgørelse - gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger - tvister vedrørende eksekutionsforanstaltninger, der træffes i den bistandssøgte medlemsstat - fastlæggelse af den sagsøgte
Tidligere dokument: C-695/17 Tilnærmelse af lovgivningerne Metirato - DomDen 06-12-2018 dom i C-480/17 Etableringsfrihed Montag
Fiskale bestemmelser
Præjudiciel forelæggelse - etableringsfrihed - direkte beskatning - indkomstskat - mulighed for at fradrage bidrag, der er indbetalt til en erhvervsmæssig pensionsordning og en privat pensionsordning - ikke muligt for ikke-hjemmehørende
Tidligere dokument: C-480/17 Etableringsfrihed Montag - Dom
Ændring af bekendtgørelse om identifikation og indberetning finansielle konti med tilknytning til udlandet
Oprettelsesdato: 08-11-2018
Høringsfrist: 22-11-2018
Bilag 7 |
Spm. 1 |
Bilag 7 |
Spm. 11 |
Bilag 5 | Henvendelse af 6/11-18 fra Stig Bentsen vedrørende skattenedslag til seniorer |
Spm. 3 |
Spm. 6 |
Bilag 5 | Henvendelse af 6/11-18 fra Stig Bentsen vedrørende skattenedslag til seniorer |
Spm. 3 |
Bilag 5 | Henvendelse af 6/11-18 fra Stig Bentsen vedrørende skattenedslag til seniorer |
Spm. 3 |
Bilag 3 |
Bilag 4 |
Spm. 1 |
Spm. 2 |
Bilag 3 |
Bilag 4 |
Bilag 3 |
Bilag 4 |
Spm. 1 |
Spm. 2 |
Bilag 3 |
Bilag 4 |
Bilag 2 | Ny bekendtgørelse om støtte til elproduktion på ikke-afskrevne biomasseanlæg sendes i høring |
Bilag 3 |
Bilag 4 |
Bilag 34 |
Bilag 36 | Programmet til høring om Danske Bank og hvidvask den 19. november 2018 i Landstingssalen |
Bilag 37 |
Bilag 38 | Henvendelse af 26/10-18 fra Hans Bak vedrørende foretræde om befordringsfradrag |
Bilag 41 | Orientering om EU-Kommissionens godkendelse af udvidelse af tonnageskatteordningen |
Bilag 42 | Præsentation fra Finans Danmark anvendt under møde den 8. november 2018 |
Bilag 43 | Henvendelse af 8/11-18 fra Benny Lillie Mørk, Løkken, vedrørende beskatning af søfolk |
Bilag 44 |
Spm. 16 |
Spm. 17 |
Spm. 18 |
Spm. 19 |
Spm. 20 |
Spm. 21 |
Spm. 22 |
Spm. 23 |
Spm. 28 |
Spm. 29 |
Spm. 30 |
Spm. 31 |
Spm. 32 |
Spm. 33 |
Spm. 34 |
Spm. 50 |
Spm. 81 |
Spm. 83 |
Spm. 88 |
Spm. 92 |
Spm. 93 |
Spm. 94 |
Spm. 95 |
Spm. S 205 |
Spm. I |
Spm. J |